Notat. Dansk Erhvervs Kommuneindeks

Transkript

1 Notat Dansk Erhvervs Kommuneindeks Kommunernes udfordringer Det har længe været til politisk diskussion, hvordan man bør håndtere de såkaldte udkantsproblematikker i Danmark: arbejdsløshed, social understøttelse, uddannelse, aldring med videre. Ofte kigger man kun på én ting af gangen, men det centrale er jo egentlig de samlede udfordringer og de forskellige udfordringers samspil. Det billede er desværre ofte for nuanceret til at blive beskrevet. For at løfte denne opgave at give et samlet billede af udkantsproblematikken i Danmark har Dansk Erhverv lavet et kommuneindeks. Kommuneindekset ser ikke på en eller to, men hele ti forskellige parametre, der er uomgængelige for kommunens status. Indekset der altså kigger på udkantsproblemerne som en helhed er opgjort for både 2007 og Konklusionerne er klare: Flere steder, som normalt betegnes som udkant, klarer sig bedre, end man skulle tro; og flere steder, som sjældent fremhæves som udkant, har større udfordringer, end man skulle tro. Og forskellen mellem kommunerne i Danmark er blevet større fra 2007 til Figur 1 Ændring fra 2007 til 2012 Note: Værdierne angivet på kortet viser udviklingen i kommunernes score fra 2007 til 2012 og ikke deres placering på det samlede indeks. Jo højere en kommune scorer, des større er udfordringer. Side 1/11

2 Fra slemt til værre i den rigtige udkant Udkantsproblematikken er kompliceret, men særligt kommuner, der år efter år befinder sig i den mest udfordrede ende, og hvis situation endda forværres, må siges at være den rigtige udkant. Ser man på den tredjedel af kommunerne, som var dårligst stillede i 2007, er det i 12 af disse gået fra slemt til værre (i resten er det gået frem samlet set, selvom de stadig har mange udfordringer). Det må altså være disse 12 kommuner, som for alvor er at betragte som udkantskommunerne i Danmark. Særligt Lolland, Ishøj, Brøndby og Langeland skiller sig ud: Disse fire kommuner var alle blandt de ti dårligst placerede i 2007 og har alle oplevet en forværring siden da. Figur 2 De 12 rigtige udkantskommuner Kommuner Placering 2007 Placering 2012 Lolland Ishøj Brøndby Langeland Høje-Taastrup Fredericia Kalundborg Nyborg Esbjerg Odsherred Morsø Køge Note: Kommunerne er udvalgt som de kommuner, der i 2007 var placeret i den dårligste tredjedel af indekset, og som i 2012 har opnået en endnu ringere placering. Disse 12 kommuner fordeler sig groft sagt i fem kategorier efter geografi: Lolland: Lolland Vest og syd for København: Ishøj, Brøndby, Høje-Taastrup og Køge Vestsjælland: Kalundborg og Odsherred Fyns rand : Langeland, Nyborg og Fredericia Jyllands rand : Morsø og Esbjerg Side 2/11

3 Øget forskel mellem kommunerne Samlet set er forskellen mellem de bedst og de dårligst stillede kommuner blevet større over de seneste fem år. Det ses derved, at forskellen i gennemsnitsscoren mellem den bedste og den dårligst stillede femtedel er øget med 20 procent fra 2007 til i Billedet kan også genfindes ved at se på kommunernes score enkeltvis i de to år jo lavere score en kommune har, des mindre er udfordringerne på de ti parametre samlet set. Figur 3 Kommuneindeks 2007 hhv Overordnet set er det tydeligt, at man mange steder oplever en tilbagegang på de parametre, som indekset dækker over. Det er tilfældet i både Midtjylland, Sønderjylland, på Fyn og på Sjælland. Omvendt går det fremad i Nord- og Østjylland og i Nordsjælland. Man finder særligt de mest udfordrede kommuner omkring Storebælt (Østfyn, Vestsjælland, Langeland og Lolland) samt enkelte andre steder. Den såkaldte rådne banan er derfor ikke helt en banan. Side 3/11

4 En anden måde at anskue det på er at kigge på udviklingen i den bedst henholdsvis dårligst stillede halvdel af kommunerne i 2007: Er det siden da gået frem eller tilbage for kommunerne i disse to grupper? Figur 4 Kommuneindeks 2007 hhv Bedst stillede kommuner 2007 Dårligst stillede kommuner 2007 Klarer sig bedre Vindere Rudersdal, Dragør, Gentofte, Rebild, Favrskov, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Skanderborg, Fanø, Furesø, Læsø, Varde, Odder, Hillerød, Gribskov, Lemvig, Gladsaxe, Fredensborg, Holbæk Fremgangskommuner Syddjurs, Aarhus, Horsens, Jammerbugt, Aalborg, Mariager Fjord, Hjørring, Brønderslev, Assens, Tønder, Svendborg, Hvidovre, Slagelse, Samsø, Frederikshavn, Glostrup, Vordingborg, Helsingør, Guldborgsund, Randers, Herlev, Rødovre, Norddjurs, København, Bornholm, Albertslund, Odense, Nordfyn Klarer sig dårligere Tilbagegangskommuner Allerød, Egedal, Hørsholm, Billund, Lejre, Hedensted, Vallensbæk, Ringkøbing-Skjern, Middelfart, Solrød, Greve, Holstebro, Viborg, Vejen, Skive, Roskilde, Herning, Vejle, Sorø, Frederikssund, Sønderborg, Ikast-Brande, Silkeborg, Ærø, Stevns, Struer, Ringsted, Faxe, Thisted, Vesthimmerland Fra mindre godt til værre Kolding, Haderslev, Faaborg-Midtfyn, Ballerup, Næstved, Kerteminde, Tårnby, Halsnæs, Aabenraa, Egentlig udkant Køge, Morsø, Odsherred, Nyborg, Esbjerg, Kalundborg, Fredericia, Høje-Taastrup, Langeland, Brøndby, Ishøj, Lolland Note: I denne figur er der taget udgangspunkt i den dårligst stillede halvdel i 2007, mens figur 2 tager udgangspunkt i den dårligst stillede tredjedel i 2007; oplistningen af egentlig udkant i figur 2 er således smallere og sandsynligvis mere retvisende, og derfor er der to grupper i feltet med uheldigt stillede kommuner, der oplever tilbagegang: Gruppen med Egentlig udkant er således de dårligst stillede kommuner af de uheldigt stillede, jf. ovenfor. Kommuneindekset viser tydeligt to ting: At udfordringerne er mangeartede og derfor ikke kan gribes an med en partiel tilgang; og at det politiske øje i højere grad bør fokusere på de egentlige problemområder. Side 4/11

5 Højdespringeren er Hjørring Ser man på de kommuner, der har oplevet den største ændring i indeksscoren, er Hjørring den kommune, der har rykket sig mest i den rigtige retning: Hjørring har forbedret sig på 8 ud af 10 parametre. Især på varighed af kontanthjælp- og dagpengeperioder rykker kommunen sig meget, men også på antallet af offentligt forsørgede i forhold til arbejdsstyrken placerer Hjørring sig bedre. Figur 5 Top og bund 5 i ændringer fra 2007 til 2012 Kommunenavn Score, 2007 Score, 2012 Ændring Hjørring 575,0 482,4 92,6 Samsø 608,1 520,6 87,5 Gentofte 408,6 323,5 85,0 Furesø 471,9 389,3 82,6 Gribskov 507,8 433,8 74,0 Morsø 584,0 646,8 62,8 Haderslev 537,5 612,2 74,7 Halsnæs 562,3 643,3 81,0 Sønderborg 487,2 568,6 81,4 Kerteminde 557,8 642,1 84,3 Note: En negativ ændring er udtryk for en bevægelse til det bedre / udtryk for, at udfordringerne bliver mindre. Figur 6 Hjørring er højdespringer Indikator Ændring Fuldtidspersoner på matchkategoriserede ydelser i pct. af arbejdsstyrke 22,5 Udgifter til offentlige ydelser per indbygger 0,1 Uddannelse udover folkeskolen 1,2 Middellevetid for 0-årig 11,6 Anmeldte tyverier/indbrud pr indb. 17,0 Anmeldte voldsforbrydelser pr indb. 8,5 Varighed, A-dagpenge 29,4 Varighed, kontanthjælp 20,6 Jobopslag per ,6 Andel uden for arbejdsduelig alder 9,5 Samlet ændring fra 2007 til ,6 Note: En negativ ændring er udtryk for en bevægelse til det bedre / udtryk for, at udfordringerne bliver mindre. Side 5/11

6 Forstadsdysten Sammenligner man tilsyneladende ens kommuner, som lå tæt i 2007, er der også eksempler på, at de udvikler sig forskelligt. Tre sammenlignelige kommuner omkring København er eksempelvis Herlev, Rødovre og Brøndby. De var henholdsvis nummer 88, 89 og 93 i Alle tre kommuner er beliggende i de Københavnske forstæder med klassiske forstadskommunekarakteristika. Herlev og Rødovre har imidlertid klaret sig bedre siden 2007 end Brøndby: Rødovre er steget fra en placering som nummer 89 til en placering som nummer 72, og Herlev når fra en placering som nr. 88 op på en placering som nummer 79. I samme periode rykker Brøndby rykker tre pladser tilbage på listen til nummer 96, altså tredjesidst i landet. Figur 7 I Københavns forstæder Indikator Brøndby Herlev Rødovre Fuldtidspersoner på matchkategoriserede ydelser i pct. af arbejdsstyrke 6,2 10,8 6,2 Udgifter til offentlige ydelser per indbygger 0,9 2,5 1,1 Uddannelse udover folkeskolen 3,9 0,9 1,7 Middellevetid for 0-årig 16,2 13,0 5,2 Anmeldte tyverier/indbrud pr indb. 2,6 2,9 10,1 Anmeldte voldsforbrydelser pr indb. 2,7 15,5 27,6 Varighed, A-dagpenge 7,2 6,5 28,0 Varighed, kontanthjælp 10,9 7,6 7,1 Jobopslag per ,7 1,7 25,3 Andel uden for arbejdsduelig alder 9,5 11,0 12,4 Samlet ændring fra 2007 til ,5 25,1 47,5 Note: En negativ ændring er udtryk for en bevægelse til det bedre / udtryk for, at udfordringerne bliver mindre. Det er især på antallet af forbrydelser og varigheden af dagpengeperioden, at Rødovre klarer sig bedre end Brøndby og Herlev. Til gengæld kan man se, at antallet af jobopslag per indbygger har bidraget negativt til Rødovres placering, men kommunens gode resultater på andre parametre har altså opvejet for dette. Side 6/11

7 Provinsdysten Sønderborg, Lemvig og Skive var også placeret tæt i 2007, men også disse kommuner har på de fem efterfølgende år udviklet sig meget forskelligt. Alle tre kommuner er klassiske provinsbykommuner, som ligger lidt væk fra større regionale centre. Sønderborg, Skive og Lemvig var placeret som henholdsvis nummer 30, 31 og 36 i Lemvig er den eneste af de tre kommuner, der har oplevet en samlet, positiv udvikling, og fra en 36.-plads i 2007, var Lemvig i 2012 hoppet til en placering som nummer 24. Omvendt ser udviklingen ud i Skive og Sønderborg: Mens Skive faldt lidt til nummer 37 (fra nr. 31), har Sønderborg taget en større tur nedad ranglisten. Hvor Sønderborg i 2007 lå placeret som nr. 30, lå kommunen i 2012 som nr. 66. Figur 8 Provinsbyerne Indikator Sønderborg Skive Lemvig Fuldtidspersoner på matchkategoriserede ydelser i pct. af arbejdsstyrke 5,3 5,2 5,5 Udgifter til offentlige ydelser per indbygger 7,1 5,4 3,0 Uddannelse udover folkeskolen 0,0 2,5 0,7 Middellevetid for 0-årig 22,6 0,9 2,9 Anmeldte tyverier/indbrud pr indb. 9,9 9,3 4,4 Anmeldte voldsforbrydelser pr indb. 5,6 14,5 3,8 Varighed A-dagpenge 31,1 16,0 13,0 Varighed Kontanthjælp 8,3 4,9 13,6 Jobopslag per ,1 15,1 4,7 Andel uden for arbejdsduelig alder 4,8 3,0 9,7 Samlet ændring fra 2007 til ,4 9,5 41,9 Sønderborg klarer sig dårligere end de to andre på syv ud af ti parametre. Skive klarer sig lidt bedre på varigheden af dagpengeperioden, men går så lidt tilbage på andre parametre, hvilket resulterer i en nogenlunde status quo placeringsmæssigt. Lemvig klarer sig generelt pænt over hele linjen. På de parametre, hvor Lemvig ikke har fremgang, er tilbagegangen beskeden, og derfor forbedrer kommunen sin sammenlagte score fra 2007 til Side 7/11

8 Figur 9 Dansk Erhvervs kommuneindeks alle kommuner Placering (placering 2007) Kommune Score 2007 Score 2012 Ændring (2) Rudersdal 352,3 283,8 68,5 2 (1) Allerød 325,0 322,5 2,5 3 (8) Gentofte 408,6 323,5 85,0 4 (3) Hørsholm 359,6 351,7 8,0 5 (4) Egedal 374,2 352,0 22,2 6 (7) Dragør 380,2 364,6 15,6 7 (12) Lyngby-Taarbæk 431,3 374,1 57,2 8 (5) Lejre 376,6 377,2 0,6 9 (9) Rebild 417,3 379,8 37,5 10 (17) Skanderborg 448,8 387,2 61,5 11 (11) Favrskov 425,3 388,1 37,2 12 (6) Hedensted 378,1 388,7 10,6 13 (23) Furesø 471,9 389,3 82,6 14 (10) Vallensbæk 420,5 401,3 19,2 15 (15) Frederiksberg 438,1 402,4 35,7 16 (20) Fanø 453,3 425,0 28,3 17 (39) Gribskov 507,8 433,8 74,0 18 (13) Billund 437,4 445,1 7,6 19 (28) Odder 480,9 445,9 35,1 20 (14) Ringkøbing-Skjern 437,5 446,7 9,3 21 (25) Læsø 475,0 455,0 20,0 22 (18) Solrød 451,1 459,2 8,1 23 (26) Varde 476,0 459,7 16,4 24 (36) Lemvig 502,6 460,7 41,9 25 (19) Viborg 451,1 465,3 14,2 26 (33) Hillerød 498,1 465,9 32,2 27 (21) Roskilde 469,3 466,6 2,8 28 (22) Vejen 471,8 467,6 4,2 29 (42) Fredensborg 513,7 474,5 39,2 30 (41) Gladsaxe 509,6 476,7 32,9 31 (68) Hjørring 575,0 482,4 92,6 32 (24) Herning 471,9 484,5 12,6 33 (47) Holbæk 523,9 489,2 34,6 34 (16) Middelfart 448,6 489,7 41,1 Side 8/11

9 Kommuneindeks (fortsat) Placering (placering 2007) Kommune Score 2007 Score 2012 Ændring (32) Holstebro 497,2 490,1 7,0 36 (31) Skive 489,2 498,6 9,5 37 (29) Sorø 487,1 499,3 12,2 38 (52) Syddjurs 537,1 503,1 34,0 39 (34) Ikast-Brande 498,2 504,0 5,9 40 (50) Assens 530,2 515,4 14,8 41 (35) Silkeborg 502,1 516,6 14,5 42 (37) Ærø 504,1 516,8 12,7 43 (65) Mariagerfjord 570,1 516,9 53,3 44 (43) Greve 520,1 518,2 1,9 45 (56) Aarhus 550,1 519,0 31,1 46 (76) Samsø 608,1 520,6 87,5 47 (38) Stevns 506,4 522,8 16,4 48 (64) Aalborg 570,1 527,6 42,4 49 (45) Ringsted 521,3 527,9 6,7 50 (27) Vejle 479,7 530,8 51,1 51 (44) Frederikssund 520,8 534,3 13,5 52 (74) Hvidovre 601,8 537,1 64,7 53 (57) Horsens 550,2 537,9 12,3 54 (49) Vesthimmerland 527,0 541,4 14,4 55 (51) Kolding 530,7 542,5 11,9 56 (61) Jammerbugt 563,8 542,6 21,3 57 (40) Struer 508,8 544,5 35,6 58 (48) Thisted 526,1 548,3 22,2 59 (59) Tårnby 560,0 551,5 8,4 60 (69) Brønderslev 576,3 551,7 24,7 61 (78) Frederikshavn 614,8 553,2 61,6 62 (54) Faaborg-Midtfyn 544,8 555,7 10,9 63 (55) Næstved 548,0 557,9 9,8 64 (46) Faxe 521,9 559,0 37,1 65 (66) Nordfyns 571,5 564,6 6,9 66 (30) Sønderborg 487,2 568,6 81,4 67 (63) Ballerup 570,0 571,6 1,6 Side 9/11

10 Kommuneindeks (fortsat) Placering (placering 2007) Kommune Score 2007 Score 2012 Ændring (72) Svendborg 595,5 582,8 12,7 69 (71) Tønder 594,5 584,8 9,7 70 (67) Køge 574,3 592,7 18,4 71 (81) Helsingør 619,4 598,6 20,8 72 (89) Rødovre 646,2 598,7 47,5 73 (79) Glostrup 616,9 599,1 17,8 74 (80) Vordingborg 618,2 606,0 12,2 75 (53) Haderslev 537,5 612,2 74,7 76 (82) Slagelse 619,7 612,4 7,2 77 (75) Esbjerg 607,9 612,9 5,0 78 (86) Guldborgsund 635,9 613,1 22,9 79 (88) Herlev 643,2 618,1 25,1 80 (94) Bornholm 688,1 619,0 69,2 81 (87) Randers 638,6 619,8 18,8 82 (62) Aabenraa 567,6 626,2 58,6 83 (92) København 670,2 629,1 41,1 84 (90) Norddjurs 659,9 633,0 26,9 85 (83) Kalundborg 623,3 641,0 17,7 86 (58) Kerteminde 557,8 642,1 84,3 87 (60) Halsnæs 562,3 643,3 81,0 88 (70) Morsø 584,0 646,8 62,8 89 (84) Fredericia 623,9 651,9 28,0 90 (96) Odense 708,0 653,5 54,4 91 (85) Høje-Tåstrup 635,4 655,1 19,7 92 (73) Odsherred 599,5 660,5 61,0 93 (95) Albertslund 706,9 667,7 39,2 94 (91) Langeland 663,7 670,2 6,5 95 (77) Nyborg 611,2 673,1 61,9 96 (93) Brøndby 674,2 711,7 37,5 97 (97) Ishøj 757,0 788,6 31,6 98 (98) Lolland 779,4 807,5 28,1 Kilde: og egne beregninger. Note: Den maksimale score er 1000, og den minimale score er 0. Den indekserede score viser, hvor på skalaen den enkelte kommune ligger. Bemærk venligst, at flere kommuner bevæger sig ned på ranglisten, selvom de klarer sig bedre; dette skyldes, at disse kommuner ikke forbedrer sig så meget som andre kommuner. Bemærk også, at jo lavere score, en kommune har, des bedre; en lav score er udtryk for få udfordringer på de givne parametre, mens en høj score er udtryk for store udfordringer på de givne parametre. Side 10/11

11 Om indekset Indekset er konstrueret på baggrund af ti parametre, som alle kommunerne er blevet scoret efter. Jo højere en score, des større udfordringer. En negativ udvikling i scoren er således en god ting for den enkelte kommune, da det er et udtryk for, at udfordringerne bliver mindre. Figur 9 Valg af parametre i kommuneindekset Parameter Fuldtidspersoner på matchkategoriserede ydelser (dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse) Udgifter til samtlige offentlige ydelser (samme som ovenstående plus førtidspension, efterløn og fleksjob) Varighed af gennemsnitligt dagpengeforløb Varighed af gennemsnitligt kontanthjælpsforløb Andel af befolkningen uden for den arbejdsduelige alder Den forventede middellevetid for 0-årige Gennemsnitligt antal uddannelsesår ud over grundskolen Antal jobopslag Anmeldte tyverier og indbrud Anmeldte voldsforbrydelser Udvalgt fordi Antallet af personer på sociale ydelser i et givent område er en god indikator på områdets generelle, sociale tilstand Alene antallet af modtagere af sociale ydelser fortæller dog ikke hele historien, idet også udgiftsniveauet er centralt; visse ydelsestyper er jo mere omfattende end andre Udgifterne er vigtige for kommunen / den offentlige kasse; på et mere personligt plan og som en indikator på bl.a. erhvervsudviklingen i et område er varigheden af almindelige, midlertidige forsørgelsesforløb relevant Samme som ovenstående Den strukturelle udfordring med en skrumpende arbejdsstyrke primært som følge af en ældende befolkning Den forventede middellevetid for nyfødte er en indikator på to ting: En ældende befolkning og befolkningens sundhedstilstand; i områder med generelt ringere sundhedstilstand vil den forventede levealder jo være lavere Uddannelse er centralt, når det kommer til et områdes muligheder og evnen til at tiltrække og skabe nye arbejdspladser Antallet af nye jobs pr. indbygger viser udviklingen i det lokale erhvervsliv og påvirker indirekte (i det omfang jobbene bliver besat) også flere af de ovenstående parametre Et højt kriminalitetsniveau er en indikator på generelt, socialt forfald Samme som ovenstående I hver af de ti kategorier kan scores mellem 0 og 100; den kommune, der har de bedste forhold, får 0 point, og den, der har de dårligste forhold, får 100 point. Eksempelvis får Lolland kommune 100 point for at have den laveste middellevetid for 0-årige, mens Hørholm kommune får 0 point for at have den længste middellevetid for 0-årige. De mellemliggende kommuner scorer point mellem 0 og 100 afhængig af deres placering i forhold til de bedste hhv. dårligste kommune. Scoren er relativ, så hvis den næstdårligste er langt fra den dårligste, vil scoren mellem 0 og 100 afspejle dette. Til sidst summeres scoren i de ti kategorier, og den mulige minimumsscore er således 0, mens den mulige maksimumsscore er ii Variansen stiger fra 8,3 til 11,3 fra 2007 til Side 11/11