April Politisk debatoplæg. Til udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April Politisk debatoplæg. Til udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi"

Transkript

1 April 2014 Politisk debatoplæg Til udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi

2 LÆSEVEJLEDNING: 3 FORMULERING AF VISION 4 TEMA: VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER 6 1) Dilemma: Skal vi i erhvervsudviklingen fokusere mest på enkelte styrkepositioner eller mere på bredere vækstdrivere? 7 2) Dilemma: Skal vi satse på at udvikle mange mindre virksomheder eller nogle få større virksomheder? 8 3) Dilemma: Skal vi fokusere vores indsats på sjællandsk erhvervsfremme eller på tværregional erhvervsfremme? 10 4) Dilemma: Skal vi satse på etableret industri eller på nye high tech erhverv? 11 5) Dilemma: Skal vi skabe vækst ved at tiltrække nye virksomheder og investeringer eller skal vi skabe vækst i eksisterende virksomheder? 12 TEMA: KOMPETENCE 15 6) Dilemma: Skal vi i den regionale uddannelsesdækning satse på udvikling af campusmiljøer eller skal vi satse på et bredt uddannelsesudbud i hele regionen? 16 7) Dilemma: Skal vi i indsatsen for at løfte kompetenceniveauet i regionen satse på de unge, der har talent eller de, der er frafaldstruede? 17 8) Dilemma: Skal vi sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne ved at satse på et generelt kompetenceløft eller på behovsstyret uddannelse ved målrettet at understøtte styrkepositioner. 19 TEMA: GRØN VÆKST ENERGI OG MILJØ 21 9) Dilemma: Skal vi skabe vækst ved at udvikle nye grønne teknologier eller ved at udrulle eksisterende teknologier? 21 10) Dilemma: Det offentlige som driver for vækst vs. udvikling af de bedst mulige rammevilkår for virksomheders vækst 23 11) Dilemma: Skal vi arbejde med bæredygtig udvikling ved at fremme ressource- og energieffektivitet i Region Sjælland som virksomhed eller skal indsatsen rette sig bredere udad i regionen? 24 12) Dilemma: Hvordan sikres boligejerne, der er belastet af jordforurening, bedre i den periode, hvor indsatsen overfor grundvandet er højt prioriteret? 26 TEMA: TILGÆNGELIGHED BO OG LEVE GODT 28 13) Dilemma: Skal regional kollektiv trafik være en generel offentlig service eller skal den målrettes pendlere? 28 14) Dilemma: Skal vi fokusere mest på at forbedre den interne mobilitet i regionen/østdanmark eller skal vi satse på bedre international tilgængelighed? 30 15) Dilemma: Skal Region Sjælland være en bosætningsregion eller en erhvervsregion? 31 16) Dilemma: Skal vi satse på generelle indsatser overfor yderområder og landdistrikter eller skal vi satse på de eksisterende vækstpotentialer i yderområder og landdistrikter? 33 17) Dilemma: Skal turisme-indsatsen fokuseres på markedsføring eller på at udvikle turisme-produkter? 34 DILEMMA: EFFEKTEN AF VORES INDSATS: KORT- ELLER LANGSIGTEDE EFFEKTER? 35 2

3 Læsevejledning: Debat Dette politiske debatoplæg skal danne udgangspunktet for en debat om, hvordan man politisk ønsker at prioritere Region Sjællands indsats for vækst og udvikling i regionen. Dette politiske debatoplæg skal ses som Regionsrådets og Vækstforums foreløbige tanker om vision og temaer i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Debatoplægget tænkes drøftet med regionale aktører, borgere og virksomheder med henblik på en bred regional opbakning og en forståelse af de dilemmaer, der er i udformningen af den regionale udviklingspolitik. Dilemmaerne kan dermed bruges af de enkelte medlemmer af Regionsrådet og Vækstforum som udgangspunkt for politiske indspark i den offentlige debat om de mest effektfulde indsatser i den regionale vækst- og udviklingsstrategi i debatfasen i maj-juni Prioritering Det er nødvendigt, at Regionsråd og Vækstforum sætter klar retning for Region Sjællands bidrag til den regionale vækst og udvikling de kommende år. Det skal i første omgang gøres gennem en målrettet og fokuseret regional vækst- og udviklingsstrategi. Med strategien bliver det tydeligt, hvilken vej regionen vil gå sammen med samarbejdspartnere og interessenter. Nøgleordet for at opnå den største effekt af indsatsen er klare prioriteringer. Alle evalueringer af tidligere indsatser viser, at jo mere fokuserede indsatser, der sættes i værk, jo mere effekt har de. Hvad skal vi så prioritere? Der er i debatoplægget gengivet en række dilemmaer, der er relevante for udviklingen i Region Sjælland. Vil vi satse på det ene eller det andet? Dilemmaer er sat skarpt op for at danne det bedste udgangspunkt for en debat. Dilemmaerne i oplægget er et udvalg og udelukker ikke, at andre indsatser kan prioriteres ind i strategien. Der findes mange måder at skabe vækst på. Disse kan bringes frem i debatten, og det er vi lydhøre overfor. Vision, temaer og dilemmaer Det er vigtigt at pointere, at indsatserne i strategien ikke starter fra nul. Strategien skal bygge ovenpå tidligere erfaringer og tidligere beslutninger om prioriteringer og fokuseringer. Udover de fire temaer opstillet her, vil offentlige anlægsinvesteringer formentlig blive et separat tema i strategien, grundet deres store vækstpotentialer. I debatoplægget indgår anlægsinvesteringer som et tværgående tema og berøres i mange af de opstillede dilemmaer. De enkelte dilemmaer og temaer er uafhængige af hinanden og kan læses enkeltvis. Dilemmaerne tager udgangspunkt i den viden, der er tilvejebragt i to Grundlagsanalyser. De to Grundlagsanalyser er udarbejdet som en del af strategiprocessen med henblik på at skabe et evidensbaseret vidensgrundlag. Grundlagsanalyserne giver et billede af situationen i regionen indenfor en række områder, herunder bl.a. demografisk udvikling, mobilitet, erhvervsbrancher, iværksætteri og uddannelse. 3

4 Formulering af vision Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er Regionsrådets og Vækstforums strategi for, hvordan Region Sjælland også fremover bliver et godt sted at bo og drive virksomhed fra. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi handler om nogle af de væsentligste faktorer for borgere og virksomheders udviklingspotentialer. Den handler om bl.a. uddannelse og kvalificeret arbejdskraft, den handler om at kunne til og fra arbejde med bil eller offentlig transport, den handler om at have et godt liv efter arbejdstid, den handler om at have adgang til den rette infrastruktur i forhold til at kunne købe, sælge og fragte produkter og serviceydelser. I de kommende år er opmærksomheden naturligt rettet mod de mange store anlægsprojekter i regionen: Femern Belt-forbindelsen, veje, jernbane og de store byggeprojekter, regionen selv står for: Universitetssygehus i Køge og byggeprojekter på Slagelse og Nykøbing F sygehuse. Disse projekter skal ikke kun give arbejdspladser i byggeperioden. De er store innovationsprojekter og har et potentiale for substantielt at bidrage til langsigtet vækst og varig beskæftigelse i regionen. Det skal udnyttes bedst muligt. Det er Region Sjællands ambition, at vi gennem en fokuseret sjællandsk erhvervsudvikling understøtter øget økonomisk aktivitet og flere varige arbejdspladser i hele regionen. Det er de private virksomheder i regionen, der skal skabe vækst og de skal opleve at have gode rammer, så virksomhedernes vækstpotentialer udnyttes optimalt. Det fordrer bl.a. virksomheders adgang til arbejdskraft med de rette kvalifikationer og ambitioner. Det fordrer også gode mulighed for mobilitet for medarbejdere og at borgere og virksomheder opfatter regionen som et attraktivt sted at opholde sig. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal indeholde en vision, der viser det ønskede og forestillede billede af udviklingen i Region Sjælland. Nedenfor er formuleret nogle mulige bud på strategiske hovedmålsætninger, der kan fungere som byggesten til elementer i visionen for den regionale vækst- og udviklingsstrategi. De prioriterede indsatser, der fastlægges i forbindelse med høringsudgaven af strategien skal bidrage til at opnå disse mål. De prioriterede indsatser vil yderligere blive konkretiseret i en handlingsplan, der udarbejdes hen over efteråret 2014 med henblik på endelig godkendelse sammen med strategien primo Strategiske hovedmålsætninger: a) Modernisering af regionens infrastruktur er afsæt for innovation og dermed for langsigtet vækst og varig beskæftigelse i hele regionen. b) Virksomheder i Region Sjællands er omkostningseffektive i deres ressourceanvendelse og skaber nye grønne vækstmuligheder. c) Et højt kompetenceniveau og balance mellem udbud og efterspørgsel af kvalificeret arbejdskraft bidrager til den regionale udvikling og et erhvervsliv i vækst. d) Offentlige virksomheder i regionen, herunder Region Sjællands egen virksomhed udnyttes som drivkraft i den regionale udvikling og som afsæt for innovation. 4

5 e) Regionen har med sin beliggenhed gode muligheder for at tiltrække borgere og aktører fra andre regioner, både danske og internationale, til at samarbejde om at styrke regionens attraktivitet for borgere og virksomheder. f) Der er skabt øget vækst og beskæftigelse på en bæredygtig og socialt ansvarlig måde. g) Sammenhæng og tidsplan: *Fastlægges med henblik på kvalificering i debatfasen i maj-juni og i den offentlige høringsperiode i oktobernovember og derefter endelig godkendelse primo

6 Tema: Virksomheder og arbejdspladser FAKTA: Bygge- og anlægsområdet udgør 15 procent af regionens samlede private beskæftigelse personer er beskæftiget i virksomheder i regionen. 61 % af beskæftigelsen er indenfor de private erhverv. 18 % af de privat beskæftigede er beskæftiget inden for fødevarer, turisme, farmo medico og cleantech. FREMSKRIVNINGER: De kommende års anlægsinvesteringer, herunder Femern Belt-byggeriet forventes samlet at afføde knap job i hele perioden frem til Fremskrivninger af uddannelsesbalancen viser, at Region Sjælland vil få et beskæftigelsesoverskud på ufaglærte i Samtidig forventes et underskud på faglærte og højtuddannede personer. Kilder: Danmarks Statistik, Sam K-Line, Grundlagsanalyse, Ajour Region Sjælland vil: virksomhederne har gode rammevilkår, herunder adgang til tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kvalifikationer udviklingen af nye, innovative vækstiværksættere understøttes Gennemføre fokuserede og sammenhængende indsatser med klare effektmål, der skaber vækst i erhvervslivet. Understøtte det private erhvervsliv og brancher, hvor regionen allerede er stærk. Bidrage til at de store anlægsprojekter i regionen bliver afsæt for innovation og varig vækst og arbejdspladser. Sikre at potentialerne i Femern Bælt vækstkorridoren fra Hamborg til Øresundsregionen udnyttes som fundament for vækstindsatsen Styrke vækstindsatsen i hele metropolområdet Region Sjælland-Hovedstaden-Skåne gennem en fokuseret vækstdagsorden. Der skal tages fælles initiativer og ressourcerne skal anvendes bedre gennem større satsninger på tværs af regionsgrænserne og landegrænser. Fortsætte arbejdet med nyt erhvervspolitisk fokus som metode til at understøtte samarbejde på tværs regionalt og nationalt om vækst- og beskæftigelsestiltag. 6

7 1) Dilemma: Skal vi i erhvervsudviklingen fokusere mest på enkelte styrkepositioner eller mere på bredere vækstdrivere? Én måde at understøtte vækst på er at arbejde med udvikling af erhvervsmæssige styrkepositioner, såsom fødevarer, turisme, cleantech, farma eller bygge og anlæg. En anden måde at understøtte vækst på er at styrke tværgående vækstdrivere, såsom innovation, eksport, uddannelse og iværksætteri. Fordelen ved at arbejde med styrkepositioner er, at indsatsen kan fokuseres på udvalgte og mere snævre erhvervsområder. Udgangspunktet vil typisk være de erhvervsområder, som allerede skaber stor værditilvækst i regionen, og som vurderes at have et videre udviklingspotentiale. En målrettet indsats kan styrke vilkårene for det udvalgte erhvervsområde yderligere og kan også bidrage til at synliggøre regionens erhvervsliv udadtil. Omvendt kritiseres tilgangen for at være en pick the winner-tilgang. Fordelen med en vækstdrivertilgang er, at den styrker de generelle rammer for erhvervsudvikling, hvilket kan gavne alle virksomheder i regionen uanset branche. Arbejdet med vækstdrivere vil kunne tilpasses vekslende vækstvilkår. Omvendt kan virksomheder have svært ved at se sig selv som en del af en regional indsats. Eksempler på indsatser Styrkepositioner: Copenhagen Cleantech Cluster. Region Sjælland, Region Hovedstaden, Copenhagen Capacity og DI m.fl. har siden 2009 samarbejdet om at videreudvikle den regionale styrkeposition på cleantechområdet. Gennem samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner er regionens cleantecherhverv blevet markedsført internationalt, og indsatsen har bidraget til at fx virksomheden Bladena i Ringsted er etableret. Vækstdrivere: Projektet Globale Vækstvirksomheder forbedrer mindre virksomheders uanset branche - evner til at arbejde med eksport. Mange virksomheder i regionen mangler erfaringer på eksportområdet, og gennem samarbejdet med Væksthuset og Eksportrådet deltager virksomheder i et målrettet træningsforløb. Vækstfabrikkerne etableret af Væksthus Sjælland med regional medfinansiering - skaber lokale miljøer, hvor iværksættere kan etablere sig og få rådgivning og sparring og hermed accelerere deres vækst. Tendenser En af de tendenser, der har betydning for dilemmaet er, at både EU og staten for tiden fokuserer på smart specialisering. Formålet med smart specialisering er, at lande og regioner satser strategisk på det, de er gode til, sådan at EU s virksomheder samlet set står sig bedre i den globale konkurrence. Regeringen har udpeget otte vækstteams på områder, som vurderes at være Danmarks styrkepositioner, fx Vand, bio og miljøløsninger. Et væsentligt virkemiddel er støtte til klynger, som både nationalt og i EU sættes i system de kommende år med såkaldte certificerede klynger. I Region Sjælland vil der i de kommende år blive gennemført mange store bygge- og anlægsinvesteringer Femern Bælt-tunnelen, motorvejsudbygning, hovedsygehus m.m. Det giver muligheder for mange forskellige brancher. En bred indsats for innovation, eksport, uddannelse og 7

8 iværksættere er derfor relevant i forhold til at gøre lokale virksomheder så parate som muligt til at indgå i de store anlægsprojekter, som dermed kan bidrage til varig vækst i regionen. Forslag til nye indsatser Hvis vi vil arbejde med erhvervsmæssige styrkepositioner, kunne vi vælge at satse på: Etablering af erhvervsmæssige nicher inden for klynger. Regionen har traditionelt haft svært ved at markere sig på større klynger, idet erhvervslivet er bredt sammensat og består bl.a. af mange mindre underleverandører. Ved at fokusere på nicher inden for den enkelte branche frem for at arbejde bredt med fx fødevarer eller cleantech kan der udvikles nye muligheder. Dette kunne være inden for fødevareingredienser eller ventilation. Fokus på bioteknologisk produktion. Regionen har en koncentration af virksomheder inden for bioteknologisk produktion. Denne omfatter produktionssteder, der fremstiller medicin, fødevarer, bioenergi og enzymer mv. Her kan der være grundlag for at videreudvikle en styrkeposition. Hvis vi vil arbejde med erhvervsmæssige vækstdrivere, kunne vi vælge at satse på: Målrettet eksportfremme. Indsatsen for eksport og internationalisering er vigtig, idet et større marked for regionens virksomheder er et at de vigtigste parametre i forhold til at skabe øget vækst. På baggrund af tidligere erfaringer kan der igangsættes nye aktiviteter, som får nye grupper af virksomheder med. De mange anlægsprojekter. Hvis de store anlægsinvesteringer i regionen skal bidrage til varig vækst og beskæftigelse, skal der etableres en målrettet tværgående indsats for kompetenceudvikling tilpasset virksomheders behov. 2) Dilemma: Skal vi satse på at udvikle mange mindre virksomheder eller nogle få større virksomheder? Den vækstrettede indsats kan understøtte underskoven af små virksomheder og etableringen af nye virksomheder. Den vækstrettede indsats kan også fokusere på større veletablerede virksomheder i regionen. I Region Sjælland er der flest små og mellemstore virksomheder (EU- definitionen på små er virksomheder med under 50 ansatte, mens mellemstore har under 250 ansatte). En indsats for de større veletablerede virksomheder vil derfor eksempelvis inddrage dem, der har mindst 100 ansatte. Fordelen ved at fokusere på større virksomheder er, at de typisk har flere ressourcer og en bredere videnbase, som gør, at de kan være lokomotiver for regionale initiativer og hermed trække mindre virksomheder med. Større virksomheder er ofte også mere vækst- og eksportfokuserede og de kan være udtryk for eksisterende erhvervsmæssige styrkepositioner. Indsatsen kan organiseres på disse virksomheders præmisser, hvilket betyder mindre vægt på iværksættertiltag og måske større vægt på uddannelse og forskning, samspil om infrastruktur mv. Fordelen ved at arbejde med små og eller nye virksomheder er, at de ofte repræsenterer det nye, mens de større virksomheder ofte repræsenterer den gamle økonomi. I den globale konkurrence er det vigtigt, at erhvervslivet har en dynamik og at nye brancher og forretningsmuligheder udnyttes. Små virksomheder kan være mere fleksible og nytænkende, mens større virksomheder kan være tungere at dreje, selv om det modsatte også kan være tilfældet. En indsats på de små virksomheders præmisser handler bl.a. om starthjælp og rådgivning i forretningsdrift, finansiering og eksport mv. En ulempe ved små virksomheder kan være at de ikke er specielt vækstorienterede eller ikke har ressourcer i den daglige drift til at udvikle eventuelle vækstpotentialer. 8

9 Eksempler på indsatser Store virksomheder Projektet BIOPRO samler universiteter og store industrivirksomheder om fuldskalaforskning i bioteknologisk produktion. Virksomhederne Novo Nordisk, Dong Energy, CP Kelco og Novozymes er gået sammen med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet om at videreudvikle produktion, så den kan blive mere økonomisk effektiv og energi- og miljøvenlig. De store virksomheders udviklingsbehov er væsentlig drivkraft og er samtidig en døråbner mod andre forskningsmiljøer, samtidig med at mindre virksomheder opnår nye forretningsmuligheder i kølvandet på samarbejdet. Små virksomheder Der er etableret 10 lokale vækstfabrikker rundt i hele regionen med det formål at skabe et miljø for nyere virksomheder og iværksættere. Væksthus Sjælland står for projektet, som finansieres af EU Regionalfondsmidler via Vækstforum. Godt 100 iværksættere har hidtil fået rådgivning og fysiske rammer i vækstfabrikkerne, som bidrager til deres videre udvikling. Tendenser Internationalt og ikke mindst i EU er der meget fokus på at understøtte små og mellemstore virksomheder, da de ses som en underskov, der bliver til fremtidens erhvervsliv. Statsstøtteregler og anden regulering fremmer også støtte til små og mellemstore virksomheder, mens der er flere restriktioner i forhold til store virksomheder, som forventes at klare sig selv. I de nye EUstrukturfondsprogrammer er muligheden for at støtte store virksomheder fjernet. På den anden side er der mange gode erfaringer med at bruge større etablerede virksomheder som lokomotiver for væksten i klynger og lokalområder. Danfoss er et velkendt dansk eksempel på en stor virksomhed som deltager aktivt i regionale og nationale initiativer og bidrager til at trække mindre virksomheder med. Forslag til nye indsatser Foodpro Udvikling af produktionen i større fødevarevirksomheder I forhold til at trække på de større virksomheder har erfaringerne fra BIOPRO været gode, og det overvejes, hvordan erfaringerne kan udnyttes på andre områder. Region Sjælland har ikke så mange større virksomheder med hovedkvarter i regionen, men har i mange tilfælde produktionsafdelinger af større koncerner. Eksempelvis Novo Nordisk og Danish Crown. Produktionsteknologi inden for fødevareområdet kan være et lovende område, eftersom standarden er høj på feltet i Danmark. En yderligere inddragelse af forskning kan bidrage til at finde metoder til at effektivisere produktionen og gøre den mere sikker, energi- og miljøvenlig, hvilket er vigtige konkurrenceparametre på det globale marked. Små virksomheders muligheder inden for bygge- og anlægsområdet. Der kunne tages yderligere initiativer for at identificere mindre sjællandske virksomheders kompetencer i forhold til de store anlægsprojekter. Et netværks- eller klyngeinitiativ kunne bidrage til at forbedre virksomhedernes muligheder for at byde på underleverancer til de store byggekonsortier og samtidig skabe grobund for nye iværksættere på området. 9

10 3) Dilemma: Skal vi fokusere vores indsats på sjællandsk erhvervsfremme eller på tværregional erhvervsfremme? Indsatsen for erhvervsfremme kan fokusere alene på regionen og dermed tage hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende her. Omvendt kan erhvervsfremme foregå på tværs af regioner i en større tværregional, national eller en metropol kontekst som i det fælles arbejde med en Fokuseret Vækstdagsorden for metropolregionen sammen med Region Hovedstaden og kommunerne i de to regioner. Endvidere kan det ske ved regionens videre samarbejde i Øresunds-, Femern Bælt, STRING eller Østersøregionen. Fordelen ved at arbejde med et rent sjællandsk perspektiv er, at det kan give større sikkerhed for, at ressourcerne har effekt i virksomheder beliggende i regionen og involverer aktører fra regionen. Et regionalt perspektiv giver også større mulighed for, at virksomheder, borgere og aktører i regionen oplever, at indsatsen er til for dem. Det kan give større ejerskab og styrke den regionale identitet. Ulempen kan være manglende gennemslagskraft for indsatser. Fordelen med en tværregional eller national indsats er, at der kan opnås større synlighed internationalt, end hvis hver region eksempelvis har en fødevaresatsning i konkurrence med hinanden. Tværregional indsats giver endvidere bedre mulighed for at inddrage viden og ressourcer, som Region Sjælland ikke selv har. Regionen kan i samspillet med Region Hovedstaden udnytte, at der allerede er et fælles arbejdsmarked og tæt samspil i erhvervslivet mellem de to regioner. Regionen kan udnytte fordelen som forbindelsen mellem Øresund og Femern Bælt samt Øst- og Vestdanmark. Endelig kan en tværregional indsats i højere grad understøttes med nationale midler, idet de typisk ikke er øremærket bestemte regioner. Ulempen kan være ringere indflydelse på de fælles tiltag og risiko for, at Region Sjælland bliver glemt i det store spil og at vores særlige muligheder og udfordringer drukner i andres styrkepositioner. Eksempler på indsatser Sjællandsk indsats: Kapitalfonden CAT Invest Zealand er etableret via Vækstforum og med regionale midler og EU midler med det formål at investere direkte i virksomheder beliggende i regionen. Argumentationen har særlig været, at risikovillig kapital har en tendens til at samles i store fonde, som hovedsageligt investerer i high tech virksomheder i de store byer. Tværregional indsats: OPI Lab handler om at udvikle samarbejdet mellem offentlige og private parter om innovation. Projektet handler om udvikling af metoder og afdækning af juridiske og økonomiske udfordringer og opbygning af erfaringer. Projektet er finansieret af den nationale ramme af EU s strukturfondsmidler og regionale midler fra alle regioner. Det tværregionale projekt betyder ensartet metodeudvikling og stordriftsfordele ved benyttelse af konsulentydelser mv. Tendenser Den overordnede tendens til urbanisering og centralisering fortsætter. Væksten i Danmark koncentreres omkring hovedstaden og Østjylland. Globaliseringen af økonomien betyder, at virksomheders udvikling ikke kan foregå uafhængig af udviklingen i omverden. Mange virksomheder orienterer sig mod verdensmarkedet fra dag ét. Samtidig betyder de stedbundne faktorer noget for, hvor væksten sker. Virksomheder ønsker at lokalisere sig der, hvor de er tæt på et lukrativt marked, tæt på bestemte ressourcer eller unikke videnmiljøer. Tendenserne kan således pege i retning af, at man bør orientere sig imod vækstcentrene og udnytte de fordele de har, hvilket også kan give større kritisk masse, som ligeledes er et konkurrenceparameter. Omvendt taler fokus på stedbundne ressourcer for, at det er muligt at gøre 10

11 noget med det lokale udgangspunkt, hvis der er nogle unikke kompetencer eller andre meget attraktive faktorer for virksomheder. Nationale politiske tendenser peger i retning af, at indsatser bør foregå på tværs af regioner, da Danmark er et lille land, og fx i europæisk målestok kan regnes for en mellemstor region. På den anden side er der en tendens bl.a. i EU-kommissionen i retning af smart specialisering, hvor hver region skal finde frem til sine unikke fordele som grundlag for vækststrategier. Forslag til nye indsatser Hvis vi vil arbejde med sjællands erhvervsfremme, kunne vi vælge at satse på: Samarbejde med kommuner om at opbygge nye initiativer nedefra med udgangspunkt i en lokal interesse. Fx er der et forarbejde i gang for at afdække potentialet for en logistikklynge i Køge. Et andet eksempel er etablering af nogle underklynger koblet til Femern Bælt-byggeriet med udgangspunkt i lokale virksomheder, som har særligt relevante kompetencer. Hvis vi vil arbejde med tværregional erhvervsfremme, kunne vi vælge at satse på: Etablering af klynger på tværs af regioner. Flere regioner arbejder fx med fødevarer. Et fælles initiativ kunne opbygge en dansk fødevareklynge med en samlet markedsførings- og udviklingsorganisation, hvor der samtidig sikres aktiviteter i de enkelte regioner byggende på regionens særlige styrke og virksomheder. Region Sjælland kunne eksempelvis bidrage med tæt samarbejde med lokale leverandører samt fokus på industrielle produktionskompetencer. 4) Dilemma: Skal vi satse på etableret industri eller på nye high tech erhverv? Regionens erhvervsliv er generelt præget af traditionelle erhverv. Byg & anlæg og håndværk, landbrug og fødevarer og transport fylder i statistikken. Servicearbejdspladser dominerer i Region Sjælland som i andre regioner, dog med færre arbejdspladser i de mest værdiskabende serviceerhverv som forretningsservice, finansiering mv. Inden for mange erhverv er der en relativt stor andel, der vedrører fremstilling sammenlignet med erhvervslivet i Region Hovedstaden. Der kan satses på at videreudvikle det erhverv, der er i regionen, eller på at tiltrække og udvikle nye virksomheder inden for globale vækstbrancher som IT, software, multimedier og bioteknologi. Fordelene ved at satse på de eksisterende erhverv er, at der kan være kompetencer og markeder opbygget over længere tid, som er et godt fundament for videre udvikling. I en videre satsning kan de særlige forhold, der gør det attraktivt at være i regionen afdækkes, og disse rammer kan styrkes. Ulempen kan være, at der kan være tale om virksomheder eller brancher, der har ringe vækstpotentialer. Fordelen ved tiltrækning af nye typer high tech erhverv er, at de kan skabe nye typer arbejdspladser, der tiltrækker højtuddannede medarbejdere. Endvidere kan de give impulser til andre virksomheder i regionen enten gennem konkurrence eller som leverandører eller kunder. Ulempen kan være, at der ikke findes de miljøer og kompetencer i regionen, der skal understøtte virksomhedernes vækst. Eksempler på indsats Regionen har understøttet traditionelle erhverv, som bygge- og anlægsvirksomheder eller industrivirksomheder, eksempelvis gennem projektet Medarbejder i Verdensklasse, som bidrog til kompetenceudvikling af medarbejderne med henblik på at øge virksomhedernes konkurrenceevne. 11

12 Regionen har haft fokus på at skabe nye virksomheder ved knopskydning fra bl.a. DTU. Et eksempel er etablering af virksomheden Xnovo, som arbejder med analyse og 3D visualisering af krystallinske materialer. Tendenser Generelt er der en tendens til faldende andel af industriarbejdspladser i hele den vestlige verden. Samtidig har der i en årrække været vækst inden for nye brancher som IT, multimedier nanoteknologi, materialer, biotech samt underholdningsindustrien. Danmark er generelt godt med på de nye brancher, men Region Sjællands andel af disse brancher er lille. I de senere år er der kommet nyt fokus på produktion og fremstillingserhverv, som en reaktion på tendensen til udflytning af produktion og andre aktiviteter til lavomkostningslande. Mange mener, at innovation, forskning og udvikling ikke kan foregå uafhængigt af den produktionsmæssige base, idet de forskellige kompetencer hænger sammen i en værdikæde. Det har bl.a. ført til Danmarks Vækstråds kampagne om Danmark som produktionsland. Lignende initiativer forekommer i andre vestlige lande. Forslag til nye indsatser Etableret industri Videreudvikling af fødevareindustrien. Fødevarer er et traditionelt erhverv med relativt lav værdiskabelse, og i regionen er der begrænset forskning. Men med fokus på de særlige produktionskompetencer, der er i flere virksomheder i regionen, kan der skabes grundlag for vækst og større viden- og værdiindhold i produktionen. Nye high tech erhverv Vækstaftalerne er med til at fremme nye virksomheder baseret på forskning. Disse aftaler kan målrettes yderligere, hvis der er ønske om etablering af flere virksomheder med en højteknologisk profil. 5) Dilemma: Skal vi skabe vækst ved at tiltrække nye virksomheder og investeringer eller skal vi skabe vækst i eksisterende virksomheder? Der kan skabes vækst i regionen enten ved at tiltrække nye virksomheder og investeringer fx via attraktive test- og demonstrationsanlæg, adgang til forskning, attraktive udviklings- og produktionsmuligheder m.v. Eller der kan skabes vækst ved at motivere eksisterende virksomheder i regionen, som har viljen og evnen til at vækste, til også at gøre det. Her vil der typisk være tale om vækstlaget af virksomheder med ansatte, som har et potentiale, der kan udløses ved en målrettet indsats, tilførsel af ny kapital mv. Fordelen ved at tiltrække nye virksomheder og investeringer er, at det giver nye arbejdspladser fra den ene dag til den anden i den tiltrukne virksomhed eller den virksomhed, der er blevet investeret i. Derudover skabes der vækst hos lokale underleverandører og giver viden og konkurrence til de hjemlige virksomheder, særligt hvis indsatsen spiller sammen med klynge-faciliterende indsatser. Ulempen er, at investeringsfremme er en langsigtet indsats, som skal foregå kontinuerligt, men ikke giver kontinuerligt afkast i form af tiltrukne virksomheder eller investeringer. Fordelen ved at sætte fokus på vilje og evne til vækst i eksisterende virksomheder er, at der er kortere vej fra indsats til resultat, samt at en grundig screening af virksomheder vil skabe stor sandsynlighed for et effektfuldt resultat af indsatsen. Ulempen kan være, at der i det opsøgende 12

13 arbejde skal bruges mange ressourcer på at finde frem til virksomheder som kan og vil vækste, hvilket vil mindske effekten af den samlede indsats. Eksempler på indsatser Tiltrække nye virksomheder og investeringer: Copenhagen Capacity er leadpartner med Invest in Denmark som partner på én af Vækstforums vækstaftaler, der handler om at tiltrække virksomheder og investeringer. Konsortiet vil bl.a. vil arbejde for at markedsføre og tiltrække udenlandske investeringer og skabe en region, der er attraktiv som destination for udenlandsk kapital og virksomheder. Med Risø Park arbejdes der på at skabe en - i europæisk målestok - førende industriudviklingspark for cleantech- og energiaktiviteter. Parken udvikles i et tæt samarbejde mellem Region Sjælland, Roskilde Kommune og Forskningscenteret Risø DTU. Risø Park skal udgøre et nyt erhvervsområde for virksomheder, som udvikler og producerer klima- og energiteknologiske løsninger. Parken skal skabe de rette rammebetingelser, der kan tiltrække virksomheder fra ind- og udland til området. Skabe vækst i eksisterende virksomheder: Væksthus Sjælland er leadpartner på en anden af vækstaftalerne, der handler om den direkte virksomhedsrettede indsats. I konsortiet indgår også en række erhvervsfremmeaktører. Med vækstaftalen skabes paraply over de virksomhedsrettede tilbud i regionen. Desuden skabes sker der i samarbejde med vidensinstitutioner en afdækning af virksomhedernes behov. Endelig udvikles et program for rådgivning af virksomheder. Projektet Vækstdriver identificerer virksomheder og iværksættere med forretningsmuligheder, der kan skabe vækst, hvis der tilføres kapital. Projektet samarbejder derefter med dem om at forretningsmodne idéer og beskrive potentialet for investering. Tendenser Investeringsfremmeindsatsen er relativt langsigtet og påvirker konkret en afgrænset mængde virksomheder. Udenrigsministeriet 1 har opgjort at udenlandske investeringer i Danmark er stagneret siden år 2000, mens danske virksomheders investeringer i udlandet er fortsat med at stige i uændret takt. Set over en årrække har Danmark klaret sig relativt dårligt i europæisk sammenhæng i forhold til at tiltrække udenlandske virksomheder. Med finanskrisen er der blevet øget fokus på, at offentlige midler skal anvendes på aktiviteter, som har effekt på kort sigt og direkte i større grupper af virksomheder. Der er brug for aktiviteter, som øger virksomhedernes afsætning og som kan understøtte jobskabelse. Her synes det mere effektivt at fokusere på indsatser, som adresserer store mængder af virksomheder direkte. Hvor indsatsen med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov bidrager til at afdække og beskrive udviklingsmuligheder, så virksomheden kan gå i gang med at realisere disse. Effekten af en vellykket indsats af denne type er et løft af mange virksomheder på relativt kort sigt. Forslag til nye indsatser Tiltrække nye virksomheder og investeringer: Det kan overvejes, om der ovenpå de eksisterende investeringsfremmeaktiviteter skal igangsættes en indsats, som i højere grad retter sig mod bestemte markeder. Der er fokus på globale vækstmarkeder såsom BRIK-landene. Der kan være grund til at overveje, om der også er behov for en indsats målrettet de markeder, som virksomheder i Region Sjælland i forvejen samarbejder 1 Invest in Denmark og Copenhagen Economics: Udenlandske investeringer i Danmark og investeringsfremmeindsatsen, resultater fra benchmarkingundersøgelse, august

14 meget med. Det kræver en afdækning af regionale virksomheders internationale relationer, eksport, markeder og af disses udvikling. Skabe vækst i eksisterende virksomheder: I den hidtidige indsats er der gjort en række erfaringer med at identificere og arbejde med konkrete vilkår og behov blandt virksomhederne, bl.a. ejerskifte, finansieringsbarrierer, ejer-lederes efteruddannelsesbehov, eksportbarrierer m.v. Denne indsats kan fortsættes, så der hele tiden er fokus på, hvilke konkrete vilkår, der for tiden giver de største barrierer henholdsvis potentialer for vækst, så indsatsen kan målrettes påvirkning af netop disse vilkår. Samtidig kan det overvejes, om en fremtidig virksomhedsrettet indsats skal ske ved i højere grad at se på den enkelte virksomheds unikke behov og derefter kanalisere virksomheden hen til de indsatser, samarbejdspartnere m.v., som bedst kan være med til at skabe udvikling i virksomheden baseret på det konkrete grundlag. 14

15 Tema: Kompetence FAKTA: 44 % af de privatansatte i regionen har en erhvervsfaglig uddannelse. Antallet af personer med en videregående uddannelse er steget med 11 % fra 2006 til Dette er dog under landsgennemsnittet på 17 %. Omkring 1/3 af alle Vækstforums investeringer i perioden er foretaget indenfor kompetenceudvikling og opkvalificering. Det svarer til 130 mio. kr. FREMSKRIVNINGER: Frem mod 2025 forventes andelen med en lang videregående uddannelse at stige med 19 %. Andelen af ufaglærte forventes at falde med 9% frem mod Kilder: Danmarks Statistik, Sam K-Line, Grundlagsanalyse, Ajour Region Sjælland vil: Understøtte at flere af regionens unge tager en kompetencegivende uddannelse. Regionen skal leve op til de nationale målsætninger: 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 60% en videregående uddannelse. Ud af komfort-zonen - kompetenceløft på alle niveauer. Kompetenceudvikling skal være en naturlig del af alle livets faser for borgere og virksomheder i Region Sjælland. Der skal være fokus på nye læringsformer. Region Sjælland skal være kendt som stedet, hvor nye læringsformer, fleksible uddannelsesforløb, teknologiske løsninger, osv. udvikles og afprøves. Dette tiltrækker studerende, virksomheder, tilflyttere, de bedste lærerkræfter, forskere etc. Understøtte at uddannelsesskift skal være let og uproblematisk. Det skal være uproblematisk for den enkelte at skifte mellem forskellige uddannelser, også selvom man skifter mellem uddannelsesniveauer og -sektorer. Dermed er de enkelte uddannelsesinstitutioner i særlig grad forpligtet til at sikre, at eleverne har en solid faglig ballast og er rustet til sådanne skift. Prioritere at uddannelser på Sjælland skal styres fra Sjælland. Region Sjælland skal fortsat byde på regionalt forankrede uddannelsestilbud på alle niveauer, ligesom regionen skal være hjemsted for nye, attraktive uddannelsestilbud. Sikre veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen mellem uddannelse, kompetence, arbejdsmarked og virksomhedernes behov skal være stærk i regionen virksomhederne skal engagere sig i uddannelse og kompetenceudvikling. Andelen af arbejdsstyrken med en erhvervsuddannelse (faglærte) skal øges. Andelen af ansatte i den private sektor med en længerevarende uddannelse skal øges. Slippe internationaliseringen løs. Regionen skal stå stærkt i den globale konkurrence og i globalt samarbejde, både i forhold til vore nære naboer i Europa og i forhold til stærke globale spillere i f.eks. Asien og Sydamerika. 15

16 6) Dilemma: Skal vi i den regionale uddannelsesdækning satse på udvikling af campusmiljøer eller skal vi satse på et bredt uddannelsesudbud i hele regionen? En tilgang til regional uddannelsesdækning er at medvirke til udvikling og etablering af campusmiljøer i de større byer i regionen. En anden tilgang til uddannelsesdækning er at medvirke til at sikre et bredere dækkende uddannelsesudbud i hele regionens geografi. Fordelen ved campusmiljøer er den potentielle synergi, der kan opnås ved at have flere uddannelser liggende dør om dør. Der er stærke faglige og sociale miljøer for såvel undervisere som elever. Omvendt kan campusmiljøer, som ofte er at finde i de større byer, kritiseres for ikke at have den nærhed og lokale islæt, som mindre studiesteder kan have og som kan medvirke til at gøre det overskueligt for svage unge at tage en uddannelse. Fordelen ved at have et bredt uddannelsesudbud i hele regionens geografi er, at vi kan undgå, at unge har for lang transport til et uddannelsessted. Netop lang transporttid er en faktor, der kan forringe unges gennemførsel af uddannelse. Omvendt kritiseres mindre udbud ofte for at have svært ved at opretholde et tilstrækkeligt fagligt niveau ligesom det også kan være vanskeligt at skabe gode sociale miljøer, som kan tiltrække og fastholde de unge. Eksempler på indsatser: Der er campusser i flere af regionens byer. I Haslev er der oprettet enungdomsuddannelsescampus, hvor forskellige institutioner er gået sammen om at udbyde erhvervs- og almengymnasiale uddannelser sammen med erhvervsuddannelser og 10. klasse. I Roskilde er der oprettet en videregående uddannelsescampus, hvor der udbydes professionsuddannelser fra én institution. Og i Slagelse er der oprettet et campusområde, hvor forskellige institutioner udbyder både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse. De tre typer af campusser henvender sig til forskellige målgrupper og det kan være vigtigt at være opmærksom på at uddannelserne i udgangspunktet henvender sig til forskellige målgrupper, som har forskellige forudsætninger for at komme til uddannelserne endsige flytte til uddannelserne. De unge (15-18 årige) vil i udgangspunktet være afhængige af offentlig transport for at komme til institutionerne og de ældre studerende har flere muligheder. Tendenser: Samtidig er urbanisering en global tendens og flyttemønstre i regionen viser også at befolkningen søger mod de større byer. Denne tendens ses ofte under økonomiske kriser. Flere og flere steder placerer mange uddannelser sig tæt op ad hinanden i campusser for at tiltrække både studerende og undervisere, fastholde et stort udbud af uddannelser og sikre et økonomisk stabilt grundlag til institutionerne. Men der er også andre bæredygtige eksempler, så som udviklingen på Roskilde Tekniske Skoles afdeling i Høng, hvor man de senere år har lagt flere nye uddannelser, har investeret i bygninger og undervisning, hvilket har medført en stigende elevtilgang selvom Høng er en mindre by med begrænset byliv. 16

17 Forslag til nye indsatser Hvis vi vil arbejde med campusser, kunne vi vælge at satse på: At placere campusserne i alle områder af regionen og ikke kun i større byer At sikre et varieret udbud af uddannelser i hvert campus, som sikrer lettere overgange mellem uddannelser og en indbyrdes forsyningssikkerhed mellem uddannelserne kombineret med muligheden for at tiltrække lærerkræfter I sammenhæng med campus styrke vejlednings- og rådgivningsfunktionen, eks. via styrket samarbejde mellem ungdommens uddannelsesvejledning og jobcenteret, ifht. at synliggøre mulige overgange mellem uddannelser og arbejdsmarked. Hvis vi vil arbejde med bredt uddannelsesudbud i hele regionen, kunne vi vælge at satse på: At styrke de uddannelser der allerede eksisterer og udvikle dem til stærkere brands end de er i forvejen evt. inden for erhvervsspecialiseringer og styrkepositioner. At adgangen med offentlig transport er god i yderområderne 7) Dilemma: Skal vi i indsatsen for at løfte kompetenceniveauet i regionen satse på de unge, der har talent eller de, der er frafaldstruede? Et generelt løft af kompetenceniveauet kan enten understøttes ved at lave en indsats for unge, der har mulighed for at blive blandt de allerdygtigste, hvis de får lov til at udvikle sig i de rigtige faglige miljøer. Eller et generelt løft kan understøttes ved at lave en indsats for unge, der af forskellige socioøkonomiske grunde er særligt udsatte i forhold til at frafalde deres uddannelse. Fordelen ved at arbejde med talentfulde unge er, at det medvirker til at udvide talentmassen, skabe en stærkere og bredere talentkultur, hæve kompetenceniveauet generelt og af den vej bidrage til vækst i regionen. Talentmassen er fremtidens iværksættere, forskere og ledere, som skal være med til at sikre, at regionen er konkurrencedygtig globalt set. Omvendt kritiseres talentarbejde for at være forbeholdt de få og kun for de, der nok skal klare sig alligevel. Fordelen ved at prioritere en indsats for frafaldstruede er, at det vil medvirke til at flere gennemfører en kompetencegivende uddannelse, som senere kan sende dem videre i uddannelsesog arbejdslivet. Idet, der ikke er tale en homogen gruppe, kritiseres tilgangen omvendt for at være vanskelig at skalere en indsats inden for. Samtidig er der formentlig også en gruppe inden for de frafaldstruede unge, som på trods af en intensiv indsats, aldrig vil blive gearet til det ordinære uddannelses- og arbejdsmarkedssystem. Eksempler på indsatser: Talenter: Ungdomsuddannelsesinstitutionerne i regionen har siden 2012 samarbejdet om at udvikle talentforløb på ungdomsuddannelserne. Gennem samarbejdet på tværs af institutionstyper defineres forskellige typer af talent mhp. at styrke såvel det akademiske som det håndværksmæssige talent i et samspil, der skal sikre innovationskraft og konkurrencedygtighed i virksomhederne. Indsatsen har bidraget til etablering af en regional afdeling af det landdækkende Akademiet for Talentfulde Unge. 17

18 Studieforberedende Master Class for gymnasieelever et samarbejde mellem Næstved, Svendborg og Silkeborg Gymnasium. Gymnasielever med særlige talenter indenfor de naturvidenskabelige fag mødes om særligt tilrettelagt undervisning på videregående uddannelser indenfor deres felt. Indsatsen har medvirket til at øge elevernes begejstring og fagforståelse ifht. at se hvad naturvidenskab kan bruges til i praksis. Frafaldstruede: På tværs af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er der i regi af IMODUS - inklusion af mænd og dreng gennem uddannelse i Region Sjælland - udviklet særlige undervisningstilbud, som er særligt tilpasset drenge og unge mænd, dels med henblik på at de gennemfører en ungdomsuddannelse og dels at flere fra målgruppen kommer i videregående uddannelse. Som resultat er der etableret udbud i regionen af forkurser til ingeniøruddannelser. Garantiskolen i Køge et samarbejde på tværs af ungdomsuddannelserne, produktionsskolen og og ungdommens uddannelsesvejledning. Samarbejdet gør det lettere for den unge at skifte retning og starte på en anden uddannelse, hvis den påbegyndte uddannelse af forskellige årsager overvejes afbrudt. Tendenser En af de tendenser der har betydning for dilemmaet, er at regeringen for tiden fokuserer på at alle skal blive så dygtige som de kan. Derfor også et paradigmeskift ifht. den rummelighedstankegang uddannelsessystemet har været kendetegnet af de seneste årtier. Der er behov for flere dygtige hoveder og hænder. Selv de dygtige skal nå et højere niveau, hvis Danmark skal være konkurrencedygtigt på et globalt marked. Studier af talentudvikling viser at niveauet i en klasse vil blive løftet generelt hvis de dygtige bliver endnu dygtigere. Deres motivation og faglighed vil have en afsmittende effekt på deres omgivelser. En anden af de tendenser der har betydning for dilemmaet er, at der med den nye EUD reform samt kontanthjælpsreformens uddannelsespålæg for unge under 30 vil være en stigende gruppe af unge, der dels ikke passer ind i det ordinære uddannelsessystem og derfor ikke vil opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse uden en ekstraordinær indsats. Forslag til nye indsatser Hvis vi vil arbejde med talenter, kunne vi vælge at satse på: Etablering af udvikling talentprogrammer, der også inkluderer brobygning fra folkeskolen og til arbejdsmarkedet. Der er ikke i regionen og i Danmark som helhed en tradition for at tænke i talentudvikling andet end inden for sportens verden. Men med den nye folkeskolereform og erhvervsuddannelsesreform er der en opgave, der skal løftes og ved at løfte den på tværs af uddannelsesniveauer og virksomheder kan vi være med til at der er talenter i hele fødekæden og excellent arbejdskraft til fremtiden. At styrke de kompetencer hos talenter vi forventer fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge, eks. indenfor et specialiseret faglært område eller innovation og iværksætteri. Hvis vi vil arbejde med frafaldstruede og de udsatte unge kunne vi vælge at satse på: At sikre at institutionerne der arbejder sammen om de frafaldstruede, får et styrket samarbejder blandt andet ved at bruge samme sprog omkring de unge. Og derved understøtter at den unge tager ansvar for eget liv og læring. At de unge inden uddannelse bliver så afklarede med uddannelsesvalg og uddannelsernes krav, at de selvstændigt eller med en håndholdt støttende indsats øger muligheden for at gennemføre. Erfaringen viser, at redskaber til at øge selvværd og selvtillid blandt de unge kombineret med en indsats at klæde underviserne på til at forstå de unge øger gennemførselsprocenten. 18

19 8) Dilemma: Skal vi sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne ved at satse på et generelt kompetenceløft eller på behovsstyret uddannelse ved målrettet at understøtte styrkepositioner. Én tilgang til at sikre kvalificeret arbejdskraft er en generel uddannet og opkvalificeret arbejdskraft. Her er det centrale, at arbejdskraften bliver opkvalificeret og uddannet - ikke hvad de uddannes til. En anden tilgang er at uddanne og opkvalificere indenfor særlige erhvervsmæssige styrkepositioner, hvor der forventes efterspørgsel på arbejdskraft i fremtiden. Fordelen ved at satse på at højne vidensniveauet via en bred kompetenceudvikling er, at der i Region Sjælland er en stor del af arbejdsstyrken som ikke har anden uddannelse end grundskole. Derfor er det vigtigere, at de unge får en uddannelse, end at de ikke bliver presset ind i noget, de ikke har lyst til. Omvendt kritiseres tilgangen for at uddanne uden sigte på fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Fordelen ved at satse på at arbejdskraften kompetenceudvikles inden for særlige erhvervsmæssige styrkepositioner er, at alt fra faglige uddannelser til forskning indholdsmæssigt kan tones i styrkepositionernes retning for at kunne opretholde Region Sjællands konkurrenceevne - især på eksportmarkederne. Omvendt kritiseres tilgangen for at være snæver, idet det kan være risikabelt og vanskeligt at forudsige fremtidens styrkepositioner. Eksempler på indsatser Generelt kompetenceløft Region Sjælland er sammen med KKR, de 17 kommuner i regionen, uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, arbejdsmarkedets parter gået sammen om en langsigtet strategisk satsning på et generelt kompetenceløft - Kompetenceparat Målet er at opfylde de nationale målsætninger om at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 60% en videregående uddannelse. Gennem samarbejde på tværs af institutionstyper igangsættes initiativer, der understøtter de overordnede målsætninger i Kompetenceparat Indsatsen har bl.a. ført til at initiativet Akademiet for Talentfulde Unge også dækker Region Sjælland samt at Køge Handelsskole fra skoleåret 2014/15 kan udbyde engelsk HHX. Behovsstyret kompetenceudvikling, der understøtter styrkepositioner Region Syddanmark har valgt en fokuseret tilgang til den kompetenceudviklingsindsats der efterspørges og understøttes. Regionsrådet har besluttet at arbejde for at udvikle Syddanmark til en science region, som er kendetegnet ved, at der arbejdes målrettet med at udvikle undervisningen indenfor fagområderne natur, teknik og sundhed. Undervisningen for disse tre fagområder skal udvikles lige fra grundskole og til universitet, så flere vælger naturfaglige retninger i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser og at regionen på sigt kan skabe og tiltrække vækstvirksomheder indenfor natur, teknik og sundhed. Tendenser Produktivitetskommissionens anbefalinger om uddannelse og innovation lægger vægt på kvalitet i uddannelserne og deres relevans for arbejdsmarkedet. De unge skal således have information og tilskyndelser til at vælge en uddannelse, der giver dem gode fremtidsmuligheder og et produktivt liv på arbejdsmarkedet. Det er kommissionens vurdering, at uddannelsespolitikken i dag kun har 19

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan? Vækst i Region Sjælland hvorfra og hvordan? Vær med til at forme den nye vækststrategi Der skal udarbejdes en ny vækst- og udviklingsstrategi for regionen. Til dette arbejde ønsker vi input fra alle, der

Læs mere

Maj 2014. Politisk debatoplæg. Til udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Maj 2014. Politisk debatoplæg. Til udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Maj 2014 Politisk debatoplæg Til udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi LÆSEVEJLEDNING: 3 TEMA: VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER 6 1) Dilemma: Enkelte styrkepositioner eller bredere

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

VÆKST OG UDVIKLING I REGION SJÆLLAND HVORFRA OG HVORDAN?

VÆKST OG UDVIKLING I REGION SJÆLLAND HVORFRA OG HVORDAN? VÆKST OG UDVIKLING I REGION SJÆLLAND HVORFRA OG HVORDAN? Debatoplæg VÆ KST OG UDVIKL IN G I REG ION SJÆ L L AND 1 HVORFOR DENNE PIXI Dette debatoplæg skal give en ide om, hvilke dilemmaer Region Sjælland

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Dagsorden 1. Danmarks vækstudfordringer 2. Danmarks Vækstråd 3. Rammerne

Læs mere

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks

Læs mere

ReVUS. Region Sjælland. Vi sætter kursen mod 2030! Samlet opsamling

ReVUS. Region Sjælland. Vi sætter kursen mod 2030! Samlet opsamling Region Sjælland Vi sætter kursen mod 2030! Samlet opsamling 1 Introduktion Vækstforum Sjælland og Region Sjælland udarbejder i 2018 en ny og ambitiøs Regional Vækst- og Udviklingsstrategi for 2019 til

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade Ringsted

Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade Ringsted Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Side 1 UDKAST Høringssvar til Ringsted Kommunes udkast til Strategi 2011 for Plan- og Agenda 21 Region Sjælland har modtaget Ringsted Kommunes

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Høringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi

Høringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi Juni 2015 Høringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi Baggrund Syddansk Vækstforum har udarbejdet udkast til de erhvervs- og

Læs mere

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Dato: 10. marts 2015 Brevid: 2453034 Behandling i Udvalget for europæiske relationer, 16. marts

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Uddannelse i Region Midtjylland

Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelse i Region Midtjylland - uddannelsespolitik som led i vækst og udvikling Pia Fabrin, 12. august 2015 www.regionmidtjylland.dk Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsessystemet i Region Midtjylland

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle

Læs mere

Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi

Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 VIRKSOMHEDER ARBEJDSMARKED VÆKSTOMRÅDER SAMMENHÆNG Oktober 2018 Forord sammen skaber vi en attraktiv region I går det godt. De fleste virksomheder

Læs mere

Tekstnære ændringsforslag til ReVUS investeringsplan

Tekstnære ændringsforslag til ReVUS investeringsplan Dato: 9. september 2016 Brevid: 3045826 Tekstnære ændringsforslag til ReVUS investeringsplan 2017-2018 De 11 forslag til annonceringer fordeler sig således på de fire ReVUS temaer: Tema i den Regionale

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Strategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør

Strategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør Strategiske satsninger i Region Sjælland v. Koncerndirektør Per Bennetsen Vækstforum Vækstforums formål er at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Målet er økonomisk vækst

Læs mere

Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi

Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 VIRKSOMHEDER ARBEJDSMARKED VÆKSTOMRÅDER SAMMENHÆNG Oktober 2018 Forord sammen skaber vi en attraktiv region I Region Sjælland går det godt. De fleste

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer Marts 2010 Vækstforum Sjælland har igangsat rigtig mange aktiviteter siden starten af 2007. I alt er det blevet til 137 forskellige projekter, som strækker sig over alt fra bredere resultatkontrakter videre

Læs mere

Projektoversigt over uddannelse og kompetenceprojekter igangsat

Projektoversigt over uddannelse og kompetenceprojekter igangsat Projektoversigt over uddannelse og kompetenceprojekter igangsat 2013-2018 Kompetenceparat 2020 Projektnavn periode Leadpartner Kort formål Kort projektbeskrivelse Målgruppe Link til beslutning Innovation

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. NOTAT 29-07-2010 STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede på sit

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Hvordan understøtter vi bedst erhvervsuddannelserne på Campus Frederikssund

Hvordan understøtter vi bedst erhvervsuddannelserne på Campus Frederikssund Hvordan understøtter vi bedst erhvervsuddannelserne på Campus Frederikssund 2 af sporene fra konference om kvalificeret arbejdskraft Claus Steen Madsen, direktør teknik, miljø og erhverv Fra konferencen

Læs mere

Erhvervsstrategi

Erhvervsstrategi Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg Erhvervsråd 7. Maj 2018 Erhvervsindsatsen i Aalborg Kommune Aalborg Erhvervsråd Bredt sammensat, Rådgivende for byrådet, Erhvervspuljen, Erhvervsstrategi Aalborg Byråd

Læs mere

FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA

FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA Byrådets Erhvervsuddannelsesstrategi 2019-2022: FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA Baggrund Fredericia har en god og stærk tradition for erhvervsuddannelser og er tæt på at opfylde flere af de nationale

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Ud af komfort-zonen kompetenceløft på alle niveauer Kompetenceudvikling

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017 1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som

Læs mere

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Vækstforum Sjælland vil styrke og fokusere den vækstpolitiske indsats, der er fastlagt i erhvervsudviklingsstrategien, så den i endnu højere grad

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

FAKTA OM REGION SJÆLLAND

FAKTA OM REGION SJÆLLAND FAKTA OM REGION SJÆLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Sjælland Region Sjælland har i alt ca. 817.900 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

I synopsis beskriver vi kort indholdet i den kommende handlingsplan. Teksten er ikke færdigbearbejdet.

I synopsis beskriver vi kort indholdet i den kommende handlingsplan. Teksten er ikke færdigbearbejdet. Bilag til sagsfremstilling Dato: 7. august 2012 Synopsis for Handlingsplan 2013-2014 for den regionale udviklingsstrategi I synopsis beskriver vi kort indholdet i den kommende handlingsplan. Teksten er

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

De tre siloer i praksis - et lokalt perspektiv

De tre siloer i praksis - et lokalt perspektiv De tre siloer i praksis - et lokalt perspektiv Steffen Lund, Direktør EUC Jens Folman, Arbejdsmarkedschef Jobcenter Kalundborg Side 1 Beskæftigelsesudviklingen Medico/sundhed 2010-2014 Side 2 Kalundborg

Læs mere

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.267.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-

Læs mere

Anbefalinger til ny Regional Vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Anbefalinger til ny Regional Vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Dato: 14. juli 2017 Brevid: 3302470 Anbefalinger til ny Regional Vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) 2019-2022 Resume Vækstforum og Regionsrådet giver sine anbefalinger om ReVUS 2019-2022 videre til det

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på

Læs mere

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270 Indstilling: Indstilles til tilskud x Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia Projektets navn Innovation, iværksætteri

Læs mere

Den uddannelsespolitiske strategi

Den uddannelsespolitiske strategi Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter

Læs mere

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark

Læs mere

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret

Læs mere

FAKTA OM REGION SJÆLLAND

FAKTA OM REGION SJÆLLAND FAKTA OM REGION SJÆLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Sjælland Region Sjælland har i alt ca. 816.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2018 Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er Regionsrådets og Vækstforums strategi for, hvordan der sammen kan skabes en attraktiv

Læs mere