Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse

Transkript

1 Specialundervisning med fokus på sprog og relationer Evaluering af forsøg med familieklasse Gribskov Kommune, maj 2011

2 Indledning Evaluering af 'Specialundervisning med fokus på sprog og relationer' er udarbejdet med afsæt i Evalueringsskema PULS nr Projektet er evalueret ud fra projektets målgrupper, delmål, succeskriterier og forventede resultat, jf. ansøgning af 28. maj Evalueringsmetode: Nedenstående evaluering er udarbejdet på baggrund af testresultaterne af den sproglige progression samt ét fokusgruppeinterview med deltagere i familieklassen og ét fokusgruppeinterview med medarbejderne i familieklassen, herunder projektes tilknyttede konsulent/psykolog, der har superviseret medarbejderne gennem forløbet. Baggrund: Gribskov Kommune tilbyder en række specialpædagogiske indsatser overfor børn med behov for specialundervisning. I det specialpædagogiske arbejde er opmærksomheden blevet rettet mod en særlig gruppe af tosprogede og traumatiserede børn med generelle indlæringsvanskeligheder, samt deres familier. De eksisterende tilbud i kommunen kan ikke i tilstrækkelig grad indfange denne målgruppen. Gribskov Kommune ansøgte derfor i foråret 2009 Undervisningsministeriet om forsøgs- og udviklingsmidler til specialundervisningsområdet, netop med henblik på at udvikle et specialundervisningtilbud målrettet denne gruppe af meget sårbare børn og deres familier. "Specialundervisning med fokus på sprog og relationer" er et udviklingsforsøg på skoleområdet, en såkaldt familieklassen, der har flere formål. I forhold til børnene er formålet med familieklassen, at børnene skal blive i stand til at klare sig bedre skolemæssigt. Børnene skal blive bedre til dansk, de skal have kendskab til flere begreber og forbedre deres stave- og skrivekundskaber. Det er også et formål, at børnene skal blive mere afklaret til deres kulturelle baggrund og de vanskeligheder samt resurser, der følger deraf. Familieklassens formål er også at udfordre børnenes familier og bl.a. give forældrene kendskab til og indsigt i det danske skolesystem. Forældrene skal, gennem deres deltagelse i projektet, blive mere bevidste om deres rolle i børnenes (begrebs)udvikling, deres relationelle udvikling og tilknytningsevne. Forældrene skal udvikle en forståelse for deres forældrerolles afgørende betydning for deres børns sproglige og relationelle udvikling. Forældrene skal med andre ord forstå koblingen mellem børnenes udvikling og den måde, de er forældre på. I forlængelse heraf er det også familieklassens formål, at etablere et rum hvor familierne gensidigt kan hjælpe og være til inspiration for hinanden, herunder udvide familiernes sociale netværk samt skabe nye perspektiver på deres børns skolegang og skolesystemet i det hele taget. Deltagere/ medarbejdere i familieklassen: Der har deltaget tre familier med delvis thailands baggrund i familieklassen. Familie A består af et 14-årigt barn af thailands-oprindelse (bosat i Danmark i 3 år), mor af thailandsk-oprindelse (bosat i Danmark i 8-10 år) og stedfar af dansk-oprindelse. Familie B består af to børn på 14 år og 11 år (bosat i Danmark i 1 år), mor af thailandsk-oprindelse (bosat i Danmark i 8 år) og stedfar af danskoprindelse. Familie C består af et 10-årigt barn med dansk/thailandsk-oprindelse (født og opvokset i Danmark) og far af dansk oprindelse. Barnet har delvis tilknytning til mor af thailandsk-oprindelse, der er bosat i anden kommune og som ikke ønskede at deltage i projektet. Familieklassen har fast haft en lærer og en familiekonsulent tilknyttet, såvel som der har været tolk tilstede i hele undervisningsforløbet. Fra Gribskov Kommunes Børne- og Familierådgivning har der

3 yderligere været tilknyttet en psykolog, der har gennemført supervision af medarbejderne gennem hele forløbet. Evaluering 1: Projektets målgrupper: 4 tosprogede børn med ikke alderssvarende kognitive kompetencer samt deres familier. Medarbejderne vurderer, at familieklassen i høj grad har nået både børn og forældre. Medarbejderne vurderer, at relationsarbejdet har budt på særlige udfordringer i familieklassen, men det på samme tid er i relationsarbejdet, der er opnået overraskende resultater. Projektet har bl.a. betydet, at børnene, der ellers har været kendetegnet ved at være isoleret, har fået styrket relationen til deres forældre samt de øvrige deltagere i familieklassen. Disse Relationer har udviklet sig til ikke kun at være tilstede i familieklassen, men også udover familieklassen. Familieklassen har således været med til at styrke forældrerollen og dermed også relationen mellem barn/voksen. Desuden er der skabt netværk mellem de deltagende familier i Gribskov Kommune, både børn og voksne udtaler, at de gennem projektet har fået nye venner, der kan støtte dem og hjælpe dem og ikke mindst forstå dem. Projektet har også affødt en forbedret kontakt mellem familierne og deres almene skoletilbud. For medarbejderne i familieklassen har dette været et væsentligt fokus, dels for at skabe et bredere grundlag for at kunne støtte op om de problematikker, som børnene italesætter, dels for at sikre fremdrift mellem børnene, deres familier og deres relation til skolen, når forløbet i familieklassen afsluttes. 2: Projektfasens delmål: At videreformidle projektets resultater ved afholdelse af en afsluttende konference. Undervisningsforløbet blev afsluttet primo april Projektgruppen er i gang med at planlægge videreformidling af projektets resultater. Først og fremmest vil formidlingen foregå via oplæg fra projektgruppen for medarbejdere, der er involveret i arbejdet på tosprogsområdet såvel som evalueringen vil danne afsæt for videreformidling bredt i Gribskov Kommune. 3: Projektets succeskriterier: At udvikle nye metoder indenfor specialundervisning, der i højere grad indfanger ovenstående målgruppe end nuværende specialpædagogiske tilbud i kommunen. Projektet har givet anledning til at afprøve en anden form for intervention, hvor både forældre/barn og familier/netværk er centralt. Projektet har afledt erfaringer i forhold til at tænke mere gruppeorienteret i interventioner, som projektgruppen vurderer med fordel kan anvendes fremadrettet. Familieklassen har eksempelvis rummet, at der er et andet tilknytningsmønster på spil i thailandske familier end i danske familier. En medarbejder i familieklassen udtrykker bl.a., at familieklassen har givet anledning til at opleve familiens sproglige og kulturelle udfordringer fra familiens perspektiv. Det har givet medarbejderne i familieklassen blik for barrierer, som andre interventionsformer skjuler, og har således medført et bredere handlingsrum i henhold til at støtte det enkelte barn og familien samlet set. Metoden har således vægtet relationsarbejdet og udfordringen har netop været at skabe de gode relationer i familieklassen, således at de kan støtte og hjælpe hinanden i den enkelte familie og familierne imellem. Med andre ord har udfordringen især omhandlet at igangsætte den spiral, der skal skabe hjælp til selvhjælp. En mor fra familieklassen udtrykker, at projektet har styrket hendes selvtillid som mor og givet familien en større forståelse for det danske skolesystem, herunder vigtigheden af at hun som mor støtter

4 op og er deltagende i skolens aktiviteter for forældre, samt støtter op om børnenes fritid, som de har meget mere af, når der sammenlignes med det thailandske skolesystem. 4: Projektets succeskriterier: At projektet er igangsat senest den Igangsatte man projektet indenfor ovenstående deadline? Projektet blev forsinket og undervisningen blev afsluttet primo april Forsinkelsen skyldes primært den udfordring, at de først tiltænkte familier i familieklassen fraflyttede Gribskov Kommune kort før undervisningsstart og derfor skulle andre relevante deltagere præsenters for projektet. Da der i forvejen er tale om sårbare familier kræver det tid at skabe den nødvendige tillid til at deltage i projektet. Dette er en erfaring man med fordel kan anvende fremadrettet, således at familieklassen kan rumme udskiftning af deltagere. 5: Projektets succeskriterier: At de pædagogiske test viser en højere scoring ved projektets afslutning. Ved projektstart og -afslutning er der foretaget en skriftlig test for deltagere af thailandsk-oprindelse i forhold til 'korrekthed i spørgende sætninger' og 'korrekthed i svar'. Testresultaterne viser en forbedring på procent for alle, på nær én af de voksne, der har opnået en forbedring på 10 procent. Generelt er det børnene, der har opnået den største progression, men især den ene af de voksne har arbejdet målrettet og forbedret sine skriftlige færdigheder. Der blev gennemført en mundtlig test ved projektstart ud fra samtaler om billeder, hvor sproget vurderes ud fra ordforråd, udtale, korrekthed i sætninger og fluency. Medarbejdere i familieklassen vurderer, at projektforløbet har medført forbedringer i ordforråd for både voksne og børn. De voksne har især forbedret grammatikforståelse og ordforråd, mens børnene generelt er blevet jævnt bedre på alle de nævnte områder. Blandt børnene er der sket en mærkbar forbedring for to af dem, som i begyndelsen havde et meget begrænset ordforråd og havde svært ved at gøre sig forståelig. Især den ene af de to, kan uden problemer gøre sig forståelig på dansk og har fået udvidet sit ordforråd og styrket sammenhængen i sætninger mærkbart. Den tredje af børnene havde allerede et pænt fluency og efter 3 år i landet, en næsten 'dansk' udtale og et ordforråd som gjorde, at man umiddelbart kunne tro, at barnet kunne forstå alt. Dette skabte store frustrationer hos barnet, da det ofte misforstod hvad der blev sagt, og formulerede sig så andre kunne misforstå barnet på trods af et næsten flydende dansk. Testen viste, at disse 'huller' i sproget blev tydelige, når man stillede de spørgsmål til handlingen i billedet, der krævede nogle mere nuancerede svar. Det blev vigtigt at arbejde med en strategi, der kunne hjælpe barnet til at få et større ordforråd, men også en mere sikker forståelse af de ord barnet allerede benytter, og af begreber og udtryk. Barnet er i forløbet selv blevet mere klar over disse 'huller' i sproget og er blevet bedre til at spørge, når der er noget barnet ikke forstår, i stedet for som før at lade som om at kunne forstå. Barnets lærere er også blevet gjort opmærksom på dette, og tager nu mere hensyn til dette i undervisningen. Sammenlagt vurderes alle deltagere at have opnået en dansksproglig progression, nogle i højere grad end andre, men det er tydeligt i slutningen af forløbet, at alle er et andet sted sprogligt, end ved projektstart. 6: Projektets succeskriterier: At forældrenes fremmøde er over 80 procent. Blandt forældrene med thailandsk baggrund har der været et fremmøde på over 90%, mens forældre med dansk baggrund har opnået et fremmøde på over 40%. Der har været og er stor opbakning til projektet fra forældrenes side.

5 7: Projektets succeskriterier: At forældrene får kendskab til og indsigt i en dansk skole og at samarbejdet mellem skolen og hjemmet styrkes. Det vurderes, at projektet har afstedkommet større kendskab og indsigt i det danske skolesystem og i forlængelse heraf har styrket samarbejdet mellem skole og hjem. Et konkret eksempel er en deltager, som følte sig udenfor i sin klasse og i skolen i det hele taget. Moderen var af den overbevisning at et skoleskift ville afhjælpe barnets problemer. Familieklassen tog initiativ til at få klarlagt hvilke kulturelle og sociale udfordringer, der var tale om og deltog sammen med barnet og forældrene i møder med almenskolen. Efterfølgende oplever barnet en markant forbedring og føler sig i højere grad inkluderet. Barnet giver udtryk for, at familieklassen har betydet, at barnet har fået det meget bedre i skolen og i klassen og ikke føler sig 'udenfor', som var tilfældet før barnet startede i familieklassen. Medarbejderne i familieklassen oplever også at det pågældende barn udviser mere 'glæde' og er mere udadvendt efterfølgende. Familieklassen har således været med til italesætte barnets udfordringer og behov over for skolen og har herved været med at finde løsninger frem for et skoleskift, hvor problemerne fulgte med uden at være italesat. Både børn og voksne giver udtryk for, at deres deltagelse i familieklassen har medfødt en reduktion i konflikter mellem børn og voksne og nævner i forlængelse heraf, at de i familieklassen har fået hjælp og redskaber til at tale sammen om udfordringer i deres hverdag. Deltagerne giver alle uden undtagelse udtryk for, at de føler sig styrket efter at have gennemført forløbet i familieklassen. Deltagerne nævner i forlængelse heraf, at de har fået nye venner, har fået en øget indsigt i det danske skolesystem samt styrket deres selvtillid i forældrerollen i forhold til at styrke deres barns skolegang. Børnene oplever, at det har været positivt, at have deres forældre med i skole. 8: Projektets forventede resultat/konkrete produkt: At udarbejde et specialundervisningstilbud, der kan indfange den beskrevne målgruppe. Det vurderes at projektet har formået at indfange målgruppen. Medarbejderne vægter resultaterne inden for 'relationer' og 'sprog' som de væsentligste indikatorer på, at projektet har opnået det forventede resultat. På samme tid viser testresultaterne som nævnt også en sproglig forbedring. Medarbejderne i familieklassen oplever, at familieklassen har bevirket, at deres handlerum som henholdsvis lærer og familiekonsulent er blevet udvidet. Den ugentlige supervision fra Børne- og Familierådgivningen har været en uundværlig støtte og læring, hvor de dels har fået et spejl på deres undervisning i form af de reflekterende spørgsmål, som de er blevet stillet, dels i samarbejde med psykologen har fået nye handlemuligheder, hvis der var behov. Forsøget med familieklassen har således givet brugbare input til lignende forløb i Gribskov Kommune såvel som det har givet anledning til at iagttage den eksisterende indsats over for tosprogsbørn og deres forældre i et andet lys. Den gruppeorienterede intervention har gennem projektforløbet vist at have fordele til gavn for både børn, voksne og skolen.