Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst"

Transkript

1 Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst

2

3 Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Med bidrag af Vibeke Borchsenius, Camilla Hvidtfeldt, Claus Aastrup Jensen, Jonas Helth Lønborg, Lynn Roseberry og Sanne Schroll Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst GYLDENDAL

4 Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst Copyright 2009 by the Rockwool Foundation Research Unit Typografisk tilrettelægning og sats: Birger Gregers mdd Bogen er sat med ITC Stone Medium og trykt hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2009 ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Fotografi på omslaget: Stig Stasig Udgivet med støtte fra ROCKWOOL FONDEN

5 Indhold Forord 9 Af Torben Tranæs 1 Indvandring, handel og østudvidelsen af EU 11 Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen 1.1 Indledning Indvandring vs. handel Østudvidelsen af EU Et hurtigt overblik over bogen 16 Referencer 18 Noter Arbejdskraftindvandringen til Danmark 20 Af Camilla Hvidtfeldt, Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch, Lynn Roseberry og Jan Rose Skaksen 2.1 Indledning Den generelle indvandring til Danmark Veje til det danske arbejdsmarked Ansættelse i en dansk virksomhed Selvstændig erhvervsdrivende Udstationering Arbejdskrafttilstrømningen til Danmark fra Østeuropa Ansatte i danske virksomheder Selvstændige erhvervsdrivende Udstationerede arbejdere Illegal og sort udenlandsk arbejdskraft Opsummering 42 Referencer 44 Noter 44

6 3 Indvandring, arbejdsudbud og lønninger 47 Af Vibeke Borchsenius, Jonas Helth Lønborg, Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen 3.1 Indledning Indvandring og lønninger antagelserne Indvandring og lønninger den direkte sammenhæng Indvandring og lønninger den indirekte sammenhæng Opsummering 57 Referencer 58 Noter Indvandring og lønningernes konjunkturfølsomhed 60 Af Claus Aastrup Jensen, Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen 4.1 Indledning Hvorfor påvirker globalisering løndannelsen? Konjunkturerne og løndannelsen Indvandring, international outsourcing og løndannelse Østudvidelsen og det seneste opsving Opsummering 74 Referencer 75 Noter 76 5 Løn og beskæftigelse i de virksomheder, der ansætter indvandrere 77 Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen 5.1 Indledning Er indvandrerne forskellige fra danskerne økonomisk set? Danskernes beskæftigelse når der ansættes indvandrere Danskernes løn når der ansættes indvandrere Opsummering 91 Referencer 91 Noter 92

7 6 Indvandrere som eksperter 94 Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen 6.1 Indledning Hvorfor kan udenlandske eksperter være specielt værdifulde? Udviklingen i anvendelsen af udenlandske eksperter Er udenlandske eksperter specielt værdifulde? Opsummering 107 Referencer 108 Noter Genudvandring 109 Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch, Sanne Schroll og Jan Rose Skaksen 7.1 Indledning Hvorfor genudvandre? Hvornår genudvandres der, og hvor rejses der hen? Hvem genudvandrer og hvorfor? Opsummering 121 Referencer 122 Noter Indvandring og de offentlige finanser 124 Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen 8.1 Indledning Øget indvandring og de offentlige finanser En mere fri indvandring fra udviklede lande og de offentlige finanser En konkret beregning Opsummering 137 Referencer 138 Noter 139

8 9 Holdninger til indvandring 140 Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch, Sanne Schroll og Jan Rose Skaksen 9.1 Indledning Danskernes holdninger til indvandring Personlige økonomiske konsekvenser og holdninger til indvandring En ny test af betydningen af personlige økonomiske konsekvenser Holdninger til indvandring i EU Opsummering 152 Referencer 153 Noter Konklusioner 154 Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen 10.1 Indledning Opsummering af kapitler Ubesvarede spørgsmål 156 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

9 Forord I 2005 besluttede Rockwool Fonden via dens forskningsenhed at indlede et projekt, der skulle afdække betydningen for det danske arbejdsmarked og i visse henseender mere generelt for det danske samfund af indvandringen af udenlandsk arbejdskraft. Et projekt af en sådan karakter blev i særlig grad aktualiseret af udvidelsen i 2004 af EU med en række østeuropæiske lande, og igen i 2007 med udvidelsen med Bulgarien og Rumænien. Derfor blev det også besluttet at lægge større vægt på effekten af østudvidelsen. Enheden havde på forhånd særlige forudsætninger for eventuelt i samarbejde med eksterne forskere at løse denne opgave, idet arbejdskraftvandringer og integration på arbejdsmarkedet var og er et af enhedens højest prioriterede temaer. Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) indgik derpå i et samarbejde med Centre for Economic and Business Research (CEBR) ved Handelshøjskolen i København. Fra CEBR gennemførte forskerne forskningschef Nikolaj Malchow-Møller, professor Jakob Roland Munch og professor Jan Rose Skaksen herefter det omfattende arbejde med indsamling og analyse af tilgængelige og til formålet indsamlede data. De tre forskere er også hovedforfatterne bag den bog, der nu præsenteres fra Gyldendal. Ved analyserne og udarbejdelsen af manuskriptet har de derudover fået bistand af Vibeke Borchsenius, Claus Aastrup Jensen, Jonas Helth Lønborg, Lynn Roseberry og Sanne Schroll, alle med tilknytning til CEBR, samt af cand.scient. soc. Camilla Hvidtfeldt fra RFF. Forskernes interesse blev især lagt på den effekt, indvandringen af arbejdskraft fra de nye EU-lande har haft på løn og beskæftigelse i Danmark, men også betydningen af den globale indvandring indgår i analyserne: Et første punkt var omfanget af disse vandringer og herunder især, hvor meget arbejdskraft der er kommet til Danmark fra de nye EU-lande efter udvidelsen af EU i Hvad sker der med danskernes løn og beskæftigelse ved indvandringen til Danmark af østeuro- 9 Forord

10 10 Forord pæisk arbejdskraft, og hvad sker der i øvrigt med løn og beskæftigelse som følge af indvandringen til Danmark af arbejdskraft fra fattigere lande, var de næste spørgsmål. Derudover blev forskningsindsatsen udvidet med en række beslægtede emner, herunder en analyse af betydningen af indvandringen af udenlandske eksperter, en analyse af hvilke indvandrere, der vælger at forlade Danmark igen, og en undersøgelse af befolkningens holdninger til indvandring. Endelig analyserer et særligt kapitel indvandringens konsekvenser for de offentlige finanser. Det har længe været et faktum, at indvandringen til Danmark førte til et øget træk på de offentlige kasser. Men betyder indvandringen af arbejdskraft fra Østeuropa nu et skift i balancen i forhold til de offentlige budgetter? Ud over de nævnte forskere fra CEBR vil jeg takke professor Eskil Wadensjö for kommentarer til bogens kapitel 8 samt Camilla Hvidtfeldt fra Forskningsenheden for hendes bidrag til kapitel 2 om illegal og sort arbejdskraft. Cand.polit. Claus Larsen fra enheden har læst og kommenteret dette kapitel. I Forskningsenheden har sekretær Mai-britt Sejberg bistået ved korrekturlæsningen, mens cand.mag. Bent Jensen har stået for kontakten til Gyldendal og forlagets kompetente og tålmodige grafiske tilrettelægger, Erik Justesen. Som enhedens øvrige projekter er arbejdet her gennemført i fuldstændig videnskabelig uafhængighed også af Rockwool Fonden, der imidlertid sædvanen tro har givet projektet ressourcemæssigt tilfredsstillende rammer. Forskergruppen og undertegnede skylder derfor Fondens personale, inklusive direktør Elin Schmidt, og ikke mindre Fondens bestyrelse med direktør Tom Kähler som formand, en varm tak for et godt samarbejde! København, marts 2009 Torben Tranæs

11 1. Indvandring, handel og østudvidelsen af EU Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen 1.1 Indledning I 2004 og 2007 blev EU udvidet med en række østeuropæiske lande. 1 Der er tale om lande, hvor BNP pr. indbygger er betragteligt lavere end i de gamle EU-lande (også kaldet EU-15), og udvidelsen vil bl.a. af denne grund have økonomiske konsekvenser både for de gamle og for de nye medlemslande. Ud over de direkte konsekvenser for EU-landenes budgetter, vil udvidelsen af EU også påvirke virksomhedernes investeringer, samhandlen mellem landene og strømmene af arbejdskraft på tværs af grænser. Den største politiske og mediemæssige opmærksomhed har rettet sig mod omfanget og konsekvenserne af arbejdskraftstrømmene, og temaet for denne bog er netop de økonomiske konsekvenser af indvandringen af arbejdskraft til Danmark. Selvom østudvidelsen af EU har været den konkrete anledning til udarbejdelsen af denne bog, har mange af bogens analyser et bredere perspektiv end blot indvandringen fra Østeuropa. Det skyldes, at konsekvenserne af indvandring fra andre områder i verden i sig selv er interessante, og de er relevante som sammenligningsgrundlag for betydningen af indvandringen fra Østeuropa. Endelig vil mange af konsekvenserne ved indvandring være de samme, uanset hvor i verden indvandrerne kommer fra. En vigtig hjørnesten i EU er arbejdskraftens frie bevægelighed, der betyder, at lønmodtagere er frit stillet til at påtage sig arbejde overalt i EU. Da lønningerne i de gamle EU-lande er betragteligt højere end i de nye EU-lande, havde mange på forhånd frygtet, at østudvidelsen ville føre til en stor strøm af arbejdskraft fra de nye til de gamle EU-lande, og at denne indvandring ville underminere de relativt gunstige arbejdsvilkår i de gamle EU-lande. Det var netop denne frygt, der var anledningen til, at alle EU-15 landene på nær Irland og Sverige (og reelt også Storbritannien) indførte overgangsordninger, der skulle begrænse indvandringen fra øst. I Danmark blev overgangsordningerne formuleret i den såkaldte 11 Indvandring, handel og østudvidelsen af EU

12 »Østaftale«. Denne aftale er blevet ændret af flere omgange, hvor begrænsningerne på østeuropæernes adgang til det danske arbejdsmarked er blevet lempet. 2 En anden hjørnesten i EU er virksomhedernes adgang til at sælge deres varer eller serviceydelser overalt i EU. Dette har som konsekvens, at østeuropæiske virksomheder efter østudvidelsen har fået lettere og billigere adgang til markederne i EU-15 landene. Det betyder, at lønmodtagere i de gamle EU-lande også via denne kanal kommer til at konkurrere om arbejdspladser med østeuropæere. På trods af dette har der ikke været den samme bekymring i de gamle EU-lande omkring de østeuropæiske virksomheders forbedrede muligheder for at sælge varer og serviceydelser i EU-15, som der har været omkring arbejdskraftens frie bevægelighed. I det næste afsnit vil det blive diskuteret, hvorvidt der er økonomiske forhold, der kan forklare, hvorfor fri indvandring ofte bliver betragtet som mere kontroversielt end fri international handel. Dette vil blive fulgt af et kort resume af bogens resterende kapitler. 12 Indvandring, handel og østudvidelsen af EU 1.2 Indvandring vs. handel Der er store ligheder mellem de økonomiske konsekvenser af arbejdskraftvandringer og international handel. Begge bidrager til den internationale arbejdsdeling ved, at de arbejdskraftressourcer, der er til rådighed i forskellige lande, udnyttes bedst muligt. Hvis Danmark fx mangler arbejdskraft til at producere en bestemt type varer og denne arbejdskraft findes i Polen er der mindst to måder, hvorpå dette problem kan løses. Den ene mulighed er arbejdskraftvandringer. Det vil sige, at polakker med de nødvendige kvalifikationer rejser til Danmark og får ansættelse i danske virksomheder, der derefter kan producere varerne. Den anden mulighed er international handel, som betyder, at danskerne køber de færdige varer i Polen. På trods af denne umiddelbare ensartethed i de økonomiske konsekvenser af international handel og arbejdskraftvandringer er der i dag langt flere restriktioner på vandringer af arbejdskraft, end der er på den internationale handel. Som nævnt ovenfor er det også de potentielle arbejdskraftvandringer, der har været udsat for den største politiske bevågenhed i forbindelse med østudvidelsen af EU. Dette er helt i tråd med, at befolkningerne i en række mulige aftagerlande er langt mere skeptiske over for at tillade indvandring end

13 import. Dette beskrives fx i en artikel af Hatton fra En mulig forklaring på dette er, at indvandring i højere grad end international handel handler om mange andre forhold end økonomi fx frygt for kulturel diversitet eller ligefrem racisme. 3 En anden mulig forklaring er, at der er væsentlige økonomiske forskelle på konsekvenserne af international handel og vandringer. Én væsentlig økonomisk forskel er, at tilskyndelsen til arbejdskraftvandringer er anderledes og på sin vis langt stærkere end tilskyndelsen til international handel. Dette følger af de grundlæggende drivkræfter bag henholdsvis international handel og arbejdskraftvandringer. En vigtig drivkraft bag international handel er, at forskellige lande har forskellige typer af arbejdskraft, kapital og råvarer til rådighed. Det betyder, at nogle lande er bedre til at producere visse varer end andre. Fx er lande med megen sol og nedbør gode til at producere en række landbrugsvarer, mens lande med højtuddannet arbejdskraft er gode til at producere videnintensive produkter. International handel bidrager til, at landene producerer det, som mest effektivt udnytter den arbejdskraft, den kapital og de råvarer, de hver især har til rådighed. Landene afviger dog også på andre måder. Der er forskelle på de økonomiske institutioner, infrastrukturen, uddannelsessystemet og meget mere. Disse forskelle betyder, at forskellige lande ikke formår at organisere produktionen af varer og serviceydelser lige effektivt. Selvom landene lignede hinanden med hensyn til sammensætningen af arbejdskraft, kapital og råvarer, ville den overordnede produktivitet derfor alligevel være højere i nogle lande end i andre. Sådanne generelle produktivitetsforskelle er dog forholdsvis ligegyldige i forhold til international handel og giver ikke i sig selv anledning til handel mellem lande. I de mest effektive lande er arbejdslønningerne blot tilsvarende højere, hvorved produktionsomkostninger og priser kan være de samme i lande med høj produktivitet som i lande med lav produktivitet. Folks reale indtægt det de kan købe for deres løn er derimod højere i lande med høj generel produktivitet end i lande med lav generel produktivitet. I modsætning til den internationale handel er tilskyndelsen til arbejdskraftvandringer påvirket både af forskellene i sammensætningen af arbejdskraft, kapital og råvarer i forskellige lande samt af de overordnede produktivitetsforskelle. En blikkenslager, der overvejer at flytte fra fx Polen til Danmark, kan blot konstatere, at løn- 13 Indvandring, handel og østudvidelsen af EU

14 14 Indvandring, handel og østudvidelsen af EU nen til blikkenslagere er højere i Danmark end i Polen, hvilket giver ham en økonomisk tilskyndelse til at flytte. Om lønforskellene skyldes, at der er visse typer arbejdskraft herunder blikkenslagere som man i særlig grad mangler i Danmark, eller de skyldes, at den overordnede produktivitet i Danmark er højere end i Polen (eller de skyldes en kombination af de to ting), er for så vidt uden betydning for ham. Bundlinjen er, at han har en tilskyndelse til at flytte sin arbejdskraft fra Polen til Danmark. På den måde kan man sige, at den økonomiske tilskyndelse til vandringer er langt stærkere end den økonomiske tilskyndelse til international handel ikke mindst fordi generelle produktivitetsforskelle i princippet giver alle personer i lande med lav produktivitet en tilskyndelse til at flytte deres arbejdskraft. Lønningerne i USA og EU er således generelt meget højere end i mindre udviklede lande, og den væsentligste forklaring på dette er, at den overordnede produktivitet er højere i USA og EU. 4 At der er stærkere kræfter på spil ved arbejdskraftvandringer, illustreres også ved, at Cline i en bog fra 2004 regner sig frem til, at hvis de sidste begrænsninger på den internationale handel i verden som helhed forsvandt, ville verdens BNP vokse med omkring 1 %. Til sammenligning finder Moses og Letnes i en anden artikel fra 2004, at hvis man tilsvarende fjernede alle begrænsninger på internationale vandringer, ville det give en stigning i verdens BNP på hele 10 %. Potentialet i mere frie arbejdskraftvandringer er således langt større end ved en mere fri international handel. En anden økonomisk forskel på international handel og arbejdskraftvandringer er, at de overordnede gevinster ved international handel er fordelt mere jævnt ud på forskellige virksomheder og personer, end gevinsterne ved vandringer er. Der er således to sider af international handel: Eksport og import. Det betyder, at international handel i høj grad er karakteriseret ved et»noget for noget«koncept, som indbyggerne i alle de deltagende lande i princippet vinder på. Arbejdskraftvandringer går i langt højere grad kun én vej nemlig fra lavtlønslande til højtlønslande. I en artikel af Winters m.fl. fra 2003 finder forfatterne således, at næsten hele den overordnede gevinst ved mere frie vandringer vil tilfalde indvandrerne selv, hvorimod de øvrige indbyggere i både modtager- og afsenderlande økonomisk set kun påvirkes forholdsvis lidt. En tredje væsentlig forskel på vandringer og international handel er, at indvandring i langt højere grad end international han-

15 del kan udgøre en trussel for velfærdsstaten. Folk, der frygter, at de kan få problemer med at klare sig selv i deres hjemland, kan blive fristet til at udvandre til lande med et bedre socialt sikkerhedsnet. Velfærdsstater, som fx Danmark, kan derved blive»velfærdsmagneter«for indvandrere, der ender på overførselsindkomster. 5 Hvis dette sker, kan det naturligvis underminere velfærdsstatens muligheder for at sikre overførselsindkomster til de af landets oprindelige indbyggere, der står uden for arbejdsstyrken. Der er således betydelige økonomiske forskelle på konsekvenserne af international handel og vandringer. Den økonomiske tilskyndelse til vandringer er også stærkere eller mere generel end den økonomiske tilskyndelse til international handel. Desuden er gevinsterne ved vandringer typisk mindre jævnt fordelt, og endelig kan vandringer udgøre en større trussel for velfærdsstaten end international handel. Alt dette kan forklare, hvorfor bekymringerne i de gamle EU-lande ved østudvidelsen af EU i langt højere grad har rettet sig imod konsekvenserne af arbejdskraftens frie bevægelighed end imod konsekvenserne af den øgede internationale handel. 1.3 Østudvidelsen af EU Det er naturligvis et væsentligt spørgsmål, i hvor høj grad de ovenstående betragtninger har relevans i forbindelse med østudvidelsen af EU. Lønningerne i de østeuropæiske lande er generelt set betragteligt lavere end i de gamle EU-lande. Det betyder umiddelbart, at der eksisterer en væsentlig tilskyndelse for østeuropæisk arbejdskraft til at vandre til de gamle EU-lande. Som optakt til EU-udvidelsen blev der foretaget mange analyser af de forventede arbejdskraftstrømme fra øst mod vest samt konsekvenserne heraf for arbejdsmarkederne. En ofte citeret analyse blev foretaget af European Integration Consortium i I denne analyse konkluderede man bl.a., at de største vandringer fra øst mod vest ville vise sig umiddelbart efter østudvidelsen, og efter 30 år ville de østeuropæiske vandringer blot have bidraget til at øge befolkningen i EU-15 med lidt over 1 %. Dette må betegnes som arbejdskraftvandringer af et yderst begrænset omfang. Ifølge denne analyse ville de største modtagerlande i øvrigt blive Tyskland og Østrig. At denne og andre analyser forudsagde en så begrænset tilstrømning af arbejdskraft fra Østeuropa, skyldes især, at de forventede, at den ekstra økonomiske vækst i østlandene, som følge af de- 15 Indvandring, handel og østudvidelsen af EU

16 16 Indvandring, handel og østudvidelsen af EU res EU-medlemskab, ville være med til at gøre det mere attraktivt at blive boende i Østeuropa. Af samme grund fandt de fleste analyser kun begrænsede konsekvenser af østudvidelsen for de gamle EU-lande. I en artikel af Madsen og Sørensen fra 2002 er der således beregninger, der viser, at Danmark formodentlig vil få en lille positiv økonomisk gevinst af østudvidelsen svarende til, at den enkelte danskers forbrug vokser med 0,34 %. Ses der isoleret på bidraget fra den forventede indvandring, er der dog tale om små negative konsekvenser for danskerne. Hvis den økonomiske vækst i Østeuropa udebliver, eller blot bliver mindre end forventet, kan vandringernes omfang naturligvis blive betragteligt større end forudsagt i disse studier. Erfaringerne fra de første år efter østudvidelsen tyder også på, at strømmen af arbejdskraft fra Østeuropa har været betydelig større end forventet. Dette gælder ikke mindst for Storbritannien og Irland, som var nogle af de få lande, der ikke reelt forsøgte at begrænse indvandringen fra øst. I så fald vil de økonomiske konsekvenser hvad enten de er positive eller negative også blive væsentligt større end forudsagt. Endelig vil der i denne bog blive argumenteret for, at hidtidige studier ikke har taget tilstrækkelig højde for en række mulige effekter både positive og negative af indvandringen. Det følgende afsnit giver en kort introduktion til disse via et hurtigt overblik over de resterende ni kapitler i bogen. 1.4 Et hurtigt overblik over bogen Kapitel 2 ser nærmere på indvandringen af arbejdskraft til Danmark. Først betragtes den generelle indvandring gennem de seneste 20 år. Dernæst redegøres der for de kanaler, hvorigennem østeuropæisk (og anden) arbejdskraft kan få adgang til det danske arbejdsmarked. Endelig forsøger kapitlet at opgøre hvor meget arbejdskraft, der reelt er kommet til Danmark fra Østeuropa efter østudvidelsen af EU. Kapitel 3 studerer de klassiske arbejdsmarkedseffekter af indvandring. Indvandring øger udbuddet af forskellige typer af arbejdskraft, hvilket må forventes at gå ud over aflønningen til disse. Den indenlandske arbejdskraft, der minder mest om den, indvandrerne bringer til landet, må derfor i særlig grad forventes at blive ramt lønmæssigt af indvandringen. Dette er blevet flittigt undersøgt i

17 den internationale litteratur på området, men med forskellige konklusioner til følge. I kapitlet undersøges det, hvad der gælder i Danmarks tilfælde. Kapitel 4 ser derimod nærmere på en mere generel effekt af indvandring (og globalisering) på arbejdsmarkedets funktionsmåde. Mere specifikt undersøges det, om den tættere kontakt til udenlandske arbejdsmarkeder har været med til at ændre løndannelsen på det danske arbejdsmarked. Hypotesen er, at globaliseringen og indvandringen har gjort lønstigningerne mindre følsomme over for arbejdsløshedsniveauet i økonomien i fagsproget taler man om, at»phillipskurven«er blevet fladere. Dette undersøges i kapitlet ved at anvende data for lønudviklingen og internationaliseringen for forskellige brancher. Kapitel 5 ser nærmere på konsekvenserne for danskernes løn og beskæftigelse i de virksomheder, der ansætter indvandrere. Den eksisterende litteratur på området har fokuseret på mere overordnede effekter af indvandringen fx i de geografiske områder, der har modtaget flest indvandrere, eller blandt de grupper på arbejdsmarkedet, der har de samme kvalifikationer som indvandrerne (jf. kapitel 3). Der er imidlertid en række grunde til at forvente effekter helt ned på virksomhedsniveau, og sådanne effekter er interessante ikke mindst fra et fordelingsmæssigt synspunkt. Dette undersøges i kapitlet ved hjælp af data for danske lønmodtagere. Kapitel 6 studerer betydningen af en særlig gruppe indvandrere de udenlandske»eksperter«som der har været megen fokus på de senere år. I kapitlet præsenteres flere argumenter for, at udenlandske eksperter kan have en særlig værdifuld betydning for virksomhederne. Kapitlet illustrerer også udviklingen i de danske virksomheders anvendelse af udenlandske eksperter, og det undersøges, om der er en sammenhæng mellem anvendelsen af disse og virksomhedernes produktivitets- og lønudvikling. 17 Indvandring, handel og østudvidelsen af EU Kapitel 7 ser nærmere på, hvilke indvandrere der vælger at forlade Danmark igen. Dette kan give vigtig information om, hvilke indvandrere Danmark er i stand til at tiltrække og fastholde. Indvandringens samlede effekter afhænger desuden ikke blot af hvilke typer af indvandrere, der kommer til landet, men også af hvem, der

18 bliver her, og hvem, der rejser igen. I kapitlet undersøges en række faktorers betydning for den efterfølgende genudvandring af indvandrere til Danmark. Kapitel 8 analyserer de fiskale konsekvenser af indvandring, dvs. konsekvenserne for de offentlige finanser. Til dette formål tages der udgangspunkt i en række danske analyser foretaget inden for de senere år. Disse suppleres med yderligere information omkring de seneste indvandringstendenser, herunder karakteristika ved de østeuropæiske indvandrere. Kapitlet argumenterer også for, at eksisterende analyser formodentlig undervurderer betydningen af en mere fri indvandring fra mere udviklede lande for de offentlige finanser. Det skyldes, at en mere fri indvandring ikke blot vil give sig udslag i en fast forøgelse af den årlige indvandring, som det antages i de eksisterende analyser, men også i en indvandring der i højere grad vil afhænge af mulighederne for at opnå beskæftigelse i Danmark. 18 Indvandring, handel og østudvidelsen af EU Kapitel 9 kigger nærmere på folks holdninger til indvandring, og hvordan disse har ændret sig. Den førte politik på indvandringsområdet afspejler således til en vis grad befolkningens holdninger til indvandring, og det gør det interessant at undersøge, hvad der bestemmer disse. Da de økonomiske konsekvenser af indvandring samtidig er det centrale tema i denne bog, præsenterer kapitlet bl.a. en ny metode til at undersøge betydningen af personlige økonomiske motiver for folks holdninger til indvandring. Kapitel 10 afrunder bogen med en opsamling på resultaterne i bogens forskellige kapitler samt nogle overvejelser om, hvilke aspekter af indvandringen denne bog ikke har berørt, og som kunne gøres til genstand for fremtidige undersøgelser på området. Referencer Borjas, G.J. (1999):»Immigration and Welfare Magnets«, Journal of Labor Economics, 17, Cline, W.R. (2004): Trade Policy and Global Poverty. Center for Global Development, Washington DC. Dustmann, C. og I. Preston (2004):»Racial and Economic Factors in Attitudes to Immigration«, CReAM Discussion Paper No. 1/04.

19 European Integration Consortium (2000):»The Impact of Eastern Enlargement on Employment and Labour Markets in the EU Member States«, Study on behalf of the Employment and Social Affairs Directorate General of the European Commission, Berlin and Milano. Hatton, T. (2007):»Should we have a WTO for International Migration«, Economic Policy, 50, Hendricks, L. (2002):»How Important is Human Capital for Development? Evidence from Immigrant Earnings«, American Economic Review, 92, Madsen, A.D. og M.L. Sørensen (2002):»EU s østudvidelse og dansk økonomi«, Nationaløkonomisk Tidsskrift, 140, Moses, J.W. og B. Letnes (2004):»The Economic Costs to International Labor Restrictions: Revisiting the Empirical Discussion«, World Development, 32, Winters, L.A., T.L. Walmsley, Z.K. Wang og R. Grynberg (2003):»Liberalising Temporary Movement of Natural Persons: An Agenda for the Development Round«, World Economy, 26, Noter 1 Den 1. maj 2004 blev Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta optaget i EU, mens Bulgarien og Rumænien blev optaget 1. januar Detaljer om»østaftalen«og efterfølgende ændringer i denne kan findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, 3 Dustmann og Preston finder fx i en artikel fra 2004, at racistiske motiver er en væsentlig årsag til modstanden mod indvandring i Storbritannien. 4 Dette fremgår fx af en artikel af Hendricks fra Dette argument er bl.a. fremført i en artikel af Borjas fra Indvandring, handel og østudvidelsen af EU

20 2. Arbejdskraftindvandringen til Danmark Af Camilla Hvidtfeldt, Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch, Lynn Roseberry og Jan Rose Skaksen 20 Arbejdskraftindvandringen til Danmark 2.1 Indledning Siden 1973 har der været lukket for generel indvandring til Danmark fra lande uden for EU. På trods af dette indvandringsstop har indvandrernes andel af befolkningen været kraftigt stigende de sidste 20 år. Dette skyldes, at flygtninge og familiesammenførte samt særlige»specialister«på arbejdsmarkedet stadig har kunnet få adgang til Danmark. Desuden har EU-borgere gennem hele perioden haft mere eller mindre fri adgang til at bosætte sig i Danmark. Debatten omkring arbejdskrafttilstrømningen til Danmark blussede op i forbindelse med EU-udvidelsen d. 1. maj 2004, hvor 10 nye primært østeuropæiske lande blev indlemmet i EU. Hermed blev der givet adgang for arbejdskraft fra en række lande, hvor lønningerne var (og stadig er) betragteligt lavere end i de gamle EU-lande. I flere af de gamle EU-lande opstod der derfor en frygt for, at dette ville resultere i en masseindvandring af lavtlønnet arbejdskraft fra de nye EU-lande med betydelige konsekvenser for arbejdsmarkederne i de gamle EU-lande. Som en følge heraf blev der i forbindelse med østudvidelsen åbnet mulighed for, at de gamle EU-lande i en periode frem til 1. maj 2011 kunne indføre bestemmelser, der begrænser den fri bevægelighed af arbejdskraft fra de nye EU-lande. Med undtagelse af Irland og Sverige valgte alle lande at benytte denne mulighed i større eller mindre omfang. I Danmark er disse overgangsordninger specificeret i den såkaldte»østaftale«, som blev indgået ved et bredt forlig i Folketinget i december 2003, forlænget i april 2006 og revideret i juni De danske overgangsbestemmelser, som ophører 1. maj 2009, er som det vil fremgå af dette kapitel relativt liberale og betyder primært, at arbejdstagere fra de nye EU-lande formelt skal have en opholds- og arbejdstilladelse, inden de påbegynder arbejde i Danmark. Andre lande som Tyskland og Frankrig indførte fx kvoter for arbejdskraftindvandringen fra Østeuropa i forbindelse med udvidelsen af EU. Som nævnt i bogens indledende kapitel blev der i forbindelse

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Konsekvenserne for løn og beskæftigelse

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Konsekvenserne for løn og beskæftigelse Arbejdspapir 16 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse Nikolaj Malchow-Møller Jakob Roland Munch Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 2007 Udenlandsk

Læs mere

5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi

5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi 5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi Arbejdskraftindvandringen fra de nye EU-medlemslande gav et pust til dansk økonomi på 3,4 mia.kr. og fik væksten til at stige 0,2 pct. point i 2006. Til gengæld

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Øget ulighed som følge af indvandring

Øget ulighed som følge af indvandring Nyt fra Oktober 2007 Øget ulighed som følge af indvandring Yngre danskere, uden uddannelse, tjener i dag mindre, end de ville have gjort, hvis der ingen indvandring havde været de foregående ti år. De

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Den ny arbejdskraftindvandring

Den ny arbejdskraftindvandring 28. maj 2008 Den ny arbejdskraftindvandring Der er siden 2003 sket et markant skift i indvandringen til Danmark. I dag ankommer flere indvandrere fra vestlige lande til Danmark end fra ikke-vestlige lande.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere