Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde 02/2012, den. 29. februar 2016

Transkript

1 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Økonomisager Punkt 02 Regnskab vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut for ultimo december Punkt 03 Regnskab 2015 vedr. Området for Uddannelse i Maniitsoq. Punkt 04 Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut, ultimo januar Punkt 05 Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse i Maniitsoq, ultimo januar Punkt 06 Familieklasser i folkeskolerne i Qeqqata Kommunia Generelle sager Punkt 07 Ferieplans forslag fra følgende skoler for skoleåret 2016/2017, Minngortuunnguup Atuarfia, Nalunnguarfiup Atuarfia, Itillip Atuarfia, Sarfannguup Atuarfia, Qinnguata Atuarfia, Kilaaseeqqap Atuarfia, Kangaamiut Atuarfia, Atammiup Atuarfia og Napasup Atuarfia. Punkt 08 Implementering af 25 stk. 2 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 Punkt 09 Punkt 10 Punkt 11 Punkt 12 Orienteringssag af formandsbeslutning - Tilskudsbevilling for 2016 til Maniitsoq Sportshal. Evaluering af skolelederkursus Orientering Kickstart-seminar og ny lov om job, vejlednings og opkvalificeringscentre. Orientering om tilsyn med pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen i Qeqqata Kommunia Punkt 13 Eventuelt. 1

2 Mødet startet kl. Deltagere: Atassut Inuit Ataqatigiit Siumut Evelyn Frederiksen Hans Frederik Olsen Fraværende med afbud: Alfreds Olsen Fraværende uden afbud: Jan boller har ringet med afbud pga. barn syg kl 12:57 Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Afgørelse Godkendt 2

3 Punkt 02 Regnskab vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut for ultimo december Journalnr Baggrund Der skal hver måned foretages en budgetopfølgning med vurdering af det forventede forbrug for resten af året samt angivelse af områder. Område for Uddannelse, kultur og fritid i Sisimiut vedlægger hermed budgetopfølgning for december måned Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Faktiske forhold Forbruget / indtægterne skal ligge på 100% hvis forbruget er jævnt fordelt over året. Der er lavet omplaceringer inden for rammen. Så der er sket ændringer på bevægelserne Konto 5 Uddannelsesområdet: Sisimiut Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 5 Undervisning og kultur 50 Dagforanstaltninger for børn og unge ,0 51 Skolevæsenet ,1 53 Fritidsvirksomhed ,8 55 Biblioteksvæsen ,4 56 Museum ,7 59 Forsk. Kulturelle og oplysninger ,3 5 Undervisning og kultur ,8 Undervisning og kultur i Sisimiut har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 101,8%. Konto 50 - Dagforantaltninger Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 50 Dagforanstaltninger for børn og unge Fællesformål , Vuggestuer , Børnehaver , Fritidshjem , Integr.inst , Den kommunale dagplejer ,3 50 Dagforanstaltninger ,0 3

4 Dagforanstaltninger, ligger forbruget på 104,4% Konto 50 - Dagforantaltninger Fællesformål, ligger forbruget på -98,4%. Dagforanstaltninger, Sisimiut Forældeindbetalinger ligger indtægtskontoen på 92,5%. Der er mindreindtægt end forventet. Ellers er forbruget for resten af kontierne meget flot. Decentral Pædagoguddannelse, Forbruget ligger på 120,5%. Decentralpædagog studerende blev færdiguddannet i slutningen af februar. Så der skal ikke mere udbetales løn derfra. I sommer 2014 erfarer administrationen, at decentral pædagoguddannelsen først skulle slutte 8. maj Der var kun lavet budget til september Der blev søgt tillægsbevilling på kr. for 2015, så decentralpædagogstuderende kunne afslutte deres uddannelse. Daginstitutioner, Efter omplaceringer, er det fleste af kontiene som har overforbrug, dækket. Månedslønninger og timelønninger er der overforbrug på alle daginstitutionerne. Selv om der har været omplaceringer og dækket overforbruget på lønninger, er der stadigvæk overforbrug. Lønninger skal igen undersøges og behandles. Der er kun enkelte der har overforbrug på bygninger, varme, telefon. Ellers ser resten fint ud. Vuggestuen Nuka, sisimiut. Der er merforbrug under lønninger. Der er en der er på barselsorlov og en langtidssygemeldt. Børnehaven Sisi: Der er merforbrug under lønninger. En medarbejder er afskediget med ½ års løn. Fritidshjemmet Naasoq: Der er merforbrug under lønninger. Der er en langtidssygemeldt. Decentral budget skal der overføres kr. Integr.insti. Naalu: Der er merforbrug under lønninger. Der er en på barselsorlov. Og bygninger er der merforbrug. Ventilationsanlægget er repareret. Der er også merforbrug under olie. Integr.inst. Naja/Aleqa: Der er merforbrug under lønninger. Der er 2 der er på barselsorlov. En medarbejder er afskediget med ½ års løn. Bygning er der merforbrug. Der har været skimmelsvampsanering. Reparationer ifm. nyt oliefyr. Der er merforbrug under olie. Integr.inst. Ungaannguaq: Der er merforbrug under lønninger. Der er en der er på barselsorlov. Integr.inst. Nuniaffik: Der er merforbrug under lønninger. Der er en der er på barselsorlov. I pædagog er blevet afskediget med ½ års løn. Der er merforbrug under olie. Der er blevet stjålet olie 2 gange. Nu er der sat lås på tanken. Integr.inst. Kanaartaq: 4

5 Der er merforbrug under lønninger: Der er en langtidssygemeldt og en på barselsorlov. Integr.inst. Uiaq. Der er merforbrug under lønninger. Der har været meget sygdom blandt medarbejderne. Varme er der merforbrug, der er meget dyrt for fjernvarme. Der er merforbrug under Bygning. Der er begået hærværk og tyveri. Nuka Kangerlussuaq. Der er merforbrug under lønninger. Der er afskediget en medarbejder med ½ års løn. Og 1 langtidssygemeldt. Konto 51 - Skolevæsenet Konto Kontonavn ((1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) i % 51 Skolevæsenet Den kommunale skole , Kollegier skolehjem , Qeqqani MISI ,2 51 Skolevæsenet ,1 Skolevæsenet, forbruget ligger på 102,1% Skolemadordning ligger forbruget på 103,0%. Sisimiut by- og bygdeskoler bruger alle denne konto til skolemad til eleverne. Skolerne. Efter omplaceringer, er det fleste af kontiene som har overforbrug, dækket. Der er meget overforbrug på månedsløn, timeløn, lønninger på pedeler, lærervikarer, overtid, personaleudskiftning, køb af undervisningsmaterialer og olie. Der er ingen bevillinger på månedsløn forud, overtid forud og bagud månedsløn, der er forbrug på ca. 2 mio. på hver byskole i overtid. Minngortuunnguup Atuarfia er der overforbrug på 883 t. Nalunnguarfiup Atuarfia er der overforbrug på t. Sarfannguit Atuarfiat er der overforbrug på 375 t. Man kan også se, efter omplceringsønker har skolerne købt og betalt selv om det allerede ved, at man skal hente midler fra kontoen. Nalunnguarfiup Atuarfia: Lønninger er der merforbrug. Der har været en lærer der var sygemeldt i længere tid. 2 lærere har været på barsel. 5 lærere er blevet opereret. Der for har der været længere varende vikarer. Personaleudskiftning er der merforbrug: Denne konto bruges af HR-afdeling ifm. ansættelse og vakant. Der er flere lærere der boede i vakant i længere tid. Rengøringsselskab er der merforbrug: 5

6 Iflg. skolen, har man lavet en aftale med rengøringsselskab på pr. måned. I april har rengøringsselskabet forhøjet månedsbetalingen. Kørsel m.m. er der merforbrug: Der er flere skoleelever, der har fået buskort. Snerydning, har været meget. Bådleje og lejrskole er der merforbrug. Der har været flere der tog på lejrskole. Der er brugt for leje af båd/fisker for ,00 kr. og leje af Sirius for ,00 kr. Og resten madvarer m.m. Før i tiden betaler skolen ikke for edb i biblioteket, der har ikke været bevilling på kontoen, denne er brugt og der er lavet omplaceringer. Kontoen Div.fremmede tjeneste ydelser er der merforbrug. Rengøringsartikler er der merforbrug, prisen på rengøringsartikler er steget. Vand er der ingen bevilling. Der er overforbrug under vand, der er ingen bevilling. Der er overforbrug under Nukissiorfiit/El. Der er merforbrug under bygning og div. reparationer. Der er mange uforudsete reparationer, såsom skimmelsvamp, udluftningsanlægget m.m. Minngortuunnguup Atuarfia: Lønninger, er der merforbrug: Der er er lærere der er på barsel og 2 lærere som er sygemeldt i længere periode, som stadigvæk er sygemeldt. Skolepasningen holder åbent hele sommeren, derfor ansættes der vikarer under ferie. Og der har været ekstra pedel medhjælper under flytningen. Skolebestyrelse er der merforbrug, der er ved fejl udbetalt lønninger til medlemmer der er fratrådt. Og der er ikke udbetalt til en lærer der er medlem, dette er udbetalt med tilbagevirkende. Der er merforbrug under månedsløn forud og bagud: Grunden er mangel af lærer, der bruges lærer som vikarer. Personaleomkostninger er der merforbrug: Der er anst 3 lærer. Der er brugt til flytteomkostninger, billetter og vakant. EDB-service er der merforbrug. Der er skiftet til et nyt firma. Der har været meromkostning. Lejrskole er der merforbrug, der er lejet en båd da den anden firma meldte i sidste øjeblik om afbud. Derfor sejlet flere gange fra Sisimiut til Assaqutaq og retur. Der er merforbrug under Undervisningsmaterialer. Der er betalt til ATTAT 2 gange og købt undervisningsmaterialer. Diverse er der merforbrug. Der er fejlkøbt af creme op til kr. Dette vil refunderes i løbet af denne februar måned. 6

7 Materiel / inventar er der merforbrug. Der er købt stole. Olie og opvarmning er der merforbrug: Der er opvarmet den gammel skolebygning og den nye skolebygning. Konto 53 Fritidsvirksomhed Konto Kontonavn ((1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) i % 53 Fritidsvirksomhed Fritidsundervisning , Fritidsklubber , Fritids ,7 53 Fritidsvirksomhed ialt ,8 Fritidsvirksomhed, forbruget ligger på 102,8% Musikskolen er der søgt om tillægsbevilling ifm. skimmelsvamp på 549t. Forbruget ligger nu meget flot på 92,5% Sarfannguit Fritidsundervisning ligger forbruget på 166,2% overforbrug. Bevillingen er for lille og uændret i flere år. Fritidsklubben Sukorsit, ligger forbruget på 108,6%. Der er overforbrug på månedsløn og timeløn. Ved månedsløn har vi omposteret for meget. Sukorsit manglede 2 månedslønnede ansatte. Derfor 2 socialhjælpere/pædagoger som er timelønnede. Timeløn bruges ellers kun til dj, garderobe medarbejder, dørmand. 1 månedsløn er afskediget og har fået løn i 3 måneder. Sisimiut Ungdomshus, Igloo Mountain. Ligger overforbruget på 183t. Der er udbetalt 183t. mere end der er budgetteret. Bevillingen er for lille. Fritidsklubben, Kangerlussuaq. Ligger forbruget på 110,2%. Månedsløn er der overforbrug på 36t. Timeløn er der overforbrug på 110t. Lederen har været på flere kurser og tjenesterejser. Derfor bruges der vikarer under hans fravær. Amerdloq og Andre huse Der er er er brugt ekstra olie til opvarmning i den kolde vinter. Og der betales gammel kollegier s drifts forbrug fra Andre huse, da der er ingen bevilling af drifts forbrug af gammel kollegier. Ellers ligger forbruget meget flot. 7

8 Konto 55 Biblioteksvæsen Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 55 Kommunalt Bibliotek Kommunale bibliotek ,4 55 Kommunalt bibliotek Biblioteksvæsenet, forbruget ligger på 104,4% ,4 Der er merforbrug under telefon på 55t. Merforbrug af internet end forventet. Rengøringsselskabet er der merforbrug på 22%. Konto 56 Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 56 Kommunalt Museum Kommunale museer 56 Kommunalt museum Museet, forbruget ligger på 57,7% , ,7 Der er mindreforbrug i Museet også i Man har sparet, så man kan have råd til renovering af gammel kirke. Også, at der har været meget skift af Museumslederen de sidste par år. Olieforbruget er der overforbrug, der vil laves omplacering. Konto 59 Konto Kontonavn ((1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) i % 59 Forskellige kulturelle og oplysninger Tilskud til fritidsvirksomheder , Tilskud til idrætsformål , Kulturhus Kongres/biograsalen ,5 1 Forsk.kulturelle og oplysninger ,3 Forsk. Kulturelle og oplysninger, forbruget ligger på 97,3%. Hele kulturelle området ligger forbruget meget flot. Indstilling Det indstilles til Uddannelses- fritids- og kulturudvalget om at godkende regnskab

9 Afgørelse Brug af internettet i Sisimiut bibliotik begrænses i tilfælde af styringsproblem. Indstillingen er godkendt og videresendes til Økonomiudvalget Bilag: 1. Balance pr. 31. december

10 Punkt 03 Regnskab 2015 vedr. Området for Uddannelse i Maniitsoq. Journalnr Baggrund Område for Uddannelse, kultur og fritid i Maniitsoq vedlægger hermed regnskab for Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Gældende lovgivning indenfor det område, hvor uddannelsesudvalget har den umiddelbare kompetence. Faktiske forhold Forbruget / indtægterne skal ligge på 100 % hvis forbruget er jævnt fordelt over året. Konto 5 Maniitsoq + bygder. Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 5 UNDERVISNING OG KULTUR 50 DAGFORANSTALNINGER ,7 FOR BØRN OG UNGE 51 SKOLEVÆSENET ,0 53 FRITIDSVIRKSOMHED ,3 55 BIBLIOTEKSVÆSEN ,9 56 MUSEUM ,9 59 FORSKELLIGE KULTURELLE ,4 & OPLYSNINGER 5 UNDERVISNING OG KULTUR ,3 Undervisning og kultur i Maniitsoq har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 99,3 %. Konto 50 - Dagforanstaltninger Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 50 DAGFORANSTALNINGER FOR BØRN OG UNGE FÆLLESFORMÅL , INTEGREREDE INSTITUTIONER , DEN KOMMUNALE DAGPLEJE ,5 50 DAGFORANSTALNINGER ,7 FOR BØRN OG UNGE Daginstitutioner: Dagsinstitutionernes forbrug ligger på 103,7 %. Konto Fælles formål, Maniitsoq, udgifter til kursafholdelser under konto for alle daginstitutioner, er der mindre forbrug på denne konto, hvor grunden er, at enkelte konti ellers var 10

11 beregnet til vikarer under kursusafholdelse for enkelte daginstitutionspersonale, men som er udbetalt fra konto for timeløn i daginstitutioner. I fælles kontoen Maniitsoq, er der til madordning til daginstitutioner merforbrug. Vedr. merforbrug for Konto 50-05, for integrerede institutioner er forbrug til timeløn, behandling, langvarig sygdom og barsel. Konto Daginstitutionernes forbrug i bygder ligger på i bygder 102,5 %. Grundet til mindre overforbrug er merforbrug til timeløn, varme og indkøb af fornødne materialer. Konto 51 - Skolevæsenet Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 51 SKOLEVÆSENET DEN KOMMUNALE SKOLE , KOLLEGIER OG SKOLEHJEM ,6 51 SKOLEVÆSENET ,0 Skolevæsenet: konto 51 Skolevæsenet forbrug ligger på 97,0 %. Konto Skoleområdets fælles forbrug ligger på 94,0 % med mindre forbrug, der primært skyldes mindre forbrug til ansatte, hvor konto til Ansættelse og rejseudgifter ved opsigelse næsten ikke er anvendt. Forbruget på denne konto er primært madordningen. Atuarfik Kilaaseeraq, forbrug der ligger på 98,5 %, hvor konti med mindre forbrug er månedsløn samt varme til Nukissiorfiit, konti med merforbrug er overtimer for bagud månedsløn. Status for bygdernes forbrug: Forbruget på Skolen i Kangaamiut ligger på 97,3 %, hvor der er mindre forbrug under månedsløn for lærere, og merforbrug til timeløn til lærervikarer, samt mindre forbrug til El. Napasoq 56,7 %, grundet til mindre forbrug er, at der kun er en månedslønnet lærer og kun få elever. Forbruget på skolen i Atammik er 100,5 % Konto Kollegier og skolehjem ligger på 107,6 % Forbruget på Kollegier og skolehjem er højere end budgettet. Normeringen af personalet er øget, som har givet flere udgifter til tillæg efter ændring af arbejdstider. Kontoen for Personaleudskiftning er overskredet pga. merforbrug til nyansættelser. Elevrejse er overskredet pga. uventet ophold i Sisimiut for elevernes hjemrejser til bygderne. 11

12 Konto 53 Fritidsvirksomhed Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 53 FRITIDSVIRKSOMHED FRITIDSUNDERVISNING , FRITIDSKLUBBER , KULTUR- OG FOLKEOPLYSNING ,5 53 FRITIDSVIRKSOMHED ,3 Fritidsvirksomhed: konto 53 ligger på 100,3 %. Konto forbruget på fritidsundervisning ligger på 90,6 %, fordi Musikskolen ikke var startet endnu, hvor konto for månedsløn næsten ikke blev anvendt. Konto forbruget på Fritidsklubber ligger på 103,8 %, mindre overforbrug skyldes primært merforbrug til månedsløn efter at ny ungdomsklub blev taget i brug samt materialekøb til den nye ungdomsklub. Konto 55 Biblioteksvæsen Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 55 BIBLIOTEKSVÆSEN KOMMUNALT BIBLIOTEKSVÆSEN ,9 55 BIBLIOTEKSVÆSEN ,9 Biblioteksvæsen: Konto 55 forbrug ligger på 96,9 %. Grundet til mindre forbrug er mindre brug under månedsløn, samt mindre forbrug til materialekøb Konto 56 Museum Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 56 MUSEUM KOMMUNALE MUSEER ,9 56 MUSEUM ,9 Museum: konto 56, forbrug ligger på 97,9 %. Grundet til mindre forbrug skyldes primært oprydning i kontoer og vedligeholdelse. 12

13 Konto 59 Kultur Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 59 FORSKELLIGE KULTURELLE & OPLYSNINGER TILSKUD T/FRITIDSVIRKSOMHED ,8 & KULTURELLE FORMÅL TILSKUD TIL IDRÆTSFORMÅL ,0 59 FORSKELLIGE KULTURELLE ,4 & OPLYSNINGER Kultur og oplysning: ligger på 101,4 %. Generelt er der i kontoen to områder med lidt overforbrug, månedsløn til den gamle Tele og ældreklubben Kristine-mut. Indstilling: Det indstilles til Uddannelses- fritids- og kulturudvalget om at godkende regnskab Afgørelse: Indstillingen er godkendt og videresendes til Økonomiudvalget. Bilag: 1. Balance 2015 konto 5 Maniitsoq. 13

14 Punkt 04 Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut, ultimo januar Journalnr Baggrund Der skal hver måned foretages en budgetopfølgning med vurdering af det forventede forbrug for resten af året samt angivelse af områder. Område for Uddannelse, kultur og fritid i Sisimiut vedlægger hermed budgetopfølgning for januar Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Faktiske forhold Forbruget / indtægterne skal ligge på 8,33 % hvis forbruget er jævnt fordelt over året. Konto 5 Uddannelsesområdet: Sisimiut Uddannelsesområdet Sisimiut Budget Tillæg Omplac. Bevilling Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 50 Dagforanst.for børn og unge ,8 51 Skolevæsenet ,3 53 Fritidsvirksomhed ,8 55 Biblioteksvæsen ,1 56 Museum ,0 59 Forsk.kulturelle og oplysninger , UNDERVISNING OG KULTUR ,9 Undervisning og kultur i Sisimiut har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 9,9%. Dagforanstaltninger: Vuggestuen Nuka, Sisimiut har merforbrug på bygning på 52,8% pga tagrenovering. Der er søgt om tillægsbevilling, som er godkendt af UKFU og videresendt til Økonomiudvalget. Lønningerne for hele daginstitutionsområdet er der lidt overforbrug. Skolerne: Minngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia: Der er overforbrug på timeløn, pedeler, skolepasning. rengøringsartikler, rengøringsselskab. Der er købt stort af rengøringsartikler. Der betales for rengøringsfirma, der skal søges om omplacering fra timeløn til rengøringsfirma. Sarfannguit Atuarfiat: Er der overforbrug på timeløn på 18,1% og månedsløn på 13,3%. Forskellige kulturelle oplysninger: Forbruget ligger på 21,8%. Der er merudgift på tænding af byens juletræ på 38,5%. Julegodteposer er betalt i slutningen af januar. Tilskud til lokalavis ligger på 50%, da vi udbetaler halvdelen af tilskuddet pr. januar. Og sidste halvdel i juli måned. Tilskud til idrætsformål: Forbruget ligger på 19,2%. Der er allerede givet tilskud til U-12, U-14 og U-16 GM for SAK og S-68. Kulturhuset ligger forbruget på 21,9%. Der er givet Driftstilskud for 1 kvartal. 14

15 Indstilling Det indstilles til Uddannelses- fritids- og kulturudvalget om at tage økonomirapportet for januar til efterretning. Afgørelse Taget til efterretning Bilag: 1. Balance pr. 31. januar

16 Punkt 05 Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse i Maniitsoq, ultimo januar Journalnr Baggrund Område for Uddannelse, kultur og fritid i Maniitsoq vedlægger hermed budgetopfølgning for januar måned Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Gældende lovgivning indenfor det område, hvor uddannelsesudvalget har den umiddelbare kompetence. Faktiske forhold Forbruget / indtægterne skal ligge på 8,33 % hvis forbruget er jævnt fordelt over året. Konto 5 Maniitsoq + bygder. Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 5 UNDERVISNING OG KULTUR 50 DAGFORANSTALNINGER ,8 FOR BØRN OG UNGE 51 SKOLEVÆSENET ,7 53 FRITIDSVIRKSOMHED ,3 55 BIBLIOTEKSVÆSEN ,1 56 MUSEUM ,3 59 FORSKELLIGE ,9 KULTURELLE & OPLYSNINGER 5 UNDERVISNING OG KULTUR ,3 Undervisning og kultur i Maniitsoq har et samlet forbrug på mio. kr. ud af en bevilling på mio. kr. Det svarer til et forbrug på 9,3 %. Konto 50 Dagforanstaltninger Maniitsoq og bygderne. Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 50 DAGFORANSTALNINGER FOR BØRN OG UNGE FÆLLESFORMÅL , INTEGREREDE INSTITUTIONER , DEN KOMMUNALE DAGPLEJE ,4 50 DAGFORANSTALNINGER ,8 FOR BØRN OG UNGE Daginstitutioner: Dagsinstitutionernes forbrug ligger på 8,8 %. 16

17 Konto Fællesformål forbrug ligger på 52,0 %, der hvor januar måned som fri for Forældreindbetalinger. Konto 51 - Skolevæsenet Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 51 SKOLEVÆSENET DEN KOMMUNALE SKOLE , KOLLEGIER OG SKOLEHJEM ,3 51 SKOLEVÆSENET ,8 Skolevæsenet: konto 51 Skolevæsenet forbrug ligger på 9,8 %. De 9,8 % for januar måned skyldes at forudlønnede læreres løn for januar og februar bogføres i januar måned. Status for bygdernes forbrug: Skolen i Kangaamiut 8,6 % Napasoq 6,0 % Atammik 8,8 % Kollegier og skolehjem Konto ligger på 8,3 % Selv om procenttal til Kollegier og skolehjem stemmer, er der lidt overforbrug på enkelte konti, så som Elevrejse konto, hvor der er betalt billetter til elevernes påskeferie. Konto 53 Fritidsvirksomhed Maniitsoq og bygderne. Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 53 FRITIDSVIRKSOMHED FRITIDSUNDERVISNING , FRITIDSKLUBBER , KULTUR- OG FOLKEOPLYSNING ,0 53 FRITIDSVIRKSOMHED ,3 Fritidsvirksomhed: konto 53 ligger på 8,3 %. Konto Fritidsundervisningen i musikskolen Maniitsoq er startet hvor forbrug på kontoen ligger på 7,1 %. Der er lidt merforbrug i den første måned under Konto Fritidsklubben samt under Skolepasning Maniitsoq. Konto Kultur- og folkeoplysning, forbruget er meget lille i den første måned. 17

18 Konto 55 Biblioteksvæsen Maniitsoq og bygderne. Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 55 BIBLIOTEKSVÆSEN KOMMUNALT BIBLIOTEKSVÆSEN ,1 55 BIBLIOTEKSVÆSEN ,1 Biblioteksvæsen: Forbruget på Konto 55 ligger på 6,1 %. Biblioteksvæsenets mindre forbrug skyldes at det første måneds indkøb af bøger og anskaffelser af materialer og inventar er lille. Konto 56 Museum Maniitsoq og bygderne. Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 56 MUSEUM KOMMUNALE MUSEER ,3 56 MUSEUM ,3 Museum: konto 56 forbrug ligger på 7,3 %. Mindre forbrug under Museumskonti i januar måned skyldes at El forbrug endnu ikke er betalt og der ikke er forbrug under Reparationer og vedligeholdelse. Konto 59 Kultur Maniitsoq og bygderne. Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 59 FORSKELLIGE KULTURELLE & OPLYSNINGER TILSKUD T/FRITIDSVIRKSOMHED ,0 & KULTURELLE FORMÅL TILSKUD TIL IDRÆTSFORMÅL ,7 59 FORSKELLIGE KULTURELLE ,9 & OPLYSNINGER Kultur og oplysning: konto 59 ligger på 10,9 %. Merforbruget under Tilskud til idrætsformål skyldes at månedlige tilskud er betalt for både januar og februar måned. Indstilling: Det indstilles til Uddannelses- Kultur- og Fritidsudvalget om at tage økonomirapporten for ultimo januar 2016 til efterretning. 18

19 Afgørelse: Taget til efterretning. Bilag: 1. Balance ultimo januar

20 Punkt 06 Familieklasser i folkeskolerne i Qeqqata Kommunia Journalnr Baggrund: De 3 byskoler Atuarfik Kilaaseeraq, Nalunnguarfiup atuarfia og Minngortuunnguup atuarfia har henvendt sig til kommunen, da de ønsker at indføre familieklasser. I Kommuneqarfik Sermersooq har man siden 2013 haft succes med familieklasser i folkeskolerne. Det startede som et pilotprojekt i Kangillinnguit Atuarfia i skoleåret 2013/201. På baggrund af de gode resultater man opnåede der, har man siden indført familieklasser i Paamiut og samtlige skoler i Nuuk. Familieklasser er et forebyggende tilbud til elever med særlige behov, der har indvirkning på elevernes skolegang. Disse elever kan have svært ved at koncentrere sig, og have problemer med at overskue hverdagen, mistrivsel i hjemmet, i skolen eller i andre sociale sammenhænge, kontakt- og trivselsproblemer samt følelsesmæssige vanskeligheder. Sammen med en eller begge sine forældre får eleven mulighed for at gå i en familieklasse 2 gange om ugen i en periode på 6 uger af i alt 8 lektioner om ugen sammen med andre familier. Formålet med en familieklasse er i samarbejde med forældrene, at give eleven redskaber til at ændre sin adfærd og skabe bedre relationer til klassekammerater, lærere og deres forældre, der gør det muligt for dem at deltage i undervisningen på en bedre måde end tidligere. Frem for at se familierne som problematiske inddrages de som en ressource. I familieklassen bliver forældrene og eleverne undervist i tilknytning, i at håndtere følelser, i at fokusere og koncentrere sig. Familieklassen er et undervisningstilbud til familier og er ikke et terapeutisk forløb. Efter man har indført familieklaser i Sermersooq har man oplevet en nedgang i antallet af underretninger til kommunen. Desuden har familieklasserne også medført en nedgang af antallet af indstillinger til vidtgående specialundervisning(vsp). Familieklasserne har dermed medført en besparelse af ressourcer for kommunen. Desuden har deltagelsen i familieklasse betydet, at eleverne får mulighed for at vende tilbage til deres oprindelige klasse med redskaber til at håndtere de konflikter, der måtte opstå. Dermed er familieklassen et forebyggende tiltag, der betyder, at eleven fortsætter i sin hjemklasse frem for at de bliver ekskluderet i et længere varende specialtilbud. Ideen om at tage forældrene med i skole, når børnene mistrives, stammer fra Marlborough Family Education Centre i London i slutningen af 1990 erne og der siden har bredt sig til mange folkeskoler i Danmark. Regelgrundlag : Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen 2 Folkeskolens opgave er i samarbejde med hjemmet: 1) at medvirke til, at eleven tilegner sig alle nødvendige kundskaber og færdigheder uanset social baggrund, 2) at medvirke til at udvikle elevens anlæg og evner og fremme elevens sundhedsmæssige, sociale og emotionelle udvikling, Faktiske forhold Der ønskes at indføre familieklasser i folkeskolerne i Qeqqata kommunia fra skoleåret 2016/2017. Det kunne enten starte som et pilotprojekt på en af de 3 byskoler i kommunen eller ved at alle 3 byskoler opstartede familieklasser, da der under alle omstændigheder skal anvendes midler til kurser i Danmark eller lokale kurser i Sisimiut eller Maniitsoq. På Kangillinnguit atuarfiat har man sendt 4 lærere på internatkurser i Danmark af 5 gange. Men som familieklassen spredte sig til flere skoler i kommunen valgte man at afholde og lokale kurser, hvor undervisere kom til Grønland, hvor kurset blev holdt af 2 omgange. Ved opstarten af 20

21 familieklassen afsatte skolelederen på Kangillinnguit atuarfiat fuld tid til de 2 lærere, der stod for opstarten af familieklasserne. Udover kurser er der mulighed for at få besøg af familieklasse lærer Rita Thomsen fra Kangillinguit atuarfiat i april eller maj. I løbet af 1-2 dage har hun mulighed for holde inspirationsoplæg om de gode erfaringer, de har haft med familieklasser i kommuneqarfik Sermersooq, Desuden vil hun kunne komme med praktiske råd og henvisninger til, hvordan man opstarter en familieklasse og hvordan undervisningen konkret forgår. Oplægget henvender sig primært til de lærere, der skal undervise i familieklasserne, men der kunne også deltage skoleledere, andre interesserede lærere, politikere og medarbejdere fra administration. Bæredygtige konsekvenser Indførelse af familieklasser vil forhåbentligt medføre en besparelse af ressourcer i form af færre underretninger til kommunen samt et mindre fald af elever, der bliver indstillet til VSPundervisning. Desuden bliver elever og forældre styrkede til i højere grad at selv tage ansvar og få redskaber til at løse konflikter mellem skole og hjem. Økonomiske og administrative konsekvenser Skolerne skal afsætte 2 fuldtidslærere til opgaven i opstarten af familieklasser herefter afsættes der tid til deltagelse i familieklassen i 2 gange 4 lektioner om ugen. Kurser til familieklasser varer 4-5 dage og prisen på kurserne afhænger af om der vælges kursusophold i Danmark eller lokalt kursus. Ved deltagelse i Danmark vil kurset koste mellem pr lærer til kursusudgifter herudover beregnes udgifter til rejse og ophold, der også skal beregnes til ca kr pr person i alt ca kr. Ved at arrangere et lokalt kursus bliver prisen omkring kr for kurset samt udgifter til rejse og ophold for underviser samt lærere fra Maniitsoq. I alt ca kr Hvis der ønskes et oplæg fra Rita Thomsen skal der desuden beregnes omkring kr til rejse og ophold og evt. gebyr for oplæg. Der ønskes indgået et samarbejde med forældrenes arbejdspladser i forhold til at forældrene kan holde fri til at deltage i familieklassen. Det kan dog blive nødvendigt at yde tabt arbejdsfortjeneste til arbejdende forældre, der ikke kan holde fri med løn. Uddannelsesområdet har sin egen konto og skolerne har deres egen konto til kurser. Derfor bør midlerne til kurserne deles op mellem disse. Alternativt skal midlerne tages fra et 3 sted, så det ikke går ud over skolernes kursusmidler. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at indførelse af familieklasser vil medføre et forbedret skolehjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages som en ekstra ressource i forhold til at forbedre forholdene for en gruppe elever, der ellers ville have risiko for at blive ekskluderet i et VSP-tilbud. Desuden vil indførsel af familieklasser forhåbentlig medføre et fald i underretninger til kommunen. Det anbefales, at der indføres familieklasser i både Maniitsoq og Sisimiut, da omkostningerne ved at afholde lokale kurser næsten er det samme, som hvis man sender 2 lærere til Danmark, desuden er der et behov for at indføre familieklasser i både Maniitsoq og Sisimiut. Indstilling Det indstilles til uddannelse-, kultur- og fritidsudvalget at godkende at der arbejdes videre med at indføre familieklasser på alle 3 byskoler i kommunen 21

22 Afgørelse Indstillingen er godkendt. Bilag 1. Ilaqutariinnut klasse/ Familieklasse Kangillinnguit atuarfiat 22

23 Punkt 07 Ferieplans forslag fra følgende skoler for skoleåret 2016/2017, Minngortuunnguup Atuarfia, Nalunnguarfiup Atuarfia, Itillip Atuarfia, Sarfannguup Atuarfia, Qinnguata Atuarfia, Kilaaseeqqap Atuarfia, Kangaamiut Atuarfia, Atammiup Atuarfia og Napasup Atuarfia. Journalnr Baggrund Ifølge folkeskoleloven skal alle ferieplansforslag være godkendt af pædagogisk råd, skolebestyrelser, Uddannelse, Kultur og Fritidsudvalget, efter godkendelse af ferieplans fremsendelse disse til IIIN, Grønlands Selvstyre. Regelgrundlag Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 5. marts 2003, om ferieplan for folkeskolens elever. Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, 7 skoleårets længde. Faktiske forhold Følgende skoler har fremsendt deres ferieplan for skoleåret 2016/2017. Sisimiut og Maniitsoq byskolerne samt bygdeskolerne. Økonomiske og administrative konsekvenser Ingen. Administrationens vurdering Alle skoler har lavet forslag om, at der skal være 200 skoledage og indstilles til godkendelse fra pædagogisk råd samt skolebestyrelserne. Alle skolerne har sendt deres ferieplans forslag hver, da deres forsalg er udarbejdet samt godkendt fra pædagogisk råd samt fra skolebestyrelserne. Sisimiut by, Nalunnguarfiup Atuarfia og Minngortuunnguup Atuarfia sammen med Qilalugaq som hører under Minngortuunnguup Atuarfia, har kommet med deres forslag sammen. Kilaaseeqqap Atuarfia har sendt forslag med Napasoq og Atammik med i deres forslag. Kangaamiut, Itilleq, Sarfannguit og Kangerlussuaq har sendt deres forslag hver for sig, Indstilling Det indstilles til udvalget, at drøfte og godkende ferie forslagene for skoleåret 2016/2017. Afgørelse Indstillingen er godkendt Bilag 1. Minngortuunnguup og Nalunnguarfiup Atuarfia s ferieplans forslag. 2. Sarfannguup Atuarfia s ferieplans forslag. 3. Itillip Atuarfia s ferieplans forslag. 4. Kilaaseeqqap Atuarfia, Atammik Atuarfia og Napasoq Atuarfia s ferieplans forslag. 5. Kangaamiut Atuarfia s ferieplans forslag. 6. Qinnguata Atuarfia s ferieplans forslag. 7. Folkeskolernes ferieplansforslag i Qeqqata Kommunia skoleåret

24 Punkt 08 Implementering af 25 stk. 2 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 Journalnr. xx Baggrund Område for Uddannelse, Maniitsoq er i gang med at udarbejde en rapport om Qeqqata Kommunias skolehjem i Maniitsoq. Rapporten beskriver forholdene som de er nu, og kommer med forskellige løsningsforslag til forskellige emner vedrørende skolehjemmet. Skolelederne inddrages i dette arbejde, hvor de forskellige dele af rapporten vil blive forelagt skolelederne ved skoleledermøderne. Rapporten vil blive forelagt udvalget til foråret. En af anbefalingerne i rapporten er, at implementeringen af 25 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen sættes i gang denne forår. Stk. 2. i 25 siger: Optagelse sker på grundlag af ansøgning fra forældrene, jf. 34, og efter samråd med eleven og skolen. Derudover er der arbejdet videre med handleplaner for de beboerne på skolehjemmet. Regelgrundlag Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen. 25. For at sikre at alle elever tilbydes undervisning i henhold til denne lov, oprettes i fornødent omfang elevhjem og kollegier i tilknytning til eksisterende skoler. Stk. 2. Optagelse sker på grundlag af ansøgning fra forældrene, jf. 34, og efter samråd med eleven og skolen. Faktiske forhold I bemærkningerne til loven til 25, stk. 2 står Det fremgår af bestemmelsen, at optagelse i de i stk. 1 nævnte indkvarteringsformer ikke sker automatisk, ligesom det forudsætter godkendelse fra forældrene, forældremyndighedsindehaverne eller de faktiske forsørgere, jf. henvisningen til 34. Endvidere skal den skole, som den pågældende elev går på, også inddrages i spørgsmålet om optagelse. Dette skal sammenholdes med, at optagelse sker efter ansøgning, der skal fremsendes til det elevhjem, kollegium eller kostskole, som der søges optagelse på. Qeqqata Kommunia har 6 bygder, hvor bygdeskolerne i Sarfannguit, Itilleq, Napasoq og Atammik, går til 8. klasse. Bygdeskolerne i Kangerlussuaq og Kangaamiut går til 10. klasse. Status er, at ingen forældre ansøger om at sende deres børn på skolehjem, og eleverne sendes automatisk til skolehjemmet, når de er færdige med 8. klasse. De unge i Skolehjemmet i Maniitsoq kommer fra Sarfannguit, Itilleq, Napasoq og Atammik, hvor de går 9. og 10. klasse i Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq. På samme paragraf stk. 6 står også, at Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om optagelse, fordeling af elever på de i stk. 4 nævnte kostskoler og om betaling fra hjemkommunen for elevens ophold. Der er ingen regler omkring optagelse og fordeling af eleverne, hverken i lovgivningen eller i bemærkningerne. Det er under forårets rejser til bygderne, at viceskoleinspektør på Atuarfik Kilaaseeraq, lederen af skolehjemmet og skolekonsulenten får informationer om kommende elever. De får snakket med skolelederen, forældrene og de kommende elever. Først efter de nye elevers skolestart kan skolen vurdere elevernes faglige niveau, og får i løbet af efteråret mens de unge er startet på 9. klasse igangsat ekstraundervisning på baggrund af 24

25 afdækningen af deres faglige niveau. Holdannelses timer struktureres således at eleverne bliver hentet ind fra den normale undervisning til hold undervisning af en lærer. Ofte er det også nødvendigt med indberetning til Misi for at få vurderet de nye elevers pædagogiskpsykologiske udvikling. Indtil for 1 år siden, vidste bygdeskolerne ikke, at de kan rette henvendelse til hovedskolen, for at få deres elever henvist til Misi. Status på optagelse i Skolehjemmet Skolehjemmet begynder at drøfte de kommende beboere under forårets besøg i bygderne. Der bliver snakket med familierne og bygdekontoret om den unges familie er kendt af familieområdet i kommunen eller af familiecenteret i Sisimiut eller Maniitsoq. Og først når skolehjemmet har haft oplevelser med voldsom adfærd, manglende lyst til skolegang eller andet, får skolehjemmet igangsat forslag om samarbejde med familiecenteret eller andre tiltag. Ofte kan disse tiltag, der først skal til at igangsættes sent på efteråret, virke for sent. Den nye beboer er om efteråret måske allerede kommet bagud i skolen eller har været til gene for de andre beboere på skolehjemmet. Og mange gange er de unge blevet sendt tilbage til familien i bygden, efter måske at have røget hash eller udøvet vold eller andet. Bæredygtige konsekvenser Det er bæredygtigt at forebygge frafald på skolehjemmet, før problemerne er startet. Skolehjemmet og Atuarfik Kilaaseeraq skal forberedes til at tage bedre imod bygdeeleverne således at så mange som muligt færdiggør 10. klasses afgangseksamen uanset om de kommer fra by eller bygd. Den foreslåede procedure vil føre til, at forældrene og bygdeskolerne kommer til at forberede deres børn og unge til livet på skolehjemmet og skolegangen på Atuarfik Kilaaseeraq så tidligt som muligt. Det er bæredygtigt at give bygdeskolerne, forældrene og de unge ansvaret for, at børnene så tidligt som muligt forbereder sig til at folkeskolen skal færdiggøres i 10. klasse i Maniitsoq. Økonomiske og administrative konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser ved at implementere proceduren med forældrenes ansøgning til børnenes kommende ophold på Qeqqata Kommunes skolehjem i Maniitsoq. Administrativt skal der igangsættes informationsarbejde omkring denne nye procedure. Atuarfik Kilaaseeraq og Skolehjemmet igangsætter dette informationsarbejde, og udsender ansøgningsskemaer, bygdeskoleudtalelse og skema til udfyldelse af forældrene om deres barn, således at skolen og skolehjemmet kan gøre sig klar til at byde barnet velkommen til livet i skolehjemmet og i skolen så godt som muligt. Ansøgningsskema, bygdeskoleudtalelse samt skema til udfyldelse af forældrene om deres barn er vedlagt som bilag 1, 2 og 3. Når ansøgningerne er modtaget skal de vurderes af et visitationsudvalg, der skal vurdere hvad der er bedst at gøre klar af tiltag til barnet, før barnet flytter ind i skolehjemmet og starter på Atuarfik Kilaaseeraq. Når børnene/de unge er flyttet ind på skolehjemmet arbejdes der meget med udarbejdelse af handleplaner. Som bilag 4 er vedlagt Forslag til Regelsæt for beboerne på skolehjemmet. Administrationens vurdering Administrationen foreslår at nuværende samarbejdsgruppe oprettes som en arbejdsgruppe, der samarbejder om børnene på skolehjemmet. Den nuværende samarbejdsgruppe arbejder med informationsarbejde om skolehjemmet og Atuarfik Kilaaseeraq blandt bygdeskolerne og blandt familierne i bygderne. De rejser til bygderne og har samtaler med forældrene og bygdeskolerne og 25

26 børnene. Denne samarbejdsgruppe foreslås nedsat som en permanent arbejdsgruppe, der skal være med til at vurdere ansøgerne og komme med indstillinger til visitationsudvalget. Arbejdsgruppen foreslås sammensat af: - Viceskoleinspektøren på Atuarfik Kilaaseeraq - Lederen af skolehjemmet - Skolekonsulent på Atuarfik Kilaaseeraq - Koordinerende socialrådgiver for bygderne - Ved behov tilknyttes sagsbehandler i kommunekontoret fra de enkelte bygder. Det foreslås at visitationsudvalget sammensættes af følgende: - Lederen af skolehjemmet - Souschefen på skolehjemmet - Viceskoleinspektøren på Atuarfik Kilaaseeraq - Viceskoleinspektøren på Minngortunnguup Atuarfia (hvis barnet kommer fra Itilleq og Sarfannguit) - Skolekonsulenten fra Minngortunnguup Atuarfia (hvis barnet kommer fra Itilleq og Sarfannguit) - Skolekonsulenten fra Atuarfik Kilaaseeraq - En repræsentant fra familiecenteret fra Maniitsoq - En repræsentant fra Område for Familie i Maniitsoq - En repræsentant fra Qeqqani MISI - Koordinerende socialrådgiver for bygderne - Sagsbehandler i kommunekontoret fra de enkelte bygder. - Skolelederen fra barnets hjemmebygd Visitationsudvalget foreslås samlet, når der er behov for at behandle ansøgninger fra kommende beboere i skolehjemmet. Det foreslås at følgende kan tilknyttes visitationsudvalget ved behov: - Barnets forældre eller hjem - Sagsbehandleren fra kommunekontoret fra barnets hjembygd - En repræsentant fra barnets bygdeskole, barnets lærer eller skolelederen - En repræsentant fra Atuarfik Kilaaseeraq, skoleinspektøren eller viceskoleinspektøren - En repræsentant fra skolehjemmet - PPR/Qeqqani MISI Det er vigtigt, at beboerne vurderes bedst muligt fra fagpersoner fra de forskellige områder, for at der kan igangsættes bedst mulige handleplaner for barnet. Det er nødvendigt med gode og brugbare handleplaner, der koordineres bedst muligt imellem de forskellige fagpersoner for det skolepligtige barn. Indstilling Det indstilles, at Udvalget for Kultur, Fritid og Uddannelse godkender forslaget om: - Implementeringen af 25 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen sættes i gang dette forår, med ansøgningsfrist den 15. april Igangsættelse af informationsformidling omkring forældrenes ansøgningsskema, bygdeskoleudtalelse og skema til udfyldelse af forældrene om deres barn snarest muligt - Nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe vedr. skolehjemmet - Nedsættelse af et visitationsudvalg til at tage imod ansøgningerne 26

27 - Forslag til ændring af udarbejdelse af handleplaner til beboerne på skolehjemmet. Afgørelse Indstillingen er godkendt. Bilag 1. Ansøgningsskema 2. Bygdeskoleudtalelse 3. Skema til udfyldelse af forældre om deres barn 4. Forslag til ændring af Regelsæt for beboerne på skolehjemmet. 27

28 Punkt 09 Orienteringssag af formandsbeslutning - Tilskudsbevilling for 2016 til Maniitsoq Sportshal. Journalnr Baggrund: Godkendelse af tilskudsbevilling 2016 til sportsforeninger bruger af idrætshallen. (Skolen Atuarfik Kilaaseeraq laver selv aftale med Idrætshallen). Regelgrundlag: Landstingsforordning nr. 10 af 21. maj Faktiske forhold: Qeqqata Kommunia yder hvert år tilskud på 100 % til sportsforeninger, brugere af den selvegende institution Idrætshallen, anlagt i Brug af hallen er fra mandag til søndag. Hallen har, for at dække omkostningen for driften timepris på kr. 750,00 kr. Qeqqata Kommunias tilskud i 2012 kr ,00 Qeqqata Kommunias tilskud i 2013 kr ,00 Qeqqata Kommunias tilskud i 2014 kr ,00 Qeqqata Kommunias tilskud i 2015 kr ,00 Qeqqata Kommunias tilskud i 2016 kr ,00 Bæredygtige konsekvenser Hensigten med at have en sportshalens er for borgere, hvor især børn og unge er i centrum, hvor den til dagligt tilmed bruges som mødested af andre der ikke er sports øvre, især mellem børn. Det er derfor vigtigt at bevare hallens kvalitet, hvor dens forfald ikke ønskes. Økonomiske og administrativ konsekvens: Efter timeprisen er øget i 2012, er bevillingen på ,00 (konto ) blevet for få. Dvs. at der på nuværende mangler kr ,00 ud fra bevilling til sportshallen. Træner honorare er afskaffet af Kommunalbestyrelsen i december 2014, så er der mulighed for at ompladsere kr ,- fra til tilskud til hallens konto Resten kr ,- ompladseres fra rejsefonden Konto Kontonavn Nuværende Om- Fremtidig bevilling placering bevilling Træner honorare Tilskud til Idrætshallen Rejsefonden Tilskud til Idrætshallen

29 Sekretariatets og økonomisk sekretariats bemærkninger: Ingen bemærkning Administrationens vurdering: Maniitsoq Sportshals økonomi har anstrengende indtil 2013, men er nuværende blevet til det bedre efter prisstigning. Sportshallen kan ikke undværes lokalt, hvorfor yderligere forbedringer tilstræbes. Sportshalen er selvforsørgende med egen bestyrelse med repræsentant fra Qeqqata Kommunia, hvorfor deres beslutningsmyndighed anses påledeligt. Administrationens indstilling: Aftalen for 2016 med Maniitsoq Idrætshallen godkendes af Uddannelses Kultur og Fritidsudvalgets formanden som det ser ud, ligesom årene 2013, 2014 og 2015, og videresendes til Økonomiudvalgets formand til godkendelse. Godkendes ompladsere kr ,- fra til tilskud til hallens konto Samt resten kr ,- fra til hallens konto Formanden for Uddannelses Kultur og Fritidsudvalgets og Borgmesterens behandling af sagen. Formanden beslutter 3. december 2015 på vegne af udvalget godkende indstilling. Borgmesteren besluttede på vegne af økonomiudvalget den 7. december 2015 at godkende indstillingen. Indstilling: Det indstilles til Uddannelses Kultur og Fritidsudvalget at tage orienteringen til efterretning. Afgørelse: Taget til efterretning Bilag: 1. Kontrakt til Maniitsoq Sportshal

30 Punkt. 10 Evaluering af skolelederkursus Journal nr Baggrund Skolelederne fra Maniitsoq & Sisimiut har sammen med uddannelsescheferne været til skolelederkursus, som var arrangeret af KANUKOKA, IMAK og Uddannelsesstyrelsen. Kurset var delt op i 2 moduler, den første i november 2015 og den anden modul i februar Regelgrundlag Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen Faktiske forhold Kursus for nye ledere er modulopbygget og målgruppen er nyansatte skoleinspektører, skoleledere, viceinspektører og afdelingsledere. Omkring 60 ledere deltog i kurset, herunder forvaltnings- /områdechefer. I modul I var kursusholderne Kanukoka, IMAK og Uddannelsesstyrelsen. I modul II var kursusholderne Peter Ulholm og Ivan Stahl Jacobsen (Team, der holder skolelederkurser i Danmark), og Jakob Munk Jensen og Birthe Hansen fra Danmarks Lærerforening. Iflg. Uddannelsesstyrelsens kursusbeskrivelse var kursets formål at give nye ledere de bedste forudsætninger for at varetage det administrative og økonomiske arbejde samt personale- og pædagogisk ledelse. Modul I havde fokus på de administrative og personalemæssige forhold, hvorimod modul II havde fokus på pædagogisk ledelse. Modul I gav skolederne indsigt i de lovgivningsmæssige rammer, hvorunder ledelsen skal udføres. Omdrejningspunktene i modul I var personalemæssige forhold set ud fra offentlighedsloven/- og sagsbehandlingsloven m.v., arbejdstidsaftaler samt ledelsesretten og sagsgange i relation til f.eks. disciplinære foranstaltninger i personalesager. Der var fokus på forskellige typer af personale- og elevhåndteringer i relation til offentlighedsloven og sagsbehandlingsloven samt arbejdstids- og andre aftaler m.v. og lovpligtige administrative forhold som f.eks. notatpligt, indberetningspligt, samarbejdsudvalg, børneattesten, arbejdstilsynet m.v. Modul II blev opdelt i 2. Den første del gav indsigt i en skoleledelse, som tager udgangspunkt i Viviane Robinsons metastudier af skoleledelse fra 134 forskellige lande. Den anden del gav indsigt i redskaberne som håndslag, konflikthåndtering og forskellige samtaleteknikker som ledelsesredskaber til udvikling af skolens ressourcer. Omdrejningspunktene i kurset var derfor ledelseskapacitetens betydning for elevers læringsudbytte samt ledernes arbejde med at fremme medarbejdernes professionelle læring og udvikling for at optimere elevernes læringsudbytte. Den første del af modul II handlede om 5 ledelsesdimensioner: at sætte mål og forventninger, strategisk ressourcebrug, sikring af kvalitet i undervisningen, ledelses af professionelles læring og udvikling samt sikring af et ordentligt og trygt miljø. Viviane Robinsons konklusioner i sine studier var at ledere på højt præsterede skoler har fokus på: 30