.DSLWHOÃ WHOVH. 2) World Economic Outlook, oktober %HN PSHOVHÃDIÃIDWWLJGRPÃRJÃPHUHÃJ OGVOHW

Transkript

1 .DSLWHOÃ %HN PSHOVHÃDIÃIDWWLJGRPÃRJÃPHUHÃJ OGVOHW WHOVH 'HÃJ OGVW\QJHGHÃODQGH Størstedelen af verdens lande oplever fremgang og økonomisk vækst. Der er imidlertid stadig en gruppe af meget gældstyngede og fattige udviklingslande, som af Verdensbanken og IMF vurderes at være ude af stand til at betale deres gæld tilbage. IMF og Verdensbanken har identificeret 39 lande, heraf 31 i Afrika, 1 i Mellemøsten, 3 i Asien og 4 i Latinamerika 1). De har på grund af deres lave kreditværdighed svært ved at tiltrække privat kapital og har betydelige restriktioner på deres kapitalbevægelser. De finansierer sig ved lån og bistand fra regeringer og lån i de internationale finansielle institutioner som Verdensbanken, IMF og de regionale udviklingsbanker. Dette afspejles også i HIPC-landenes gæld (HIPC - Heavily Indebted Poor Countries), hvor gælden til andre regeringer og de multilaterale institutioner udgør henholdsvis 42 og 31 procent af den samlede gæld. Gæld til private kreditorer udgør kun 12 procent af den samlede gæld og kortfristet gæld udgør 15 procent af den samlede gæld 2). 1) Angola, Benin, Bolivia, Burkina Faso, Burundi, Cameroon, Central African Republic, Chad, Democratic Republic of Congo, Republic of Congo, Côte d'ivoire, Ethiopia, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Honduras, Kenya, Laos, Liberia, Madagascar, Malawi, Mali, Mauritania, Mozambique, Myanmar, Nicaragua, Niger, Rwanda, São Tomé and Príncipe, Senegal, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Tanzania, Togo, Uganda, Vietnam, Yemen, Zambia. Ghana kvalificerer sig også til HIPC-initiativet, men ønsker ikke HIPC assistance. 2) World Economic Outlook, oktober 1998.

2 Mange af landene har været i borgerkrig, gennemgået interne politiske kriser og fejlslagen høst forårsaget af uheldige vejrforhold. Deres problemer afspejler i høj grad også egne indre strukturproblemer, blandt andet som følge af, at deres regeringer ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt med at skabe makroøkonomisk stabilitet og ikke har implementeret økonomiske og politiske reformer, som er nødvendige for at styrke den generelt meget lave vækst i disse udviklingslande. Desuden har mange af landene en meget ensidig eksportstruktur, der betyder, at deres økonomier er følsomme overfor prisudsving. Regeringerne og deres långivere ikke været gode nok til at styre gælden og har haft for optimistiske forventninger til fremtidig vækst og eksport. * OGVOHWWHOVHÃRJÃEHN PSHOVHÃDIÃIDWWLJGRP SnÃGHQÃLQWHUQDWLRQDOHÃGDJVRUGHQ Fra blandt andet dansk side tog man initiativ til at skabe opmærksomhed om problemerne på FN's sociale topmøde i København i marts Man var enig om, at multilaterale og bilaterale kreditorer måtte nedbringe de fattigste og mest forgældede landes gæld. I 1996 iværksatte Verdensbanken og IMF et fælles gældslettelsesinitiativ HIPC (Heavily Indebted Poor Countries). HIPC-initiativet går ud på, at fattige og forgældede lande, der gennemfører økonomiskpolitiske programmer aftalt med Verdensbanken og IMF og dermed viser vilje til at bringe landet ind i en positiv udvikling igen, eftergives gæld (se også boks 5.2). I juni 1999 havde kun 4 lande fået udbetalt gældslettelse under det hdtidige initiativ, jævnfør tabel 5.1.

3 7DEHOÃÃ* OGVOHWWHOVHÃXQGHUÃGHWÃKLGWLGLJHÃ+,3&LQLWLDWLYÃLY UNVDWÃLÃ Gældseftergivelse (mia. USD) Udlandsgæld - før gældseftergivelse (mia. USD) Udlandsgæld- før gældseftergivelse (pct. af BNP) /DQGHÃGHUÃKDUÃRSQnHWÃJ OGV OHWWHOVHÃXQGHUÃLQLWLDWLYHWÃIUD Uganda (April 1998) 0,7 3,7 65 Bolivia (September 1998) 0,8 4,8 65 Guyana (Maj 1999) 0,4 2,1 142 Mozambique (Juni 1999) 3,7 5,6 135 Anm.: Landene vil komme i betragtning til eventuel ny gældslettelse efter vedtagelsen af det udvidede gældslettelsesinitiativ i oktober 1999 jævnfør tabel 5.2. Kilde: IMF og Verdensbanken Det førte til, at man både i EU og i G7 ønskede at øge gældslettelsen 3). Samtidig er der kommet større forståelse i det internationale samfund for, at bekæmpelse af fattigdom er helt nødvendig, hvis udviklingen i de fattige lande skal vendes. Man er enige om, at den ekstreme fattigdom skal bekæmpes ved en større indsats i udviklingslandene selv, jævnfør boks 5.1. Evalueringer af IMF's programmer for de fattigste lande har også anbefalet, at de fattigste lande bruger flere ressourcer på at bekæmpe fattigdom 4). 3) Deltagerne i G7 er USA, Japan, Canada, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien samt formanden for euro-11. 4) Se IMF's Årsrapport 1999.

4 %RNVÃÃÃÅO IWHUÅÃRPÃE UHG\JWLJÃXGYLNOLQJ 'HWÃLQWHUQDWLRQDOHÃVDPIXQGVÃGDJVRUGHQÃIRUÃEHN PSHOVHÃDIÃIDWWLJGRPÃHUÃDIÃ,0)ÃRJÃ9HUGHQV EDQNHQÃRSVXPPHUHWÃWLOÃHQÃOLVWHÃRYHUÃÃÅO IWHUÅÃRPÃE UHG\JWLJÃXGYLNOLQJÃXRIILFLHOÃRYHUV WWHO VH 1. Reducere den ekstreme fattigdom Andelen af personer, som lever i ekstrem fattigdom i udviklingslandene skal reduceres til det halve ved år Bedre skoleuddannelse Der skal være grundskoleuddannelse for alle i alle lande i Øget lighed mellem kønnene Fremskridt med ligeberettigelse mellem kønnene skal ske ved at nedbringe kønsforskelle i grundskoleuddannelse 4. Lavere børnedødelighed Dødeligheden for spædbørn og børn under 5 år skal reduceres i hvert udviklingsland med totredjedele fra år 1990 til år Lavere moderdødelighed Moderdødeligheden skal reduceres med to-tredjedele mellem år 1990 og Lægehjælp til gravide og spædbarn Der skal være lokal adgang til lægehjælp for alle gravide og spædbørn ikke senere end år Værn om miljøet Der skal være en national strategi for en bæredygtig udvikling i hvert land i 2005, så det sikres at det løbende tab af ressourcer opvejes af genopbygning af ressourcer på nationalt og globalt niveau 9HUGHQVEDQNHQVÃRJÃ,0)VÃnUVP GHÃLÃ:DVKLQJWRQÃ'&ÃVHSWHPEHUÃ )DWWLJGRPVEHN PSHOVHÃRJÃPHUHÃJ OGVOHW WHOVH Verdensbanken og IMF besluttede derfor på deres fælles årsmøde i 1999 at iværksætte etãudvidet gældslettelsesinitiativ, hvor gældslettelse kædes sammen med udviklingslandenes indsats for at bekæmpe fattigdom.

5 Det udvidede initiativ består af 3 elementer: Ç Større folkelig forankring af de økonomisk-politiske programmer Ç De økonomisk-politiske programmer skal forankres i fattigdomsstrategier Ç Gældslettelse Selvom der er forskel på de enkelte HIPC-lande, er de set under ét den gruppe udviklingslande, der har den laveste vækst (nogle endog faldende produktion). Opsparing og investeringer i forhold til landets BNP er også lavere end i andre udviklingslande. Ofte er det forhold, der knytter sig til fraværet af de nødvendige økonomisk-politiske institutioner, samt sociale og politiske forhold, der udgør væsentlige barrierer for den økonomiske udvikling. For at få gældslettelse skal de enkelte HIPC-lande udarbejde et program for den økonomiske politik og reformer rettet mod at afhjælpe disse problemer. Formålet med programmet er at forbedre landets økonomiske situation. Bestræbelserne for at sikre en bred folkelig forankring af programmerne skal øges for at styrke "ejerskabet" og dermed mulighederne for at realisere programmet. De økonomisk-politiske programmer skal forankres i fattigdomsstrategier udviklet af landene selv. Fattigdomsstrategierne skal se på effekten af den samlede politik i forhold til at bringe de ringest stillede ud af fattigdom og sikre varige forbedringer af livskvaliteten for den brede befolkning. Adgang til service indenfor sundhed og uddannelse vil fortsat være centrale elementer i bestræbelserne på at nedbringe fattigdommen. Men de skal understøttes af makroøkonomisk politik, sektorpolitik og andre tiltag, der sætter de fattige i stand til at bringe sig ud af fattigdom ved at udnytte produktive muligheder.

6 %RNVÃÃ* OGVOHWWHOVHVLQLWLDWLYHWÃ+,3& HIPC- initiativet anvendes overfor stærkt forgældede lande, der har udvist evne og vilje til at gennemføre økonomiske og politiske reformer og hvor traditionelle bilaterale mekanismer til gældslettelse ikke er tilstrækkelige. Landet skal således have udtømt mulighederne for bilateral gældslettelse i Parisklubben (Parisklubben beskæftiger sig med lån ydet som udviklingsstøtte og eksportkreditter, som garanterets af staten). For at et land kan komme i betragtning til HIPC-programmet skal landet være meget fattigt, det vil sige have en indkomst per indbygger, der ligger under 895 USD om året. Desuden skal landet have en gæld, som er LNNHE UHG\JWLJ, hvilket vil sige, at gælden i forhold til eksporten udgør mere end 150 procent (eller gælden i forhold til de offentlige indtægter udgør mere end 250 procent). Vilje til at gennemføre økonomiske og politiske reformer demonstreres ved at have gennemført et 3- årigt økonomisk-politisk program aftalt mellem landet, IMF og Verdensbanken. Opfylder landet disse kriterier, fastlægges gældseftergivelsen af IMF og Verdensbanken. Gældseftergivelsen omfatter ikke lån ydet som udviklingsstøtte, men G7 har anbefalet afskrivning heraf i forbindelse med HIPC-behandling..ULWHULHUÃIRUÃDWÃNRPPHÃLÃEHWUDJWQLQJÃWLOÃ+,3&LQLWLDWLYHW Fattige lande med BNP pr. indbygger under 895 USD Ja Samtlige kreditorer i Parisklubben eftergiver 67 pct. af eksportkreditter med statsgaranti Ja Landets gæld udgør stadig mere end 150 pct. af landets eksport eller mere end 250 procent af landets offentlige indtægter Ja Landet har haft succes med at gennemføre økonomiske reformer og stabilisere økonomien i et 3-årigt program aftalt mellem landet, IMF og Verdensbanken og landet har gennemført initiativer, der kan nedbringe fattigdommen (f. eks. ved at øge antallet af børn i grundskolen) Ja Parisklubben eftergiver 90 pct. eller mere af landets gæld. Desuden eftergiver samtlige øvrige kreditorer (multilaterale organisationer (Verdensbanken, IMF mfl.) og andre bilaterale samt kommercielle kreditorer) gæld så landets gæld udgør mindre end 150 pct. af landets eksport eller mindre end 250 procent af de offentlige indtægter Gælden er bæredygtig - landet forlader HIPC-initiativet Ja

7 For at kunne opnå gældslettelse skal landet overholde det aftalte program, der som regel løber over 3 år. IMF og Verdensbanken støtter programmet med særlig favorable lån, som ydes i de tre år, programmet løber. IMF yder lån under PRGF (Poverty Reduction and Growth Facility) på meget favorable vilkår, det vil sige lang løbetid (10 år) og en lav subsidieret rente (0,5 procent). Verdensbanken yder tilsvarende langfristede og rentelettede lån og kan desuden supplere med rentefrie lån. De meget favorable lån bruges blandt andet til at erstatte andre dyrere lån. Når programmet er gennemført, nedskrives og omlægges landets gæld til et niveau, hvor landet er i stand til at betale resten af gælden tilbage. Gældslettelsen ydes for IMF's og Verdensbankens vedkommende i form af gavebistand. Niveauet, for hvornår et land er i stand til at betale sin gæld tilbage, er sænket i det udvidede initiativ, således at mere af landenes gæld bliver eftergivet 5). Samtlige kreditorer - såvel bilaterale som multilaterale, private og offentlige - samarbejder og bidrager til gældslettelsen. Det betyder, at flere lande kan komme i betragtning til at få gældslettelse. IMF og Verdensbanken vurderer, at 36 ud af de 39 lande kvalificerer sig til gældslettelse under det udvidede initiativ. 5) Kriterierne for at få gældslettelse er lempet, hvilket betyder, at 36 HIPC-lande kan komme i betragtning til gældslettelse. En bæredygtig gæld defineres i det forbedrede HIPC-initiativ som en udlandsgæld i forhold til eksporten på under 150 procent (sænket fra procent). Et land med en gæld i forhold til eksport over dette bæredygtige niveau kan således komme i betragtning i HIPCinitiativet. Kriteriet er vejledende og der er desuden lavet et særligt kriterium for, at lande med meget åbne økonomier og stor offentlig gæld også kan komme i betragtning.

8 7DEHOÃÃ* OGVOHWWHOVHÃXQGHUÃGHWÃXGYLGHGHÃ+,3&LQLWLDWLYÃLY UNVDWÃLÃ Ny gældseftergivelse Total gældseftergivelse -mia. USD- /DQGHÃGHUÃKDUÃRSQnHWÃJ OGVOHWWHOVH XQGHUÃLQLWLDWLYHWÃIUDÃ Uganda (Februar 2000) 1,3 2,0 Bolivia (Februar 2000) 1,3 2,1 Guyana (Februar 2000) - 0,4 Mauritania (Februar 2000) 1,1 1,1 Mozambique (April 2000) 0,6 4,3 Tanzania (April 2000) 2,0 2,0 Anm.: Gældseftergivelse tabellen angiver udlandsgæld. Kilde: IMF og Verdensbanken Endvidere vil landene i det udvidede initiativ få eftergivet deres gæld tidligere som følge af, at den periode, hvori landet skal gennemgå et program, kan sænkes til 3-4 år fra tidligere 6 år. Siden det ny gældslettelsesinitiativ blev iværksat i september 1999 har tre HIPC-lande fået mere gældslettelse og yderligere to HIPClande får gældslettelse, jf. tabel 5.2. IMF og Verdensbanken forventer, at yderligere 16 lande kan komme i betragtning til HIPC-initiativet inden udgangen af år )LQDQVLHULQJÃ DIÃ GHWÃ XGYLGHGHÃ J VHVLQLWLDWLY OGVOHWWHO Det udvidede gældslettelsesinitiativ koster omkring 190 mia. DKK. (svarende til 27,4 mia US dollar) jf. tabel 5.3. Det hidtidige initiativ kostede omkring 90 mia. DKK. (svarende til 12,5 mia US dollar).

9 7DEHOÃ 2PNRVWQLQJHUÃYHGÃXGYLGHWÃJ OGVOHWWHOVHÃVN QÃ Omkostninger i mia. DKK Omkostninger i procent Multilaterale internationale finansielle institutioner: IMF Verdensbanken Regionale udviklingsbanker Bilaterale bidrag især ved gældsomlægning i Parisklubben: Samlede omkostninger ved udvidet gældslettelse: Anm.: Omkostninger ved udvidet gældslettelse i HIPC-initiativet (HIPC- Heavily Indebted Poor Countries). Beløbene er omregnet fra US-dollar (kurs 8,20). Udover større gældslettelse i multilateralt regi (IMF, Verdensbanken mv.) vil Parisklubben øge sin eftergivelse af gæld til 90 procent eller hele den statsgaranterede kommercielle gæld og øge eftergivelsen af lån ydet som udviklingsstøtte. Parisklubben beskæftiger sig med lån ydet som udviklingsstøtte og eksportkreditter, som garanteres af staten. Kilde: IMF Midlerne til øget gældslettelse tilvejebringes gennem de multilaterale institutioner - som IMF, Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker og ved at kreditorlandene eftergiver statsgaranterede kreditter eller statslån især ved gældsomlægning i den såkaldte Parisklub, som er et forum for samarbejde mellem industrilande med tilgodehavender hos udviklingslande (bilaterale bidrag). IMF's omkostninger til det udvidede HIPC-initiativ omfatter både omkostninger til gældslettelse og rentelettede lån under PRGF. Medlemslandene finansierer IMF's omkostninger bortset fra en mindre del, der udgøres af ressourcer, der hidtil har været anvendt som reserver. De bilaterale bidrag til IMF's finansiering er beregnet ud fra medlemslandenes kvoter i IMF, hvilket betyder, at de store lande forpligter sig til at bidrage med en retfærdig andel. På årsmødet i Washington forpligtede medlemslandene sig til at yde deres andel og IMF's

10 finansiering faldt dermed på plads - dog for nogle lande med det forbehold, at deres bilaterale bidrag skal godkendes i parlamentet. 'DQVNÃELGUDJÃWLOÃ,0)VÃGHOWDJHOVHÃLÃGHWÃXGYLGHGHÃJ OGVOHWWHOVHVLQLWL DWLY Danmark bidrager i betydeligt omfang til at finansiere HIPC, blandt andet med 180 mio. DKK (svarende til 18,5 mio SDR ved kurs 9,8) til dækning af IMF's omkostninger ved det udvidede initiativ. Desuden finansierer Danmark over u-landsrammen bidrag til Verdensbankens og EU's deltagelse i HIPC samt bilaterale bidrag. Desuden imødekommer Danmark en henvendelse fra IMF om at yde et lån til IMF på cirka 980 mio. DKK (svarende til 100 mio. SDR) for at sikre den fornødne likviditet i initiativet. Danmarks Nationalbank vurderer, at lånet har en meget lille risiko, da der er tale om et lån til IMF's PRGF-trust, der har en meget høj soliditet.