NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 4"

Transkript

1 NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 4 04/07

2 - Den Danske Filmskole v/ Ulrich Breuning & Tina Wagner Sørensen Grafisk koncept & layout: Sara Lillie Gornizka Forlag: Den Danske Filmskole Bogen er trykt med støtte fra: Det Danske Filminstitut Den Danske Filmskoles udviklingspulje Tak til Billedarkivet v/ Det Danske Filminstitut Michael Ende Erben/billedkunst.dk Nolde Stiftung Seebüll Otto Dix/billedkunst.dk Den Danske Filmskole har forgæves forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til loven om kunsterret. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, vil Den Danske Filmskole udbetale royalty mod behørig legitimation for benyttelse af illustrationer, som om aftale var indgået.

3 Niels Jensens Filmhistoriske Nedslag 4 09 TYSKLAND I 1920 ERNE 09 Versailles 12 Weimar 12 To kupforsøg 13 Gadekampe og attentater 14 Arbejdsløsheden og middelstandens forarmelse 15 Weimar Tysklands sidste dage 17 EKSPRESSIONISME 24 Hotel Atlantic 25 Den Blå Engel 33 NEUE SACHLICHKEIT 33 Georg Wilhelm Pabst & Louise Brooks 43 Piger i Uniform 47 Menschen am Sonntag 50 Berlin die Sinfonie der Grosstadt 53 FRITZ LANG 55 Dr. Mabuse, der Spieler 57 Die Nibelungen, I: Siegfried - II: Krimhilds Rache 66 Metropolis 71 M 76 Dr. Mabuses Testamente

4 04

5 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne Niels Jensens Livstestamente Niels Jensen ( ) var en gudsbenådet fortæller. Den fødte lærer, som kunne få elever til at lytte og lære. Og blive nysgerrige efter mere. For som alle dedikerede pædagoger var hans menneskelige nærvær og lektioner også det enzym, som satte fart i selvstudier og almen udvikling. Talrige er de elever, som skylder Niels Jensen megen tak for kreativ medhjælp til et ståsted i livet. Hans store interesse og kærlighed var filmkunsten og det på et tidspunkt, hvor filmkundskab eller medielære ikke var noget, som stod som noget naturligt på et skoleskema. Film var i den offentlige mening underholdning, men den uddannede lærer kombinerede sin filmglæde med faglighed og var blandt pionererne, der indså, at film selvfølgelig er underholdende, men også et nyttigt undervisningsmiddel og et fag i sig selv. For Niels Jensen var film en kilde til glæde og indsigt samt en kunstart, der satte eksistentielle spørgsmål i spil og gjorde alle små menneskebørn klogere på livet. I dag er filmkunst som bekendt både teoretisk universitetsstof og håndværksmæssig filmskoleuddannelse. Og dette skyldes ikke mindst filmpædagogiske pionerer som Niels Jensen. I seks årtier var Niels Jensen den førende filmpædagog i Danmark. Først i tredive år på Krogerup Højskole ( ) og siden på Den Danske Filmskole ( ). Han var som søn af maleren Axel P. Jensen klassisk dannet og utroligt vidende. Niels Jensen var en flittig læser og hans noteapparat enormt. For det var vigtigt i en formidlingssituation at have kilder og referencer på plads. Og at kunne lave krydshenvisninger. Han formåede virkelig at gøre vanskeligt stof tilgængeligt, og et sær- 05

6 kende var, at han altid sammenholdt sin filmglæde med illuminerende referencer til historie, litteratur og malerkunst. Det kan man konstatere i bogen Filmkunst (1969), som kom i hele fem oplag, og som lidt spøgefuldt er blevet kaldt filmlitteraturens Borte med blæsten! Filmkunst er høsten af dybe studier og resultatet af mange undervisningslektioner, og bogen er gennemsyret af smittende fortælleglæde. Mennesker, der kender Niels Jensen, kan nærmest høre hans entusiasme gennem læsningen. På Den Danske Filmskole skrev Niels Jensen senere Kort om korte historier i litteratur og på film (2007), som eksemplarisk fortæller om historiefortællingens anatomi og analyserer den korte fortælling, så han så at sige når frem til novellens DNA. Niels Jensen har også skrevet mange artikler om film til danske tidsskrifter, holdt talrige foredrag om film og været en skattet gæst på filmkurser. Men han afså også tid til filmpolitisk arbejde. Niels Jensen sad således i det Danske Filminstituts bestyrelse ( ) og var programredaktør på Statens Filmcentral ( ). Hans livslange arbejde for filmkunst og filmformidling er et ridderkors værdigt. Og et sådan blev da også tilbudt filmskolelæreren over alle. Men Niels Jensen takkede nej til at blive Ridder af Dannebrog. Han svajede af gemyt og overbevisning ikke i det himmelblå, men stod solidt plantet i folkeoplysningens nærende muld. Dette renæssancemenneske arbejdede til sin død på et manuskript, som man med god ret kunne kalde filmhistorien ifølge Niels Jensen. Eller måske snarere et livstestamente, der samler et langt livs viden. Ambitionsniveauet er enormt, for testamentet skulle være både sagligt, have høj faglighed og samtidig være stærkt personligt. Der er således nødvendig faktuel viden og smittende glæde i beskrivelserne af de værker, som forfatteren satte højt. Og disse er sat ind i politiske og sociale, historiske og kunsthistoriske sammenhænge. Der er således også i den påbegyndte bog afsnit om historiske begivenheder og malerkunstens 06

7 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne retninger samt portrætter af centrale skikkelser i kunst, kultur og politik. Men alt sammen selvfølgelig til belysning af den elskede filmkunst og dens forudsætninger og tid. For bogen blev aldrig færdig og fremstår i dag som en skitse til en filmhistorie. Flere kapitler er dog så fuldstændige, at de fungerer som afrundede fortællinger. Kapitlerne om for eksempel filmpionererne, de tidlige stumfilm og mellemkrigstidens franske og tyske film er sprudlende filmformidling på højt plan. Og generelt er beskrivelser af de udvalgte filmværker eksemplariske og en fryd at læse. Helt vidunderligt når sikkerhedsselen ikke er spændt, og Robin Hood med Errol Flynn nærmest kåres som verdens bedste film. Arbejdet med at sortere og redigere Niels Jensens tanker til en bog har været en særegen blanding af glæde og vemod. Det har været utroligt inspirerende at dykke ned i hans rige univers og arbejde med materialet. Men glæden er gået hånd i hånd med savnet af dette enestående menneske, som vi begge kendte så godt og holdt så meget af. Som henholdsvis trofast arbejdskammerat og kærlig mentor. Niels Jensen elskede Den Danske Filmskole og dens elever. Han tog det alvorligt at undervise på en kunstskole og fandt det vigtigt at give teoretisk faglig viden og skabe sammenhænge. Og egentlig var hans livstestamente vel dybest set tænkt som et nyttigt og nødvendigt værktøj for filmskoleelever til at åbne flere døre til forståelse af den kunstart, som han elskede så højt. Derfor er det vigtigt for Den Danske Filmskole, at det efterladte manuskript i redigeret form er tilgængeligt for filmskoleelever og filmstuderende eller blot filminteresserede unge. Til glæde og indsigt og drømmen om de kapitler, som aldrig blev færdiggjort. Christianshavn, april 2014 Tina Wagner Sørensen og Ulrich Breuning 07

8 Tyske film fra 1920 erne Tyskland i mellemkrigstiden er et luftigt kalejdoskop af (bristede) forhåbninger og taktfast støvletramp på fremmarch. Skrøbeligt demokratisk eksperiment, eksperimenterende frisind og ekstravagant livsudfoldelse samt ekspressivt kunstnerisk udtryk står over for den dybeste forarmelse med den uhyggeligste dæmoni i en bruntåget horisont. Niels Jensens beskrivelse af den turbulente og facetterede tid er et af bogens hovedafsnit, der danner klangbund for periodens banebrydende filmværker. Flere af disse er unikke filmhistoriske sværvægtere, der på den ene side spejler tiden, men så sandelig også hæver sig over den og bliver udsagn til alle tider. Ekspressionisme og Neue Sachlichkeit styrer kontrastrigt billedsproget, mens indholdssidens varierede sortsyn styres af mestrene Robert Wiene, Fritz Lang, F.W. Murnau, G.W. Pabst, Josef von Sternberg, Leontine Sagan, Phil Jutzi og Walter Ruttmann. Sidstnævntes hyldest til den moderne storbys pulserende liv er for Niels Jensen et frisk pust i tidens tyske filmkunst. Han holder så meget af Berlin, die Sinfonie der Grossstadt (1927). Med den indsigt, der naturligt kommer af glødende interesse og deraf følgende studier sammenholdt med talrige visninger og formidling af periodens film til højskole- og filmskoleelever, gennemgår Niels Jensen i denne bog grundigt følgende hovedværker: Dr. Caligaris kabinet (1919), Dr. Mabuse, Der Spieler (1922), Die Nibelungen (1924), Hotel Atlantic (1924), Metropolis (1927), Berlin, die Sinfonie der Grossstadt (1927), Die Büchse der Pandora (1929), Tagenbuch einer Verlorenen (1929), Mutter Krauses himmelfart (1929), Den blå engel (1930), Piger i uniform (1931), M (1931) og Dr. Mabuses testamente (1933). 08

9 TYSKLAND I 1920 ERNE VERSAILLES Om Tyskland og Den første Verdenskrig, der forløb mellem 1914 og 1918, skrev Winston Churchill ( ): I fire år kæmpede Tyskland til lands, til vands og i luften mod fem kontinenter. Tyske armeer holdt vaklende forbundsfæller oppe, intervenerede med held på alle krigsskuepladser, stod overalt på erobret jord og tilføjede deres fjender blodige tab, der var dobbelt så store, som dem de selv led. For at bryde deres videnskabs og raseris magt var det nødvendigt at bringe alle menneskehedens store nationer i felten mod dem. Overvældende befolkningstal, ubegrænsede hjælpekilder, enorme ofre, blokaden til søs. Alt dette kunne ikke betvinge dem på halvtreds måneder. Men til sidst måtte tyskerne bukke under. Den 11. i 11. kl. 11, 1918 var det slut. Den almene udmattelse, fronternes blodsudgydelser og forsyningsudpiningen som følge af den engelske flådes spærring af adgangen til de tyske havne og USA s indtræden i krigen gjorde udslaget. Selvom nederlaget på trods af elendigheden ikke var til at begribe. Man stod jo stadig dybt inde på fjendens territorium, hvorfor det nye Tysklands rigskansler Friedrich Ebert ( ) da også kunne hilse soldaterne velkommen hjem ubesejrede fra slagmarken, da han en grå december dag tog imod dem ved Brandenburger Tor. Der var frugtbar stemning for en dolkestødsmyte. Men på tværs af alle vidtløftige forklaringer var nederlaget en kendsgerning, og den fredsaftale, der samme år blev underskrevet i Versailles, bekræftede det. Tyskland måtte afstå det Elsass Lothringen, det 09

10 havde erobret fra Frankrig i krigen , ligesom Danmark fik det i 1864 tabte Sønderjylland tilbage. Og Polen dele af Øvre Schlesien. Begge steder efter folkeafstemning. I Østrig vedtog en enig Nationalforsamling, at landet skulle indgå i et stortysk rige, men hverken England eller Frankrig tillod en sådan germansk stormagt oprettet. Det østrig-ungarske kejserrige opløstes, og de to folk fik national selvstændighed. Som også Tjekkoslovakiet og det nye Sovjetruslands randområder Litauen, Letland, Estland og Finland. I alt fik cirka 800 millioner national selvstændighed, og som en understregning af, at man ønskede det fortfarende skulle være så, reduceredes Tysklands væbnede styrker til en symbolsk hær på mand. At denne så fik elitestatus, var naturligvis ikke påtænkt, men skyldtes dens chef Hans von Seckt ( ). En kløgtig og såvel elegant som arrogant leder med udtalt foragt for sine nye demokratiske foresatte. Med dem vel vidende derom fik han en aftale med Sovjetunionen om at måtte benytte deres øvelsespladser til træning i tankkrig. Unægtelig et samarbejde med bittert ironisk efterslæb med tanke på hvilken rolle tysk panser senere skulle komme til at spille mod øst. Versaillesfredens dårlige ry har dog ikke med Seckts manipulationer at gøre, men skyldes de betalinger, det blev Tyskland pålagt at udbetale som erstatning for ødelæggelserne af den del af Frankrig og Belgien, hvor skyttegravskrigen havde været ført. Problemet søgtes i nogen grad løst ved at starte seddelpressen, sådan som det også havde været brugt under krigen. Men i januar 1923 kom det til en standsning af betalingerne, hvilket fik Frankrig og Belgien til at rykke ind og besætte Ruhr-distriktet for at tage, hvad de ikke kunne få. Konsekvensen blev økonomisk sammenbrud. Kursen på en dollar stod 1. november i 130 milliarder! tyskland i 1920 erne 10

11 [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne [ Wertheim Department Store Leipziger Platz, Berlin, i 1920 erne 11

12 WEIMAR Det Tyskland, som skulle rejse sig efter kejserrigets fald (Kejser Wilhelm tilbragte sine sidste år i Holland) konstitueredes af en Nationalforsamling, der tog sæde i Weimar; Goethes og Schillers by. Dette for at markere, at det nu var en anden tradition end den preussisk militære man forbandt sig med. Men ét var de gode intentioner. Et andet at hele det administrationsapparat og skolevæsen, retssystem og militær, som skulle føre landet ind i demokratiet, hørte hjemme i fortiden og forholdt sig med al mulig skepsis til den nye republik. Politiske partier var der ganske vist ingen mangel på, men det eneste store med befæstet demokratisk holdning var Socialdemokratiet, der havde været i opposition til rigets styre i kejsertidens sidste halvhundrede år, men som nu i den demokratiske æra sad i regering med skiftende koalitionspartnere. Afgørende og politisk kreativ indflydelse blev det nu ikke til, og eftertidens dom har været hård. Man var for naiv og, siger historikeren Golo Mann ( ): Overlod tro mod de parlamentariske spilleregler republikken til dem, der ikke ville dens bedste, først dens lunkne venner, derefter dens åbenlyse fjender. Ebert, den af Nationalforsamlingen valgte socialdemokratiske rigspræsident forblev i embedet, men måtte stå over partierne og sled sig op i en em af direkte eller fordækt fjendtlighed. TO KUPFORSØG To gange slog antiparlamentarismen ud i kupforsøg. Begge dilettantiske, men også angivende for stemninger i dele af befolkningen. Militærfolk med forestillinger om et konservativt, antikapitalistisk styre, hvis mål fortaber sig i det uvisse, men ledet af en glødende nationalist, Wolfgang Kapp ( ), og med en vis fremgang i oprørets indledende fase, da militæret på beslutning af von Seckt nægtede at skride ind. Det blev dog hurtigt kvalt, da regeringen skred til at erklære generalstrejke, og Berlin, der var en rød by, resolut eftertyskland i 1920 erne 12

13 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne kom opfordringen og lod alt gå i stå. Også oprøret. Senere gentager fænomenet sig. Denne gang i Bayern, reaktionens arnested. Her i München sætter en mindre gruppe mænd, der har startet noget, de kalder Det Nationalsocialistiske Arbejderparti, sig i bevægelse med en af verdenskrigens koryfæer, General Erich Ludendorff ( ) i spidsen. Målet er at overtage styret i Bayern og så gå videre derfra. Igen holder hæren eller Reichwehr, som betegnelsen lød, sig passiv. Men inden rebellerne når Odeonplatz, standses de af politiets skudsalver. Femten falder, og lederen Adolf Hitler ( ) sættes i fængsel, hvor han forfatter sit politiske programskrift Mein Kampf. Året er GADEKAMPE OG ATTENTATER Ud over disse direkte forsøg på magtovertagelse præges tiden af konstant politisk uro. Hjemvendte frontkæmpere, prægede af skyttegravenes forrående vilkår, sluttede sig til de forskellige politisk orienterede, såkaldte frikorps, hvor de fandt en slags identitetsbekræftelse og kammeratskab, og hvor de fik afløb for deres sociale frustrationer og den forvirrede politiske fanatisme, der udsprang deraf. Blodsudgydelserne tog deres begyndelse allerede straks i det nye år efter krigsafslutningen. Det var dog hverken frikorpsfolk eller politiske lejemordere, der indledte blodsudgydelserne, men officerer fra Reichwehr. Den 15. januar 1919 likviderede de to fremtrædende kommunister. Karl Liebknecht ( ), der i de tumultariske novemberdage omkring våbenhvilen fra Berlinerslottets balkon havde udråbt Tyskland som Sovjetstat. Og Rosa Luxemburg ( ), der efter at være blevet tævet halvt til døde blev skudt en kugle for panden og smidt i Landwehrkanal fra Liechenstein Brücke, hvor der den dag i dag lægges blomster på stedet. Samtidige optællinger siger, at et par og tyve mord blev begået af venstrefløjsfolk og 354 af højrefløjen. Ofrene var ikke mindst de, der ansås som ansvarlige for fredsafslutningen. Således finansminister og udenrigsminister Walther Rathenau ( ), der ud over at være, hvad man kaldte opfyldelsespolitiker - gående ind for opfyldelse af Versaillestraktatens betingelser - også gjorde sig skyld i at være jøde! 13

14 ARBEJDSLØSHEDEN OG MIDDELSTANDENS FORARMELSE Følgerne af den økonomiske ruin var naturligvis, at en tilsvarende katastrofe indtraf på arbejdsmarkedet og ramte meget forskelligt i de forskellige samfundslag. Overklassen klarede sig. Fast ejendom og andre egentlige værdier. Der var nok at trække på og intet afgørende at miste. Som der heller ikke var det for deres modsætning, proletarerne, der heller ikke havde noget at miste, og som ikke forventede sig meget andet af skæbnen end ugunst, og derfor lakonisk stillede sig op i suppekøen for en nødration, inden turen gik til slaggedyngerne i håb om kul nok til næste aften. Men de, der egentlig ramtes, var mellemstanden. Embedsmanden, den småhandlende, den butiksansatte, pensionisten. Den såkaldte lille mand. Folk der efter slidsomme år havde så meget på kistebunden, at der var mulighed for at hjælpe en søn eller datter længere frem og højere op, end de selv var nået. Men som nu måtte se alt - pist væk! Ham var det, fortæller en af det sovjetstyre, som netop samtidig var under etablering, Leo Trotzki, at vi satte vor lid til. Når der engang indtraf en forarmelse af de vesteuropæiske samfunds - og da først og fremmest den tyske middelstand, ville den store forbrødring mellem arbejdere og småborgere finde sted og dermed skabe grundlaget for en kommunistisk revolution. tyskland i 1920 erne Men det skulle nu vise sig at gå ganske anderledes. For den pæne mand, bedsteborgeren, solidariserer sig ikke med proletariatet. Men finder i stedet sit ståsted i et parti, der tilbyder radikale løsninger på den aktuelle misere, men vel at mærke byggende på klassiske værdier som Gud, Konge og Fædreland. I klasse hermed, men et trin længere nede, er så endelig flipproletaren. Kommisen, kassedamen, kontoristen og alle de anonyme, der støtter selvagtelsen ved at gå på arbejde i skjorte og flip og ikke i kedeldragt og træsko. I romanen Lille mand, hvad nu? (Kleiner Man - was nun?) fra 1932 portrætterer Hans Fallada ( ) med Hannes Pinneberg et sådant menneske, som han sidder der i tomrummet mellem klasserne 14

15 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne og ræsonnerer med sin kone over deres situation: Ulykken er, siger han, at folk som du og jeg ikke hører til nogen steder. Der er ingen, vi hører sammen med. Arbejderne ser ned på os, fordi vi gerne vil være finere end dem og for det meste har endnu dårligere råd end de. Og borgerskabet ja, de foragter os endnu mere, end de foragter de rigtige arbejdere. I virkeligheden er vi hverken fugl eller fisk! Hvis jeg var arbejder, så havde jeg ikke alene min organisation at falde tilbage på, men jeg havde også kammerater. Hvis du var arbejderkone, så ville du altid kunne få råd til en eller anden håndsrækning fra de andre arbejderkoner. Og senere da han tilfældigt ser spejlingen af sig selv i en butiksrude, ser han også sin fattigdom, sådan som andre må se den. Som en skam. Og som noget mistænkeligt. Måske ligefrem strafbart! Hvis han havde været en rigtig vaskeægte, klassebevidst proletar, så havde han kunnet stive sin selvfølelse af ved at knytte næverne og bande over alt det forbandede storborgerrak! Men Pinneberg er kun en lille mand, som engang har drømt om at komme frem i verden og blive noget bedre. Hvem kan vente, at han skal føle anderledes, selvom det stadigt er gået ham værre og værre? WEIMAR TYSKLANDS SIDSTE DAGE I 1924 stabiliseres den almene tilstand i landet. En amerikansk plan gør betalingsbetingelserne tåleligere, og Frankrig og Belgien ophæver Ruhr-besættelsen. Det synes at gå mod lysere tider. Da indtræffer den sorte tirsdag den 29. oktober Børskrakket på New Yorks Wall Street. Med verdenskrise til følge. Og demokratiets endelige sammenbrud i Tyskland. Septembervalget i 1930 havde kolossal deltagelse, og de to partier, der ville afskaffe demokratiet, kommunisterne og først og fremmest nazisterne, havde stor fremgang. To år tidligere stemte på dem. Nu blev det Og valgets sejrherre Adolf Hitler lagde ikke 15

16 skjul på sine hensigter: Vi er ikke i princippet et parlamentarisk parti - det ville være en modsigelse af hele vort grundsyn - vi er af tvang et parlamentarisk parti, og det, der tvinger os, er forfatningen. Forfatningen tvinger os til at bruge dette middel. Og derfor er den sejr, vi har vundet, ikke andet end erobringen af et nyt våben i vor kamp Det er ikke mandater i parlamentet, vi kæmper for, men når vi erobrer mandater i parlamentet, er det, for at vi en dag skal kunne befri det tyske folk. Nogen tanker om at gentage et forsøg på kup var der dog ikke tale om efter fiaskoen i München i Først når magten var sikret, skulle kuppet ske. Og magten blev sikret i to omgange. Første gang den 30. januar 1933, hvor Hitler kunne lade sig hylde som leder af en koalitionsregering, hvor nazisterne fik tre af 11 ministerposter. Og i anden omgang den 5. marts samme år, hvor der afholdtes endnu et valg for at bekræfte, hvor magten nu lå. Valgdeltagelsen blev enorm. 90%. Trods et enormt propagandaapparat og terrorisering af andre partiers vælgermøder opnåede nazisterne dog stadigvæk ikke et fuldt flertal, men måtte nøjes med 43,9 % af stemmerne. Takket være deres samarbejdspartnere, de konservative tysknationale, kunne der dog dannes regering med knebent flertal. Den blev indsat i Potsdam. Soldaterkongernes by. I garnisonskirken, hvor højtideligheden fandt sted, stod Reichwehr og nazisternes uniformerede korps SA (Sturmabteilung) æresvagt. Det var afløsning for Weimar. tyskland i 1920 erne 16

17 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne EKSPRESSIONISME I Erich Kästners ( ) roman Fabian (1931) har den 32-årige titelfigur Jacob Fabian taget ivrigt del i tidens og byens søde liv. Men at tiderne er blevet hårdere, mærker han også. Han har mistet sin kæreste og sit arbejde, og nu da en ven har begået selvmord, beslutter han sig for at tage tilbage til den by i provinsen, hvorfra han stammer, for at overveje hvem han er, og hvoraf han kommer. Fabian gik ned ad Heerstrasse, forbi garnisonskirken og kasernen. Den runde, grusede plads foran kirken var tom. Hvornår var det dog, at han havde stået her, en soldat blandt tusinde, i lange bukser, med hjelmen på hovedet, rustet til en feltgrå prædiken, en 17-årig, parat til at høre, hvad den tyske Gud lod kundgøre for sine arméer. Han blev stående ved indgangen til den tidligere artillerikaserne og lænede sig op mod jerngitteret. Træd an til appel, geværeksercits, afmarch til nattetjeneste, foredrag om krigslån, lønningsdag. Hvad var der ikke hændt på denne triste kasernegård. Havde han ikke hørt her, hvordan de gamle soldater, før de for tredje eller fjerde gang blev sendt af sted i fuld feltudrustning, væddede et kommisbrød med hinanden om, hvem der ville komme først tilbage? Og var de ikke en uge efter dukket op i lasede uniformer, med en gonoré af ægte Bruxelles-afstamning. Fabian slap gitteret og gik videre forbi den gamle pralende grenader- og infanterikaserne. Her lå haven til skolen, som han i årevis havde siddet i, før han blev gjort bekendt med venstresnoede riffelgange, reliefkikkerter og lavetsvans. Gaden, der førte ned mod byen, var han løbet hemmeligt ned ad om aftenen, hjem til mor, på få minutter. Hvad enten det var skolen, kadetanstalten, lazarettet eller kirken, hvert hus i udkanten af denne by havde været en kaserne. 17

18 Den store grå bygning med de skiferbeklædte, spidse hjørnetårne lå der stadig og så ud, som om den til helt op under taget var fyldt med børnenes bekymringer. Vinduerne i rektors lejlighed var stadig prydet med hvide gardiner, i modsætning til de mange sorte, prunkløse vinduer, bag hvilke klasseværelserne, elevernes opholdsrum, skabsrummene og sovesalene lå. Tidligere havde han altid troet, at det kæmpestore hus på den side, hvor rektors lejlighed lå, måtte synke dybt ned i jorden, så tungtvejende forekom det ham, at der hang gardiner for vinduerne. Han gik ind gennem porten og gik ned ad trapperne. Fra klasseværelserne lød mørke og lyse stemmer. Den tomme gang var fyldt af dem. På førstesalen bølgede korsang og klaverspil. Fabian undgik den brede hovedtrappe, han benyttede den smalle trappe i sidefløjen. To små skoledrenge kom ham i møde. Heinrich! råbte den ene. Du skal straks komme op til Storken og hente stilehæfterne. Han kan vel vente lidt, sagde Heinrich og gik krampagtigt langsomt gennem den svingende glasdør. Storken, tænkte Fabian, intet har forandret sig. Det var stadig de samme lærere, øgenavnene have de beholdt. Kun eleverne skiftede. Den ene årgang efter den anden blev opdraget og uddannet. Tidligt om morgenen ringede skolebetjenten. Jagten begyndte: Sovesal, vaskerum, skabsrum, spisesal. De yngste dækkede bord, hentede smørkrukkerne i isskabet og de emaljerede kaffekander i køkkenelevatoren. Jagten gik videre. Opholdsrum, tørre støv af, klasseværelser, undervisning, spisesal. De yngste dækkede middagsbordet. Jagten gik videre: Fritid, havearbejde, fodboldspil, opholdsrum, lektier, klasseværelse, spisesal. De yngste dækkede aftensbordet. Jagten gik videre: Opholdsrum, lektier, vaskerum, sovesal. Gymnasiasterne måtte blive oppe to timer længere og røg cigaretter i haven. Intet havde forandret sig, kun årgangene skiftede. ekspressionisme Fabian stod på tredje sal og åbnede døren til aulaen. Morgenandagt, aftenandagt, orgelspil, kejserens fødselsdag, mindehøjtideligheden for Sedan, for slaget ved Tannenberg, flaget hejst på tårnet, eksamenskarakterer, afsked med hjemsendelse af de indkaldte, åbning af krigsdeltagerkursus, hele tiden orgelspil og festtaler fulde af fromhed og værdighed. 18

19 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne Enighed og ret og frihed var podet ind i dette rums atmosfære. Mon det stadig som tidligere var sådan, at man skulle stå ret, når en lærer kom forbi? Det opgør, den hjemvendte Hans Faber i skolestuen tager med sin opdragelse, med de chauvinistiske normer og nationalistiske idealer, som samfundet satte for ham og hans generation, og de ofre en meningsløs krig krævede af ungdommen, sætter i 1920 erne præg på hele det tyske åndsliv og kunst. Malerkunsten, litteraturen og filmen. Og kommer for alle tre kunstarter til at betyde et stærkt ekspressionistisk præg. Ekspressionismen er så gammel som kunsthistorien selv, men nu altså med øget vitalitet. Mennesket råber på sin sjæl, hele tidsalderen bliver et eneste nødens skrig, hedder det hos skribenten Hermann Bahr ( ). Og tilsvarende hos maleren Max Beckmann ( ): Vi må tage del i den store elendighed, som skal komme. Vi må blotlægge vore hjerter og nerver for skrigene fra det bedragne folk, som man har løjet for. Mens maleriet i Tyskland havde været ekspressionistisk bestemt allerede fra århundredets begyndelse, kommer nedslaget i filmen først omkring verdenskrigens udbrud og erfaringerne under den. Paul Wegeners ( ) Studenten fra Prag (Der student von Prag) fra 1913 regnes for tidligste forsøg. Men som det egentlige gennembrud regnes Robert Wienes ( ) Doktor Caligaris Kabinet (Das Cabinet des Dr. Caligari, 1919). Manuskriptet skyldtes Østrig-ungareren Hans Janowitz ( ) og østrigeren Carl Mayer ( ). De to mødtes tilfældigt i den umiddelbare efterkrigstids malstrøm og sammenholdt deres frontoplevelser og erfaringer i det hele taget. Mayer havde således efter granatchok opholdt sig på en psykiatrisk klinik behersket af en tyrannisk overlæge. Og Janowitz gik rundt med nogle forvirrede forestillinger om at have været tæt på et seksualmord en november nat i en af Hamburgs tågesvøbte parker. Lagt sammen havde de mere end en pitch til historien om den sindssyge, herskesyge hospitalsdirektør Dr. Caligari, der under hypnose sender sine patienter ud på natlige ugerninger. Akkurat ligesom Tysklands autokratiske kejser og militærstat havde suggereret folket til at gå ud i en morde- 19

20 risk krig. Det var i alt fald forfatternes mening med historien. Men under indspilningen af filmen skete der det, at der mod forfatternes vilje efter forslag fra Fritz Lang ( ) blev lagt en ramme om den. En prolog og en epilog, der vender op og ned på budskabet. For det, rammen fortæller, er, at hospitalsdirektøren er den eneste sunde i en verden af gale. Og at forestillingen om, at han skulle være en afsindig, forførerisk forbryder, blot er spind af en syg fantasi. Opgøret med autoriteten er ved hjælp af rammen blevet til en bekræftelse af den. Og det udfoldes jo umiskendeligt deroppe på lærredet for os selv at se. Thi mens rammen, der udspilles i hospitalets park, hvor en psykisk nedbrudt svækling forklarer en lidelsesfælle om hospitalsdirektørens misgerninger, er holdt i en traditionel, genkendelig naturalistisk stil, udspilles det, han fortæller selve Janowitz og Mayers oprindelige historie i et forvredet univers, som på ekspressionistisk vis bliver til spejlinger af syge forestillinger, som vi tilskuere kan se er alt andet end troværdige. Med andre ord: Historien er vendt på hovedet! Das Cabinet des Dr. Caligari, Robert Wiene Foto: Willy Hameister / Decla-Bioscop AG ekspressionisme 20

21 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne Der er imidlertid de, der mener anderledes. Rammen ændrer intet, hævdes det herfra. Tværtimod bekræfter den netop den historie, som den omslutter. Og det gør den ved at slå bro mellem filmen og dens publikum. Som han sidder der i parken, den gale, og fortæller en medpatient, at hospitalsdirektøren er en forbryder, henvender han sig samtidig til os andre nede i biografsalen, mens vi vantro lytter til ham og må spørge os selv, hvor gal og paranoid den gale er. Men filmen lader os ikke blive ved det. Manden er vitterlig ude af den. Men hans historie har vi jo dog set. Sandt nok forvreden og eksalteret. Men immervæk findende sted. Derfor må vi også lytte til ham. Det, han fortæller, ligner måske ikke virkeligheden, sådan som vi kender den. Men er til gengæld virkeligheden, sådan som virkeligheden i virkeligheden er! Det er ikke os vanesløvede normale, men nervemennesket, den nedbrudte og overfølsomme, der kan blotlægge skrigene fra det bedragne folk. Det er igen krigserfaringerne, der sætter dagsordenen. Ikke blot hvad kunstens indhold angår, men også når det drejer sig om formen. Om stilen. Om det ekspressionistiske udtryk. For filmens vedkommende har inspirationen mange rødder. For det visuelles vedkommende således fra teatret. Fra tidens store navn i den forbindelse. Fra Max Reinhardt ( ) for hvem scenebilledet er fuldt så vigtigt, som hvad skuespillere har at gøre. For det er igennem det, at idé og grundstemning skal formidles. Samstemmig hermed hævder Hermann Warm ( ), der sammen med Walter Röhrig ( ) skabte Caligaris scenografi, at film må blive grafik. Det som netop Caligari fører ud i yderste konsekvens, hvor skuespillerne ligefrem fældes ind i et grafisk billede, hvor alt er tegnet og malet. Således også de skygger der falder over settet. Det fortælles i øvrigt, at det sidste var en dyd af nødvendighed. Studiet havde brugt sin tildeling af el, der på det tidspunkt var yderst sparsom; men hvad herregud! I stilens ånd fattede man om penslen. Men hvad enten eller: Bestræbelsen gik på at harmonisere samtlige faktorer i billedet, således at spil, kostumering, dekoration, lyssætning og kameragang så at sige ekkoer hinanden. Endnu et træk er gennemgående i disse ekspressionistiske film, og det 21

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Spillederkompendie 1

Spillederkompendie 1 Spillederkompendie 1 Kære Spilleder Dette hæfte indeholder noter og oversigter til afvikling af Verdens Ende. Brug hvad du kan, og hvad du har det bedst med. Rigtig god fornøjelse. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere