NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 4"

Transkript

1 NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 4 04/07

2 - Den Danske Filmskole v/ Ulrich Breuning & Tina Wagner Sørensen Grafisk koncept & layout: Sara Lillie Gornizka Forlag: Den Danske Filmskole Bogen er trykt med støtte fra: Det Danske Filminstitut Den Danske Filmskoles udviklingspulje Tak til Billedarkivet v/ Det Danske Filminstitut Michael Ende Erben/billedkunst.dk Nolde Stiftung Seebüll Otto Dix/billedkunst.dk Den Danske Filmskole har forgæves forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til loven om kunsterret. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, vil Den Danske Filmskole udbetale royalty mod behørig legitimation for benyttelse af illustrationer, som om aftale var indgået.

3 Niels Jensens Filmhistoriske Nedslag 4 09 TYSKLAND I 1920 ERNE 09 Versailles 12 Weimar 12 To kupforsøg 13 Gadekampe og attentater 14 Arbejdsløsheden og middelstandens forarmelse 15 Weimar Tysklands sidste dage 17 EKSPRESSIONISME 24 Hotel Atlantic 25 Den Blå Engel 33 NEUE SACHLICHKEIT 33 Georg Wilhelm Pabst & Louise Brooks 43 Piger i Uniform 47 Menschen am Sonntag 50 Berlin die Sinfonie der Grosstadt 53 FRITZ LANG 55 Dr. Mabuse, der Spieler 57 Die Nibelungen, I: Siegfried - II: Krimhilds Rache 66 Metropolis 71 M 76 Dr. Mabuses Testamente

4 04

5 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne Niels Jensens Livstestamente Niels Jensen ( ) var en gudsbenådet fortæller. Den fødte lærer, som kunne få elever til at lytte og lære. Og blive nysgerrige efter mere. For som alle dedikerede pædagoger var hans menneskelige nærvær og lektioner også det enzym, som satte fart i selvstudier og almen udvikling. Talrige er de elever, som skylder Niels Jensen megen tak for kreativ medhjælp til et ståsted i livet. Hans store interesse og kærlighed var filmkunsten og det på et tidspunkt, hvor filmkundskab eller medielære ikke var noget, som stod som noget naturligt på et skoleskema. Film var i den offentlige mening underholdning, men den uddannede lærer kombinerede sin filmglæde med faglighed og var blandt pionererne, der indså, at film selvfølgelig er underholdende, men også et nyttigt undervisningsmiddel og et fag i sig selv. For Niels Jensen var film en kilde til glæde og indsigt samt en kunstart, der satte eksistentielle spørgsmål i spil og gjorde alle små menneskebørn klogere på livet. I dag er filmkunst som bekendt både teoretisk universitetsstof og håndværksmæssig filmskoleuddannelse. Og dette skyldes ikke mindst filmpædagogiske pionerer som Niels Jensen. I seks årtier var Niels Jensen den førende filmpædagog i Danmark. Først i tredive år på Krogerup Højskole ( ) og siden på Den Danske Filmskole ( ). Han var som søn af maleren Axel P. Jensen klassisk dannet og utroligt vidende. Niels Jensen var en flittig læser og hans noteapparat enormt. For det var vigtigt i en formidlingssituation at have kilder og referencer på plads. Og at kunne lave krydshenvisninger. Han formåede virkelig at gøre vanskeligt stof tilgængeligt, og et sær- 05

6 kende var, at han altid sammenholdt sin filmglæde med illuminerende referencer til historie, litteratur og malerkunst. Det kan man konstatere i bogen Filmkunst (1969), som kom i hele fem oplag, og som lidt spøgefuldt er blevet kaldt filmlitteraturens Borte med blæsten! Filmkunst er høsten af dybe studier og resultatet af mange undervisningslektioner, og bogen er gennemsyret af smittende fortælleglæde. Mennesker, der kender Niels Jensen, kan nærmest høre hans entusiasme gennem læsningen. På Den Danske Filmskole skrev Niels Jensen senere Kort om korte historier i litteratur og på film (2007), som eksemplarisk fortæller om historiefortællingens anatomi og analyserer den korte fortælling, så han så at sige når frem til novellens DNA. Niels Jensen har også skrevet mange artikler om film til danske tidsskrifter, holdt talrige foredrag om film og været en skattet gæst på filmkurser. Men han afså også tid til filmpolitisk arbejde. Niels Jensen sad således i det Danske Filminstituts bestyrelse ( ) og var programredaktør på Statens Filmcentral ( ). Hans livslange arbejde for filmkunst og filmformidling er et ridderkors værdigt. Og et sådan blev da også tilbudt filmskolelæreren over alle. Men Niels Jensen takkede nej til at blive Ridder af Dannebrog. Han svajede af gemyt og overbevisning ikke i det himmelblå, men stod solidt plantet i folkeoplysningens nærende muld. Dette renæssancemenneske arbejdede til sin død på et manuskript, som man med god ret kunne kalde filmhistorien ifølge Niels Jensen. Eller måske snarere et livstestamente, der samler et langt livs viden. Ambitionsniveauet er enormt, for testamentet skulle være både sagligt, have høj faglighed og samtidig være stærkt personligt. Der er således nødvendig faktuel viden og smittende glæde i beskrivelserne af de værker, som forfatteren satte højt. Og disse er sat ind i politiske og sociale, historiske og kunsthistoriske sammenhænge. Der er således også i den påbegyndte bog afsnit om historiske begivenheder og malerkunstens 06

7 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne retninger samt portrætter af centrale skikkelser i kunst, kultur og politik. Men alt sammen selvfølgelig til belysning af den elskede filmkunst og dens forudsætninger og tid. For bogen blev aldrig færdig og fremstår i dag som en skitse til en filmhistorie. Flere kapitler er dog så fuldstændige, at de fungerer som afrundede fortællinger. Kapitlerne om for eksempel filmpionererne, de tidlige stumfilm og mellemkrigstidens franske og tyske film er sprudlende filmformidling på højt plan. Og generelt er beskrivelser af de udvalgte filmværker eksemplariske og en fryd at læse. Helt vidunderligt når sikkerhedsselen ikke er spændt, og Robin Hood med Errol Flynn nærmest kåres som verdens bedste film. Arbejdet med at sortere og redigere Niels Jensens tanker til en bog har været en særegen blanding af glæde og vemod. Det har været utroligt inspirerende at dykke ned i hans rige univers og arbejde med materialet. Men glæden er gået hånd i hånd med savnet af dette enestående menneske, som vi begge kendte så godt og holdt så meget af. Som henholdsvis trofast arbejdskammerat og kærlig mentor. Niels Jensen elskede Den Danske Filmskole og dens elever. Han tog det alvorligt at undervise på en kunstskole og fandt det vigtigt at give teoretisk faglig viden og skabe sammenhænge. Og egentlig var hans livstestamente vel dybest set tænkt som et nyttigt og nødvendigt værktøj for filmskoleelever til at åbne flere døre til forståelse af den kunstart, som han elskede så højt. Derfor er det vigtigt for Den Danske Filmskole, at det efterladte manuskript i redigeret form er tilgængeligt for filmskoleelever og filmstuderende eller blot filminteresserede unge. Til glæde og indsigt og drømmen om de kapitler, som aldrig blev færdiggjort. Christianshavn, april 2014 Tina Wagner Sørensen og Ulrich Breuning 07

8 Tyske film fra 1920 erne Tyskland i mellemkrigstiden er et luftigt kalejdoskop af (bristede) forhåbninger og taktfast støvletramp på fremmarch. Skrøbeligt demokratisk eksperiment, eksperimenterende frisind og ekstravagant livsudfoldelse samt ekspressivt kunstnerisk udtryk står over for den dybeste forarmelse med den uhyggeligste dæmoni i en bruntåget horisont. Niels Jensens beskrivelse af den turbulente og facetterede tid er et af bogens hovedafsnit, der danner klangbund for periodens banebrydende filmværker. Flere af disse er unikke filmhistoriske sværvægtere, der på den ene side spejler tiden, men så sandelig også hæver sig over den og bliver udsagn til alle tider. Ekspressionisme og Neue Sachlichkeit styrer kontrastrigt billedsproget, mens indholdssidens varierede sortsyn styres af mestrene Robert Wiene, Fritz Lang, F.W. Murnau, G.W. Pabst, Josef von Sternberg, Leontine Sagan, Phil Jutzi og Walter Ruttmann. Sidstnævntes hyldest til den moderne storbys pulserende liv er for Niels Jensen et frisk pust i tidens tyske filmkunst. Han holder så meget af Berlin, die Sinfonie der Grossstadt (1927). Med den indsigt, der naturligt kommer af glødende interesse og deraf følgende studier sammenholdt med talrige visninger og formidling af periodens film til højskole- og filmskoleelever, gennemgår Niels Jensen i denne bog grundigt følgende hovedværker: Dr. Caligaris kabinet (1919), Dr. Mabuse, Der Spieler (1922), Die Nibelungen (1924), Hotel Atlantic (1924), Metropolis (1927), Berlin, die Sinfonie der Grossstadt (1927), Die Büchse der Pandora (1929), Tagenbuch einer Verlorenen (1929), Mutter Krauses himmelfart (1929), Den blå engel (1930), Piger i uniform (1931), M (1931) og Dr. Mabuses testamente (1933). 08

9 TYSKLAND I 1920 ERNE VERSAILLES Om Tyskland og Den første Verdenskrig, der forløb mellem 1914 og 1918, skrev Winston Churchill ( ): I fire år kæmpede Tyskland til lands, til vands og i luften mod fem kontinenter. Tyske armeer holdt vaklende forbundsfæller oppe, intervenerede med held på alle krigsskuepladser, stod overalt på erobret jord og tilføjede deres fjender blodige tab, der var dobbelt så store, som dem de selv led. For at bryde deres videnskabs og raseris magt var det nødvendigt at bringe alle menneskehedens store nationer i felten mod dem. Overvældende befolkningstal, ubegrænsede hjælpekilder, enorme ofre, blokaden til søs. Alt dette kunne ikke betvinge dem på halvtreds måneder. Men til sidst måtte tyskerne bukke under. Den 11. i 11. kl. 11, 1918 var det slut. Den almene udmattelse, fronternes blodsudgydelser og forsyningsudpiningen som følge af den engelske flådes spærring af adgangen til de tyske havne og USA s indtræden i krigen gjorde udslaget. Selvom nederlaget på trods af elendigheden ikke var til at begribe. Man stod jo stadig dybt inde på fjendens territorium, hvorfor det nye Tysklands rigskansler Friedrich Ebert ( ) da også kunne hilse soldaterne velkommen hjem ubesejrede fra slagmarken, da han en grå december dag tog imod dem ved Brandenburger Tor. Der var frugtbar stemning for en dolkestødsmyte. Men på tværs af alle vidtløftige forklaringer var nederlaget en kendsgerning, og den fredsaftale, der samme år blev underskrevet i Versailles, bekræftede det. Tyskland måtte afstå det Elsass Lothringen, det 09

10 havde erobret fra Frankrig i krigen , ligesom Danmark fik det i 1864 tabte Sønderjylland tilbage. Og Polen dele af Øvre Schlesien. Begge steder efter folkeafstemning. I Østrig vedtog en enig Nationalforsamling, at landet skulle indgå i et stortysk rige, men hverken England eller Frankrig tillod en sådan germansk stormagt oprettet. Det østrig-ungarske kejserrige opløstes, og de to folk fik national selvstændighed. Som også Tjekkoslovakiet og det nye Sovjetruslands randområder Litauen, Letland, Estland og Finland. I alt fik cirka 800 millioner national selvstændighed, og som en understregning af, at man ønskede det fortfarende skulle være så, reduceredes Tysklands væbnede styrker til en symbolsk hær på mand. At denne så fik elitestatus, var naturligvis ikke påtænkt, men skyldtes dens chef Hans von Seckt ( ). En kløgtig og såvel elegant som arrogant leder med udtalt foragt for sine nye demokratiske foresatte. Med dem vel vidende derom fik han en aftale med Sovjetunionen om at måtte benytte deres øvelsespladser til træning i tankkrig. Unægtelig et samarbejde med bittert ironisk efterslæb med tanke på hvilken rolle tysk panser senere skulle komme til at spille mod øst. Versaillesfredens dårlige ry har dog ikke med Seckts manipulationer at gøre, men skyldes de betalinger, det blev Tyskland pålagt at udbetale som erstatning for ødelæggelserne af den del af Frankrig og Belgien, hvor skyttegravskrigen havde været ført. Problemet søgtes i nogen grad løst ved at starte seddelpressen, sådan som det også havde været brugt under krigen. Men i januar 1923 kom det til en standsning af betalingerne, hvilket fik Frankrig og Belgien til at rykke ind og besætte Ruhr-distriktet for at tage, hvad de ikke kunne få. Konsekvensen blev økonomisk sammenbrud. Kursen på en dollar stod 1. november i 130 milliarder! tyskland i 1920 erne 10

11 [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne [ Wertheim Department Store Leipziger Platz, Berlin, i 1920 erne 11

12 WEIMAR Det Tyskland, som skulle rejse sig efter kejserrigets fald (Kejser Wilhelm tilbragte sine sidste år i Holland) konstitueredes af en Nationalforsamling, der tog sæde i Weimar; Goethes og Schillers by. Dette for at markere, at det nu var en anden tradition end den preussisk militære man forbandt sig med. Men ét var de gode intentioner. Et andet at hele det administrationsapparat og skolevæsen, retssystem og militær, som skulle føre landet ind i demokratiet, hørte hjemme i fortiden og forholdt sig med al mulig skepsis til den nye republik. Politiske partier var der ganske vist ingen mangel på, men det eneste store med befæstet demokratisk holdning var Socialdemokratiet, der havde været i opposition til rigets styre i kejsertidens sidste halvhundrede år, men som nu i den demokratiske æra sad i regering med skiftende koalitionspartnere. Afgørende og politisk kreativ indflydelse blev det nu ikke til, og eftertidens dom har været hård. Man var for naiv og, siger historikeren Golo Mann ( ): Overlod tro mod de parlamentariske spilleregler republikken til dem, der ikke ville dens bedste, først dens lunkne venner, derefter dens åbenlyse fjender. Ebert, den af Nationalforsamlingen valgte socialdemokratiske rigspræsident forblev i embedet, men måtte stå over partierne og sled sig op i en em af direkte eller fordækt fjendtlighed. TO KUPFORSØG To gange slog antiparlamentarismen ud i kupforsøg. Begge dilettantiske, men også angivende for stemninger i dele af befolkningen. Militærfolk med forestillinger om et konservativt, antikapitalistisk styre, hvis mål fortaber sig i det uvisse, men ledet af en glødende nationalist, Wolfgang Kapp ( ), og med en vis fremgang i oprørets indledende fase, da militæret på beslutning af von Seckt nægtede at skride ind. Det blev dog hurtigt kvalt, da regeringen skred til at erklære generalstrejke, og Berlin, der var en rød by, resolut eftertyskland i 1920 erne 12

13 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne kom opfordringen og lod alt gå i stå. Også oprøret. Senere gentager fænomenet sig. Denne gang i Bayern, reaktionens arnested. Her i München sætter en mindre gruppe mænd, der har startet noget, de kalder Det Nationalsocialistiske Arbejderparti, sig i bevægelse med en af verdenskrigens koryfæer, General Erich Ludendorff ( ) i spidsen. Målet er at overtage styret i Bayern og så gå videre derfra. Igen holder hæren eller Reichwehr, som betegnelsen lød, sig passiv. Men inden rebellerne når Odeonplatz, standses de af politiets skudsalver. Femten falder, og lederen Adolf Hitler ( ) sættes i fængsel, hvor han forfatter sit politiske programskrift Mein Kampf. Året er GADEKAMPE OG ATTENTATER Ud over disse direkte forsøg på magtovertagelse præges tiden af konstant politisk uro. Hjemvendte frontkæmpere, prægede af skyttegravenes forrående vilkår, sluttede sig til de forskellige politisk orienterede, såkaldte frikorps, hvor de fandt en slags identitetsbekræftelse og kammeratskab, og hvor de fik afløb for deres sociale frustrationer og den forvirrede politiske fanatisme, der udsprang deraf. Blodsudgydelserne tog deres begyndelse allerede straks i det nye år efter krigsafslutningen. Det var dog hverken frikorpsfolk eller politiske lejemordere, der indledte blodsudgydelserne, men officerer fra Reichwehr. Den 15. januar 1919 likviderede de to fremtrædende kommunister. Karl Liebknecht ( ), der i de tumultariske novemberdage omkring våbenhvilen fra Berlinerslottets balkon havde udråbt Tyskland som Sovjetstat. Og Rosa Luxemburg ( ), der efter at være blevet tævet halvt til døde blev skudt en kugle for panden og smidt i Landwehrkanal fra Liechenstein Brücke, hvor der den dag i dag lægges blomster på stedet. Samtidige optællinger siger, at et par og tyve mord blev begået af venstrefløjsfolk og 354 af højrefløjen. Ofrene var ikke mindst de, der ansås som ansvarlige for fredsafslutningen. Således finansminister og udenrigsminister Walther Rathenau ( ), der ud over at være, hvad man kaldte opfyldelsespolitiker - gående ind for opfyldelse af Versaillestraktatens betingelser - også gjorde sig skyld i at være jøde! 13

14 ARBEJDSLØSHEDEN OG MIDDELSTANDENS FORARMELSE Følgerne af den økonomiske ruin var naturligvis, at en tilsvarende katastrofe indtraf på arbejdsmarkedet og ramte meget forskelligt i de forskellige samfundslag. Overklassen klarede sig. Fast ejendom og andre egentlige værdier. Der var nok at trække på og intet afgørende at miste. Som der heller ikke var det for deres modsætning, proletarerne, der heller ikke havde noget at miste, og som ikke forventede sig meget andet af skæbnen end ugunst, og derfor lakonisk stillede sig op i suppekøen for en nødration, inden turen gik til slaggedyngerne i håb om kul nok til næste aften. Men de, der egentlig ramtes, var mellemstanden. Embedsmanden, den småhandlende, den butiksansatte, pensionisten. Den såkaldte lille mand. Folk der efter slidsomme år havde så meget på kistebunden, at der var mulighed for at hjælpe en søn eller datter længere frem og højere op, end de selv var nået. Men som nu måtte se alt - pist væk! Ham var det, fortæller en af det sovjetstyre, som netop samtidig var under etablering, Leo Trotzki, at vi satte vor lid til. Når der engang indtraf en forarmelse af de vesteuropæiske samfunds - og da først og fremmest den tyske middelstand, ville den store forbrødring mellem arbejdere og småborgere finde sted og dermed skabe grundlaget for en kommunistisk revolution. tyskland i 1920 erne Men det skulle nu vise sig at gå ganske anderledes. For den pæne mand, bedsteborgeren, solidariserer sig ikke med proletariatet. Men finder i stedet sit ståsted i et parti, der tilbyder radikale løsninger på den aktuelle misere, men vel at mærke byggende på klassiske værdier som Gud, Konge og Fædreland. I klasse hermed, men et trin længere nede, er så endelig flipproletaren. Kommisen, kassedamen, kontoristen og alle de anonyme, der støtter selvagtelsen ved at gå på arbejde i skjorte og flip og ikke i kedeldragt og træsko. I romanen Lille mand, hvad nu? (Kleiner Man - was nun?) fra 1932 portrætterer Hans Fallada ( ) med Hannes Pinneberg et sådant menneske, som han sidder der i tomrummet mellem klasserne 14

15 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne og ræsonnerer med sin kone over deres situation: Ulykken er, siger han, at folk som du og jeg ikke hører til nogen steder. Der er ingen, vi hører sammen med. Arbejderne ser ned på os, fordi vi gerne vil være finere end dem og for det meste har endnu dårligere råd end de. Og borgerskabet ja, de foragter os endnu mere, end de foragter de rigtige arbejdere. I virkeligheden er vi hverken fugl eller fisk! Hvis jeg var arbejder, så havde jeg ikke alene min organisation at falde tilbage på, men jeg havde også kammerater. Hvis du var arbejderkone, så ville du altid kunne få råd til en eller anden håndsrækning fra de andre arbejderkoner. Og senere da han tilfældigt ser spejlingen af sig selv i en butiksrude, ser han også sin fattigdom, sådan som andre må se den. Som en skam. Og som noget mistænkeligt. Måske ligefrem strafbart! Hvis han havde været en rigtig vaskeægte, klassebevidst proletar, så havde han kunnet stive sin selvfølelse af ved at knytte næverne og bande over alt det forbandede storborgerrak! Men Pinneberg er kun en lille mand, som engang har drømt om at komme frem i verden og blive noget bedre. Hvem kan vente, at han skal føle anderledes, selvom det stadigt er gået ham værre og værre? WEIMAR TYSKLANDS SIDSTE DAGE I 1924 stabiliseres den almene tilstand i landet. En amerikansk plan gør betalingsbetingelserne tåleligere, og Frankrig og Belgien ophæver Ruhr-besættelsen. Det synes at gå mod lysere tider. Da indtræffer den sorte tirsdag den 29. oktober Børskrakket på New Yorks Wall Street. Med verdenskrise til følge. Og demokratiets endelige sammenbrud i Tyskland. Septembervalget i 1930 havde kolossal deltagelse, og de to partier, der ville afskaffe demokratiet, kommunisterne og først og fremmest nazisterne, havde stor fremgang. To år tidligere stemte på dem. Nu blev det Og valgets sejrherre Adolf Hitler lagde ikke 15

16 skjul på sine hensigter: Vi er ikke i princippet et parlamentarisk parti - det ville være en modsigelse af hele vort grundsyn - vi er af tvang et parlamentarisk parti, og det, der tvinger os, er forfatningen. Forfatningen tvinger os til at bruge dette middel. Og derfor er den sejr, vi har vundet, ikke andet end erobringen af et nyt våben i vor kamp Det er ikke mandater i parlamentet, vi kæmper for, men når vi erobrer mandater i parlamentet, er det, for at vi en dag skal kunne befri det tyske folk. Nogen tanker om at gentage et forsøg på kup var der dog ikke tale om efter fiaskoen i München i Først når magten var sikret, skulle kuppet ske. Og magten blev sikret i to omgange. Første gang den 30. januar 1933, hvor Hitler kunne lade sig hylde som leder af en koalitionsregering, hvor nazisterne fik tre af 11 ministerposter. Og i anden omgang den 5. marts samme år, hvor der afholdtes endnu et valg for at bekræfte, hvor magten nu lå. Valgdeltagelsen blev enorm. 90%. Trods et enormt propagandaapparat og terrorisering af andre partiers vælgermøder opnåede nazisterne dog stadigvæk ikke et fuldt flertal, men måtte nøjes med 43,9 % af stemmerne. Takket være deres samarbejdspartnere, de konservative tysknationale, kunne der dog dannes regering med knebent flertal. Den blev indsat i Potsdam. Soldaterkongernes by. I garnisonskirken, hvor højtideligheden fandt sted, stod Reichwehr og nazisternes uniformerede korps SA (Sturmabteilung) æresvagt. Det var afløsning for Weimar. tyskland i 1920 erne 16

17 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne EKSPRESSIONISME I Erich Kästners ( ) roman Fabian (1931) har den 32-årige titelfigur Jacob Fabian taget ivrigt del i tidens og byens søde liv. Men at tiderne er blevet hårdere, mærker han også. Han har mistet sin kæreste og sit arbejde, og nu da en ven har begået selvmord, beslutter han sig for at tage tilbage til den by i provinsen, hvorfra han stammer, for at overveje hvem han er, og hvoraf han kommer. Fabian gik ned ad Heerstrasse, forbi garnisonskirken og kasernen. Den runde, grusede plads foran kirken var tom. Hvornår var det dog, at han havde stået her, en soldat blandt tusinde, i lange bukser, med hjelmen på hovedet, rustet til en feltgrå prædiken, en 17-årig, parat til at høre, hvad den tyske Gud lod kundgøre for sine arméer. Han blev stående ved indgangen til den tidligere artillerikaserne og lænede sig op mod jerngitteret. Træd an til appel, geværeksercits, afmarch til nattetjeneste, foredrag om krigslån, lønningsdag. Hvad var der ikke hændt på denne triste kasernegård. Havde han ikke hørt her, hvordan de gamle soldater, før de for tredje eller fjerde gang blev sendt af sted i fuld feltudrustning, væddede et kommisbrød med hinanden om, hvem der ville komme først tilbage? Og var de ikke en uge efter dukket op i lasede uniformer, med en gonoré af ægte Bruxelles-afstamning. Fabian slap gitteret og gik videre forbi den gamle pralende grenader- og infanterikaserne. Her lå haven til skolen, som han i årevis havde siddet i, før han blev gjort bekendt med venstresnoede riffelgange, reliefkikkerter og lavetsvans. Gaden, der førte ned mod byen, var han løbet hemmeligt ned ad om aftenen, hjem til mor, på få minutter. Hvad enten det var skolen, kadetanstalten, lazarettet eller kirken, hvert hus i udkanten af denne by havde været en kaserne. 17

18 Den store grå bygning med de skiferbeklædte, spidse hjørnetårne lå der stadig og så ud, som om den til helt op under taget var fyldt med børnenes bekymringer. Vinduerne i rektors lejlighed var stadig prydet med hvide gardiner, i modsætning til de mange sorte, prunkløse vinduer, bag hvilke klasseværelserne, elevernes opholdsrum, skabsrummene og sovesalene lå. Tidligere havde han altid troet, at det kæmpestore hus på den side, hvor rektors lejlighed lå, måtte synke dybt ned i jorden, så tungtvejende forekom det ham, at der hang gardiner for vinduerne. Han gik ind gennem porten og gik ned ad trapperne. Fra klasseværelserne lød mørke og lyse stemmer. Den tomme gang var fyldt af dem. På førstesalen bølgede korsang og klaverspil. Fabian undgik den brede hovedtrappe, han benyttede den smalle trappe i sidefløjen. To små skoledrenge kom ham i møde. Heinrich! råbte den ene. Du skal straks komme op til Storken og hente stilehæfterne. Han kan vel vente lidt, sagde Heinrich og gik krampagtigt langsomt gennem den svingende glasdør. Storken, tænkte Fabian, intet har forandret sig. Det var stadig de samme lærere, øgenavnene have de beholdt. Kun eleverne skiftede. Den ene årgang efter den anden blev opdraget og uddannet. Tidligt om morgenen ringede skolebetjenten. Jagten begyndte: Sovesal, vaskerum, skabsrum, spisesal. De yngste dækkede bord, hentede smørkrukkerne i isskabet og de emaljerede kaffekander i køkkenelevatoren. Jagten gik videre. Opholdsrum, tørre støv af, klasseværelser, undervisning, spisesal. De yngste dækkede middagsbordet. Jagten gik videre: Fritid, havearbejde, fodboldspil, opholdsrum, lektier, klasseværelse, spisesal. De yngste dækkede aftensbordet. Jagten gik videre: Opholdsrum, lektier, vaskerum, sovesal. Gymnasiasterne måtte blive oppe to timer længere og røg cigaretter i haven. Intet havde forandret sig, kun årgangene skiftede. ekspressionisme Fabian stod på tredje sal og åbnede døren til aulaen. Morgenandagt, aftenandagt, orgelspil, kejserens fødselsdag, mindehøjtideligheden for Sedan, for slaget ved Tannenberg, flaget hejst på tårnet, eksamenskarakterer, afsked med hjemsendelse af de indkaldte, åbning af krigsdeltagerkursus, hele tiden orgelspil og festtaler fulde af fromhed og værdighed. 18

19 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne Enighed og ret og frihed var podet ind i dette rums atmosfære. Mon det stadig som tidligere var sådan, at man skulle stå ret, når en lærer kom forbi? Det opgør, den hjemvendte Hans Faber i skolestuen tager med sin opdragelse, med de chauvinistiske normer og nationalistiske idealer, som samfundet satte for ham og hans generation, og de ofre en meningsløs krig krævede af ungdommen, sætter i 1920 erne præg på hele det tyske åndsliv og kunst. Malerkunsten, litteraturen og filmen. Og kommer for alle tre kunstarter til at betyde et stærkt ekspressionistisk præg. Ekspressionismen er så gammel som kunsthistorien selv, men nu altså med øget vitalitet. Mennesket råber på sin sjæl, hele tidsalderen bliver et eneste nødens skrig, hedder det hos skribenten Hermann Bahr ( ). Og tilsvarende hos maleren Max Beckmann ( ): Vi må tage del i den store elendighed, som skal komme. Vi må blotlægge vore hjerter og nerver for skrigene fra det bedragne folk, som man har løjet for. Mens maleriet i Tyskland havde været ekspressionistisk bestemt allerede fra århundredets begyndelse, kommer nedslaget i filmen først omkring verdenskrigens udbrud og erfaringerne under den. Paul Wegeners ( ) Studenten fra Prag (Der student von Prag) fra 1913 regnes for tidligste forsøg. Men som det egentlige gennembrud regnes Robert Wienes ( ) Doktor Caligaris Kabinet (Das Cabinet des Dr. Caligari, 1919). Manuskriptet skyldtes Østrig-ungareren Hans Janowitz ( ) og østrigeren Carl Mayer ( ). De to mødtes tilfældigt i den umiddelbare efterkrigstids malstrøm og sammenholdt deres frontoplevelser og erfaringer i det hele taget. Mayer havde således efter granatchok opholdt sig på en psykiatrisk klinik behersket af en tyrannisk overlæge. Og Janowitz gik rundt med nogle forvirrede forestillinger om at have været tæt på et seksualmord en november nat i en af Hamburgs tågesvøbte parker. Lagt sammen havde de mere end en pitch til historien om den sindssyge, herskesyge hospitalsdirektør Dr. Caligari, der under hypnose sender sine patienter ud på natlige ugerninger. Akkurat ligesom Tysklands autokratiske kejser og militærstat havde suggereret folket til at gå ud i en morde- 19

20 risk krig. Det var i alt fald forfatternes mening med historien. Men under indspilningen af filmen skete der det, at der mod forfatternes vilje efter forslag fra Fritz Lang ( ) blev lagt en ramme om den. En prolog og en epilog, der vender op og ned på budskabet. For det, rammen fortæller, er, at hospitalsdirektøren er den eneste sunde i en verden af gale. Og at forestillingen om, at han skulle være en afsindig, forførerisk forbryder, blot er spind af en syg fantasi. Opgøret med autoriteten er ved hjælp af rammen blevet til en bekræftelse af den. Og det udfoldes jo umiskendeligt deroppe på lærredet for os selv at se. Thi mens rammen, der udspilles i hospitalets park, hvor en psykisk nedbrudt svækling forklarer en lidelsesfælle om hospitalsdirektørens misgerninger, er holdt i en traditionel, genkendelig naturalistisk stil, udspilles det, han fortæller selve Janowitz og Mayers oprindelige historie i et forvredet univers, som på ekspressionistisk vis bliver til spejlinger af syge forestillinger, som vi tilskuere kan se er alt andet end troværdige. Med andre ord: Historien er vendt på hovedet! Das Cabinet des Dr. Caligari, Robert Wiene Foto: Willy Hameister / Decla-Bioscop AG ekspressionisme 20

21 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ tyske film fra 1920 erne Der er imidlertid de, der mener anderledes. Rammen ændrer intet, hævdes det herfra. Tværtimod bekræfter den netop den historie, som den omslutter. Og det gør den ved at slå bro mellem filmen og dens publikum. Som han sidder der i parken, den gale, og fortæller en medpatient, at hospitalsdirektøren er en forbryder, henvender han sig samtidig til os andre nede i biografsalen, mens vi vantro lytter til ham og må spørge os selv, hvor gal og paranoid den gale er. Men filmen lader os ikke blive ved det. Manden er vitterlig ude af den. Men hans historie har vi jo dog set. Sandt nok forvreden og eksalteret. Men immervæk findende sted. Derfor må vi også lytte til ham. Det, han fortæller, ligner måske ikke virkeligheden, sådan som vi kender den. Men er til gengæld virkeligheden, sådan som virkeligheden i virkeligheden er! Det er ikke os vanesløvede normale, men nervemennesket, den nedbrudte og overfølsomme, der kan blotlægge skrigene fra det bedragne folk. Det er igen krigserfaringerne, der sætter dagsordenen. Ikke blot hvad kunstens indhold angår, men også når det drejer sig om formen. Om stilen. Om det ekspressionistiske udtryk. For filmens vedkommende har inspirationen mange rødder. For det visuelles vedkommende således fra teatret. Fra tidens store navn i den forbindelse. Fra Max Reinhardt ( ) for hvem scenebilledet er fuldt så vigtigt, som hvad skuespillere har at gøre. For det er igennem det, at idé og grundstemning skal formidles. Samstemmig hermed hævder Hermann Warm ( ), der sammen med Walter Röhrig ( ) skabte Caligaris scenografi, at film må blive grafik. Det som netop Caligari fører ud i yderste konsekvens, hvor skuespillerne ligefrem fældes ind i et grafisk billede, hvor alt er tegnet og malet. Således også de skygger der falder over settet. Det fortælles i øvrigt, at det sidste var en dyd af nødvendighed. Studiet havde brugt sin tildeling af el, der på det tidspunkt var yderst sparsom; men hvad herregud! I stilens ånd fattede man om penslen. Men hvad enten eller: Bestræbelsen gik på at harmonisere samtlige faktorer i billedet, således at spil, kostumering, dekoration, lyssætning og kameragang så at sige ekkoer hinanden. Endnu et træk er gennemgående i disse ekspressionistiske film, og det 21

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal Filmisk litteratur historie mimi olsen neel schucany Gyldendal eksempel Krig og mellemkrigstid Ekspressionisme 1914-1945 Ismer fra ca. 1905-1925 I perioden under og efter 1. verdenskrig finder vi en mangfoldighed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Indhold. Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123. Kongen 161

Indhold. Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123. Kongen 161 Indhold Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123 Ordet 133 Kongen 161 »Og alle dem, der dansede, blev anset for at være gale af dem, der ikke kunne høre musikken.«fr. Nietzsche Forord Mit

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.10 Matt 11,2-10 Temaet for gudstjenesten her på 3.søndag i advent er

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER

JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER . JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER GÅR OVER I SYGELIGE FORHOLD TIL GULE TING. DE SIGER

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83 Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, 71.5-6, 83 Vi kender det så godt: at noget kan være for sent. Helt banalt kan man sidde der ved færgelejet og se bagstavnen af færgen forsvinde ud på vandet. Man kan komme

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere