Sorø-Stenlille trin 1

Transkript

1 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008

2 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008 Ref J NLR A(1) Version 1 Dato Udarbejdet af NLR/LIC Kontrolleret af KCH/LLN Godkendt af NLR Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Sorø-Stenlille kortlægningsområde 2 3. Arealanvendelse 3 4. Grundvandsmagasiner og dæklag 5 5. Vandets strømning 7 6. Grundvandets kvalitet Udpegning af sårbare områder Forslag til trin Referencer 15 I

4 1. Indledning Det tidligere Vestsjællands Amt har udpeget en række områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Målet er at sikre, at grundvandet også i fremtiden kan bruges som drikkevand efter en simpel vandbehandling 1. For at kunne beskytte grundvandet er det nødvendigt at lave en kortlægning. Kortlægningen giver viden om vandkvaliteten, og om hvor grundvandet dannes 2, og hvordan det strømmer på dets vej fra terræn til vandværkernes kildepladser. Herved giver kortlægningen også viden om, hvor og hvordan vi skal beskytte grundvandet. Kortlægningen gennemføres af de statslige miljøcentre efter retningslinier, der er opstillet af Miljøstyrelsen. Kortlægningen er delt i en række trin: Trin 1 omhandler analyse og opsamling af eksisterende data og eksisterende viden i forhold til grundvandsbeskyttelsen. Trin 1 skal resultere i en udpegning af, hvilke data der mangler for at gennemføre en fuldstændig kortlægning af grundvandets sårbarhed i et givet område. I kortlægningens senere trin indsamles disse manglende data, og der foretages en endelig udpegning af sårbare områder. Endelig udarbejder miljøcentrene på grundlag af resultaterne fra kortlægningen forslag til beskyttelse af grundvandet. Herefter afleveres kortlægningen til kommunen (kommunerne), der er ansvarlig for, sammen med vandværker og øvrige interessenter, at udarbejde indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Et af de områder, det tidligere Vestsjællands Amt udpegede som indsatsområder for grundvandsbeskyttelsen, er beliggende omkring Sorø og Stenlille. I dette område, der benævnes Sorø-Stenlille kortlægningsområde, har Miljøcenter Nykøbing F i 2007 igangsat kortlægningens trin 1. Miljøcenter Roskilde har bistået Miljøcenter Nykøbing F med at styre kortlægningen, og det praktiske arbejde med trin 1 kortlægningen er udført af rådgivningsfirmaet Rambøll. Arbejdet har omfattet følgende: Et litteraturstudium med sammenstilling af tidligere tolkninger (rapporteret i /1/). Indsamling og præsentation af eksisterende data fra blandt andet offentlige databaser, vandværkerne i kortlægningsområdet, Sorø Kommune og Region Sjælland (rapporteret i /2/) Opstilling af en tolkningsmodel for grundvandets strømning og sårbarhed og udpegning af områder, hvor tolkningsmodellen er usikker (rapporteret i /3/). Forslag til undersøgelser i kortlægningens trin 2 med henblik på at afklare de identificerede usikkerheder (rapporteret i /3/). 1 Simpel vandbehandling omfatter iltning og sandfiltrering. 2 Grundvand dannes, hvor der siver vand ned fra terræn (planternes rodzone) til grundsmagasiner, der er geologiske lag, hvori grundvandets let kan strømme (f.eks. sandlag og gruslag). 1/16 1/15

5 Ved projektets start oprettede Miljøcentrene en følgegruppe med deltagelse fra Sorø Kommune, Sorø Kommunale Vandværk, De Private Vandværker, Landbrugsorganisationerne, Region Sjælland, Råstofindustrien (v/di), Stiftelsen Sorø Akademi og Danmarks Naturfredningsforening. Følgegruppen har deltaget i en temadag, hvor foreløbige resultater og tolkninger blev fremlagt og diskuteret, og følgegruppen vil ligeledes få præsenteret trin 1 kortlægningens endelige resultater og forslag til kortlægningens trin 2 på et møde i december Der har også været afholdt et orienteringsmøde for alle vandværkerne i kortlægningsområdet med præsentation af kortlægningsprojektet, af foreløbige resultater og tolkninger og af behovet for data. Efterfølgende har vandværkerne, Sorø Kommune og Region Sjælland ydet vigtige bidrag i forbindelse med indsamlingen af eksisterende data. I denne resumerapport præsenteres resultaterne af trin 1 kortlægningen. Efter en beskrivelse i kapitel 2 af Sorø-Stenlille kortlægningsområde og vandindvindingen i området følger i kapitel 3 en kort beskrivelse af arealanvendelsen med fokus på forhold, der kan have positiv eller negativ indflydelse på grundvandets kvalitet. Herefter følger beskrivelser af grundvandsmagasiner og dæklag (kapitel 4), vandets strømning (kapitel 5) og vandkvalitet (kapitel 6) samt af den foreløbige udpegning af sårbare områder, der er foretaget (kapitel 7). Endelig omhandler kapitel 8 forslag til aktiviteter i kortlægningens trin Sorø-Stenlille kortlægningsområde Sorø-Stenlille kortlægningsområde har et areal på 126 km 2. Hele kortlægningsområdet ligger i Sorø Kommune og omfatter store dele af de tidligere kommuner Sorø og Stenlille. Kortlægningsområdet er vist i figur 1. Ud over kortlægningsområdet er der i figur 1 også vist en 1 km bred bufferzone omkring kortlægningsområdet. For at sikre, at tolkningerne af sårbarhed m.v. er pålidelige helt ud til grænsen for kortlægningsområdet, er der også indsamlet og tolket data i bufferzonen. Der er i kortlægningsområdet inklusive bufferzonen 10 almene vandværker, der til sammen indvinder ca. 1,2 millioner m 3 vand årligt svarende til deres samlede tilladelse. Ud over de almene vandværker findes enkelte mindre ikke-almene vandværker, indvinding til gartneri og markvanding samt indvinding til industri. Endelig findes der en række enkeltvandforsyninger (private boringer og brønde) i området. 2/16 2/15

6 Figur 1 Sorø-Stenlille kortlægningsområde med 1 km bufferzone og placering af almene vandværker. 3. Arealanvendelse Sorø-Stenlille kortlægningsområde er præget af landbrug men indeholder også ret betydelige skovområder samt søer og vådområder. Sorø og Frederiksberg udgør de største byområder. Et tredje større byområde, Stenlille, ligger i bufferzonen. Den overordnede arealanvendelse for kortlægningsområdet inklusive bufferzone er vist i figur 2 og fordelingen mellem forskellige arealanvendelser inden for selve kortlægningsområdet er opgjort i tabel 1. Ud over den overordnede arealanvendelse er der i kortlægningen blandt andet set på råstofområder og råstofindvinding, skovarealer og naturområder, landbrugsarealer, 3/16 3/15

7 herunder blandt andet dyrkningsgrad, husdyrbesætninger og særligt intensivt sprøjtede arealer, samt punktkilder til forurening af grundvandet. Tabel 1 Overordnet fordeling af arealanvendelsen i kortlægningsområdet. Betegnelse Km 2 % 1. Landbrug og lav bevoksning 81,8 63,5 2. Skov 19,0 14,5 3. Bebygget område 10,1 7,6 4. Sø og vandløb 7,1 5,6 5. Vådområde og mose 3,5 2,8 6. Vej og jernbane 3,6 5,6 7. Uklassificeret 1,2 0,9 126,2 100 Figur 2 Overordnet arealanvendelse i kortlægningsområdet inklusive bufferzone. 4/16 4/15

8 I området omkring Sorø og Munke Bjergby ligger et af Region Sjællands regionale råstofindvindingsområder for sand, grus og sten. Arealerne, der er udlagt som regionale graveområder i regionens råstofplan, er vist på figur 2. Der graves i dag i ca. 15 grusgrave, hvorfra der i 2007 blev indvundet m 3 sand, grus og sten. Skove og naturområder i form af søer, vandløb, vådområder, moser og enge kan have en beskyttende effekt over for påvirkninger af grundvandet fra overfladen. Større skove og naturområder ses på kortet i figur 2. Egentlige landbrugsarealer udgør 61 % af kortlægningsområdets samlede areal. Dyrkningsgraden 3 er høj i hele området med enkelte undtagelser. Antallet af husdyr i forhold til landbrugsarealets størrelse er typisk for Sjælland, det vil sige relativt lavt sammenlignet med de vestligere dele af landet. Der er få husdyrbesætninger i kortlægningsområdets sydligste dele og mellem Sorø og Munke Bjergby. Ellers er husdyrbesætningerne jævnt fordelt i området. Korn og frø er langt den mest udbredte afgrødetype med vinterhvede og vårbyg som de mest dominerende afgrøder. Den gennemsnitlige behandling med pesticider er relativt høj, primært på grund af den høje dyrkningsgrad og den høje andel af vinterhvede, der er relativt behandlingskrævende. Det skal dog bemærkes, at de mest behandlingskrævende afgrødetyper: Roer, ærter, kartofler, kløver, grønsager, træfrugt/frugt og bær samt juletræer kun dækker tilsammen 6 % af det opdyrkede areal i kortlægningsområdet. Behandlingen med pesticider er jævnt fordelt over landbrugsarealerne i hele kortlægningsområdet. 4. Grundvandsmagasiner og dæklag Landskabet i Sorø-Stenlille området fremstår dels som et småbakket morænelandskab skabt af isens bevægelser i sidste istid, dels som sandede bakker og dalstrøg skabt af smeltevand i sidste istid. Under jordoverfladen ses sand- og lerlag fra istiderne og i større dybde også lag fra før istiderne, hvor Danmark var dækket af hav. Der er opstillet en geologisk model for Sorø-Stenlille kortlægningsområde. Viden om geologien i undergrunden kommer især fra boringer men også fra geofysiske målinger og anden viden om, hvordan landskabet er opstået. På baggrund af disse oplysninger er der lavet en tredimensionel computermodel for geologien. Figur 3 viser et forenklet snit gennem undergrundet i området. Snittet viser, hvordan lagene er fordelt i undergrunden i hele Sorø-Stenlille kortlægningsområde. Nederst findes lag fra før istiderne, de såkaldte prækvartære lag. Disse lag kaldes dels Lellinge grønsandskalk og Kerteminde mergel. Lellinge grønsandskalk udgør et grundvandsmagasin, det vil sige et lag, hvor grundvandet strømmer let, og hvorfra der kan oppumpes vand. Der sker imidlertid ingen oppumpning fra grundvandsmagasinet i Lellinge grønsandskalk. Det skyldes dels, at laget ligger dybt, dels at vandkvaliteten sandsynligvis er dårlig, blandt andet med for højt indhold af klorid. Kerte- 3 Dyrkningsgraden viser hvor stor en procentdel af markernes areal, der er opdyrket. 5/16 5/15

9 minde mergel udgør i modsætning til Lellinge grønsandskalk ikke et grundvandsmagasin, hvorfra der kan oppumpes vand. Det udgør i stedet et vandbremsende lag, et dæklag. Figur 3 Principskitse for de geologiske lag i Sorø-Stenlille kortlægningsområde. De røde lag er sandlag, der udgør større eller mindre grundvandsmagasiner. De brune lag er lerlag, der ligger som beskyttende dæklag over og mellem grundvandsmagasinerne. De blå lag er lag, der er ældre end istiderne. De almene vandværker i området indvinder grundvand fra Sand 2 og Sand 3. Lagene ovenover de prækvartære lag kaldes de kvartære lag. De er dannet i Kvartærtiden under istiderne. Tykkelsen af de kvartære lag veksler mellem 40 og 130 meter. I de fleste områder er lerlag de dominerende lag, men der findes også sandlag overalt i området. Som det fremgår af figur 2, kan sandlagene dybdemæssigt inddeles i fire større lag, Sand 1, Sand 2, Sand 3 og Sand 4. Disse sandlag er alle grundvandsmagasiner, men det er kun Sand 2 og Sand 3, der har indvindingsmæssig betydning. De forskellige lerlag, der ligger over grundvandsmagasinerne, beskytter grundvandet over for påvirkninger fra overfladen. Tykkelsen af lerlag over et grundvandsmagasin giver derfor et mål for den geologiske beskyttelse af grundvandsmagasinet. I figur 4 er der vist kort over tykkelsen af beskyttende lerlag over de to sandmagasiner, hvorfra der primært indvindes grundvand. Der er vist tykkelsen af reducerede lerlag. Det skyldes, at oxiderede (iltede) lerlag ikke yder beskyttelse mod nedsivning af nitrat og derfor ikke regnes med i den beskyttende lertykkelse. Den geologiske beskyttelse af Sand 2 grundvandsmagasinet er moderat til dårlig i store dele af kortlægningsområdet. Specielt er der områder vest for Frederiksberg, omkring Munke Bjergby og ved Stenlille, hvor lerdækket yder en dårlig beskyttelse 6/16 6/15

10 af Sand 2 grundvandsmagasinet. Den geologiske beskyttelse af Sand 3 grundvandsmagasinet er generelt moderat til god. Figur 4 Samlet tykkelse af reduceret ler over Sand 2 og Sand 3 grundvandsmagasinerne. I forhold til nedsivning af nitrat forventes 0-5 meter lerdække at give dårlig beskyttelse, 5-15 m lerdække nogen beskyttelse og mere end 15 meter lerdække god beskyttelse. I forhold til pesticider og lignende miljøfremmede stoffer forventes 0-15 meter lerdække at give dårlig beskyttelse, m lerdække nogen beskyttelse og mere end 30 meter lerdække god beskyttelse. Der er stor forskel på hvor sikker fastlæggelsen af den geologiske beskyttelse er i forskellige dele af kortlægningsområdet. Det skyldes dels, at der er forskelle i datadækningen med boringer og geofysik, dels at der også er forskelle i, hvor komplicerede de geologiske forhold er i forskellige områder. 5. Vandets strømning Sorø-Stenlille Kortlægningsområde er beliggende midt på Sjælland, i et område hvorfra en række af Sjællands store vandløb udspringer. Samtidig har området en kompliceret geologiske opbygning med mange grundvandsmagasiner. Dette betyder, at det er vanskeligt at beskrive vandets strømning i området, men også at en forståelse af vandets strømning er altafgørende i forbindelse med en udpegning af sårbare 7/16 7/15

11 områder, hvor der skal tages særlige tiltag for at beskytte grundvandet. Datagrundlaget for beskrivelsen af vandets strømning lader en del tilbage at ønske. Specielt mangler der gode data for afstrømningen i vandløbene, men også data for vandets strømning i grundvandsmagasinerne har betydelige mangler i nogle områder. I kortlægningen er der i det omfang, der har været tilgængelige data, set på afstrømningen i vandløb og på vandudvekslingen mellem grundvand og vandløb. Ellers er der især fokuseret på grundvandsdannelse og vandets strømning i grundvandsmagasinerne, hvor datagrundlaget har været noget bedre. I grundvandsmagasiner, hvor vandet strømmer let, er strømningsretningen hovedsagelig vandret. I modsætning hertil sker strømningen i vandbremsende dæklag overvejende lodret. Det er ikke alle steder i Sorø-Stenlille Kortlægningsområde, at der dannes lige meget nyt grundvand ved lodret strømning ned gennem dæklagene til grundvandsmagasinerne. Variationerne i grundvandsdannelsens størrelse skyldes dels variationer i dæklagenes vandbremsende egenskaber, dels (især) variationer i de trykforskelle, der driver vandets strømning. I højdedrag er vandtrykket i dæklagene (øverste frie vandspejl) ofte markant højere end vandtrykket (potentialet) i de underliggende grundvandsmagasiner. Derfor sker der en relativt stor grundvandsdannelse her. Omvendt kan vandstrømningen under dalområder være opadrettet, fordi vandtrykket er højere i grundvandsmagasinet end i dæklagene. Figur 5 Principskitse over grundvandets strømning. I højdedrag sker den største grundvandsdannelse, mens der i dale kan være opadrettet strømning. I grundvandsmagasinerne strømmer vandet fra områder med højt tryk (potentiale) mod områder med lavere tryk. B1, B2 og B3 er tre tænkte vandforsyningsboringer filtersat i henholdsvis Sand 2, Sand 3 og Sand 3. Bemærk de komplicerede strømningsveje fra terræn til de tre boringer. 8/16 8/15

12 I grundvandsmagasinerne strømmer vandet også fra områder med højere tryk (potentiale) mod områder med lavere tryk. De højeste trykniveauer forekommer i højdedragene med stor grundvandsdannelse og de laveste trykniveauer forekommer, hvor vandløb og søer dræner grundvandsmagasinerne. I figur 5 ses en principskitse af grundvandets strømning i Sorø-Stenlille Kortlægningsområde baseret på den geologiske principskitse fra figur 3. Som det fremgår af figuren, er grundvandets strømning meget kompliceret på grund af de mange grundvandsmagasiner og på grund af de store forskelle i grundvandsdannelse. Der er markeret tre tænkte indvindingsboringer, der indvinder fra Sand 2 eller Sand 3. Som det fremgår af figuren er vandets strømningsveje mangeartede mellem terræn og indvindingsboringerne. Figur 6 Relativ grundvandsdannelse til Sand 2 grundvandsmagasinet. Fordelingen er baseret på trykgradienten mellem øverste frie vandspejl (trykniveauet i dæklagene over magasinet) og potentialet i Sand 2. I figur 6 ses et kort over trykgradienten mellem vandet i de øvre dæklag (øverste frie vandspejl) og Sand 2 grundvandsmagasinet. Hvis det forudsættes, at dæklage- 9/16 9/15

13 nes vandbremsende egenskaber er ensartede i hele kortlægningsområdet, giver figur 6 et billede af fordelingen af grundvandsdannelsen i kortlægningsområdet. I områder med stor nedadrettet gradient sker der en stor grundvandsdannelse, mens der i områder med opadrettet gradient er opadrettet strømning fra grundvandsmagasin mod terræn. I områder med opadrettet gradient annullerer den opadrettede grundvandsstrømning en eventuel geologisk betinget sårbarhed for grundvandsmagasinerne. Det er ikke umiddelbart muligt at tegne et kort svarende til figur 6 for grundvandsdannelsen til Sand 3 grundvandsmagasinet. Det skyldes de meget komplicerede strømningsveje fra terræn til Sand 3, som fremgår af figur 5. Den mest pålidelige måde at få et billede af grundvandsdannelsen til Sand 3 (og til at få et mere pålideligt billede af grundvandsdannelsen til Sand 2) er ved hjælp af en computermodel for grundvandets strømning. Figur 7 Grundvandets potentiale i Sand 2 og Sand 3 grundvandsmagasinerne. Grundvandet strømmer vinkelret på potentialelinierne fra områder med højt potentiale mod områder med lavere potentiale. I figur 7 ses kort over grundvandets trykniveau i de Sand 2 og Sand 3 grundvandsmagasinerne. Potentialekortene viser variationer grundvandets trykniveau. Da vandet strømmer fra højere tryk mod lavere tryk, er grundvandets strømning vinkelret på potentialelinierne på kortene. På kortene er der også markeret grundvandsskel, 10/16 10/15

14 det vil sige skel, hvor grundvandet på den ene side strømmer en vej, og på den anden side en anden vej. 6. Grundvandets kvalitet Bedømmelsen af grundvandets kvalitet er baseret på vurdering af en række kemiske egenskaber for grundvandet. Der ses både på grundvandets naturlige kemiske sammensætning og på forekomst af miljøfremmede stoffer. Ved vurderingen af den naturlige grundvandskemi ses der på, om grundvandet indeholder stoffer, der kan være problematiske i vandværkernes vandbehandling, give smagsmæssige problemer eller være direkte sundhedsskadelige. Den naturlige grundvandskemi kan også give en indikation af, om grundvandsmagasinet er sårbart, på vej til at blive sårbart eller fremtræder velbeskyttet. Forekomst af miljøfremmede stoffer, f.eks. pesticider, i et grundvandsmagasin viser naturligvis en sårbarhed for magasinet. Datagrundlaget for de grundvandskemiske tolkninger er ligesom datagrundlaget for geologien og for vandets strømning af vekslende kvalitet, både geografisk i kortlægningsområdet og mellem de forskellige grundvandsmagasiner. Der er således en del områder, hvor tolkningerne bygger på et meget spredt datagrundlag. Generelt viser grundvandskemien i kortlægningsområdet, at der i alle grundvandsmagasiner er tale om en calcium-bicarbonat vandtype (vandtype, der er i ligevægt med jordlagenes indhold af kalk), med få variationer i calcium indholdet. Grundvandet er i ingen af Sand 1, Sand 2 eller Sand 3 magasinerne saltvandspåvirket, og risikoen for optrængning af gammelt havvand som følge af vandindvinding betragtes som lille. I de øverste sandmagasiner (Sand 1), som består af ikke sammenhængende sandlegemer, er der generelt tale om oxideret til svagt reduceret grundvand. Der er fund af nitrat og pesticider i flere boringer, og der er i alle boringer tale om indikationer på fremadskridende iltnings- og nitratfront. Ligeledes er enkelte boringer påvirket af salt fra overfladen, som sandsynligvis stammer fra vejsaltning. Der er således kemisk set ingen tvivl om, at de Sand 1 magasiner, hvorfra der foreligger kemidata, er sårbare. I Sand 2 grundvandsmagasinet er grundvandet generelt svagt reduceret. Der er ingen fund af nitrat og pesticider, og der er kun forhøjede sulfat indhold i området ved Munke Bjergby, hvor der sandsynligvis er direkte kontakt mellem Sand 1 og Sand 2 og ved Dianalund uden for kortlægningsområdet. NVOC indholdet er generelt lavt og der sker ingen, eller kun en lav grad af ionbytning. Grundvandskvaliteten i Sand 2 er derfor generel god, og magasinet fremstår kemisk set ikke som specielt sårbart. Sand 3 grundvandsmagasinet er især i den nordvestlige del af kortlægningsområdet reduceret til stærkt reduceret uden indhold af nitrat og kun lave indhold af sulfat. Grundvandet er i området ionbyttet og i enkelte boringer er der påvist kraftig ion- 11/16 11/15

15 bytning, som dog ikke giver anledning til problemer med natrium. Der er ligeledes i den nordvestlige del af området påvist relativt høje indhold af NVOC. I den sydlige del af kortlægningsområdet ved Sorø og Frederiksberg er der i Sand 3 generelt svagt reducerede forhold med enkelte forekomster af reduceret til stærkt reduceret grundvand. Der er her ikke forhøjede NVOC indhold og grundvandet er generelt ikke ionbyttet. Der er i enkelte boringer lettere forhøjede indhold af sulfat, og der er fund af pesticider i flere boringer. Generelt er grundvandskvaliteten i Sand 3 god, og magasinet fremstår kemisk set generelt som velbeskyttet med undtagelse af området omkring Sorø og Frederiksberg, hvor der fund af pesticider og sulfat. Der er meget få grundvandskemiske data fra Sand 4 og fra Prækvartæret. Grundvandet i Sand 4 er tilsyneladende præget af kraftig ionbytning og eventuelt af forhøjet kloridindhold. Grundvandet i Prækvartæret er tilsyneladende ubrugeligt som drikkevand på grund af højt kloridindhold. 7. Udpegning af sårbare områder Fagområderne geologi, hydrogeologi (vandets strømning) og grundvandskemi er samtolket, og på basis heraf er der foretaget en foreløbig udpegning af sårbare områder. Sårbarhedsudpegningen er usikker i mange områder, og den nøjagtige afgrænsning af sårbare områder er usikker i alle områder på grund af mangler i datagrundlaget. Derfor vises der ingen sårbarhedskort i resumerapporten, men figur 4 og figur 6 giver tilsammen et overordnet billede af sårbarheden for Sand 2 og Sand 3 magasinerne. De mest sårbare områder er områder, hvor der er tyndt lerdække over grundvandsmagasinet, og hvor der samtidig sker en stor grundvandsdannelse. Sådanne områder ses for Sand 2 grundvandsmagasinet især omkring Munke Bjergby, vest og syd for Frederiksberg og ved Stenlille, med områder omkring Munke Bjergby som de mest sårbare. Som nævnt i det foregående kapitel fremtræder grundvandet i Sand 2 kemisk set uden den store sårbarhed. Der er ingen fund af nitrat eller pesticider og kun i det geologisk og hydrogeologisk set mest sårbare område omkring Munke Bjergby er der tegn på påvirkninger af grundvandet fra aktiviteter på overfladen. At der ikke forekommer pesticider i Sand 2 grundvandsmagasinet er med tanke på geologi og hydrogeologi overraskende. En medvirkende forklaring er måske et mangelfuldt datagrundlag. Sand 3 fremtræder geologisk set væsentligt mindre sårbar end Sand 2. Hydrogeologisk er tolkningerne af Sand 3 mere usikre på grund af komplicerede strømningsveje. Samtolkningen af geologi og hydrogeologi udpeger områder omkring Munke Bjergby og ved Frederiksberg som de mest sårbare. 12/16 12/15

16 Generelt er grundvandskvaliteten i Sand 3 god, og magasinet fremstår kemisk set generelt som velbeskyttet med undtagelse af området omkring Sorø og Frederiksberg, hvor der er fund af pesticider og sulfat. Dette er stemmer godt overens med, at Frederiksberg er et af de to udpegede sårbare områder. Til gengæld er det vanskeligt at forklare, hvorfor Sand 3 ved Frederiksberg tilsyneladende er mere sårbart og pesticidpåvirket end Sand 2. Den mest sandsynlige årsag er for få data fra Sand 2 i området. 8. Forslag til trin 2 En vigtig aktivitet i trin 1 kortlægningen har været at identificere datamangler og tolkningsproblemer, der kan have betydning for udpegningen af sårbare områder. Med det for øje er alle erkendte datamangler og tolkningsproblemer opsummeret og derefter prioriteret ud fra en vurdering af deres betydning for tolkning af de grundvandsdannende og sårbare områder. En høj prioritering betyder, at det vurderes at være essentielt for bestemmelsen af udbredelsen af grundvandsdannende og sårbare områder, at der opnås en afklaring af pågældende tolkningsproblem eller usikkerhed. En middel prioritering betyder, at bestemmelsen af udbredelsen af grundvandsdannende og sårbare områder vil blive mere sikker, hvis der opnås en afklaring af pågældende tolkningsproblem eller usikkerhed. En lav prioritering betyder, at pågældende tolkningsproblem eller usikkerhed vurderes ikke at have nogen afgørende betydning for sikkerheden ved bestemmelsen af udbredelsen af grundvandsdannende og sårbare områder På baggrund af prioriteringen er der efterfølgende givet forslag til aktiviteter i fase 2, som kan reducere betydningen af de væsentligste af de erkendte tolkningsproblemer og usikkerheder. Der er ikke givet forslag til afklaring af lavt prioriterede tolkningsproblemer. I tabel 2 følger en liste over de erkendte tolkningsproblemer og datamangler med angivelse af prioritering, samt forslag til afhjælpning af problemerne på stikordsform. Problemer, prioriteringer og løsningsforslag er detaljeret beskrevet i /3/. 13/16 13/15

17 Tabel 2 Erkendte datamangler og tolkningsproblemer. Bemærk, at nummereringen ikke er en prioritering. Nr. Datamangel/tolkningsproblem Prioritering Forslag til trin 2 1 Sammenhæng og tykkelse af Sand 2 magasinet 2 Sammenhæng og tykkelse af andre magasiner 3 Lerdækkets karakter og nøjagtige tykkelse i områder med tynde dæklag 4 Hypotesetest/screning af områder uden geologisk sårbarhed 5 Andre geologiske tolkningsproblemer og usikkerheder, primært vedrørende Prækvartæret Omkring Frederiksberg: Høj Områder med få data: Middel Sand 1: Lav Sand 3: Middel Sand 4: Lav Høj Høj Lav Frederiksberg: Geofysisk kortlægning (MEP) og nye boringer Øvrige områder: Kortlægning i det omfang, der også skal udføres andre aktiviteter i områderne Sand 3: Kortlægning i det omfang, der også skal udføres andre aktiviteter i områderne Geofysisk kortlægning (MEP, evt. PACES) Begrænset geofysisk kortlægning (MEP) samt boringer, der alligevel skal udføres pga. grundvandskemi og potentiale Intet 6 Overordnet vandbalance Høj Indsamling af data jf. de to nedenstående punkter Opstilling af numerisk (computerbaseret) strømningsmodel 7 Afstrømning i vandløb Høj Synkronmåling(er) Evt. indhentning af tidsserier for afstrømningen 8 Usikre områder i potentialekortene Høj (ikke Sand 4) Boringslokalisering Nye boringer Synkronpejlerunde 14/16 14/15

18 9 Grundvandsdannende områder, herunder områder med grundvandsdannelse til indvindinger 10 Områder med dårlig grundvandskemisk datadækning 11 Mulige falske fund af miljøfremmede stoffer 12 Sårbarhed for Sand 2 og Sand 3 ved Frederiksberg Høj Sand 1: Lav Sand 2 + 3: Høj Sand 4: Lav Høj Høj Opstilling af numerisk (computerbaseret) strømningsmodel Sand 2 + 3: Boringslokalisering Nye boringer Vandprøvetagning og analyse Prøvetagning og analyse Kortlægningsaktiviteter sammenfaldende med problem 1, 2, 3, 8 og 10 Scenariekørsler med numerisk strømningsmodel 9. Referencer /1/ Miljøcenter Nykøbing F: Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø- Stenlilleområdet Trin 1, Foreløbig tolkningsmodel. Rambøll, februar /2/ Miljøcenter Nykøbing F: Sorø-Stenlille trin 1. Blok 2: Indsamling og præsentation af eksisterende data. Statusnotat med oplæg til milepæl 4. Rambøll, august /3/ Miljøcenter Nykøbing F: Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø- Stenlilleområdet Trin 1, Hovedrapport: Tolkningsmodel. Rambøll, december /16 15/15