Notat. Demografisk økonomi på ramme området for hjemme- og sygeplejen

Transkript

1 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 3. juni 215 Tlf. dir.: Kontakt: Allan Hjort Notat Demografisk økonomi på ramme 5.52 området for hjemme- og sygeplejen 1. Baggrund I forbindelse med BO1, 215 blev besluttet, at den ny Demografi- & Budgetmodel (DBM) skulle tages i anvendelse ved BO2, 215. I konsekvens af denne beslutning blev der ikke indregnet demografisk økonomi i BO1, hvilket også hang sammen med at den gamle DBM ikke længere præsterede pålidelige demografital. Den ny DBM er nu taget i anvendelse. Dette notat introducerer overordnet til resultaterne med hensyn til demografiens økonomiske konsekvenser på ramme Færre yngre ældre flere ældre ældre Der er godt 9.5 borgere i alderen 6+ årige. Men det er i hovedsagen de ældre i aldersgruppen 8+ årige, der økonomisk gør den væsentligste forskel i årene frem. Denne gruppe tæller godt 3. borgere. I bilag er figurer for Hjemmehjælp, Personlig Pleje og Sygepleje, der viser forskydningen fra færre til flere ældre (brugere) indenfor aldersgrupper. Tendensen er tydelig, at der bliver færre eller samme antal yngre ældre, mens der bliver flere ældre ældre. Det er denne forskydning, der får økonomisk betydning, da de yngre trækker noget færre udgifter, som følge af, at forbruget af nævnte ydelser er på et betydeligt 1 Modellens metode og struktur beskrives ikke, idet dette er beskrevet i et selvstændigt notat i C-SS.

2 lavere niveau end, hvad der er tilfældet for de ældre ældre. I bilag B er som eksempel vist forbruget i 214 af Personlig Pleje (timer pr. år) fordelt på aldersgrupper. Dette mønster ventes også at gælde for perioden Forskydningen i retning af de ældre ældre betyder markant noget for økonomien, da de ældre ældre samtidig bruger langt flere ydelser. Dette er den demografiske konsekvens af de flere ældre. Resultatet er vist i Tabel 1. Tabel 1: Økonomisk konsekvens af ændret demografi 65+ årige I alt Hjemmehjælp,4,3,4,4 1,6 personlig Pleje 3,5 3, 2,6 3,1 12,3 Sygepleje,8,7,7,8 3,1 I alt 4,8 4,1 3,7 4,4 16,9 3. Demografisk efterslæb i udgangspunktet for DBM I 215 er budgettallet på ramme ,5 mio. kr. I forhold til tidligere år skete der en relativ stor budgetnedgang. I 216 stiger tallet atter. Denne enlige nedgang gældende kun for 215 lader sig ikke umiddelbart forklare Hjemmeplejen samlede budget Forskel mellem årene Meget taler for, at denne nedgang skyldes en teknisk fejl i beregningen af den demografiske konsekvens. Der er formodentlig to årsager: - Skønnet i 212 for antal ældre i 215 undervurderede udviklingen - I 212 har man ikke været opmærksom på, at de færre yngre ældre aldergrupper ikke udgiftsmæssigt kunne kompensere for de flere ældre ældre aldersgrupper. De ældre ældre aldersgrupper koster betydeligt mere end de yngre ældre aldersgrupper. I PRISME er ramme 5.52 ifm. BO1 212 justeret ned med 4,8 mio. kr. Teksten fortæller, at justeringen er som følge af en forventet demografi-ændring i 215 med færre udgifter til følge. I 212 var skønnet for 215 at der ville være borgere. Resultat blev imidlertid borgere. En forskel på 1 borgere 2. Realiseret Skønnet Dette regnestykke er rekonstrueret. Tallet 1 fås ved at trække skøn fra Ballerups egen prognose for befolkningsudviklingen fra det realiserede tal, der hentes fra Danmarks Statistik. Det realiserede tal er befolkningen pr. 1. januar. Side 2

3 I ovennævnte tabel ses, at Ballerups skøn i 212 for 215 undervurderede antallet med 1 borgere. I 214 var samme skøn en undervurdering på 5 borgere i 215. Fejlskønnet var således reduceret med 5 pct. Meget taler for, at 212 skønnet ikke i følgende år blev netto-korrigeret i overensstemmelse med nye skøn. I 214 i PRISME aktiveres 212 skønnet og udløser at budgettal 215 justeres ned med 4,8 mio. kr. Rettelig var det 214 skønnet, der skulle have været aktiveret. Fremgangsmåden betinger, at der efterfølgende sker en bagud-kontrol og at en evt. korrektion optages i BO skønnet og nedjusteringen på de 4,8 mio. kr. kan også anskues ud fra den vinkel, at en nedjusteret demografi synes i sit udgangspunkt entydigt at være forkert. Konklusionen peger på, at ramme 5.52 har et demografisk efterslæb på 4,8 mio. kr. Som minimum bør 5% ( svarende til 2,4 mio. kr.) blive tilbageført så det er i overensstemmelse med skønnet for 214. Fremadrettet vil et sådant problem ikke gøre sig gældende, idet DBM genberegner alle BO-år på seneste foreliggende befolkningsprognose. Det sker hvert år. 4. Økonomien på ramme 5.52 i perioden Nuværende budget for 215 for ramme 5.52 danner grundlag for DBM udgangspunkt. DBM har demografisk gennemregnet de budgetposter, der er variable, dvs, påvirkelige overfor den ændrede demografi. I nedenstående figur fremgår rammens sammensætning og udvikling i perioden under indflydelse af demografien. Figur 1: Ramme 5.52: Demografisk udgiftsudvikling Baseline Hjemmeplejen Sygeplejen Udlagte opgaver/plejecentre Frit valg/andre kommuner Demografisk efterslæb Side 3

4 Bilag A Figur 2: Hjemmeplejen: Antal forventede brugere Figur 3: Personlig Pleje: Antal forventede brugere Figur 4: Sygepleje: Antal forventede brugere Side 4

5 Bilag B Figur 4: Forbrug af Personlig Pleje (timer pr. år) fordelt på aldersgrupper. Note: Antal CPR er lig antal unikke borgere pr. år (højre akse) Side 5