FREMTIDENS BISPETORV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS BISPETORV"

Transkript

1 Udviklingsplan i relation til at skabe liv gennem aktiviteter og arrangementer Maj

2 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Aarhus Teater ønsker, at der som led i den igangværende arkitektoniske udvikling af Bispetorv skal skabes nyt liv på torvet gennem en mangfoldighed af kunstneriske, kulturelle, videns-, erhvervs- og handelsmæssige aktiviteter. Derfor har teatret efter aftale med Borgmester Jacob Bundsgaard og Rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz taget initiativ til og bekostet udarbejdelsen af en udviklingsplan for Bispetorv i relation til at skabe liv gennem aktiviteter og arrangementer. Udviklingsplanen er udarbejdet i samarbejde med Have Kommunikation og skitserer tre scenarier for et arrangementsår på Bispetorv, som er tænkt i progressiv forlængelse af hinanden, således at scenarie 1 (sommer 2015 marts 2016) skitserer et scenarie, der kan virkeliggøres allerede i 2015, mens scenarie 2 skitserer, hvordan er arrangementsår kunne se ud i 2016 og scenarie 3 hvordan det kunne se ud i Ambitions- og aktivitetsniveauet er størst i scenarie 3 og større i scenarie 2 end i scenarie 1. Scenarie 1 er lavet med afsæt i en realistisk vurdering af, hvad man kan nå at virkeliggøre allerede i 2015 under hensyntagen til dels den politiske beslutningsproces og dels den model for organisation og drift, der er anbefalet i udviklingsplanen. Scenarie 2 og 3 matcher på hver sit niveau den i udviklingsplanen beskrevne vision om at gøre Bispetorv til et kulturelt samlingspunkt, et aarhusiansk agora, som det kaldes i planen, jf. nedenfor. De kræver begge etableringen af en egentlig organisation, der kan drifte og sikre løbende udvikling på torvet. Scenarie 1 kræver ikke en sådan organisation, og kræver heller ikke den store tilførsel af økonomiske midler. Som sagt er de tre scenarier tænkt i progressiv forlængelse af hinanden: Først handler det om at komme i gang og realisere, hvad der under hensyntagen til ressourcer og tidshorisont kan lade sig gøre nu og her (perioden fra sommeren 2015 og frem til udgangen af marts 2016). Dernæst handler det om at lægge et fundament af gode, substantielle aktiviteter, der kan skabe bred interesse og har en markant profil, men som for de flestes vedkommende er forholdsvis let implementerbare og således ikke kræver det store udviklingsarbejde (perioden fra april 2016 marts 2017). Afslutningsvis kommer man flødeskum på kagen i form af nogle markante signaturaktiviteter for Bispetorv, som kræver en vis udvikling, men som omvendt også vil bidrage til at fuldende torvets profil som byens kulturelle samlingspunkt (perioden fra april 2017 og frem). Man kan således sige, at har karakter af opstart, april 2016 marts 2017 har karakter af at være et forsøgsår, den egentlige generalprøve, inden Bispetorv rent arrangementsmæssige skal stå i fuldt flor fra foråret 2017, når Aarhus skal være Europæisk Kulturhovedstad. Udviklingsplanen stopper således i begyndelsen af 2018, fordi tanken er, at man med etableringen af arrangementsscenarie 3 (april 2017-) har opnået en form, som skal videreføres fremover, og som ret beset også vil blive et af de væsentligste elementer i Kulturhovedstadens arv til fremtiden. 2

3 I princippet kan man godt forestille sig, at man realiserer scenarie 1 i andet halvår af 2015 og scenarie 2 i 2016 og bliver stående herved og dermed undlader inden for overskuelig fremtid at virkeliggøre scenarie 3. Det er et spørgsmål om ambitionsniveau og ressourcer. Derimod vurderes det ikke at være en holdbar løsning at strække scenarie 1 længere frem end til foråret/sommeren 2016, da det ikke vil leve op til den definerede vision for Bispetorv, jf. nedenfor. Dette skal også ses i lyset af den grundlæggende filosofi bag udviklingsplanen: Aktiviteterne på torvet skal tilskynde til meraktivitet det vil sige til, at borgerne lader sig inspirere og bruger byrummet til at afvikle egne aktiviteter i perioder, hvor der ingen officielle aktiviteter finder sted og nogle gange også samtidig med. Bispetorv skal være et samlingspunkt, og det arkitektoniske redesign lægger op til, at der skabes små rum, som borgerne kan opholde sig i og bruge. Torvet skal indbyde og inspirere til (med)skabelse, og hvis denne filosofi skal indfries, vil det ikke være nok at blive stående ved scenarie 1, da aktivitetsniveauet ikke vil være højt nok til at sætte gang i den ønskede dynamik. Illustration 1: Progression Arrangementsscenarierne for henholdsvis , og indeholder hver især konkret følgende: Angivelse måned for måned af de foreslåede aktiviteter med tilhørende uddybende beskrivelse af de enkelte aktiviteter Angivelse af afsender/afvikler af den enkelte aktivitet Angivelse af de enkelte aktiviteters varighed Estimeret publikum til de enkelte aktiviteter Estimerede udgifter til renhold Angivelse af finansieringskilde Eventuel mulighed for lejeindtægt Desuden er der for arrangementsscenarie 2 og 3 på baggrund af det estimerede samlede publikumsantal i hvert scenarie angivet et minimusniveau for den/de forpagtningsaftaler, der bør indgås i relation til udeservering på torvet 3

4 UDVIKLINGSPLANEN INDEHOLDER DESUDEN FØLGENDE HOVEDAFSNIT: Indledende bemærkninger... S. 02 Proces og metode... S. 05 En placering af Bispetorv i byens fysiske og mentale geografi... S. 07 Vision, profil og økonomi... S. 09 Vision: Bispetorv som et aarhusiansk AGORA... S. 10 Caféliv og udeservering... S. 11 Bispetorvs rolle og funktion i forhold til byens andre open air-tilbud... S. 12 Dogmer for aktiviteter på Bispetorv... S. 14 Hvordan skabes der aktiviteter... S. 15 Samarbejde med S. 17 Samarbejde med erhvervs- og handelsliv... S. 18 Organisation... S. 19 Placering af sekretariat... S. 20 Organisationsmodel... S. 21 Økonomi... S. 22 Scenemoduler, teknik, strøm, vand mm... S. 23 Kommunikation... S. 24 Forklaring af de forskellige udregningsmodeller... S. 25 De tre arrangementsscenarier... S. 28 Step 1: Arrangementsscenarie 1 (sommeren 2015 marts 2016)... S. 29 Step 2: Arrangementsscenarie 2 (april 2016 marts 2017)... S. 31 Step 3: Arrangementsscenarie 3 (april 2017 )... S. 34 Bilag 1: Arrangementsscenarie 1 Bilag 2: Arrangementsscenarie 2 Bilag 3: Arrangementsscenarie 3 Bilag 4: Opsummering fra stormøde og workshop på Aarhus Teater hhv. 5. marts og 7. april

5 PROCES OG METODE Nærværende udviklingsplan for Bispetorv er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Aarhus Teater og Have Kommunikation og er blevet til dels på baggrund af Have Kommunikations viden og erfaringer fra andre lignende arbejder, dels på baggrund af en række workshops og dialogmøder i Aarhus, initieret af Aarhus Teater, Aarhus Kommune og tegnestuen Schønherr. Det drejer sig konkret om følgende: Workshop på Aarhus Teater tirsdag den 7. april 2015 med deltagelse af et bredt udsnit af byens aktører inden for kunst, kultur, videns- og uddannelsessektoren, erhvervslivet, handel og turisme samt repræsentanter fra kommunen Stormøde på Aarhus Teater torsdag den 5. marts 2015 med deltagelse af et bredt udsnit af byens aktører inden for kunst, kultur, videns- og uddannelsessektoren, erhvervslivet, handel og turisme samt repræsentanter fra kommunen Dialogmøde hos Schønherr torsdag den 19. februar 2015 med deltagelse af de nære aktører (Bispetorvs naboer), enkelte repræsentanter fra byens kulturliv samt repræsentanter fra kommunen Dialogmøde hos Schønherr torsdag den 12. januar 2015 med deltagelse af de nære aktører (Bispetorvs naboer) samt repræsentanter fra kommunen Desuden har der løbende været afholdt møder med Aarhus Kommune ved Kim Gulvad Svendsen og stadsarkitekt Stephen Willacy. Rent metodisk har der været lagt vægt på at etablere et grundigt kendskab til Bispetorvs historie og de forskellige bestræbelser på i tidens løb at skabe aktiviteter på torvet, og på at aktivere Aarhus Teaters og Have Kommunikations i forvejen indgående kendskab til aarhusiansk kultur- og erhvervsliv. Udgangspunktet har hele tiden været at tage afsæt i Aarhus og byens konkrete udfordringer og potentialer med henblik på at skabe en udviklingsplan for Bispetorv, der passer til byen og de aktører, der skal skabe aktiviteter på Fremtidens Bispetorv. Den grundlæggende filosofi er, at et fremtidigt aktivitetsniveau skal bygge på byens egne ressourcer og ikke på arrangementer importeret udefra. Derfor har der i processen løbende, ved siden af de ovenfor anførte møder, været dialog med en række af byens centrale aktører. 5

6 I arbejdet har Have Kommunikation i særdeleshed trukket på sine erfaringer fra udarbejdelsen af en udviklings- og arrangementsplan for Kvæsthusmolen i København. Fra foråret 2016 skal den nye mole ved Skuespilhuset udgøre et nyt kulturelt knudepunkt i byen og rumme en bred vifte af kunstneriske aktiviteter, kultur- og familiearrangementer, pop-up restauranter, produktpræsentationer og et væld af skæve tiltag med grobund i byens kreative vækstlag. Opsamlingsreferater fra stormødet på Aarhus Teater og workshoppen på teatret den 7. april er vedlagt som bilag 4. 6

7 EN PLACERING AF I BYENS FYSISKE OG MENTALE GEOGRAFI Aarhus er en by i kraftig udvikling og forandring. Indbyggertallet vokser omkring 1,5 % pr. år og forventes i de kommende 15 år at vokse fra ca i 2014 til i 2030, hvor byen ligeledes forventes at bestå af boliger og arbejdspladser og desuden huse studerende. I den centrale del af byen finder udviklingen for alvor sted i den nye bydel ved havnen, Aarhus Ø, som kommer til at rumme arbejdspladser og huse indbyggere. Aarhus Ø skal over de kommende år summe af liv, ikke mindst i kraft af store institutioner som Navitas, Urban Mediaspace og den kommende promenadestrækning, som markerer byens oprindelige kystlinje, og gør det muligt at bevæge sig fra Risskov i nord til Marselisborgskovene i syd til fods eller på cykel, afsondret fra biltrafik. Aarhus Ø er en udvidelse af det centrale Aarhus mod øst, der samtidig vil trække nye akser og definere nye veje for byens menneskestrøm, herunder strømmen af mennesker gennem den historiske bykerne og ikke mindst området omkring Domkirken, Katedralskolen, Aarhus Teater og Bispetorv. I dag bevæger den store menneskestrøm langs Strøget og Store Torv sig primært i periferien af området, men det kommer til at ændre sig de kommende år, hvor byens historiske hjerte igen kan komme til at indtage en central placering i byens fysiske geografi: Den kommende letbane, som kommer til at løbe langs Skolebakken og Strandvejen, vil blive en central transportåre gennem byen, og hvis man står af/på ved det kommende stoppested ud for Aarhus Katedralskole og skal til/kommer fra Strøget og det centrale Aarhus, vil man passere langs Bispetorv. Byens nye multimediehus Urban Mediaspace må ligeledes forventes at være en institution, der genererer en vis trafik, og mange vil på deres vej til/fra det centrale Aarhus skulle passere forbi torvet, enten via Skolegade eller Skolegyde. Endvidere er selve havneudvidelsen og de nye by- og handelsarealer, der opstår i den forbindelse, interessante, fordi Bispetorv også her vil ligge på linjen mellem disse og det centrale Aarhus. Byudviklingen og de deraf følgende nye akser for byens menneskestrøm vil gøre området omkring Bispetorv, Domkirken, Katedralskolen og teatret betydelig mere befolket end i dag, og i lyset af det perspektiv har Aarhus Kommune i samarbejde med arkitektfirmaet Schønherr iværksat et arkitektonisk redesign af Bispetorv, der over de kommende år og med opstart allerede i sommeren 2015 skal gøre pladsen til en attraktiv oase, et grønt åndehul i hjertet af byen med udeservering og masser af muligheder for at slappe af, puste ud efter en intens strøgtur og nyde solen. 7

8 Illustration: Nye akser gennem byen Nærværende udviklingsplan bevæger sig inden for de rammer, som det arkitektoniske redesign af torvet udstikker. Et bærende element i redesignet er, at torvet skal bestå af små rum, som man kan opholde sig i, og hvor der kan udfolde sig mindre aktiviteter. Der skal kunne ske mange ting på én gang, og omvendt vil Bispetorv ikke være det oplagte rum for store events. Disse vil gøre sig bedre andre steder i byen, eksempelvis på den kommende havneplads i nærheden af torvet. Bispetorv kan noget andet. Det har en historisk funktion som byens hjerterum, der skriver sig helt tilbage til Vikingetiden og Middelalderen. Det er omgivet af smukke, gamle bygninger blandt andet Domkirken, Katedralskolen og teatret. Det er samtidig en forholdsvis lille plads, og det giver Bispetorv en aura af varme og intimitet. Havnen bliver det moderne Aarhus, byen i vækst, Bispetorv er det historiske Aarhus, og som bekendt fra tidens mange byudviklingsprojekter er denne historiske dimension en væsentlig dimension for de fleste borgere i deres brug af byen. Historie giver mening og en følelse af fællesskab og sammenhold, og derfor er historiske byrum som eksempelvis Bispetorv vigtige aktiver i bestræbelsen på at skabe engagement og fællesskab. 8

9 VISION: Vision, profil og økonomi Den nedenfor foreslåede vision for fremtidens Bispetorv og de dertil hørende scenarier for arrangementsår er udformet med en række særlige forhold in mente: Områdets særlige historie. Bispetorv var en central plads i både Vikingetidens og Middelalderens Aarhus (Aros). Opførelsen af Domkirken blev påbegyndt i 1190 erne, og kirken blev ombygget over en længere årrække i 1400-tallet. Aarhus Katedralskole er landets næstældste og dens historie skriver sig tilbage til Og Aarhus Teater, der afgrænser området mod sydøst, er en af landets ældste eksisterende scener og stod færdig i Bispetorv afgrænses med andre ord af nogle af byens vægtigste institutioner inden for kultur- og åndsliv, og en fremtidig vision og arrangementsprofil skal matche den kvalitet, der forbindes med disse institutioner. Vision og arrangementsprofil skal matche byens kulturelle mangfoldighed og forankres i byens brede skare af aktører inden for kunst, kultur, den kreative sektor, turisme, handels- og erhvervsliv. Bispetorv skal både leve af, skabe synergieffekter med og stimulere de ressourcer, som allerede findes i byen. Den lokale forankring er altafgørende. Torvet skal ikke være et sted for importeret kultur, men et sted for det bedste af Aarhus. Vision og arrangementsprofil skal bevæge sig inden for de rammer, som det arkitektoniske redesign af Bispetorv udstikker, og det betyder, at torvet, der i forvejen ikke er en særlig stor plads, ikke vil være velegnet til alt for store events. Tværtimod skal der kunne afvikles flere mindre aktiviteter på samme tid, og der skal i vidt omfang være tale om aktivitetstyper, som man kan gå til og fra og deltage i på uformel vis. Vision og arrangementsprofil er udarbejdet med et særligt blik for, hvilken profil projekter som dette skal have for at opnå interesse fra eksempelvis fonde og private sponsorer. Den foreslåede overordnede profil for Bispetorv og de tre arrangementsscenariers konkrete miks af aktiviteter er således udformet på en sådan måde, at det vurderes at være interessant for eksempelvis en eller flere fonde at gå ind og støtte projektet, i hvert fald i en opstartsfase. 9

10 VISION: Bispetorv som et aarhusiansk AGORA Fremtidens Bispetorv skal være det tydelige symbol på, den tydelige manifestation af, at Aarhus er en Kulturby med stort K. Kulturby forstået både som en by med et rigt kunstnerisk vækstlag og et væld af etablerede kulturinstitutioner hvilket Aarhus i forvejen er kendt for og kulturby forstået som en by, hvor kulturelle aktiviteter i bred forstand bruges til at styrke byudviklingen og skabe en stærk sammenhængskraft blandt borgerne hvilket Aarhus er knap så kendt for, uden dog dermed at sige, at denne dimension ikke er til stede i byens kulturarbejde. Etablerede kulturinstitutioner, festivaler, uddannelsesmiljøer og vækstlag udgør vigtige grundstrukturer og rammer for den kulturelle udvikling, mere eller mindre lukkede rum man kan gå ind i og dyrke kulturen i forskellige afskygninger. Men de udgør ret beset også strukturer, der lukker det kulturelle liv inde i afgrænsede rum. En levende kulturby skal derfor have et supplement til disse afgrænsede, lukkede kulturrum i form af et åbent, fælles kulturelt samlingspunkt, der kan fungere som et sted for en mangfoldighed af kulturelle aktiviteter og en mangfoldighed af kulturelle møder et åbent byrum, der er inkluderende, tilskynder til medskabelse og til, at borgerne selv tager initiativ til at skabe og afvikle aktiviteter i større og mindre skala. Bispetorv skal være et sådant sted, et moderne AGORA; en nutidig pendant til de centrale pladser i de gamle græske bystater, hvor politik, handel, teater og sport var koncentreret; et samlingspunkt for kulturelt engagement, der tilbyder unikke rammer og muligheder for borgernes deltagelse i byens kulturelle liv. Bispetorv skal være et sted, der udvikler det kulturelle møde, et sted, hvor finkultur og folkelig kultur kan blomstre side om side; hvor samtalen, oplysningen og samfundsudviklingen har de bedste vilkår og finder sted frit tilgængeligt i det åbne byrum, hvor underholdning og aktiviteter for børn kan finde sted side om side med små stedsbundne kunstneriske eksperimenter. Fremtidens Bispetorv skal med andre ord være selve symbolet på, ikonet for, at Aarhus er en levende kulturby, et ikon, der udgør et modspil til de bygninger og monumenter, der altid bruges som ikoner for byers kulturelle profil. Bispetorv skal være symbolet for det levende kulturliv, fordi kultur ikke først og fremmest er historie, kunst og institutioner, men det levende liv, det liv, der leves nu og her, det liv, som et moderne byrum skal understøtte og give de bedste betingelser for udfoldelsen af. 10

11 CAFELIV OG UDESERVERING Den ovenfor beskrevne profil og vision for Bispetorv vil også stimulere det cafeliv og udeserveringsmiljø, som det arkitektoniske redesign af torvet lægger op til med serveringsmuligheder ved Domkirken, langs Kannikestræde, ved Café Hack mm. De mange kulturelle aktiviteter vil skabe en øget interesse for at vælge Bispetorv som det sted, hvor man nyder sin kaffe, frokost eller aftensmad i de lyse forårs- og sommermåneder, og omvendt vil de gode muligheder for servering sikre et endnu større publikum til de forskellige aktiviteter. Tankerne om cafeliv og kulturel aktivitet supplerer således hinanden ganske godt, og det vil løbende være væsentligt at bestræbe sig på at opnå de største synergieffekter mellem de to, blandt andet ved at involvere de forskellige restaurationer og operatører tæt i udviklingen af torvet. 11

12 S FUNKTION OG ROLLE I FORHOLD TIL BYENS ANDRE OPEN AIR-TILBUD Der findes allerede en lang række open air-tilbud i Aarhus, og der foregår allerede en del kulturelle aktiviteter på byens torve og pladser. Og sådan vil det naturligvis også være fremover efter etableringen af fremtidens Bispetorv. Men til forskel fra aktiviteterne disse steder, der ofte vil have karakter af enten at finde sted i et fast, afgrænset, kort tidsrum eller være sporadiske og uplanlagte, skal der kontinuerligt være kulturel aktivitet på Bispetorv i et omfang, der gør stedet til byens kulturelle samlingspunkt. Det vil i sagens natur være umuligt at afvikle aktiviteter på Bispetorv hver dag året rundt, da det vil kræve alt for mange ressourcer, og det vil ikke være muligt at opretholde et tilfredsstillende kvalitetsniveau. Det vil desuden heller ikke være ønskværdigt, for de åbne huller mellem de officielle aktiviteter er borgerne mulighed for at komme til, gøre byrummet til deres eget og skabe den type aktivitet, de ønsker. Det er med andre ord vigtigt med et højt niveau af officielle aktiviteter, fordi det så at sige er med til at sætte rammen om Bispetorv som et centrum for kulturel aktivitet og virker inspirerende ind på borgere og aktører. Men det er lige så vigtigt med mellemrum, hvor spontan, brugerdreven aktivitet kan opstå. Den nedenfor skitserede udviklingsplan lægger op til, at aktivitetsniveauet på Bispetorv progressivt opbygges og forøges fra andet halvår af 2015 og frem til foråret 2017, hvorefter der fra kulturhovedstadsåret og i årene fremover vil være tale om et højt aktivitetsniveau. Profilen for torvet og dermed den funktion og rolle, som det tænkes at udfylde i aarhusiansk by- og kulturliv, skal imidlertid være tydelig og ligge klar fra start, om end den vil blive tydeligere og tydeligere i takt med at aktivitetsniveauet hæves. Kort sagt lægges der op til, at Bispetorv skal være: Et sted, hvor man har lyst til at opholde sig, slappe af, drikke en kop kaffe, nyde solen, bylivet og den smukke bykerne Et sted, hvor man søger hen, fordi man ved, der sker noget Et sted, hvor man søger hen for at få en anderledes kunstnerisk og kulturel oplevelse Et sted, hvor man søger hen for at deltage i en kulturel aktivitet Et sted, hvor man søger hen for at mærke og blande sig i byens udvikling Et sted, hvor man søger hen fordi man ved, at børnene kan boltre sig her Et sted, man har lyst til at bruge som ramme for egne aktiviteter Man vil naturligvis ikke altid kunne alt dette på samme tid, men Bispetorv skal i borgernes bevidsthed opleves som et sted, hvor man kan søge hen for at gøre disse ting. Profilen skal således være mangfoldig, for den skal matche byen selv, dens liv og demografi. Nøgleord bør være natur, viden, oplevelser og bevægelse. Bispetorv skal være et pusterum, men gerne et pusterum hvor man bliver klogere, oplever noget nyt og engagerer sig. Man skal i udgangspunktet kunne opleve alt fra moderne kunst til julemarked og forskellige legeaktiviteter. Bispetorv skal ikke være profilløs, men det skal matche et bredt kulturbegreb, og dermed bære et ansvar for, at et bredt spektrum af kulturelle udtryk er repræsenteret på torvet. Man kan også sige det på den måde, at modsat byens andre åbne pladser, så har Bispetorv en kulturpolitisk forpligtelse til at bestræbe sig på at engagere byens forskellige aktører og skabe et åbent, kulturelt byrum for alle. 12

13 Bispetorv skal således være både folkeligt engagerende og nyskabende i et kunstnerisk, kulturelt og urbant udviklingsperspektiv. Det er to ting, der normalt ikke forbindes og ikke menes at kunne gå hånd i hånd. Men omvendt er det de to poler, som de fleste byers kultur- og urbane udviklingspolitikker prøver at forbinde med henblik på at skabe stærke miljøer, der forener deltagelse og nytænkning. Det vil derfor give Bispetorv en interessant profil i et samfundsmæssigt udviklingsperspektiv, hvis man med dette åbne, offentlige kulturelle samlingspunkt vil skabe noget nyt. Noget, der nedbryder et kulturpolitisk dogme og giver kunsten og kulturen en fast, manifest og synlig plads i bylivet, og som samtidig gør det samme i forhold til det folkelige kulturelle engagement. Det kunne være spændende hvis Bispetorv blev en plads, som kulturlivet tog til sig som et sted, hvor de ikke blot præsenterede sig fra deres mest folkelige side, men også som et kulturelt udviklingsrum, hvortil man designer site-specific kunstneriske oplevelser. Dermed ikke være sagt, at de ikke skal præsentere folkelige arrangementer og aktiviteter, for det skal de selvfølgelig. Men Bispetorv skal ikke blot være et udstillingsrum, men en selvstændig kunstnerisk plads, der indeholder egne unikke rammer for en anderledes kunstnerisk iscenesættelse. 13

14 DOGMER FOR AKTIVITETER PÅ Det er vigtigt, at den løbende udvikling af aktiviteter til Bispetorv matcher den foreslåede profil for torvet. Derfor bør der udvikles en række dogmer, som skal udgøre en rettesnor for de kommende års aktiviteter. I udgangspunktet foreslås nedenstående fem. Aktiviteter på Bispetorv skal: Være af høj kvalitet. Der kan være tale om både kunstneriske arrangementer, politiske arrangementer, foredrag, debatter, underholdning, leg og afslapning, men uanset hvilken type arrangement, der afvikles, skal det være af høj kvalitet. Der må ikke vælges billige løsninger, der ikke matcher den aura af historie og betydningsfuldhed, der karakteriserer torvet. Have noget på hjerte. Det skal være aktiviteter, der tager samfundet og mennesket alvorligt, og som sigter på at berige både individ og fællesskab. Man må gerne blive klogere af at opholde sig på Bispetorv og have følelsen af at opleve noget nyt. Være progressive og anderledes. De oplevelser, der designes til og afvikles på Bispetorv skal på forskelligvis bestræbe sig på at skabe udvikling i det små. Det kan dreje sig om alt fra en open air-gudstjeneste, der kaster et nyt lys over forholdet mellem religionerne, eller et koncept som Borgerscenen, der forsøger at skabe en ny forbindelse mellem teatret og dets publikum, til Smag på Aarhus, der giver byens borgere et nyt forhold til den nære natur og produktionen af mad, og integrationen af et mellemøstligt fænomen som Bazar Vest i byens liv. Det afgørende er, at aktiviteterne på en eller anden måde peger fremad og prøver at bidrage til en udvikling. Tilskynde til fællesskab. Bispetorv er et åbent, offentligt byrum, det mest centrale i Aarhus, og derfor skal de aktiviteter, der afvikles der, i udgangspunktet medvirke til at skabe fælleskab og forståelse mellem forskellige grupper af borgere. Være site-specific. Bispetorvs rammer og struktur bør medtænkes i selve konceptualiseringen af aktiviteter, således at der skabes oplevelser, der udnytter rammerne og er særligt velegnede til stedet. Disse fem dogmer skal naturligvis ikke blive en spændetrøje for udviklingen af aktiviteter på torvet, og alle fem vil nok sjældent kunne opfyldes på én gang. Men de skal tænkes som en positiv rettesnor for, hvordan man skaber og afvikler aktiviteter, der matcher torvets status i byrummet samt dets profil og historie. 14

15 HVORDAN SKABES DER AKTIVITETER PÅ Den grundlæggende filosofi i nærværende udviklingsplan er, at Bispetorv skal være en åben, fælles kulturel plads, hvor byens aktører det være sig kunstneriske, kulturelle, eller aktører fra handels- og erhvervslivet afvikler aktiviteter, som de selv har skabt og udviklet, og hvor denne serie af officielle aktiviteter virker inspirerende på borgerne og tilskynder dem til at bruge torvet til egne aktiviteter. Langt de fleste arrangementer bør være gratis og med mulighed for, at publikum kan gå til og fra og deltage i det omfang, de nu engang måtte have lyst. Der er dog lagt op til enkelte arrangementer med mulighed for entréindtægt, jf. nærmere beskrivelse i bilag 2 og 3, men det er i et så begrænset omfang, at det ikke slører torvets profil af at være et åbent, offentligt kulturelt mødested for hele byen. De enkelte aktører skal ikke købes til at afvikle aktiviteter, da tanken er, at de bør anskue afviklingen af aktiviteter på Bispetorv som et centralt element i deres outreach-program med henblik på at komme i kontakt med en bredere skare af det aarhusianske publikum, der normalt ikke vil besøge dem på deres hjemmebane. Der vil for aktørerne med andre ord være tale om, at afviklingen af aktiviteter på Bispetorv kan blive et væsentligt element i deres løbende publikums- og forbrugerudvikling, ikke mindst hvis torvet formår at leve op til den definerede vision og profil og bliver et attraktivt byrum med masser af gennemstrømning. Bispetorv vil så være et sted, hvor aktørerne kan styrke og udvikle deres brand, og det vil de fleste i udgangspunktet være interesserede i. I virkelighedens verden vil det dog for en betragtelig del af aktørerne være en forholdsvis stor opgave at skulle flytte aktiviteter til torvet. Det blev på både stormødet den 5. marts og workshoppen den 7. april fra aktørernes side påpeget, at det skal være billigt, og meget gerne gratis at afvikle aktiviteter på Bispetorv, ellers vil mange gode initiativer strande på en mangel på økonomi og ressourcer. Det er vitalt for Bispetorv og byrummets udvikling, at der kommer mange aktiviteter af høj kvalitet ellers dør visionen. Nærværende udviklingsplan har derfor taget aktørernes bemærkning til efterretning og lægger i arrangementsscenarie 2 ( ) og 3 (2017-) op til, at der afsættes en pulje af midler, hvorfra man har mulighed for at opnå medfinansiering til afvikling af sine aktiviteter. Medfinansiering kan betyde mulighed for at få afholdt udgifter til strøm og teknik, men også at man hjælper den enkelte aktør enten i form af mandetimer eller økonomiske ressourcer med at udvikle den aktivitet, aktøren ønsker at afvikle på Bispetorv, således at den kommer til at passe til torvet og dets rammer. Denne medfinansiering af aktiviteter skal i virkeligheden betragtes som byrumsudvikling, for de forskellige aktiviteter vil være dem, der skaber torvets profil, og aktørerne må anskues som dem, der leverer råmaterialet, mens Bispetorvs driftsorganisation, jf. nedenfor, i en række tilfælde må være behjælpelig med tilpasse dette til torvet. I de tre arrangementsscenarier er der angivet, hvilke aktiviteter, der i udgangspunkt skal have mulighed for at opnå medfinansiering, men det vil være op til sekretariatet, jf. nedenfor, at administrere budgettet til medfinansiering og træffe beslutning om, hvem der faktisk skal have tilskud. Størrelsen af puljen til medfinansiering af aktiviteter afhænger af aktivitetsniveauet på torvet og er derfor større i arrangementsscenarie 3 end 2, jf. nedenfor. 15

16 DE NÆRE AKTØRER For det man kunne kalde de nære aktører eller interessenter, Bispetorvs naboer, stiller situationen sig anderledes. De har i høj grad en egeninteresse i, at der skabes liv og aktivitet på torvet, og derfor kan man forvente et større engagement fra dem og stille tilsvarende større krav. De nære aktører udgøres først og fremmest af institutioner og virksomheder som Aarhus Teater, Domkirken, Katedralskolen, Kvindemuseet, Nordea, Danske Bank, Nykredit, Café Hack, A Hereford Beefstouw, The Old Irish Pub, og i mindre grad kan man måske også tillade sig at inkludere Cityforeningen, for så vidt som den nedre del af Strøget også vil være stærkt interesseret i et øget aktivitetsniveau på Bispetorv. For disse nære aktører gælder det, at man bør bestræbe sig på at indgå en forpligtende aftale med dem om, at de hvert år afvikler et vist antal aktiviteter på Bispetorv. Arrangementsscenarie 1 (juli marts 2016) funderer sig ikke mindst på disse nære aktørers vilje til hurtigt og uden det store økonomiske tilskud at skabe et vist aktivitetsniveau på torvet, og de nære aktører spiller ligeledes en hovedrolle i arrangementsscenarie 2 og 3. 16

17 SAMARBEJDE MED AARHUS 2017 Der skal naturligvis etableres et intensivt samarbejde med Aarhus 2017 omkring både udviklingen af Bispetorv og konkrete aktiviteter. Det vil være naturligt, at kulturhovedstaden afvikler en lang række aktiviteter på Bispetorv, både i 2016, 2017 og muligvis årene derefter, for så vidt som der søsættes aktiviteter i regi af 2017, som også vil skulle udfolde sig i årene efter. Et sådant samarbejde vil også influere på finansieringsbehovet i arrangementsscenarie 2 (april marts 2017) og 3 (2017-), for så vidt som de forskellige 2017-aktiviteter er finansierede i anden sammenhæng. Det skal dog understreges, at der helt bevidst ikke er placeret specifikke 2017-aktiviteter i de tre arrangementsscenarier. De tre arrangementsscenarier anbefaler typer af aktiviteter, jf. nærmere beskrivelse nedenfor, som det så efterfølgende vil være op til sekretariatet at omsætte til konkrete aktiviteter, hvilket eksempelvis kan ske ved at indgå aftale med 2017 om afviklingen af en allerede planlagt 2017-aktivitet. 17

18 SAMARBEJDE MED ERHVERVS- OG HANDELSLIV Det er vigtigt, at erhvervs- og handelslivet kan genkende sig selv på Bispetorv og kan se perspektiver i at bruge pladsen. I arrangementsscenarie 2 og 3 opereres der med en række kommercielle udlejninger af torvet, men det er vigtigt at understrege, at erhvervs- og handelslivet bør integreres stærkt i sekretariatets løbende arbejde, jf. nedenfor, således at sekretariatet kan være med til at facilitere en frugtbar dialog mellem byens kultur- og erhvervsliv i relation til at skabe aktiviteter på og videreudvikle Bispetorv. Sekretariatet får en ikke uvæsentlig opgave i at integrere erhvervslivet i de forskellige kulturaktiviteter. Cityforeningen og Strøgets forskellige forretninger spiller naturligvis en særlig rolle i denne henseende, og som det fremgår af de tre arrangementsscenarier lægges der også op til, at disse spiller en væsentlig rolle på torvet. Derudover vil det være oplagt at forsøge at integrere de forskellige kreative vækstlag i udviklingen, udformningen og afviklingen af en del af de beskrevne aktiviteter. 18

19 ORGANISATION Arrangementsscenarie 1 (juli 2015-marts 2016) lægger som sagt op til, at man ikke mindst med hjælp fra de nære aktører allerede fra sommeren 2015 får skabt en vis aktivitet på Bispetorv. Jf. afsnittet Step 1 nedenfor foreslås der her en organisationsmodel, der ikke kræver den helt store manpower, men blot en koordinerende instans hos kommunen svarende til 1 årsværk, der dog også skal påtage sig det indledende arbejde med kontakt til forskellige aktører og interessenter. Men i takt med, at aktivitetsniveauet hæves ved implementeringen af arrangementsscenarie 2 og senere 3, bør der etableres et egentligt sekretariat, der ikke kun indtager en koordinerende funktion, men også en kuraterende funktion i den forstand, at sekretariatet kan bidrage til, at det indhold, som de forskellige aktører producerer, matcher Bispetorvs profil og vision så godt som muligt. De stærkeste aktiviteter vil være dem, der indeholder et site-specific-element ved at udnytte Bispetorvs rammer særligt godt, således at man som publikum og deltager vil få en oplevelse, der i princippet kun kan finde sted på Bispetorv og ofte vil det være sådan, at aktørerne kan have brug for sekretariatets rådgivning og sparring til at fuldføre den øvelse. Man kan også forestille sig, at sekretariatet i sin bestræbelse på at skabe et så interessant arrangementsår som muligt tager kontakt til specifikke aktører, fordi man godt kunne tænke sig, at netop de producerer nogle aktiviteter til Bispetorv. Afsnittene Step 2 og Step 3 nedenfor beskriver hvilke opgaver, sekretariatet foreslås at løse i arrangementsscenarie 2 og 3, samt hvor mange årsværk, der foreslås allokeret. 19

20 PLACERING AF SEKRETARIAT Fra og med realiseringen af arrangementsscenarie 2 og etableringen af et egentligt sekretariat, anbefales det, at sekretariatet placeres i kort fysisk afstand fra Bispetorv. Det kan være i en eller anden form for minikontor på selve torvet eller i et lokale i umiddelbar nærhed det væsentlige er, at sekretariatet har mulighed for at følge og overvære dagligdagslivet på Bispetorv, se hvordan folk bevæger sig, gebærder sig og bruger torvet. Det vil give dem de bedste forudsætninger for løbende at forfine og udvikle arrangementsprofilen, udvikle nye tanker og ideer og lynhurtigt justere på aktuelle aktiviteter. 20

21 ORGANISATIONSMODEL Oveordnet set kan man forestille sig to modeller for organisation af et sekretariat: 1. Sekretariatet udgør en selvstændig enhed Der etableres en selvstændig, ny enhed, der skal varetage ovenstående opgaver og dermed varetage driften af Bispetorv. Denne enhed kan enten bo i sit eget minikontor på torvet eller i en bygning tæt på torvet. 2. Sekretariatet udgør en del af kommunens eksisterende eventsekretariat Opgaven med at skabe aktivitet og liv på Bispetorv kan også lægges ind i kommunens eksisterende eventsekretariat, således at arbejdet bliver en integreret del af kommunens løbende bestræbelse på at skabe aktivitet i de åbne byrum. Illustration: Drift og indhold STYREGRUPPE OG ADVISORY BOARD Der bør nedsættes en styregruppe bestående af en lille kerne af nøgleinteressenter, herunder kommunen og Bispetorvs naboer, som sekretariatet refererer til, og som skal bidrage til at sikre, at torvet udvikler sig i overensstemmelse med den definerede vision og profil. I tillæg hertil bør der etableres et advisory board, bestående af centrale aktører i byens kunst-, kultur, handels- og erhvervsliv, der dels kan fungere som et rådgivende organ i den løbende udvikling af Bispetorv, og dels qua deres engagement skal fungere som en slags bindeled mellem Bispetorv og centrale aktører i byen. Styregruppe og advisory board bør etableres allerede i efteråret

22 ØKONOMI De tre arrangementsscenarier i udviklingsplanen rummer forskellige finansieringsbehov. Scenarie 1 beskriver et finansieringsbehov på ca kr., mens scenarie 2 og scenarie 3 beskriver et finansieringsbehov på henholdsvis ca kr. og ca. 1,4 mio. kr. På workshoppen på Aarhus Teater den 7. april var der opbakning til, at man bestræber sig på at finansiere Bispetorv dels gennem en kontingentmodel, hvor nøgleinteressenter indbetaler et beløb på årsbasis, dels gennem søgning af fondsmidler og sponsorater. Kontingentmodellen kendes blandt andet fra de forskellige BID-projekter, der de seneste år har set dagens lys. BID-modellen (Business Improvement District) blev født i Toronto i 1970 og handler kort fortalt om, at aktører i et givet område selv tager ansvar, også økonomisk, for områdets udvikling med henblik på at gøre det mere attraktivt. Kvæsthusmolen i København beror delvis på disse principper for så vidt som centrale aktører i byen som Jeudan og Det Kongelige Teater bidrager til at gøre molen til byens førende platform for udendørs kulturel aktivitet. Kvæsthusmolens drift beror desuden på fondsstøtte fra Realdania, og dette er denne model, det ligeledes foreslås at man bestræber sig på at implementere på Bispetorv. Nøgleinteressenterne på Bispetorv er først og fremmest naboerne, de nære aktører, for eksempel Aarhus Teater, Aarhus Katedralskole, Domkirken, Kvindemuseet, Nykredit, Café Hack, Nordea, Danske Bank, Cityforeningen, A Hereford Beefstouw og Aarhus Kommune, men det vil være oplagt løbende, i takt med at torvet udvikler sig og arrangementsniveauet hæves, at bestræbe sig på at knytte flere af byens nøgleaktører inden for kultur og erhverv til gruppen af nøgleinteressenter, der økonomisk bidrager til Bispetorvs udvikling. Dog vil denne øvelse formentlig først være muligt i større stil, når der er blevet afviklet en række arrangementer og torvet har bevist sin værdi. Man kunne forestille sig, at man via kontingentmodellen bestræbte sig på at få finansieret i hvert fald en del af driften af sekretariatet og de tilhørende årsværk, mens man prøver at få dækket posten til medfinansiering af aktiviteter gennem fondsstøtte og sponsorater. Det anbefales i udgangspunktet, at et kontingent ligger i omegnen af kr. pr. år pr. institution, således at man har mulighed for at få relativt mange interessenter engageret til et relativt lavt beløb. Der opereres ikke med indtægter fra kontingenter i arrangementsscenarie 1, men først i arrangementsscenarie 2 og 3, jf. nedenfor. Det skyldes, at det er behæftet med en vis usikkerhed hvor hurtigt man kan få engageret de forskellige nøgleinteressenter i økonomisk henseende. Illustration: Økonomisk model 22

23 Et højt aktivitetsniveau på Bispetorv som skitseret i arrangementsscenarie 2 og 3 vil også kunne generere en række indtægter, der kan nedbringe det samlede finansieringsbehov i disse to scenarier. For det første rummer torvet nogle særdeles gode udeserveringsmuligheder, der gør det muligt at lave gode forpagtningsaftaler i stil med dem, man har lavet ved åen. Og for det andet kan man justere på antallet af kommercielle aktiviteter, hvor Bispetorv i en kort periode udlejes til kommercielle formål. Scenarie 2 og 3 opererer med henholdsvis 1 og 4 kommercielle udlejninger pr. år, og dette antal er det i udgangspunktet anbefalelsesværdige, set i lyset af, at man med implementeringen af udviklingsplanen stadig samlet set befinder sig i en opstartsfase. På længere sigt kan man godt forestille sig et højere antal kommercielle udlejninger, men man skal dog huske, at for mange kommercielle aktiviteter risikerer at sløre torvets profil, og dermed vil man få problemer med at indfri den beskrevne vision og dermed også ved at opnå overordnet ekstern funding. Det vil gennemgående være afgørende, at Bispetorv repræsenterer et nybrud, et slags eksperiment, der kan anskues i et udviklingsperspektiv, som eksempelvis fonde eller Kulturministeriet vil kunne se en profileringsmæssig interesse i at støtte. Udviklingen af en stærk og interessant kunstnerisk og folkelig profil vil også være væsentlig for Bispetorvs attraktionsværdi for erhvervslivet i forhold til at bruge pladsen som ramme om eksempelvis produktpræsentationer. Erhvervslivet vil ofte efterspørge en ramme, der kommunikerer stærke værdier, oplevelser, autenticitet og folkelig appel en stærk kultur med andre ord og derfor vil udviklingen af disse parametre også være væsentlige for, at Bispetorv på sigt kan generere økonomi gennem kommerciel udlejning. Dog kan man sige, at det også vil være en løbende opgave at nedbryde skellet mellem det kunstneriske og kommercielle og udvikle aktiviteter og formater, der både har et kommercielt potentiale og et væsentligt kunstnerisk og/eller kulturelt aspekt hvilket også er tilfældet med de kommercielle aktiviteter, der er foreslået i arrangementsscenarie 2 og 3, jf. bilag 2 og 3. Denne pointe blev også fremført på workshoppen den 7. april at man hele tiden bør forsøge at bevæge sig ud over dette skel ved at skabe gode kunstneriske rammer for kommercielle aktiviteter og skabe stærke økonomiske incitamenter til at engagere sig i kunsten. SCENEMODULER, TEKNIK, STRØM, VAND MM. Det vil være helt afgørende for aktørernes vilje til og mulighed for at afvikle aktiviteter på Bispetorv, at der er let adgang til scene, udstyr, teknik, strøm, vand mm. Det er en forudsætning for at skabe liv gennem aktiviteter og arrangementer, at disse ting er tænkt ind i det arkitektoniske redesign allerede fra start. Der vil i sagens natur være en række engangsudgifter forbundet med anlæg og etablering af disse ting, som det dog ligger uden for denne rapports domæne at estimere. 23

24 KOMMUNIKATION Sekretariatet skal varetage den interne kommunikation til interessenter (kommunen og Bispetorvs naboer), til afviklere og potentielle afviklere af aktiviteter på torvet, men den eksterne, publikumsrettede kommunikation af de enkelte aktiviteter tænkes i udgangspunktet at pålægge den eller de aktører, der er afsendere på og afviklere af aktiviteten. Disse vil i udgangspunktet være interesserede i at formidle deres tilstedeværelse og aktivitet i det åbne byrum, og derfor vil kommunikationen ligge trygt i deres hænder. Det vil kræve alt for store ressourcer, hvis sekretariatet skal varetage den løbende, publikumsrettede kommunikation og sikre en massiv menneskestrøm på torvet til alle arrangementer, men for at sikre en sammenhæng i kommunikationen bør der udvikles en slags værktøjskasse eller kommunikationsmanual, som indeholder både forslag til, hvordan man kommunikerer på Bispetorv og konkrete retningslinjer, som den enkelte aktør skal følge, når den skal formidle aktiviteter på Bispetorv. Derudover skal der naturligvis etableres en række digitale platforme (website, sociale medieplatforme), som sikrer at sekretariatet kan varetage en løbende, tæt formidling til borgerne og byens aktører, og det anbefales også, at der indgås et mediesamarbejde med en eller flere lokale mediepartnere, som kan sikre en løbende opmærksomhed om Bispetorv, torvets aktiviteter og muligheder. Derudover vil det være vigtigt, at sekretariatet løbende henvender sig bredt til byen gennem de førende mediekanaler og gør opmærksom på, at alle i princippet også borgere og frivillige foreninger mm. er velkomne til at afvikle aktiviteter på Bispetorv. Illustration: Kommunikationsmodel 24

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Skolebakken 7 Aarhus C - fantastisk beliggenhed midt i byen ved vandet - liebhaverejendom i centrum af den nye Domkirkeakse med udsigt til havnen, Aarhusbugten

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Nordatlantisk restaurant i Nordatlantisk Hus på Odense Havn. Forpagtningsaftalen er det første år til forhandling.

Nordatlantisk restaurant i Nordatlantisk Hus på Odense Havn. Forpagtningsaftalen er det første år til forhandling. Nordatlantisk restaurant i Nordatlantisk Hus på Odense Havn Forpagtningsaftalen er det første år til forhandling. Nordatlantisk Hus på Odense Havn inviterer hermed interesserede restauratører til at byde

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Interview Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Mød KulturERhvervs medlem, Kim Bisgaard i et interview om hjertebarnet, Godsbanen

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Politik for repræsentation mv.

Politik for repræsentation mv. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat Politik for repræsentation mv. I det følgende redegøres for Københavns Kommunes politik for repræsentation m.v. Politikken fastsætter

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED BIBLIOTEKET SOM MØDESTED. Projektleder og udvikler Lisbeth Overgaard Nielsen Fremtidens mødested Schmidt, hammer & Lassen 28.000 kvadratmeter ambitiøs lokalplan vision: det nye havnerum skal være en attraktiv

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Kultur og Idræt Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf. 46 31 30 00 BKU@roskilde.dk www.roskilde.dk ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Inden du begynder at udfylde

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg Kultur- og Fritidsafdelingen 13. maj 2013 Forslag Rammeaftale mellem Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg som grundlag for kommunalt tilskud til drift af Jysk Musik & Teaterhus,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Turismestrategi 2015-2017

Turismestrategi 2015-2017 Turismestrategi 2015-2017 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med denne strategi at styrke turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi har en smuk og alsidig kommune med en masse

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Øresundsfestival 2014

Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival er blevet en succespå bare to år. I 2013 spillede 65 artister på 7 scener i løbet af to dage. Vi har skabt et netværk som allerede består af 10 spillesteder og 4

Læs mere

Velkommen til Snapsting 2015

Velkommen til Snapsting 2015 Velkommen til Snapsting 2015 Viborg byder velkommen til Snapsting - Viborg Hærvejsfestival 2015 i den sidste uge i juni. Programmet er fyldt med kultur, debat, sport, fest og fed musik. Men Snapsting?

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere