Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer"

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 20. september 2013 UDD Nøgletal Igangværende aftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede aftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Antal praktikpladssøgende (bruttosøgende) Antal fuldførte Fuldførelsesprocent *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,80 0,78 0,76 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,09 0,10 0,14 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering, teknologiudvikling og virksomhedernes udvikling. Detailhandelen er præget af en nedgang i privatforbruget som et af resultaterne af den finansielle krise, og samtidig sker der en stor vækst i e-handel, der også indebærer stigende international konkurrence. Krisen har ramt udvalgsvarebranchen hårdest, og det er også i udvalgsvarebranchen at væksten i e-handel er størst. Dagligvaresegmentet er mindre konjunkturfølsomt. Det betyder bl.a. at konceptudvikling og -styring, kvalitetsoplevelser og internationalisering fylder mere. Analyser af kundedata er ved at blive en mere almindelig del i branchens hverdag. Teknologiudviklingen påvirker alle medarbejdergrupper, der i forskellig grad skal kunne betjene og drage nytte af den, til optimering af arbejdsgange, indkøb, kundeservice, markedsføring og andre opgaver. Flere og flere butikker kombinerer faste udsalgssteder med e-handel, og flere og flere virksomheder er til stede på alle markedsføringsplatforme: fysiske butikker, e-handel, kataloger, facebook, youtube og netbaserede rabatsystemer. Detailerhvervet er karakteriseret ved en høj grad af innovation. Der udvikles hele tiden nye koncepter og nye former for butikker, der kombinerer produkter og oplevelser med fokus på fx Uddannelsesnævnet for handels og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.:

2 specifikke kundesegmenter. Der er mange iværksættere. Innovative processer og arbejdsformer afspejler sig derfor i et erhverv, hvor der er mange nye virksomheder. Af trends er der fokus på nye butikskoncepter med vægt på oplevelser, sundhed, bæredygtighed og klimavenlige produkter. Der er stigende forbrugerfokus på kvalitet og mærkningsordninger. Forventninger til service og oplevelser er på trods af krisetider fortsat høje, ligesom der stilles krav om kvalitet og ansvarlighed. Behovet for discountvarer eksisterer side om side med behovet for luksus, men det er især discountmarkedet, der er i voldsom vækst. Desuden viser forbrugsmønsteret, at det skal være nemt at handle (convenience). Der sker fortsat en betydelig brancheglidning mellem dagligvarehandel og specialfødevareområdet. Salg af færdiglavede fødevareprodukter (convenience), som ikke kræver produktion udført af faguddannede, er et område i kraftig vækst. Salget kan foregå fra dagligvarebutikker, kædekiosker og benzinstationer, hvor sortimentet nu også omfatter færdiglavet mad, som kan spises på stedet eller tages med. Brancheglidningen er også markant inden for specialvarehandelen, hvor skellet mellem de traditionelle brancher brydes ned, og der sker en grundlæggende forandring af forretningsmodellen, når det ikke længere er produktet, men temaet, der spiller hovedrollen. Sortimentet påvirkes af bestemte forbrugeres livsstil, fx et sortiment bestående af bestemte tøjmærker, wellnessprodukter, glas og porcelæn, kundernes ønsker til nye tekniske løsninger indenfor radio/tv, tele- og internet eller boligudstyr og indretning, herunder indretning og indkøbsmuligheder indenfor køkken og bad. Fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område, udvikling på tilgrænsende områder og udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene? Samlet set betyder en erhvervsudvikling med et øget fokus på butikskoncepter, der lægger vægt på kundernes oplevelser samt en øget specialisering, at der også i de kommende år er behov for faglært arbejdskraft inden for detailerhvervet, der kompetent kan yde service/oplevelser af høj kvalitet samt give rådgivning om specialiserede produkter. Udvalget er fortsat opmærksomt på, at virksomheds- og teknologiudviklingen inden for erhvervet på mange områder udvikler sig i retninger af, at de traditionelle opgavefordelinger mellem medarbejdere opløses, og at medarbejdere får flere forskellige opgaver fx e-handel, opgaver i forbindelse med klargøring af varen til salg, præsentation og emballering, deltagelse i udstillinger og andre events, samt deltagelse i opgaver inden for indkøb, administration, samt salg til andre virksomheder og det offentlige, og sidst men ikke mindst opgaver i forbindelse med den stigende brug af elektroniske forretningsløsninger. Der vil fortsat være et stort behov for faglært arbejdskraft, og også i 2014 vil udvalget arbejde på udbredelse af modeller der fremmer de ufaglærtes muligheder for at blive faglært, samt se på synliggørelse og forbedring af overgange fra EUD til videregående uddannelse. Den trinvise liberalisering af lukkeloven i 2011 og 2012 har medført udvidede åbningstider i detailhandelen og udvalget vil løbende vurdere, om det får indflydelse på kapaciteten til oplæring af elever. Til trods for nedgangen i forbruget og hårdere konkurrence ligger antallet af indgåede praktikaftaler fortsat på et højt niveau og har i 2012 været stigende i forhold til Fremmedsprog - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er Side 2 af 5

3 nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Fremmedsprog har særlig relevans for de medarbejdere i detailhandlen, der arbejder i grænseområder eller større byer hvor tilstrømning af turister er størst. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Udvalget revurderer i efteråret 2013 uddannelsens profiler, blandt andet med udgangspunkt i Analyse af udvalgsvarebranchen, og om en bedre tilpasning af profilerne til de enkelte detailbranchers behov kan være medvirkende til at skabe flere praktikpladser. I den forbindelse overvejes også, om enkelte profiler skal ændres til specialer. Udvalget indstiller fortsat at der oprettes en ny profil Køkken og bad. Derudover er der ikke planer om at etablere nye uddannelser inden for Detailhandelsuddannelsens område i Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har løbende fokus på kvaliteten og udviklingen inden for uddannelsens specialer, og har i justeret uddannelsen i forhold til specialefag, praktikmål og strukturen generelt. Udvalget har i 2012 udstedt en ny uddannelsesordning som følge af justeringerne og konsekvensrettet bekendtgørelsen i Det er afgørende, at uddannelsen og dermed mangfoldigheden af specialets profiler er tidssvarende og attraktive for brugerne af uddannelsen. Udvalget forventer derfor i 2013 og 2014 at se nærmere på uddannelsens profiler og om brancheglidning har givet anledning til revision af dem. På grund af ændringer i forbrugernes købsvaner og forbrug af musik, video og software er behovet for profilen eroderet. Udvalget ser derfor behov for en modernisering/sammenlægning af profilerne inden for radio/tv/it/musik/software, og udvalget indstiller at profilen musik, video og software nedlægges ved først given lejlighed. Udvalget ønsker desuden foretaget en navneændring på profilen kolonial til dagligvarer, som er en mere tidssvarende betegnelse for profilen og den branchekategori profilen dækker. Udvalgets undersøgelse af detailhandelselevernes kompetencer indenfor regning/talforståelse/forretningsforståelse har afdækket et behov for forbedring af elevernes regnefærdigheder. Udvalget vil i den kommende tid drøfte aflæggelse af fagprøven. Endelig vil de første erfaringer med udbud af de nye specialistspor fra 2013 vise evt. behov for justering af fagene eller behov for nye fag på ekspertniveau. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af Detailhandelsuddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik 5a Mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Side 3 af 5

4 Varighed Udvalgene finder ikke grundlag for at vurdere uddannelsestiden for elever, der optages i praktikcentre, anerledes end for elever i ordinære uddannelsesaftaler. Udover at afkorte uddannelsestiden på baggrund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse jf. erhvervsuddannelseslovens 57, har de merkantile faglige udvalg også praksis for at afkorte uddannelsestiden efter en konkret vurdering i situationer, hvor eleven f.eks. har opnået anden beskæftigelse, påbegynder en videregående uddannelse eller flytter til udlandet jf. 59 om særlige omstændigheder. Denne praksis betyder, at ingen elever fastholdes i oplæring, hvis uddannelsens mål er nået, og eleven har fået mulighed for at starte på noget nyt, og denne praksis vil også omfatte elever optaget i praktikcentre. Struktur Strukturen for de merkantile hovedforløb er fleksibel. Udvalgene overlader det til skolerne lokalt at tilrettelægge antallet af skoleperioder, deres placering og længde samt fagenes fordeling på perioderne. Skolerne har derfor allerede i dag mulighed for at tilrettelægge skoleperioderne, så de er tilpasset den konkrete elevs uddannelsestid. Indhold Indholdet i praktikuddannelsen er tilsvarende baseret på en fleksibel model, der giver virksomhed og elev mulighed for at tilpasse oplæringen til det konkrete elevforhold. Praktikuddannelsen er baseret på et merkantilt pointsystem for oplæringsfunktioner, der sikrer, at målene for praktikuddannelsen nås igennem de oplæringsfunktioner, der passer bedst til det konkrete elevforhold. 5b Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Som nævnt ovenfor under 5a) finder udvalgene, at der allerede er en høj grad af fleksibilitet i den merkantile model for praktikuddannelse. Målene for praktikuddannelsen er i det merkantile pointsystem tydeliggjort igennem en række bundne og valgfrie oplæringsfunktioner, der danner grundlag for den enkelte elevs oplæring. Udvalgene har desuden i fornødent omfang gennem ordbøger eksemplificeret, hvordan de enkelte oplæringsfunktioner kan udfoldes i praktiske arbejdsopgaver. Progressionen er tydeliggjort igennem den tredelte merkantile taksonomi for de enkelte oplæringsfunktioner, som giver mulighed for at styre oplæringen i forhold til elevens selvstændighed i udførelse (Kende, Kunne medvirke og Beherske). 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har løbende fokus på kvaliteten og udviklingen inden for uddannelsens specialer, og har i øjeblikket særlig opmærksomhed på salgsassistentspecialets profiler. Udviklingstendenser og Side 4 af 5

5 -aktiviteter der blev redegjort for i sidste års udviklingsredegørelse er gennemført eller har fortsat betydning for udvalgets videre arbejde, og betyder, at der også i 2014 skal foretages en justering af uddannelsesordningen og en ændring af bekendtgørelsen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det faglige udvalg har ikke været involveret i nogle af de bevilligede projekter, der blev afsluttet i Der er ikke umiddelbart i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer udover dem, som allerede er nævnt ovenfor. 8. Trin i uddannelsen Det nuværende trin 1, butiksmedhjælper, afspejler en jobprofil på arbejdsmarkedet, og i 2012 blev der indgået i alt 189 uddannelsesaftaler. Udvalget ser intet behov for at nedlægge det bestående trin. Udvalget ser i øjeblikket intet behov for udvikling af nye trin i uddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 9.1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et / to år. Det er udvalgets forventning, at udviklingen det kommende år vil være stabil. Dog forventer udvalget, at en eventuel oprettelse af en ny profil indenfor køkken/bad også vil kunne påvirke praktikpladssituationen positivt. Der har i 2012 været en kraftig stigning i antallet af elever i skolepraktik inden for detailhandel, og udvalget forventer at denne udvikling vil fortsætte En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. Udvalget henviser til det vedlagte bilag. Som nævnt i bilaget gennemfører organisationer og brancheforeningerne i det faglige udvalg en række kampagner målrettet de enkelte specialer og brancher. Udvalget har i 2012 arbejdet med justering af uddannelsen og i 2013 har udvalget arbejdet med markedsføring af justeringerne, bl.a. ved udsendelse af en brochure til alle godkendte virksomheder. Både HK Handel og Dansk Erhverv har ansat uddannelsesambassadører, og det er udvalgets opfattelse, at uddannelsesambassadørernes aktivitet har haft en stor positiv effekt for praktikpladser og uddannelsesaftaler Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget henviser til det vedlagte bilag. Side 5 af 5

6 UDDANNELSESNÆVNET 10. juni 2013 Bilag til Udviklingsredegørelse 2014, punkt 9. Handlingsplan for tilveje bringelse af praktikpladser Bilaget omfatter Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, Det faglige Udvalg for Handelsuddannel sen, Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet og Det faglige Udvalg for Kontorud dannelsers redegørelse for punkterne 9.2 og 9.3 i udviklingsredegørelsen, mens punkt 9.1 fremgår af den enkelte udviklingsredegørelse. Ad 9.2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 21. Som det fremgår nedenfor af bilaget, foregår der en konstant og tilstrækkelig fornyelse af godkendte virk somheder, som volumenmæssigt har været uændret i årene uafhængigt af konjunkturudsving i antallet af uddannelsesaftaler. Det fremgår også af bilaget, at der er godkendt langt flere virksomheder end, at der er igangværende uddannelsesaftaler. Det er de faglige udvalgs vurdering, at der derfor er grundlag for, at sko lerne øger indsatsen overfor allerede godkendte virksomheder og sikrer, at de fortsat ansætter elever. Udover de konkrete initiativer, der er nævnt i udvalgets udviklingsredegørelse, understøttes den konstante praktikpladsopsøgende indsats, der sker i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg jf. afsnit 9.3, af følgende: 1. Information Udvalgene prioriterer god og tilgængelig information via blandt andet hjemmesiden udvalgenes godkendelseskriterier og praktikmål er tilgængelige på udvalgenes hjemmeside udvalgenes hjemmeside har desuden en række praktiske informationer om elevansættelse målret tet udvalgenes uddannelser organisationernes hjemmesider supplerer med målrettet information til egne medlemmer Udvalgenes sekretariat deltager løbende i ERFA møder, konferencer mv. med skolernes lære og praktik pladskonsulenter. Der er på det merkantile område en række etablerede og netværk for praktikpladskonsu lenter, der mødes jævnligt. De konkrete fremtidige møder kan ikke medtages i udviklingsredegørelserne, da de ikke allerede i september er planlagt for Kampagner Organisationerne bag de faglige udvalg gennemfører løbende kampagner, der omfatter pjecer, kampagne hjemmesider mv. praktikpladsopsøgende arbejde i deres møde med deres medlemmer i mange forskellige sammen hænge nyhedsmails, der også medtager nyt om elevuddannelserne. I det omfang, at de allerede nu er planlagt for 2014 medtages de i de enkelte udvalgs udviklingsredegørel ser. 3. AUB projekter De faglige udvalg opfordrer hvert år de lokale uddannelsesudvalg til at søge midler via AUB til lokale projek ter i tråd med udvalgenes holdning om, at det praktikpladsopsøgende arbejde bedst sker lokalt og ved di rekte kontakt mellem virksomhederne og de lokaleuddannelsesudvalg/skolerne Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.:

7 Der blev søgt midler til 20 projekter ved forårets AUB runde inden for det merkantile område og heraf fik 15 ansøgninger tilskud på i alt kr. Af de 22.5 mio. kr., der er afsat til forårets runde, har de mer kantile uddannelser fået ca. 16 %. Udvalgene gør opmærksom på, at de afrapporterede AUB projekter ikke offentliggøres, og der derfor ikke sker nogen vidensdeling og formidling af gode ideer, og at de faglige udvalg derfor heller ikke har adgang til systematisk opfølgning på resultaterne af de mange AUB projekter. 4. Udvikling af godkendelseskriterier og praktikmål Som nævnt har udvalgene fastlagt klare kriterier for godkendelse, og praktikmålene er tilsvarende klare og har samtidigt en fleksibel struktur, der sikrer, at en bred vifte af virksomheder kan godkendes til elever. Praktikmålene lever dermed op til kravet om alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Praktikmålene for detailhandelsuddannelsens og handelsuddannelsens blev senest justeret i 2012, mens praktikmålene for kontoruddannelsen blev justeret i Mesterskaber De faglige udvalg følger erfaringerne med Danmarksmesterskaber inden for erhvervsuddannelser og vurde rer, hvorvidt det kan være relevant med deltagelse af merkantile uddannelser. I vurderingen indgår overve jelser om, hvorvidt mesterskaberne kan bidrage til positiv opmærksomhed omkring de merkantile uddan nelser både i forhold til unge og potentielle praktikvirksomheder. Detailhandelsuddannelsen deltog for første gang i 2013 og er også tilmeldt mesterskaberne i Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktik pladsskabelse. De merkantile faglige udvalg har delegeret kompetence til at godkende praktikvirksomheder til de lokale uddannelsesudvalg ved alle handelsskoler/erhvervsskoler, der gennemfører det merkantile grundforløb, mens udvalgene selv varetager koncern og kædegodkendelser. Det praktikpladsopsøgende arbejde fore går derfor lokalt på alle handelsskoler med skolen som sekretariat for det lokale uddannelsesudvalg og i en løbende dialog med de faglige udvalg. Det lokale uddannelsesudvalg skal desuden indstille ansøgninger, der ligger udover de aktuelle godkendelseskriterier, til de faglige udvalgs behandling for blandt andet at sikre, at nye virksomhedstyper, organiseringsformer mv. bliver opfanget og ikke medfører afslag alene fordi, at der ikke var taget højde for udviklingen i de aktuelle godkendelseskriterier. For samtidigt at sikre en hurtig og smidig ajourføring af koncern /kædegodkendelser har alle fire faglige udvalg en godkendelsesprocedure, hvor koncerner/kæder løbende kan tilføje nye praktiksteder til deres koncern /kædegodkendelse uden, at der skal ske en særskilt vurdering af de nye praktiksteder. Resultatet af den samlede indsats fremgår af bilaget nedenfor. Udvalgenes løbende information direkte til medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg sker via ny hedsmailen U info, der typisk udsendes 4 gange om året. Nyhedsmailen er en kombination af information fra udvalgene og formidling af lokale initiativer/gode ideer. Udvalgets medlemmer samt sekretariatet deltager desuden ad hoc i møder i de lokale uddannelsesudvalg. Disse møder er endnu ikke planlagt for Side 2 af 3

8 Bilag Oplysninger om godkendelser hentet fra EASY P og LIS Skema 1. Antal nygodkendelser Udviklingen de seneste 10 år viser en konstant praktikpladsopsøgende indsats. Antal nygodkendelser* Detailhandelsuddannelse Handelsuddannelse Kontoruddannelse Eventkoordinator I alt *Antallet er udtryk for det antal godkendelser, der er givet, og ikke udtryk for antal praktiksteder. Skema 2. Gennemsnitligt antal godkendelser pr. år Beregningerne i skemaet er baseret på 10 år. Årene 2005 for Detail og 2008 for Handel og Kontor er ude ladt, idet det øgede antal godkendelser i disse år til dels er udtryk for, at alle godkendte virksomheder au tomatisk blev tilføjet godkendelse til de nye trin i uddannelserne. Detail har dog et fortsat øget antal god kendelser, som kan tilskrives nye butikker, der løbende tilføjes eksisterende kædegodkendelser. I 2012 blev der inden for de 4 uddannelser godkendt og tilføjet i alt ca godkendelser inden for koncerner og kæder. Opgørelse for 10 år inden for Gennemsnit Detailhandelsuddannelse ( 2005) Handelsuddannelse ( 2008) 505 Kontoruddannelse ( 2008) Skema 3. Godkendte virksomhed med igangværende elever pr. 12. juni 2012 Som det fremgik af skema 2 gives der hvert år ca nye godkendelser inden for detailhandels, handels og kontorområdet, og de fleste af disse godkendelser forbliver aktive, men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at virksomheden konstant har igangværende elever. Som det fremgår af skemaet nedenfor er der god kendt betydeligt flere virksomheder end der er igangværende elever, og ca % af de godkendte virk somheder (hvor godkendelserne stadige er aktive) er aktuelt uden elever. Elev rationen (elever pr. lære sted) har de seneste år været forholdsvis konstant. Elever pr. lære Pr. 21. maj 2013* Læresteder Læresteder m. elever Igangværende elever sted (gennem snit) Detailhandelsuddannelse % ,6 Handelsuddannelse % ,4 Kontoruddannelse (specialer) % ,4 Eventkoordinator % 110 1,2 *Opgørelsen omfatter alle godkendte læresteder, hvor godkendelserne stadig er aktive, og ikke kun godkendelser i perioden Side 3 af 3

9 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Eventkoordinator Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2013 UDD Nøgletal Igangværende aftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede aftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Antal praktikpladssøgende (bruttosøgende) Antal fuldførte Fuldførelsesprocent... *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen blev oprettet med virkning fra 1. juli 2008, og den første uddannelsesordning blev udstedt primo september De første eventkoordinatorer blev uddannet i foråret Oplevelsessektoren er i disse år hastigt voksende, og uddannelsen er blevet oprettet med henblik på at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft inden for eventudvikling, planlægning og gennemførelse. Fra at oplevelsesøkonomi og events blev oplevet som en særskilt branche, har det udviklet sig til, at oplevelsesøkonomi bliver en del af alle eksisterende brancher. Salg af oplevelser er i stadig vækst både der, hvor oplevelsen er produktet, og der, hvor oplevelserne er knyttet til produktet som en form for kreativ produktdifferentiering. Den stigende fokus på kundeoplevelser betyder, at f.eks. også detailhandel i stigende grad benytter oplevelser/events til at påvirke forbrugernes indkøbsadfærd. Og nye samarbejder opstår på tværs af eksisterende brancher. Eventkoordinatoruddannelsen er heller ikke blot rettet mod de egentlige oplevelseserhverv, men kan benyttes alle steder, hvor der er behov for udvikling og planlægning af aktiviteter og dermed oplevelser i bred forstand. Det afspejler sig efterhånden også i de godkendte praktiksteder, som dækker en bred vifte af brancher og virksomhedstyper. Og udvalget afdækker sammen med de tre udbydende skoler CPH West, EUC Nord og IBC løbende nye brancher, der kontaktes i det praktikpladsopsøgende arbejde. Uddannelsesnævnet for handels og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.:

10 Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Internationalisering påvirker uddannelsen på to måder. Dels i form af inputs og trends fra udlandet og udenlandske uddannelser, dels ved at imødekomme de danske elevers interesse for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Det gælder generelt for det merkantile område, at den teknologiske udvikling løbende påvirker kravene til medarbejderne, og at man i stigende grad benytter integrerede IT løsninger på tværs af organisationer/virksomheder, hvorfor IT efterhånden indgår i alle opgaver. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Interessen for uddannelsen er langsomt men sikkert stigende. Både antallet af interesserede elever og antallet af godkendte praktikpladser vokser. Som nævnt er der en stor variation i typer af praktikvirksomheder, og dermed skal uddannelsen kunne dække både den lille bryllupsarrangør og det store eventbureau, der arrangerer store offentlige events. Det offentlige område begynder også at vise interesse for uddannelsen i forhold til de mange aktiviteter/events, som er rettet mod borgerne; særligt inden for kulturområdet men også generelt i forhold til borgerarrangementer. Udvalget har i eftersommeren 2011 sammen med de tre udbydende skoler målrettet en større kampagne mod idrætsklubber. Kampagnen udsprang dels af CAP analysen Sport og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser og dels af henvendelser fra et par skoler, der havde deltaget i projekter sammen med sportsklubber. Desværre resulterede indsatsen ikke i nye uddannelsesaftaler som ønsket. Klubberne er klemt økonomisk og har mange frivillige tilknyttet. Udvalget oplever et uudnyttet potentiale i forhold til nye praktikpladser i en bred vifte af almindelige virksomheder. De ser ikke sig selv som eventvirksomheder, dog varetager de opgaver, fx seminarer, firmaevents, præsentationer, shows som en Eventkoordinator meget passende kunne stå for. Netop denne målgruppe vil udvalget i rette en markedsføringsindsats mod. Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser har, i forhold til Kontoruddannelsens speciale Rejseliv besluttet kun at fokusere på udenlandsturisme. Som følge af det vil Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i , se nærmere på nye mulige praktikpladser i virksomheder, der arbejder med indlandsturisme. Dette gøres blandt andet i forbindelse med en analyse, der gennemføres i regi af Efteruddannelsesudvalget HAKL, hvor der ses på konvergensen i mellem turistbranchen og oplevelsesområdet og konsekvenserne heraf for kompetencekravene. Analysen forventes afsluttet ultimo Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der er stadig stigende interesse for uddannelsen, også fra en bred vifte af brancher, hvorfor det er udvalgets forventning, at der vil være stigende efterspørgsel efter faglærte. Samtidigt er området meget konjunkturfølsomt, og derfor vil den økonomiske udvikling kunne påvirke udviklingen i efterspørgsel efter faglærte tilsvarende. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Som nævnt overfor er udvalget opmærksom på ændringer i Kontoruddannelsens speciale Rejseliv og vil i kommende tid se, om der er et uddannelsesbehov, der kan dækkes af Eventkoordinatoruddannelsen. Akademiuddannelser i oplevelsesøkonomi og Serviceøkonomuddannelse er de videregående uddannelser inden for det merkantile område, der blandt andet har fokus på Event management. Udbuddet af videregående uddannelser vil kunne påvirke oprettelsen af praktikpladser til Eventkoordinator i både positiv og negativ retning, idet de studerende måske vil blive ansat i stedet for elever, men samtidigt kan de videre Side 2 af 5

11 gående uddannelser være med til at skabe tradition for formel uddannelse i brancherne. Et udbud af arbejdsmarkedsuddannelser inden for Event og oplevelser er ved at komme på banen, men der er tale om en branche, hvor efteruddannelsestraditioner blandt de ufaglærte først skal etableres. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Området er særligt følsomt for konjunkturudsving og har mærket finanskrisen. Derfor har lanceringen af den nye uddannelse haft svære vilkår. Det er stadig vigtigt, at den store gruppe af unge, der har vist interesse for uddannelsen, selv gør en aktiv opsøgende indsats, idet der endnu ikke er tradition for at søge erhvervsuddannelseselever som led i rekruttering til dette særlige område. Udvalget gennemførte i 2013 og gentager i 2014 en beskæftigelsesundersøgelse blandt nyuddannede, for at undersøge både omfanget af og arten af beskæftigelse til brug for både kvalitetsudvikling af uddannelsen og det praktikpladsopsøgende arbejde Udvalget er desuden opmærksom på det relativt høje antal af ophævede uddannelsesaftaler, hvor en stor del sker i prøvetiden. Sammen med skolerne bidrager udvalget til afklaring og justering af forventninger hos elever og vejledning af virksomheder i en branche, der har få eller ingen erfaringer med oplæring af elever. Fremmedsprog Kendskab til en eller flere fremmedsprog er en naturlig forudsætning for arbejdet i eventbranchen. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet ser ikke behov for nyetablering af uddannelse i Behov for omlægning/revision af uddannelsen De nedenfor varslede justeringer tager ikke højde for en eventuel reform af erhvervsuddannelserne, som kan medføre behov for andre/yderligere justeringer. Som nævnt ovenfor vil udvalget i 2014 se på et evt. behov for uddannelsesdækning af området målrettet indlandsturisme, som Kontoruddannelsens speciale Rejseliv tidligere har dækket. I forbindelse med den beskæftigelsesundersøgelse som udvalget gennemfører, spørges der også ind til uddannelsens faglige indhold og dens betydning for de nyuddannedes konkrete arbejdsopgaver. Såfremt undersøgelsen giver nogle klare uddannelsesbehov, kan udvalget være nødt til at justere udbuddet af valgfri specialefag. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget forventer ikke at nedlægge uddannelsen i Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Uddannelsen udbydes ikke med skolepraktik. Udvalget vurderer løbende det informationsmateriale, som udvalget stiller til rådighed for de lokale uddannelsesudvalg og skoler og reagerer på eventuelle henvendelser vedrørende praktikdelens kvalitet og aktualitet. Som nævnt ovenfor har de første uddannelsesaftaler været indgået mellem såvel elever som virksomheder, der er uddannelsesuvante, med deraf følgende ekstra behov for vejledning. Se i øvrigt pkt. 9. Side 3 af 5

12 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Uddannelsen udbydes ikke med skolepraktik. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Uddannelsen udbydes ikke med skolepraktik. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der blev ikke varslet konkrete ændringer med sidste års udviklingsredegørelse. Udvalget har i 2013 arbejdet med en markedsføringsindsat sammen med de tre udbydende handelsskoler. I efteråret 2013 blev en fælles hjemmeside lanceret, der oplyser elever og virksomheder om de mest basale facts om uddannelsen, igangværende og ny hold mm. Dette blev suppleret med markedsføring/foldere målrettet virksomheder. 7. Opfølgning på de centrale analyse og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Ingen kendte analyser med direkte relevans for udvalgets område. 8. Trin i uddannelsen Udvalget forudser ingen behov for at etablere yderligere trin i uddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et/to år. Udvalget følger udviklingen i antallet af praktikpladser i 2013 tæt. Udvalget har oplevet en fremgang fra 2010 til 2011 og igen en lille fremgang i I forhold til 2013 og 2014 forventes udviklingen at blive påvirket af den markedsføringsindsats i 2013 som udvalget har planlagt, samt at uddannelsen forventes udvidet mod indlandsturisme. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. Side 4 af 5

13 Udvalgets og skolernes praktikpladsopsøgende arbejde består i disse år i høj grad i at afdække relevante brancher og udbrede kendskab til uddannelsen. De første uddannelsesaftaler er blevet indgået inden for brancheområder, som ikke har tradition for at benytte erhvervsuddannelserne og har derfor været meget vejledningstunge. Men det er udvalgets vurdering, at også brancher, som er mere kendte med erhvervsuddannelsessystemet og oplæring af elever, vil begynde at benytte uddannelsen i takt med, at kendskabet til uddannelsen udbredes. Og disse virksomheder vil formentlig rekruttere andre elevprofiler end dem, der hidtil har opnået uddannelsesaftale. Udvalget har et godt samarbejde med de tre udbydende skoler og har i lighed med tidligere år afholdt et evaluerings, videndelingsmøde i efteråret 2013, hvor aktuelle udfordringer, herunder antallet af ophævede uddannelsesaftaler, blev drøftet. Udvalget vil også i 2014 følge udviklingen i uddannelsesaftaler og bistå skolernes arbejde med afklaring og vejledning af elever og virksomheder i en branche, der kun har få traditioner for oplæring af elever. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget har delegeret kompetence til at godkende praktikvirksomheder til de lokale uddannelsesudvalg ved alle skoler, der udbyder det merkantile grundforløb. Og dermed følger udvalget den praksis, der også gælder for de øvrige merkantile faglige udvalg. Side 5 af 5

14 UDDANNELSESNÆVNET 10. juni 2013 Bilag til Udviklingsredegørelse 2014, punkt 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Bilaget omfatter Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen, Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet og Det faglige Udvalg for Kontoruddannelsers redegørelse for punkterne 9.2 og 9.3 i udviklingsredegørelsen, mens punkt 9.1 fremgår af den enkelte udviklingsredegørelse. Ad 9.2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 21. Som det fremgår nedenfor af bilaget, foregår der en konstant og tilstrækkelig fornyelse af godkendte virksomheder, som volumenmæssigt har været uændret i årene uafhængigt af konjunkturudsving i antallet af uddannelsesaftaler. Det fremgår også af bilaget, at der er godkendt langt flere virksomheder end, at der er igangværende uddannelsesaftaler. Det er de faglige udvalgs vurdering, at der derfor er grundlag for, at skolerne øger indsatsen overfor allerede godkendte virksomheder og sikrer, at de fortsat ansætter elever. Udover de konkrete initiativer, der er nævnt i udvalgets udviklingsredegørelse, understøttes den konstante praktikpladsopsøgende indsats, der sker i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg jf. afsnit 9.3, af følgende: 1. Information Udvalgene prioriterer god og tilgængelig information via blandt andet hjemmesiden udvalgenes godkendelseskriterier og praktikmål er tilgængelige på udvalgenes hjemmeside udvalgenes hjemmeside har desuden en række praktiske informationer om elevansættelse målrettet udvalgenes uddannelser organisationernes hjemmesider supplerer med målrettet information til egne medlemmer Udvalgenes sekretariat deltager løbende i ERFA møder, konferencer mv. med skolernes lære og praktikpladskonsulenter. Der er på det merkantile område en række etablerede og netværk for praktikpladskonsulenter, der mødes jævnligt. De konkrete fremtidige møder kan ikke medtages i udviklingsredegørelserne, da de ikke allerede i september er planlagt for Kampagner Organisationerne bag de faglige udvalg gennemfører løbende kampagner, der omfatter pjecer, kampagne hjemmesider mv. praktikpladsopsøgende arbejde i deres møde med deres medlemmer i mange forskellige sammenhænge nyhedsmails, der også medtager nyt om elevuddannelserne. I det omfang, at de allerede nu er planlagt for 2014 medtages de i de enkelte udvalgs udviklingsredegørelser. 3. AUB projekter De faglige udvalg opfordrer hvert år de lokale uddannelsesudvalg til at søge midler via AUB til lokale projekter i tråd med udvalgenes holdning om, at det praktikpladsopsøgende arbejde bedst sker lokalt og ved direkte kontakt mellem virksomhederne og de lokaleuddannelsesudvalg/skolerne Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.:

15 Der blev søgt midler til 20 projekter ved forårets AUB runde inden for det merkantile område og heraf fik 15 ansøgninger tilskud på i alt kr. Af de 22.5 mio. kr., der er afsat til forårets runde, har de merkantile uddannelser fået ca. 16 %. Udvalgene gør opmærksom på, at de afrapporterede AUB projekter ikke offentliggøres, og der derfor ikke sker nogen vidensdeling og formidling af gode ideer, og at de faglige udvalg derfor heller ikke har adgang til systematisk opfølgning på resultaterne af de mange AUB projekter. 4. Udvikling af godkendelseskriterier og praktikmål Som nævnt har udvalgene fastlagt klare kriterier for godkendelse, og praktikmålene er tilsvarende klare og har samtidigt en fleksibel struktur, der sikrer, at en bred vifte af virksomheder kan godkendes til elever. Praktikmålene lever dermed op til kravet om alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Praktikmålene for detailhandelsuddannelsens og handelsuddannelsens blev senest justeret i 2012, mens praktikmålene for kontoruddannelsen blev justeret i Mesterskaber De faglige udvalg følger erfaringerne med Danmarksmesterskaber inden for erhvervsuddannelser og vurderer, hvorvidt det kan være relevant med deltagelse af merkantile uddannelser. I vurderingen indgår overvejelser om, hvorvidt mesterskaberne kan bidrage til positiv opmærksomhed omkring de merkantile uddannelser både i forhold til unge og potentielle praktikvirksomheder. Detailhandelsuddannelsen deltog for første gang i 2013 og er også tilmeldt mesterskaberne i Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. De merkantile faglige udvalg har delegeret kompetence til at godkende praktikvirksomheder til de lokale uddannelsesudvalg ved alle handelsskoler/erhvervsskoler, der gennemfører det merkantile grundforløb, mens udvalgene selv varetager koncern og kædegodkendelser. Det praktikpladsopsøgende arbejde foregår derfor lokalt på alle handelsskoler med skolen som sekretariat for det lokale uddannelsesudvalg og i en løbende dialog med de faglige udvalg. Det lokale uddannelsesudvalg skal desuden indstille ansøgninger, der ligger udover de aktuelle godkendelseskriterier, til de faglige udvalgs behandling for blandt andet at sikre, at nye virksomhedstyper, organiseringsformer mv. bliver opfanget og ikke medfører afslag alene fordi, at der ikke var taget højde for udviklingen i de aktuelle godkendelseskriterier. For samtidigt at sikre en hurtig og smidig ajourføring af koncern /kædegodkendelser har alle fire faglige udvalg en godkendelsesprocedure, hvor koncerner/kæder løbende kan tilføje nye praktiksteder til deres koncern /kædegodkendelse uden, at der skal ske en særskilt vurdering af de nye praktiksteder. Resultatet af den samlede indsats fremgår af bilaget nedenfor. Udvalgenes løbende information direkte til medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg sker via nyhedsmailen U info, der typisk udsendes 4 gange om året. Nyhedsmailen er en kombination af information fra udvalgene og formidling af lokale initiativer/gode ideer. Udvalgets medlemmer samt sekretariatet deltager desuden ad hoc i møder i de lokale uddannelsesudvalg. Disse møder er endnu ikke planlagt for Side 2 af 3

16 Oplysninger om godkendelser hentet fra EASY P og LIS Bilag Skema 1. Antal nygodkendelser Udviklingen de seneste 10 år viser en konstant praktikpladsopsøgende indsats. Antal nygodkendelser* Detailhandelsuddannelse Handelsuddannelse Kontoruddannelse Eventkoordinator I alt *Antallet er udtryk for det antal godkendelser, der er givet, og ikke udtryk for antal praktiksteder. Skema 2. Gennemsnitligt antal godkendelser pr. år Beregningerne i skemaet er baseret på 10 år. Årene 2005 for Detail og 2008 for Handel og Kontor er udeladt, idet det øgede antal godkendelser i disse år til dels er udtryk for, at alle godkendte virksomheder automatisk blev tilføjet godkendelse til de nye trin i uddannelserne. Detail har dog et fortsat øget antal godkendelser, som kan tilskrives nye butikker, der løbende tilføjes eksisterende kædegodkendelser. I 2012 blev der inden for de 4 uddannelser godkendt og tilføjet i alt ca godkendelser inden for koncerner og kæder. Opgørelse for 10 år inden for Gennemsnit Detailhandelsuddannelse ( 2005) Handelsuddannelse ( 2008) 505 Kontoruddannelse ( 2008) Skema 3. Godkendte virksomhed med igangværende elever pr. 12. juni 2012 Som det fremgik af skema 2 gives der hvert år ca nye godkendelser inden for detailhandels, handelsog kontorområdet, og de fleste af disse godkendelser forbliver aktive, men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at virksomheden konstant har igangværende elever. Som det fremgår af skemaet nedenfor er der godkendt betydeligt flere virksomheder end der er igangværende elever, og ca % af de godkendte virksomheder (hvor godkendelserne stadige er aktive) er aktuelt uden elever. Elev rationen (elever pr. lærested) har de seneste år været forholdsvis konstant. Pr. 21. maj 2013* Læresteder Læresteder m. elever Igangværende elever Elever pr. lærested (gennemsnit) Detailhandelsuddannelse % ,6 Handelsuddannelse % ,4 Kontoruddannelse (specialer) % ,4 Eventkoordinator % 110 1,2 *Opgørelsen omfatter alle godkendte læresteder, hvor godkendelserne stadig er aktive, og ikke kun godkendelser i perioden Side 3 af 3

17 Sagsnr.: L.391 Det Faglige Udvalg for Finanssektoren 1.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til finansassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,95 0,94 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,27 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

18 Sagsnr.: L Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser?? International viden og forståelse er fortsat af stigende vigtighed for finansuddannelsen. Det er særligt væsentligt, at eleverne kan forstå de økonomiske sammenhænge, der er såvel nationalt men ikke mindst internationalt. Herunder hvordan sammenhængen er mellem de nationale og internationale myndigheder og de deraf følgende påvirkninger det har på finanssektoren. Derfor skal finanseleverne også være forandringsparate og have en god indlæringsevne. Flere finansielle virksomheder opererer internationalt, og nogle af finanseleverne arbejder således i virksomheder, der ikke er danskejede. Det gør færdigheder inden for sprog, særligt engelsk som arbejdssprog, vigtige for eleverne i disse virksomheder. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling er meget relevant for finansuddannelsen. Det er meget vigtigt, at eleverne er i stand til at anvende teknologien optimalt. Dvs. at de skal have kendskab til de forskellige devices, samt ikke mindst kunne anvende dem optimalt såvel på deres uddannelse som i praksis i virksomheden. De skal samtidig mestre at have dialog med kunde face to face, interaktivt og en blanding mellem disse to former. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Der er både tale om ændrede organisationsformer og nye myndighedskrav. Dette stiller krav til, at de unge skal være i stand til at omstille sig, tilegne sig ny viden via e-learning eller andet, og anskue brugen af test som en del af dokumentation af viden. Ikke mindst skal de være i besiddelse af forretningsforståelse. Sektorens organisationer tilpasses iht. det omgivende samfund, så den grundlæggende forretningsforståelse for, hvad der bærer en organisation igennem, og hvorfor forretningsmæssigt fokus kan flytte sig, er en meget vigtig kompetence. Løbende organisationsændringer er et grundvilkår, når man er ansat i finanssektoren. Derfor bør eleverne via uddannelsen opnå en viden om og forståelse af nogle grundlæggende forhold knyttet til forandringsstrategier. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Sektoren oplever et øget fokus på kompetencer og en deraf følgende dokumentation af disse. Fokus er såvel fra myndighedssiden som fra kundesiden. Den enkeltes kompetenceniveau skal derfor bygge på et højere teoretisk fundament end tidligere. Det er vigtigt for sektoren at have flere rekrutteringskanaler på forskellige niveauer. Det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor pengeinstitutområdet afhænger af udviklingen på uddannelserne til finansøkonom og finansbachelor (professionsbachelor i finans) og af den geografiske fordeling af arbejdspladser, der betyder, at der særligt i yderområderne er behov for finanselever. Inden for forsikringsbranchen påvirkes efterspørgslen efter faglært arbejdskraft ikke på samme måde af udviklingen inden for de øvrige finansielle uddannelser, hvorfor efterspørgslen ikke forventes at falde. Alt i alt vurderes det, at faglært arbejdskraft formentlig har stabiliseret sig på nuværende niveau. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Det seneste år har ikke vist ny udvikling. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: 2

19 Sagsnr.: L.391 De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der skønnes ikke at være behov for nyetablering af uddannelse. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er p.t. ikke behov for omlægning eller revidering af uddannelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Som nævnt i Udviklingsredegørelsen for 2013, ser det ud til, at optag på finansuddannelsen har stabiliseret sig. Der er ikke ønske om, at nedlægge uddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. Der er et struktureret samarbejde mellem Det Faglige Udvalg, sektorens virksomheder og den ansvarlige skole omkring kvalitet, niveau og udvikling. Parterne har en fastlagt møderække udelukkende omhandlende finansuddannelsen. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 3

20 Sagsnr.: L.391 Finansuddannelsen udbydes ikke med muligheden for skolepraktik. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Det faglige Udvalg for finanssektoren havde ingen planer om ændringer i uddannelsen under udviklingsredegørelsen for 2012, da uddannelsen netop var omlagt. I udviklingsredegørelsen for 2013, ønskede sektoren udvikling af 3 fag: Autoforsikring Rådgiverens kundeforståelse Rådgiverens performance Alle 3 fag er udviklet og godkendt og forventes taget i brug for elever optaget på ny årgang 2013/15 for enkelte elever, kan der være tale om at årgang 2012/14 vil gøre brug af de nye fag. Desuden viste det sig efter indsendelse af Udviklingsredegørelsen for 2013, at der var behov for revidering af faget Investering II. Faget er revideret og godkendt. Det tages i brug fra årgang 2012/ Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. I modsætning til sidste år, har det faglige udvalg ikke fundet at nogle af CAP projekterne har været af relevans for sektoren. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. 4

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

- i n f o. Indhold. Praktikpladssituationen

- i n f o. Indhold. Praktikpladssituationen Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6D 1620 København V Telefon: 33 36 66 00 uddannelsesnaevnet.dk - i n f o Uddannelsesnævnet informerer nr. 2/2012 - juni ISSN 1901-9874 Indhold

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice D. 16.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler pr.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene 11-08-2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal

Læs mere

EVENTKOORDINATOR. oplevelse. underholdning. wellness. gæstfrihed. miljø. familie. sport

EVENTKOORDINATOR. oplevelse. underholdning. wellness. gæstfrihed. miljø. familie. sport EVENTKOORDINATOR oplevelse underholdning wellness gæstfrihed VANDLAND miljø familie design livsstil KONCERT LEGOLAND TEATER DYREPARK HOTEL CAMPING SOMMERHUS VANDREHJEM TURISTBUREAU TRANSPORT RESTAURANT

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 672 767 834 pr. 31/12 i det aktuelle

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Diverse spørgsmål på merkantil - stillet af Uddannelsesnævnet. 12. maj 2015 Sags nr.: 014.66V.571

Diverse spørgsmål på merkantil - stillet af Uddannelsesnævnet. 12. maj 2015 Sags nr.: 014.66V.571 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Diverse spørgsmål på merkantil - stillet

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens

Læs mere

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Merkantil HG - Student GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Læs mere på KHS.DK/MERKANTILSTUDENT MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Johnny Wichmann København den 22.juni 2015 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Tilforordnede: Karin Jespersen, EUC

Læs mere

VOKSENLINJEN - din direkte linje til et jobskifte. Handelsskolen

VOKSENLINJEN - din direkte linje til et jobskifte. Handelsskolen VOKSENLINJEN - din direkte linje til et jobskifte Handelsskolen MERKANTIL / HGV Uddannelsen - målrettet praktikplads inden for butik, event, kontor, handel eller finans Voksenlinjen er for dig, som ønsker

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 28. november 2014 kl. 8.00 på Comwell Hotel Kolding Til stede var: Lars Gram Vagn Henriksen Thomas Johansen Lars Kaae Jens

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Det merkantile grundforløb. Detail handel event kontor

Det merkantile grundforløb. Detail handel event kontor Det merkantile grundforløb Detail handel event kontor 2. del Velkommen til det merkantile grundforløb Med EUX kan du gå alle veje, du vil 2. del på det merkantile grundforløb er for dig, som sigter efter

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK HVEM ER VI? PraktikCentret Køge er et af de største praktikcentre i Danmark på kontorområdet og har siden

Læs mere

Håndbog til Godkendelse af virksomheder som praktiksted for Kontoruddannelse med specialer

Håndbog til Godkendelse af virksomheder som praktiksted for Kontoruddannelse med specialer Håndbog til Godkendelse af virksomheder som praktiksted for Kontoruddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser Juli 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Brug af håndbogen... 3 1.2 Ansvars-

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Til medlemmerne af Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri: 3F Formand Flemming Madsen Karin Olsen Peter Kaae Holm Thorbjørn Guttesen Danske Anlægsgartnere

Læs mere

MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE. VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans

MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE. VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Merkantil HG - Voksen VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Læs mere på KHS.DK/MERKANTILVOKSEN MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE LYNGVEJ 19 4600 KØGE

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Håndbog til Godkendelse af virksomheder som praktiksted for Kontoruddannelse med specialer

Håndbog til Godkendelse af virksomheder som praktiksted for Kontoruddannelse med specialer Håndbog til Godkendelse af virksomheder som praktiksted for Kontoruddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser August 2015 1 Indledning... 3 1.1 Brug af håndbogen... 3 1.2 Ansvars-

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Sagsbehandlerhåndbog - godkendelse af praktiksteder til detailhandelsuddannelserne

Sagsbehandlerhåndbog - godkendelse af praktiksteder til detailhandelsuddannelserne Sagsbehandlerhåndbog - godkendelse af praktiksteder til detailhandelsuddannelserne Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Uddannelsesnævnet Vesterbrogade 6 D, 4. 1620 København V Tlf: 33366600

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE EUX BUSINESS en ny dobbeltuddannelse VELKOMMEN TIL EUX BUSINESS Med EUX Business får du både EN ERHVERVSUDDANNELSE OG EN GYMNASIAL EKSAMEN. EUX Business gennemføres på HANDELSSKOLEN, enter for Kontor og

Læs mere

Student GRUNDUDDANNELSEN

Student GRUNDUDDANNELSEN GRUNDUDDANNELSEN Grunduddannelsen på Skive Handelsskole Hvis du ønsker en spændende fremtid inden for butik, handel eller kontor, så er Grunduddannelsen på Skive Handelsskole det rigtige valg. Handelsskolens

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser som det faglige udvalg for redderuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Onsdag den 21. april 2010 hos TEKO Center Danmark, Kystvejen 37, 8000 Århus C.

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Onsdag den 21. april 2010 hos TEKO Center Danmark, Kystvejen 37, 8000 Århus C. København den 28. april 2010 DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Skrædderlaugs-repræsentant: Johnny Wichmann Afbud Dorte Junker (Dansk Mode og Textil) 3F-repræsentanter: Connie Sørensen

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Grundfag Grundfagene er erhvervsøkonomi, salg og service, dansk, engelsk, samfundsfag, it samt 2. fremmedsprog f.eks. tysk, fransk eller spansk.

Grundfag Grundfagene er erhvervsøkonomi, salg og service, dansk, engelsk, samfundsfag, it samt 2. fremmedsprog f.eks. tysk, fransk eller spansk. ER DU INTERESSERET I HANDEL, SERVICE, IT, ADMINISTRATION ELLER MÅSKE EGEN VIRKSOMHED? HG (handelsskolernes grundforløb) er vejen til job i spændende virksomheder med gode muligheder for udvikling og karriere

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) EUD udviklingsredegørelser for 2014

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) EUD udviklingsredegørelser for 2014 Transporterhvervets Uddannelser (TUR) EUD udviklingsredegørelser for 2014 Udviklingsredegørelsen omfatter flg. erhvervsuddannelser: - Vejgodstransport - Personbefordring - Lager og terminal - Redder -

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

HG information - til forældre

HG information - til forældre HG information - til forældre Fakta om HG uddannelsen på Holstebro Handelsskole Grundforløb/hovedforløb De 1 til 2 års skolegang på HG kaldes for grundforløbet. Den efterfølgende 1 til 2 års praktiktid

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Ansættelse af elever

Ansættelse af elever Gode råd om Ansættelse af elever Det er en dejlig udfordring at uddanne elever, men det er nødvendigt at kende det regelsæt, der regulerer, hvordan elever skal ansættes og hvilke vilkår, de må arbejde

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

InfoNyt. Efterår 2013. Uddannelserne til mediegrafiker og grafisk tekniker

InfoNyt. Efterår 2013. Uddannelserne til mediegrafiker og grafisk tekniker InfoNyt Efterår 2013 Uddannelserne til mediegrafiker og grafisk tekniker Jeres praktikpladskonsulent Skolen har praktikpladskonsulenter, der varetager kontakten og dialogen med virksomhederne. De bistår

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 5. september 2012 i Dansk Industri Til stede var: Lars Gram Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Kaae Jens Ingvardsen

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere