Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling"

Transkript

1 Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling I Dinova har vi erfaret, at hvis forandringerne skal forankre sig, er det er en tidskrævende læringsproces for medarbejderne. Derfor er det vigtigt at skabe gode betingelser for læring i rummet, for at opøve innovationskompetence. Med andre ord: for at skabe ydre forandringer kræves indre forandringer og det udvikles bedst i fællesskab. Kendte metoder på nye måder Vi har I Dinova anvendt kendte metoder som Appreciative Inquiry, et systemisk perspektiv og kendte idéudviklings-værktøjer, men måden, vi har anvendt dem på og sammenhængen er måske ny for dig. I det hele taget har vi søgt at udvikle metoder, som også understøtter forskellige læringsstile. Dinova kan ikke præsentere en onesizefitsall-metode. Vi plukker selv frugter til hver en lejlighed og udvikler nye retter hver gang! Vores bedste råd er selv at være eksperimenterende i sin stil og vær åben omkring det. På den måde agerer facilitatoren selv levende rolle-model for innovations-kompetence. Vores grundholdning er, at arbejdet med relationer i gruppen er afgørende for et godt resultat, der kan rumme alles forskelligheder. I det kreative rum er det et grundprincip, at alle idéer er velkomne. Her er der virkelig plads til forskellige idéer, temperamenter og personligheder. Usynlige grænser mellem roller og fagligheder ophæves for et øjeblik, for senere i den udviklende fase at blive inddraget som et redskab til at udvikle. Den kreative proces afsluttes med at konkretisere de bedste idéer som projekter. Brug en facilitator Det er vores erfaring, at idégenerering og udvikling bedst forløber med en ekstern facilitator de første par gange det bliver mest legitimt at lege sig gennem den fase, når en ekstern person faciliterer processen. Derefter tager deltagerne måske nogle af principperne til sig, således at man selv kan lægge f.eks. en negativ brainstorm ind 10 min. på et møde. God tid Der skal afsættes god tid helst to til tre dage til processen med undersøgelser, idégenerering og idéudvikling og kvalificering. Det samme princip gælder det videre forløb med planlægning og projektering af de valgte idéer. Her kan det også være en god idé at have en ekstern konsulent tilknyttet arbejdet, for at sikre opfølgning og afsættelse af tid til projekter, der ellers nemt drukner i den daglige drift.

2 Forventninger og forarbejde den undersøgende fase Et idéudviklingsforløb starter traditionelt med at man laver en brainstorm, eller man tager en problemstilling op, som skal løses. Men allerede her, må man træde et skridt tilbage og være sikker på at man stiller det rigtige spørgsmål, før man skyder processen i gang. Forventningerne med gruppen og dennes leder må afstemmes nøje. Måske er der før lavet et udviklingsarbejde omkring bestemte temaer, som måske skal gentænkes helt fra bunden. Her er det vigtigt at afklare præcist, hvad målet med processen er og er ledelsen klar til at åbne sluserne og lade medarbejderne formulere målet? Først må udgangspunktet afklares og det er vigtigt at inddrage alle i den undersøgende fase. Er ønsket f.eks. at der skal arbejdes mere tværfagligt er det værd at bruge tid på at undersøge hvad tværfaglighed er for gruppen. Hvilke værdier og faglige indgange er knyttet til f.eks. tværfaglighed? Hvordan kan man bruge de forskellige udgangspunkter? Forandringen begynder med det første spørgsmål Forandringen begynder i samme øjeblik, vi stiller det første spørgsmål. Spørgsmålene bestemmer hvad vi opdager. Det vi opdager, bliver det, vi taler om, og det, vi taler om, er grobund for historier og for fremtidens muligheder. Hvad er pointen? Hvad observerer du? Eks. problemer med kørestolene. Gå et abstraktionsniveau op til f.eks.: Transportmuligheder det giver en ny idé: Rullende fortove! Det vil sige jo mere åbent, du spørger jo flere muligheder er der! Vi går altså fra problem/forhindring til mulighed. Formulér dette positivt og i nutid. Jo mere åbent spørgsmålet eller overskriften er, jo flere muligheder åbner det for. Praktikeren og filosoffen For at få denne pointe ind under huden kan du som facilitator lave øvelsen Praktikeren og Filosoffen med gruppen, der også fungerer som energizer: Gå samme to og to og gå en tur rundt i lokaliteterne. Den ene er praktiker, den anden filosof. Praktikeren siger f.eks.: vaskeklude, hvortil praktikeren skal finde en overkategori: Hygiejne. Byt roller efter fem minutter.

3 CASE I Dinova arbejdede vi med tre plejecentre, der skulle slås sammen til et stort plejecenter. Her indledte vi eksempelvis med en undersøgelse af hvad kultur på arbejdspladsen var for medarbejderne. Metodisk arbejdede jeg ud fra Appreciative Inquiry, som baserer sig på en nysgerrig og undersøgende tilgang. Det er en fremadskuende proces, som tager sit udgangspunkt i deltagernes fortællinger om fortid, nutid og fremtid. Til denne indledende fase, kan jeg anbefale at bruge Billedkort. Billedkort forløser sproget og er god til at sætte tankerne i gang. Samtidig giver det en naturlig tænkepause, mens deltagerne finder deres billeder at tale ud fra. I litteraturlisten står en række anbefalinger til mere læsning om Appreciative Inquiry. Formulér et fælles mål fra starten Gør dig/gruppen formålet med den kreative session klar: Hvad er målet? Brug tid på at skabe relationer fra starten det kan godt kombineres med eks. En formulering af hvad målet - den ønskede fremtid - skal være i form af et Byggeri (se filmen Byggeri i pap ). Idégenerering kræver regler Før en egentlig idégenerering skydes i gang, så vil jeg anbefale at arbejde bevidst med at skabe relationer og en god og løssluppen stemning (også selvom man kender hinanden). Rummet skal sættes. Her er de gode råd i kort form: 1) Skab gode relationer: Hvis ikke gruppen kender hinanden er det vigtigt at bruge tid på at skabe gensidig tillid og relationer mellem deltagerne. Start med en form for hilsen for at bryde isen f.eks. Jeg hedder Mette, Jeg er god til at En anden hilsen er Forfilmen til dit liv. Eller lav evt. JA OG øvelsen, som også er god, som introduktion til hvordan, deltagerne skal samarbejde i Det kreative Rum. Kender deltagerne hinanden på forhånd, så brug alligevel bare 5 min. på en Energizer, der får deltagerne op at stå. Forklar, at det skærper opmærksomhed og kreativitet at bruge kroppen og det bare er for at komme lidt op i gear.

4 2) Afliv myten om at kun nogle få udvalgte er kreative! Alle kan være med og alle kan lære det. 3) Spilleregler: Gør gruppedeltagerne klart, hvad spillereglerne er under en idégenerering er. Forklar, at det er vigtigt at der er nogle fælles spilleregler, fordi processen netop kan være kaotisk og meget krævende. Nogle har det skønt i kaos, andre har det forfærdeligt. Fortæl at kreativitet ofte genereres i et samspil af mange forskellige synsvinkler og kompetencer i grupper. Nogle gange ved man ikke helt hos hvem og hvornår idéerne opstod. Derfor er samarbejde og kommunikation et vigtigt fundament for kreativitet. Fejl er godt! Det er vigtigt at deltagerne mærker, at det er ok at lave fejl. Forklar at det er ofte fejl, der ender i de meste geniale idéer. Lav en øvelse, hvor man kommer til at grine ad sig selv og hinanden, for at mærke, at alle er ude på dybt vand. F.eks. Zapp Bum Bang (se nedenfor). Skriv evt. reglerne op og understøt dem med nedenstående opvarmningsøvelser. 4) Pointer sidder bedst fast, når man både har brugt krop og hoved. Reglerne: Sig JA til alle input! (Opvarmningsøvelser: Ja og eller Grib historien ) Lav fejl og brug dem! (Opvarmningsøvelse: Zapp Bum Bang ) Analyse, vurdering og kritik er forbudt! Vi holder ingen pauser, når vi idégenererer!

5 Energizers og opvarmningsøvelser Zapp Bum Bang - Tid: 5-10 min. 1) Gruppen stiller sig i en rundkreds. Facilitatoren forklarer, at det gælder om hele tiden at sende en besked videre rundt i kredsen. 2) Facilitatoren starter med at sige Zapp og pege med begge hænder til en sidemand, der så kan sende den videre til den næste ved også at sige Zapp. 3) Når det er afprøvet et par gange, forklarer facilitatoren at beskeden kan afvises med et Bum (tag hænderne op foran brystet og vis håndfladerne). Beskeden kan altså hele tiden skifte retning i kredsen. Facilitatoren kan i store grupper bede 1 eller 2 andre person er i kredsen starte en besked. Så opstår der efterhånden forvirring og grin. 4) Når det er prøvet et par gange, så forklarer Faciliatoren, at når man modtager en besked kan man også sende den til over på kredsens modsatte side ved at sige Bang og pege med fingrene som en pistol. Nu har denne person så retten til at sende beskeden videre eller retur. Facilitatoren beder igen 1 eller 2 andre personer sætte beskeden i gang. 5) Målet er for facilitatoren at skabe så mange beskeder at alle bliver helt forvirrede og kommer til at lave fejl og grine. Facilitatoren stopper øvelsen før deltagerne bliver for dygtige. Ja og ca min. Formålet med denne øvelser er dels at skabe team spirit og dels at vise, hvor meget begejstring betyder. Det er en øvelse i at tænke med hinanden frem for mod hinanden. Facilitator fortæller, at der er stor forskel på at sige Ja men (kritisk indstilling generere ikke meget kreativitet!) og Ja og, som jo selvsagt kun genererer mere kreativitet, ved det at deltagerne bygger oven på hinandens idéer. Inddel i grupper af 4-5 personer. 1) Facilitatoren forklarer: I er et eventbureau, der skal planlægge årets sommerfest for f.eks. alle medarbejdere i afdelingen med et ubegrænset budget. Regler: Det er en Brainstorm og I må KUN sige Ja,og til hinandens forslag hele tiden! 2) Taleturen går på skift rundt i gruppen (så der ikke tales i munden på hinanden). Byg videre på hinandens forslag/idéer. Alt er muligt. Instruér grupperne i at de kun har 5 min. 3) Evt. ekstra-regel: Hvis nogen kommer til at sige andet end ja, og (negativt osv.), skal gruppen starte forfra.

6 4) Hver gruppe præsenterer deres koncept for sommerfesten. Giv store bifald og ros grupperne for deres fantasi og kreativitet. Begejstring smitter. 5) Afrunding: Hvordan oplevede I processen? Hvad skete der? Var det svært ikke at sige, ja, men. Grib historien min. (afhængig af gruppens størrelse) En anden måde at lade deltagerne arbejde med improvisation og øvelsen i at direkte eller indirekte sige ja og til hinandens input og bygge videre på hinandens forslag, er ved at bygge en historie op sammen. Deltagerne tager et Billedkort hver og stiller sig i rundkreds. Facilitator starter historien ud fra sit billede og slutter evt. midt i en sætning eller med et og og beder på den måde sin sidemand om at gribe historien og fortælle videre. Deltagerne må max tale ca. 1 min. Fortæl deltagerne, at der skal være lidt tempo i øvelsen. Går nogle i stå, så bed næste deltager om at fortælle videre eller grib selv historien. Evolutionen En helt igennem fjollet øvelse, som er god efter frokost, hvor energien som regel daler. Eneste formål er at grine ad hinanden og få energien i vejret. Ca. 15 min. Bedst i store grupper. Alle starter som æg på hug/knæ Med sten saks papir udfordrer du en anden Vinder du duellen bliver du næste gang til en kylling Bask med albuerne og find en anden kylling. Vinder du bliver du til en fugl. (Bask med hele vingefanget og find en anden fugl at duellere med. ) Du ender som en dinosaur (brug dine fremstrakte arme som kæmpekæber, der klapper tilfreds op og i.) Tip Gør det du selv synes er sjovt. Vælg de øvelser ud, du selv synes er sjove, så er det nemmere at formidle dem til andre.

7 Forfilmen til dit liv God til at starte dagen, få hilst på hinanden og hurtigt få viden om hinanden. Gå sammen to og to. Hvad er forfilmen til dit liv i dag? Fortæl om dig selv ved at starte fra i dag og gå kronologisk tilbage i tiden. Du har 2 min. Byt partner et par gange. Teateropvarmning Menneskeknuden Formål: At hilse på hinanden, bryde isen, og skærpe koncentrationen gennem fysisk aktivitet, grine og samarbejde. Brug ca. 10 min. Stå i rundkreds Sig hej og præsenter dig til den overfor med hånden. Sig hej til (husk navnet). Hold fast i hånden! Gruppen skal nu samarbejde om at kludre sig fri uden at slippe hænderne. Når knuden er brudt, ender man parvis. Gentag og gør den sværere ved også at bruge venstre hånd. Så skal gruppen ende i en lang kæde! Find 3 fejl Formål: skærpe opmærksomhed og kreativitet, fysisk kontakt, skabe samarbejde og energi. Gå sammen i par på gulvet. Kig godt på hinanden. Vend jer med ryggen til hinanden. Du skal ændre 3 ting ved dig selv. Vend om og se hvad der er ændret! Gentag 2 gange. Thorvaldsen på slap line! Formål: skærpe opmærksomhed, fysisk kontakt, skabe samarbejde og energi.

8 Den ene er billedhugger og skal ændre 5 ting på den anden (skulpturen). Facilitator beder om at billedhuggeren ændrer 5 ting til. Ændre 10 ting til. Byt roller. Over, under, rundt om 10 min., være fysiske, samarbejde, skabe energi og grin. Alle tænker på tre personer i rummet: Den ene skal man over Den anden skal man under Den tredje skal man rundt om Ny runde med tre nye personer i tankerne.

9 Idégenerering og idéudvikling Brainwriting ca. 10 min. Skriv alle forslag op i stilhed og læg dem ind på midten af bordet bordet. Formålet er at tømme hjernen. OBS Det er en tavs brainstorm. Fordi snak generere analyse, evaluering og kritik og det kan vi ikke bruge i det kreative rum. Brug gerne post its. Skriv en idé pr. post it. Facilitator opfordrer til at lade være at tænke, men bare skrive alt, hvad der falder deltagerne ind ned. Fælles Idéhjul ca. 10 min. Vælg en idé/ et tema eller skriv et spørgsmål op på et stort stykke flip over papir eller en tavle. Lav et centrum med overskriften på en idé og føj alle idéer til med tråde og lav dermed nye centrum med nye tråde. Kan laves individuelt eller i grupper. Brug store stykker papir fra f.eks. flip overs, som hænges op på væggen. Det giver en god energi at gå rundt og skrive på alle idéhjulene og tykke tusser, så det er nemt at se hvad der bliver skrevet. Associeringsteknik med billedkort og/eller ordkort Deltagerne skiftes til at trække et billedkort og sige højt hvilke ord, der falder dem ind på baggrund af billedet/ordet. Facilitator skal opfordre til et hurtigt flow i øvelsen. Der må ikke spekuleres for længe. Det er OK at melde pas på et kort og tage et nyt. Gruppen vælger på skift en sekretær, der skriver deltagernes forslag op på post-it og lægger dem ud på bordet. Sæt til sidst alle sedler op på væggen. Brug billedkort eller postkort.

10 6. sans? lugte se idé føle smage høre Sansebrainstorm Det er sværere end du lige regner med! Sansebrainstorm kan føre til nye perspektiver på din/jeres idé. Når man har besluttet sig for at arbejde med en bestemt idé eller tema, kan det være en god idé at tage en sansebrainstorm, Man sporer hjernen til at tænke i bestemte retninger og åbner dermed også for nye ressourcer. Laves individuelt og/eller i grupper i ca min. Præsentér for de øvrige deltagere idéen ud fra arbejdet med sanserne. Negativ brainstorm I grupper med mange snakkehoveder eller brokkehoveder kan det være fantastisk befriende at spørge: Hvordan vil vi IKKE have det? Handler det eksempelvis om at skabe aktiviteter for de ældre på et plejecenter og inddrage de pårørendes ressourcer kan man spørge: Hvordan undgår vi at inddrage pårørende i aktiviteterne på centret?. Det er som regel ikke noget problem at lave en lang liste med IKKE-emner. Og det falder mere naturligt derefter at vende punkterne én for én om til positive idéer: Er der potentiale i de dårlige idéer? Hvad vil være en vild succes? Brug ca. 5 min. (arbejdsark) CASE På et plejecenter oplevede man en ustruktureret og utilfredsstillende mødekultur, hvor nogle kom for sent, mange talte i telefon, medbragte hunde og børn og der var en følelse af at spilde tiden. I stedet for at spørge: Hvordan foregår et godt møde, spurgte man først sig selv i afdelingen: Hvordan vil vi IKKE have møderne forløber? Og listede alle de uønskede scenarier op. Dette resulterede i et konstruktivt samarbejde om retningslinjerne for, hvordan man så gerne vil have møderne fungerer.

11 Idéudvælgelse, kategorisering og kvalificering: Et idéudviklingsforløb starter oftest med at man laver en brainstorm, eller man tager en problemstilling op, som skal løses. Idéerne skal på et tidspunkt skærpes og fokuseres. Nu skal alle idéerne kategoriseres, udvælges og kvalificeres og udvikles yderligere. Ejerskabet over idéerne er fortsat vigtigt at bevare, idéer er nemlig som små børn: det kan være svært at give slip på dem. Så alle idéer skal behandles lige kærligt og kategoriseres og sorteres. Mange idéer vil ligne hinanden og naturligt gruppere sig. Nu kan gruppemedlemmerne foretage en udvælgelse og fortsætte arbejdet med at kvalificere idéerne. Skriv 3-4 kategorier på store flip overs og hæng dem op på væggen. F.eks. Realistiske idéer, vilde idéer, Langt ude men med potentiale? Du kan f.eks. kategorisere idéerne efter tidsperspektivet det er vigtigt at give plads til de idéer, der virker urealiserbare - det er oftest dem, der er de mest interessante og radikale. Vær opmærksom på, at deltagerne kan være meget optaget af, at det er jo ikke realistisk, så hvorfor arbejde med det? Insistér på at også de urealistiske idéer også skal med og forklar, at alt er startet med en tanke. Kategorierne kan f.eks. også være: Realisérbar om en uge, om 1 år, om 5 år, om 10 år. Facilitatoren bør udforme disse kategorier på forhånd.

12 Hæng alle idéer op og lad deltagerne vælge f.eks. max. 2 idéer hver. Mange vil vise sig, at gå efter det samme og der vil ske naturlige grupperinger. Hvis det er nødvendigt kan man foretage en afstemning om, hvilken idé, der skal realiseres som et projekt. (Rolator-ræs) CASE På et plejecenter oplevede de meget frustration over al den tid de brugte på at dokumentere og huske, hvad der skulle skrives og siges videre. Men hvorfor overhovedet bruge tid på at skrive? Kan man ikke indtale sine observationer og beskeder og dermed slippe for at starte sløve computere op og bakse med tastatur og ord, der skal staves?, spurgte medarbejderne. I den idégenerende fase opstod heraf tanken om at få indført it-systemer, der kunne eliminere skrivearbejdet. I første omgang blev der indført diktafoner, som blev indkøbt for kr. På centeret gjorde man sig positive erfaringer. 1 ½ år senere indgik centret i et storstilet projekt om at få indført talegenkendelsessystemer. Gode materialer til kreative processer Post it. Sørg altid for at have masser af post it, min. 1 blok pr deltager. Tykke tusser, så man tydeligt kan se, hvad der bliver skrevet. Store stykker flipover-papir A3 papir + blyanter. Ur med tidtager. Billedkort eller postkort er gode at bruge til at sætte dialog i gang om værdier, skabe inspirationskilder m.m.

13 Skriv hver kategori op på et stykke papir og sæt op på væggen og lad nu deltagerne selv kategorisere idéerne. Er der uenighed om placeringen, kan idéen duplikeres til en ny post it og indgå i flere kategorier. Facilitator giver her tid til deltagernes refleksion. Ca. 10 min. Vælge Nu får deltagerne lov at gå rundt og se udstillingen af alle idéerne. Hver især skal også udvælge sig 1-2 idéer. Giv god tid min. Måske i forbindelse med en pause. Når deltagerne har gjort det samles i små grupper igen. Idé-stafet Hver deltager beskriver ultrakort sin idé på et stykke A3 brug ca.2 min. Giv papiret med idé-stafetten videre til den næste i gruppen. Han/hun tænker videre og skriver nye forslag og idéer til og giver stafetten videre til næste mand osv. Her gælder JA OG-princippet. Fordelen ved idé-stafetten er at man springer en masse snak og analyse over. Deltagerne skal dog helst ikke have skrivebarrierer for, at øvelsen kan fungere. Facilitator styrer tiden. Brug ca. 3-5 min. pr skriv på idé-stafetten. Øvelsen tager i alt min. Kvalificere idéerne Deltagerne skal nu vælge 1 idé hver og gå i dialog om potentialet i idéen i gruppen. Gruppen arbejder skiftevis med hver idé: Hvad er styrker, svagheder, muligheder og udfordringer? Her kan du med fordel brugetænkestilene: Dette kan gøres efter en fast rækkefølge: Først vurderes idéen faktuelt (hvid hat), så ses på fordelene ved denne idé (gul hat), dernæst ses på ulemper (sort hat) og til sidst bruges intuitionen (rød hat). De bedste idéer udvælges efter, hvilke der giver størst effekt, skaber mest værdi eller, hvilke der er lettest at gennemføre. Opstil evt. kategorier igen med nye kriterier eller foretag en afstemning (f.eks. Rolatorræs). Orakel-runden: Hvilken idé brænder jeg/vi mest for? Sidder der et par orakler og utrætteligt forsøger at overbevise de andre om det geniale i deres idé, så lad dem gøre det systematisk! Øvelsen giver også de tvivlende eller de mere stilfærdige lov til først at stille spørgsmål og derefter gives de mulighed for selv at smage på idéen, når de efterfølgende får rollen som orakler. Sæt jer sammen to og to i gruppen oraklerne får 3 min. Til at overbevise sin partner om hvorfor det er en god idé at Partneren får lov at stille spørgsmål

14 og oraklet SKAL finde svar på alt. Bagefter bytter man roller og partner og de tvivlende skal nu teste over for en ny person om, de selv kan finde svar på, Hvorfor det er en god idé at Opsamling ved facilitator: - Blev det tydeligere eller mere uklart, om det er en god idé at udvikle på? - på en skala fra 1-10 hvor meget brænder du så for idéen? - Test nu de andre idéer af på samme måde med en orakelrunde til. Og saml op igen. - Afslut med at lave en oversigt over idéerne: Kategorisér og/eller en Negativ brainstorm, for systematisk at samle op på alle idéer og vurdere dem igen evt. med Tænkestilene.

15 Idéudvikling Perspektiv- og positionsskifte I Dinova har vi erfaret, at dét at bruge forskelligheder som en ressource forudsætter, at medarbejderne kan rumme hinandens forskelligheder. Derfor er det fortsatte arbejde med relationer afgørende. Derudover er et bevidst arbejde med positionsskifte (litteraturhenvisning) værdifuldt både som en øvelse i sig selv, og som en måde at idéudvikle på. Vores position er bestemmende for det udsnit af virkeligheden vi oplever og handler i. Med andre ord er positionen en udkigspost, der har betydning for vores oplevelser, forståelse og handlinger. Så længe processen med innovationsprojektet skrider fremad i ønsket retning, behøver vi ikke spekulere så meget over, hvordan positionen fungerer som en udkigspost. Men vi kan blive positionsblinde. At være positionsblind giver ingen nye informationer eller handlemuligheder. Når projektet ikke fungerer, kan det være nødvendigt at stoppe op og udforske ens egne grundlæggende antagelser, der er forbundet med positionen og gå på opdagelse i andre positioner. Positionsskiftet kan altså åbne for nye måder at forstå og handle på. Det kan f.eks. handle om et fokus på hvad ansvar, etik og arbejdskultur i organisationen betyder for forskellige parter. Vi kan gå op opdagelse i andre positioner ved hjælp af forskellige teknikker: Creative Idol Gruppen spørger tre rollemodeller til råds. Facilitatoren vælger på forhånd tre kendte ansigter, som repræsenterer forskellige værdisæt. Spørg gruppen, hvilke gode råd de tre rollemodeller hver især ville give dig i forhold til gruppens målsætning. Hvis et fælles mål for jer f.eks. er rehabilitering af borgere, er spørgsmålet: Hvilke tre gode råd ville X (Vi valgte at bruge hhv. Dronning Margrethe, B.S. Christiansen og Ole Henriksen) give jer for at nå dette mål? Brug 5-10 min. på hver rollemodel. Vælg en sekretær, der skriver gruppens pointer ned. Præsentér kun et ansigt ad gangen på et billede for at bevare fokus i øvelsen. Saml op i plenum. Giv tid til at samle op og reflektere. Øvelsen kan bruges som kickstart til en værdiafklaring. Det er som regel nemmere at lægge ordene i munden på andre, frem for at tale ud fra sine egne værdier, hvad enten der er tale om identifikation eller modidentifikation

16 med de valgte rollemodeller. Efter øvelsen samles op på gruppens egne værdier. Nu er jorden gødet for at få øje på de andres værdisæt. Øvelsen kan også bruges som en måde at samle inspiration og kickstarte idégenerering. Stil så spørgsmålet lidt anderledes: Hvordan vil X gerne opleve at være på plejehjem? Hvem skaber idéen værdi for? Forestil jer situationen og tegn den!. Forestil dig, at du er klienten/ borgeren/ brugeren eller ham/hende, som du/i forestiller dig/ jer idéen skaber værdi for. Øvelsen kan laves individuelt eller i grupper. Formålet er at sætte sanserne og fantasien i sving og lege med at skifte perspektiv, ved at sætte sig i borgerens/brugerens sted. Supplér evt. øvelsen med sansebrainstorm. Tip Tegn idéerne, når du skal formidle dem til andre. Det fungerer altid godt at have noget visuelt at tale ud fra, også selvom det bare er pile og tændstikmænd! Tænkestile giver nye perspektiver og forstyrrer Edvard de Bono har sagt: "Vertikal tænkning er at grave hullet dybere. Lateral (kreativ) tænkning er at grave hullet et andet sted". Teknikken Six Thinking Hats, udviklet af Edvard de Bono, er en teknik, hvor alle deltageren i en situation bevidst vælger samme indfaldsvinkel til en given problemstilling eller idé. Hvor mange har ikke siddet til møder, hvor man har skullet tage stilling til og løse en problemstilling, og hvor man på forhånd har vidst, hvem der ville sige hvad, og hvem der ville se problemstillingen fra hvilken side, og hvor diskussionerne ikke har flyttet ret meget. De seks tænkehatte fokuserer på at skabe parallel tænkning ved at alle deltagere bruger samme hat på samme tid. Hver af de seks tænkehatte har deres egen farve, som afspejler hvilken tankemåde problemstillingen skal søges belyst igennem. Den hvide hat tager udgangspunkt i fakta, tal, tabeller og rå information.

17 Den røde hat ser på, hvilke følelser man har for sagen. Den sorte hat ser på ulemper og de negative sider ved sagen. Virker som djævelens advokat. Den Gule hat fremhæver fordele, optimisme, muligheder og de positive sider ved sagen. Den grønne hat fremhæver nye idéer og muligheder, utraditionelle indfald og provokationer. Den blå hat benyttes til at skabe overblik, kontrol og styring. I idéudvikling kan man benytte de seks tænkehatte til at vurdere idéer fra flere forskellige sider samt til at skabe sig overblik. Det vigtigste er, at man styrer sine tanker ud fra de rammer som hver hats farve udstikker. I Dinova har vi udviklet tænke-pinde i stedet for hatte, blot fordi vi synes det var mere handy og knap så fjollet. Men symbolikken er klar og understøttes af idéen om fysisk at skulle forholde sig til et objekt med en farve, der skal spore vores tænkning. I Dinova har vi leget med at give medarbejderne en farve hver at tænke med, byttet rundt på dem ud fra, hvad man personligt kan/ikke kan identificere sig med. Dette har i høj grad fungeret som en forstyrrelse af medarbejderne, og vi har set det som en øvelse i sig selv i at skifte tænkestil. Idéudvikling - Kaleidoskopmetoden Hvis idéerne ikke rigtig flyder og gruppen ikke formår at rykke idéen videre, så giv dem en udfordring med kaleidoskop-metoden. Idéen er, at hver gang vi drejer på teleskopet, skal vi se et nyt billede. Det er en måde at tvinge sig selv til at opdage noget nyt. Principperne er inspireret af forretningsmetoden Blue Ocean Strategy (litteratur). Start med at beskrive eller tegne idéen på et stort stykke papir. Derefter skal gruppen på papiret Tilføje en ting Ændre en ting Forstørre en ting Formindske en ting Fjerne en ting Facilitatoren giver max. 3 min. til hver opgave og spørger løbende: Hvad kan ændres? Hvordan kan den udvikles? Afslut med korte præsentationer af gruppernes arbejde. Brug derefter tid på at gøre status på idéen. Hvad vil man gerne arbejde videre med?

18 Diversitet i spil Øvelsen er en måde at sætte associationer i gang og tænke sig selv ind i et projekt, samt at præsentere de øvrige gruppedeltagere for nye sider af sig selv. Beskriv dig selv med 4 ord på fire små stykker pap ud fra følgende spørgsmål: Jeg har viden om Jeg har erfaring med Jeg er (personlige egenskaber) Jeg kan (kompetencer) I skiftes til at trække et kort fra hinanden og spørge: Hvordan vil du f.eks bruge din erfaring som sygeplejerske' til denne idé? I kan også vende spillet om, så i skiftevis associerer ud fra hinandens kort, hvilket er en god øvelse i positionsskifte. Vælg en sekretær, der skriver idéer og pointer ned! Lav efterfølgende en opsamling og udvælgelse til senere brug i projektplanlægning. Teater-metoden Teatermetoden er en forenkling af det klassiske forum-teater (litteraturhenvisning). Her bliver positionsbegrebet meget tydeligt og metoden kan bruges til at skærpe opmærksomheden på, at vi selv er med til at skabe verden omkring os. Med metoden afprøves forandringer og nye positioner i et legende rum, hvor fejl bruges konstruktivt til at skabe bedre samarbejde og tillid blandt kolleger. Grin og humor er et tryllemiddel til at skabe bedre kommunikation og samarbejde, og det er stort set umuligt ikke at komme til at grine, når alle er på slap line. Aftal i forvejen, at der skal laves teater, så det ikke kommer som en overraskelse, da det kan skabe unødig modstand. Jeg vil anbefale at bruge min. på fysiske opvarmningsøvelser, før man går i gang med selve øvelsen. Se under energizers- teateropvarmning for inspiration.

19 Inddel i min. 2 grupper. Gerne grupper, der arbejder med et projekt eller en bestemt problemstilling på arbejdspladsen. Grupperne skal hver især fungere som projektgruppe og responsgruppe. Begge grupper skal forberede en scene, som illustrerer et dilemma/ et spørgsmål /en udfordring som I aktuelt står overfor i dagligdagen. Spillet skal vare ca. 5 min. Spørg Projektgruppen: Hvad handler vores udfordring om? Hvem er involveret? Hvordan viser det sig i hverdagen? Hvor viser det sig? Gruppen vil typisk kaste sig ud i en masse analyser. Her er det facilitatorens opgave at få en konkret beskrivelse frem af situationerne. Når der er gået en halv time med det, skal facilitatoren typisk presse lidt på, for at få improviseret nogle roller og nogle scener frem. Der er ikke noget fast manuskript, men pointerne skal være tydeligt formidlet. Brug ikke tid på at tvinge nogen, der ikke har lyst til at spille. Når scenen er mere eller mindre forberedt af projektgruppen improviserer man sig frem. Når gruppen føler sig klar, opføres scenen for resten af deltagerne, her kaldet Responsgruppen. 1. Gennemspilning: Imens skriver Responsgruppensvar/løsninger/forslag ned. 2. Gennemspilning: Projektgruppen gennemspiller scenen igen. Denne gang må Responsgruppen byde ind ved at overtage roller, og medbringe rekvisitter (også usynlige). Således hjælper responsgruppen med at forandre spillet og et nyt scenarie opstår. Scenen må blive ved indtil der ikke er mere energi i aktørene. 3. Facilitatoren er spilmester og kan til enhver tid afslutte spillet eller sende udfordringer ind på scenen: byt roller, spil scenen som en sæbeopera, spil uden lyd, spil i slowmotion etc. 4. Brug god tid på opsamling af pointer hvad skete der?: Hvilke forandringer viste sig med teatermetoden? Hvilke elementer vil I konkret gerne arbejde videre med?

20 Hvad er fremtidsscenariet for jeres projekt? Hvad skal der til for at skabe en ny version? Hvad er næste skridt? (lad gruppen lave en fremadrettet handleplan). CASE Et træningscenter oplevede at kommunikationen mellem de forskellige faggrupper ikke fungerede optimalt i daglige situationer. Men hvad er god kommunikation og hvordan samarbejde ud fra forskellige faglige tilgange uden at det bliver en kamp om ord? Dinova foreslog at bruge teatermetoden for at få en anden tilgang til problemet. Vi hjalp medarbejderne med at beskrive et typisk scenarier og anvende alle teaterets virkemidler for at få formidlet pointerne i et klart sprog. Scenen blev spillet igennem en gang. Derefter spillede aktørerene igen scenen og de øvrige medarbejdere kunne nu byde ind ved at tage en rolle eller lade en rekvisit indgå i scenariet. Teatermetoden fremviste nye muligheder og bevidstgjorde medarbejderne om styrker og svagheder ved deres personlige kommunikationsformer.

Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling

Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling KIEprojektet1 Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling Formulér et fælles mål fra starten Gør dig/gruppen formålet med den kreative session klar:

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Asymmetrisk tænkning - det vi plejer at gøre Assymmetrisk tænkning er den tænkning, som oftest bruges, når en gruppe af personer skal blive enige om noget.

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Kreativitet Velkommen

Kreativitet Velkommen Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at træffe

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Introduktion til Den Kreative Platform

Introduktion til Den Kreative Platform Introduktion til Den Kreative Platform Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Forskningsgruppen for Uhæmmet Vidensanvendelse Aalborg Universitet Den Kreative Platform Kreativitet = Uhæmmet anvendelse

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4.

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4. Teambuilding kan foregå på flere måder. Metoder som cooperative learning og storyline fremmer også teambuilding. Følgende er et forslag til, hvordan en hel dag kan sammensættes omkring teambuilding med

Læs mere

Vej- og Trafiknetværket. Den Kreative Platform. Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk

Vej- og Trafiknetværket. Den Kreative Platform. Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Vej- og Trafiknetværket Den Kreative Platform Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Kreativitet = Uhæmmet anvendelse af viden Kommunikation og samarbejde er bevidste og ubevidste vaner Adfærd

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse

Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse Samskabelse er en metode til at finde nye løsninger på gamle udfordringer inden for velfærdsområdet. Samskabelse handler om at (gen-)finde ressourcer og muligheder

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Large-Scale Change Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Hvad handlede dagen om? Gå-hjem-møde om Large-Scale forandringsprocesser Den 21. august inviterede Spark netværket til at udforske, hvad Large-Scale

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Innovation (sosu/pæd): Idéudvikling m.m. 42929 Udviklet af: Bitten Salomonsen

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 DREJEBOG Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 Program 09.00 Møde i Foredragssalen, Porthusvej 71, 5700 Svendborg 09.10 Morgenmad 09.40 Introduktion til dagen 10.00 Idéudvikling 12.30 Frokost 13.00 Klargøring

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

30-08-2013. 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1. Introduktion til dagens program og arbejdsformer

30-08-2013. 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1. Introduktion til dagens program og arbejdsformer 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1 Introduktion til dagens program og arbejdsformer 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 2 1 Rammeprogram Tid Tema 09.00 Velkomst til det fælles udviklingsarbejde

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker?

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker? Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource Tid er ikke noget, der går. Det er noget, der kommer. Taler I om ressourcer eller mangler i jeres organisation? Er glasset halvtomt eller

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

SKAB FÆLLESSKAB OG EJERSKAB I BYDELSMØDRE-GRUPPER - EN HÅNDBOG

SKAB FÆLLESSKAB OG EJERSKAB I BYDELSMØDRE-GRUPPER - EN HÅNDBOG SKAB FÆLLESSKAB OG EJERSKAB I BYDELSMØDRE-GRUPPER - EN HÅNDBOG Bydelsmødrene bringer håb og forandring i andre kvinders liv Bydelsmødrenes Landsorganisation www.bydelsmor.dk Indholdsfortegnelse HVORDAN

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste Aktiviteter til grunduddannelsen AKTIVITETER til Bydelsmødrenes Grunduddannelsen For

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere