EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT. Januar 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT. Januar 2005"

Transkript

1 EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT Januar 2005

2 En forstærket indsats mod svær overvægt Udgivet af: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Enheden for forbrugeranliggender og fødevarekvalitet Stormgade København K Telefon: Telefax: E-post: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade København K Telefon: Telefax: E-post: Tryk: Cosmographic Oplag: stk. Pris: Publikationen er gratis og kan bestilles hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, e-post: eller Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, e-post: Publikationen er tilgængelig på og Mangfoldiggørelse af indholdet af denne publikation eller dele heraf er tilladt med tydelig kildeangivelse. Trykt udgave: ISBN nr Elektronisk udgave: ISBN nr

3 Forord Flere og flere danskere er overvægtige eller svært overvægtige. Særligt foruroligende er det, at stadigt flere børn og unge bliver overvægtige. Det er et stort problem. Både for den enkelte og for samfundet. Formålet med udspillet er at beskrive regeringens mål og visioner for indsatsen på overvægtsområdet. Samtidig beskriver vi nogle af de initiativer, der sker, og nogle af dem, der er på vej. Men kun en del af dem. For der er rigtig mange tiltag i gang. Lige fra mindre lokalt forankrede projekter til landsdækkende indsatser initieret fra centralt hold. Vi finder det overordentligt positivt med den store interesse og lyst til at gøre noget ved problemet. Mange af initiativerne sker i et samarbejde mellem offentlige myndigheder, interesseorganisationer, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.v. Vi vil godt benytte lejligheden til at udtrykke vores anerkendelse af det store arbejde, der sker. Overvægtsproblemet er komplekst og omfattende, så der vil også i fremtiden være behov for en stor indsats fra alle sider. Med dette udspil vil vi opfordre de relevante parter til at fortsætte og udbygge det gode arbejde, der allerede er i gang. Henriette Kjær Familie- og forbrugerminister Lars Løkke Rasmussen Indenrigs- og sundhedsminister 3

4 Indledning Vi er i disse år vidner til en drastisk stigning i antallet af overvægtige og svært overvægtige danskere. Siden 1987 er der blevet 75% flere overvægtige. Stigningen har især fundet sted blandt de yngste aldersgrupper. Den udvikling ønsker regeringen vendt og vil derfor i de kommende år give særlig høj prioritet til en målrettet indsats mod overvægt. Konsekvenserne af svær overvægt er betydelige. Både for samfundet og for den enkelte. Udviklingen mod stadigt flere overvægtige har givet stigende udgifter i sundhedsvæsenet og for den enkelte medfører overvægt ofte en generel forringet livskvalitet i form af helbredsproblemer og social udstødelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Familie- og Forbrugerministeriet ønsker med dette udspil at sætte svær overvægt til debat og pege på væsentlige indsatser, der dels kan være med til at forebygge, at flere bliver overvægtige, dels hjælpe med til, at folk, der allerede er overvægtige, får relevant hjælp til at tabe sig og fastholde vægttabet. Problemets omfang 30-40% af den voksne befolkning er i dag overvægtige. Det svarer til 1.3 mio. danskere % af danskerne er svært overvægtige, hvilket svarer til mindst danskere. Det er særligt bekymrende, at et stigende antal svært overvægtige findes blandt børn og unge. 4

5 Overvægt og svær overvægt beregnes hos voksne ved hjælp af BMI (Body Mass Indeks) som vægten i kilo / højden i meter 2. BMI < 18,5: Undervægtig BMI 18,5-24,9: Normalvægtig BMI 25-29,9: Overvægtig BMI 30-34,9: Svært overvægtig Overvægt og svær overvægt findes i alle befolkningsgrupper og især blandt de kortest uddannede, laveste indkomster og ufaglærte, ligesom der er flere overvægtige på landet end i byerne. Udviklingen i Danmark svarer i det store hele til udviklingen i andre vestlige lande. Hvis udviklingen fortsætter, skønner WHO, at 60-70% af alle europæere vil være overvægtige i For den enkelte kan overvægten betyde øget risiko for sygdom og i værste fald død. Som overvægtig har man øget risiko for livsstilssygdomme som fx type-2 diabetes, slidgigt og hjerte-karsygdomme. Hertil kommer sociale problemer som diskrimination og mobning, manglende selvværd, depression, manglende livskvalitet m.v. For samfundet betyder de mange overvægtige øgede udgifter til behandling af overvægtsrelaterede sygdomme. Udgifter, der vil fortsætte med at stige, hvis den stigende overvægt i befolkningen fortsætter i samme tempo, som vi hidtil har set. Det skønnes på baggrund af udenlandske beregninger, at 4 8% af de samlede sundhedsudgifter går til at behandle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme. Udover øgede sundhedsudgifter kommer sociale udgifter, der opstår i forbindelse med eksempelvis øget sygefravær og førtidspensionering blandt svært overvægtige. 5

6 Selv om der er grund til at være bekymret, er det også vigtigt at understrege, at vi kan nå at vende udviklingen, inden vi får såkaldte amerikanske tilstande, hvor over halvdelen af befolkningen er overvægtig. Hvorfor bliver vi større og større? Årsagerne til det stigende antal overvægtige og svært overvægtige mennesker er flere. Nogle af årsagerne skal findes i den måde, vi har indrettet vores samfund på. Det lette liv Den teknologiske udvikling har reduceret meget af det fysiske arbejde. Mere end hver tredje voksne dansker har i dag et arbejde, der hovedsageligt er stillesiddende. Dette står i kontrast til situationen for 50 år siden, hvor langt flere mennesker var beskæftiget ved landbrug, fiskeri og andre erhverv, som kræver fysisk arbejde. Den daglige transport til og fra arbejde og skole er også blevet mindre fysisk krævende, og hvor det i hjemmet tidligere indebar fysisk arbejde i forbindelse med tøjvask m.v., er det i dag udskiftet med vaskemaskiner, tørretumblere og støvsugere. For de fleste er det blevet lettere at komme gennem hverdagen uden ret meget fysisk aktivitet. Det kræver et bevidst tilvalg at være fysisk aktiv ved f.eks. at tage trappen i stedet for elevatoren eller vælge cyklen frem for bussen. I det moderne samfund er maden let tilgængelig. Færdigretter, fastfoodkæder m.v. gør det let at få noget at spise i en fart. Der er også en tendens til, at der markedsføres stadigt større portionsstørrelser. Der lanceres mega- og kingsize menuer i fastfoodkæderne, og i detailhandlen sælges også stadigt større portioner. Eksempelvis var en sodavand frem til 1972 på 190 ml, mens der i dag sælges sodavand på 1,5 liter og 2 liter. De større portionsstørrelser regnes for en risikofaktor for overvægt, fordi det bliver lettere at overspise. Kombinationen af mindre fysisk aktivitet og den lette adgang til billige fødevarer menes at være baggrunden for den aktuelle fedmeepidemi. En 6

7 medvirkende årsag til det stigende forbrug af slik og læskedrikke blandt børn kan også være den øgede købekraft, der er blandt børn og unge i form af lommepenge og fritidsarbejde. Det fælles ansvar Sundhed er et fælles ansvar. Det er indsatsen mod overvægten også. Det kræver, at alle påtager sig et ansvar for egen sundhed og for andres. Den enkelte, familien, den frivillige verden, skoler og daginstitutioner, sundhedsvæsenet, arbejdspladser, virksomheder, kommuner, amter og staten. Den enkelte har ansvaret for sit eget liv og bestemmer selv, hvordan det skal leves. Det er op til den enkelte selv at træffe valg og tage beslutninger. Men vi skal være opmærksomme på, at vores valg har konsekvenser og gør en forskel. Det offentlige dvs. kommunerne, amterne og staten har et ansvar for at skabe gode rammer for sundheden. Muliggøre og synliggøre de sunde valg og oplyse om, hvad der er sundt og usundt. Regeringen ønsker at fremme forståelsen for, hvad det sunde valg betyder, men målet om bedre sundhed kan kun nås, hvis den enkelte selv vil arbejde for det. I feltet mellem den enkelte og det offentlige er fællesskaberne. Det er de hverdagssammenhænge, som alle indgår i. I skolen, idrætsklubben, arbejdspladsen. Fællesskaberne præger den enkelte og omvendt. 7

8 En forstærket indsats mod svær overvægt Med dette udspil vil regeringen sætte fokus på indsatsen mod svær overvægt. Regeringen går aktivt og målrettet ind i indsatsen. Dels ved at videreføre nogle af de mange initiativer, der allerede er i gang. Dels ved nye, målrettede tiltag. Indsatsen mod svær overvægt er tosidet og retter sig mod: Forebyggelse fordi det er afgørende at bidrage til at forebygge, at folk bliver overvægtige. Her er det ikke mindst vigtigt med en indsats over for børnene for at sikre dem sunde mad- og motionsvaner. Behandling fordi der skal stilles relevante tilbud til rådighed til de mennesker, der allerede er blevet svært overvægtige, så de kan få støtte og vejledning til et varigt vægttab. Heldigvis starter vi ikke fra bunden. En række initiativer er allerede i gang. Dem skal vi lære af hvad der virker og ikke virker. Vi skal lære af hinanden. Af succeshistorier og af fejltagelser. Udover de tiltag, der er igangsat fra offentligt hold, har regeringen med stor tilfredshed konstateret, at sygdomsbekæmpende foreninger, idrætsorganisationer, fødevareerhvervene og mange andre har vist en oprigtig interesse i overvægtsproblemet og på den baggrund har igangsat en række initiativer. Regeringen har gode erfaringer med et bredt samarbejde partnerskaber - om bedre sundhed og er også i fremtiden interesseret i at indgå i dialog og samarbejde om indsatsen mod svær overvægt. 8

9 Godt i gang Under det danske EU-formandskab i efteråret 2002 afholdt Sundhedsstyrelsen en konference om svær overvægt. Konferencens konklusion var, at der her og nu bør sættes ind med forebyggelse og behandling ud fra det eksisterende faglige grundlag sideløbende med, at der indsamles ny viden. Konferencen viste, at Danmark er i front med hensyn til en indsats for at forebygge svær overvægt. Regeringen vil fastholde denne førerstilling. Handlingsplan mod svær overvægt Sundhedsstyrelsen fremlagde i foråret 2003 Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt forslag til løsninger og perspektiver. Samtidig præsenterede Ernæringsrådet rapporten om Den danske fedmeepidemi oplæg til en forebyggelsesindsats. Der er tale om sundhedsfaglige rapporter. Målet er blandt andet at forebygge, at flere personer bliver svært overvægtige og at reducere vægten blandt personer, der allerede er svært overvægtige. Sundhedsstyrelsens oplæg til handlingsplan indeholder 66 konkrete anbefalinger, og det anbefales at sætte ind på tre niveauer: Det private niveau (den enkelte, familien og hjemmet samt de nærmeste omgivelser), fællesskaberne (de hverdagssammenhænge, vi indgår i uden for hjemmet og familien fx skoler, arbejdspladser og fritidsorganisationer) samt det offentlige niveau (staten, amterne og kommunerne). Målgrupperne er børn og unge (dels generelt, dels de overvægtige) samt voksne (dels generelt, dels de overvægtige). Indsatsområderne omfatter primært kost og fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsens handlingsplan danner dels grundlag for at igangsætte målrettede initiativer, dels er den med til at skabe øget bevågenhed om de problemer, der knytter sig til forebyggelse og behandling af svær overvægt. Samarbejde på tværs af faggrænser Indsatsen mod svær overvægt forudsætter et samarbejde mellem en lang række aktører amter og kommuner, ministerier, sygdomsbekæmpende foreninger, 9

10 idrætsorganisationer, private virksomheder og organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner og mange andre. På statsligt plan er der etableret et samarbejde mellem en række ministerier: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, Fødevareministeriet, Kulturministeriet, Trafikministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet, Familie- og Forbrugerministeriet samt Integrationsministeriet. Forebyggende tilbud og tiltag Svær overvægt er et prioriteret område i regeringens sundhedsprogram Sund hele livet fra Målet er, at stigningen i antallet af svært overvægtige skal stoppes. En lang række initiativer, projekter, handlingsplaner, udspil m.v. er sat i værk som opfølgning på sundhedsprogrammet - bl.a. udspillet Bedre sundhed for børn og unge og Indenrigs- og Sundhedsministeriets diabeteshandlingsplan fra Projekt Alt om Kost smag for livet retter sig mod sunde mad- og måltidsordninger i skoler og børneinstitutioner. Bag projektet står Fødevarestyrelsen. Der er oprettet et rejsehold, der bakker op om den lokale indsats, og en hotline, der giver råd og vejledning om kostpolitik og madordninger. Sammen med Kræftens Bekæmpelse har Fødevarestyrelsen udarbejdet et idékatalog om Mad- og måltidspolitik i skoler hvorfor og hvordan. I idékataloget er der forslag til gode kostpolitikker, arbejdsmetoder og værktøjer. Tilsvarende idékataloger til daginstitutioner og fritidsklubber er for nylig blevet lanceret. I samarbejde med fem sygdomsbekæmpende foreninger har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udviklet et Sundhedstegn til skoler, daginstitutioner, dagplejer, idrætsforeninger m.v. Sundhedstegnet vil sætte sundhed på dagsordenen der, hvor børnene færdes og inspirere til at gøre sund mad, motion, røgfri miljøer, god hygiejne osv. til en naturlig del af hverdagen. Sundhedstegnet er netop lanceret. Partnerskaber er gode til at fremme sundheden. Et godt eksempel er 6 om dagen, spis mere frugt og grønt, hvor offentlige myndigheder og institutioner, sygdomsbekæmpende foreninger og erhvervet med succes arbejder sammen om at øge forbruget af frugt og grønt i befolkningen. 10

11 For at inddrage alle samarbejdsparter har regeringen nedsat en tænketank, der skal være katalysator for igangsættelse af partnerskaber for at fremme sund mad og aktiv livsstil. Tænketanken består af personer, der repræsenterer interesser og/ eller viden om forbrugerforhold, formidling, fødevareproduktion og -forarbejdning og sundheds- og motionsfremme. Familie- og Forbrugerministeriet har etableret et samarbejde med 3F (SiD og Kvindeligt Arbejderforbund) om projektet Mad på arbejde, der drejer sig om at fremme sunde madvaner på arbejdspladsen. Projektet skal videreudvikle de erfaringer, der allerede er med fx kantinernes udbud af sund mad, indførelse af firmafrugt, vidensdeling, events samt undersøge om arbejdspladsen er velegnet som arena for at fremme sunde kostvaner - også hjemme i familien. Der vil i regi af Mad på arbejde i foråret 2005 blive offentliggjort et idékatalog om, hvorledes gode kostvaner kan fremmes på arbejdspladserne. Under overskriften motion som lægemiddel har en række amter igangsat tiltag, som skal få bl.a. overvægtige til at motionere mere. Det sker ved, at den praktiserende læge henviser den overvægtige til et træningstilbud - eksempelvis hos en fysioterapeut. Udfordringer 20-30% af befolkningen bevæger sig så lidt, at det er farligt for deres helbred. Der er ikke tale om en homogen gruppe, så der er behov for forskellige tilbud for at motivere og give disse mennesker glæde og fornøjelse ved at røre sig. Mange af dem har formentlig ingen eller dårlige erfaringer med at dyrke motion og bevæge sig. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sammen med Sundhedsstyrelsen taget initiativ til at få kortlagt hvorfor og hvilke bud og forslag de inaktive selv har. På den måde kan den fremtidige indsats fra centralt og lokalt hold målrettes endnu bedre. Der er påvist et mønster mellem kostvaner, uddannelse og erhverv, der viser, at jo bedre uddannelse m.v., jo mere spiser man i overensstemmelse med anbefalingerne for en sund kost. Kvinder spiser i øvrigt sundere end mænd. I alle sociale grupper, findes der folk, der spiser en kost, som er et godt stykke fra anbefalingerne. 11

12 Behandling og varigt vægttab Svært overvægtige ønsker som regel at gøre noget ved deres overvægt og har været på forskellige slankekure. Desværre oplever de fleste, at kiloene hurtigt ryger på igen. Efter fem år er de fleste tilbage ved udgangsvægten. Der er behov for at udvikle nye, effektive metoder og modeller til at støtte svært overvægtige i at tabe sig. Og fastholde vægten. Sundhedsstyrelsen har i 2003 uddelt i alt 7 mio. kr. til støtte for projekter, der bl.a. omhandler behandling af svær overvægt. De prioriterede områder var: 1. indsatser for gravide, 2. tidlig opsporing af overvægtige børn, 3. integrerede indsatser med fokus på de psyko-sociale aspekter og 4. aktiviteter med fokus på almen praksis. Projekterne afrapporteres i løbet af foråret 2005, hvorefter der vil blive udarbejdet en samlet rapport. Øget indsats i kommunerne Med kommunalreformen bliver kommunerne i højere grad hovedindgangen til den offentlige sektor. Reformen indebærer, at de nye og større kommuner skal løfte væsentlige opgaver i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme. Det gælder såvel opgaver vedrørende den borgerrettede forebyggelse som den patientrettede forebyggelse og dermed også indsatsen mod overvægt. Kommunalreformen vil styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der fremover vil blive en lovpligtig opgave for kommunerne. Kommunerne er tæt på borgerne. Det er en væsentlig ressource, idet forebyggelsen skal foregå i de miljøer, hvor borgeren færdes. Samtidig giver kommunernes 12

13 meget brede opgaveportefølje dem et godt udgangspunkt for at prioritere tværgående og overordnet i forhold til indsatsen mod overvægt. Indsatsen mod overvægt handler ikke mindst om at tænke muligheden for bevægelse og sund mad ind i hverdagen og i de miljøer, hvor børn og voksne færdes. Det er bl.a. skolen, skolefritidsordningen, fritidsklubben, idrætsforeningerne og aftenskolerne. Der er betydelige sundhedsgevinster at hente på den konto, hvis motion og sund mad i endnu højere grad bliver en naturlig del af hverdagen disse steder. Dette vil fx kunne sikres ved formuleringen og implementeringen af en kommunal politik for måltider og fysisk aktivitet. Næste skridt nye initiativer Regeringen ønsker at styrke indsatsen mod svær overvægt. Som en del af satspuljeforliget for 2005 er der afsat i alt 83 mio. kr. over fire år til initiativer målrettet svært overvægtige. Hovedparten - 73 mio. kr. - er øremærket indsatser målrettet børn i udsatte familier. Indsatser, som skal ske kommunalt. Midlerne vil blive udbudt i en pulje med start i Formålet er dels at gennemføre en struktureret forebyggelses- og behandlingsindsats i et antal kommuner, dels at sikre en resultatopsamling og vidensspredning. Regeringen ser det som en god mulighed for kommunerne til at deltage i udvikling af initiativer til forebyggelse af svær overvægt og samtidig få erfaringer med, hvordan man kan tilrettelægge og tackle forebyggelsesindsatsen. 10 mio. kr. fra satspuljeaftalen skal bruges til at understøtte de lokale initiativer, fx spredning af gode erfaringer, evaluering af projekter, uddannelses- og netværksinitiativer m.v. Samtidig har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 15 mio. kr. til en øget indsats mod overvægt, herunder 8 mio. kr. til landets julemærkehjem. 13

14 Derudover har regeringen i forbindelse med aftalen om næste års finanslov præciseret, at en arbejdstager, givet visse betingelser, ikke skal betale skat af de udgifter, som arbejdsgiveren afholder til behandling af svær overvægt hos medarbejderen, hvis behandlingen er lægelig ordineret. Der er afsat 90 mio. kr. over de kommende fire år til en styrket indsats i Familie- og Forbrugerministeriet inden for ernæring og fødevaresikkerhed. Der er igangsat et arbejde med at etablere en ny ernæringsmærkningsordning, hvor formålet er, at det skal være lettere for forbrugeren at foretage et oplyst valg i indkøbssituationen og prioritere det sunde valg. Fx skal det være lettere for forbrugeren at gennemskue fødevarernes indhold af fedt og sukker. Regeringen vil i de kommende år sikre en målrettet formidling af de danske kostråd, som vil foreligge i en revideret form i begyndelsen af Kostrådene skal gøres kendte i den danske befolkning, så de bliver brugbare og konkrete. Formålet er ligeledes at få fagfolk og den danske befolkning til at opleve, at kostrådene peger i én retning. Hensigten er endvidere at synliggøre, hvad der er fup og fakta på kostområdet, således at forbrugeren i mindre grad forvirres af den løbende offentlige debat på området. Der vil i de kommende år ske en styrket indsats for at fremme sunde kost- og motionsvaner på arbejdspladserne. Her er det muligt at lægge grundstenen til en ændret livsstil. Mad på arbejde er et godt eksempel på et partnerskab til fremme af en sundere livsstil gennem arbejdspladserne. Regeringen har besluttet at videreføre projektet Alt om Kost, således at opbakningen til den lokale indsats for at fremme sunde kostvaner allerede i barndommen fortsætter og udbygges med nye initiativer. Endelig er Indenrigs- og Sundhedsministeriet i gang med at lave en analyse af de økonomiske konsekvenser af svær overvægt og overvægtsrelaterede følgesygdomme. Der er ikke tidligere foretaget økonomiske analyser af den slags i Danmark. De nuværende udgiftsskøn er baseret på udenlandske beregninger. Formålet med analysen er at få overblik over, hvor mange penge svær overvægt hvert år koster det danske sundhedsvæsen og arbejdsmarked. 14

15 Hertil kommer andre perspektivrige, igangværende aktiviteter. Det er blandt andet Kulturministeriets tiltag om idræt efter skoletid og Undervisningsministeriets udviklingsprogram En skole i bevægelse. Afslutning Svær overvægt vil blive et endnu større menneskeligt og samfundsmæssigt problem, hvis det ikke lykkes at vende udviklingen. Problemets karakter kræver, at der sættes ind over en bred front, hvor alle, der kan gøre en forskel, motiveres til det. Hvad man spiser og drikker er en privat sag. Regeringens initiativer tager udgangspunkt i den kendsgerning, at det enkelte menneske er bedst til at tage ansvar for sig selv og sin familie. Opgaven over de kommende år er derfor, gennem partnerskaber og lokalt forankrede indsatser samt gennem målrettet oplysning og via forbedret forbrugerinformation at motivere alle til at gøre de sunde valg med mere motion og ernæringsrigtig kost attraktive og let tilgængelige. Regeringens initiativer tjener netop det formål. 15

16

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Den 16 juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version Indhold OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver. Udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013 Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet April 2013 BERETNING OM BORGERRETTET FOREBYGGELSE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat ODDER KOMMUNE Byrådsservice Referat Mødedato : 29. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 29.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Susanne Strandbjerg Deltagere :

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt...

Handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt... Handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt... Forord Forekomsten af overvægt og fedme (svær overvægt) blandt børn og unge er et stigende problem. Overvægt og fedme udvikles i et komplekst samspil

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere