EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT. Januar 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT. Januar 2005"

Transkript

1 EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT Januar 2005

2 En forstærket indsats mod svær overvægt Udgivet af: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Enheden for forbrugeranliggender og fødevarekvalitet Stormgade København K Telefon: Telefax: E-post: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade København K Telefon: Telefax: E-post: Tryk: Cosmographic Oplag: stk. Pris: Publikationen er gratis og kan bestilles hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, e-post: eller Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, e-post: Publikationen er tilgængelig på og Mangfoldiggørelse af indholdet af denne publikation eller dele heraf er tilladt med tydelig kildeangivelse. Trykt udgave: ISBN nr Elektronisk udgave: ISBN nr

3 Forord Flere og flere danskere er overvægtige eller svært overvægtige. Særligt foruroligende er det, at stadigt flere børn og unge bliver overvægtige. Det er et stort problem. Både for den enkelte og for samfundet. Formålet med udspillet er at beskrive regeringens mål og visioner for indsatsen på overvægtsområdet. Samtidig beskriver vi nogle af de initiativer, der sker, og nogle af dem, der er på vej. Men kun en del af dem. For der er rigtig mange tiltag i gang. Lige fra mindre lokalt forankrede projekter til landsdækkende indsatser initieret fra centralt hold. Vi finder det overordentligt positivt med den store interesse og lyst til at gøre noget ved problemet. Mange af initiativerne sker i et samarbejde mellem offentlige myndigheder, interesseorganisationer, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.v. Vi vil godt benytte lejligheden til at udtrykke vores anerkendelse af det store arbejde, der sker. Overvægtsproblemet er komplekst og omfattende, så der vil også i fremtiden være behov for en stor indsats fra alle sider. Med dette udspil vil vi opfordre de relevante parter til at fortsætte og udbygge det gode arbejde, der allerede er i gang. Henriette Kjær Familie- og forbrugerminister Lars Løkke Rasmussen Indenrigs- og sundhedsminister 3

4 Indledning Vi er i disse år vidner til en drastisk stigning i antallet af overvægtige og svært overvægtige danskere. Siden 1987 er der blevet 75% flere overvægtige. Stigningen har især fundet sted blandt de yngste aldersgrupper. Den udvikling ønsker regeringen vendt og vil derfor i de kommende år give særlig høj prioritet til en målrettet indsats mod overvægt. Konsekvenserne af svær overvægt er betydelige. Både for samfundet og for den enkelte. Udviklingen mod stadigt flere overvægtige har givet stigende udgifter i sundhedsvæsenet og for den enkelte medfører overvægt ofte en generel forringet livskvalitet i form af helbredsproblemer og social udstødelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Familie- og Forbrugerministeriet ønsker med dette udspil at sætte svær overvægt til debat og pege på væsentlige indsatser, der dels kan være med til at forebygge, at flere bliver overvægtige, dels hjælpe med til, at folk, der allerede er overvægtige, får relevant hjælp til at tabe sig og fastholde vægttabet. Problemets omfang 30-40% af den voksne befolkning er i dag overvægtige. Det svarer til 1.3 mio. danskere % af danskerne er svært overvægtige, hvilket svarer til mindst danskere. Det er særligt bekymrende, at et stigende antal svært overvægtige findes blandt børn og unge. 4

5 Overvægt og svær overvægt beregnes hos voksne ved hjælp af BMI (Body Mass Indeks) som vægten i kilo / højden i meter 2. BMI < 18,5: Undervægtig BMI 18,5-24,9: Normalvægtig BMI 25-29,9: Overvægtig BMI 30-34,9: Svært overvægtig Overvægt og svær overvægt findes i alle befolkningsgrupper og især blandt de kortest uddannede, laveste indkomster og ufaglærte, ligesom der er flere overvægtige på landet end i byerne. Udviklingen i Danmark svarer i det store hele til udviklingen i andre vestlige lande. Hvis udviklingen fortsætter, skønner WHO, at 60-70% af alle europæere vil være overvægtige i For den enkelte kan overvægten betyde øget risiko for sygdom og i værste fald død. Som overvægtig har man øget risiko for livsstilssygdomme som fx type-2 diabetes, slidgigt og hjerte-karsygdomme. Hertil kommer sociale problemer som diskrimination og mobning, manglende selvværd, depression, manglende livskvalitet m.v. For samfundet betyder de mange overvægtige øgede udgifter til behandling af overvægtsrelaterede sygdomme. Udgifter, der vil fortsætte med at stige, hvis den stigende overvægt i befolkningen fortsætter i samme tempo, som vi hidtil har set. Det skønnes på baggrund af udenlandske beregninger, at 4 8% af de samlede sundhedsudgifter går til at behandle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme. Udover øgede sundhedsudgifter kommer sociale udgifter, der opstår i forbindelse med eksempelvis øget sygefravær og førtidspensionering blandt svært overvægtige. 5

6 Selv om der er grund til at være bekymret, er det også vigtigt at understrege, at vi kan nå at vende udviklingen, inden vi får såkaldte amerikanske tilstande, hvor over halvdelen af befolkningen er overvægtig. Hvorfor bliver vi større og større? Årsagerne til det stigende antal overvægtige og svært overvægtige mennesker er flere. Nogle af årsagerne skal findes i den måde, vi har indrettet vores samfund på. Det lette liv Den teknologiske udvikling har reduceret meget af det fysiske arbejde. Mere end hver tredje voksne dansker har i dag et arbejde, der hovedsageligt er stillesiddende. Dette står i kontrast til situationen for 50 år siden, hvor langt flere mennesker var beskæftiget ved landbrug, fiskeri og andre erhverv, som kræver fysisk arbejde. Den daglige transport til og fra arbejde og skole er også blevet mindre fysisk krævende, og hvor det i hjemmet tidligere indebar fysisk arbejde i forbindelse med tøjvask m.v., er det i dag udskiftet med vaskemaskiner, tørretumblere og støvsugere. For de fleste er det blevet lettere at komme gennem hverdagen uden ret meget fysisk aktivitet. Det kræver et bevidst tilvalg at være fysisk aktiv ved f.eks. at tage trappen i stedet for elevatoren eller vælge cyklen frem for bussen. I det moderne samfund er maden let tilgængelig. Færdigretter, fastfoodkæder m.v. gør det let at få noget at spise i en fart. Der er også en tendens til, at der markedsføres stadigt større portionsstørrelser. Der lanceres mega- og kingsize menuer i fastfoodkæderne, og i detailhandlen sælges også stadigt større portioner. Eksempelvis var en sodavand frem til 1972 på 190 ml, mens der i dag sælges sodavand på 1,5 liter og 2 liter. De større portionsstørrelser regnes for en risikofaktor for overvægt, fordi det bliver lettere at overspise. Kombinationen af mindre fysisk aktivitet og den lette adgang til billige fødevarer menes at være baggrunden for den aktuelle fedmeepidemi. En 6

7 medvirkende årsag til det stigende forbrug af slik og læskedrikke blandt børn kan også være den øgede købekraft, der er blandt børn og unge i form af lommepenge og fritidsarbejde. Det fælles ansvar Sundhed er et fælles ansvar. Det er indsatsen mod overvægten også. Det kræver, at alle påtager sig et ansvar for egen sundhed og for andres. Den enkelte, familien, den frivillige verden, skoler og daginstitutioner, sundhedsvæsenet, arbejdspladser, virksomheder, kommuner, amter og staten. Den enkelte har ansvaret for sit eget liv og bestemmer selv, hvordan det skal leves. Det er op til den enkelte selv at træffe valg og tage beslutninger. Men vi skal være opmærksomme på, at vores valg har konsekvenser og gør en forskel. Det offentlige dvs. kommunerne, amterne og staten har et ansvar for at skabe gode rammer for sundheden. Muliggøre og synliggøre de sunde valg og oplyse om, hvad der er sundt og usundt. Regeringen ønsker at fremme forståelsen for, hvad det sunde valg betyder, men målet om bedre sundhed kan kun nås, hvis den enkelte selv vil arbejde for det. I feltet mellem den enkelte og det offentlige er fællesskaberne. Det er de hverdagssammenhænge, som alle indgår i. I skolen, idrætsklubben, arbejdspladsen. Fællesskaberne præger den enkelte og omvendt. 7

8 En forstærket indsats mod svær overvægt Med dette udspil vil regeringen sætte fokus på indsatsen mod svær overvægt. Regeringen går aktivt og målrettet ind i indsatsen. Dels ved at videreføre nogle af de mange initiativer, der allerede er i gang. Dels ved nye, målrettede tiltag. Indsatsen mod svær overvægt er tosidet og retter sig mod: Forebyggelse fordi det er afgørende at bidrage til at forebygge, at folk bliver overvægtige. Her er det ikke mindst vigtigt med en indsats over for børnene for at sikre dem sunde mad- og motionsvaner. Behandling fordi der skal stilles relevante tilbud til rådighed til de mennesker, der allerede er blevet svært overvægtige, så de kan få støtte og vejledning til et varigt vægttab. Heldigvis starter vi ikke fra bunden. En række initiativer er allerede i gang. Dem skal vi lære af hvad der virker og ikke virker. Vi skal lære af hinanden. Af succeshistorier og af fejltagelser. Udover de tiltag, der er igangsat fra offentligt hold, har regeringen med stor tilfredshed konstateret, at sygdomsbekæmpende foreninger, idrætsorganisationer, fødevareerhvervene og mange andre har vist en oprigtig interesse i overvægtsproblemet og på den baggrund har igangsat en række initiativer. Regeringen har gode erfaringer med et bredt samarbejde partnerskaber - om bedre sundhed og er også i fremtiden interesseret i at indgå i dialog og samarbejde om indsatsen mod svær overvægt. 8

9 Godt i gang Under det danske EU-formandskab i efteråret 2002 afholdt Sundhedsstyrelsen en konference om svær overvægt. Konferencens konklusion var, at der her og nu bør sættes ind med forebyggelse og behandling ud fra det eksisterende faglige grundlag sideløbende med, at der indsamles ny viden. Konferencen viste, at Danmark er i front med hensyn til en indsats for at forebygge svær overvægt. Regeringen vil fastholde denne førerstilling. Handlingsplan mod svær overvægt Sundhedsstyrelsen fremlagde i foråret 2003 Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt forslag til løsninger og perspektiver. Samtidig præsenterede Ernæringsrådet rapporten om Den danske fedmeepidemi oplæg til en forebyggelsesindsats. Der er tale om sundhedsfaglige rapporter. Målet er blandt andet at forebygge, at flere personer bliver svært overvægtige og at reducere vægten blandt personer, der allerede er svært overvægtige. Sundhedsstyrelsens oplæg til handlingsplan indeholder 66 konkrete anbefalinger, og det anbefales at sætte ind på tre niveauer: Det private niveau (den enkelte, familien og hjemmet samt de nærmeste omgivelser), fællesskaberne (de hverdagssammenhænge, vi indgår i uden for hjemmet og familien fx skoler, arbejdspladser og fritidsorganisationer) samt det offentlige niveau (staten, amterne og kommunerne). Målgrupperne er børn og unge (dels generelt, dels de overvægtige) samt voksne (dels generelt, dels de overvægtige). Indsatsområderne omfatter primært kost og fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsens handlingsplan danner dels grundlag for at igangsætte målrettede initiativer, dels er den med til at skabe øget bevågenhed om de problemer, der knytter sig til forebyggelse og behandling af svær overvægt. Samarbejde på tværs af faggrænser Indsatsen mod svær overvægt forudsætter et samarbejde mellem en lang række aktører amter og kommuner, ministerier, sygdomsbekæmpende foreninger, 9

10 idrætsorganisationer, private virksomheder og organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner og mange andre. På statsligt plan er der etableret et samarbejde mellem en række ministerier: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, Fødevareministeriet, Kulturministeriet, Trafikministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet, Familie- og Forbrugerministeriet samt Integrationsministeriet. Forebyggende tilbud og tiltag Svær overvægt er et prioriteret område i regeringens sundhedsprogram Sund hele livet fra Målet er, at stigningen i antallet af svært overvægtige skal stoppes. En lang række initiativer, projekter, handlingsplaner, udspil m.v. er sat i værk som opfølgning på sundhedsprogrammet - bl.a. udspillet Bedre sundhed for børn og unge og Indenrigs- og Sundhedsministeriets diabeteshandlingsplan fra Projekt Alt om Kost smag for livet retter sig mod sunde mad- og måltidsordninger i skoler og børneinstitutioner. Bag projektet står Fødevarestyrelsen. Der er oprettet et rejsehold, der bakker op om den lokale indsats, og en hotline, der giver råd og vejledning om kostpolitik og madordninger. Sammen med Kræftens Bekæmpelse har Fødevarestyrelsen udarbejdet et idékatalog om Mad- og måltidspolitik i skoler hvorfor og hvordan. I idékataloget er der forslag til gode kostpolitikker, arbejdsmetoder og værktøjer. Tilsvarende idékataloger til daginstitutioner og fritidsklubber er for nylig blevet lanceret. I samarbejde med fem sygdomsbekæmpende foreninger har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udviklet et Sundhedstegn til skoler, daginstitutioner, dagplejer, idrætsforeninger m.v. Sundhedstegnet vil sætte sundhed på dagsordenen der, hvor børnene færdes og inspirere til at gøre sund mad, motion, røgfri miljøer, god hygiejne osv. til en naturlig del af hverdagen. Sundhedstegnet er netop lanceret. Partnerskaber er gode til at fremme sundheden. Et godt eksempel er 6 om dagen, spis mere frugt og grønt, hvor offentlige myndigheder og institutioner, sygdomsbekæmpende foreninger og erhvervet med succes arbejder sammen om at øge forbruget af frugt og grønt i befolkningen. 10

11 For at inddrage alle samarbejdsparter har regeringen nedsat en tænketank, der skal være katalysator for igangsættelse af partnerskaber for at fremme sund mad og aktiv livsstil. Tænketanken består af personer, der repræsenterer interesser og/ eller viden om forbrugerforhold, formidling, fødevareproduktion og -forarbejdning og sundheds- og motionsfremme. Familie- og Forbrugerministeriet har etableret et samarbejde med 3F (SiD og Kvindeligt Arbejderforbund) om projektet Mad på arbejde, der drejer sig om at fremme sunde madvaner på arbejdspladsen. Projektet skal videreudvikle de erfaringer, der allerede er med fx kantinernes udbud af sund mad, indførelse af firmafrugt, vidensdeling, events samt undersøge om arbejdspladsen er velegnet som arena for at fremme sunde kostvaner - også hjemme i familien. Der vil i regi af Mad på arbejde i foråret 2005 blive offentliggjort et idékatalog om, hvorledes gode kostvaner kan fremmes på arbejdspladserne. Under overskriften motion som lægemiddel har en række amter igangsat tiltag, som skal få bl.a. overvægtige til at motionere mere. Det sker ved, at den praktiserende læge henviser den overvægtige til et træningstilbud - eksempelvis hos en fysioterapeut. Udfordringer 20-30% af befolkningen bevæger sig så lidt, at det er farligt for deres helbred. Der er ikke tale om en homogen gruppe, så der er behov for forskellige tilbud for at motivere og give disse mennesker glæde og fornøjelse ved at røre sig. Mange af dem har formentlig ingen eller dårlige erfaringer med at dyrke motion og bevæge sig. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sammen med Sundhedsstyrelsen taget initiativ til at få kortlagt hvorfor og hvilke bud og forslag de inaktive selv har. På den måde kan den fremtidige indsats fra centralt og lokalt hold målrettes endnu bedre. Der er påvist et mønster mellem kostvaner, uddannelse og erhverv, der viser, at jo bedre uddannelse m.v., jo mere spiser man i overensstemmelse med anbefalingerne for en sund kost. Kvinder spiser i øvrigt sundere end mænd. I alle sociale grupper, findes der folk, der spiser en kost, som er et godt stykke fra anbefalingerne. 11

12 Behandling og varigt vægttab Svært overvægtige ønsker som regel at gøre noget ved deres overvægt og har været på forskellige slankekure. Desværre oplever de fleste, at kiloene hurtigt ryger på igen. Efter fem år er de fleste tilbage ved udgangsvægten. Der er behov for at udvikle nye, effektive metoder og modeller til at støtte svært overvægtige i at tabe sig. Og fastholde vægten. Sundhedsstyrelsen har i 2003 uddelt i alt 7 mio. kr. til støtte for projekter, der bl.a. omhandler behandling af svær overvægt. De prioriterede områder var: 1. indsatser for gravide, 2. tidlig opsporing af overvægtige børn, 3. integrerede indsatser med fokus på de psyko-sociale aspekter og 4. aktiviteter med fokus på almen praksis. Projekterne afrapporteres i løbet af foråret 2005, hvorefter der vil blive udarbejdet en samlet rapport. Øget indsats i kommunerne Med kommunalreformen bliver kommunerne i højere grad hovedindgangen til den offentlige sektor. Reformen indebærer, at de nye og større kommuner skal løfte væsentlige opgaver i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme. Det gælder såvel opgaver vedrørende den borgerrettede forebyggelse som den patientrettede forebyggelse og dermed også indsatsen mod overvægt. Kommunalreformen vil styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der fremover vil blive en lovpligtig opgave for kommunerne. Kommunerne er tæt på borgerne. Det er en væsentlig ressource, idet forebyggelsen skal foregå i de miljøer, hvor borgeren færdes. Samtidig giver kommunernes 12

13 meget brede opgaveportefølje dem et godt udgangspunkt for at prioritere tværgående og overordnet i forhold til indsatsen mod overvægt. Indsatsen mod overvægt handler ikke mindst om at tænke muligheden for bevægelse og sund mad ind i hverdagen og i de miljøer, hvor børn og voksne færdes. Det er bl.a. skolen, skolefritidsordningen, fritidsklubben, idrætsforeningerne og aftenskolerne. Der er betydelige sundhedsgevinster at hente på den konto, hvis motion og sund mad i endnu højere grad bliver en naturlig del af hverdagen disse steder. Dette vil fx kunne sikres ved formuleringen og implementeringen af en kommunal politik for måltider og fysisk aktivitet. Næste skridt nye initiativer Regeringen ønsker at styrke indsatsen mod svær overvægt. Som en del af satspuljeforliget for 2005 er der afsat i alt 83 mio. kr. over fire år til initiativer målrettet svært overvægtige. Hovedparten - 73 mio. kr. - er øremærket indsatser målrettet børn i udsatte familier. Indsatser, som skal ske kommunalt. Midlerne vil blive udbudt i en pulje med start i Formålet er dels at gennemføre en struktureret forebyggelses- og behandlingsindsats i et antal kommuner, dels at sikre en resultatopsamling og vidensspredning. Regeringen ser det som en god mulighed for kommunerne til at deltage i udvikling af initiativer til forebyggelse af svær overvægt og samtidig få erfaringer med, hvordan man kan tilrettelægge og tackle forebyggelsesindsatsen. 10 mio. kr. fra satspuljeaftalen skal bruges til at understøtte de lokale initiativer, fx spredning af gode erfaringer, evaluering af projekter, uddannelses- og netværksinitiativer m.v. Samtidig har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 15 mio. kr. til en øget indsats mod overvægt, herunder 8 mio. kr. til landets julemærkehjem. 13

14 Derudover har regeringen i forbindelse med aftalen om næste års finanslov præciseret, at en arbejdstager, givet visse betingelser, ikke skal betale skat af de udgifter, som arbejdsgiveren afholder til behandling af svær overvægt hos medarbejderen, hvis behandlingen er lægelig ordineret. Der er afsat 90 mio. kr. over de kommende fire år til en styrket indsats i Familie- og Forbrugerministeriet inden for ernæring og fødevaresikkerhed. Der er igangsat et arbejde med at etablere en ny ernæringsmærkningsordning, hvor formålet er, at det skal være lettere for forbrugeren at foretage et oplyst valg i indkøbssituationen og prioritere det sunde valg. Fx skal det være lettere for forbrugeren at gennemskue fødevarernes indhold af fedt og sukker. Regeringen vil i de kommende år sikre en målrettet formidling af de danske kostråd, som vil foreligge i en revideret form i begyndelsen af Kostrådene skal gøres kendte i den danske befolkning, så de bliver brugbare og konkrete. Formålet er ligeledes at få fagfolk og den danske befolkning til at opleve, at kostrådene peger i én retning. Hensigten er endvidere at synliggøre, hvad der er fup og fakta på kostområdet, således at forbrugeren i mindre grad forvirres af den løbende offentlige debat på området. Der vil i de kommende år ske en styrket indsats for at fremme sunde kost- og motionsvaner på arbejdspladserne. Her er det muligt at lægge grundstenen til en ændret livsstil. Mad på arbejde er et godt eksempel på et partnerskab til fremme af en sundere livsstil gennem arbejdspladserne. Regeringen har besluttet at videreføre projektet Alt om Kost, således at opbakningen til den lokale indsats for at fremme sunde kostvaner allerede i barndommen fortsætter og udbygges med nye initiativer. Endelig er Indenrigs- og Sundhedsministeriet i gang med at lave en analyse af de økonomiske konsekvenser af svær overvægt og overvægtsrelaterede følgesygdomme. Der er ikke tidligere foretaget økonomiske analyser af den slags i Danmark. De nuværende udgiftsskøn er baseret på udenlandske beregninger. Formålet med analysen er at få overblik over, hvor mange penge svær overvægt hvert år koster det danske sundhedsvæsen og arbejdsmarked. 14

15 Hertil kommer andre perspektivrige, igangværende aktiviteter. Det er blandt andet Kulturministeriets tiltag om idræt efter skoletid og Undervisningsministeriets udviklingsprogram En skole i bevægelse. Afslutning Svær overvægt vil blive et endnu større menneskeligt og samfundsmæssigt problem, hvis det ikke lykkes at vende udviklingen. Problemets karakter kræver, at der sættes ind over en bred front, hvor alle, der kan gøre en forskel, motiveres til det. Hvad man spiser og drikker er en privat sag. Regeringens initiativer tager udgangspunkt i den kendsgerning, at det enkelte menneske er bedst til at tage ansvar for sig selv og sin familie. Opgaven over de kommende år er derfor, gennem partnerskaber og lokalt forankrede indsatser samt gennem målrettet oplysning og via forbedret forbrugerinformation at motivere alle til at gøre de sunde valg med mere motion og ernæringsrigtig kost attraktive og let tilgængelige. Regeringens initiativer tjener netop det formål. 15

16

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

December 2008. National handlingsplan mod svær overvægt - 2003

December 2008. National handlingsplan mod svær overvægt - 2003 December 2008 National handlingsplan mod svær overvægt - 2003 Sundhedsstyrelsen præsenterede i 2003 "Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt". Siden da har styrelsen arbejdet med en lang række

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Sundhedsudvalget Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af fedme Tid og sted:

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

DE SAMFUNDSØKONOMISKE KON- SEKVENSER AF SVÆR OVERVÆGT MAJ 2007

DE SAMFUNDSØKONOMISKE KON- SEKVENSER AF SVÆR OVERVÆGT MAJ 2007 DE SAMFUNDSØKONOMISKE KON- SEKVENSER AF SVÆR OVERVÆGT MAJ 2007 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsatser til forebyggelse af overvægt hos børn og unge

Sundhedsstyrelsens indsatser til forebyggelse af overvægt hos børn og unge Sundhedsstyrelsens indsatser til forebyggelse af overvægt hos børn og unge Susanne Wolff: swo@sst.dk, Center for Forebyggelse, SST Region Syddanmarks temamøde om overvægt, 26. oktober 2010 02-11-2010 www.sst.dk

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12 April 2012 Sundhedsstrategi 2012-2014 Endelig version, doknr. 117996-12 Indledning I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi sunde, engagerede borgere med god livskvalitet. For at sikre, at alle arbejder i samme

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Den 16 juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt

Læs mere

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE Sundhedsvision og målsætninger 1 Indhold Forord...3 Overordnet vision:...5 Borgere i Bevægelse...5 Målsætning 1: Sundhed for Alle...6 Målsætning 2: Sundhed på arbejdspladser...7 Målsætning 3: Sundhed i

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik 2015-2019 Lemvig Kommune Indsatskatalog med handlingsplaner Ældre- og Sundhedsområdet, samt Handicap & Psykiatri 1 De enkelte områder inden for Ældre- og Sundhed samt Handicap & Psykiatri

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sund kultur i Bulderby

Sund kultur i Bulderby Projektbeskrivelse Sund kultur i Bulderby Et samarbejde mellem Bulderby & SundhedscenterStruer 11. november 2009 1 1.0 Baggrund SundhedscenterStruer blev i foråret 2009 kontaktet af Vivi Mortensen, Leder

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune J.nr.: Sagsid.: 1068002 Åben sag Fmd.Init.: Resume: Som et led i udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik besluttede udvalget for Undervisning

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Græsrødder i bevægelse Program

Græsrødder i bevægelse Program Græsrødder i bevægelse Program Velkomst Oplæg (Om fysisk aktivitet i vores hverdag og om Varde) Gruppearbejde del I Oplæg (Om græsrødder i Baltimore og Danmark) Gruppearbejde del II Gruppearbejde del III

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere