Specialeafhandling. Department of Media, Cognition and Communication. Hvordan Copenhagen Distortion Festival bidrager til Københavns city brand.

Transkript

1 Specialeafhandling Institutnavn: Name of department: Forfatter: Titel og evt. undertitel: Title / Subtitle: Emnebeskrivelse: Vejleder: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Department of Media, Cognition and Communication Peter Bølling-Ladegaard København en kreativ by? Hvordan Copenhagen Distortion Festival bidrager til Københavns city brand. Hvordan bruger København Copenhagen Distortion Festival som et led i branding af København som en kreativ by og som et kulturpolitisk instrument? Adam Arvidsson Afleveret den: 27. juni

2 Abstract Cities have been centres for creativity for a long time. In the recent decades there have been increased focus on the creative city as concept and in the recent years the focus has been on the theory of the creative class. Starting from this perspective the hypothesis of this paper is to understand the electronic music and street life festival Copenhagen Distortion as an event that plays a role in branding Copenhagen as a hip, tolerant and creative city. This way the festival is an example of the distribution of roles taking place in the creation of creativity and urban culture. Here the underground creates a foundation of content and expressions which the creative industries and the established system like the municipality of Copenhagen, who contributes financially, wants a share in. Furthermore, they also want a share in the brand value the festival creates and represents. The subject of the thesis is the following problem statement: How does Copenhagen use Copenhagen Distortion Festival as a part of the overall branding of Copenhagen as a creative city and as a culture policy instrument? The thesis begins with a presentation of the creative class based on the theory of Richard Florida whose field is regional economic development. He defines the creative class as those whose economic function is to create new technology, ideas and creative content, and they who share common characteristics, such as creativity, diversity, individuality and tolerance. He argues that the urban environment plays an important role in attracting the creative talent that foster innovation and economic growth. This is followed by a presentation of branding theory primarily based on the branding and marketing theorist Graham Hankinson. Next I include subculture theory to adress the papers hypothesis. As an answer to the problem statement the thesis subsequently analyze reports and strategies on Copenhagen as a creative city followed by an analysis of the Distortion Festival and the values, content and expressions the festival possess and creates. Finally, the thesis puts the creative class and the development of the creative city into perspective as it results in costs on a wider socioeconomic scale - costs that are investigated in a Copenhagen perspective. The conclusion of the thesis is that the subcultures possess values, expressions and content that the mainstream world would like to have a share in. Furthermore the struggle to attract the creative class and become a creative city is associated with costs of different kind. 3

3 Læsevejledning Specialets indholdsstruktur beskrives i afsnit 1.5. Disposition. Bilag findes sidst i projektet. Henvisninger i teksten er markeret ved parentes ( ). Henvisninger til litteratur indeholder forfatterefternavn, årstal og sidetal, eksempelvis (Gelder 2005: 80). Når der kun henvises med navn, fx (Skjoldager), er der tale om henvisning til en avisartikel. Når der henvises til flere sider i træk, markeres dette med en bindestreg mellem sidetallene for eksempel (Hankinson 2004: ) Yderligere information om litteratur findes i Litteraturliste, kapitel 9. Fodnoter benyttes til uddybende kommentarer samt uddybende beskrivelser af de forskellige forfattere. Noterne er placeret i bunden af siderne. Mindre citater er skrevet ind i teksten i anførselstegn og kursiv, mens længere citater står for sig selv indrykket. Brødtekst er skrevet i Times New Roman med punktstørrelse 12 med 1½ linieafstand. Projektet har et omfang på anslag svarende til ca. 82 normalsider á 2500 tegn. Omfanget er inklusiv fodnoter men eksklusiv forside, abstract, læsevejledning, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. 4

4 1. Indledning Creative City Movement Motivation Problemformulering Afgrænsning Disposition Metodeafsnit Videnskabsteori Metode Kulturpolitik Den danske kulturmodel Oplevelsesøkonomi Kulturpolitisk Redegørelse Støtte til Distortion Festival Teorigrundlag Den kreative klasse Kritik af Florida Brandingteori City Branding Graham Hankinson Kritik af branding The Creative City Kunstnerens rolle Subkulturteori Chicago-skolen Birmingham-skolen Post-subkultur Medier og subkulturel kapital Kritik af Thornton De kreative entreprenører København - en kreativ by? Kulturpolitik og rapporter København vs. Berlin Urban Art Stories Subkultur vs. mainstream Another Copenhagen København som kreativ by Branding af Danmark Analyse af Distortion Festival Festival Historie og udvikling Indhold og udtryk Distortion Festival og medier Betydningen af netværk

5 Delkonklusion Distortion en kulturel platform MTV og Copenhagen Music Week Distortion vs. branding af København Perspektivering Robert Putnam Cultural planning Gentrification Space Wars Byens sociale geografi Silo Delkonklusion Konklusion Distortion Festival og branding Konsekvenserne Distortion i fremtiden Litteraturliste Bilag Bilag 1 Pressemeddelelser Bilag 2 Program og flyers for Distortion Bilag 3 Interviews Bilag 3.1. Interview med Karen Krog Nielsen Bilag 3.2. Interview med Martin Bender Bilag 3.3. Interview med Simon Strange Bilag 4 Artikelliste fra Infomedia

6 1. Indledning Byer har altid været centrum for information, viden og uddannelse, ligesom kreativitet 1 har været en evig kilde til at tiltrække folk til byen. Fra det antikke Athen og Rom over Firenze på Mediciernes tid og det elizabethanske London til Greenwich Village og området omkring San Francisco-bugten er kreativiteten blevet tiltrukket af specifikke lokaliteter (Florida 2005a: 38) tallets Paris, 1920 ernes Berlin, New York i det 20. århundrede og Berlin igen i dag er alle byer, der ligeledes er og har været kraftcentre og magneter for kreativitet, ligesom det er byer, der besidder et stærkt brand. Den amerikanske samfundsteoretiker og økonom Richard Florida lancerede i starten af det nye årtusinde begrebet den kreative klasse 2, der fokuserer på den store del af samfundet, som gennem arbejde skaber innovation, teknologisk fremskridt og økonomisk vækst. Medlemmerne af den kreative klasse er vidt repræsenteret, lige fra videnskabsfolk, ingeniører, universitetsprofessorer over analytikere og meningsdannere til forfattere, kunstnere, designere og arkitekter. Grundtesen i Floridas teori er, at den mest kreative og innovative del af nutidens arbejdsstyrke er blevet det centrale omdrejningspunkt for virksomheders konkurrenceevne, og såvel i dag som i fremtiden vælger vi i langt højere grad by og region, før vi vælger arbejde. Dette betyder, at virksomhederne må indordne og lokalisere sig efter, hvor arbejdsstyrken befinder sig, og ud fra det perspektiv retter Florida fokus mod de elementer og værdier denne kreative klasse tiltrækkes af. Til grund for teorien om den kreative klasse ligger værker som The Rise of the Creative Class (2002), Cities and the Creative Class (2005) og senest Who s Your City (2008). Richard Florida vil blive behandlet mere indgående i kapitel 4.1. Teorien om den kreative klasse og den kreative by udspringer i store træk af tidligere tiders teori om urbanitet. I starten af 1900-tallet havde samfundsteorier fokus på byer og byliv - blandt andet repræsenteret ved sociologer som Max Weber, Ferdinand Tönnies og George Simmel. I modsætning til Weber der så bylivet som en mekanisme, som var med til at frigøre mennesket, der rettede Tönnies og Simmel fokus mod de negative aspekter af byen. Simmel analyserer i Die 1 Kreativitet forstået som en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil uset. Ordet anvendtes oprindelig om problemløsninger af videnskabelig og teknisk art, men anvendes nu bredt om kunstneriske præstationer[ ]og tilmed også om livsstil. Den Store Danske Encyklopædi, Richard Florida: The Rise of the Creative Class. And How It's Transforming Work, Leisure and Everyday Life, Basic Books 7

7 Grossstädte und das Geistesleben mentaliteten i storbyerne, og hvordan byen skaber indtryk og oplevelser. Byen repræsenterer fremmedgørelse, idet individet reagerer på disse impulsindtryk med intellektet, logik og rationalitet, hvilket er med til at skabe et blasert og reserveret individ. Således er storbyen for Simmel sindbilledet på de problemer, som knytter sig til individets skæbne. Hvor byens høje tempo betød kold rationalitet, der så Simmel landsbyen som repræsentant for det modsatte i form af følelsesmæssige bånd og fokus på det indvendige liv (Andersen og Kaspersen 2000: ). Et mere positivt blik på byen end Simmel lagde for dagen, havde den amerikanske urbanitetsforsker, Jane Jacobs, der anskuede byen som rum for udfoldelse af kreativitet. Jacobs har spillet en stor rolle indenfor planlægning og forskning af urbanitet i det 20. århundrede, og med sit betydningsfulde værk The Death and Life of American Cities (1961) fokuserede hun på den rolle, kreativitet og mangfoldighed spillede i bykvarterer. Med New York som hjemsted og fagligt/empirisk udgangspunkt fokuserede hun på byens store diversitet og interaktionen mellem borgerne som skabere af kreativitet. Hun så byerne som steder, hvor mennesker med forskellige baggrunde fik muligheden for at interagere og omsætte ideer til velstand, og hvordan denne blanding af aktiviteter kunne skabe diversitet. Jacobs studier i 60 erne og fokus på kreativitet og diversitet i urbane miljøer nyder også den dag i dag stor anerkendelse, og som tidligere nævnt udspringer teorien om den kreative klasse af urbanitetsteori, og netop Jacobs fungerer i vid udstrækning som en del af fundamentet for Richard Floridas teori om den kreative klasse Creative City Movement Kreativitet og byer er som sagt ikke nogen ny kombination, og ifølge byplanlægger Charles Landry har kreativitet altid været til stede i byerne bare under en anden betegnelse: begavelse, færdighed eller opfindsomhed. Det var især med 1980 ernes ændrede samfundsforhold, med et skifte fra rå industri til et mere vidensbaseret samfund, hvor new economy, innovation, opfindelser og copyright var de store buzzwords, at man begyndte at tale om kreative byer. Et skifte der medførte store udfordringer for lande og byer, der i mange tilfælde var låste i fortidens måde at gøre tingene på. Landry påpeger, at datidens uddannelser og tilgang til byplanlægning ikke stod mål med fremtidens krav og øgede konkurrence. Byerne fandt svaret i kreativitet, hvilket var startskuddet til en bølge af byer, regioner og lande, der bevirkede, at vi i dag kan tale om en såkaldt Creative City Movement (Landry 2007: ). 8

8 I arbejdet med at blive en kreativ by og kampen om at placere sig på det internationale kort ligger nøglen til succes for mange byer, regioner og lande i brandingdisciplinen. Branding handler kort sagt om at skabe et billede og en identitet, der medtænker intern og ekstern kommunikation, og det er en disciplin, som de senere år har fået stor medvind. Branding og herunder city branding vil blive behandlet nærmere i kapitel Motivation Jeg elsker byen for dens mange sanseindtryk. Byens modsætningsfyldte elementer, at den altid byder på nye fortællinger og spor og dens mangfoldige sammensætning af alverdens mennesker. Den er rummet, hvori kreativitet opstår og kunst og kultur udfoldes. Byens mange tilbud giver os mulighed for at vælge til og fra. Man kan som den anonyme gemme sig i byen, og man kan altid gå på nye opdagelser i det urbane rum. Byplanarkitekt og konsulent for europæiske kulturbyer Trevor Davies er meget rammende i sin beskrivelse af, hvorfor byer tiltrækker mennesker: Der er en ting, der er afgørende, og det er at byen ikke er perfekt. Vi kan sanse, at der er noget andet rundt om hjørnet, men vi ved ikke, hvad det er. Vi møder nogle mennesker, som vi ikke plejer at møde, og de såkaldte globale sammenstød finder i virkeligheden sted i byrummet. Opgør med idealer, æstetik, kultur. (Rifbjerg). Specialets case, Copenhagen Distortion Festival 3, repræsenterer et subkulturelt indhold og udtryk, som jeg finder yderst interessant. Jeg er meget interesseret i elektronisk musik og klubkultur, og at man formår at forene dette med byens rum, synes jeg er en utrolig spændende måde at kombinere byens forskellige størrelser på. At festivalen ikke er blevet analyseret eller empirisk beskrevet var med til at højne motivationen, om end jeg også var bevidst om, at jeg bevægede mig ud på et uberørt område. Kreative København København er bare én blandt mange byer, der ønsker at brande sig som værende kreativ, hvilket betyder, at byen indgår i en skarp konkurrence med alverdens metropoler om at tiltrække den kreative klasse. Det handler i bund og grund om at tiltrække mennesker med de gode ideer og viden, som derved kan være med til at bidrage til vækst og værdi. Fra kommunalpolitisk side er der i høj grad fokus på de kreative borgere som en væsentlig størrelse, der er værd at satse på i fremtiden. I 2003 nedsatte Københavns Erhvervsråd en arbejdsgruppe, der havde til formål at 3 Distortion oversættes med: fordrejelse, forvridning, forvrængning, Gyldendals elektroniske Engelsk-Dansk ordbog

9 formulere en række visioner og ideer for udviklingen af København som kreativ storby, hvilket mundede ud i rapporten København som kreativ by (2004), mens Københavns Kommune udgav kommuneplanstrategien Fremtidens København og københavnere (2004). En strategi der blandt andet fokuserede på København som kreativ by med kreative indbyggere: Den næste bølge af investeringer i København har borgerne i centrum. Københavns fundament er de engagerede og kreative mennesker som bor i vores by (Fremtidens København og københavnere: forord). Men hvor kommer denne kreativitet så fra? Den kommer blandt andet fra den kreative klasse, men den kommer også fra undergrundsmiljøet som lektor i regionaludvikling ved Copenhagen Business School, Mark Lorenzen siger i et interview til Berlingske Tidende (Kjær). Lorenzen pointerer, at København har fået et kulturelt løft fra undergrunden, der tiltrækker folk fra den kreative klasse. Et løft der blandt andet er sket i form af den elektroniske nattelivs- og gadefestival Copenhagen Distortion. I rapporten København som kreativ by (2004) har man også øje for undergrundens betydning, idet den betegnes som en katalysator for den kommercielle del af den kreative branche, mens der understreges, at samspillet mellem undergrund og det kommercielle skal bevares. Med andre ord er der fokus på den rolle det københavnske undergrundsmiljø spiller i en større sammenhæng, og ikke mindst den indvirkning denne gruppering af samfundet har og kan få på resten af byen og dens brand. Subkulturer og undergrundsmiljøer vil i et teoretisk perspektiv blive behandlet mere indgående i kapitel Problemformulering København har i takt med et økonomisk opsving og stabilitet i de senere år haft fokus på branding af byen, og ikke mindst hvordan man skal tiltrække den kreative klasse. Der er både fra kommunal og kommerciel side bevågenhed på og opbakning til at markedsføre og brande København, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem de mange eventstrategier, der står i kø for at placere København på Europakortet. Fokus rettes i stigende grad på kunst- og kulturlivet, der i takt med oplevelsesøkonomiens indtog tildeles en stadig større rolle. Jeg vil ud fra et case study af den københavnske festival Copenhagen Distortion, undersøge hvorledes København bruger en kulturevent som et led i at brande sig som kreativ by, og i hvilken grad denne festival bruges som en art kulturpolitik. Copenhagen Distortion Festival er i vid udstrækning en festival skabt af uafhængige kræfter og netværk med tilhørsforhold i undergrunden. 10

10 Herudfra vil jeg se nærmere på den brandingværdi undergrunden besidder, samt beskrive og analysere hvorledes festivalen i kraft af indhold, udtryk og værdier bidrager til Københavns brand som en kreativ by, hvilket gør den interessant i et kommunalt og kommercielt perspektiv. Ud fra dette lyder specialets problemstilling således: Hvordan bruger København Copenhagen Distortion Festival som et led i branding af København som en kreativ by og som et kulturpolitisk instrument? I forlængelse af ovenstående problemformulering er specialets hypotese, at Distortion Festivalen er et eksempel på en kulturevent, der skal være med til at brande København som værende hip, tolerant, moderne og kreativ, men som i høj grad var og er skabt af undergrunden. Dermed er den et eksempel på og udtryk for den rollefordeling, der finder sted i skabelsen af (urban) kreativitet og kultur, hvor undergrunden skaber et fundament samt indhold og udtryk, hvorefter de kreative industrier samt det etablerede og formelle system i form af Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen 4 tilkendegiver, at de gerne vil bidrage med økonomisk støtte, således at festivalen i højere grad kan blive en del af byens identitet/brand. Distortion Festival fungerer som sagt som specialets primære case, men derudover inddrager jeg også andre eksempler i mine beskrivelser og min analyse af København som kreativ by Afgrænsning Grundet specialets deadline i juni måned har jeg ikke haft mulighed for at indarbejde og bruge årets Distortion Festival som case og analyseeksempel, da den fandt sted i dagene 4-8. juni I stedet vil jeg primært fokusere på sidste års festival (2007) sammenholdt med tidligere års festivaler i min historiske, empiriske og analytiske tilgang til festivalen som case. Ved et case study er der naturligvis fordele og ulemper, og set i et større perspektiv som branding af København som kreativ by er, er det klart, at jeg ved at fokusere på Distortion Festivalen begrænser min synsvinkel, men jeg håber, at kunne påvise, at Distortions udvikling i de forløbne 10 år viser, at København er blevet en mere kreativ by. 4 Wonderful Copenhagen er Region Hovedstadens officielle kongres- og turismeorganisation, der har som kompetenceområde at markedsføre København, se mere på 11

11 Jeg har valgt at lave en kvalitativ analyse frem for en kvantitativ, da jeg fokuserer på et stort og til dels uhåndgribeligt område som city branding set fra en mere teoretisk end praktisk vinkel. Jeg er mere interesseret i at opnå en forståelse af, hvad der sker i og omkring Distortion Festival, og hvilke tanker og strategier, der ligger bag denne event forklaringer som jeg ikke mener, at jeg kunne give ved en rent kvantitativ undersøgelse. Et andet problem ved at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne om deres oplevelse af festivalens indhold og udtryk set i forhold til Københavns brand som en kreativ by er, at der vil være store problemer forbundet med at finde et repræsentativt udsnit af deltagerne i en gratis gadeevent. Ydermere vil det være interessant i forlængelse af min kvalitative undersøgelse at gennemføre en analyse af festivalens brug af byen som scene og rum. Når der i specialet ikke skelnes mellem København som by og Københavns Kommune skyldes det, at der er så mange forskellige interessenter involveret lige fra byens borgere, udvalgte subkulturelle miljøer, til turister, investorer og lokalpolitikere mv. Derfor har jeg fundet det svært at skille de enkelte størrelser ad, ikke mindst set i det perspektiv, at jeg arbejder med et brandingbegreb, der netop er kendetegnet ved at være en holistisk størrelse, der involverer mange aspekter og interessenter. En anden begrænsning ved mit speciale er, at beskrivelsen og analysen i kapitel 6 er den første systematiske analyse af fænomenet, idet kildematerialet alene består af nogle få avisartikler og festivalens hjemmeside Disposition I kapitel 2 vil jeg indledningsvis præsentere specialets videnskabsteoretiske og metodiske tilgang samt de empiriske overvejelser, der ligger til grund for specialet. I kapitel 3 giver jeg et rids af udviklingen af dansk kulturpolitik samt baggrunden for den støtte Copenhagen Distortion Festival har fået tildelt af kommunen. I kapitel 4 præsenterer jeg mit teorigrundlag, der består af Richard Floridas teori om den kreative klasse efterfulgt af et teoriafsnit om branding og city branding, som det kommer til udtryk hos Graham Hankinson. Dernæst beskæftiger jeg med subkulturteori i et historisk og mere nutidigt perspektiv. 12

12 I kapitel 5 retter jeg med udgangspunkt i rapporter, visioner og strategier for og om København fokus på branding af byen. Jeg perspektiverer til Berlin, der har indgået i et samarbejde med København, og som i store træk også kan betegnes som et forbillede for København som kreativ by. Dernæst vil jeg i kapitel 6 beskrive og analysere Copenhagen Distortion Festival med særlig fokus på indhold, udtryk samt de værdier der kendetegner festivalen - set i forhold til branding af København som kreativ by. I kapitel 7 perspektiverer jeg til teorien om den kreative klasse og kreativ by-tankegangen overordnet set og i forhold til en københavnsk kontekst. Sidstnævnte sker med udgangspunkt i Anders Lund Hansen Ph.d. afhandling Space Wars and the New Urban Imperialism (2006), der ud fra et socioøkonomisk perspektiv belyser, hvilke konsekvenser denne fokusering og higen efter den kreative klasse og kreative by medfører. Endelig vil jeg i kapitel 8 samle diskussionen og konkludere på min teori over for analysen og svare på specialets problemformulering samt hypotese. 13

13 2. Metodeafsnit 2.1. Videnskabsteori Specialet tager sit videnskabsteoretiske afsæt i hermeneutikken, der, for mig at se, er den overordnede måde at danne mening og skabe forståelse på. Hermeneutikken foreskriver, at som forudsætning for enhver forståelse må vi besidde en forforståelse af den sag eller det forhold, vi ønsker at forstå. De tyske filosoffer Martin Heidegger ( ) og Hans Georg Gadamer ( ), der tilhører den moderne hermeneutik, udformede den eksistentielle hermeneutik, som opfatter mennesket som et foretagsomt væsen (Collin & Køppe: 118). Gadamers forståelseshorisont foreskriver, at man har en bestemt forståelse af, hvad man selv rummer samt en bestemt forståelse af tingene og verden i dens muligheder og begrænsninger. Således gælder det, at hvis man skal forstå en anden person eller dennes aktivitet, må man forstå hans handling, der bunder i personens måde at forstå sig selv, sine handlinger og verden på. Derfor kan man kun forstå en anden, hvis der er overlap af personlighed, værdier og verden. Denne forståelseshorisont som Gadamer taler om, er ikke direkte præsent i mødet med andre, da det sjældent er en formuleret størrelse, men derimod en levet forståelse, der findes i måden at omgås sig selv, livet og verden på (Collin & Køppe: 119). Lige så længe man har beskæftiget sig med fortolkninger af tekster, har man været bevidst om den cirkelbevægelse, der eksisterer i forståelsen og fortolkningen af en tekst, heraf den hermeneutiske cirkel (Collin & Køppe: 114), der kan beskrives som: den dynamiske relation mellem del og helhed i en forståelse. Man møder en tekst med helhedsforståelse, som påvirkes og justeres via forståelse af aspekter eller dele af en tekst. Denne justerede helhedsforståelse bliver nyt udgangspunkt for forståelsen af andre aspekter af teksten, osv. (Collin & Køppe 2001: 264). Cirklen foreskriver, at man går frem og tilbage mellem den forståelseshorisont, man har i mødet med eksempelvis teksten, og selve tekstens helhedsmening. Ydermere går man frem og tilbage mellem de spørgsmål, man stiller til teksten, og de svar disse spørgsmål giver. Ligesom den hermeneutiske cirkel kredser om del og helhed i en forståelse, er strukturen og den arbejdsproces, der har været forbundet med specialet ligeledes kendetegnet ved samme vekslen mellem del, helhed og forståelse. Jeg har påbegyndt arbejdet med en vis portion viden og forforståelse, og løbende har jeg så tilegnet mig ny viden såvel teoretisk som analytisk, hvilket har fordret dette arbejde med del, helhed og forståelse foregående i en cirkelbevægelse. 14

14 2.2. Metode Metode eller metodelære er i bred forstand studiet af procedurer og formål inden for en given disciplin (Den Store Danske Encyklopædi). Vinklen til specialets empiriske undersøgelse beror på at indsamle viden om bevæggrundene for den kommunale støtte til Copenhagen Distortion Festival, og samarbejdet mellem det formelle system i form af Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen over for det mere uformelle system, der udgøres af de subkulturelle miljøer. Ydermere sigtede jeg mod at indsamle viden om Distortion Festivalens opbygning, arbejdsprocesser og formål (indhold/udtryk) samt perspektiver og visioner omkring branding af København som kreativ by. Empirien i nærværende speciale udgør tre kvalitative interviews og en empirisk beskrivelse af Copenhagen Distortion Festival. Min metodiske tilgang tager udgangspunkt i professor Steinar Kvales Interviews (1994). I udformningen af en interviewundersøgelse er det vigtigt at kende indholdet og formålet, og det er således oplagt, at man forud for interviewsituationen fokuserer på, hvad man vil undersøge, hvorfor man vil undersøge det, og hvordan man vil gøre det (Kvale 1994: 102). Et interview er menneskelig interaktion, hvor der udveksles viden gennem dialog. Samtalen i interviewet kan ikke sidestilles med et gensidigt sammenspil mellem to parter, da det er intervieweren, der sidder med magten. Han definerer situationen, indfører nye emner og styrer forløbet ved at stille yderligere spørgsmål. Man kan tale om, at interviewet går ud over den spontane udveksling af synspunkter og bliver til en udspørgende og lyttende metode, der har til formål at fremskaffe en efterprøvet viden. I henhold til Kvales begrebsapparat var mine interviews overvejende af eksplorerende form, idet de var kendetegnet ved at være åbne og lettere struktureret. Som udgangspunkt introducerede jeg et spørgsmål eller en problemstilling efterfulgt af svar, hvilket var med til at frembringe ny information og vinkler på emnet (Kvale: 104). Således var den viden, der opstod undervejs i det enkelte interview delvist afgørende for, hvor spørgsmålene skulle lede hen. Jeg havde lavet en interviewguide, som jeg i mere eller mindre grad holdt mig til, men som sagt også kunne afvige fra, idet svarene afstedkom ny viden og nye vinkler på emnet. Ud fra det perspektiv er jeg bevidst om, at mine respondenter i en vis udstrækning også har været med til at afgrænse min viden. Interviewpersonerne er valgt ud fra nogle opstillede kriterier, der naturligvis alle gjorde dem interessante for mit empiriske arbejde og resultater, og således repræsenterer de henholdsvis 15

15 Københavns Kommune, Copenhagen Distortion Festival og Copenhagen Eventures 5. Jeg vil her redegøre for interviewpersonernes relevans for specialet: Simon Strange er socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen (MB) og Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune. Stranges mærkesager er blandt andre støtte til subkulturerne, gøre København til verdens kreative hovedstad med bedre rammer for iværksætteri, samt styrke mangfoldigheden i byen. Simon Strange er stor fortaler for Distortion Festival og efter eget udsagn var han med til at få den kommunale støtte gennemført. Derudover indgår han i forskellige udvalg, råd og samarbejder med den københavnske undergrund og byens elektroniske musikmiljø, hvorfor han er kompetent til at udtale sig om samarbejder mellem kommunen og de subkulturelle miljøer samt nogle af de mange tiltag, der kommer fra undergrunden. 6 Karen Krog Nielsen repræsenterer Copenhagen Distortion Festival i kraft af sin stilling som personlig assistent for grundlæggeren af festivalen, Thomas Fleurquin, i året op til og under Distortion Jeg forsøgte forgæves at få fat en interviewaftale med Thomas Fleurquin, og blev blandt andre af Simon Strange rådet til at tale med Karen Krog Nielsen, da hun i kraft af sin position kunne bidrage med konkret viden og information om festivalens grundlag, udformning og indhold. Martin Bender var min tredje interviewperson, og han blev valgt på baggrund af sin position som chef for Copenhagen Eventures, hvilket gør ham til byens eventchef, der dagligt arbejder med at brande og markedsføre byen, og således repræsenterer han ligesom Strange det formelle system. 5 Copenhagen Eventures er Wonderful Copenhagens begivenhedsafdeling, 6 Læs mere på 16

16 3. Kulturpolitik Jeg vil i dette afsnit fokusere på dansk kulturpolitik ud fra det perspektiv, at specialets case, Copenhagen Distortion Festival, i 2007 blev bevilget støtte fra Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune. Indledningsvis ser jeg på, hvorledes fokus har flyttet sig fra at anskue kultur som et demokratisk redskab til kulturen betragtet som en industri med økonomisk vækst for øje. Til at introducere dansk kulturpolitik gør jeg brug af Den Danske Kulturmodel af Peter Duelund (1995) Den danske kulturmodel I et velfærdssamfund har staten til opgave at opveje markedets mangler gennem bevidst offentlig styring og regulering, hvilket også gør sig gældende for den offentlige kulturpolitik i det danske velfærdssamfund (Duelund: 31). I Danmark bar 1960 erne præg af demokratisering af kulturen, hvilket blandt andet kom til udtryk gennem oprettelsen af Kulturministeriet, der førte til et omfattende kulturpolitisk reformarbejde. Målet var, at kulturen skulle underlægges samme rettigheder og værdier som det øvrige samfund, hvilket betød at kunsten skulle sikres frihed og være tilgængelig for alle. I de følgende årtier ændrede perspektivet sig til et kulturelt demokrati, der fokuserede på befolkningens mulighed for selv at være aktivt deltagende i kulturaktiviteter på amatørniveau. Bag dette lå en erkendelse af kulturel mangfoldighed, idet samfundet omfatter forskellige delkulturer, der alle besidder egne symbolske udtryksformer, sprog og omfangsformer, ligesom kulturen bliver forstået som en proces, og en permanent deltagelse i samfundets udvikling (Ibid.: 34-36). Målsætningen i dansk kulturpolitik er gået fra dannelsessigte med oplysning og kunstformidling over decentralisering og vægt på deltagelse til opfattelse af kulturpolitik som et økonomisk og socialpolitisk redskab. Duelund mener, at en konsekvens af ovenstående udvikling kan være med til, at kunsten mister sin autonomi, kvalitetsmæssig bliver reduceret og pålægges et for stort ansvar Oplevelsesøkonomi Hvor kulturpolitik tidligere fokuserede på kunst og kultur som et demokratisk og oplysende redskab, anskues det i dag i langt højere grad som en økonomisk vækstskaber. København fik for alvor øjnene op for den værdi og det markedsføringspotentiale, der ligger i kulturen med Kulturby året i 1996: Det kulturelle liv blomstrer, bl.a. efter den store satsning på København som 17

17 europæisk Kulturby Kursændringen i dansk kulturpolitik med oplevelsesøkonomiens indtog og den stigende fokus på kreativitet blev blandt andet varslet med publikationen Danmarks Kreative potentiale (2000), der blev til i samarbejde mellem Erhvervsministeriet og Kulturministeriet. Baggrunden for publikationen er oplevelsesøkonomiens grundtanker om, at værdien i højere grad ligger i den fortælling eller de følelser, man knytter til et produkt frem for det materielle indhold. Der er med andre ord tale om kapitalisering af kulturen, idet kulturen generer penge i form af den merværdi, der skabes, hvorfor man kan tale om en egentlig kulturindustri. I 2003 udgav regeringen Danmark i Kultur- og Oplevelsesøkonomien. 5 nye skridt på vejen, og hvor Danmarks Kreative Potentiale skelner mellem kultur- og erhvervslivet, der giver den borgerlige regering udtryk for, at det er legitimt at tale om en kommerciel kultur, og at man i denne kontekst ikke skelner mellem erhvervs- og kulturverdenen (Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien: 5) Kulturpolitisk Redegørelse I 2006 udgav Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune Kulturpolitisk Redegørelse som en del af kommunens samlede kulturpolitik (Kulturpolitisk redegørelse: 7). Heraf fremgår det, hvilken betydning og værdi kulturen spiller: Kulturen er dét, der udgør den sociale sammenhængskraft i samfundet. Kulturen er i bred forstand dét, der giver os identitet. Kulturen og kunsten kan styrke, ændre og udfordre vores normer og adfærd over for hinanden. (Ibid.: 8). Kulturen bliver anskuet som identitetsskaber, men også som en størrelse der kan være med til at udvide horisonter og skabe forståelse og tolerance. Redegørelsen lægger vægt på, at kulturudbudet skal stimulere og udfordre københavnerne i arbejdet med at gøre København til et interessant sted at bo og besøge. Synspunkterne lægger sig op ad Simon Stranges ide og vision om, at man gennem kunst og kultur kan give borgerne en større livskvalitet og tolerance over for det fremmede i takt med, at man får udvidet sine horisonter og får nye impulser (Simon Strange interview: 12). Byens særlige atmosfære formes af københavnernes måde at bruge byen på, og der lægges op til, at kulturtilbuddene forholder sig til byens kvarterer og indbyggere, hvilket blandt andet skal ske gennem inddragelse og udfordring af lokale begivenheder eller byrum (Kulturpolitisk redegørelse: 12). Netop disse synspunkter og fokuseringer kan sidestilles med Distortion Festivalens indhold og udformning. Festivalen vil blive analyseret senere i specialet, men jeg vil kort konkretisere, hvad det er, der berettiger festivalen til støtte. Ser man på Distortion Festivalens målsætning i henhold til ovenstående redegørelse, så sigter festivalen mod at bidrage til byens atmosfære, idet den sætter sit

18 unikke præg på byen. Ydermere er der tale om en festival, der sætter fokus på gadekultur ved inddragelse af byens rum, ligesom det er en hyldest til byen og dens kreative miljøer (Bilag 1, pressemeddelelse 2007). Aspekter der må siges at stemme overens med redegørelsens visioner om, at: De kulturelle begivenheder skal forholde sig specifikt til byens identitet og københavnerne (Ibid.: 12) Støtte til Distortion Festival Det fremgår af Dagsordener for Kultur- og Fritidsudvalget, bilag 2 fra d. 22. november 2007, at Copenhagen Distortion Festival ansøgte om kr. i støtte til festivalen i 2008, og fra samme dato fremgår det af Beslutningsprotokollen, at festivalen tildeles kr. 8 Simon Strange forklarer, at man for at få støtte bliver nødt til at gøre opmærksom på sig selv, og hvad det er, man kan bidrage med og tilføre byen og byens borgere. I en beslutningsproces omkring hvilke kunst- og kulturprojekter, der skal have støtte, er der ikke tale om, at man skal leve op til nogle firkantede kriterier, for i arbejdet med abstrakte størrelser som kunst og kultur er det andre faktorer, der gør sig gældende, når støtten skal fordeles (Simon Strange interview: 8). Simon Strange ser sig selv som en slags mellemmand med en fod i hver lejr. Som medlem af Kultur- og Fritidsudvalget har han direkte forbindelse til beslutningsprocessen, mens han i kraft af sin rolle i det Kreative Råd 9 og forbindelser til Thomas Fleurquin, og mere generelt københavnske subkulturer, kan tale deres sag på rådhuset (Simon Strange interview: 9). Han begrunder blandt andet støtten til Copenhagen Distortion med, at det er en festival, der er lavet i kærlighed og hyldest til byen, og som besidder et indhold og udtryk, der bidrager til byens samlede brand (Simon Strange interview: 6). I analysen af festivalens indhold og udtryk kommer jeg nærmere ind på, hvilke perspektiver og muligheder kommunen ser i festivalen, og i hvilken forstand Distortion spiller en rolle i en større brandingproces af København som kreativ by Det Kreative Råd er en sammenslutning af Københavns mest betydningsfulde unge indenfor design, mode, kunst, musik og byliv. Rådet rådgiver kommunen om byens mangler og nye prioriteringer, (Simon Strange interview: 1). 19

19 4. Teorigrundlag I det følgende vil jeg præsentere specialets teoretiske grundlag. Først redegør jeg for Richard Floridas teori om den kreative klasse, efterfulgt af brandingteori med primært udgangspunkt i den britiske marketing og branding teoretiker Graham Hankinson. Dernæst inddrages byplanlægger Charles Landrys perspektiver på den kreative by og Dorte Skot-Hansens værk Byen som scene: Kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet, hvorefter jeg retter fokus mod teorier om subkulturer samt Adam Arvidssons artikel Creative Class or Administrative Class? On Advertising and the Underground, der understøtter specialets hypotese og analyse Den kreative klasse Richard Floridas teori om den kreative klasse har i en årrække gået sin sejrsgang verden over. Han er blevet hyldet som fortaler for ideen om kreative mennesker, der gennem arbejde skaber innovation, teknologisk fremskridt og økonomisk vækst, men hans teori har samtidig også været genstand for megen kritik. Grundtesen i Floridas teori er, at den mest kreative og innovative del af nutidens arbejdsstyrke er blevet det centrale omdrejningspunkt for virksomheders konkurrenceevne. Denne kreative arbejdsstyrke, som han kalder for den kreative klasse, tiltrækkes i særdeleshed af steder med mangfoldighed, åbenhed og tolerance, og da de ikke føler sig bundet af arbejdspladser, flytter de gerne dertil, hvor disse kvaliteter er at finde. Richard Florida kortlægger væksten af mennesker, der primært betales for og lever af at udføre kreativt arbejde, og i sin afgrænsning af klassen medtager han så forskellige jobs som videnskabsfolk, ingeniører, kunstnere, musikere, designere og vidensbaserede fagfolk (Florida 2005a: 15). I 2008 udgav Richard Florida Who s Your City?, der fokuserer på globalisering og demografi. Ifølge Florida har globaliseringen blandt andet den effekt, at innovation, forskning, teknologisk udvikling, talent og kreativitet klumper sig sammen på få steder, og derfor er det yderst afgørende, hvor vi vælger at slå os ned (Jørgensen). Place remains the central axis of our time more important to the world economy and our individual lives than ever before (Florida: Who s your city?, excert). Grundet bogens udgivelsesdato og specialets afleveringsdato har jeg ikke haft mulighed for at inddrage bogen i specialet. 20

20 I læsning og brug af Richard Floridas teori om den kreative klasse, er det vigtigt at have for øje, at man ikke kan trække direkte paralleller til hverken Danmark eller Europa. Richard Florida er amerikaner og gennemgår det amerikanske samfund, der på områder som etnicitet, økonomi, politik sociale forhold og den historiske baggrund adskiller sig fra det danske og europæiske, hvorfor jeg ikke agter at gøre brug af hans store mængde statistik. Danmark og København For at danne sig et billede af den kreative klasse i Danmark kan man ty til det danske forskningscenter Imagine ved Copenhagen Business School, hvorfra lektor Mark Lorenzen og forskningsassistent Kristina Vaarst Andersen har udarbejdet rapporten The geography of the Danish Creative Class. Her er den vigtigste konklusion: at der er en klar sammenhæng mellem teknologisk og økonomisk udvikling, tilstedeværelsen af den kreative arbejdsstyrke, og bestemte faktorer, der tiltrækker den kreative arbejdsstyrke til bestemte steder (Vaarst Andersen og Lorenzen). Den danske kreative arbejdsstyrke omfatter ca. 43 % af arbejdsstyrken, og således er Danmark et mere videnintensivt land end USA. At Floridas pointe, om at medlemmerne af den kreative klasse prioriterer by og region højere end arbejde, har substans i virkeligheden kommer til udtryk i rapporten Rammebetingelser for Københavns kreative brancher (Imagine 2006). Her er det for mange af de adspurgte virksomheder afgørende, at der er stor koncentration af højt kvalificerede og kreative mennesker, ligesom København er den primære indgang til Danmark fra udlandet. For flere af virksomhederne gælder det, at de lige så godt kunne have hjemme i en anden international storby, og kendetegnende for dem er, at de bidrager med noget nyt til byen, som ellers ikke ville være at finde (Rammebetingelser for Københavns kreative brancher: 39). Kreativitet og den kreative klasse Ifølge Richard Florida er det menneskelige kreative potentiale en grænseløs ressource, som alle mennesker i større eller mindre omfang besidder. Den menneskelige kreativitet spiller en afgørende rolle inden for det økonomiske felt, idet kreativiteten er med til at skabe konkurrencedygtighed inden for mange industrier. 21