1. Indledning (fælles) Specialets centrale parter (Jens) Specialets empiriske fundament (Torsten) 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning (fælles) 4. 2. Specialets centrale parter (Jens) 12. 3. Specialets empiriske fundament (Torsten) 15"

Transkript

1 1. Indledning (fælles) Problemformulering (fælles) Specialets opbygning (fælles) Læservejledning (fælles) Videnskabsteori (Jens) Valg af case (Jens) Subjektivitet vs. objektivitet (Jens) Specialets centrale parter (Jens) AaB A/S (Jens) (Jens) Specialets empiriske fundament (Torsten) Kvantitativ metode (Torsten) Udvælgelse af respondenter (Torsten) Udarbejdelse og udsendelse af spørgeskema (Torsten) Spørgsmålstyper og svarkategorier (Torsten) Kvalitative metoder (Jens) Udvælgelse af respondenter (Jens) Interviewformer (Jens) Dataindsamling (Jens) Redegørelse for spørgeguides (Jens) Metodiske overvejelser og forbehold (Jens) Corporate communication Teori (Torsten) Generelt om corporate communication (Torsten) Definitioner af corporate communication (Torsten) Identitet (Torsten) Image og omdømme (Torsten) Samspillet mellem identitet og image/omdømme (Torsten) Stakeholder management (Torsten) Sammenfatning (Torsten) Corporate communication Analyse (Torsten) Introduktion (Torsten) AC 2 ID modellen (Torsten) Faktisk identitet (Torsten) Historie (Torsten) Fysiske rammer (Torsten) 42 1 S ide

2 Organisationsstruktur (Torsten) Personificering af AaB Fodbold (Torsten) Værdibaseret ledelse (Torsten) Sammenfatning (Torsten) Kommunikerede identitet (Jens) Kontrolleret kommunikation (Jens) Ukontrolleret kommunikation (Jens) Ønsket identitet (Jens) Opfattet identitet (Jens) Fakta om respondenter (Jens) Den kommunikative opfattelse (Jens) Forslag til forbedringer (Torsten) Værdier (Torsten) Sammenfatning (Torsten) Corporate identity (Torsten) Faktisk, kommunikeret og ønsket identitet (Torsten) Opfattet identitet vs. faktisk, kommunikeret og ønsket identitet (Torsten) Sammenfatning (Torsten) Ideel identitet (Torsten) Postmoderne fællesskaber Teori (Jens) Postmodernisme (Jens) Kommunikation til stakeholdere (Jens) Individets rolle i det postmoderne samfund (Jens) Forbrugeradfærd i det postmoderne samfund (Jens) Tribes (Torsten) Brand communities (Jens) Sammenfatning (Jens) Postmoderne fællesskaber Analyse (Jens) AaB supporterne (Jens) AaB supporternes fællesskab (Jens) AaB supporternes troløshed eller dedikation (Jens) AaB supporternes hierarki (Torsten) AaB supporternes samlingspunkter (Jens) AaB supporternes loyalitet (Jens) Sammenfatning (Jens) Strategiske overvejelser Teori (Jens) Fanloyalitet (Jens) 97 2 S ide

3 tallene, der gør supporterne vigtige (Torsten) Sammenfatning (Torsten) Strategiske overvejelser analyse (Torsten) Image og identitet (Torsten) Større konsekvens i den eksterne kommunikation (Torsten) Organisationens begrænsninger (Jens) Anerkendelse af AaB supporterne (Jens) Større kontakt mellem spillere og AaB supporterne (Jens) Gevinster for AaB Fodbold ved øget kommunikation (Jens) Konklusion (fælles) Summary Litteraturliste S ide

4 DEL 1 1. INDLEDNING AaBs bedste fodboldhold har netop kvalificeret sig til UEFA-cuppens gruppespil; en næsten unik og enestående præstation i dansk fodbold. Præstationen afledte en masse medieomtale af den nordjyske virksomheds fodboldafdeling, og i centrum for den interesse stod AaB Fodbolds 1 sportsdirektør Lynge Jacobsen. Medieomtalen brugte sportsdirektøren til at komme med nogle synspunkter, der tilsyneladende lå ham meget på sinde: [ ] men vi har en vi stemning den dag, fordi det er nogle skide italienere, der kommer fra en anden planet, anden verden eller i hvert fald Sydeuropa, og de kommer herop, og dem eliminerer vi, og vi går videre. Mht. vi stemning, så kan det godt være, at vi som klub ikke er gode nok fx når vi siger klub, så siger nogle; spillere, trænere, ledere og medarbejdere. Når vi siger vi, så er det altså alle, der gider at være en del af det her det er dem, der har købt sæsonkort, sponsorerne, supporterne, dem, der kun ser otte kampe så det kan godt ske, at vi også forsømmer, hvad er VI kulturen. 2 Det var ordene fra Lynge Jacobsen i et interview i forbindelse med den store triumf. Det var tydeligt, at han brugte den enorme medieinteresse til at udtrykke et brændende ønske, et ønske om, at flere mennesker støtter helhjertet op omkring AaBs fodboldhold, et ønske om, at organisationen og supporterne smelter sammen til et hele. Han ønsker, at der skal være flere tilhængere, der kommer på stadion uanset vind og vejr, uanset modstander og uanset, hvordan AaB klarer sig i ligaen. Så udover at sole sig i den succes og ros, kvalifikationen kastede af sig, benyttede han sig af lejligheden og den megen medietid til at udtrykke et ønske omkring virksomhedens udvikling. Udover ønsket om en øget tilskueropbakning så konkretiserer Lynge også et ledelsesmæssigt problem; at virksomheden ikke er god nok til at få alle omkring AaB Fodbold med i et fællesskab omkring klubben. Så udover at henvende sig direkte til en bestemt stakeholdergruppe, så medgiver han også, at ledelsen er en del af det konkretiserede problem. Her viste Lynge Jacobsen, at han var bevidst om, at der var en gruppe stakeholdere, som AaB A/S kunne få noget ud af specielt hvis virksomheden blev bedre til at pleje dem. Lynge Jacobsen er i denne situation repræsentant for virksomheden og bliver virksomhedens talerør til en bestemt gruppe stakeholdere. Der er blandt både teoretikere og praktikere kommet mere og mere fokus på den kommunikation, der foregår mellem en virksomhed og virksomhedens stakeholdere. Det er evident, at der er ræson i at have en god kommunikativ kontakt med sine interessenter. Hvis stakeholderne ikke bliver plejet, står konkurrenterne klar til at kapre de mest attraktive af dem. Der findes 1 Dette begreb, samt flere andre, bliver præciseret i afsnit Bilag 3 Lynge Jacobsen Interview, p. 2 4 S ide

5 en lang række forskellige stakeholdergrupper, der alle har forskellige karakteristika. I dette speciale vil vi fokusere på de stakeholdere, der er emotionelt involveret i virksomheden. Mange stakeholdergrupper har et rent professionelt eller købsmotiveret forhold til virksomheden, men der er ligeledes stakeholdere, der har en mere personlig og følelsesmæssig involvering i virksomheden. Det kan være folk, der foretrækker produkter fra en virksomhed frem for en anden, det kan være en virksomhed, der har et brand, der på grund af brandets signalværdier er bestemt attraktive for en bestemt flok købere. Det kan også være, at virksomheden har nogle repræsentanter, der netop har ydet noget, der påvirker stakeholderne emotionelt, som det er tilfældet i det eksempel, vi skitserede i starten. Dermed får virksomheden en gruppe stakeholdere, der har præferencer for virksomhedens produkt. Præferencer, der går udover produktets reelle brugsværdi. Emotionelle stakeholdere kan også opstå, hvis der eksempelvis er venskabelige eller familiære relationer mellem ansatte i virksomheden og enkelte stakeholdere. Alle disse tilfælde er med til at skabe specielle forhold mellem virksomhed og stakeholdere, og det er disse forhold, vi i dette speciale vil beskrive nærmere. Vores indledende eksempel viser meget præcist, hvordan en kortvarig eksplosiv stigning i medieinteresse kan udnyttes kommunikativt. Formår Lynge Jacobsen og AaB at få deres budskab ud til de, i øjeblikket, dedikerede fodboldfans, kan det betyde, at de vil opleve en medlemstilgang i en periode. De har på det angivne tidspunkt en række stakeholdere, der på grund af triumfen på fodboldbanen er meget dedikerede, og det forsøger de så at udnytte ved at understrege, at der er brug for massiv opbakning til fodboldholdet. Det vil ofte være i sportens verden, at man finder stakeholdere, der er emotionelt involverede. Dette speciale handler om fodboldverdenen og mere specifikt om de relationer, der er mellem fodboldklubberne og deres supportere. For bedst at beskrive dette tager vi fat i en konkret case, hvor vi fokuserer på AaB A/S og deres kommunikative forhold til deres supportere PROBLEMFORMULERING Vores speciale tager udgangspunkt i AaB A/S og mere specifikt AaB A/S fodboldafdeling og deres kommunikation med deres emotionelt dedikerede fans. Gennem et speciale, der både baseres på empirisk indsamlet materiale og teoretiske overvejelser, vil vi forsøge at besvare følgende problemformulering: På baggrund af teorier om corporate communication og empiriske analyser ønsker vi at kortlægge AaB Fodbolds identitet for at detektere eventuelle gaps. På baggrund af teorier om det postmoderne fællesskab og empiriske analyser vil vi beskrive AaB A/S stakeholdergruppe AaB-supportere. Ud fra vores analyser af AaB Fodbolds identitet og vores karakteristik af AaB-supporterne vil vi vurdere hvilke strategiske ændringer AaB Fodbold kunne foretage, med henblik på at kommunikere bedre til AaB-supporterne. 5 S ide

6 Det er vigtigt at understrege at vi i specialet ikke har til mål at lave en gennemgribende analyse af AaB Fodbolds kommunikative situation, vores fokus vil ligge på de mangler og gaps der eksisterer i den nuværende kommunikation, for derigennem at danne et billede af hvordan kommunikationen kan forbedres. Vi vil ligge vores fokus på den del af virksomheden der har til på direktionsgangene, med afstikkere til de repræsentanter AaB Fodbold har på fodboldbanen. Det vil altså være ledere og medarbejdere i den mere traditionelle del af organisationen der har vores fokus, uden at vi af den grund udelukker spillerne og trænere, der vil blive inddraget når dette er relevant. For at besvare denne problemformulering på bedst mulig måde er det vigtigt for os at være præcise og afklarede i vores fremgangsmåde, som er skitseret i det næste afsnit SPECIALETS OPBYGNING I store træk vil vores speciale være opdelt i fire dele. Den første del er en indledende fase, hvor vi konkretiserer problemformuleringen, laver en begrebsafklaring og forholder os til, hvordan vi griber specialet an både metodisk og praktisk. Det er også i den første del af specialet, vi beskriver, hvilke tanker vi har gjort os omkring indsamlingen af det empiriske materiale. Denne proces gør, at vi er mere afklarede omkring de skridt, vi tager for at nå målet, ligesom den gør, at vi hele tiden i processen er bevidste om specialets fundament. Efter disse indledende overvejelser præsenterer vi vores case, det vil sige, at vi kigger lidt nærmere på AaB A/S og derunder AaB Fodbold, ligesom vi beskriver AaBsupporternes foretrukne tilholdssted på internettet I opgavens anden del vil vi kigge mere specifikt på AaB Fodbolds kommunikation til AaB-supporterne, hvilket vi vil gøre gennem teorier om corporate communication, som vi primært henter fra teoretikerne Joep Cornelissen, Cees van Riel, John T. Balmer og Stephen A. Greyser. Efter en teoretisk gennemgang af corporate communication laver vi en analyse af AaB Fodbold og kigger primært på begrebet identitet samt image og omdømme. I vores analyse vil der fra tid til anden blive beskrevet nye teorier, hvor dette er formålstjenstligt. Til sidst i den anden del vil der komme en vurdering af hvordan AaB A/S ideelle identitet kunne se ud. Den tredje del vil fokusere på AaB-supporterne, som vi ønsker at skabe os et mere indgående kendskab til. For at beskrive deres karakteristika nuanceret tager vi fat i teorierne om postmoderne fællesskaber, som de bliver beskrevet af Bernard og Véronique Cova, Stephen Brown, Albert M. Muniz Junior og Thomas C. O Guinn. Disse teorier bruger vi så til at beskrive AaB-supporternes fællesskab og konkludere på hvad det er for karakteristika der betegner fællesskabet. Dermed har vi igennem teoretiske overvejelser og analyser defineret de to store aktører i dette speciale, og i specialets sidste del samler vi op og skuer fremad. Gennem teorier af primært Alain Ferrand, Monique Pages og Stephen D. Ross vil vi komme med en vurdering og diskussion af, hvordan AaB Fodbold i fremtiden skal kommunikere med AaB-supporterne. Den sidste del vil også være inspireret af de hidtidige konklusioner i specialet, og den vil på den måde samle trådene fra de tidligere analyser. 6 S ide

7 Udenfor de fire dele ligger den afsluttende konklusion, der samler op på problemformuleringen og de fire dele LÆSERVEJLEDNING For at undgå misforståelser vil vi her kort præsentere en begrebsafklaring på nogle af de centrale begreber i specialet, ligesom vi vil beskrive vores citatteknik. Begrebsafklaring I vores speciale er det vigtigt, at vi hele tiden er klare i vores formuleringer, hvorfor vi her vil definere nogle af de begreber, der kommer til at gå igen mange steder i specialet, så der ikke opstår begrebsforvirring. AaB-supportere: Dette er en lettere diffus størrelse, der i vores speciale er defineret som de stakeholdere i AaB, der har et dedikeret og/eller emotionelt forhold til organisationens førende fodboldhold. Dermed udelukker vi de mennesker, der kun interesserer sig for håndbold og ishockey, da disse sportsgrene er perifere i forhold til fodbolden, og en inddragelse af dem vil blot være med til at forvirre billedet. Vi skelner heller ikke mellem, om folk er registrerede som medlemmer af fanklubben eller ej, da det i vores optik ikke er den handling, der afgør, om personen er dedikeret. En grafisk gengivelse af afgrænsningen ser ud, som følger: Figur 1 AaB-supporterne AaB A/S: Denne betegnelse beskriver hele organisationen og dermed også de dele af organisationen, der ikke har nogen direkte kontakt med fodbolddelen. Det er altså organisationen som et hele. 7 S ide

8 AaB Fodbold: Denne betegnelse bruges til at beskrive den del af AaB A/S, der har direkte kontakt med fodboldafdelingen i AaB. Det vil sige de personer i AaB A/S og den kommunikation, der udgår fra AaB A/S, der har relationer til AaB Fodbold. AaB: Denne betegnelse bruges i lidt løsere form om klubben. Det kan være en betegnelse for holdet, for organisationen eller for de dele af virksomheden, der interesserer supporterne. I det hele taget bruges dette udtryk i lidt løsere form, men konteksten vil markere, hvilken specifik sammenhæng der menes. AaBs fodboldhold: Med mindre andet er nævnt vil dette være en reference til førsteholdet i AaB. Det vil sige, at de andre seniorhold og ungdomshold, der også spiller under AaB-navnet, ikke er en del af denne definition. ASC: Dette er en forkortelse for AaB Support Club, som er den officielle fanklub til AaB Fodbold. Citatteknik Alle vores citater er tro mod den oprindelige kilde og vi vælger ikke at rette eventuelle stave- eller slåfejl. Vi arbejder meget med internetindlæg fra mennesker med forskellige demografiske karakteristika. Mediet, samt individernes forskellige baggrund, gør at formuleringerne til tider ikke er 100 % korrekte, men for at bevare troværdighederne vil citaterne være angivet med eventuelle slå- og stavefejl. Når der i citaterne står [ ] er det udtryk for at vi har skåret noget væk forud i citatet. Citaterne står med kursiv, er der i citatet angivet en (parentes) er det fordi vi har en kommentar at knytte til et ord i citatet, eksempelvis en ordforklaring VIDENSKABSTEORI Vores speciale er bundet op omkring en konkret case, der er udvalgt, fordi den illustrerer det forhold, vi ønsker at beskrive; en situation, hvor man hos en virksomhed har en stakeholdergruppe, der er ekstremt emotionelt dedikeret i forhold til virksomheden. Selvom vi i vores arbejde med denne case forsøger at forholde os objektivt, så er det klart, at vores fortolkninger, analyser og fremgangsmåde er subjektive og valgt ud fra, hvad vi mener, der er ræson i. Vores syn på organisationen og kommunikationen er socialkonstruktivistisk, idet vi vedkender os, at relationen mellem medarbejdere i en organisation er ekstremt vigtig. [ ] organisationer forstås som sociale konstruktioner, der skabes i interaktion og kommunikation mellem organisationsmedlemmerne indbyrdes og organisationsmedlemmerne og aktører i samfundet. 3 Vores perspektiv på organisationen er altså, at de sociale konstruktioner er med til at skabe helhedsbilledet af organisationen, ligesom organisationen konstant er i samspil med sine 3 Haslebo, Gitte (2004), Relationer i organisationer En verden til forskel, Dansk Psykologisk forlag, p S ide

9 stakeholdergrupper. Dermed bliver det hele et subjektivt perspektiv, hvor forsøget på at opnå objektiv sandhed bliver umuliggjort. Vi er selv subjektive iagttagere, ligesom vores empiriske fundament består af en række subjektive respondenter. I stedet må argumentationer, analytisk arbejde og empirisk materiale danne baggrunden for det, der bliver begrundede konklusioner. I forhold til indsamlingen af vores empiriske materiale betyder det også, at vi må forholde os til den subjektivitet, der præger os og vores respondenter. I alt vores indsamlede materiale er det os, der sætter dagsordenen i højere eller mindre grad (jf. afsnit ) og i hvert fald styrer diskursen i det omfang, at det er os, der dikterer det overordnede emne. Vores konstatering af, at vi forholder os subjektivt fortolkende til vores case 4, er en af grundene til, at vi også vælger at arbejde hermeneutisk med specialet. Den empiri, vi indsamler, bliver i et hermeneutisk perspektiv en fortolkningsgenstand, ud fra hvilken vores teorier opnår relevans. Vores teorier bliver fortolkningsgrundlaget, der i sammenspil med fortolkningsgenstandene bliver elementerne i en fortolkningsproces, der udmønter sig i et fortolkningsresultat 5. Hermeneutikken fordrer, at man kigger på enkeltdele for at forstå den store sammenhæng, og det vil være grundlæggende i vores metode, at vi kigger på detaljerne for at beskrive og forklare helheden. Vores empiriske materiale er udarbejdet på baggrund af subjektivt udvalgte personer, og disse personer er repræsentanter for den helhed, vi ønsker at beskrive, men empiriindsamlingen er ikke udtømmende, hvorfor vores tilgang er hermeneutisk. Enhver del i en konstruktion vil være et resultat af helheden, og derfor behøver man at forstå de enkelte dele for at kunne udtale sig om helheden. Fælles for de to metodikker er, at de begge fokuserer på at opnå en forståelse for verden, mere end de forsøger at komme med et endegyldigt svar på, hvordan verden hænger sammen. Ligesom vi i dette speciale ikke vil komme med endegyldige svar, vores konklusioner er udarbejdet på baggrund af indsamlet data og teoriforståelser og vil derfor være begrundede analyser mere end egentlige konklusioner. Vores arbejde vil derfor være socialkonstruktivistisk og hermeneutisk VALG AF CASE Der er flere grunde til, at vi har valgt AaB A/S og AaB-supporterne som vores case. Den første interesse er skabt, fordi vi begge har et personligt forhold til klubben. Vi er begge nordjyder, der er vokset op med AaB som hele Nordjyllands fodboldflagskib. Som små poder kom vi på Aalborg Stadion og har siden hen fået et mere nuanceret forhold til klubben i rollen som subjektive iagttagere. Vi er stadig involveret som tilhængere af AaBs fodboldhold og følger derfor naturligt med i, hvad der foregår i og omkring klubben. Vi har altså en nysgerrighed over for, hvad der foregår i klubben, en interesse og en indsigt, som, vi har ment, kunne være værdifuld i arbejdet med dette speciale. 4 Wenneberg, Søren B.(2000), Socialkonstruktivisme positioner, problemer og perspektiver, Samfundslitteratur, p Kapatschof, Benny (2004), i Bjerg, Jens (Red.), GADS Psykologi leksikon, Gads Forlag, København, p S ide

10 Interessen blev yderligere vakt, da Lynge Jacobsen nævnte et problem, som vi også har været opmærksomme på (jf. afsnit 1.), nemlig at man i AaB har en forholdsvis lille dedikeret opbakning i forhold til, at man er Nordjyllands eneste hold i landets bedste fodboldrække. Man har altså fra virksomhedens side en ide om, at tingene ikke er helt, som de burde være og at der på mange måder er et uudnyttet potentiale. Det problem der beskrives er interessant i et kommunikativt perspektiv. Vi har dermed fundet et emne, der kan kombinere vores professionelle interesse med vores fritidspassion. Noget, der yderligere ansporede os, var en hurtig søgning på google.com, hvor det viste sig, at sportskommunikation 6 åbenbart er en næsten ikke-eksisterende størrelse. Der kommer naturligvis nogle hits, men meget få af dem omhandler reelt kommunikation mellem sportsvirksomheder og deres stakeholdere. Det skabte en yderligere interesse, da det undrer os, at kommunikationen mellem sportsvirksomheder og deres stakeholdere er så dårligt beskrevet. Specielt når man tager i betragtning, at sportsvirksomheder som en del af oplevelsesøkonomien kommer mere og mere i fokus. Emnet bliver ekstra interessant, fordi vi selv mener, der er kæmpestore fordele for AaB A/S ved at have en god kommunikation til AaB-supporterne. Vi mener, at der er potentiale i, at man vedligeholder og ansporer sine vigtigste stakeholdergrupper. Ofte mener vi, at klubberne tager deres supportere for givet og derfor ikke er gode nok til at pleje dem. Det er svært at påvise den direkte effekt af at have en stor flok dedikerede supportere, men der er mange pile, der peger i retning af, at det er med til at hjælpe virksomheden økonomisk. Forsimplet kan man sige, at det er supporterne, der er med til at skabe stemning på tribunerne, og den stemning er med til, at flere får en god oplevelse af at komme på stadion, og er der flere, der får en god oplevelse, er der også flere, der vil komme igen. Er der flere, der kommer igen, vil klubben tjene flere penge på entréindtægter, samtidig med at fodboldholdet vil præstere bedre med større opbakning i ryggen, og bedre resultater for fodboldholdet kan også aflæses på bundlinjen, eksempelvis bliver der hver sæson udbetalt en bonus til holdene i Superligaen, alt efter deres slutplacering 7. Det er naturligvis meget enkelt stillet op, men vores interesse er også skabt, fordi vi reelt tror på, der er disse kausale sammenhænge mellem supporterne og virksomhedens bundlinje SUBJEKTIVITET VS. OBJEKTIVITET Det kan som udgangspunkt være problematisk, at vi har en forkærlighed for den klub, vi ønsker at vurdere. Vi mener dog ikke, at vores status som AaB-fans gør os inhabile i forhold til dette speciale. Det har naturligvis været en overvejelse, om vores passion diskvalificerede os. Derfor er det også gennem hele specialet vigtigt, at vi formår at sondre mellem, hvornår vi kan tillade os at gøre brug af personlige erfaringer og subjektive holdninger, og hvornår vi tilstræber objektivitet. Vores viden omkring AaB skal være en styrke i vores speciale, hvilket vi hele tiden vil være os bevidste om. Vi mener således, at vi er i stand til at stille os kritiske over for såvel organisation som supportere, især fordi vores incitament til at lave et speciale, der kan forbedre klubben, er ekstremt stort. Derudover har ingen af os bevæggrunde for 6 Bilag 13 Internetkilder, p. 8 7 Bilag 10 Artikler, p. 12, Larsen, Niels Jørgen ( ), Klubber tager forskud på tv penge, 10 S ide

11 ikke at ville kritisere negative tendenser i de to lejre, da vi ikke er emotionelt eller personligt forbundet med disse eller personer i disse det er således fodboldholdet og klubbens succes, der er grundlaget for vores passion. Den subjektivitet der nødvendigvis må præge vores tilgang falder også godt i tråd med vores videnskabsteoretiske tilgang (jf. afsnit 1.4.), i forhold til hvilken det er umuligt at afskære sig fra subjektivitet. Det er derimod muligt at forholde sig til den og vurdere den, hvilket vi løbende gør i forhold til vores overvejelser i specialet. 11 S ide

12 2. SPECIALETS CENTRALE PARTER 2.1. AAB A/S Det, der i dag hedder AaB A/S 8, startede i 1885 som en cricketklub i Aalborg og skiftede i 1889 navn til Aalborg Boldklub. I starten af 1900-tallet tager man også fodbold under sine vinger, da sportsgrenen begynder at få større succes i landsdelen. I årene efter ændrer klubben navn til Aalborg Boldspilklub (AaB). I 1920 anlægger Aalborg Kommune Aalborg Stadion på den grund, som også i dag huser fodboldholdets hjemmebane, i dag under navnet Energi Nord Arena, der dog er blevet ud- og ombygget mange gange siden. Klubben følger udviklingen i dansk fodbold og spiller med i såvel jyske turneringer som danmarksturneringen både i cricket og i fodbold. I 1967 lader AaB sig inspirere af Sverige og etablerer et ishockeyhold. Efter en lang periode med base på Ny Kærvej flytter AaB til Hornevej, der ligger i den aalborgensiske bydel Øster Uttrup. I 1979 bliver det lovligt at indgå kontrakter med fodboldspillere i Danmark, og AaB er en af de første klubber, der skriver kontrakter med sine spillere. Meget kuriøst er det den nuværende sportsdirektør for AaB Fodbold, Lynge Jacobsen, der er den første spiller, AaB tegner kontrakt med. Kontraktfodbolden er tæt på at blive AaBs endeligt, da økonomien ikke kan bære kontraktfodbolden, så fodboldholdet degraderes og kæmper i årene efter med økonomisk efterslæb. I 1986 genindføres kontraktfodbolden, da fodboldholdet vender tilbage til landets bedste række. Tre år senere lukker man for cricketafdelingen, så der kun er fodbold og ishockey på programmet. I 1993 er der igen økonomiske problemer i klubben, men hele Aalborg og Nordjylland står sammen i en indsamling, der redder klubben fra tvangsnedrykning. I 1994 indbefatter AaB også amerikansk fodbold, de spiller dog under navnet AaB 89 ers, men det er stadig den europæiske version af fodbolden, der er klart den største sportsgren i klubben. To år efter udvider AaB yderligere, da de etablerer en floorball-afdeling, ligesom den amerikanske fodbold er det dog en afdeling, der er meget lille i forhold til fodboldafdelingen. Professionalismen bliver større og større, og organisationen bliver mere og mere omfattende op igennem 90erne. I 1996 ansættes Lynge Jacobsen som sportsdirektør, hvor han i første omgang er ansvarlig for alle sportsgrene under AaB A/S, mens Børge Bach har rollen som administrerende direktør. I 1997 dropper man ishockeyen, da økonomien i den afdeling ikke kan hænge sammen. Året efter bliver AaB til et aktieselskab, da man introduceres på børsen, og hele fodboldholdets spillertrup er nu fuldtidsprofessionelle. I det hele taget er det en periode, hvor klubben på meget kort tid skal geares til en langt mere professionel branche. Børsnoteringen giver klubben et kæmpe millionbeløb, ligesom salget af Jesper Grønkjær i 1998 kaster over 20 millioner af sig. I 2003 bliver organisationen endnu mere omfattende, da man igen tager ishockey med under fanerne. Samtidig begynder man også et håndboldeventyr, da man overtager Aalborg HSH og dermed etablerer AaB Håndbold. Samtidig etablerer man, sammen med 8 Dette afsnit er baseret på historiegengivelser fra internettet, der findes i bilag 13 Internetkilder, pp S ide

13 NORDJYSKE Holding A/S, det aalborgensiske reklame-, kommunikations- og eventbureau, 9000lux. Dette bureau har for nyligt løsrevet sig og fungerer nu som et selvstændigt firma. I 2005 forsøger man kortvarigt med AaB Basketball, som dog hurtigt bliver siet fra igen. AaB A/S etablerer i denne periode også et sportscollege med plads til cirka 300 elever, der vil kombinere deres ungdomsuddannelse med intensiv træning i forskellige sportsgrene. I dag er AaB en meget omfattende organisation med over 100 fuldtidsansatte. Koncernen har ni selskaber, og koncernens base er stadig på Hornevej. Aktieselskabet har en bestyrelse på syv medlemmer; to af disse udvælges fra bestyrelsen i moderklubben, mens de sidste fem vælges på en generalforsamling, hvor aktionærerne stemmer om det. Bestyrelsen har i skrivende stund Per Søndergaard i spidsen 9. Under AaB A/S er der en økonomidirektør samt en række direktører for forskellige områder i koncernen (fodbold, håndbold, ishockey, marketing, college, konference, salg). Herunder er der så omkring 50 administrative medarbejdere kombineret med nogenlunde det samme antal professionelle idrætsudøvere. Et egentligt organisationsdiagram er svært at etablere, da hele ideen i koncernen er, at man skal leve af de synergier, der skabes ved at lade medarbejderne være anvendelige i flere afdelinger af virksomheden (jf. afsnit ). Dermed gør alle personer i organisationen brug af hinanden, og fodboldafdelingen arbejder eksempelvis tæt sammen med marketingsafdelingen, hvilket gør, at de medarbejdere, der i første omgang er ansat i marketingsafdelingen, også har roller i de andre grene af virksomheden. Selskabet har i sine vedtægter udtrykt et erklæret mål, der lyder, som følger: Selskabets formål er at drive professionel idræt, primært fodbold, og dermed forbundet virksomhed, herunder handel, service og investering, der naturligt kan foretages i forening med professionel idræt. Derudover er selskabets formål underholdningsvirksomhed, konferencer og events, herunder koncerter samt drift og investering i relation til oplevelsesindustrien og hermed forbundet virksomhed. 10 AaB A/S er altså i dag en stor virksomhed med erklærede mål og værdier, samtidig med at centrum er det samme, som det har været næsten fra klubbens start, nemlig et fodboldhold WWW. DEBATSIDE. DK En af de primære kilder i vores speciale er 11, og vi vil i dette afsnit præcisere, hvad det er for en hjemmeside. Grunden til, at indtager en så stor rolle i vores speciale, er, at det er det sted, hvor AaB-supporterne primært kommunikerer, når de kommunikerer via internettet. Det vil sige, at den stakeholdergruppe, vi ønsker at undersøge, har deres interaktive fællesskab på Debatsiden er en hjemmeside, hvor der debatteres blandt AaB-supportere og folk, der 9 Bestyrelsen består ellers af Eigild Bødker Christensen, Ole Mølgaard, Jesper Møller Christensen, Poul Sørensen, Finn V. Nielsen og Jørn Simonsen 10 Bilag 21 AaB A/S Koncernvedtægter 11 Bilag 11 Forside 13 S ide

14 har en interesse i AaB A/S. Siden har flere underkategorier, hvorfra den mest aktive er den, der drejer sig om AaB Fodbold; cirka halvdelen af de indlæg, der skrives på siden, er at finde under AaB Fodbold, og flere af de andre fora omhandler også AaB Fodbold, eksempelvis forummet Fan-Netværk, der handler om, hvordan fans af AaB Fodbold forbereder sig til kampene, hvor de mødes for at se AaB spille osv. Siden ejes og administreres af ASC. Hjemmesiden er tilgængelig for alle, men for at være aktiv som skribent skal man registrere sig som bruger. Der er knap 2.000, der har registreret sig på siden, hvoraf omkring er aktive brugere, der har skrevet et indlæg eller mere 12. Der er ingen statistikker på, hvor mange besøgende der er om dagen på siden, men der er stor aktivitet dagligt, meget afhængigt af om der er spændende nyheder omkring AaB. Er det eksempelvis på en kampdag, vil der være indlæg blot omkring den pågældende kamp. Derfor spænder det fra indlæg om dagen, alt afhængigt af hvad der sker i AaB A/S. Der findes ingen opgørelser over hvor mange besøgende der er på siden, men en af sidens ansvarshavende, Mick Lyngø Larsen, vurderer at siden har omkring 300 unikke besøgende om dagen Bilag 19 Debatsidehenvisninger, p Bilag 22 Mailkorrespondance, p S ide

15 3. SPECIALETS EMPIRISKE FUNDAMENT I dette afsnit vil vi redegøre for den empiriske fremgangsmåde. Empirien vil vi anvende i vores analyse af AaB Fodbolds identitet og deres kommunikation til stakeholdergruppen supportere. Desuden vil empirien blive brugt til at beskrive supporterne som gruppe, ligesom den vil være central i vores arbejde med at finde en kommunikativ strategi for AaB Fodbold. Vi ønsker at tilegne os en indsigt, som vil gøre os i stand til at opfylde vores problemstilling. Derfor ligger vores fokus indledningsvis på supporterne, hvis holdninger omkring AaB Fodbolds kommunikation er essentiel i arbejdet med at give os en generel viden om eventuelle problematikker i kommunikationen mellem AaB Fodbold og AaB-supporterne. Vi ønsker et fuldt indblik i det kommunikative forhold mellem supporterne og AaB Fodbold, hvorfor vi ligeledes vil afdække perspektivet set fra AaB Fodbolds side. Dette vil ultimativt give os et mere validt billede af fænomenet. Vi vil løbende vurdere validiteten 14 og relevansen af vores empiriske fundament 15. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en kvantitativ surveyundersøgelse blandt supporterne og dernæst kvalitative uddybende interviews med repræsentanter fra både AaB Fodbold og AaB-supporterne. Vi har valgt denne metodetriangulering, så svaghederne ved den kvantitative metode opvejes af styrkerne ved den kvalitative og vice versa 16. I de følgende afsnit vil vi redegøre for vores metodiske valg samt vores udvælgelse af respondenter. Endeligt vil vi diskutere de metodiske overvejelser og forbehold. For at overskueliggøre afsnittet har vi valgt at opdele vores metodevalg i henholdsvis kvantitativ og kvalitativ metode. Vi anser vores undersøgelse som en blanding af et surveystudium 17 og et casestudium 18, da vi ønsker et øjebliksbillede af et bestemt fænomen. Ligeledes ønsker vi informationer, der afspejler en totalpopulation, hvilket vi erhverver os ved at undersøge fænomenet i et socialt delsystem (jf. afsnit 1.4.), hvor organisationens identitet og kommunikation er i fokus. Et casestudies formål er ofte handlingsrettet og forandrende, hvilket også udmærker sig i dette projekt 19, da AaB Fodbold senere kan anvende vores resultater og strategiske overvejelser i deres kommunikation. Vores studium kan ligeledes betegnes som et single casestudium, da vi kun fokuserer på AaB Fodbolds kommunikation til vores udvalgte stakeholdergruppe. Modsat et single casestudium består et multiple casestudium af flere fænomener, hvor man eksempelvis holder flere virksomheders kommunikation med deres stakeholdere op imod hinanden 20. Survey såvel som interviews er at finde i transskriberet form i bilag Validitet er et udtryk for undersøgelsens gyldighed og relevans i forhold til problemstillingen, Andersen (1998), p Harboe, Thomas (2006), Indføring i samfundsvidenskabelig metode, Forlaget Samfundslitteratur, 4. Udgave, p Andersen, Ib (1998), Den skinbarlige virkelighed, Samfundslitteratur, pp Op. cit., p Op. cit., p Op. cit., pp Op. cit., p Bilag 1 Survey resultater, Bilag 2 Survey kommentarer, Bilag 4 Lynge Jacobsen Interview, Bilag 5 Martin Stigaard Interview, Bilag 6 Martin Stigaard Telefoninterview, Bilag 7 Lars Thomsen Interview, Bilag 8 Gruppeinterview 15 S ide

16 3.1. KVANTITATIV METODE Der findes flere forskellige kvantitative undersøgelser, som man kan vælge i blandt, og vi har valgt at benytte os af en surveyundersøgelse, som giver et øjebliksbillede af et givent fænomen. Fænomenet er i vores tilfælde kommunikationsforholdet mellem AaB Fodbold og supporterne. Denne type undersøgelse er som nævnt kendetegnet ved, at dataene er kvantitative og i de fleste tilfælde indsamlet via standardiserede postspørgeskemaer eller interviews 22. Valget af denne metode er præget af flere faktorer, men vi ønsker først og fremmest målbare og dermed sammenlignelige resultater, hvilket en kvantitativ survey i form af en spørgeskemaundersøgelse kan bidrage med. Vores undersøgelse er udarbejdet ved hjælp af programmet Studsurvey, der er udviklet på Aarhus School of Business 23. Vi har valgt at benytte os af dette program, da det giver os mulighed for at udforme, udsende og behandle spørgeskemaet elektronisk, hvilket er en fordel for os. Blandt andet fordi processen bliver lettere for respondenterne, som kan modtage, udfylde og returnere spørgeskemaet elektronisk. Endeligt er vores spørgeskema en enquête, som betyder, at spørgeskemaet udsendes til respondenten, som udfylder det og sender det retur, hvilket kan gøres elektronisk eller med post 24. Der er flere fordele ved en enquête, da det er en nem og billig metode, respondenten har god tid til at svare, og der er ingen interviewereffekt, hvilket er med til at højne reliabiliteten Dog findes der også ulemper ved at anvende en enquête i form af åbne spørgsmål, der ikke opfattes korrekt og dermed afgiver mindre valide svar. Derudover kan man heller ikke sikre, at den ønskede respondent står bag svarene, hvilket man er garanteret ved interviews. Vi vil flere steder kommentere på vore metoders reliabilitet, da denne kan influeres af flere faktorer Udvælgelse af respondenter I vores udvælgelse af respondenter har vi valgt at fokusere på at få svar fra så mange som muligt i vores totalpopulation, som er AaB-supportere. Vi er opmærksomme på, at der eksisterer mange tilhængere med denne interesse, men vi er ikke klar over det eksakte antal. Vi antager således, at vores totalpopulation er forholdsvis stor og derfor for ressourcekrævende at lave en totalundersøgelse af. I udvælgelsen af respondenter har vi taget udgangspunkt i 28 (jf. afsnit 2.2.), som fortrinsvis benyttes af folk med et stort tilhørsforhold til AaB. Indgangen til spørgeskemaet har vi således placeret i et indlæg på debatsiden. Udover passive brugere, som kun læser andres indlæg, er der på debatsiden brugere fra flere forskellige fanfraktioner (jf. afsnit 7.1.). Debatsiden er som tidligere nævnt det internetforum, som repræsenterer den bredeste forsamling af AaB-supportere, hvilket er hovedårsagen til 22 Andersen (1998) p Mere om dette program på 24 Andersen (1998), p Op. cit., p Reliabilitet er et udtryk for undersøgelsens pålidelighed, dvs. hvor sikre og præcise målingerne er, Harboe (2001), pp Harboe (2006), pp Bilag 11 Forside 16 S ide

17 vores valg af sidens brugere som respondenter. Vi har valgt at lave en delundersøgelse, som betyder, at vi kun undersøger en del af vores totalpopulation 29. Vi benytter os samtidig af inferens, idet vi henvender os til en gruppe mennesker, som er en del af totalpopulationen, og derudfra kan vi sige noget om totalpopulationens holdning til et bestemt fænomen 30, hvilket falder godt i tråd med vores videnskabsteoretiske tilgang. Udvælgelsen af respondenter kan foregå på flere måder, eksempelvis tilfældig udvælgelse, stratificeret udvælgelse eller klyngeudvælgelse 31. Vores udvælgelse kan dog ikke relateres til nogle af disse udvælgelsesmetoder, da vi går mere usystematisk til værks. Dette vil sige, at vores respondenter via debatsiden ikke er nedskrevet på en populationsliste, da man uden tilmelding på siden kan gå ind og besvare vores spørgeskema. Vi går således efter så mange besvarelser som muligt, og ved at lancere spørgeskemaet på debatsiden opnår vi opmærksomhed fra en stor skare af det segment, vi ønsker som respondenter. På debatsiden kan administratorerne placere opslag øverst på siden, som ikke rykkes ned på siden, selvom der efterfølgende kommer nye indlæg 32. Derfor har vi henvendt os til en administrator, som vil placere linket til vores spørgeskema som et opslag, hvilket giver os mulighed for at nå ud til flere respondenter i kraft af indlæggets placering, da en forældelse af et indlæg vil betyde, at det forsvinder ud af brugerens blikfang. En af fordelene ved at placere linket til spørgeskemaet på debatsiden er, at næsten alle sidens brugere er tilhængere af AaB og dermed vores ønskede respondenter. Dog tæller siden også et meget lille mindretal af fans fra konkurrerende klubber, som via deres brug af siden får adgang til vores spørgeskema. På trods af denne svaghed vurderer vi, at spørgeskemaet ikke vil være interessant for dette mindretal, da vi i opslaget med linket gør opmærksom på, hvilke respondenter vi ønsker, skal udfylde spørgeskemaet 33. Linkets placering og elektroniske udformning er samtidig en ulempe i forhold til de AaB-fans, som ikke benytter eller har adgang til internettet, men da vi er interesseret i den mere dedikerede fangruppe, som jævnligt opsøger information om AaB, vurderer vi, at vores totalpopulation kun er bestående af et minimalt antal af ikke-internetbrugere. På trods af, at en del af totalpopulationen ikke har mulighed for at få adgang til spørgeskemaet, vil vores undersøgelse stadig være nyttig i vores speciale, da vi som tidligere nævnt laver en delundersøgelse og ikke en totalundersøgelse. Delundersøgelsen skal således blot give os et billede af totalpopulationen. Vi vil i afsnit 5.6. konkludere på, i hvor høj grad repræsentativiteten er tilfredsstillende for vores undersøgelse. 29 Andersen (1998), p Op. cit., p Op. cit., pp Bilag 12 AaB Fodbold 33 Bilag 9 Link til survey på 17 S ide

18 Den altoverskyggende fordel ved vores udvælgelsesmetode er, at vi på grund af linkets placering sandsynligvis får forholdsvis mange besvarelser, som vil give os et billede af, hvorledes supporterne forholder sig til kommunikationen mellem AaB og dem selv Udarbejdelse og udsendelse af spørgeskema Formålet med vores spørgeskema er at få en større indsigt i supporternes holdning til AaB Fodbolds kommunikation samt ønsker og ideer til fremtidig kommunikation mellem AaB Fodbold og supporterne. Vi har således valgt at opdele vores spørgeskema i fire afsnit; en forklarende indledning, respondentkarakteristik, nuværende kommunikation, fremtidig og forbedrende kommunikation. I indledningen forklarer vi kort spørgeskemaets formål, og hvor lang tid respondenten skal bruge på sine svar. Dette har vi gjort, da formålet med spørgeskemaet skal vække respondentens interesse og give vedkommende en føling af at have medansvar, da vi skriver, at resultatet kan komme såvel AaB som supportere til gode. Svartiden angiver vi ligeledes for at højne repræsentativiteten, da de maksimale fem minutter skal overskueliggøre den proces, som respondenten står over for. Svarene i andet afsnit skal fortælle om respondentens geografiske og demografiske forhold i form af køn, alder, bopæl, jobsituation og indtjening. Disse fakta omkring respondenterne er vigtige i forhold til at vurdere, hvilken målgruppe vi har med at gøre i forhold til vores analyser samt de strategiske overvejelser. Derudover er der spørgsmål til respondenternes tilhørsforhold til AaB, som skal give et billede af supporternes loyalitet og emotionelle forhold til klubben. I tredje afsnit spørger vi ind til supporternes holdning til den nuværende kommunikation fra AaBs side, som gerne skulle tegne et billede af, hvor tilfredsstillende supporterne finder mængden og udformningen af den nuværende kommunikation. Spørgeskemaets fjerde afsnit skal give et fingerpeg om fremtidige kommunikationsmuligheder for AaB. Vi giver her respondenten mulighed for at vælge nogle af vores opstillede ideer samt selv komme med forslag, som vi vil kunne benytte i vores strategiske overvejelser (jf. afsnit 9). Vi har valgt at begrænse antallet af spørgsmål, da vi dermed sandsynligvis opnår en højere svarprocent Spørgsmålstyper og svarkategorier I vores undersøgelse har vi anvendt forskellige former spørgsmål såsom faktuelle og holdningsmæssige spørgsmål 35, som skifter mellem at være åbne og lukkede; hovedparten er dog lukkede. Derudover er 34 Andersen (1998), p Harboe (2006), p S ide

19 svarmulighederne også forskellige og veksler mellem dikotome svarkategorier, svarlister og skalasvar 36, hvilket vi vil redegøre for senere. For at respondenter kommer godt i gang med spørgeskemaet og ikke springer fra, har vi valgt at anvende simple, lukkede, faktuelle spørgsmål i starten. Efterfølgende skifter spørgsmålene over til at blive lukkede holdningsmæssige spørgsmål med enkelte åbne, hvilket giver vores kvantitative undersøgelse et kvalitativt præg og således forhøjer undersøgelsens validitet. De åbne spørgsmål kommer først sent i undersøgelsen, da vi ønsker at spore respondentens tanker ind på emnet, så den enkelte bedre kan forholde sig til spørgsmålet. Spørgsmålene er skrevet i et neutralt sprog, som ikke taler ned til respondenterne eller leder i en bestemt retning, hvilket gør, at reliabiliteten ikke forringes. Ydermere består spørgeskemaet kun af 20 spørgsmål, som gør, at respondenten ikke finder det uoverskueligt og går i stå. I det følgende ønsker vi nu at give eksempler på typer af spørgsmål og svarmuligheder, som vi anvender i vores spørgeskema. Vi indleder som sagt med nogle faktuelle lukkede spørgsmål med diktotome svarkategorier som eksempelvis Køn?, Alder? og Bopæl?, hvor respondenten kan svare uden større omtanke. Vi går derefter videre til spørgsmål som eksempelvis I hvor høj grad føler du, at AaB informerer om klubnyheder?, som besvares med skalasvar som I meget høj grad, Høj grad, Middel, I mindre grad, I meget lille grad og Ved ikke. Der er her tale om et enkelt refleksionsspørgsmål, som ligeledes er lukket. Ved at anvende disse skalasvar får vi målbare og sammenlignelige data ud fra et holdningsmæssigt spørgsmål. Ydermere anvender vi spørgsmål med flere svarmuligheder som eksempelvis det lukkede spørgsmål Hvilke andre medier benytter du? (sæt gerne flere krydser), hvor respondenten ud fra en svarliste har mulighed for at sætte krydser ud for TV, Radio, Aviser, Blade/Magasiner, Andet og Ingen. Ved at krydse rubrikken Andet af, åbnes der et tekstfelt, hvor respondenten har mulighed for at tilføje yderligere medier, som ikke indgår på svarlisten. Endeligt har vi de mere åbne spørgsmål som eksempelvis Har du ideer til, hvordan AaB i højere grad kan informere supporterne om ting, der sker i klubben?, hvor vi giver respondenterne mulighed for at formulere sig frit ud fra deres tanker. På denne måde får vi indblik i, hvorledes respondenterne tænker i forhold til nuværende og fremtidig kommunikation fra organisationen KVALITATIVE METODER I vores individuelle interviews ønsker vi at fokusere på AaBs kommunikative forhold til supporterne samt få et nuanceret billede af, hvordan man hos AaB Fodbold vægter AaB-supporterne. I vores 36 Svarlister er flere svarmuligheder opført på en liste, skalasvar er en liste af graduerende svarmuligheder, der går fra eksempelvis meget enig til meget uenig, og en dikotom svarkategori er et udtryk for kun to svarmuligheder, Andersen (1998), pp S ide

20 gruppeinterview er vi interesserede i opfattelsen af AaBs kommunikation samt AaBs relation til supporterne. På baggrund af vores survey er det essentielt at få en uddybende viden om de tendenser, vi kan udlede fra surveyen, hvilket kvalitative metoder i form af individuelle interviews og gruppeinterviews kan hjælpe os med. Dette understøttes af Ib Andersen, som i sin bog forklarer, hvordan kvalitative metoder er i stand til at skabe dybere forståelse for det problemkompleks, vi studerer 37. Da vi har med komplekse felter som identitet og stakeholderkultur at gøre, er vi af den opfattelse, at den kvalitative metode i form af dens høje validitetsniveau vil give os en god indsigt i de ønskede emner. Metoden giver os således mulighed for at få uddybet nogle af de informationer, vi modtog via surveyundersøgelsen, sådan at vi får indsamlet så relevant viden som muligt i forhold til vores problemformulering. Ved at anvende den kvalitative metode sammen med den kvantitative skaber vi os således et mere reliabelt og validt billede. Man har i AaB nedskrevet nogle værdier, som organisationen ønsker at efterleve, og vi mener derfor ikke, at en intern kvantitativ undersøgelse i forhold AaB Fodbolds identitet vil være nødvendig, da dette antageligt ville resultere i samme værdisæt som det nuværende. Derfor er vi mere interesserede i at få kommenteret og uddybet supporternes holdninger til AaB Fodbold og det kommunikative forhold mellem de to parter. For at tilegne os nogle tilfredsstillende resultater i forhold til vores interviews må vi nøje overveje, hvilke redskaber der kan være effektive at anvende i vores undersøgelse, hvilket vi vil redegøre for i følgende afsnit Udvælgelse af respondenter I dette afsnit vil vi redegøre for vores udvælgelse af respondenter til vores individuelle interviews samt gruppeinterview. Efter at have udført en survey omkring AaBs kommunikation, som den bliver opfattet af supporterne, ønsker vi nu indsigt i, hvordan man fra organisationens side ser deres kommunikative tiltag. Derfor ønsker vi hos AaB at tale med tre personer, hvis funktioner har med denne kommunikation at gøre. Derudover ønsker vi at tale med ansatte på forskellige niveauer for at få et mere holistisk billede af virksomheden, hvilket ligeledes giver os en højere repræsentativitet, da de tre medarbejdere hver især repræsenterer områder i organisationen. Fra topledelsen har vi valgt at tale med sportsdirektør for AaB Fodbold Lynge Jacobsen, der har været sportsdirektør siden 1996 og fungerer som AaB Fodbolds ansigt udadtil, da han dagligt optræder i medierne. Formålet med dette interview er at få indblik i nogle af de tanker, ledelsen gør sig om deres kommunikation til især supporterne samt tanker omkring fodboldkulturen omkring AaB. 37 Andersen (1998) p S ide

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

- Omsætningen i 1. halvår 2007 er realiseret med kr. 52,6 mio., hvilket er en stigning på kr. 9 mio. i forhold til samme periode af 2006

- Omsætningen i 1. halvår 2007 er realiseret med kr. 52,6 mio., hvilket er en stigning på kr. 9 mio. i forhold til samme periode af 2006 Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2007/16 Aalborg den 14. august 2007 for Aalborg Boldspilklub A/S. Hovedkonklusionerne for første halvår 2007: - Aalborg Boldspilklub A/S (AaB) har i 2. kvartal 2007

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Club OB- medlemmernes adfærd på OB s medier og platforme

Club OB- medlemmernes adfærd på OB s medier og platforme Indhold Baggrund og formål... 2 Afgrænsning... 2 Metode... 2 Spørgeskemaundersøgelse... 3 Spørgeundersøgelsen fra november 2012... 3 Telefoninterviews... 4 Sammenfatning og konklusioner... 4 Medier...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

- Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks. Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces.

- Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks. Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces. - Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces. 1 Bilag 3: SWOT Analyse. Bilag 4: PESTEL Analyse Bilag 5: 2 Superligaklubbernes hjemmeside: AaB: http://aabsport.dk

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Velkommen til CASA Arena Horsens. Fokus på AC Horsens fans

Velkommen til CASA Arena Horsens. Fokus på AC Horsens fans Velkommen til CASA Arena Horsens Fokus på AC Horsens fans AC Horsens har i dag 3 kerneprodukter: 1.Hospitality (VIP, billetter, events og rejser) 2.Eksponering (Bandereklamer, annoncer, bannere m.v) 3.Netværk

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bliv sponsor i Frederiksberg Boldklub

Bliv sponsor i Frederiksberg Boldklub Bliv sponsor i Frederiksberg Boldklub Børnefamilierne i Frederiksberg Boldklub Børnefamilierne i Frederiksberg Boldklub er mennesker med overskud, der går op i deres børns engagement i klubben. De kommer

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 At skabe et lokalt samlingspunkt for erhvervslivet med udgangspunkt i herreelitefodbold. Rishøj Boldklub vil brande Køge by og Køge kommune nationalt gennem sportslige resultater.

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser

Spørgeskemaundersøgelser Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til design og brug af spørgeskemaer Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Brug af spørgeskemaer kan være en velvalgt fremgangsmåde, når

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Guide til intern brug af Lyngbyvolley.dk

Guide til intern brug af Lyngbyvolley.dk Guide til intern brug af Lyngbyvolley.dk Derfor er det vigtigt! Sådan logger du ind Sådan retter du din profil Tips til hvad du kan skrive Administration af sider for de enkelte hold Mange flere ord om

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

KOM MED PÅ DANMARKS STØRSTE HÅNDBOLDPORTAL

KOM MED PÅ DANMARKS STØRSTE HÅNDBOLDPORTAL KOM MED PÅ DANMARKS STØRSTE HÅNDBOLDPORTAL M E D I E I N F O R M AT I O N 2 LANDETS BEDSTE HÅNDBOLDSITE HBOLD.dk er Danmarks bedste og største håndboldsite. I løbet af de sidste tre år, har HBOLD.dk manifesteret

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Uddannelse og professionel fodbold

Uddannelse og professionel fodbold Uddannelse og professionel fodbold Match eller mismatch? Emil Bekker Ousager, professionel fodboldspiller i OB Disposition Introduktion Personligt uddannelsesforløb og fodboldkarriere Et (subjektivt) øjebliksbillede

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere