Grenaa-regionens konkurrenceevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grenaa-regionens konkurrenceevne"

Transkript

1 Grenaa-regionens konkurrenceevne September 2004

2 Indhold Sammenfatning...3 Kapitel 1. Kort om rapporten...8 Kapitel 2. Grenaa-regionens økonomiske udvikling og erhvervsmæssige specialisering Den økonomiske udvikling i Grenaa-regionen Det regionale konkurrenceevneindeks Den erhvervsmæssige specialisering Udviklingen i beskæftigelsen i Grenaa-regionen...18 Kapitel 3. Grenaas konkurrenceevne Indledning Grenaas konkurrenceevne - menneskelige ressourcer Grenaas konkurrenceevne - iværksætteri Grenaas konkurrenceevne - innovation...44 Kapitel 4. Hvad skal Grenaa-regionen satse på? Grenaa-regionens udfordring En vækststrategi for Grenaa-regionen Strategi og handlingsplan for Det Gamle Grenaa Strategi og handlingsplan for Det Nye Grenaa Regionalt initiativ og lederskab

3 Sammenfatning Nye vækstkilder er Grenaas akilleshæl Formålet med denne rapport er at tegne et billede af Grenaa-regionens konkurrencekraft samt at identificere initiativer, der kan styrke vækst og beskæftigelse i regionen. Med Grenaa-regionen forstås i denne rapport Grenaa og Nørre Djurs kommuner. Grenaa har i gennem de seneste 10 år været igennem en bemærkelsesværdig økonomisk udvikling. De økonomiske nøgletal vidner om et markant skift i 1998/1999. I perioden fulgte Grenaa pænt med resten af landet, når det gjaldt velstand, produktivitet, beskæftigelse og ledighed. Men herefter knækkede kurven. De seneste fem år er produktiviteten og velstanden stagneret i Grenaa, befolkningstallet er faldet, og ledigheden er steget. Grenaa har ikke blot tabt terræn i forhold til resten af Danmark. Også sammenlignet med andre udkantsområder i Danmark, er Grenaa sakket agterud. De negative økonomiske nøgletal er ikke overraskende i lyset af, at specielt Grenaa Kommune har været hårdt ramt af lukninger og nedskæringer blandt regionens store, procestunge virksomheder. Men rapporten peger på, at udviklingen også hænger sammen med et skift i de vækstfaktorer, der afgør regionernes succes. I industrisamfundets æra konkurrerede regionerne på faktorer som fysisk planlægning, infrastruktur, billige erhvervsgrunde og investeringsfremme. Disse vækstkilder er ved at tørre ud, og i stedet har en række nye vækstkilder taget over. I Danmark kan op mod 70% af forskellene i regionernes økonomiske udvikling forklares ved forskelle i præstationerne på tre områder: Menneskelige ressourcer Innovation Iværksætteri Denne rapport dokumenterer, at mens Grenaa ligger fint med hensyn til gårsdagens vækstkilder, så er situationen kritisk, når det gælder de nye vækstkilder. Grenaa ligger således sidst blandt 21 regioner i Danmark på et indeks, der sammenfatter regionernes præstationer på de tre ovenstående områder. Det er vores vurdering, at en betydelig del af Grenaas erhvervsmæssige og økonomiske vanskeligheder de seneste fem år kan tilskrives en svag konkurrencekraft inden for menneskelige ressourcer, innovation og iværkstteri. Samtidig er det her, Grenaa skal sætte ind, hvis den økonomiske udvikling skal vendes. 3

4 Rapporten indeholder en detaljeret benchmark-analyse af Grenaas konkurrencekraft inden for de tre vækstdrivere. I analysen sammenligner vi Grenaa med resten af Danmark både med hensyn til erhvervslivets præstationer og med hensyn til de rammebetingelser, som kommuner, amt og stat stiller til rådighed for virksomhederne. Grenaa skal satse på to spor Hvis Grenaa skal knække de senere års nedadgående økonomiske kurve, skal regionen satse på to spor. For det første må regionen satse på at forbedre de kort, som historien har givet Grenaa. Grenaa er domineret af traditionelle erhverv som papir/grafisk industri, jern- og metalindustri og transporterhvervet. Her finder man både en række større, procestunge virksomheder og en række mindre underleverandørvirksomheder. Disse erhverv og virksomhedstyper har vi i rapporten betegnet Det Gamle Grenaa. Det Gamle Grenaa repræsenterer nogle velafprøvede kort, som regionen også i fremtiden vil kunne tage stik hjem på. Flere af Grenaas gamle erhverv har faktisk klarer sig pænt i de senere år. Men samtidig er konkurrencen inden for disse erhverv så hård, at det vil kræve en endog meget høj omstillingsevne i virksomhederne blot at fastholde den nuværende værdiskabelse og beskæftigelse i Grenaa. Derfor må Grenaa for det andet satse på at udvikle en række nye erhverv og forretningsområder, som kunne samles i overskriften Det Nye Grenaa. Flere virksomheder har allerede vist vejen til Det Nye Grenaa. De repræsenterer erhverv som turisme/oplevelser, højteknologi, forretningsservice og velfærdsservice. Men endnu er konturerne af Det Nye Grenaa uklare, og samlet udgør nye erhverv og forretningsområder stadig en meget lille del af Grenaas erhvervsliv. Vi har i rapporten opstillet en række mål og delmål for vækst i fremtidens Grenaa, som er sammenfattet i nedenstående figur. 4

5 Øget innovation Vækst i Grenaa Udvikling af nye erhverv Bedre forretningsstrategier Flere vækstiværksættere Dygtigere medarbejdere Flere højtuddannede Bedre adgang til viden En mere attraktiv region Det Gamle Grenaa Det Nye Grenaa Den væsentligste udfordring i Det Gamle Grenaa er at øge innovationskapaciteten i både de større procestunge virksomheder og i de mindre underleverandørvirksomheder. Kun derved kan virksomhederne hamle op med konkurrenter fra bl.a. billiglande og udvide deres markedsmuligheder. Hvis målet om øget innovation skal realiseres, er det nødvendigt at realisere tre delmål: Mange af Grenaas små og mellemstore virksomheder skal have et løft i deres forretningsstrategier. Der er generel mangel på strategisk kompetence og ledelseskraft til at skabe og drive vækstvirksomheder i Grenaa Der er behov for et markant kompetenceløft blandt medarbejderne i Det Gamle Grenaa inden for områder som IT, kommunikation og sprog Samspillet om innovation skal styrkes. Virksomheder i Grenaa samarbejder sjældent med hinanden eller med videninstitutioner om udviklingsaktiviteter. Det betyder en ringere adgang til ny viden og nye idéer end konkurrenter i andre regioner. I Det Nye Grenaa er hovedudfordringen at udvikle nye erhverv og forretningsområder. Der er behov for flere entreprenante personer, der kan se perspektiver i at etablere nye virksomheder i Grenaa inden for oplevelsessektoren, forretningsservice, velfærd, osv. Men også her er der en række delmål, der må opfyldes for at realisere hovedmålet: Grenaa skal være en rugekasse, hvor vækstiværksættere har gode betingelser for at realisere deres idéer. Det vil sige, hvor der er adgang til risikovillig kapital, til forretningsmæssig sparring og til miljøer, der kan inspirere nye iværksættere Der er behov for, at flere højtuddannede bosætter sig eller bliver i regionen. 5

6 Grenaa skal fremstå som en mere attraktiv region både i forhold til bosætning og som stedet, hvor en kreativ og nytænkende virksomhed har gode vækstbetingelser. På baggrund af de gennemførte analyser peger vi i rapporten på otte initiativer, som kan bidrage til at realisere disse delmål. Forslag 1-4 vedrører primært Det Gamle Grenaa, mens forslag 5-8 primært vedrører Det Nye Grenaa. 1) Etablering af et lederakademi Vi foreslår at Djurslands Erhvervsråd sammen med de lokale uddannelsesinstitutioner får til opgave at udvikle og drive et praktisk orienteret lederudviklingsprogram. Programmet har ejerledere i mindre virksomheder og mellemledere i større virksomheder som målgruppe. Programmets hovedelementer er ledertræning, etablering af ledernetværk og strategisk sparring til mindre virksomheder. 2) Etablering af regionale innovationsnetværk Vi foreslår, at der etableres en organisation (fx under Djurslands Erhvervsråd), der får til opgave at drive 2-3 innovationsnetværk i regionen inden for relevante faglige temaer. Netværkene skal omfatte egentligt udviklingssamarbejde og inddrage forskere og specialister uden for regionen. 3) Etablering af nye videnmiljøer Grenaa mangler specialiserede videnmiljøer, der kan fungere som drivkraft for innovation. Vi foreslår, at regionen som et første skridt satser på at udvikle et videncenter inden for transportområdet. Endvidere foreslår vi, at virksomhedernes relationer til videnmiljøer uden for regionen styrkes gennem en matchmakingfunktion. 4) Kompetenceløft i Grenaa Vi foreslår, at Uddannelsessamarbejde Grenaa gennemfører en kortlægning af fremtidige kompetencebehov inden for Grenaas vigtigste erhverv og tilbyder medarbejderne at udarbejde individuelle kompetenceudviklingsplaner. Herudover foreslår vi at styrke uddannelsesplanlægningen i de mindre virksomheder gennem flere initiativer, herunder at uddannelsesinstitutioner som pilotforsøg tilbyder HR-chef til leje. 5) Rugekasse for vækstiværksættere Vi foreslår, at der etableres en særlig servicepakke for eliteiværksættere i Grenaa. Det vil sige innovative iværksættere med nye forretningsidéer. Servicepakken kan indeholde rådgivning vedrørende test af forretningsidé og udvikling af forretningsplan, mentorordning, specialistrådgivning, adgang til særlig iværksætterfond samt adgang til et fysisk miljø, hvor eliteiværksætterne samles. Målet er at gøre Grenaa til en iværksætterregion. Det vil sige en region, hvor iværksættere tilbydes særligt gode vilkår. 6

7 6) Etablering af en videregående uddannelse Vi foreslår, at Teknisk Skole og Grenaa Handelsskole gennemfører et pilotprojekt mhp. at etablere en videregående uddannelse i regionen. Uddannelsen kan udbydes i samarbejde med fx en handelshøjskole eller en ingeniørskole, være baseret på fjernundervisning og skal samtidig have en særlig profil, fx ved et særligt fokus på entrepreneurship. 7) Etablering af en ny velhaverbydel(e) Vi foreslår, at der udvikles en ny velhaverbydel. Myndighederne kan i samarbejde med oplevelsessektoren udvikle et samlet oplevelses- og bosætningskoncept. Målet er at tiltrække veluddannede familier fra især Århus og Randers. En idéel placering af en velhaverbydel er i området syd for Grenaa Havn langs kystvejen. Vi er dog opmærksomme på, at der er en række barrierer bl.a. fredningsmæssige - for udvikling af området langs med kystvejen. Alternative lokaliteter for nye, attraktive boliger er Åbyen i Grenaa bymidte, Fuglsang syd for Grenaa og golfbanen i Grenaa, et område med havudsigt ved Stensmark, et område i den sydlige del af Grenaa, Bønnerup Strand og Fjelleup. 8) Relancering af Kattegatcentret Vi foreslår, at der med udgangspunkt i Kattegatscentrets investerings- og markedsføringsplan laves en samlet attraktionsstrategi for regionen. Strategien kan bl.a. omfatte etablering af et regionalt event-netværk. Herudover bør strategien indeholde en plan for krydssalg af regionens øvrige oplevelser i forbindelse med trafikstrømmen til og fra Kattegatcentret. Et langt sejt træk Benchmarkanalysen i denne rapport viser, at mange af de grundlæggende rammebetingelser for innovation, kreativitet og iværksætteri halter i Grenaa. Derfor handler de foreslåede initiativer netop om at opbygge velfungerende rammebetingelser. Der vil blive tale om et langt sejt træk, hvor de første spadestik bør tages hurtigt. Men hvor der også vil blive behov for at justere og tage nye initiativer i takt med, at man bliver klogere og nye behov dukker op. Der er brug for en langsigtet strategi og en handlingsplan, hvor regionens myndigheder sidder ved rorpinden. 7

8 Kapitel 1. Kort om rapporten Formålet med denne rapport er at tegne et billede af Grenaa-regionens konkurrencekraft samt at identificere initiativer og satsningsområder i regionens erhvervspolitik. Rapporten er bestilt af Grenaa Kommune som led i det regionale vækstsamarbejde, der er etableret i regionen med deltagelse af kommunale myndigheder, Århus Amt og staten. Vækstsamarbejdet er et led i regeringens særlige indsats for at styrke vækstvilkårene i de såkaldte udkantsregioner. Vækstsamarbejderne skal styrke dialogen om regionaludvikling og samtidig være fora for udvikling af slagkraftige initiativer, der kan mindske den regionale ulighed i Danmark. Vækstsamarbejde Grenaa omfatter Grenaa Kommune og Nørre Djurs kommune. Fokus i rapporten er derfor på erhvervslivet i de to kommuner og de rammebetingelser, denne regions virksomheder har for at skabe vækst og udvikling. Når vi gennem rapporten skriver Grenaa-regionen eller blot Grenaa, mener vi således de to kommuner under ét. Rapporten bygger på tre nye analyser. For det første er der gennemført en benchmark-analyse af Grenaa-regionens konkurrencekraft op mod andre danske regioner. Analysen fokuserer på tre områder; nemlig menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Analysen beskæftiger sig både med erhvervslivets præstationer og med de rammebetingelser, som virksomhederne konkurrerer under. For det andet har vi foretaget en interviewundersøgelse blandt toneangivende virksomheder og videninstitutioner i regionen med henblik på at kortlægge erhvervslivets væsentligste udfordringer og at indhente idéer til konkrete initiativer. Bilag 1 viser, hvem der har deltaget i undersøgelsen. For det tredje er der gennemført en analyse af den generelle økonomiske udvikling i Grenaa og af udviklingen i regionens erhvervsstruktur. Rapporten indeholder tre kapitler, der repræsenterer hvert sit tidsbillede. Kapitel 2 er primært et bagud skuende kapitel. Kapitlet beskæftiger sig med udviklingen i de økonomiske nøgletal i Grenaa-regionen siden Det vil sige befolkningsudvikling, beskæftigelsesudvikling, ledighed, produktivitet og velstand. Samtidig analyserer kapitlet de forandringer, der er sket i regionens erhvervsstruktur siden Kapitlet kigger således på, hvilke erhverv der er på vej frem, og hvilke der er på vej tilbage. 8

9 Kapitel 3 tegner et detaljeret øjebliksbillede af Grenaa-regionens konkurrencekraft. Med udgangspunkt i benchmark-analysen og interviewundersøgelsen kortlægges regionens styrker og svagheder inden for menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Vi sætter fokus på disse områder, fordi nye analyser peger på, at det er præstationerne på netop disse områder, der adskiller regioner med høj og lav vækst. Formålet med kapitlet er at identificere de faktorer, der er kritiske for Grenaas vækst og erhvervsudvikling i de kommende år. Endelig ser kapitel 4 fremad. I dette kapitel vover vi pelsen og peger på baggrund af de gennemførte analyser på en række initiativer, som kan knække den nedadgående økonomiske kurve, som regionen har oplevet de senere år. Rapporten udgør ikke en færdig drejebog til fornyet vækst og velstand i Grenaa-regionen. Men den kan forhåbentlig bidrage til, at regionen kan prioritere mellem initiativer med højt vækstpotentiale og initiativer med begrænset effekt. Nogle af de forslåede initiativer vil formentlig kunne igangsættes så snart, at den nødvendige finansiering foreligger. Andre kræver mere grundig research og forarbejde, end der har været mulighed for at lave som grundlag for denne rapport. Læseren skal også være opmærksom på, at der er forhold, som rapporten ikke beskæftiger med. For det første er fokus på industri, turisme og forretningsservice. Det vil sige de konkurrenceudsatte erhverv. Derimod beskæftiger rapporten sig ikke med den offentlige sektor, landbrug og detailhandel. For det andet tager vi ikke stilling til, om nogle af de foreslåede initiativer med fordel også kunne målrettes virksomheder uden for de to kommuner. Det kunne sagtens være tilfældet, og et bredere sigte kunne endda gavne virksomheder i Grenaa og Nørre Djurs kommuner i tilfælde, hvor fx kritisk masse er vigtigt. I det praktiske design af de initiativer, som regionen vælger at satse på, bør man naturligvis være opmærksom herpå. For flere af initiativerne gælder i øvrigt, at Djursland Erhvervsråd er en mulig operatør. Da Djurslands Erhvervsråd betjener hele Djursland, vil det i givet fald være naturligt at give virksomheder over hele Djursland adgang til de pågældende initiativer. God læselyst! 9

10 Bilag 1. Deltagere i interviewundersøgelse Virksomheder: SCA Packaging, Spectronic Denmark A/S, ES Smede- og Maskinfabrik ApS, Grefta Tryk ApS, Grenaa Havn, LB Consult, Terma A/S, De Danske Spritfabrikker A/S, HSM Industri A/S, Thorfisk A/S, Kattegatcentret, Saver A/S Uddannelsesinstitutioner: Grenaa Handelsskole, Grenaa Tekniske Skole, AMU-Djursland Andre: Djursland Erhvervsråd, Destination Djursland 10

11 Kapitel 2. Grenaa-regionens økonomiske udvikling og erhvervsmæssige specialisering Dette kapitel handler om Grenaa-regionens økonomiske udvikling de seneste 10 år. I kapitlet behandler vi også regionens erhvervsmæssige specialisering og ser på ændringer i erhvervsstrukturen. De opstillede indikatorer fortæller en bemærkelsesværdig historie om et skift i regionens udvikling i 1998/99. Samtlige indikatorer peger i retning af en relativ gunstig udvikling i perioden frem til 1998/99 og en dramatisk forværring i perioden herefter. Således steg befolkningstallet med 730 personer fra 1993 til 1998, men faldt stødt i årene fra 1998 til 2004 med 534 personer. Tilsvarende tendens findes for beskæftigelsen, som steg med 189 fuldtidsstillinger fra 1993 til 1999 for så at falde markant med 449 fuldtidsansatte fra 1999 til At regionen toppede i 1998/1999 ses måske tydeligst på kurven over levestandardens udvikling 1. Regionen har oplevet normale vækstrater på mellem 1 og 3 procent om året fra 1993 til 1998, og regionens samlede levestandard steg med ti procent i perioden. I 1999 og 2000 var der tale om en regulær recession, hvor det økonomiske output per indbygger faldt to år i træk. Selv en pæn vækst i 2001 (på 2,1 procent) ændrede ikke på, at indkomstniveauet i 2002 var uændret i forhold til 1998 altså en økonomisk stagnation siden I samme periode steg indkomstniveauet på landsplan med lidt over 6 procent. Figur 2.1. Udviklingen i primærindkomst pr indbygger Index 1993 = Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 1 Alle økonomiske størrelser i dette kapitel er opgjort i faste priser svarende til prisniveauet i Det vil altså sige, at væksten i figurerne er korrigeret for inflation, således at hvis indkomsterne vokser mindre end inflationen fremstår det som en nedgang i figurerne. 11

12 Det er tydeligt, at Grenaa-regionen i løbet af 1998/1999 er løbet ind i nogle vanskeligheder, som betyder at regionen i dag står over for en betydelig erhvervsøkonomisk udfordring. I det følgende dokumenterer vi de senere års udviklingstendenser Den økonomiske udvikling i Grenaa-regionen Befolkningstallet i Grenaa-regionen har været i tilbagegang siden 1997/1998, efter at regionen oplevede en kraftig befolkningstilgang fra , jf. figur 2.2. Set over en 10-årig periode har befolkningsudviklingen været stærkere end i de øvrige udkantsområder, men svagere end i resten af Danmark. Figur 2.1. Befolkningsudviklingen, Index 1993 = Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Beskæftigelsesudviklingen i Grenaa har gennem hele perioden været langsommere end både landsgennemsnittet og end gennemsnittet af udkantsregionerne. Figur 2.3 viser, at det specielt er i perioden , at beskæftigelsen er gået tilbage i Grenaa sammenlignet med det øvrige Danmark, Figur 2.2. Udvikling i antallet af beskæftigede, Index 1993 = Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 12

13 Samme billede får man, når man kigger på udviklingen i ledigheden. I midten af 1980 erne var ledighedsprocenten i de to kommuner lavere eller omkring gennemsnittet for resten af Århus amt. Figur 2.3. Udvikling i ledigheden i Grenaa kommune og Nørre Djurs kommune % 14% 12% 10% Ledighedspct. 8% 6% 4% Grenaa Nørre Djurs Århus Amt Udkantsregioner Hele landet 2% 0% Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Fra 1993 til 1998 steg ledighedsprocenten i de to kommuner relativt til både Århus amt og de øvrige udkantsregioner. I 1999 og frem til 2003 skete en voldsom stigning i ledighedsprocenten i Grenaa kommune, mens ledighedsprocenten på landsplan var uændret eller faldende i denne periode. Dog med undtagelse af en lille stigning i Den stigende ledighed i de senere år modsvares ikke af en stærk produktivitetsudvikling. Tværtimod viser udviklingen i produktiviteten samme trend som udviklingen i de øvrige økonomiske parametre. I perioden lå produktivitetsvæksten i Grenaa-regionen lidt over landsgennemsnittet, men figur 2.5 viser, at dette billede er vendt i perioden , hvor produktivitetsvæksten i Grenaa faktisk er negativ. 13

14 Figur 2.4 Udviklingen i primærindkomst pr beskæftiget (gennemsnitlig årlig stigning i pct) 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik En analyse af Grenaa-regionens indkomstniveau i 2001 i forhold til resten af Danmark viser, at regionens lave velstandsniveau skyldes en kombination af lav produktivitet, en ugunstig demografi, en lav erhvervsfrekvens og en høj ledighed (se tabel A i bilag 1). En lav produktivitet er dog det største enkeltbidrag i forklaringen af det relativt lave indkomstniveau i regionen. I en langsigtet vækststrategi for Grenaa-regionen, er der således ikke mindst grund til at fokusere på faktorer, der kan styrke produktivitetsudviklingen i regionens erhvervsliv Det regionale konkurrenceevneindeks Hvad kan forklare bruddet i den økonomiske udvikling i Grenaa efter 1998? En væsentlig forklaring er naturligvis, at specielt Grenaa Kommune har været hårdt ramt af lukninger og nedskæringer blandt regionens store, procestunge industrivirksomheder. Således har det fundament, der skabte vækst og arbejdspladser i Grenaa i industrisamfundet, udgjort en klar svaghed i de senere år. Men der er også grund til at gå et spadestik dybere og kigge mere grundlæggende på regionens konkurrencevne. I januar 2004 dokumenterede Copenhagen Economics og Inside Consulting i rapporten Regionernes konkurrenceevne, at op mod 70 procent af forskellene i danske regioners produktivitetsudvikling efter 1997 kunne forklares ved forskelle i præstationerne inden for tre områder. Nemlig menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Samtidig havde disse forhold begrænset betydning i tidligere perioder, hvor traditionelle vækstfaktorer som infrastruktur, fysisk planlægning, beskatning og økonomisk stabilitet spillede en større rolle 2. Med andre ord er bruddet i Grenaa sket samtidig med, at nogle nye vækstkilder har taget over i regionernes konkurrence om at skabe job og velstand. 2 Se Copenhagen Economics og Inside Consulting (2004); Regionernes konkurrenceevne. Udarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 14

15 Lukningerne af de store industrilokomotiver kan man ikke lave om på. Men der er til gengæld god grund til at kortlægge, hvordan Grenaa-regionen klarer sig på de nye vækstkilder. Både for at forstå de senere års udvikling. Og for at sætte ind på de områder, der har afgørende betydning for, om Grenaa knække de lidt negative økonomiske kurver. I analysen af regionernes konkurrenceevne har Copenhagen Economics og Inside Consulting opstillet et samlet konkurrenceindeks, der rangordner regionerne efter, hvordan de klarer sig inden for de nye vækstkilder. Det vil sige menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Konkurrenceevneindexet summerer regionernes præstationer på disse tre områder. Grenaa-regionen er målt på denne måde den af i alt 21 regioner i Danmark, der har den svageste konkurrenceevne, jf. figur 2.6. Bilag 2 viser hvilke elementer, der indgår i den Regionale Konkurrenceevnemodel. Figur 2.5. Grenaa-regionens samlede konkurrenceevne sidst af 21 regioner Regional konkurrenceevne indeks København Nordsjælland Århus Herning Trekantområdet Salling-Thy Holbæk Ålborg Slagelse Odense Viborg Nordjylland Randers Bornholm Grænselandet Esbjerg Sydfyn og Øer Ringkøbing Lolland-Falster Haderslev Grenå Kilde: Copenhagen Economics og Inside Consultings Regionale Konkurrenceevnemodel Vi har derfor som grundlag for denne rapport haft den hypotese, at Grenaas svage præstationer inden for de tre vækstkilder udgør den vigtigste forklaring på de senere års svage økonomiske udvikling. Samtidig er det vor hypotese, at en indsats for at vende udvikling bør fokusere på netop disse tre områder. I kapitel 3 har vi derfor med udgangspunkt i Copenhagen Economics og Inside Consultings Regionale Konkurrenceevne model 3 lavet en detaljeret analyse af Grenaa-regionens styrker og svagheder inden for menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. 3 Modellen er beskrevet i bilag 2. Se i øvrigt Copenhagen Economics og Inside Consulting (2004); Regionernes konkurrenceevne. Udarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 15

16 2.3. Den erhvervsmæssige specialisering Som en del af dette projekt har vi analyseret udviklingen i Grenaa-regionens erhvervsmæssige specialisering. Denne analyse er inspireret af en analysemodel, der bl.a. bygger på amerikanske erfaringer fra et stort forskningsprojekt gennemført af bl.a. Harvard Business School. Formålet er at illustrere udviklingen i den erhvervsmæssige specialisering i Grenaa-regionen og på et overordnet niveau dokumentere, hvordan udvalgte sektorer har klaret sig i regionen i perioden fra Det er således vigtigt i en vækststrategi for Grenaa at tage udgangspunkt i, hvilke erhverv der er på vej frem, og hvilke der er på vej tilbage. Figur 2.6 neden for viser på den vandrette akse, hvor stor en andel af landets samlede sektorbeskæftigelse, som findes i Grenaa-regionen. Op ad den lodrette akse er det angivet, i hvilken udstrækning regionen har øget eller reduceret sin andel af landets samlede sektor beskæftigelse i perioden Endelig angiver størrelsen af de enkelte bobler i figuren, om brancherne fylder lidt eller meget i Grenaas samlede beskæftigelse. Figur 2.6 Udviklingen i Grenaa-regionens erhvervsmæssige specialisering ,20% Ændring i andel (pct-point) 0,10% 0,00% -0,10% -0,20% Møbelindustri og anden industri Engroshandel Forretningsservice Post og tele Ejendomme Energi- og vandfors. Finansiel service Sten-, ler- og glasindustri Kemisk industri Detailhandel Hotel og rest. Autohandel, service og tankstationer Bygge- og anlæg Jern- og Metalindindustri Transport Fødevarer og tobak Træ-, papir- og grafiskindustri -0,30% -0,40% Tekstil og beklædning -0,50% 0,00% 0,25% 0,50% 0,75% 1,00% 1,25% 1,50% Regionens andel af landets samlede sektorbesk. i 2003 Kilde: Copenhagen Economics Note: Data fra Danmarks statistik s RAS-undersøgelser som opgør antal fuldtidsbeskæftigede efter arbejdssted fordelt på den såkaldte DB-27 erhvervsgruppering. Figuren er fremstillet på baggrund af fordelingen af den private sektor s beskæftigelse i sekundære og tertiære erhverv (i alt 18 erhverv ud af 27). De udeladte erhverv er således landbrug, fiskeri og råstofudvinding samt offentlig administration, sundhed, undervisning, sociale institutioner samt foreninger mv. 16

17 Den lodrette streg midt i diagrammet viser, at Grenaa-regionen tegner sig for knap 0,5 procent af landets samlede beskæftigelse. Sektorer, der placerer sig til højre for denne linie, er erhverv, som Grenaa er specialiseret inden for. Det vil sige områder, hvor regionen tegner sig for en relativ stor andel af sektorens samlede beskæftigelse. Størst er Grenaas specialisering inden for træ- og papirindustrien. Men regionen er også specialiseret inden for jern- og metalindustrien, transportsektoren, fødevareerhvervene, bygge- og anlægssektoren, samt detailhandlen. For de to sidstnævnte erhverv er specialiseringen formentlig et resultat af, at byen fungerer som regionalt center for en stor del af det tyndt befolkede opland i det nordøstlige Djursland. Derfor medtages disse to erhverv ikke i den videre analyse. Den optrukne vandrette streg midt i diagrammet illustrerer, at Grenaaregionen i perioden reducerede sin andel af landets samlede beskæftigelse med ca. 0,04 procent-point. For brancher, der ligger over denne linie, gælder, at de i den undersøgte periode har øget deres andel af den samlede beskæftigelse i Grenaa-regionen. I det nordøstlige hjørne af figuren finder vi således de erhverv, hvor regionen er specialiseret, og hvor specialiseringen er øget gennem de senere år. Det kan betegnes som regionens styrkepositioner. Til denne gruppe tilhører træ- og papirindustrien, jern- og metalindustrien og transporterhvervet. Det er således inden for de mere traditionelle erhvervsområder, at Grenaa-regionen har oplevet en stærkere specialisering og har vundet markedsandele, mens et område som fx forretningsservice er betydeligt mindre i Grenaa end på landsplan. Det er også bemærkelsesværdigt, at en af regionens tidligere bastioner fødevaresektoren har tabt terræn i de senere år. Farverne i diagrammet viser, om de enkelte brancher har haft en vækst i beskæftigelsen over gennemsnittet (grøn), under gennemsnittet men større end nul (gul) eller en tilbagegang i beskæftigelsen (rød) på landsplan. Det fremgår således, at Grenaa i høj grad er specialiseret inden for sektorer, der er i tilbagegang. Godt nok klarer Grenaa-regionen sig pænt inden for detailhandel og bygge- anlæg, men da disse erhverv i høj grad er lokale serviceerhverv og således ikke konkurrerer globalt, er de vanskelige at basere sig på i en vækststrategi. Regionens specialisering går således i en retning, der er mindre fremtidssikret end i regioner, hvor flere af boblerne i øverste kvadrant er grønne. Det vil sige regioner, der er specialiserede i væksterhverv og formår at øge markedsandelene inden for disse erhverv. 17

18 Selv om Grenaa-regionen altså vinder markedsandele inden for en række industrierhverv, er det således ikke nødvendigvis udtryk for, at der netto skabes flere job i disse brancher i Grenaa Udviklingen i beskæftigelsen i Grenaa-regionen Danmarks samlede beskæftigelse steg med 5 procent fra , mens den i Grenaa-regionen faldt med lidt over 2,5 procent i samme periode, jf. afsnit 2.1 oven for. I dette afsnit går vi et spadestik dybere i analysen af beskæftigelsesudviklingen i regionen. En nærmere analyse viser, at ca. halvdelen af nedgangen i beskæftigelsen i Grenaa-regionen kan forklares med, at regionen har en ugunstig erhvervsspecialisering, mens den anden halvdel kan forklares med lavere vækst i de enkelte brancher. Dette fremgår af en såkaldt shift-share analyse af beskæftigelsesudviklingen i regionen fra , jf. Tabel Regionens nedgang i beskæftigelsen skyldes altså for det første, at Grenaa-Nr Djurs har mange virksomheder i brancher, der vokser langsomt eller direkte oplever tilbagegang (den såkaldte share-komponent ). For det andet skyldes nedgangen, at væksten i de enkelte brancher i Grenaa-regionen generelt har været lavere end i de tilsvarende brancher på landsplan (den såkaldte shiftkomponent ). Tabel 2.1. Shift-share analyse af beskæftigelsesudviklingen i Grenaa-NrDjurs fra Samlet procentuel ændring Den nationale beskæftigelsesvækst ,04% Den regionale beskæftigelsesvækst ,55% (Grenaa-regionen) Shift-komponent -3,76% Hypotetisk regional beskæftigelsesvækst ,28% 2003 (Grenaa-Nr Djurs) uden vækstproblemer Share-komponent -3,83% Hypotetisk regional beskæftigelsesvækst ,21% 2003 (Grenaa-Nr Djurs) uden strukturproblemer Note: Analysen er foretaget på baggrund af den såkaldte DB-27 erhvervsgruppering. En mere detaljeret erhvervsinddeling kan ændre på komponenternes relative betydning. Shift-share analysen er en dekomponering, hvor den regionale vækst udtrykkes som den nationale vækst plus det viste shiftkomponent og det viste share komponent. I dette tilfælde udtrykkes den regionale vækst altså som 5,04 3,76 3,83 = -2,55. Erhvervsstrukturens betydelige bidrag til faldet i beskæftigelsen, gør det relevant at se nærmere på beskæftigelsesudviklingen i de enkelte brancher i de senere år. En nærmere analyse af dette viser, at det især er i tekstilbranchen (fald på 186 beskæftigede siden 1999), transportbranchen (-68), autohandel (- 47) og detailhandlen (-45), at beskæftigelsen er faldet. Dog er der også mistet 31 job i træ- og papirindustrien, og 30 job er forsvundet i hotel- og restaurati- 18

19 onsbranchen. Omvendt er beskæftigelsen steget med 75 personer i bygge- og anlægsbranchen, og der er netto skabt 32 nye job inden for forretningsservice. For de øvrige brancher er der tale om mindre ændringer. Figur 2.8. Beskæftigelsesudviklingen i Grenaa-regionen (ændring i antal beskæftigede) Bygge og anlæg 7209 Forretningsservice 7009 Udlejning og ejendomsformidling 2709 Jern- og metalindustri 6400 Post og tele 1509 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 3600 Møbelindustri og anden industri 2600 Sten-, ler- og glasindustri 4009 Energi- og vandforsyning 6509 Finansiering og forsikring 2309 Kemisk industri og plastindustri 5100 Engroshandel undtagen med biler 5500 Hoteller og restauranter 2009 Træ-, papir- og grafisk industri 5200 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 5000 Autohandel, service og tankstationer 6009 Transport 1709 Tekstil- og læderindustri Kilde: Copenhagen Economics Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke er Grenaas traditionelle erhvervsbastioner, der bidrager positivt til beskægtigelsesudviklingen. Kun jern- og metalindustri skaber job blandt Grenaas relative styrkepositioner. Derimod er der sket betydelige jobtab inden for træ-, papir og grafisk industri samt i transportsektoren. Sammenholder man beskæftigelsesudviklingen i de to blå brancher med udviklingen på landsplan, er det kun Bygge og anlæg, der vokser stærkere i Grenaa (+ 8,8 procent ) end på landsplan (1,6 procent ). Denne branche udgør 12 procent af regionens private beskæftigelse. Omvendt er forretningsservice vokset langsommere i Grenaa end på landsplan og er fortsat en lille branche målt på beskæftigelsen. En tilsvarende sammenligning af nedgangsbrancherne (de røde brancher i Figur 2.8) viser, at kun træ, papir og grafisk industri har formået at begrænse tilbagegangen i forhold til udviklingen på landsplan. I Grenaa-regionen faldt beskæftigelsen i denne branche med 3,7 procent, mens erhvervet på landsplan mistede 14,1 procent af beskæftigelsen fra 1999 til

20 For alle de øvrige brancher i den røde gruppe har beskæftigelsesudviklingen været dårligere i Grenaa end på landsplan. Mest dramatisk er nedgangen i tekstilbranchen i Grenaa. Nedgangen er på hele 83 procent mod en nedgang på landsplan på 30 procent. Figur 2.9. Beskæftigelsesvæksten i Grenaa-regionen i forhold til landsgennemsnit pr. branche Brancher i fremgang i Grenå-regionen 30% 20% 10% 0% 8,8% 1,6% 6,2% 20,0% 2,8% Brancher i stor tilbagegang i Grenå-regionen 3,4% -10% -20% -7,4% -3,7% -14,1% -4,4% -14,5% -5,9% -8,4% -2,7% -30% -40% 4500 Bygge og anlæg - 83% 7209 Forretningsservice 5500 Hoteller og restauranter 2009 Træ-, papirog grafisk industri -30,2% 5200 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 5000 Autohandel, service og tankstationer 6009 Transport 1709 Tekstil- og læderindustri Procentvis ændring i beskæftigelsen i Grenå Procentvis ændring i beskæftigelsen i hele Danmark Ovenstående analyser af beskæftigelsesudvikling de seneste fire år viser således, at jern- og metalindustrien samt træ/papir/grafisk industri er de brancher blandt de konkurrenceudsatte brancher, der har klaret sig bedst i Grenaa i den periode, hvor regionen har måttet slås med økonomiske problemer. Hertil kommer, at bygge/anlæg har haft en gunstig udvikling. Samtidig viser analyserne, at en meget stor del af beskæftigelsestilbagegangen bæres af transporterhvervet og tekstilbranchen. 20

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune 13-06-2013 Indhold 1. Fokusering af Nordfyns vækststrategi... 3 2. Situationsanalyse... 5 3. Gode erhvervsmæssige

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUR OG ERHVERVSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE. November 2007

ERHVERVSSTRUKTUR OG ERHVERVSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE. November 2007 ERHVERVSSTRUKTUR OG ERHVERVSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE November 2007 Udarbejdet af: Ekstern udvikling og Erhverv Ringkøbing-Skjern Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag Bilag2. InnovationMonitor2008 metodeogdatagrundlag November2008 INDHOLD 1.KortomMetodeniInnovationMonitor,2008... 3 2.Benchmarkingmedudgangspunktidenregionalevækstmodel... 3 2.1.Datagrundlagfordenregionalevækstmodel...

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere