Grenaa-regionens konkurrenceevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grenaa-regionens konkurrenceevne"

Transkript

1 Grenaa-regionens konkurrenceevne September 2004

2 Indhold Sammenfatning...3 Kapitel 1. Kort om rapporten...8 Kapitel 2. Grenaa-regionens økonomiske udvikling og erhvervsmæssige specialisering Den økonomiske udvikling i Grenaa-regionen Det regionale konkurrenceevneindeks Den erhvervsmæssige specialisering Udviklingen i beskæftigelsen i Grenaa-regionen...18 Kapitel 3. Grenaas konkurrenceevne Indledning Grenaas konkurrenceevne - menneskelige ressourcer Grenaas konkurrenceevne - iværksætteri Grenaas konkurrenceevne - innovation...44 Kapitel 4. Hvad skal Grenaa-regionen satse på? Grenaa-regionens udfordring En vækststrategi for Grenaa-regionen Strategi og handlingsplan for Det Gamle Grenaa Strategi og handlingsplan for Det Nye Grenaa Regionalt initiativ og lederskab

3 Sammenfatning Nye vækstkilder er Grenaas akilleshæl Formålet med denne rapport er at tegne et billede af Grenaa-regionens konkurrencekraft samt at identificere initiativer, der kan styrke vækst og beskæftigelse i regionen. Med Grenaa-regionen forstås i denne rapport Grenaa og Nørre Djurs kommuner. Grenaa har i gennem de seneste 10 år været igennem en bemærkelsesværdig økonomisk udvikling. De økonomiske nøgletal vidner om et markant skift i 1998/1999. I perioden fulgte Grenaa pænt med resten af landet, når det gjaldt velstand, produktivitet, beskæftigelse og ledighed. Men herefter knækkede kurven. De seneste fem år er produktiviteten og velstanden stagneret i Grenaa, befolkningstallet er faldet, og ledigheden er steget. Grenaa har ikke blot tabt terræn i forhold til resten af Danmark. Også sammenlignet med andre udkantsområder i Danmark, er Grenaa sakket agterud. De negative økonomiske nøgletal er ikke overraskende i lyset af, at specielt Grenaa Kommune har været hårdt ramt af lukninger og nedskæringer blandt regionens store, procestunge virksomheder. Men rapporten peger på, at udviklingen også hænger sammen med et skift i de vækstfaktorer, der afgør regionernes succes. I industrisamfundets æra konkurrerede regionerne på faktorer som fysisk planlægning, infrastruktur, billige erhvervsgrunde og investeringsfremme. Disse vækstkilder er ved at tørre ud, og i stedet har en række nye vækstkilder taget over. I Danmark kan op mod 70% af forskellene i regionernes økonomiske udvikling forklares ved forskelle i præstationerne på tre områder: Menneskelige ressourcer Innovation Iværksætteri Denne rapport dokumenterer, at mens Grenaa ligger fint med hensyn til gårsdagens vækstkilder, så er situationen kritisk, når det gælder de nye vækstkilder. Grenaa ligger således sidst blandt 21 regioner i Danmark på et indeks, der sammenfatter regionernes præstationer på de tre ovenstående områder. Det er vores vurdering, at en betydelig del af Grenaas erhvervsmæssige og økonomiske vanskeligheder de seneste fem år kan tilskrives en svag konkurrencekraft inden for menneskelige ressourcer, innovation og iværkstteri. Samtidig er det her, Grenaa skal sætte ind, hvis den økonomiske udvikling skal vendes. 3

4 Rapporten indeholder en detaljeret benchmark-analyse af Grenaas konkurrencekraft inden for de tre vækstdrivere. I analysen sammenligner vi Grenaa med resten af Danmark både med hensyn til erhvervslivets præstationer og med hensyn til de rammebetingelser, som kommuner, amt og stat stiller til rådighed for virksomhederne. Grenaa skal satse på to spor Hvis Grenaa skal knække de senere års nedadgående økonomiske kurve, skal regionen satse på to spor. For det første må regionen satse på at forbedre de kort, som historien har givet Grenaa. Grenaa er domineret af traditionelle erhverv som papir/grafisk industri, jern- og metalindustri og transporterhvervet. Her finder man både en række større, procestunge virksomheder og en række mindre underleverandørvirksomheder. Disse erhverv og virksomhedstyper har vi i rapporten betegnet Det Gamle Grenaa. Det Gamle Grenaa repræsenterer nogle velafprøvede kort, som regionen også i fremtiden vil kunne tage stik hjem på. Flere af Grenaas gamle erhverv har faktisk klarer sig pænt i de senere år. Men samtidig er konkurrencen inden for disse erhverv så hård, at det vil kræve en endog meget høj omstillingsevne i virksomhederne blot at fastholde den nuværende værdiskabelse og beskæftigelse i Grenaa. Derfor må Grenaa for det andet satse på at udvikle en række nye erhverv og forretningsområder, som kunne samles i overskriften Det Nye Grenaa. Flere virksomheder har allerede vist vejen til Det Nye Grenaa. De repræsenterer erhverv som turisme/oplevelser, højteknologi, forretningsservice og velfærdsservice. Men endnu er konturerne af Det Nye Grenaa uklare, og samlet udgør nye erhverv og forretningsområder stadig en meget lille del af Grenaas erhvervsliv. Vi har i rapporten opstillet en række mål og delmål for vækst i fremtidens Grenaa, som er sammenfattet i nedenstående figur. 4

5 Øget innovation Vækst i Grenaa Udvikling af nye erhverv Bedre forretningsstrategier Flere vækstiværksættere Dygtigere medarbejdere Flere højtuddannede Bedre adgang til viden En mere attraktiv region Det Gamle Grenaa Det Nye Grenaa Den væsentligste udfordring i Det Gamle Grenaa er at øge innovationskapaciteten i både de større procestunge virksomheder og i de mindre underleverandørvirksomheder. Kun derved kan virksomhederne hamle op med konkurrenter fra bl.a. billiglande og udvide deres markedsmuligheder. Hvis målet om øget innovation skal realiseres, er det nødvendigt at realisere tre delmål: Mange af Grenaas små og mellemstore virksomheder skal have et løft i deres forretningsstrategier. Der er generel mangel på strategisk kompetence og ledelseskraft til at skabe og drive vækstvirksomheder i Grenaa Der er behov for et markant kompetenceløft blandt medarbejderne i Det Gamle Grenaa inden for områder som IT, kommunikation og sprog Samspillet om innovation skal styrkes. Virksomheder i Grenaa samarbejder sjældent med hinanden eller med videninstitutioner om udviklingsaktiviteter. Det betyder en ringere adgang til ny viden og nye idéer end konkurrenter i andre regioner. I Det Nye Grenaa er hovedudfordringen at udvikle nye erhverv og forretningsområder. Der er behov for flere entreprenante personer, der kan se perspektiver i at etablere nye virksomheder i Grenaa inden for oplevelsessektoren, forretningsservice, velfærd, osv. Men også her er der en række delmål, der må opfyldes for at realisere hovedmålet: Grenaa skal være en rugekasse, hvor vækstiværksættere har gode betingelser for at realisere deres idéer. Det vil sige, hvor der er adgang til risikovillig kapital, til forretningsmæssig sparring og til miljøer, der kan inspirere nye iværksættere Der er behov for, at flere højtuddannede bosætter sig eller bliver i regionen. 5

6 Grenaa skal fremstå som en mere attraktiv region både i forhold til bosætning og som stedet, hvor en kreativ og nytænkende virksomhed har gode vækstbetingelser. På baggrund af de gennemførte analyser peger vi i rapporten på otte initiativer, som kan bidrage til at realisere disse delmål. Forslag 1-4 vedrører primært Det Gamle Grenaa, mens forslag 5-8 primært vedrører Det Nye Grenaa. 1) Etablering af et lederakademi Vi foreslår at Djurslands Erhvervsråd sammen med de lokale uddannelsesinstitutioner får til opgave at udvikle og drive et praktisk orienteret lederudviklingsprogram. Programmet har ejerledere i mindre virksomheder og mellemledere i større virksomheder som målgruppe. Programmets hovedelementer er ledertræning, etablering af ledernetværk og strategisk sparring til mindre virksomheder. 2) Etablering af regionale innovationsnetværk Vi foreslår, at der etableres en organisation (fx under Djurslands Erhvervsråd), der får til opgave at drive 2-3 innovationsnetværk i regionen inden for relevante faglige temaer. Netværkene skal omfatte egentligt udviklingssamarbejde og inddrage forskere og specialister uden for regionen. 3) Etablering af nye videnmiljøer Grenaa mangler specialiserede videnmiljøer, der kan fungere som drivkraft for innovation. Vi foreslår, at regionen som et første skridt satser på at udvikle et videncenter inden for transportområdet. Endvidere foreslår vi, at virksomhedernes relationer til videnmiljøer uden for regionen styrkes gennem en matchmakingfunktion. 4) Kompetenceløft i Grenaa Vi foreslår, at Uddannelsessamarbejde Grenaa gennemfører en kortlægning af fremtidige kompetencebehov inden for Grenaas vigtigste erhverv og tilbyder medarbejderne at udarbejde individuelle kompetenceudviklingsplaner. Herudover foreslår vi at styrke uddannelsesplanlægningen i de mindre virksomheder gennem flere initiativer, herunder at uddannelsesinstitutioner som pilotforsøg tilbyder HR-chef til leje. 5) Rugekasse for vækstiværksættere Vi foreslår, at der etableres en særlig servicepakke for eliteiværksættere i Grenaa. Det vil sige innovative iværksættere med nye forretningsidéer. Servicepakken kan indeholde rådgivning vedrørende test af forretningsidé og udvikling af forretningsplan, mentorordning, specialistrådgivning, adgang til særlig iværksætterfond samt adgang til et fysisk miljø, hvor eliteiværksætterne samles. Målet er at gøre Grenaa til en iværksætterregion. Det vil sige en region, hvor iværksættere tilbydes særligt gode vilkår. 6

7 6) Etablering af en videregående uddannelse Vi foreslår, at Teknisk Skole og Grenaa Handelsskole gennemfører et pilotprojekt mhp. at etablere en videregående uddannelse i regionen. Uddannelsen kan udbydes i samarbejde med fx en handelshøjskole eller en ingeniørskole, være baseret på fjernundervisning og skal samtidig have en særlig profil, fx ved et særligt fokus på entrepreneurship. 7) Etablering af en ny velhaverbydel(e) Vi foreslår, at der udvikles en ny velhaverbydel. Myndighederne kan i samarbejde med oplevelsessektoren udvikle et samlet oplevelses- og bosætningskoncept. Målet er at tiltrække veluddannede familier fra især Århus og Randers. En idéel placering af en velhaverbydel er i området syd for Grenaa Havn langs kystvejen. Vi er dog opmærksomme på, at der er en række barrierer bl.a. fredningsmæssige - for udvikling af området langs med kystvejen. Alternative lokaliteter for nye, attraktive boliger er Åbyen i Grenaa bymidte, Fuglsang syd for Grenaa og golfbanen i Grenaa, et område med havudsigt ved Stensmark, et område i den sydlige del af Grenaa, Bønnerup Strand og Fjelleup. 8) Relancering af Kattegatcentret Vi foreslår, at der med udgangspunkt i Kattegatscentrets investerings- og markedsføringsplan laves en samlet attraktionsstrategi for regionen. Strategien kan bl.a. omfatte etablering af et regionalt event-netværk. Herudover bør strategien indeholde en plan for krydssalg af regionens øvrige oplevelser i forbindelse med trafikstrømmen til og fra Kattegatcentret. Et langt sejt træk Benchmarkanalysen i denne rapport viser, at mange af de grundlæggende rammebetingelser for innovation, kreativitet og iværksætteri halter i Grenaa. Derfor handler de foreslåede initiativer netop om at opbygge velfungerende rammebetingelser. Der vil blive tale om et langt sejt træk, hvor de første spadestik bør tages hurtigt. Men hvor der også vil blive behov for at justere og tage nye initiativer i takt med, at man bliver klogere og nye behov dukker op. Der er brug for en langsigtet strategi og en handlingsplan, hvor regionens myndigheder sidder ved rorpinden. 7

8 Kapitel 1. Kort om rapporten Formålet med denne rapport er at tegne et billede af Grenaa-regionens konkurrencekraft samt at identificere initiativer og satsningsområder i regionens erhvervspolitik. Rapporten er bestilt af Grenaa Kommune som led i det regionale vækstsamarbejde, der er etableret i regionen med deltagelse af kommunale myndigheder, Århus Amt og staten. Vækstsamarbejdet er et led i regeringens særlige indsats for at styrke vækstvilkårene i de såkaldte udkantsregioner. Vækstsamarbejderne skal styrke dialogen om regionaludvikling og samtidig være fora for udvikling af slagkraftige initiativer, der kan mindske den regionale ulighed i Danmark. Vækstsamarbejde Grenaa omfatter Grenaa Kommune og Nørre Djurs kommune. Fokus i rapporten er derfor på erhvervslivet i de to kommuner og de rammebetingelser, denne regions virksomheder har for at skabe vækst og udvikling. Når vi gennem rapporten skriver Grenaa-regionen eller blot Grenaa, mener vi således de to kommuner under ét. Rapporten bygger på tre nye analyser. For det første er der gennemført en benchmark-analyse af Grenaa-regionens konkurrencekraft op mod andre danske regioner. Analysen fokuserer på tre områder; nemlig menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Analysen beskæftiger sig både med erhvervslivets præstationer og med de rammebetingelser, som virksomhederne konkurrerer under. For det andet har vi foretaget en interviewundersøgelse blandt toneangivende virksomheder og videninstitutioner i regionen med henblik på at kortlægge erhvervslivets væsentligste udfordringer og at indhente idéer til konkrete initiativer. Bilag 1 viser, hvem der har deltaget i undersøgelsen. For det tredje er der gennemført en analyse af den generelle økonomiske udvikling i Grenaa og af udviklingen i regionens erhvervsstruktur. Rapporten indeholder tre kapitler, der repræsenterer hvert sit tidsbillede. Kapitel 2 er primært et bagud skuende kapitel. Kapitlet beskæftiger sig med udviklingen i de økonomiske nøgletal i Grenaa-regionen siden Det vil sige befolkningsudvikling, beskæftigelsesudvikling, ledighed, produktivitet og velstand. Samtidig analyserer kapitlet de forandringer, der er sket i regionens erhvervsstruktur siden Kapitlet kigger således på, hvilke erhverv der er på vej frem, og hvilke der er på vej tilbage. 8

9 Kapitel 3 tegner et detaljeret øjebliksbillede af Grenaa-regionens konkurrencekraft. Med udgangspunkt i benchmark-analysen og interviewundersøgelsen kortlægges regionens styrker og svagheder inden for menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Vi sætter fokus på disse områder, fordi nye analyser peger på, at det er præstationerne på netop disse områder, der adskiller regioner med høj og lav vækst. Formålet med kapitlet er at identificere de faktorer, der er kritiske for Grenaas vækst og erhvervsudvikling i de kommende år. Endelig ser kapitel 4 fremad. I dette kapitel vover vi pelsen og peger på baggrund af de gennemførte analyser på en række initiativer, som kan knække den nedadgående økonomiske kurve, som regionen har oplevet de senere år. Rapporten udgør ikke en færdig drejebog til fornyet vækst og velstand i Grenaa-regionen. Men den kan forhåbentlig bidrage til, at regionen kan prioritere mellem initiativer med højt vækstpotentiale og initiativer med begrænset effekt. Nogle af de forslåede initiativer vil formentlig kunne igangsættes så snart, at den nødvendige finansiering foreligger. Andre kræver mere grundig research og forarbejde, end der har været mulighed for at lave som grundlag for denne rapport. Læseren skal også være opmærksom på, at der er forhold, som rapporten ikke beskæftiger med. For det første er fokus på industri, turisme og forretningsservice. Det vil sige de konkurrenceudsatte erhverv. Derimod beskæftiger rapporten sig ikke med den offentlige sektor, landbrug og detailhandel. For det andet tager vi ikke stilling til, om nogle af de foreslåede initiativer med fordel også kunne målrettes virksomheder uden for de to kommuner. Det kunne sagtens være tilfældet, og et bredere sigte kunne endda gavne virksomheder i Grenaa og Nørre Djurs kommuner i tilfælde, hvor fx kritisk masse er vigtigt. I det praktiske design af de initiativer, som regionen vælger at satse på, bør man naturligvis være opmærksom herpå. For flere af initiativerne gælder i øvrigt, at Djursland Erhvervsråd er en mulig operatør. Da Djurslands Erhvervsråd betjener hele Djursland, vil det i givet fald være naturligt at give virksomheder over hele Djursland adgang til de pågældende initiativer. God læselyst! 9

10 Bilag 1. Deltagere i interviewundersøgelse Virksomheder: SCA Packaging, Spectronic Denmark A/S, ES Smede- og Maskinfabrik ApS, Grefta Tryk ApS, Grenaa Havn, LB Consult, Terma A/S, De Danske Spritfabrikker A/S, HSM Industri A/S, Thorfisk A/S, Kattegatcentret, Saver A/S Uddannelsesinstitutioner: Grenaa Handelsskole, Grenaa Tekniske Skole, AMU-Djursland Andre: Djursland Erhvervsråd, Destination Djursland 10

11 Kapitel 2. Grenaa-regionens økonomiske udvikling og erhvervsmæssige specialisering Dette kapitel handler om Grenaa-regionens økonomiske udvikling de seneste 10 år. I kapitlet behandler vi også regionens erhvervsmæssige specialisering og ser på ændringer i erhvervsstrukturen. De opstillede indikatorer fortæller en bemærkelsesværdig historie om et skift i regionens udvikling i 1998/99. Samtlige indikatorer peger i retning af en relativ gunstig udvikling i perioden frem til 1998/99 og en dramatisk forværring i perioden herefter. Således steg befolkningstallet med 730 personer fra 1993 til 1998, men faldt stødt i årene fra 1998 til 2004 med 534 personer. Tilsvarende tendens findes for beskæftigelsen, som steg med 189 fuldtidsstillinger fra 1993 til 1999 for så at falde markant med 449 fuldtidsansatte fra 1999 til At regionen toppede i 1998/1999 ses måske tydeligst på kurven over levestandardens udvikling 1. Regionen har oplevet normale vækstrater på mellem 1 og 3 procent om året fra 1993 til 1998, og regionens samlede levestandard steg med ti procent i perioden. I 1999 og 2000 var der tale om en regulær recession, hvor det økonomiske output per indbygger faldt to år i træk. Selv en pæn vækst i 2001 (på 2,1 procent) ændrede ikke på, at indkomstniveauet i 2002 var uændret i forhold til 1998 altså en økonomisk stagnation siden I samme periode steg indkomstniveauet på landsplan med lidt over 6 procent. Figur 2.1. Udviklingen i primærindkomst pr indbygger Index 1993 = Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 1 Alle økonomiske størrelser i dette kapitel er opgjort i faste priser svarende til prisniveauet i Det vil altså sige, at væksten i figurerne er korrigeret for inflation, således at hvis indkomsterne vokser mindre end inflationen fremstår det som en nedgang i figurerne. 11

12 Det er tydeligt, at Grenaa-regionen i løbet af 1998/1999 er løbet ind i nogle vanskeligheder, som betyder at regionen i dag står over for en betydelig erhvervsøkonomisk udfordring. I det følgende dokumenterer vi de senere års udviklingstendenser Den økonomiske udvikling i Grenaa-regionen Befolkningstallet i Grenaa-regionen har været i tilbagegang siden 1997/1998, efter at regionen oplevede en kraftig befolkningstilgang fra , jf. figur 2.2. Set over en 10-årig periode har befolkningsudviklingen været stærkere end i de øvrige udkantsområder, men svagere end i resten af Danmark. Figur 2.1. Befolkningsudviklingen, Index 1993 = Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Beskæftigelsesudviklingen i Grenaa har gennem hele perioden været langsommere end både landsgennemsnittet og end gennemsnittet af udkantsregionerne. Figur 2.3 viser, at det specielt er i perioden , at beskæftigelsen er gået tilbage i Grenaa sammenlignet med det øvrige Danmark, Figur 2.2. Udvikling i antallet af beskæftigede, Index 1993 = Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 12

13 Samme billede får man, når man kigger på udviklingen i ledigheden. I midten af 1980 erne var ledighedsprocenten i de to kommuner lavere eller omkring gennemsnittet for resten af Århus amt. Figur 2.3. Udvikling i ledigheden i Grenaa kommune og Nørre Djurs kommune % 14% 12% 10% Ledighedspct. 8% 6% 4% Grenaa Nørre Djurs Århus Amt Udkantsregioner Hele landet 2% 0% Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Fra 1993 til 1998 steg ledighedsprocenten i de to kommuner relativt til både Århus amt og de øvrige udkantsregioner. I 1999 og frem til 2003 skete en voldsom stigning i ledighedsprocenten i Grenaa kommune, mens ledighedsprocenten på landsplan var uændret eller faldende i denne periode. Dog med undtagelse af en lille stigning i Den stigende ledighed i de senere år modsvares ikke af en stærk produktivitetsudvikling. Tværtimod viser udviklingen i produktiviteten samme trend som udviklingen i de øvrige økonomiske parametre. I perioden lå produktivitetsvæksten i Grenaa-regionen lidt over landsgennemsnittet, men figur 2.5 viser, at dette billede er vendt i perioden , hvor produktivitetsvæksten i Grenaa faktisk er negativ. 13

14 Figur 2.4 Udviklingen i primærindkomst pr beskæftiget (gennemsnitlig årlig stigning i pct) 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik En analyse af Grenaa-regionens indkomstniveau i 2001 i forhold til resten af Danmark viser, at regionens lave velstandsniveau skyldes en kombination af lav produktivitet, en ugunstig demografi, en lav erhvervsfrekvens og en høj ledighed (se tabel A i bilag 1). En lav produktivitet er dog det største enkeltbidrag i forklaringen af det relativt lave indkomstniveau i regionen. I en langsigtet vækststrategi for Grenaa-regionen, er der således ikke mindst grund til at fokusere på faktorer, der kan styrke produktivitetsudviklingen i regionens erhvervsliv Det regionale konkurrenceevneindeks Hvad kan forklare bruddet i den økonomiske udvikling i Grenaa efter 1998? En væsentlig forklaring er naturligvis, at specielt Grenaa Kommune har været hårdt ramt af lukninger og nedskæringer blandt regionens store, procestunge industrivirksomheder. Således har det fundament, der skabte vækst og arbejdspladser i Grenaa i industrisamfundet, udgjort en klar svaghed i de senere år. Men der er også grund til at gå et spadestik dybere og kigge mere grundlæggende på regionens konkurrencevne. I januar 2004 dokumenterede Copenhagen Economics og Inside Consulting i rapporten Regionernes konkurrenceevne, at op mod 70 procent af forskellene i danske regioners produktivitetsudvikling efter 1997 kunne forklares ved forskelle i præstationerne inden for tre områder. Nemlig menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Samtidig havde disse forhold begrænset betydning i tidligere perioder, hvor traditionelle vækstfaktorer som infrastruktur, fysisk planlægning, beskatning og økonomisk stabilitet spillede en større rolle 2. Med andre ord er bruddet i Grenaa sket samtidig med, at nogle nye vækstkilder har taget over i regionernes konkurrence om at skabe job og velstand. 2 Se Copenhagen Economics og Inside Consulting (2004); Regionernes konkurrenceevne. Udarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 14

15 Lukningerne af de store industrilokomotiver kan man ikke lave om på. Men der er til gengæld god grund til at kortlægge, hvordan Grenaa-regionen klarer sig på de nye vækstkilder. Både for at forstå de senere års udvikling. Og for at sætte ind på de områder, der har afgørende betydning for, om Grenaa knække de lidt negative økonomiske kurver. I analysen af regionernes konkurrenceevne har Copenhagen Economics og Inside Consulting opstillet et samlet konkurrenceindeks, der rangordner regionerne efter, hvordan de klarer sig inden for de nye vækstkilder. Det vil sige menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Konkurrenceevneindexet summerer regionernes præstationer på disse tre områder. Grenaa-regionen er målt på denne måde den af i alt 21 regioner i Danmark, der har den svageste konkurrenceevne, jf. figur 2.6. Bilag 2 viser hvilke elementer, der indgår i den Regionale Konkurrenceevnemodel. Figur 2.5. Grenaa-regionens samlede konkurrenceevne sidst af 21 regioner Regional konkurrenceevne indeks København Nordsjælland Århus Herning Trekantområdet Salling-Thy Holbæk Ålborg Slagelse Odense Viborg Nordjylland Randers Bornholm Grænselandet Esbjerg Sydfyn og Øer Ringkøbing Lolland-Falster Haderslev Grenå Kilde: Copenhagen Economics og Inside Consultings Regionale Konkurrenceevnemodel Vi har derfor som grundlag for denne rapport haft den hypotese, at Grenaas svage præstationer inden for de tre vækstkilder udgør den vigtigste forklaring på de senere års svage økonomiske udvikling. Samtidig er det vor hypotese, at en indsats for at vende udvikling bør fokusere på netop disse tre områder. I kapitel 3 har vi derfor med udgangspunkt i Copenhagen Economics og Inside Consultings Regionale Konkurrenceevne model 3 lavet en detaljeret analyse af Grenaa-regionens styrker og svagheder inden for menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. 3 Modellen er beskrevet i bilag 2. Se i øvrigt Copenhagen Economics og Inside Consulting (2004); Regionernes konkurrenceevne. Udarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 15

16 2.3. Den erhvervsmæssige specialisering Som en del af dette projekt har vi analyseret udviklingen i Grenaa-regionens erhvervsmæssige specialisering. Denne analyse er inspireret af en analysemodel, der bl.a. bygger på amerikanske erfaringer fra et stort forskningsprojekt gennemført af bl.a. Harvard Business School. Formålet er at illustrere udviklingen i den erhvervsmæssige specialisering i Grenaa-regionen og på et overordnet niveau dokumentere, hvordan udvalgte sektorer har klaret sig i regionen i perioden fra Det er således vigtigt i en vækststrategi for Grenaa at tage udgangspunkt i, hvilke erhverv der er på vej frem, og hvilke der er på vej tilbage. Figur 2.6 neden for viser på den vandrette akse, hvor stor en andel af landets samlede sektorbeskæftigelse, som findes i Grenaa-regionen. Op ad den lodrette akse er det angivet, i hvilken udstrækning regionen har øget eller reduceret sin andel af landets samlede sektor beskæftigelse i perioden Endelig angiver størrelsen af de enkelte bobler i figuren, om brancherne fylder lidt eller meget i Grenaas samlede beskæftigelse. Figur 2.6 Udviklingen i Grenaa-regionens erhvervsmæssige specialisering ,20% Ændring i andel (pct-point) 0,10% 0,00% -0,10% -0,20% Møbelindustri og anden industri Engroshandel Forretningsservice Post og tele Ejendomme Energi- og vandfors. Finansiel service Sten-, ler- og glasindustri Kemisk industri Detailhandel Hotel og rest. Autohandel, service og tankstationer Bygge- og anlæg Jern- og Metalindindustri Transport Fødevarer og tobak Træ-, papir- og grafiskindustri -0,30% -0,40% Tekstil og beklædning -0,50% 0,00% 0,25% 0,50% 0,75% 1,00% 1,25% 1,50% Regionens andel af landets samlede sektorbesk. i 2003 Kilde: Copenhagen Economics Note: Data fra Danmarks statistik s RAS-undersøgelser som opgør antal fuldtidsbeskæftigede efter arbejdssted fordelt på den såkaldte DB-27 erhvervsgruppering. Figuren er fremstillet på baggrund af fordelingen af den private sektor s beskæftigelse i sekundære og tertiære erhverv (i alt 18 erhverv ud af 27). De udeladte erhverv er således landbrug, fiskeri og råstofudvinding samt offentlig administration, sundhed, undervisning, sociale institutioner samt foreninger mv. 16

17 Den lodrette streg midt i diagrammet viser, at Grenaa-regionen tegner sig for knap 0,5 procent af landets samlede beskæftigelse. Sektorer, der placerer sig til højre for denne linie, er erhverv, som Grenaa er specialiseret inden for. Det vil sige områder, hvor regionen tegner sig for en relativ stor andel af sektorens samlede beskæftigelse. Størst er Grenaas specialisering inden for træ- og papirindustrien. Men regionen er også specialiseret inden for jern- og metalindustrien, transportsektoren, fødevareerhvervene, bygge- og anlægssektoren, samt detailhandlen. For de to sidstnævnte erhverv er specialiseringen formentlig et resultat af, at byen fungerer som regionalt center for en stor del af det tyndt befolkede opland i det nordøstlige Djursland. Derfor medtages disse to erhverv ikke i den videre analyse. Den optrukne vandrette streg midt i diagrammet illustrerer, at Grenaaregionen i perioden reducerede sin andel af landets samlede beskæftigelse med ca. 0,04 procent-point. For brancher, der ligger over denne linie, gælder, at de i den undersøgte periode har øget deres andel af den samlede beskæftigelse i Grenaa-regionen. I det nordøstlige hjørne af figuren finder vi således de erhverv, hvor regionen er specialiseret, og hvor specialiseringen er øget gennem de senere år. Det kan betegnes som regionens styrkepositioner. Til denne gruppe tilhører træ- og papirindustrien, jern- og metalindustrien og transporterhvervet. Det er således inden for de mere traditionelle erhvervsområder, at Grenaa-regionen har oplevet en stærkere specialisering og har vundet markedsandele, mens et område som fx forretningsservice er betydeligt mindre i Grenaa end på landsplan. Det er også bemærkelsesværdigt, at en af regionens tidligere bastioner fødevaresektoren har tabt terræn i de senere år. Farverne i diagrammet viser, om de enkelte brancher har haft en vækst i beskæftigelsen over gennemsnittet (grøn), under gennemsnittet men større end nul (gul) eller en tilbagegang i beskæftigelsen (rød) på landsplan. Det fremgår således, at Grenaa i høj grad er specialiseret inden for sektorer, der er i tilbagegang. Godt nok klarer Grenaa-regionen sig pænt inden for detailhandel og bygge- anlæg, men da disse erhverv i høj grad er lokale serviceerhverv og således ikke konkurrerer globalt, er de vanskelige at basere sig på i en vækststrategi. Regionens specialisering går således i en retning, der er mindre fremtidssikret end i regioner, hvor flere af boblerne i øverste kvadrant er grønne. Det vil sige regioner, der er specialiserede i væksterhverv og formår at øge markedsandelene inden for disse erhverv. 17

18 Selv om Grenaa-regionen altså vinder markedsandele inden for en række industrierhverv, er det således ikke nødvendigvis udtryk for, at der netto skabes flere job i disse brancher i Grenaa Udviklingen i beskæftigelsen i Grenaa-regionen Danmarks samlede beskæftigelse steg med 5 procent fra , mens den i Grenaa-regionen faldt med lidt over 2,5 procent i samme periode, jf. afsnit 2.1 oven for. I dette afsnit går vi et spadestik dybere i analysen af beskæftigelsesudviklingen i regionen. En nærmere analyse viser, at ca. halvdelen af nedgangen i beskæftigelsen i Grenaa-regionen kan forklares med, at regionen har en ugunstig erhvervsspecialisering, mens den anden halvdel kan forklares med lavere vækst i de enkelte brancher. Dette fremgår af en såkaldt shift-share analyse af beskæftigelsesudviklingen i regionen fra , jf. Tabel Regionens nedgang i beskæftigelsen skyldes altså for det første, at Grenaa-Nr Djurs har mange virksomheder i brancher, der vokser langsomt eller direkte oplever tilbagegang (den såkaldte share-komponent ). For det andet skyldes nedgangen, at væksten i de enkelte brancher i Grenaa-regionen generelt har været lavere end i de tilsvarende brancher på landsplan (den såkaldte shiftkomponent ). Tabel 2.1. Shift-share analyse af beskæftigelsesudviklingen i Grenaa-NrDjurs fra Samlet procentuel ændring Den nationale beskæftigelsesvækst ,04% Den regionale beskæftigelsesvækst ,55% (Grenaa-regionen) Shift-komponent -3,76% Hypotetisk regional beskæftigelsesvækst ,28% 2003 (Grenaa-Nr Djurs) uden vækstproblemer Share-komponent -3,83% Hypotetisk regional beskæftigelsesvækst ,21% 2003 (Grenaa-Nr Djurs) uden strukturproblemer Note: Analysen er foretaget på baggrund af den såkaldte DB-27 erhvervsgruppering. En mere detaljeret erhvervsinddeling kan ændre på komponenternes relative betydning. Shift-share analysen er en dekomponering, hvor den regionale vækst udtrykkes som den nationale vækst plus det viste shiftkomponent og det viste share komponent. I dette tilfælde udtrykkes den regionale vækst altså som 5,04 3,76 3,83 = -2,55. Erhvervsstrukturens betydelige bidrag til faldet i beskæftigelsen, gør det relevant at se nærmere på beskæftigelsesudviklingen i de enkelte brancher i de senere år. En nærmere analyse af dette viser, at det især er i tekstilbranchen (fald på 186 beskæftigede siden 1999), transportbranchen (-68), autohandel (- 47) og detailhandlen (-45), at beskæftigelsen er faldet. Dog er der også mistet 31 job i træ- og papirindustrien, og 30 job er forsvundet i hotel- og restaurati- 18

19 onsbranchen. Omvendt er beskæftigelsen steget med 75 personer i bygge- og anlægsbranchen, og der er netto skabt 32 nye job inden for forretningsservice. For de øvrige brancher er der tale om mindre ændringer. Figur 2.8. Beskæftigelsesudviklingen i Grenaa-regionen (ændring i antal beskæftigede) Bygge og anlæg 7209 Forretningsservice 7009 Udlejning og ejendomsformidling 2709 Jern- og metalindustri 6400 Post og tele 1509 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 3600 Møbelindustri og anden industri 2600 Sten-, ler- og glasindustri 4009 Energi- og vandforsyning 6509 Finansiering og forsikring 2309 Kemisk industri og plastindustri 5100 Engroshandel undtagen med biler 5500 Hoteller og restauranter 2009 Træ-, papir- og grafisk industri 5200 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 5000 Autohandel, service og tankstationer 6009 Transport 1709 Tekstil- og læderindustri Kilde: Copenhagen Economics Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke er Grenaas traditionelle erhvervsbastioner, der bidrager positivt til beskægtigelsesudviklingen. Kun jern- og metalindustri skaber job blandt Grenaas relative styrkepositioner. Derimod er der sket betydelige jobtab inden for træ-, papir og grafisk industri samt i transportsektoren. Sammenholder man beskæftigelsesudviklingen i de to blå brancher med udviklingen på landsplan, er det kun Bygge og anlæg, der vokser stærkere i Grenaa (+ 8,8 procent ) end på landsplan (1,6 procent ). Denne branche udgør 12 procent af regionens private beskæftigelse. Omvendt er forretningsservice vokset langsommere i Grenaa end på landsplan og er fortsat en lille branche målt på beskæftigelsen. En tilsvarende sammenligning af nedgangsbrancherne (de røde brancher i Figur 2.8) viser, at kun træ, papir og grafisk industri har formået at begrænse tilbagegangen i forhold til udviklingen på landsplan. I Grenaa-regionen faldt beskæftigelsen i denne branche med 3,7 procent, mens erhvervet på landsplan mistede 14,1 procent af beskæftigelsen fra 1999 til

20 For alle de øvrige brancher i den røde gruppe har beskæftigelsesudviklingen været dårligere i Grenaa end på landsplan. Mest dramatisk er nedgangen i tekstilbranchen i Grenaa. Nedgangen er på hele 83 procent mod en nedgang på landsplan på 30 procent. Figur 2.9. Beskæftigelsesvæksten i Grenaa-regionen i forhold til landsgennemsnit pr. branche Brancher i fremgang i Grenå-regionen 30% 20% 10% 0% 8,8% 1,6% 6,2% 20,0% 2,8% Brancher i stor tilbagegang i Grenå-regionen 3,4% -10% -20% -7,4% -3,7% -14,1% -4,4% -14,5% -5,9% -8,4% -2,7% -30% -40% 4500 Bygge og anlæg - 83% 7209 Forretningsservice 5500 Hoteller og restauranter 2009 Træ-, papirog grafisk industri -30,2% 5200 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 5000 Autohandel, service og tankstationer 6009 Transport 1709 Tekstil- og læderindustri Procentvis ændring i beskæftigelsen i Grenå Procentvis ændring i beskæftigelsen i hele Danmark Ovenstående analyser af beskæftigelsesudvikling de seneste fire år viser således, at jern- og metalindustrien samt træ/papir/grafisk industri er de brancher blandt de konkurrenceudsatte brancher, der har klaret sig bedst i Grenaa i den periode, hvor regionen har måttet slås med økonomiske problemer. Hertil kommer, at bygge/anlæg har haft en gunstig udvikling. Samtidig viser analyserne, at en meget stor del af beskæftigelsestilbagegangen bæres af transporterhvervet og tekstilbranchen. 20

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Regionalpolitisk redegørelse

Regionalpolitisk redegørelse Regionalpolitisk redegørelse 2005 Analyser og baggrund April 2005 1 Regionalpolitisk redegørelse 2005 Analyser og baggrund Udgiver: Tryk: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2. økonomiske kontor Slotsholmsgade

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- 27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På

Læs mere

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning 2 1. Indledning 5 2. Folketal 5 2.1 Indbyggertal 5 2.2 Aldersfordeling 6 3. Uddannelsesniveau 8 4. Indkomstfordeling

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Udgangspunkt for vækst i Region Sjælland De første skridt til et faktabaseret grundlag

Udgangspunkt for vækst i Region Sjælland De første skridt til et faktabaseret grundlag Udgangspunkt for vækst i Region Sjælland De første skridt til et faktabaseret grundlag Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics ApS og Inside Consulting Oktober 2005 Inside Consulting ERHVERVSANALYSE

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Udgangspunktet for vækst på Bornholm Bidrag til et faktabaseret grundlag. Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics

Udgangspunktet for vækst på Bornholm Bidrag til et faktabaseret grundlag. Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics Udgangspunktet for vækst på Bornholm Bidrag til et faktabaseret grundlag Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics November 2005 Det midlertidige vækstforum på Bornholm Udgangspunktet for vækst på Bornholm

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Udgangspunkt for vækst i Region Midtjylland De første skridt til et faktabaseret grundlag

Udgangspunkt for vækst i Region Midtjylland De første skridt til et faktabaseret grundlag Udgangspunkt for vækst i Region Midtjylland De første skridt til et faktabaseret grundlag Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics ApS og Inside Consulting Oktober 2005 Inside Consulting ERHVERVSANALYSE

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland 22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere