Lokal Historie fra Sydøstjylland 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal Historie fra Sydøstjylland 2009"

Transkript

1 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2009

2 Lokalhistorie fra Sydøstjylland 2009 udgivet 28. oktober Historisk Samfund for Sydøstjylland og bidragyderne. Tryk: PrinfoVejle, Jelling. ISBN: Redaktion: Leif Baun, Skovgade 10, 7300 Jelling, tlf Lars Ebbeshøj, Birkebæk 6, st., 7330 Brande, tlf John Juhler Hansen, Sofievej 10, 7100 Vejle, tlf Peter Bjørn Larsen, Søndre Dybbølvej 35, 7000 Fredericia, tlf Erik Voss, Clemensgade 31, 6000 Kolding, tlf Omslagets billeder: Forsiden: Farvelagt tegning af Lillebæltsbroen, tegnet i 1934 af Sven Henriksen, ( ) på bestilling af DSB, og motivet er anvendt som postkort. Bagsiden: I 1919 var bolignøden i Horsens så voldsom, at byrådet besluttede at opføre 99 husvildebarakker på byens tidligere markedsplads. Fotoet viser de indledende faser af byggeriet, og da de kom til at ligge nær Nørretorv, fik de navnet Nørretorvs Barakker. De var tegnet af Horsens førende arkitekt, kongelig bygningsinspektør Viggo Norn, som dog hverken arkitekten selv eller senere forfatteren til det store værk om hans byggerier, fandt anledning til at kreditere ham for.

3 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2009 (fortsættelse af Vejle Amts Årbog) Årbogen bringer historiske artikler fra samfundets dækningsområde, som er Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle kommuner samt den tidligere Nørre Snede Kommune. FORLAGET JELLING

4 Sponsormedlemmer: Interesserede firmaer og enkeltpersoner kan tegne et sponsormedlemskab af Historisk Samfund for Sydøstjylland. Se foreningens hjemmeside 4

5 Indhold 6 Hedensteds 1000-årige trækirke - af Nanna Holm Bendtsen og Hans Mikkelsen 24 ErindringsKunstTrylleri - af Winnie Odder 45 Aviserne og Vejle Amt - af Vagn Nygaard 66 Lad os ikke lade haant om Sejren... - af Anna Wowk Vestergaard 82 Turbinesø, elværk og dæmningskatastrofen i Egtved - af Lars Peter Lund 93 Fast forbindelse over Lillebælt i 75 år - af John Juhler Hansen 124 Fjenden har overskredet grænsen... - af Bertel Bertelsen 133 Skib mellem Jellinghøje - af Leif Baun 142 Fortidsminderne og deres beskyttelse - af Steen Frydenlund Jensen 149 Lokalhistoriske glæder: - af Jan Østergaard 154 Årets museum: Genforenings- og grænsemuseet - af Kaj G. Nielsen 160 Nyt fra historien i Sydøstjylland - kontaktoplysninger og beretninger 186 Historisk Samfund for Sydøstjylland - beretning, meddelelser, regnskab og bestyrelse 5

6 Hedensteds 1000-årige trækirke Gulvvarme i en middelalderkirke er en alvorlig sag, fordi installationen fjerner alle fortidsspor. således gik det også i hedensted kirke, hvor nationalmuseets meget omfattende arkæologiske undersøgelse i bl.a. afslørede spor efter en ældre trækirke. Af Nanna Holm Bendtsen og Hans Mikkelsen 14 Ved første øjekast ligner Hedensted Kirke en typisk dansk sognekirke. På linje med mange kirker bestod kirken i Hedensted oprindelig af et skib, kor og apsis, og hertil er senere i 1400-tallet tilføjet et tårn og et våbenhus. Lidt usædvanlig har kirken så sent som i 1939 fået nyt tårn, og i 2001 byggede man et dåbsværelse på kirkens nordside. 1 Begynder man at undersøge de danske sognekirker nærmere vil man opdage, at ikke to kirker er ens. Dette udsagn bekræftede Hedensted Kirke til fulde, da Nationalmuseet i 2007 fik lejlighed til at foretage en stor arkæologisk undersøgelse inde i kirken. 2 Som udgravningen skred frem stod det klart, at stenkirken indeholdt flere overraskende detaljer, og det mest opsigtsvækkende var fundet af en trækirke. Det er forholdsvis sjældent, at man får mulighed for at udgrave en trækirke i Danmark. Derfor vil resultaterne fra trækirken blive mere detaljeret omtalt, end det efterfølgende afsnit om den stående stenkirke i Hedensted. Grundplan af Hedensted Kirke, som den så ud efter ombygningen i 1939, hvor arkitekt Viggo Norn rev det gamle tårn ned og forlængede kirken mod vest. Siden er der i nord blevet tilføjet et dåbsværelse. 6

7 Grundplan af stenkirken, som den så ud, da den blev bygget omkring år Med rødt vises de 13 stolpehuller, der med sikkerhed kan tilskrives trækirken. De to blå markeringer er brønde, og det grønne er skelgrøften. Da hele gulvarealet i Hedensted Kirke skulle udgraves, var der på forhånd store forhåbninger om at påvise en forgænger af træ. Straks påviste udgravningen flere stolpehuller i kirken. Nærmere undersøgelse af genstande samt stratigrafiske iagttagelser viste dog, at hovedparten af de påviste stolpehuller stammede fra stenkirkens brugsperiode, og ikke fra en forgænger. Trækirken Ved udgravningen blev fundet i alt 13 stolpehuller, der med sikkerhed kunne tilskrives den tidligere trækirke i Hedensted. Det viste sig at være en treskibet bygning med indvendige tagbærende stolper, og ikke som man normalt forestiller sig en trækirke med kor og skib på samme måde som de nuværende stenkirker. Ni af de 13 registrerede stolpehuller indgik som en del af den tagbærende konstruktion af indvendige stolper i den treskibede bygning. Stolpehullerne er noget ujævnt fordelt og står ikke parvis. Kirkebygningens konstruktion må således være en højremskonstruktion. De fire resterende stolper var en del mindre end de øvrige og har stået i kirkens østende to og to ad gangen. De mindre stolper var således blevet udskiftet på et tidspunkt i trækirkens funktionstid. Det er usikkert, hvilken funktion de små stolper har haft. Måske har de haft en funktion i forbindelse med alteret som stolper til triumfbuen, ligesom det var tilfældet i Jelling. 3 I koret, hvor sporene fra trækirken var bedst bevaret, blev der under stenkirkens ældste lag, et granitskærvelag, fundet et lergulv. Lergulvet, der var ca. 5 cm tykt, var bevaret hen over stolpenedgravningerne, mens det lå op til de tagbærende stolper. Stolpesporet var således tydeligt i lergulvet. Lergulvet stoppede dog ikke ved yderkanten af stolperækken, som det ville have gjort, hvis kirkevæggen var placeret her. Det fortsatte i stedet en halv meter ud på den anden side af de tagbærende stolper. Her blev gulvet skåret af nedgravningen til stenkirkens fundament. Trækirkens væg skal således findes 7

8 Trækirkens østligste del set fra vest. På billedet er stolpehullerne markeret med en hvid skive. Det gule lerlag er trækirkens gulv. mindst en halv meter på ydersiden af de tagbærende stolper. Lergulvet var, som ovenfor beskrevet, skåret af stenkirkens fundament ud mod henholdsvis nord- og sydmuren i koret, men heller ikke i apsis var det muligt at se gulvets fulde udstrækning, da der her var et meget svært fundament eller en strækmur. Mellem de tagbærende stolper var store dele af gulvet blevet forstyrret i forbindelse med to dobbelte begravelser fra og 1700-tallet. Nord for den nordlige stolperække fandtes en støbt varmekanal fra Ved de østligste af de tagbærende stolper ved korets sydside sås tydelige spor af reparationer af gulvet. Gulvet har således fungeret i en længere periode, og det ser ud til, at der er blevet påført nye lag af ler. På store dele af gulvet var der dannet et smudslag af fasttrampet snavs. Det har indtil nu ikke været muligt at få nok organisk materiale ud af dette lag til en C14 datering. 4 Den østligste del af lergulvet indenfor de tagbærende stolper var meget fortykket. Her var gulvet ca. 20 cm tykt. Desuden var der her intet smudslag eller nogen slidflade. Kunne dette være området for et alter? Der blev ikke fundet nogen genstande i lergulvet eller for den sags skyld i stolpefyldet. I stenkirkens kor var i alt ti stolpehuller fra trækirken bevaret. I skibet kunne kun tre stolper med sikkerhed tilskrives trækirken. Dog er det muligt, at der er flere af de påviste stolpehuller, der stammer herfra. Ud fra de arkæologiske undersøgelser er der flere stolpehuller, der passer ind i systemet til trækirken, men stratigrafisk var det ikke muligt at erkende tilhørsforholdet. I skibet var der ikke noget gulv bevaret fra trækirken, og af- 8

9 gravninger havde allerede i slutningen af 1200-tallet fjernet mange spor af de ældste lag fra stenkirkens tid. Stratigrafien blev således noget usikker, da det nu ikke var muligt at se nedgravningsniveauet for de enkelte stolpehuller, og dermed kunne skelne stilladshuller til stenkirken fra stolpehuller til trækirken eller andre konstruktioner. Heller ikke i skibet var der spor af trækirkens væg. Væggen må da sandsynligvis have stået på en fodrem, for i skibet var der gode iagttagelsesforhold, og en eventuel stolpegravet væg ville have været tydelig inde i skibet. I alle 13 stolpehuller, var der tydelige stolpespor, og flere af dem i koret blev fundet som hulrum ned gennem stolpehulsnedgravningen. Da trækirken blev nedlagt, må de tagbærende stolper således være blevet skåret af ved jordoverfladen, og den jordgravede del af stolpen er herefter efterhånden rådnet væk. Det overliggende skærvelag fra stenkirkens opførelse indeholdt flere meget store stykker sten. Disse lå nogle steder hen over stolpesporet og har på denne måde beskyttet stolpesporet, så der ikke kom andet fyld heri, og derfor står de hule i dag. Stolpenedgravningerne var bevaret i 40 til 50 cm dybde og med samme bredde. Selve stolpesporet havde en diameter på cm, og de tagbærende stolper har haft flad bund. Trækirken i Hedensted har haft en minimumslængde på 15 m og en minimumsbredde på 7 m. Denne størrelse stemmer meget godt overens med de øvrige påviste treskibede trækirker fra 1000-tallet, blandt andet trækirken der blev fundet i 1984 i Tirup nær Bygholm vest for Horsens. 5 Alt efter hvor væggen har været placeret, kan kirken have været noget større. Kirken har således minimum været 105 kvadratmeter stor måske en dåbskirke men ikke som de påviste store trækirker i Lund. Der har ikke været noget kor på trækirken, men kirken har haft form som et treskibet langhus med højremskonstruktion. Trækirken er gennem C14 dateringer dateret til anden halvdel af 1000-tallet. Bedømt ud fra stenkirkens ældste lag er trækirken blevet afløst af den nuværende stenkirke i midten af 1100-tallet. Trækirkens konstruktion gav nogle hovedbrud ved undersøgelsen. Var der virkelig tale om en trækirke, eller var det en vikingehal, vi havde påvist. Ved nærmere gennemgang af tidligere udgravede trækirker har det vist sig at hovedparten af disse, ligesom trækirken i Hedensted, har været bygninger uden kor og formentlig treskibet i deres opbygning. Her tænkes på trækirken blandt andet i Tirup, Sebbersund, Værløse, Snoldelev, Kongemarken ved Roskilde og Brørup. I flere tilfælde har det været ønsket at finde koret til bygningen, og de manglende spor er ofte blevet bortforklaret. Den nye gen- 9

10 nemgang viser, at trækirkerne i 1000-tallets Danmark med få undtagelser alle har været uden kor og med stor sandsynlighed også treskibet. 6 Brønde og skelgrøft I forbindelse med udgravningen af den tidligere trækirke i Hedensted blev der fundet flere anlæg, der blev tolket som sammenhørende med denne. Her var der tale om to store brønde samt en skelgrøft. Efterfølgende er alle elementerne blevet dateret via C14 datering og er dermed også af naturvidenskabelig vej blevet dokumenteret til samme tidsperiode. Mere herom senere i afsnittet. De to brønde, der blev fundet ved udgravningen, havde også i forhold til den nuværende kirkes udstrækning en meget interessant placering. Brøndene var nærmest identiske og var placeret under og indenfor henholdsvis den nuværende kirkes nord- og syddør. De to brønde har målt to meter i længde, bredde og dybde og har været placeret udendørs ca. fire meter vest for trækirken. Oprindelig har de haft træsatte sider af tilpassede træplanker. Ved udgravningen af brøndene sås de formuldede plankespor tydeligt i hele brøndenes dybde. I bunden af den nordre brønd sås der tydelige spor af, at den havde været brugt over en længere periode med flere cm tykke aflejringslag i bunden. Sydbrønden havde til gengæld kun et tyndt aflejringslag i bunden og har derfor måske kun været i brug i kort tid. I begge brønde kunne det konstateres, at de var blevet sløjfet og opfyldt i én omgang. Øverst var de to brønde blevet fyldt med sten. Denne tilfyldning blev, på baggrund af fund af keramik, dateret til sidste halvdel af 1000-tallet. Brøndene er allerede blevet nedlagt i trækirkens funktionstid. Udover træresterne fra brøndenes sider blev der ikke fundet nogen rester af konstruktioner i forbindelse med de to brønde. Baggrunden for tolkningen af brøndenes korte funktionsperiode er flere ting. For det første var det slamlag, der var dannet i bunden af brønden meget lille, og der blev ikke fundet mange rester af organisk materiale, som ellers ville have lagret sig i bunden af brønden over en længere periode. Desuden blev der taget jordprøver fra alle lag i begge brønde, og foreløbige dateringer daterer brøndenes funktionsperiode til anden halvdel af 1000-tallet. 7 Dateringen er foretaget på baggrund af fragmenter af noget uforkullet birketræ, der har lagret sig i brønden i brugsperioden. Dateringerne viser så- 10

11 ledes en samtidighed mellem trækirkens stolpehuller og begge brønde. Hvilken funktion brøndene har haft er meget usikker. Givet er det, at de to brønde har fungeret tilnærmelsesvis samtidig, at de har samme dimensioner, og at de er placeret symmetrisk både i forhold til den tidligere trækirke, men også i forhold til den nuværende stenkirke. Det er ikke første gang, der bliver fundet brønde i forbindelse med fund af trækirker; det ses både ved S:t Drotten og S:t Maria Minor, begge i Lund. Begge steder blev brøndene tolket som dåbsbrønde, men om det var denne funktion, de to brønde har haft i Hedensted, må stå hen i det uvisse. Der blev ikke fundet nogen sikre vidnesbyrd herom. Dog kunne en sådan funktion forklare brøndenes korte funktionsperiode. Efterhånden som alle voksne var blevet døbt, var det herefter kun nødvendigt med en almindelig døbefont. Men brøndene kan også tænkes bare at have været brønde, som har været brugt til at hente vand i til almindelige gøremål og til sikring af kirken mod brand. Fremtidens kirkeundersøgelser må være opmærksomme på fænomenet og kan forhåbentlig give os et svar herpå. Vest for brøndene fandtes resterne af en skelgrøft. Grøften havde en bredde og en dybde på ca. 50 cm. Skelgrøften har ikke stået som en åben grøft, men som en grøft der er blevet gravet for derefter at blive fyldt op af et andet materiale. På jordoverfladen har der formentlig stået et mindre hegn, der har markeret skellet. En skelgrøft eller kirkegårdsafgrænsning, der var konstrueret på denne måde, er efterhånden blevet fundet ved mange kirkegårdsudgravninger blandt andet i Tirup, Sebbersund og på Kongemarken ved Roskilde. Der kunne tydeligt ses flere nedgravninger i grøften samt mange forskellige opfyldninger. De ældste lag i skelgrøften bestod af sammenbrændte græstørv samt rester af formuldede planker. Denne ældste del af grøften er, ved hjælp af C14 datering, blevet dateret til jernalderen 400-tallet e. Kr. Den yngste påfyldning af grøften, og den del af grøften som har fungeret i den periode, hvor trækirken har stået på stedet, bestod af lyst, gult sand. I sandet var der ikke mange rester af organisk materiale, men ud fra otte ukrudtsfrø er dette lag, igen ved hjælp af C14 datering, dateret til år De to brønde var placeret helt op af skelgrøften, og i forbindelse med nedlæggelsen af brøndene er dele af grøften også blevet fjernet. Om grøften har været på alle sider af kirken vides ikke. At trækirken var placeret så tæt på skelgrøften, som tilfældet var i Hedensted, afviger noget fra de øvrige fund af skelgrøfter. 11

12 Ofte findes kirken i centrum af afgrænsningen, men som det også kunne konstateres i Tirup, er dette ikke altid tilfældet. Kan det tænkes, at placeringen skyldes topografiske forhold og gamle administrative inddelinger? Skelgrøften var en gammel markering, men præcis hvad grøften har markeret, kan der kun gisnes om ud fra det lille stykke, der blev påvist ved undersøgelsen. Det må dog formodes, at skellet markerede en toftegrænse; en adskillelse mellem et område med dyrehold og bygninger eller lignende, da trækirkens udstrækning accepterer denne grænse. I forbindelse med nedlæggelsen af trækirken og opførelsen af stenkirken sløjfes skellet, og stenkirken blev bygget hen over dette. Stenkirke Som nævnt i indledningen ligner Hedensteds nuværende kirke størstedelen af de øvrige danske sognekirker. I Hedensted opførte man efter tiden med trækirken en stenkirke i midten af 1100-tallet bestående af et skib, kor og apsis. Hertil tilføjedes i 1400-tallet både et nyt tårn og våbenhus. På grund af pladsmangel blev kirken udvidet i 1939, hvor man nedrev tårnet, forlængede kirken mod vest og opførte et nyt tårn. Endelig fik menighedsrådet lov til i 2001 at opføre et dåbsværelse på kirkens nordside. 8 De to seneste indgreb i kirken tårnbyggeri i 1939 og nyop førelse i 2001 på kirkens nordmur er usædvanlige i dansk kirkebyggeri. Lige så er etablering af gulvvarme i en sognekirke fra middelalderen se note 2. Stenkirken opføres i midten af 1100-tallet I midten af 1100-tallet var mange stenkirker under opførelse i Danmark. Trækirkens tid var ved at rinde ud, og større kirker var påkrævet. Hedensted Kirke er en kvaderstenskirke opført af tilhugne granitkvadre, og flere mønter fra de ældste lag daterer kirkens opførelse til o se afsnit om genstande. Den romanske kirke. Med blå vises de vægbænke, der blev fundet ved udgravningen. Det gule er kirkens oprindelige trin mellem skib, kor og apsis. Rød og grøn markerer de fire blystøbegruber og støbeformen. 12

13 Kirken ligger i Hatting Herred og her er samtlige kirker bortset fra Hedensted opført i frådsten, også kaldet kildekalk. Dog ved vi, at gavlene i den oprindelige kirke i Hedensted var opført af frådsten. Dette materiale var i den tidlige middelalder et udbredt byggemateriale i området mellem Horsens og Vejle, hvor størstedelen af kirkerne er bygget af frådsten. Alle kirker er opført med skib og kor, men modsat størstedelen af herredets øvrige kirker har Hedensted Kirke også en apsis. I det følgende vil de mest iøjnefaldende og spændende iagttagelser under udgravningen af stenkirken i Hedensted blive præsenteret. De ældste spor af stenkirken var kirkens fundament, som kunne iagttages flere steder i kirken. Af sikkerhedsårsager kunne fundamenterne ikke undersøges nærmere. Der ses forskellige opbygningsmetoder af fundamentet i henholdsvis kor og skib, og nærmere undersøgelser viser, at koret er ældst. Bemærkelsesværdigt for Hedensted Kirke er det store og meget svære fundament, der blev fundet i apsis. 9 Fundamentet er opbygget af flere lag sten med lerlag imellem, ligesom korets øvrige fundamenter. Fundamentet fylder hele apsiden og følger således ikke apsismuren. Hvorfor fundamentet her har været bygget så svært uden at have nogen egentlig bærefunktion vides ikke. Måske har det oprinde- Skærvelag i kor. Herunder ses et tyndt lerlag fra trækirken. Stenene er fra gravkammer til præsten Anders Vejle og hustru. Foto fra syd. 13

14 ligt været meningen, at kirken skulle opføres med en ret korafslutning mod øst, uden en apsis. Måske havde man allerede udlagt fundamentet til den rette korafslutning, da man besluttede sig for at opføre en apsis, hvorfor man valgte ét stort sammenhængende fundament under apsis. Som nævnt er kirken opført af granitkvadre, og enkelte frådstenskvadre. Det store arbejde med at tilhugge den enkelte kvader er foregået i eller tæt ved kirken, da der blev fundet et skærvelag nederst i stenkirkens lag. Tydeligst er skærvelaget i kirkens kor, hvor det flere steder er over 25 cm tykt. Laget består nederst af frådstensstykker og herover granitstykker, der er blevet hugget af kvaderne under deres forarbejdning til byggesten. Skærvelaget er også fundet flere steder i skibets østlige del, men her er det kun op til 4 cm tykt og består ikke som i koret udelukkende at skærver og stenmel, men også af sand. Niveauforskellen mellem skib og kor er næppe tilfældig, da koret på denne måde fysisk blev hævet i forhold til skibet. Forskellen kunne samtidig vise, at koret med alteret var kirkens ophøjede sted, hvor kun præsten havde adgang. Forskellen mellem skib og kor kunne også ses i triumfvæggens søndre mur, hvor aftrykket af et trin kunne anes. Endnu et trin fra kirkens opførelse Trin mellem kor og apsis fra kirkens opførelse. Tæt ved trinnet teglgulv fra 1300-tallet. I forgrunden en række af teglsten over 1600-tals gravkammeret i koret. Foto fra sydvest. 14

15 registreredes, nemlig mellem kor og apsis. Dette trin var stort set intakt og lå gemt under det gulv, der blev lagt ved en stor ombygning i forbindelse med tårnbyggeriet i Trinnet var lavet af tilhugget granit og placeret direkte ned i skærvelaget. I flere kirker er tidligere dokumenteret, at kirken fra starten af har haft bænke langs ydervæggene i skibet. Det synes også at være tilfældet i Hedensted, hvor der blev fundet rester af stenbænke umiddelbart nedenfor, hvor prædikestolen nu er placeret ved sydmuren, og ved kirkens vestmur. Endelig skal omtales en spændende opdagelse fra kirkens tidlige periode. Oftest er træ og andre organiske materialer helt formuldet, når de fremgraves i arkæologiske udgravninger, hvorfor det er vanskeligt at give en sikker tolkning af funktionen. I Hedensted lykkedes det at finde kirkens ældste gulvlag, som var lavet af træ. Selve plankerne har ligget på tværs af kirken, og de har hvilet på strøer, der har ligget i kirkens længderetning. Under plankegulvet var dannet et smudslag af sand og skidt, som var faldet ned mellem træplankerne, heriblandt også en del mindre genstande, såsom mønter og forskelligt dragttilbehør. Smudslaget er det mest fundrige gulvlag i kirken. Smudslaget blev fundet stort set i hele skibet, men senere nedgravninger havde fjernet en del af laget. Trin af tilhugne granitkvadre mellem kor og apsis. Her er de mere fritlagte end på billedet side 14. Foto fra vest. 15

16 Trægulvet formodes at være kirkens ældste gulv, og mønterne i smudslaget taler for, at trægulvet ophørte med at fungere i slutningen af 1200-tallet tal, blystøbegruber og teglgulv I slutningen af 1200-tallet eller i begyndelsen af 1300-tallet gennemgik kirken en større renovering. Håndværkernes aktiviteter ses især i vestenden af den oprindelige kirke. Hedensted Kirke er tækket med et blytag, og det har sandsynligvis været tilfældet i hele stenkirkens levetid. Sådan et blytag holder ikke evigt, og o var flere af kirkens blytagplader blevet udskiftet, og vinduerne havde fået nye blysprosser. For at kunne udføre dette arbejde har det været nødvendigt at støbe nye tagplader samt have rigelige mængder af flydende bly til rådighed. Blytækkeren har opført sine blystøbegruber inde i kirken mellem nord- og syddøren, hvor han kunne udnytte den træk, der naturligt blev skabt mellem de to åbne døre. Der blev fundet rester af mindst fire blystøbegruber, som har afløst hinanden. Gruberne var halvkugleformet, lerforede fordybninger hvori blyet blev Blystøbegrube opbygget af et tykt lerlag, i toppen den orangebrændte lerskorpe. I bunden ses rester efter sidste blystøbning. Foto fra øst. smeltet direkte. På grund af de høje temperaturer ved smeltning af blyet var grubernes overflade stærkt rødbrændte. I bunden af gruberne var et lag af smeltet bly eller slagge bevaret. Varmepåvirkningen i gruberne har været så høj, at leret sprækkede, og blyet er løbet ned i disse. Umiddelbart øst for den største og bedst bevarede af ovnene blev fundet et anlæg, der tolkes som en 16

17 støbeform. Støbeformen har bestået af en rektangulær trækasse med en flad sandforet bund. Heri har man hældt det smeltede bly og derved støbt blypladerne, der skulle lægges på taget. Denne form for smeltegruber er meget almindelig i de danske kirker. 10 Efter blystøbningen og de øvrige arbejder i kirkens vestende har kirken fået nyt gulv. Det tidligere trægulv blev udskiftet med et teglgulv af røde munkesten. Herfra var bevaret små partier, og kun i koret og et enkelt sted i skibet kunne stenenes oprindelige forbandt iagttages; et såkaldt sildebens mønster. Under teglgulvet lå et afretningslag af sand, og dette var det mest udbredte og bedst bevarede gulvlag fra kirkens middelalderlige periode. Teglflisegulvet blev som sagt lagt efter renoveringen og fungerede helt frem til hvælvslagningen i første tredjedel af 1400-tallet. Hvælvslagning i første tredjedel af 1400-tallet Hedensted Kirke har på linje med landets øvrige kirker fra starten af været forsynet med et fladt loft. I løbet af 1300-tallet og langt ind i 1400-tallet blev mange kirker forsynet med munkestensbygget hvælv, som betød, at kirkerummet helt ændrede karakter. Først og fremmest blev kirkerummet højere, da hvælvene var placeret højere end det oprindelige loft. Langs med kirkens mure blev nu placeret hvælvpiller, som brød de glatte murflader, ligesom disse hvælvpiller medførte store ødelæggelser af kirkens kalkmalerier. Opbygning af selve pillen betød at kalkmalerier og murværk borthuggedes, for at den nye pille kunne få forbandt med væggen. Ofte blev fremstillet nye kalkmalerier, som tog hensyn til den nye opdeling af kirkens vægge. Desuden befandt en del af de gamle kalkmalerier sig nu over de nye hvælv i de såkaldte hvælvlommer. Disse lommer er ofte efterfølgende blevet opfyldt med alle former for byggefald fra kirkerenoveringer, og det har i mange tilfælde skadet de gamle kalkmalerier. I forbindelse med hvælvslagningen i Hedensted Kirke var blevet aflejret en del byggelag på kirkegulvet, og der var foretaget en del nedgravninger til det stillads, som har været benyttet til opbygning af hvælvene. Sporene fra disse aktiviteter fandtes over alt i den oprindelige kirke og var meget tydelige. De fleste af de registrerede stilladshuller, kan henføres til opførelsen af hvælvene, bl.a. blev der i samtlige stilladshuller fundet teglstumper. Der er i forbindelse med stilladshullerne fundet en del træpløkker, som måske har hjulpet med til at fastholde konstruktionen. 17

18 Til venstre ses fundament til hvælvpille, placeret under prædikestolen. Foto fra vest. Til højre de eneste bevarede teglfliser fra et 1400-tals gulv, nedsunket i en dyregang. Hvælvene er som nævnt alle blevet bygget af teglsten og hviler på et fundament af granitsten. Ved den arkæologiske undersøgelse blev disse fundamenter undersøgt nærmere, og blandt fundene var en del mønter, især hulpenninge. Samtlige mønter synes at være slået før ca. 1425, hvorfor opførelsen af hvælvene muligvis kan dateres til første tredjedel af 1400-tallet. Mønterne giver således en ældre datering af hvælvene, der traditionelt kædes sammen med biskop Jens Iversen Lange ( ), hvis våbenskjold tidligere prydede skibets østligste hvælv. Efter opførelsen af hvælvene er der igen blevet lagt et teglgulv. Det var det yngst bevarede gulvlag, udover det, der stammer fra det nyligt fjernede gulv fra Det underliggende afretningslag blev kun fundet enkelte steder, og selve gulvet gav sig kun til kende i form af tre fliser, på et sted hvor Hedensted Kirkes grundplan fra midten af 1400-tallet og frem til Den romanske kirke er tilføjet et gotisk tårn, våbenhus og der er indsat hvælv. I kirkens øst/vest-akse ses nogle af de mange tals grave. 18

19 Til venstre ses sydside af gravkammer i kor, antagelig bygget til præsten Anders Vejle og hustru. De to synlige kister er fra to yngre begravelser. Foto fra nordvest. Th.: Morten Gjødsens gravkammer i kirkens oprindelige tårn. Fjernvarmekanal fra 1939 har ødelagt kammeret. Foto fra nord. afretningslaget var faldet sammen på grund af en dyregang. Teglfliserne var her i modsætning til det tidligere gulv af munkesten kvadratiske, og noget hårdere brændt tals begravelser Fra 1400-tals teglgulvet var der et spring i jordlagene frem til anden halvdel af 1600-tallet. Fra den tid og ca. 150 år frem, blev der foretaget flere begravelser inden i kirken. Der er ikke bevaret gulvlag fra denne periode eller spor af andre konstruktioner. Fra de skriftlige kilder vides det, at kirken i tallet gennemgår en gennemgribende renovering med bl.a. opsætning af nye kirkebænke. Det kunne tænkes, at gulve fra og 1600-tallet var blevet fjernet ved ombygningen. De få grave inde i kirken stammede hovedsageligt fra 1700-tallet. Derudover var der fire børnegrave fra middelalderen inde i den oprindelige del af stenkirken talsgravene er generelt placeret tre steder inde i kirken, nemlig i tårnet, i skibets midtergang og i koret. I kirkens kor blev fundet to dobbeltgrave nedgravet næsten samme sted. Det ældste gravkammer var opbygget at granit- og teglsten sat i en lermørtel og kalket på indersiden. Det formodes at gravkammeret stammer fra tallet. Denne formodning bunder i kammerets udformning og opbygning, samt en skriftlig kilde, der fortæller, at Anders Vejle, som var præst ved kirken, og dennes hustru blev begravet i koret i henholdsvis 1676 og

20 En gennembrydning svarende til en kistes størrelse i kammerets sydvestlige hjørne tyder på, at en kiste er blevet skubbet ind i kammeret, og at de to individer derfor ikke er blevet begravet her på samme tid. Gravkammeret formodes oventil at have været forseglet med træplanker, der siden er blevet fjernet. Gravkammeret blev ikke tømt, da begravelserne ikke ville blive forstyrret af den kommende gulvvarme. Sikre beviser for hvem der er begravet og en præcis datering af gravene blev derfor ikke fundet. I 1400-tals tårnet fandtes også et gravkammer. Dette var ligeledes sat i granit- og teglsten med lermørtel og kalket på indersiden. Gravkammeret har tilhørt den tidligere præst ved kirken, Morten Gjødsen, søn af Anders Vejle. Et epitafium ophængt i kirken fortæller om hans gerninger, og at han blev begravet her i Gravkammeret var blevet ødelagt ved udgravning til fjernvarmekanaler i 1939, og der blev i selve kammeret ikke fundet mange spor af kisten eller skelettet. Ved det store anlægsarbejde i 1939 blev kirkens oprindelige vestmur og kirketårnet fra 1400-tallet nedrevet, og de voldsomme gennemgravninger i gulvlagene fjernede store dele af kirkens historie, som derfor desværre er gået tabt. Genstande fra stenkirken Ved udgravningen af stenkirkens gulvlag blev der fundet mange genstande, som relaterer til kirkens brug og de mennesker, der har brugt den gennem de mange hundrede år, den har fungeret. Nogle lag var særlig fundrige med hensyn til genstande. Et af dem var det smudslag, der var blevet dannet under stenkirkens første gulv. Det første gulv var, som ovenfor beskrevet, et stort plankegulv af egetræ, som har hvilet på nogle strøer. Igennem revnerne mellem plankerne er der, i de første knap 150 år af kirkens levetid, faldet rigtig mange små og fine genstande. I det følgende vil et lille udvalg blive beskrevet. Den mest spektakulære genstand fra dette lag var en mønt slået af Valdemar I (den Store). Der var tale om en sølvbrakteat, hvilket vil sige, at den kun er slået fra én side med et organisk motiv. Mønten er, af Nationalmuseets Mønt- og Medaljesamling, blevet tilskrevet den nørrejyske gruppe og dateret til år Der blev i alt fundet tre af disse brakteater i Hedensted Kirke. Udover brakteaterne blev der også fundet tre andre mønter fra Valdemar den I. Det er blandt andet disse fund, der var med til at datere stenkirken til at være bygget omkring år

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Snejbjerg Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, maj og juli 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Snejbjerg Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, maj og juli 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Snejbjerg Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, 27.-28. maj og 1.-2. juli 2010. J. 635/2010 Stednr. 18.03.14 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Udarbejdet november 2011 af museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer. Fig. 0: Kåverbjerget.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Højby Kirkes nordkapel 2012-13

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Højby Kirkes nordkapel 2012-13 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Højby Kirkes nordkapel 2012-13 Højby sogn, Åsum hrd., Odense amt. Stednr. 08.08.04 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2014 J.nr. 977/2012 Indhold:

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD :

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Resumé Hovedtekst Anlægsbeskrivelse Oldsagsliste Fotoliste Negativliste Fotos Fundliste Tegningsliste 2 sider 2 sider

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Hørby sogn, Tuse hrd., Holbæk amt., Stednr. 03.07.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro maj 2011 J.nr. 760/2011 Indhold: 1.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014. J. 896/2013 Stednr. 01.05.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. HEM 3732, Nøvlingholm II HEM 3732, Nøvlingholm II, Nøvling Sogn, Ringkøbing Amt. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. Journalnummer:

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008.

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Udarbejdet af Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum 2008 Bygherrerapport RESUME:

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr. Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97 Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Malling sogn, Ning hrd.,århus amt. Stednr. 15.04.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2012 J.nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

Et Nålemagerværksted fra Aalborg

Et Nålemagerværksted fra Aalborg Et Nålemagerværksted fra Aalborg Af Stud.mag Lars Sass Jensen Baggrund I forbindelse med at der i vinteren 2007/2008 blev etableret lange parceller, i middelalderbyen Sundkøbing, var det oplagt at udnytte

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Systematisk udgravning HBV1447 Bæklund II Andst sogn, Anst herred, Region Syddanmark KUAS nr. 2011-7.24.02/HBV-0012 Stednr. 190101-127 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2,

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

KROPPEDAL. Bygherrerapport nr. 27, Afdeling for Arkæologi. Bygherrerapport vedr. den arkæologiske udgravning af Hvissinge Øst 2, TAK 1384

KROPPEDAL. Bygherrerapport nr. 27, Afdeling for Arkæologi. Bygherrerapport vedr. den arkæologiske udgravning af Hvissinge Øst 2, TAK 1384 KROPPEDAL Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport vedr. den arkæologiske udgravning af Hvissinge Øst 2, TAK 1384 Bygherrerapport nr. 27, 2007 André Matthissen, November

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Journalnummer: SIM 34/2010 Sted: Måruplund SB Stednummer: 130301-156 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0012 Matr. nr.:15g og 15k Ejerlav: Balle by, Balle Sogn:

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009 VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for

Læs mere

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 44 Bygherre: Jan Nielsen ISBN 978-87-87272-97-1 2 Indledning I området syd

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere