Lokal Historie fra Sydøstjylland 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal Historie fra Sydøstjylland 2009"

Transkript

1 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2009

2 Lokalhistorie fra Sydøstjylland 2009 udgivet 28. oktober Historisk Samfund for Sydøstjylland og bidragyderne. Tryk: PrinfoVejle, Jelling. ISBN: Redaktion: Leif Baun, Skovgade 10, 7300 Jelling, tlf Lars Ebbeshøj, Birkebæk 6, st., 7330 Brande, tlf John Juhler Hansen, Sofievej 10, 7100 Vejle, tlf Peter Bjørn Larsen, Søndre Dybbølvej 35, 7000 Fredericia, tlf Erik Voss, Clemensgade 31, 6000 Kolding, tlf Omslagets billeder: Forsiden: Farvelagt tegning af Lillebæltsbroen, tegnet i 1934 af Sven Henriksen, ( ) på bestilling af DSB, og motivet er anvendt som postkort. Bagsiden: I 1919 var bolignøden i Horsens så voldsom, at byrådet besluttede at opføre 99 husvildebarakker på byens tidligere markedsplads. Fotoet viser de indledende faser af byggeriet, og da de kom til at ligge nær Nørretorv, fik de navnet Nørretorvs Barakker. De var tegnet af Horsens førende arkitekt, kongelig bygningsinspektør Viggo Norn, som dog hverken arkitekten selv eller senere forfatteren til det store værk om hans byggerier, fandt anledning til at kreditere ham for.

3 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2009 (fortsættelse af Vejle Amts Årbog) Årbogen bringer historiske artikler fra samfundets dækningsområde, som er Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle kommuner samt den tidligere Nørre Snede Kommune. FORLAGET JELLING

4 Sponsormedlemmer: Interesserede firmaer og enkeltpersoner kan tegne et sponsormedlemskab af Historisk Samfund for Sydøstjylland. Se foreningens hjemmeside 4

5 Indhold 6 Hedensteds 1000-årige trækirke - af Nanna Holm Bendtsen og Hans Mikkelsen 24 ErindringsKunstTrylleri - af Winnie Odder 45 Aviserne og Vejle Amt - af Vagn Nygaard 66 Lad os ikke lade haant om Sejren... - af Anna Wowk Vestergaard 82 Turbinesø, elværk og dæmningskatastrofen i Egtved - af Lars Peter Lund 93 Fast forbindelse over Lillebælt i 75 år - af John Juhler Hansen 124 Fjenden har overskredet grænsen... - af Bertel Bertelsen 133 Skib mellem Jellinghøje - af Leif Baun 142 Fortidsminderne og deres beskyttelse - af Steen Frydenlund Jensen 149 Lokalhistoriske glæder: - af Jan Østergaard 154 Årets museum: Genforenings- og grænsemuseet - af Kaj G. Nielsen 160 Nyt fra historien i Sydøstjylland - kontaktoplysninger og beretninger 186 Historisk Samfund for Sydøstjylland - beretning, meddelelser, regnskab og bestyrelse 5

6 Hedensteds 1000-årige trækirke Gulvvarme i en middelalderkirke er en alvorlig sag, fordi installationen fjerner alle fortidsspor. således gik det også i hedensted kirke, hvor nationalmuseets meget omfattende arkæologiske undersøgelse i bl.a. afslørede spor efter en ældre trækirke. Af Nanna Holm Bendtsen og Hans Mikkelsen 14 Ved første øjekast ligner Hedensted Kirke en typisk dansk sognekirke. På linje med mange kirker bestod kirken i Hedensted oprindelig af et skib, kor og apsis, og hertil er senere i 1400-tallet tilføjet et tårn og et våbenhus. Lidt usædvanlig har kirken så sent som i 1939 fået nyt tårn, og i 2001 byggede man et dåbsværelse på kirkens nordside. 1 Begynder man at undersøge de danske sognekirker nærmere vil man opdage, at ikke to kirker er ens. Dette udsagn bekræftede Hedensted Kirke til fulde, da Nationalmuseet i 2007 fik lejlighed til at foretage en stor arkæologisk undersøgelse inde i kirken. 2 Som udgravningen skred frem stod det klart, at stenkirken indeholdt flere overraskende detaljer, og det mest opsigtsvækkende var fundet af en trækirke. Det er forholdsvis sjældent, at man får mulighed for at udgrave en trækirke i Danmark. Derfor vil resultaterne fra trækirken blive mere detaljeret omtalt, end det efterfølgende afsnit om den stående stenkirke i Hedensted. Grundplan af Hedensted Kirke, som den så ud efter ombygningen i 1939, hvor arkitekt Viggo Norn rev det gamle tårn ned og forlængede kirken mod vest. Siden er der i nord blevet tilføjet et dåbsværelse. 6

7 Grundplan af stenkirken, som den så ud, da den blev bygget omkring år Med rødt vises de 13 stolpehuller, der med sikkerhed kan tilskrives trækirken. De to blå markeringer er brønde, og det grønne er skelgrøften. Da hele gulvarealet i Hedensted Kirke skulle udgraves, var der på forhånd store forhåbninger om at påvise en forgænger af træ. Straks påviste udgravningen flere stolpehuller i kirken. Nærmere undersøgelse af genstande samt stratigrafiske iagttagelser viste dog, at hovedparten af de påviste stolpehuller stammede fra stenkirkens brugsperiode, og ikke fra en forgænger. Trækirken Ved udgravningen blev fundet i alt 13 stolpehuller, der med sikkerhed kunne tilskrives den tidligere trækirke i Hedensted. Det viste sig at være en treskibet bygning med indvendige tagbærende stolper, og ikke som man normalt forestiller sig en trækirke med kor og skib på samme måde som de nuværende stenkirker. Ni af de 13 registrerede stolpehuller indgik som en del af den tagbærende konstruktion af indvendige stolper i den treskibede bygning. Stolpehullerne er noget ujævnt fordelt og står ikke parvis. Kirkebygningens konstruktion må således være en højremskonstruktion. De fire resterende stolper var en del mindre end de øvrige og har stået i kirkens østende to og to ad gangen. De mindre stolper var således blevet udskiftet på et tidspunkt i trækirkens funktionstid. Det er usikkert, hvilken funktion de små stolper har haft. Måske har de haft en funktion i forbindelse med alteret som stolper til triumfbuen, ligesom det var tilfældet i Jelling. 3 I koret, hvor sporene fra trækirken var bedst bevaret, blev der under stenkirkens ældste lag, et granitskærvelag, fundet et lergulv. Lergulvet, der var ca. 5 cm tykt, var bevaret hen over stolpenedgravningerne, mens det lå op til de tagbærende stolper. Stolpesporet var således tydeligt i lergulvet. Lergulvet stoppede dog ikke ved yderkanten af stolperækken, som det ville have gjort, hvis kirkevæggen var placeret her. Det fortsatte i stedet en halv meter ud på den anden side af de tagbærende stolper. Her blev gulvet skåret af nedgravningen til stenkirkens fundament. Trækirkens væg skal således findes 7

8 Trækirkens østligste del set fra vest. På billedet er stolpehullerne markeret med en hvid skive. Det gule lerlag er trækirkens gulv. mindst en halv meter på ydersiden af de tagbærende stolper. Lergulvet var, som ovenfor beskrevet, skåret af stenkirkens fundament ud mod henholdsvis nord- og sydmuren i koret, men heller ikke i apsis var det muligt at se gulvets fulde udstrækning, da der her var et meget svært fundament eller en strækmur. Mellem de tagbærende stolper var store dele af gulvet blevet forstyrret i forbindelse med to dobbelte begravelser fra og 1700-tallet. Nord for den nordlige stolperække fandtes en støbt varmekanal fra Ved de østligste af de tagbærende stolper ved korets sydside sås tydelige spor af reparationer af gulvet. Gulvet har således fungeret i en længere periode, og det ser ud til, at der er blevet påført nye lag af ler. På store dele af gulvet var der dannet et smudslag af fasttrampet snavs. Det har indtil nu ikke været muligt at få nok organisk materiale ud af dette lag til en C14 datering. 4 Den østligste del af lergulvet indenfor de tagbærende stolper var meget fortykket. Her var gulvet ca. 20 cm tykt. Desuden var der her intet smudslag eller nogen slidflade. Kunne dette være området for et alter? Der blev ikke fundet nogen genstande i lergulvet eller for den sags skyld i stolpefyldet. I stenkirkens kor var i alt ti stolpehuller fra trækirken bevaret. I skibet kunne kun tre stolper med sikkerhed tilskrives trækirken. Dog er det muligt, at der er flere af de påviste stolpehuller, der stammer herfra. Ud fra de arkæologiske undersøgelser er der flere stolpehuller, der passer ind i systemet til trækirken, men stratigrafisk var det ikke muligt at erkende tilhørsforholdet. I skibet var der ikke noget gulv bevaret fra trækirken, og af- 8

9 gravninger havde allerede i slutningen af 1200-tallet fjernet mange spor af de ældste lag fra stenkirkens tid. Stratigrafien blev således noget usikker, da det nu ikke var muligt at se nedgravningsniveauet for de enkelte stolpehuller, og dermed kunne skelne stilladshuller til stenkirken fra stolpehuller til trækirken eller andre konstruktioner. Heller ikke i skibet var der spor af trækirkens væg. Væggen må da sandsynligvis have stået på en fodrem, for i skibet var der gode iagttagelsesforhold, og en eventuel stolpegravet væg ville have været tydelig inde i skibet. I alle 13 stolpehuller, var der tydelige stolpespor, og flere af dem i koret blev fundet som hulrum ned gennem stolpehulsnedgravningen. Da trækirken blev nedlagt, må de tagbærende stolper således være blevet skåret af ved jordoverfladen, og den jordgravede del af stolpen er herefter efterhånden rådnet væk. Det overliggende skærvelag fra stenkirkens opførelse indeholdt flere meget store stykker sten. Disse lå nogle steder hen over stolpesporet og har på denne måde beskyttet stolpesporet, så der ikke kom andet fyld heri, og derfor står de hule i dag. Stolpenedgravningerne var bevaret i 40 til 50 cm dybde og med samme bredde. Selve stolpesporet havde en diameter på cm, og de tagbærende stolper har haft flad bund. Trækirken i Hedensted har haft en minimumslængde på 15 m og en minimumsbredde på 7 m. Denne størrelse stemmer meget godt overens med de øvrige påviste treskibede trækirker fra 1000-tallet, blandt andet trækirken der blev fundet i 1984 i Tirup nær Bygholm vest for Horsens. 5 Alt efter hvor væggen har været placeret, kan kirken have været noget større. Kirken har således minimum været 105 kvadratmeter stor måske en dåbskirke men ikke som de påviste store trækirker i Lund. Der har ikke været noget kor på trækirken, men kirken har haft form som et treskibet langhus med højremskonstruktion. Trækirken er gennem C14 dateringer dateret til anden halvdel af 1000-tallet. Bedømt ud fra stenkirkens ældste lag er trækirken blevet afløst af den nuværende stenkirke i midten af 1100-tallet. Trækirkens konstruktion gav nogle hovedbrud ved undersøgelsen. Var der virkelig tale om en trækirke, eller var det en vikingehal, vi havde påvist. Ved nærmere gennemgang af tidligere udgravede trækirker har det vist sig at hovedparten af disse, ligesom trækirken i Hedensted, har været bygninger uden kor og formentlig treskibet i deres opbygning. Her tænkes på trækirken blandt andet i Tirup, Sebbersund, Værløse, Snoldelev, Kongemarken ved Roskilde og Brørup. I flere tilfælde har det været ønsket at finde koret til bygningen, og de manglende spor er ofte blevet bortforklaret. Den nye gen- 9

10 nemgang viser, at trækirkerne i 1000-tallets Danmark med få undtagelser alle har været uden kor og med stor sandsynlighed også treskibet. 6 Brønde og skelgrøft I forbindelse med udgravningen af den tidligere trækirke i Hedensted blev der fundet flere anlæg, der blev tolket som sammenhørende med denne. Her var der tale om to store brønde samt en skelgrøft. Efterfølgende er alle elementerne blevet dateret via C14 datering og er dermed også af naturvidenskabelig vej blevet dokumenteret til samme tidsperiode. Mere herom senere i afsnittet. De to brønde, der blev fundet ved udgravningen, havde også i forhold til den nuværende kirkes udstrækning en meget interessant placering. Brøndene var nærmest identiske og var placeret under og indenfor henholdsvis den nuværende kirkes nord- og syddør. De to brønde har målt to meter i længde, bredde og dybde og har været placeret udendørs ca. fire meter vest for trækirken. Oprindelig har de haft træsatte sider af tilpassede træplanker. Ved udgravningen af brøndene sås de formuldede plankespor tydeligt i hele brøndenes dybde. I bunden af den nordre brønd sås der tydelige spor af, at den havde været brugt over en længere periode med flere cm tykke aflejringslag i bunden. Sydbrønden havde til gengæld kun et tyndt aflejringslag i bunden og har derfor måske kun været i brug i kort tid. I begge brønde kunne det konstateres, at de var blevet sløjfet og opfyldt i én omgang. Øverst var de to brønde blevet fyldt med sten. Denne tilfyldning blev, på baggrund af fund af keramik, dateret til sidste halvdel af 1000-tallet. Brøndene er allerede blevet nedlagt i trækirkens funktionstid. Udover træresterne fra brøndenes sider blev der ikke fundet nogen rester af konstruktioner i forbindelse med de to brønde. Baggrunden for tolkningen af brøndenes korte funktionsperiode er flere ting. For det første var det slamlag, der var dannet i bunden af brønden meget lille, og der blev ikke fundet mange rester af organisk materiale, som ellers ville have lagret sig i bunden af brønden over en længere periode. Desuden blev der taget jordprøver fra alle lag i begge brønde, og foreløbige dateringer daterer brøndenes funktionsperiode til anden halvdel af 1000-tallet. 7 Dateringen er foretaget på baggrund af fragmenter af noget uforkullet birketræ, der har lagret sig i brønden i brugsperioden. Dateringerne viser så- 10

11 ledes en samtidighed mellem trækirkens stolpehuller og begge brønde. Hvilken funktion brøndene har haft er meget usikker. Givet er det, at de to brønde har fungeret tilnærmelsesvis samtidig, at de har samme dimensioner, og at de er placeret symmetrisk både i forhold til den tidligere trækirke, men også i forhold til den nuværende stenkirke. Det er ikke første gang, der bliver fundet brønde i forbindelse med fund af trækirker; det ses både ved S:t Drotten og S:t Maria Minor, begge i Lund. Begge steder blev brøndene tolket som dåbsbrønde, men om det var denne funktion, de to brønde har haft i Hedensted, må stå hen i det uvisse. Der blev ikke fundet nogen sikre vidnesbyrd herom. Dog kunne en sådan funktion forklare brøndenes korte funktionsperiode. Efterhånden som alle voksne var blevet døbt, var det herefter kun nødvendigt med en almindelig døbefont. Men brøndene kan også tænkes bare at have været brønde, som har været brugt til at hente vand i til almindelige gøremål og til sikring af kirken mod brand. Fremtidens kirkeundersøgelser må være opmærksomme på fænomenet og kan forhåbentlig give os et svar herpå. Vest for brøndene fandtes resterne af en skelgrøft. Grøften havde en bredde og en dybde på ca. 50 cm. Skelgrøften har ikke stået som en åben grøft, men som en grøft der er blevet gravet for derefter at blive fyldt op af et andet materiale. På jordoverfladen har der formentlig stået et mindre hegn, der har markeret skellet. En skelgrøft eller kirkegårdsafgrænsning, der var konstrueret på denne måde, er efterhånden blevet fundet ved mange kirkegårdsudgravninger blandt andet i Tirup, Sebbersund og på Kongemarken ved Roskilde. Der kunne tydeligt ses flere nedgravninger i grøften samt mange forskellige opfyldninger. De ældste lag i skelgrøften bestod af sammenbrændte græstørv samt rester af formuldede planker. Denne ældste del af grøften er, ved hjælp af C14 datering, blevet dateret til jernalderen 400-tallet e. Kr. Den yngste påfyldning af grøften, og den del af grøften som har fungeret i den periode, hvor trækirken har stået på stedet, bestod af lyst, gult sand. I sandet var der ikke mange rester af organisk materiale, men ud fra otte ukrudtsfrø er dette lag, igen ved hjælp af C14 datering, dateret til år De to brønde var placeret helt op af skelgrøften, og i forbindelse med nedlæggelsen af brøndene er dele af grøften også blevet fjernet. Om grøften har været på alle sider af kirken vides ikke. At trækirken var placeret så tæt på skelgrøften, som tilfældet var i Hedensted, afviger noget fra de øvrige fund af skelgrøfter. 11

12 Ofte findes kirken i centrum af afgrænsningen, men som det også kunne konstateres i Tirup, er dette ikke altid tilfældet. Kan det tænkes, at placeringen skyldes topografiske forhold og gamle administrative inddelinger? Skelgrøften var en gammel markering, men præcis hvad grøften har markeret, kan der kun gisnes om ud fra det lille stykke, der blev påvist ved undersøgelsen. Det må dog formodes, at skellet markerede en toftegrænse; en adskillelse mellem et område med dyrehold og bygninger eller lignende, da trækirkens udstrækning accepterer denne grænse. I forbindelse med nedlæggelsen af trækirken og opførelsen af stenkirken sløjfes skellet, og stenkirken blev bygget hen over dette. Stenkirke Som nævnt i indledningen ligner Hedensteds nuværende kirke størstedelen af de øvrige danske sognekirker. I Hedensted opførte man efter tiden med trækirken en stenkirke i midten af 1100-tallet bestående af et skib, kor og apsis. Hertil tilføjedes i 1400-tallet både et nyt tårn og våbenhus. På grund af pladsmangel blev kirken udvidet i 1939, hvor man nedrev tårnet, forlængede kirken mod vest og opførte et nyt tårn. Endelig fik menighedsrådet lov til i 2001 at opføre et dåbsværelse på kirkens nordside. 8 De to seneste indgreb i kirken tårnbyggeri i 1939 og nyop førelse i 2001 på kirkens nordmur er usædvanlige i dansk kirkebyggeri. Lige så er etablering af gulvvarme i en sognekirke fra middelalderen se note 2. Stenkirken opføres i midten af 1100-tallet I midten af 1100-tallet var mange stenkirker under opførelse i Danmark. Trækirkens tid var ved at rinde ud, og større kirker var påkrævet. Hedensted Kirke er en kvaderstenskirke opført af tilhugne granitkvadre, og flere mønter fra de ældste lag daterer kirkens opførelse til o se afsnit om genstande. Den romanske kirke. Med blå vises de vægbænke, der blev fundet ved udgravningen. Det gule er kirkens oprindelige trin mellem skib, kor og apsis. Rød og grøn markerer de fire blystøbegruber og støbeformen. 12

13 Kirken ligger i Hatting Herred og her er samtlige kirker bortset fra Hedensted opført i frådsten, også kaldet kildekalk. Dog ved vi, at gavlene i den oprindelige kirke i Hedensted var opført af frådsten. Dette materiale var i den tidlige middelalder et udbredt byggemateriale i området mellem Horsens og Vejle, hvor størstedelen af kirkerne er bygget af frådsten. Alle kirker er opført med skib og kor, men modsat størstedelen af herredets øvrige kirker har Hedensted Kirke også en apsis. I det følgende vil de mest iøjnefaldende og spændende iagttagelser under udgravningen af stenkirken i Hedensted blive præsenteret. De ældste spor af stenkirken var kirkens fundament, som kunne iagttages flere steder i kirken. Af sikkerhedsårsager kunne fundamenterne ikke undersøges nærmere. Der ses forskellige opbygningsmetoder af fundamentet i henholdsvis kor og skib, og nærmere undersøgelser viser, at koret er ældst. Bemærkelsesværdigt for Hedensted Kirke er det store og meget svære fundament, der blev fundet i apsis. 9 Fundamentet er opbygget af flere lag sten med lerlag imellem, ligesom korets øvrige fundamenter. Fundamentet fylder hele apsiden og følger således ikke apsismuren. Hvorfor fundamentet her har været bygget så svært uden at have nogen egentlig bærefunktion vides ikke. Måske har det oprinde- Skærvelag i kor. Herunder ses et tyndt lerlag fra trækirken. Stenene er fra gravkammer til præsten Anders Vejle og hustru. Foto fra syd. 13

14 ligt været meningen, at kirken skulle opføres med en ret korafslutning mod øst, uden en apsis. Måske havde man allerede udlagt fundamentet til den rette korafslutning, da man besluttede sig for at opføre en apsis, hvorfor man valgte ét stort sammenhængende fundament under apsis. Som nævnt er kirken opført af granitkvadre, og enkelte frådstenskvadre. Det store arbejde med at tilhugge den enkelte kvader er foregået i eller tæt ved kirken, da der blev fundet et skærvelag nederst i stenkirkens lag. Tydeligst er skærvelaget i kirkens kor, hvor det flere steder er over 25 cm tykt. Laget består nederst af frådstensstykker og herover granitstykker, der er blevet hugget af kvaderne under deres forarbejdning til byggesten. Skærvelaget er også fundet flere steder i skibets østlige del, men her er det kun op til 4 cm tykt og består ikke som i koret udelukkende at skærver og stenmel, men også af sand. Niveauforskellen mellem skib og kor er næppe tilfældig, da koret på denne måde fysisk blev hævet i forhold til skibet. Forskellen kunne samtidig vise, at koret med alteret var kirkens ophøjede sted, hvor kun præsten havde adgang. Forskellen mellem skib og kor kunne også ses i triumfvæggens søndre mur, hvor aftrykket af et trin kunne anes. Endnu et trin fra kirkens opførelse Trin mellem kor og apsis fra kirkens opførelse. Tæt ved trinnet teglgulv fra 1300-tallet. I forgrunden en række af teglsten over 1600-tals gravkammeret i koret. Foto fra sydvest. 14

15 registreredes, nemlig mellem kor og apsis. Dette trin var stort set intakt og lå gemt under det gulv, der blev lagt ved en stor ombygning i forbindelse med tårnbyggeriet i Trinnet var lavet af tilhugget granit og placeret direkte ned i skærvelaget. I flere kirker er tidligere dokumenteret, at kirken fra starten af har haft bænke langs ydervæggene i skibet. Det synes også at være tilfældet i Hedensted, hvor der blev fundet rester af stenbænke umiddelbart nedenfor, hvor prædikestolen nu er placeret ved sydmuren, og ved kirkens vestmur. Endelig skal omtales en spændende opdagelse fra kirkens tidlige periode. Oftest er træ og andre organiske materialer helt formuldet, når de fremgraves i arkæologiske udgravninger, hvorfor det er vanskeligt at give en sikker tolkning af funktionen. I Hedensted lykkedes det at finde kirkens ældste gulvlag, som var lavet af træ. Selve plankerne har ligget på tværs af kirken, og de har hvilet på strøer, der har ligget i kirkens længderetning. Under plankegulvet var dannet et smudslag af sand og skidt, som var faldet ned mellem træplankerne, heriblandt også en del mindre genstande, såsom mønter og forskelligt dragttilbehør. Smudslaget er det mest fundrige gulvlag i kirken. Smudslaget blev fundet stort set i hele skibet, men senere nedgravninger havde fjernet en del af laget. Trin af tilhugne granitkvadre mellem kor og apsis. Her er de mere fritlagte end på billedet side 14. Foto fra vest. 15

16 Trægulvet formodes at være kirkens ældste gulv, og mønterne i smudslaget taler for, at trægulvet ophørte med at fungere i slutningen af 1200-tallet tal, blystøbegruber og teglgulv I slutningen af 1200-tallet eller i begyndelsen af 1300-tallet gennemgik kirken en større renovering. Håndværkernes aktiviteter ses især i vestenden af den oprindelige kirke. Hedensted Kirke er tækket med et blytag, og det har sandsynligvis været tilfældet i hele stenkirkens levetid. Sådan et blytag holder ikke evigt, og o var flere af kirkens blytagplader blevet udskiftet, og vinduerne havde fået nye blysprosser. For at kunne udføre dette arbejde har det været nødvendigt at støbe nye tagplader samt have rigelige mængder af flydende bly til rådighed. Blytækkeren har opført sine blystøbegruber inde i kirken mellem nord- og syddøren, hvor han kunne udnytte den træk, der naturligt blev skabt mellem de to åbne døre. Der blev fundet rester af mindst fire blystøbegruber, som har afløst hinanden. Gruberne var halvkugleformet, lerforede fordybninger hvori blyet blev Blystøbegrube opbygget af et tykt lerlag, i toppen den orangebrændte lerskorpe. I bunden ses rester efter sidste blystøbning. Foto fra øst. smeltet direkte. På grund af de høje temperaturer ved smeltning af blyet var grubernes overflade stærkt rødbrændte. I bunden af gruberne var et lag af smeltet bly eller slagge bevaret. Varmepåvirkningen i gruberne har været så høj, at leret sprækkede, og blyet er løbet ned i disse. Umiddelbart øst for den største og bedst bevarede af ovnene blev fundet et anlæg, der tolkes som en 16

17 støbeform. Støbeformen har bestået af en rektangulær trækasse med en flad sandforet bund. Heri har man hældt det smeltede bly og derved støbt blypladerne, der skulle lægges på taget. Denne form for smeltegruber er meget almindelig i de danske kirker. 10 Efter blystøbningen og de øvrige arbejder i kirkens vestende har kirken fået nyt gulv. Det tidligere trægulv blev udskiftet med et teglgulv af røde munkesten. Herfra var bevaret små partier, og kun i koret og et enkelt sted i skibet kunne stenenes oprindelige forbandt iagttages; et såkaldt sildebens mønster. Under teglgulvet lå et afretningslag af sand, og dette var det mest udbredte og bedst bevarede gulvlag fra kirkens middelalderlige periode. Teglflisegulvet blev som sagt lagt efter renoveringen og fungerede helt frem til hvælvslagningen i første tredjedel af 1400-tallet. Hvælvslagning i første tredjedel af 1400-tallet Hedensted Kirke har på linje med landets øvrige kirker fra starten af været forsynet med et fladt loft. I løbet af 1300-tallet og langt ind i 1400-tallet blev mange kirker forsynet med munkestensbygget hvælv, som betød, at kirkerummet helt ændrede karakter. Først og fremmest blev kirkerummet højere, da hvælvene var placeret højere end det oprindelige loft. Langs med kirkens mure blev nu placeret hvælvpiller, som brød de glatte murflader, ligesom disse hvælvpiller medførte store ødelæggelser af kirkens kalkmalerier. Opbygning af selve pillen betød at kalkmalerier og murværk borthuggedes, for at den nye pille kunne få forbandt med væggen. Ofte blev fremstillet nye kalkmalerier, som tog hensyn til den nye opdeling af kirkens vægge. Desuden befandt en del af de gamle kalkmalerier sig nu over de nye hvælv i de såkaldte hvælvlommer. Disse lommer er ofte efterfølgende blevet opfyldt med alle former for byggefald fra kirkerenoveringer, og det har i mange tilfælde skadet de gamle kalkmalerier. I forbindelse med hvælvslagningen i Hedensted Kirke var blevet aflejret en del byggelag på kirkegulvet, og der var foretaget en del nedgravninger til det stillads, som har været benyttet til opbygning af hvælvene. Sporene fra disse aktiviteter fandtes over alt i den oprindelige kirke og var meget tydelige. De fleste af de registrerede stilladshuller, kan henføres til opførelsen af hvælvene, bl.a. blev der i samtlige stilladshuller fundet teglstumper. Der er i forbindelse med stilladshullerne fundet en del træpløkker, som måske har hjulpet med til at fastholde konstruktionen. 17

18 Til venstre ses fundament til hvælvpille, placeret under prædikestolen. Foto fra vest. Til højre de eneste bevarede teglfliser fra et 1400-tals gulv, nedsunket i en dyregang. Hvælvene er som nævnt alle blevet bygget af teglsten og hviler på et fundament af granitsten. Ved den arkæologiske undersøgelse blev disse fundamenter undersøgt nærmere, og blandt fundene var en del mønter, især hulpenninge. Samtlige mønter synes at være slået før ca. 1425, hvorfor opførelsen af hvælvene muligvis kan dateres til første tredjedel af 1400-tallet. Mønterne giver således en ældre datering af hvælvene, der traditionelt kædes sammen med biskop Jens Iversen Lange ( ), hvis våbenskjold tidligere prydede skibets østligste hvælv. Efter opførelsen af hvælvene er der igen blevet lagt et teglgulv. Det var det yngst bevarede gulvlag, udover det, der stammer fra det nyligt fjernede gulv fra Det underliggende afretningslag blev kun fundet enkelte steder, og selve gulvet gav sig kun til kende i form af tre fliser, på et sted hvor Hedensted Kirkes grundplan fra midten af 1400-tallet og frem til Den romanske kirke er tilføjet et gotisk tårn, våbenhus og der er indsat hvælv. I kirkens øst/vest-akse ses nogle af de mange tals grave. 18

19 Til venstre ses sydside af gravkammer i kor, antagelig bygget til præsten Anders Vejle og hustru. De to synlige kister er fra to yngre begravelser. Foto fra nordvest. Th.: Morten Gjødsens gravkammer i kirkens oprindelige tårn. Fjernvarmekanal fra 1939 har ødelagt kammeret. Foto fra nord. afretningslaget var faldet sammen på grund af en dyregang. Teglfliserne var her i modsætning til det tidligere gulv af munkesten kvadratiske, og noget hårdere brændt tals begravelser Fra 1400-tals teglgulvet var der et spring i jordlagene frem til anden halvdel af 1600-tallet. Fra den tid og ca. 150 år frem, blev der foretaget flere begravelser inden i kirken. Der er ikke bevaret gulvlag fra denne periode eller spor af andre konstruktioner. Fra de skriftlige kilder vides det, at kirken i tallet gennemgår en gennemgribende renovering med bl.a. opsætning af nye kirkebænke. Det kunne tænkes, at gulve fra og 1600-tallet var blevet fjernet ved ombygningen. De få grave inde i kirken stammede hovedsageligt fra 1700-tallet. Derudover var der fire børnegrave fra middelalderen inde i den oprindelige del af stenkirken talsgravene er generelt placeret tre steder inde i kirken, nemlig i tårnet, i skibets midtergang og i koret. I kirkens kor blev fundet to dobbeltgrave nedgravet næsten samme sted. Det ældste gravkammer var opbygget at granit- og teglsten sat i en lermørtel og kalket på indersiden. Det formodes at gravkammeret stammer fra tallet. Denne formodning bunder i kammerets udformning og opbygning, samt en skriftlig kilde, der fortæller, at Anders Vejle, som var præst ved kirken, og dennes hustru blev begravet i koret i henholdsvis 1676 og

20 En gennembrydning svarende til en kistes størrelse i kammerets sydvestlige hjørne tyder på, at en kiste er blevet skubbet ind i kammeret, og at de to individer derfor ikke er blevet begravet her på samme tid. Gravkammeret formodes oventil at have været forseglet med træplanker, der siden er blevet fjernet. Gravkammeret blev ikke tømt, da begravelserne ikke ville blive forstyrret af den kommende gulvvarme. Sikre beviser for hvem der er begravet og en præcis datering af gravene blev derfor ikke fundet. I 1400-tals tårnet fandtes også et gravkammer. Dette var ligeledes sat i granit- og teglsten med lermørtel og kalket på indersiden. Gravkammeret har tilhørt den tidligere præst ved kirken, Morten Gjødsen, søn af Anders Vejle. Et epitafium ophængt i kirken fortæller om hans gerninger, og at han blev begravet her i Gravkammeret var blevet ødelagt ved udgravning til fjernvarmekanaler i 1939, og der blev i selve kammeret ikke fundet mange spor af kisten eller skelettet. Ved det store anlægsarbejde i 1939 blev kirkens oprindelige vestmur og kirketårnet fra 1400-tallet nedrevet, og de voldsomme gennemgravninger i gulvlagene fjernede store dele af kirkens historie, som derfor desværre er gået tabt. Genstande fra stenkirken Ved udgravningen af stenkirkens gulvlag blev der fundet mange genstande, som relaterer til kirkens brug og de mennesker, der har brugt den gennem de mange hundrede år, den har fungeret. Nogle lag var særlig fundrige med hensyn til genstande. Et af dem var det smudslag, der var blevet dannet under stenkirkens første gulv. Det første gulv var, som ovenfor beskrevet, et stort plankegulv af egetræ, som har hvilet på nogle strøer. Igennem revnerne mellem plankerne er der, i de første knap 150 år af kirkens levetid, faldet rigtig mange små og fine genstande. I det følgende vil et lille udvalg blive beskrevet. Den mest spektakulære genstand fra dette lag var en mønt slået af Valdemar I (den Store). Der var tale om en sølvbrakteat, hvilket vil sige, at den kun er slået fra én side med et organisk motiv. Mønten er, af Nationalmuseets Mønt- og Medaljesamling, blevet tilskrevet den nørrejyske gruppe og dateret til år Der blev i alt fundet tre af disse brakteater i Hedensted Kirke. Udover brakteaterne blev der også fundet tre andre mønter fra Valdemar den I. Det er blandt andet disse fund, der var med til at datere stenkirken til at være bygget omkring år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

XXX. EFTER: Det store rum er opdelt i

XXX. EFTER: Det store rum er opdelt i XXX EFTER: Det store rum er opdelt i to med en delvist åben skillevæg. På den ene side er der et ryddeligt og luftigt soveværelse. Og på den anden side en rummelig garderobe med masser af opbevaringsplads.

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Ren minimalisme for ordensmennesker

Ren minimalisme for ordensmennesker Vibeke og Steffen von Monrath Bruun gik grundigt til værks, da de overtog et af de karakteri stiske Friis og Moltke-vinkelhuse på Tingstedet i Brabrand. Huset blev gennemrenoveret og fremstår i dag som

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Dødsfald Valg af gravsted Valg muligheder af ydelser Prisliste for diverse ydelser 1 Indledning Tanken bag dette informationskatalog er, at kunne give

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Stærk. tømrerløsning. Nye flotte tagrender på en weekend. Gør det selv og spar over 8000,-

Stærk. tømrerløsning. Nye flotte tagrender på en weekend. Gør det selv og spar over 8000,- Gør det selv og spar over 8000,- LET SVÆRT SVÆRHEDSGRAD: Ved du, hvordan du betjener din overfræser, er der ingen problemer i jobbet her. Øv dig evt. på en stump plade i forvejen. TIDSFORBRUG: Du skulle

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Standardhus Einherjere type VI

Standardhus Einherjere type VI Standardhus Einherjere type VI 2002 Copyright 2002 Thomas Greve / Martin Seliger / Einherjerne Standard hus Type VI 1. Forord 3 2. Intro 4 -Ide -Opbygning 3. Martrialer 5 4 Bygning af elementer -Ramme

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Samlevejledning og brugsvejledning

Samlevejledning og brugsvejledning Vare nr. 956049 Samlevejledning og brugsvejledning til Silvan Aktivitetstårn Model B, TÜV-godkendt Læs denne vejledning grundigt igennem!! 1 Myndighedstegning Der skal søges om byggetilladelse, ved offentligt

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Styr PÅ det praktiske

Styr PÅ det praktiske Styr PÅ det praktiske OPBEVARING Sæt bøgerne til vægs, del opslagstavlen op, og gem rodet væg i lommer og kasser på hjul. Her kommer syv skarpe opbevaringsidéer samt en nem vejledning til, hvordan du fører

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 4 2005 Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Jesper Frederiksen

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere