23. oktober EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Lone Godske Att..
|
|
- Harald Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Lone Godske (lgo@niras.dk) Att..: Keld Andersen 23. oktober 2014 J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Titel: Vindmøller på Odense Havneterminal. Undersøgelse og vurdering af risiko for flagermus. Version 4.0. Tekst og feltarbejde: John Frisenvænge, Amphi Consult. AMPHI Consult Vi har siden 1993 arbejdet med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3,boks 102, 2100 Kbh Ø, mh@amphi.dk, Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M lb@amphi.dk, Amphi Consult v/peer Ravn, Finlandsvej 6,4200 Slagelse pr@amphi.dk, Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk,
2 Indhold: 1. INDLEDNING GENERELT OM FLAGERMUS OG VINDMØLLER EKSISTERENDE VIDEN OM FOREKOMST AF FLAGERMUS NÆR PROJEKTOMRÅDET FØR UNDERSØGELSERNE METODEBESKRIVELSE Udstyr og metoder Omfang af undersøgelser Gennemførte undersøgelser RESULTATER Registrerede arter af flagermus Dværgflagermus Sydflagermus Brunflagermus Vandflagermus og andre arter i Myotis-slægten Troldflagermus Ny viden som følge af undersøgelserne i august og september VURDERING AF MULIGE KONFLIKTER I FORHOLD TIL FLAGERMUS MULIGE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER REVURDERING AF ANTAGELSERNE I MILJØRAPPORTEN FRA AUGUST KONKLUSION REFERENCER BILAG 1. OVERSIGTSKORT BILAG 2. MULIG ØKOLOGISK FUNKTION AF LANDSKABET BILAG 3. FLAGERMUSOBSERVATIONER BILAG 4. FREMTIDIGE FORHOLD BILAG 5. EKSEMPLER PÅ FLAGERMUSKALD
3 1. Indledning Havneområdet ved det tidligere Lindøværft i Munkebo planlægges udvidet med en ny havneterminal, der skal anlægges ved opfyldning i Odense Fjord. På det opfyldte område er der tillige planer om opførelse af tre vindmøller. Som led i miljøvurdering (VVM) af vindmøllernes effekt på natur og dyreliv i området har Amphi Consult i 2014 gennemført undersøgelser af flagermus i området omkring den kommende havneterminal. En tidligere version af dette notat, der var baseret på undersøgelser i perioden maj-juli, er anvend som bidrag om flagermus til VVM-rapporten. VVM-rapporten blev sendt i høring i august. Vurderingerne baseres foruden de aktuelle undersøgelser på eksisterende viden om flagermusforekomster omkring Odense og Munkebo. VVM-rapporten blev færdiggjort på et tidspunkt, hvor det endnu ikke var muligt at undersøge forekomsten af flagermus i sensommeren, hvor mængden af såvel insekter som flagermus i landskabet topper. Artssammensætning og mængde af flagermus kan ændre sig gennem sommeren og efteråret pga. spredning fra yngleområderne og forekomst af gennemtrækkende bestande. Desuden kan de større insektmængder resultere i højere jagtaktivitet i åbent terræn over land og over fjorden, sammenlignet med foråret. For at kunne gennemføre en fyldestgørende miljøvurdering i forhold til flagermus på det foreliggende grundlag blev der anlagt en worst case betragtning, hvor det bl.a. antoges, at flagermus i sensommeren jager over fjorden og ikke kun over land. Efterfølgende er der gennemført yderligere to undersøgelser i august og september, for at afdække forekomsten af arter og deres aktivitet. På den baggrund vurderes om der er grund til at ændre vurderingen af behovet for afværgeforanstaltninger. 3
4 2. Generelt om flagermus og vindmøller Flere undersøgelser har vist, at vindmøllers roterende blade kan forårsage tab af flagermus. Mølledræbte flagermus ædes hurtigt af ræve og andre rovdyr, og chancen for at finde dyrene under en mølle påvirkes således af, hvor ofte man søger efter dem. Desuden er der en risiko for at nogle dyr overses i tæt vegetation eller fordi de er slynget langt væk fra møllen ved kollisionen. Problemet varierer meget i forhold til sted, tid på året og art af flagermus, og vejrforholdene spiller også ind. Direkte observationer med detektor og varmefølsomme kameraer har vist, at flagermus jager hele vejen op langs mølletårnene og omkring vingerne. Vindmøllernes tårne og blade tiltrækker store mængder af insekter, så der på visse årstider kan forekomme store ansamlinger af insekter på og omkring vindmøllerne. Formodentlig tiltrækker møllerne insekter af flere grunde. Det kan være fordi de i dagens løb er blevet opvarmet af solen og derfor udstråler varme om natten, men andre faktorer spiller også ind. Det er typisk i sådanne situationer, at flagermusene omkommer. Under kølige vejrforhold eller når vind forhindrer insekterne at sværme omkring punkter i åbent terræn findes ikke mange dræbte flagermus. Især arter der normalt jager i åbent landskab kan have svært ved at lokalisere og undgå en bevægelig trussel som en møllevinge, da deres ekkolokalisering er optimeret til detektion af bytte på afstand, og de samtidig flyver retlinet, med høj fart. Foruden direkte kollisioner med møllevingerne kan flagermusene også blive skadet pga. variationer i lufttrykket omkring møllevingerne, som beskadiger flagermusenes lunger (barotrauma). Arter med høj risiko for at blive dræbt ved vindmøller er arter som er tilpasset til jagt på insekter i åbent luftrum og i relativt stor højde over jorden. I Danmark er dette brunflagermus, sydflagermus og skimmelflagermus, samt til dels dværgflagermus, pipistrelflagermus og troldflagermus. Desuden kan bredøret flagermus somme tider også jage på denne måde. Da arten generelt er meget fåtallig, er der ikke dokumenteret dræbte bredørede flagermus i noget videre omfang, men eksperter anbefaler at man af forsigtighedshensyn også tager særlige hensyn, hvis denne art er til stede. Man har også observeret at flagermusarter, der normalt flyver i lav højde, som fx damflagermus og vandflagermus kan finde på at ændre adfærd og flugthøjde og jage insekter hele vejen op ad vindmøllerne. Samlet set er de fleste flagermusarter fundet dræbte under møller. Undtagelserne er meget sjældne arter, som måske kun mangler i materialet pga. lav sandsynlighed for både at forekomme nær undersøgte vindmøller og blive fundet. De største problemer ses der hvor møllerne er opført på lokaliteter, hvor mange flagermus passerer enten på træk eller på strejf forår og eftersommer/ efterår. I visse naturtyper og på de allerbedste flagermuslokaliteter kan det blive til store mængder af flagermus, der omkommer. Blandt de mest risikable områdetyper nævnes kyststrækninger, løvskov og vådområder. Langdistancetrækkere som troldflagermus og brunflagermus er særlig sårbare hvor store bestande passerer under trækket, men også stationære arter findes dræbt under møller. På træklokaliteter må der dog forventes at være en forhøjet risiko. Problemet er størst i perioden fra ca. sidste halvdel af juli og frem i efteråret, fordi det er her at de store ansamlinger af insekter optræder. Samtidig er mængden af flagermus i 4
5 landskabet størst på dette tidspunkt, dels pga. nyudfløjne unger og dels pga. gennemtrækkende arter. Flagermusbestande er yderst sårbare overfor øget dødelighed, fordi flagermus har en lang levetid og en langsom reproduktion. Der er derfor risiko for at dødeligheden kan antage dimensioner, der er så store, at der kan være risiko for at bevaringsstatus for områdets flagermusbestande kan ændres fra gunstig til ugunstig. Risikoen for sådanne utilsigtede tab er formodentligt også betragtelig når møllerne placeres i eller i nærheden af vigtige fourageringlokaliteter som flagermushunnerne er afhængige af i yngletiden om sommeren til deres hektiske insektfangst i området omkring ynglekolonierne. Dette indebærer, at vindmøller også kan være et problem for lokale ynglebestande i højsommeren. Fåtallige bestande vil være særligt sårbare overfor forøget dødelighed, men en omfattende vindmølleopstilling kan vise sig problematisk også for mere udbredte arter. Det synes primært at være ved ret lave vindhastigheder at insekter og dermed flagermus besøger møllerne. Ved vindhastigheder på mere end 5-6 m/ sek blæser insekterne øjensynligt væk fra møllerne. Forekomst af dræbte flagermus ved vindmøller er dokumenteret i en række lande, bl.,a USA, Tyskland, Frankrig og Sverige (Rydell et al. 2011). Aktuelt er der ikke viden om problemet omfang under danske forhold som, i hvert fald i den vestlige del af landet, godt kan være meget anderledes og måske mindre (Møller et al., 2013). Man har ydermere påpeget at problemet formodentligt også eksisterer ved vindmøller til havs, idet det er set, at flagermus tiltrækkes af insektmængder omkring vindmøller langt til havs over Østersøen og Øresund, dels på trækket sydover, dels når de i eftersommeren flyver langt ud over havet for at udnytte de store insektansamlinger, der kan optræde her (Ahlén et al. 2009, Ahlén et al. 2007). I hvert fald på havvindmøller kan turbinehuset tillige fungere som dagrastested for flagermus. Det vides ikke, om dette også forekommer på land, men det kan ikke udelukkes. Forekomst af egnede rastesteder er dog langt mere kritisk på havet end på land, hvorfor det er sandsynligt at flagermusene oftere vil raste i havvindmøllers konstruktion end i landbaserede møllers. 5
6 3. Eksisterende viden om forekomst af flagermus nær projektområdet før undersøgelserne Følgende hovedkilder er benyttet: Dansk Pattedyratlas (Baagøe og Jensen, 2007), forekomst frem til 2004 i det atlaskvadrat som projektområdet er beliggende i, eller i et nabokvadrat. Naturovervågning via NOVANA-programmet i perioden (Søgaard et al., 2013). Det angives om arten er fundet i de nærmeste Novana-kvadrater nord eller syd for Munkebo der er intet kvadrat som dækker projektområdet. Udbredelseskortene i Naturstyrelsens i 2013 udkomne Forvaltningsplan for flagermus (Møller et al, 2013) viser resultaterne fra Dansk Pattedyratlas, opdateret med nyere viden fra Novana-undersøgelser og andre kilder fra perioden Langtidsundersøgelse af flagermusforekomster omkring Syddansk Universitet i Odense, publiceret i 2014 (Andreassen et al., 2014). Undersøgelserne foregik på en enkelt station i løbet af månederne august og september Tabel 1. Arter der er registreret ved Odense eller Munkebo. DPA: Dansk Pattedyratlas. Novana: det nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø. SDU: undersøgelser på Syddansk Universitet. Dansk artsnavn Systematisk artsnavn DPA Novana SDU Damflagermus Myotis daubentonii - x x Vandflagermus Myotis dasycneme x x x Troldflagermus Pipistrellus nathusii - - x Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus x x x Pipistrelflagermus Pipistrellus pipistrellus - x - Brunflagermus Nyctalus noctula x x x Sydflagermus Eptesicus serotinus x x x Skimmelflagermus Vespertilio murinus - x - Langøret flagermus Plecotus auritus x x - Alle danske arter af flagermus er optaget på Habitatdirektivets bilag 4. Af de nævnte arter er damflagermusen desuden på bilag 2 og rødlistet som sårbar (Vu) Vandflagermus, dværgflagermus, brunflagermus og sydflagermus er udbredte og almindeligt forekommende arter, som også forventes at kunne forekomme regelmæssigt ved Munkebo. 6
7 Derimod vurderes landskabet nord for Munkebo umiddelbart ikke at være velegnet for langøret flagermus, som bedst trives i landskaber med et tæt netværk af naturområder, forbundet via levende hegn og skovbryn. Skimmelflagermus, og pipistrelflagermus har ikke kendte faste forekomster på Fyn. Det antages, at registreringen af disse arter under Novana-programmet skyldes strejfere, men det kan ikke udelukkes at der findes spredte oversete bestande udenfor de kendte forekomstområder i Danmark. Det kan under visse omstændigheder være vanskeligt at skelne disse arter fra hhv. sydflagermus og dværgflagermus, hvorfor forveksling også er en mulighed. Troldflagermus er i Dansk Pattedyratlas og Novana-undersøgelserne registret syd og vest for Odense, men ikke nord og øst for byen. Ved undersøgelser ved Syddansk Universitet i august-september 2011 er arten imidlertid også registreret sydøst for byen. Troldflagermus foretager lange sæsonbetingede trækbevægelser, og registreringerne ved Odense afspejler snarere forekomst af gennemtrækkende dyr end faste ynglebestande. Trods det sparsomme fundmateriale blev det før undersøgelserne anset som muligt, at arten også forekommer i fjordområdet i trækperioderne. Der blev da også registreret troldflagermus under undersøgelserne i foråret og sommeren Damflagermusens danske kerneområder er Midt- og Østjylland og Lolland-Falster, mens den kun er fundet meget sparsomt udenfor disse områder. Der foreligger få observationer fra Bornholm, som anses for at være strejfende individer. Forekomsten på Fyn er nyopdaget, og det er ikke sandsynligt, at en stor og veletableret bestand tidligere er overset. Damflagermus er dels registreret ved Odense under Novana-programmets undersøgelser i perioden (Søgaard et al., 2013) og dels fundet ved Syddansk Universitet i 2011 (Andreassen et al., 2014). Begge fund er gjort i det sydlige Odense, nær Lindved Å. Damflagermusen er som bilag 2 art optaget på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området, der bl.a. omfatter Odense Å og Lindved Å. Både Odense Fjord og Kertinge Nor er velegnede som jagtområder for arten, der fortrinsvis jager over større vandflader. Det kan ikke på forhånd helt udelukkes, at arten jager i disse områder. 4. Metodebeskrivelse 4.1 Udstyr og metoder Forekomsten af flagermus er undersøgt ved hjælp af ultralydsdetektor, kombineret med visuel observation. Undersøgelserne har til formål at belyse forekomsten af flagermusarter i nærområdet omkring de fremtidige møller, så godt som det er muligt når møllerne etableres på en fremtidig opfyldning i fjorden. Der lægges desuden vægt på undersøgelse af områdets mulige økologiske funktioner, herunder som jagtområde og flyverute for flagermus. Undersøgelserne følger Site Species Richness (SSR) metoden, der går ud på at eftersøge alle arter i et nærmere afgrænset område ved at opsøge de områder, hvor det er mest sandsynligt at finde de enkelte arter. Metoden er beskrevet nærmere i Novanaprogrammets tekniske anvisning til overvågning af flagermus. Som supplement er anvendt autobokse, der kombinerer detektor og digital optager. Disse bokse er brugt til ubemandet registrering af flagermusaktivitet på udvalgte punkter gennem 7
8 en hel nat ad gangen. Autoboksene er især anvendt på steder, hvor forekomst af flagermus forventes at være spredt ud over natten, f.eks. langs potentielle flyveruter. Boksene er også anvendt ved potentielle rastesteder for at kunne spore aktivitet, der tyder på rasteforekomster,. Endelig er autobokse anvendt for at vurdere flagermusforekomster i perifert beliggende områder, hvor det kun var muligt at foretage bemandede undersøgelser i kort tid. Afhængigt af den anvendte type detektor har autoboksene også bidraget til oplysning om forekommende arter. Tabel 2 angiver de anvendte detektorer. Tabel 2. Anvendt detektorudstyr. Model Funktionsmåde Anvendt Pettersson d100 Pettersson d240x Pettersson d500x Heterodyn (Het) Heterodyn (Het) + tidsekspansion (TE) Direkte højhastighedsoptagelse I op til 3 autobokse pr. nat i kombination med digital optager sat til automatisk optagelse. Detektoren registrerer kontinuerligt Hettransformerede signaler indenfor et udvalgt frekvensspektrum. Artsbestemmelse er ikke entydig, om end lydbilledet sammen den valgte frekvensfølsomhed kan indikere den mest sandsynlige art. Ved områdegennemgang samt i 1 autoboks pr. nat i kombination med digital optager sat til automatisk optagelse. Optagelserne af TEsignaler er stikprøver på ultralyd, der kan benyttes til artsbestemmelse. Hvis signalstyrken er svag, optages kun Het-signalet, som afhænger af det forudindstillede frekvensspektrum. 1 autoboks anvendt på højt prioriterede steder. Detektoren har indbygget digital registrering og gemmer kontinuerligt utralydsoptagelser i høj kvalitet, der kan benyttes til artsbestemmelse. Da autoboksene er stationære, kan de kun anvendes som supplement på udvalgte steder. Registreringerne fra boksene mangler også oplysninger om flyvemåde og afstand til de observerede dyr. I høj- og sensommeren mindskes registreringseffektiviteten nær levesteder for græshopper, som følge af interferens fra græshoppehannerne, der også genererer ultralyd under deres spil. Da ledelinjer for flagermus langs diger, vejkanter og skovbryn ofte er gode levesteder for græshopper, kan den slags interferens sjældent undgås. 8
9 4.2 Omfang af undersøgelser Undersøgelserne omfatter 6 besøg, der fordeles tidsmæssigt så de dækker flagermusenes forekomst i området igennem flagermusenes aktive periode. To besøg i forårsperioden (ultimo maj - medio juni) To besøg i yngelperioden (20. juni 8. august), To besøg i sprednings- og trækperioden (15/8-15/9). Forårsundersøgelser anses normalt kun som nødvendige, hvis der nær projektområdet er særlige nøglebiotoper med masseforekomst af insekter om foråret. Det kan være åmundinger eller større sø/mose komplekser og strandenge. I det tilfælde anbefales to undersøgelser i perioden fra slutningen af april til maj, hvor mængden af insekter i de øvrige dele af landskabet er forholdsvis beskeden. Dette vurderes ikke at være tilfældet her. Da miljørapporten udarbejdes sideløbende med undersøgelserne er det imidlertid besluttet at indhente viden om forekommende arter i området, allerede inden yngelperioden. Om sommeren, hvor hunnerne føder og opfostrer unger (yngelperioden), bruges undersøgelserne til at vurdere vindmøllernes påvirkning af lokale ynglebestande af flagermus. I august og september ændres flagermusforekomsterne i landskabet, dels pga. spredning af voksne og unge dyr fra yngleområderne og dels pga. dyr som trækker igennem området på vej mod overvintringsområder. Erfaringsmæssigt topper mængden af flagermus i landskabet i august og september. Resultaterne af de første 4 besøg vil kunne indgå i den endelige VVM-rapport. De anbefalede afværgeforanstaltninger vil baseres på disse undersøgelser og et worst-case scenarie angående forekomster i migrationsperioden. De sidste to undersøgelser vil blive anvendt til at justere vurderingen af behovet for afværgeforanstaltninger i implementeringsfasen. Undersøgelsernes metodik følger anbefalinger fra flagermuseksperter (Ahlén og Baagøe, 2013). 9
10 4.3 Gennemførte undersøgelser Den 24/5 foretoges om dagen besigtigelse af grønne områder omkring det tidligere Lindøværft og i Munkebo. Undersøgelsen af flagermusforekomster er søgt foretaget på lune, tørre nætter med svag vind. Afvigelser fra dette angives nedenfor. Undersøgelsen omfatter følgende datoer: 24-25/5: Tørt stille vejr og temperatur omkring C om natten. Stor aktivitet af flere arter, især dværgflagermus og brunflagermus /6: Tørt, temperatur C om natten. En jævn vind (ca. 8 m/s) kan have mindsket mængden af insekter i åbent land. Primært aktivitet af dværgflagermus registreret /7: Tørt, let vind (ca. 3-5 m/s), Klart vejr med temperatur over 15 C. Primært aktivitet af dværgflagermus registreret /7:Tørt, svag vind (under 2 m/s), vekslende skydække og temperatur på C. Stor aktivitet af flere arter /8: Tørt, meget svag vind (0,5-2 m/s) C hele natten.). Aktivitet af flere arter. 2-5/9: Tørt, mærkbar vind (1-2 m/s). Klart vejr, ca. 14 C midt på natten. Mest dværgflagermus. Temperatur og vindhastighed er målt i ca. 2 m højde over jorden. 5. Resultater Der henvises til oversigtskort i bilag. 5.1 Registrerede arter af flagermus Følgende arter er registreret: Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Troldflagermus og Vandflagermus. Dertil kommer ikke-artsbestemte Myotis sp. som sandsynligvis også er Vandflagermus. 5.2 Dværgflagermus Dværgflagermus er den hyppigst forekommende art i området og den eneste art som er registreret ved alle besøg, Dværgflagermusen jagede over strandvolde/strandenge langs kysten, søen i kanten af havneområdet og tilstødende grønne områder på land. Arten jagede også langs kystlinien der fører ud til sten- og grusbehandlingsområdet på havneterrænet. Dværgflagermusen var den første art, som blev registreret om aftenen. Det er muligt at arten har rastesteder i et levende hegn i det bynære naturområde Dalby Høj. Flere af de gamle popler har hulheder, som flagermus kan benytte til rastesteder, men der er ikke fundet tegn på forekomst af ynglekolonier. Dværgflagermusens jagtkald har normalt den største energi i frekvensområdet omkring 55 khz. Ved undersøgelserne blev der ofte registreret kald med maksimumenergi ved 10
11 frekvenser omkring khz, lejlighedsvis lavere (47-49 khz). Dette frekvensområde ligger mellem de typiske kaldfrekvenser for dværgflagermusen og den nært beslægtede art pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus), hvis kald typisk har største energi ved frekvenser omkring 45 khz. I frekvensområdet lige under 50 khz er forveksling mellem de to arter mulig. Flagermuskaldenes frekvensforløb afhænger af omstændighederne og navnlig hvorvidt dyrene jager tæt på overflader eller under mere åbne forhold. Kaldets rækkevidde falder med stigende frekvens. I åbent terræn, f.eks. på en strandeng, tilpasser flagermusen sit kald ved at sænke frekvensen. På grund af det åbne terræn anses det for mere sandsynligt, at der er tale om den lave del af dværgflagermusens register end den høje del af pipistrelflagermusens. Der sås aldrig kald med frekvens på 45 khz, mens der flere gange blev registreret kald på mere end 55 khz, som er dværgflagermusens normale frekvensområde. Derfor kan det konkluderes, at der med sikkerhed er registreret dværgflagermus, mens pipistrelflagermus sandsynligvis ikke er fundet. 5.3 Sydflagermus Sydflagermus jagede i maj langs trærækker og ved søen i kanten af havneområdet. Arten er almindeligt udbredt på Fyn. Arten er også registreret ved senere besøg, men kun sporadisk. Dette kan tyde på at der ikke er nærliggende ynglesteder. I august og september blev der ikke fundet sydflagemus. 5.4 Brunflagermus Brunflagermus jagede i maj, juli og august over strandområdet inkl. søen i kanten af havneområdet. Denne art dukkede først op noget tid efter artens normale udflyvningstidspunkt, og senere end dværgflagermusen, som normalt flyver ud senere end brunflagermusen. Brunflagermus raster i træer, og rasteområdet forventes på baggrund af det sene ankomsttidspunkt at befinde sig i ret stor afstand (flere km) fra havneområdet. Undersøgelserne viser, at det undersøgte område regelmæssigt benyttes som jagtområde af et eller flere individer ad gangen. Dette sker især under meget gunstige vejforhold, dvs. høj lufttemperatur, tørt vejr og meget svage vindforhold. 5.5 Vandflagermus og andre arter i Myotis-slægten Myotis-slægten, kan vanskeligt artsbestemmes alene på optagelser af kald fra forbipasserende individer. Hvor der ikke er observeret typisk jagtadfærd for vandflagermus angives observationer derfor alene på slægtsniveau. Det er dog mest sandsynligt, at de ubestemte registreringer er vandflagermus. Om foråret optog en autoboks ved kysten enkelte passager af Myotis sp. I juli og august jagede vandflagermus langs kysten ved Boelsbro Havn og i bugten ved strandengen (se kortbilag). I september fandtes jagende Myotis sp. ved søen, de blev også registreret langs ledelinjer på land. Damflagermus er i de seneste år registreret enkelte gange syd for Odense. Odense Fjord og Kertinge Nor ville være velegnede jagtområder for en lokal bestand af denne art, men 11
12 der foreligger ingen tidligere observationer herfra. Der er heller ikke ved disse undersøgelser fundet tegn på forekomst af damflagermus. På den baggrund vurderes det, at der ikke er grund til at tage damflagermus med i betragtning ved miljøvurderingen. 5.6 Troldflagermus Troldflagermus er registreret enkelte gange i maj og juni og igen i august/september. Troldflagermus blev ikke registreret i yngelperioden om sommeren, og der forventes på den baggrund ikke at være lokale ynglebestande af betydning. Troldflagermus foretager sæsonbestemte trækbevægelser, hvorunder de bl.a. passerer gennem de dele af Danmark, der ligger tættest på Østersøen. Det er sandsynligt, at de observerede dyr er gennemtrækkende individer. Troldflagermusen er observeret passerende langs kysten og jagende ved søen. 5.7 Ny viden som følge af undersøgelserne i august og september I forhold til status ved færdiggørelsen af vurderingerne i VVM-rapporten viser undersøgelserne i slutningen af august og starten af september ikke de store afvigelser. Den regelmæssige forekomst af brunflagermus blev bekræftet. Det var tydeligt, at brunflagermusene kun jager i området under de mest gunstige forhold med høj temperatur og meget svag vind. Alle undersøgelser er foretaget på tørre nætter med høj lufftemperatur og svag vind. Der har dog været forskelle i vindstyrken fra nat til nat. Både i juni og i starten af september var forekomsten af brunflagermus reduceret på nætter med mærkbar vind. Da undersøgelsen i september kun lå ca. en uge efter augustundersøgelsen, hvor der fandtes høj aktivitet af brunflagermus, er det reducerede antal i september ikke alene et spørgsmål om årstid. I lighed med juli jagede vandflagermus i august langs kysten. I september fandtes de ikke der, men Myotis sp. (sandsynligvis vandflagermus) blev fundet langs ledelinjer på land, og der ved søen. Man må derfor regne med at såvel vandet langs fjordbredden som søen er jagtområder for vandflagermus. Sydflagermus blev ikke registreret i august og september. Alt tyder på at denne art er meget sparsomt forekommende i området. Troldflagermusen blev fundet om foråret men ikke i yngletiden. Arten blev ikke registreret under den store undersøgelse Dansk Pattedyratlas, og det er sandsynligt, at den ikke yngler i nærheden. Forekomsten forår og efterår skyldes sandsynligvis gennemtrækkende bestande. Odense Fjords sydbred kan være ledelinje for individer der trækker mod sydvest om efteråret, Dværgflagermus var i lighed med tidligere den mest almindelige art. Dværgflagermusene parrer sig om efteråret. I august/september har hannerne territorier, som de markerer med kald, der kan sidestilles med fuglenes sang. Dette blev observeret ved søen og langs en træbevoksning syd for denne. 12
13 6. Vurdering af mulige konflikter i forhold til flagermus I forhold til risikoen er det afgørende, om der særlige landskabelige forhold som kan føre til koncentrerede forekomster af flagermus nær møllerne. Landskabet omkring havneterminalen består foruden Odense Fjord med tilgrænsende strandenge af åbne landbrugsområder og den bymæssige bebyggelse i Munkebo. Syd for Munkebo ligger endnu et fjordområde, Kertinge Nor. De sjældneste flagermusarter lever i strukturrige landskaber med mange gamle træer og veletablerede naturområder af høj kvalitet. Landskabet omkring Munkebo er præget af byog landsbrugsdrift, og naturområderne er fragmenterede og til dels relativt nyetablerede, Derfor forventes der kun at forekomme forholdsvis almindeligt udbredte flagermusarter i området. Projektområdet for vindmøllerne ligger i udkanten af et havneareal, på et landområde der skal etableres ved opfyldning i fjorden. Dette mindsker sandsynligheden for forekomst af rastesteder for flagermus tæt på opstillingsområdet. Den mindste afstand fra møllerne til potentielle rastesteder er m. Flagermusene kan passere vindmøllerne dels under passage mellem fjernere rastesteder og fødesøgningsområder og dels under selve fødesøgningen. Vindmøllerne skal opstilles i et kystområde, nær sydbredden af Odense Fjord. Kystlinjer er typisk ledelinjer for flagermusenes flyveruter. Der kan derfor forventes at være flagermus, som passerer havneområdet mellem fjordbredderne øst og vest for dette. Et bælte med kolonihaver, grønne parkområder og skovplantninger syd for det gamle værft forventes at være attraktivt som flyverute og jagtområde. I så fald vil en del flagermus flyve syd om vindmøllerne. Man må dog regne med, at nogle dyr vil flyve direkte igennem værftsområdet, mens andre dyr, i særdeleshed vandflagermus, vil følge kystlinjen nord om værftet. Under alle omstændigheder er det sandsynligt, at den nye havneterminal vil fungere som genvej for flagermus der passerer Boels Bro, pga. den forholdsvise korte afstand. Der er yderligere mulighed for forekomst af en nord-sydgående flyverute mellem Odense Fjord og Kertinge Nor, nær ved havneterminalen. De grønne områder ved Dalby Høj danner sammen med et moseområde i den østlige del af Munkebo og bevoksninger ved Munkebo Kirke en egnet korridor for flagermus mellem de to fjorde. Det er meget sandsynligt, at flagermus vil jage tæt på de nye vindmøller. Tæt på den nye havneterminal forekommer flere velegnede jagtområder. Det drejer sig dels om et par mindre søer, dels om et strandengsområde sydvest for Boels Bro. Tæt på det nuværende havneareal er der desuden bevoksninger af bl.a. hybenroser og havtorn, hvor jagende flagermus er observeret. Endelig er i hvert fald de mest kystnære dele af fjordområdet jagtområde for vandflagermus om sommeren. Vandstanden i bugten mellem Boels Bro og havnen varierer meget, og vandflagermusene må forventes at jage længere ude i bugten, når fjordbunden bliver blottet nærmest kysten ved laveste vandstand. Forhold, der kan øge flagermusenes forekomst ved mølleplaceringen er hvis der etableres beplantning på de nye havnearealer. Et beplantningsbælte langs kysten nær vindmøllerne vil fungere som ledelinje og jagtområde for flagermus. 13
14 Endelig er det muligt, at større dele af selve Odense Fjord er jagtområde for arter som brunflagermus og sydflagermus i høj- og sensommeren, når mængden af insekter i landskabet er størst. Under disse omstændigheder kan flagermus træffes selv i åbne havområder, hvilket er set i Østersøen. I så fald vil flagermusene også skulle passere møllerne under passage mellem rasteområder mod syd og Odense Fjord. Af de fundne arter er brunflagermus og sydflagermus mest sårbare overfor vindmøller, idet disse arter hyppigst jager i åbent terræn på afstand af vegetation. Dværgflagermusen flyver generelt i lavere højde over jorden, hvilket skulle mindske risikoen. Vandflagermusen jager normalt tæt på vegetation og lavt over vandflader, og den vil derfor sjældent bevæge sig tæt på møllevingerne. Flagermus jager imidlertid opportunistisk, og selv arter der normalt jager i lav højde kan blive tiltrukket af insektkoncentrationer ved vindmøller. Også normalt lavtflyvende arter er fundet dræbte ved vindmøller (Rydell et al, 2011). Samlet må det forventes, at mølleopsætningen vil resultere i en forøget dødelighed for flagermusbestandene i området. Det kan imidlertid vanskeligt vurderes, om denne dødelighed har betydning for de lokale bestande i sammenligning med drab som følge af kollision med trafik eller andre dødsårsager. Dødeligheden vil være koncentreret på forholdsvis få nætter med høj lufttemperatur og svage vindforhold, hvor insekter og dermed flagermus er mest tilbøjelige til at flyve i helt åbent luftrum i mange meters højde over jorden. På de helt vindstille nætter med den største flagermusaktivitet forventes møllevingerne at stå stille, men de moderne højtydende mølletyper er effektive til at udnytte selv svag vind, og det er sjældent helt vindstille i 100 m højde over jorden. Den største risiko forventes at forekomme i juli og august, hvor antallet af insekter og flagermus i landskabet er størst. 7. Mulige afværgeforanstaltninger Eksperter (Ahlén og Baagøe, 2013) anbefaler, at man undlader opstilling af vindmøller hvor der registreres omfattende og regelmæssig aktivitet af mere end 4 almindelige arter, eller hvor der forekommer sjældne arter. Dette er ikke tilfældet her. Forskning har vist, at forekomsten af flagermus nær vindmøllevinger er meget variabel, og at størsteparten af forekomsten vil være koncentreret på få nætter i løbet af året. Både tidspunkt på året, tidspunkt på døgnet og vejrforhold påvirker mængden af flagermus ved vindmøller. Ved vindhastigheder større end 5-6 m/s er forekomsten af flagermus i åbent terræn, herunder ved vindmøller, minimal. Det samme gælder ved lav lufttemperatur (under ca. 12 C) og i perioder med udbredt regn. Dette åbner mulighed for at mindske påvirkningen af flagermusbestande ved at regulere vindmøllernes drift efter forventet forekomst af flagermus i et område. Vindhastigheden virker modsat på flagermus og elproduktion. Stigende vindhastighed medfører en stigende elproduktion, mens forekomsten af flagermus og insekter i åbent luftrum aftager. Derfor vil en evt. driftsstandsning under forhold med høj sandsynlighed for konflikt med flagermus kun kunne forekomme i perioder med lav elproduktion fra møllerne, Dertil kommer, at reguleringen kun skulle foregå i døgnets mørke timer. Undersøgelserne viser, at flagermus forekommer i det aktuelle område i nogenlunde konstant omfang i hele perioden fra slutningen af maj til begyndelsen af september. Dette 14
15 tyder på at evt. driftsregulering kunne være relevant i hele flagermusenes aktive periode og ikke kun i sensommermånederne. Der må dog forventes store variationer i aktiviteten baseret på vejrforhold, herunder lufttemperaturen. For at indsnævre perioden for driftsregulering kan man opsætte en automatisk detektor i en af møllerne og monitere forekomsterne igennem mindst en hel sæson. Det er vigtigt at dække både yngletiden og trækperioderne. Derefter kan behovet for driftsregulering vurderes udfra data. 8. Revurdering af antagelserne i Miljørapporten fra august Miljøredegørelsen blev færdiggjort på et tidspunkt, hvor det ikke var muligt at undersøge forekomsten af flagermus i sensommeren, hvor mængden af såvel insekter som flagermus i landskabet topper. Derfor blev der i den seneste version af baggrundsrapporten (version 3.0) anlagt en worst-case betragtning, hvorunder der blev gjort en række antagelser om forhold, der var ufuldstændig kendt. De sidste to undersøgelser i august-september havde til dels til formål at justere disse worst case antagelser og vurderingen af et eventuelt behov for afværgeforanstaltninger. I det følgende gentages teksten fra version 3.0 med tilføjelser i kursiv. Vurderingen forudsætter:. At de nuværende jagtområder for flagermus ikke formindskes i forbindelse med den fremtidige anvendelse af kystområdet, og herunder at søen på havnens område fortsat vil eksistere (se nedenfor). At flagermus, pga. områdets beliggenhed ud til fjorden, vil fouragere på insekter ud over vandet. Dette forventes især at ske i sommer- og sensommerperioden. Bortset fra vandflagermus er dette ikke observeret. Muligheden foreligger dog stadig, da der andre steder er observeret jagende flagermus adskillige kilometer fra land. At flagermus vil benytte kysten som ledelinje under passage mellem jagtområder på land, i modsætning til at de vil følge de grønne områder, der ligger i et bælte syd om den eksisterende havneterminal. At flagermus vil krydse mellem Odense Fjord og Kertinge Nor omkring mølleplaceringerne, da landtangen her er smal, samt pga. beliggenheden af den grønne korridor via Dalby Høj og moseområdet i Munkebos vestlige del. At den nye havneterminal vil fungere som genvej for flagermus der passerer Boels Bro, pga. den forholdsvise korte afstand. At beplantningsbæltet langs voldkronen vil have en funktion som ledelinje for flagermus. Mængden af flagermus og dermed konsekvenserne afhænger til dels af, om søen fortsat vil eksistere. Fra Odense Havn er det oplyst, at der er planer om at nedlægge denne i forbindelse med den fremtidige havneudbygning. Søens fortsatte eksistens har betydning for mængderne af flagermus og dermed for risikoen for kollision med møller. Der er en vis sandsynlighed for at mængden af brunflagermus i området vil aftage efter en evt. 15
16 nedlæggelse af søen, idet denne art i høj grad er fundet under jagt ved søen. Også vandflagermus vil få reduceret fødegrundlaget væsentligt, idet fjordbredden kun synes at blive benyttet som jagtområde når der ikke er bølger. Dværgflagermusen jager også i høj grad langs andre bevoksninger i området, så en fjernelse af søen vil ikke reducere det lokale fødegrundlag i samme grad. Selv om den ikke fremgår af den vejledende udpegning af beskyttede naturtyper (Naturbeskyttelseslovens 3), opfylder søen de normale kriterier for lovens beskyttelse, da den er har et areal over 100 m², fremstår naturlig og har eksisteret i over 20 år. Det må derfor antages at en nedlæggelse vil være betinget af krav om kompenserende søgravning. Det må derfor som udgangspunkt antages, at der også fremover vil være vådområder, der tiltrækker brunflagermus mfl. I Miljøredegørelsen konkluderes at den samlede påvirkning i driftsfasen bliver mindre for både dværgflagermus og brunflagermus. For førstnævnte art fremhæves artens generelt lave flyvehøjde. For brunflagermusen tillægges det betydning, at Lindø ligger langt fra nærmeste sandsynlige rastested, hvorfor det kun er en mindre andel af populationen, der jager i området. Dertil kan lægges, at naturområderne ved Lindø og Munkebo er små og af moderat kvalitet. Odense Fjord er selvfølgelig stor, men tætheden af jagende flagermus over de nærmeste dele af fjorden er lav. De efterfølgende undersøgelser har givet et mere fuldstændigt billede af flagermusforekomsterne. For brunflagermusens vedkommende kan det konstateres, at arten jager i området under gunstige vejrforhold igennem hele sæsonen. Der er dog ikke noget som tyder på at de raster nærmere ved stedet end hidtil antaget. Det kan dog diskuteres hvor høj vægt der skal tillægges flyvehøjde. Den anvendte metode til vurdering af påvirkningens væsentlighed er ikke tidligere anvendt overfor flagermus og vindmøller, og den kan nok forbedres endnu. Eksempelvis anbefaler flagermuseksperter stor grad af forsigtighed overfor sjældne Myotis-arter, selv om disse normalt jager tæt på vegetation og derfor sjældent kommer op i møllevingernes højde. Alle arter findes dræbt ved vindmøller. Hvis sandsynligheden for at dværgflagermus kommer nær møllevingerne regnes højere end hidtil antaget, kan den samlede vurdering af påvirkningen hæves til moderat. Det skal dog påpeges, at det ikke er sikkert, at en vurdering af påvirkning af strengt beskyttede arter som flagermus efter ovennævnte metode er i overensstemmelse med gældende retspraksis. I Miljørapporten fra august konkluderes angående behov for afværgeforanstaltninger : Resultaterne fra flagermusundersøgelserne indeholde i nærværende miljørapport vurderes ikke at nødvendiggøre en afværgeforanstaltning i forårs og sommerperioden (yngleperioden). Afhængig af resultaterne fra sensommer og efterårsundersøgelserne (migrationsperioden), kan afværgeforanstaltninger være nødvendige. Dette forbehold var nødvendigt, idet disse undersøgelser manglede på dette tidspunkt. Da de sidste to undersøgelser ikke har påvist sjældnere arter eller større populationstætheder i sensommer- og efterårsperioden, er der ikke grund til at ændre på konklusionen. 16
17 9. Konklusion På baggrund af samtlige undersøgelser i 2014 kan det konkluderes, at flere flagermusarter regelmæssigt forekommer nær det område, hvor der planlægges opsat vindmøller. Det drejer sig især om dværgflagermus, brunflagermus og vandflagermus. Desuden er troldflagermus registreret enkelte gange, især i træktiderne. Endelig er sydflagermus fundet, men denne art synes at være meget sparsom i området. Alle de fundne arter er almindeligt forekommende i Danmark. Der er ikke lokaliseret rastesteder for kolonier af flagermushunner med unger tæt på området. Imidlertid er der fundet flere gamle træer med stort potentiale som rastested. Der forventes at være lokale rasteforekomster af dværgflagermus og måske vandflagermus i eller tæt på det undersøgte område. Derimod synes brunflagermusene at raste på stor afstand. På denne baggrund vurderes projektet ikke at kunne påvirke flagermuspopulationer i en sådan grad, at der er behov for afværgeforanstaltninger. 17
18 10. Referencer Ahlén I., Bach L., Baagøe H.J. & Pettersson J, 2007: Bats and offshore wind turbines studied in Southern Scandinavia. Report Naturvårdverket. Ahlén, I., H. J. Baagøe, & L. Bach. 2009: Behaviour of Scandinavian bats during migration and foraging at sea. Journal of Mammalogy 90: Ahlén,I., Baagøe, H.J., 2013: Bats and wind power investigations required for risk assessment in Denmark and Sweden. Summary of presentation at CWE2013 in Stockholm February 5-7, Andreassen, T., Surløkke A., Hallam J., 2014: Semi-automatic long-term acoustic surveying: A case study with bats, Ecological Informatics (2014), Baagøe, H.J. & T.S. Jensen (red.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. Møller J. D., H. J. Baagøe og H. J. Degn, 2013: Forvaltningsplan for flagermus. Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2013 Rodrigues, L., L. Bach, M-J Dubourg-Savage, J. Goodwin & C. Harbusch, 2008: Guidelines for consideration of bats in wind farm projects. Eurobats Publication Series No. 3. Rydell J., H. Engström, A. Hedenström, J.K. Larsen, J. Pettersson og M. Green, 2011 : Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss Syntesrapport. Naturvårdsverket. Søgaard, B. & H.J. Baagøe, 2011: Overvågning af flagermus Chiroptera sp.. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning, TA. nr.: A Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J Overvågning af arter NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr
19 Bilag 1. Oversigtskort Bilag 1: Oversigtskort
20 Bilag 2. Mulig økologisk funktion af landskabet Pile: mulige flyveruter langs kyster, levende hegn og andre ledelinjer. Det skal bemærkes, at arter der jager i åbent landskab (f.eks. brunflagermus) ikke altid følger ledelinjer under passage mellem rasteområder og jagtområder. Bilag 2: Mulig økologisk funktion af landskabet
21 Bilag 3. Flagermusobservationer På de følgende sider vises resultaterne fra de seks natundersøgelser samlet. Det skal bemærkes at punkter afspejler observatørens snarere end flagermusens position. I de tilfælde hvor en flagermus kun er hørt, kan den desuden være passeret i en afstand på op til 100 m fra observatøren eller autoboksen. Alle artsbestemte vandflagermus er dog observeret visuelt, da jagtadfærd er en vigtig del af artsbestemmelsen for denne art. Derudover var alle observerede dyr i bevægelse, og registreringen er derfor et øjebliksbillede. Desuden skal det erindres, at registreringerne afspejler observation gennem flere timer i løbet af fire forskellige nætter. Der er følgelig også overlap mellem nogle registreringer af forskellige arter. På figurerne med de enkelte arter er dette overlap undgået. Bilag 3: Flagermusobservationer
22 Bilag 3: Flagermusobservationer
23 Bilag 3: Flagermusobservationer
24 Bilag 3: Flagermusobservationer
25 Bilag 4. Fremtidige forhold Bilag 4: Fremtidige forhold
26 Bilag 5. Eksempler på flagermuskald Brunflagermus, typisk kald afgivet i åbent terræn, største energi ved frekvenser på khz. Optaget ved strandengen 24/5. Sydflagermus, regelmæssige kald med største energi omkring 27 khz og intervaller omkring ms. Optaget omkring strandengen om aftenen 24/5. Bilag 5: Eksempler på flagermuskald
27 To dværgflagermus, optaget i Dalby Høj området om aftenen 15/6. Største energi ved frekvenser på hhv. 52 khz og 59 khz. Det ene dyr passerede under jagten tæt på jorden og observatøren, hvorfor dette kald er meget kraftigt og stærkt frekvensmoduleret. Den anden jagede i større højde og mere frit. Eksempel på lavfrekvente (største energi ved frekvens på ca. 48 khz) kald. Kaldene kan i teorien stamme fra pipistrelflagermus, men de tolkes pga. kaldomstændighederne og totalt fravær af 45 khz-kald i materialet som dværgflagermus snarere end som pipistrelflagermus. Optaget samme sted som forrige,om morgenen 16/6. Bilag 5: Eksempler på flagermuskald
28 Kald af Myotis sp,, formentlig jagt- eller orienteringskald fra en forbipasserende vandflagermus. Største energi ved khz. Optaget af automatisk detektor ved vandkanten kort tid efter midnat den 25/5. Forbipasserende troldflagermus, optaget ved Boels Bro den 16/6 omkring kl. 1. Største energi ved 40 khz. Bilag 5: Eksempler på flagermuskald
29. juli 2014. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..
EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..: Keld Andersen 29. juli 2014 J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Titel: Vindmøller på Odense Havneterminal.
Læs mereNOTAT Titel: Undersøgelse af flagermus ved Grenaa Havn sommer og efterår 2014.
NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C Att: Lars Østergård (LOE@NIRAS.DK) NOTAT Titel: Undersøgelse af flagermus ved Grenaa Havn sommer og efterår 2014. Rekvirent: Grenaa Havn A/S via NIRAS
Læs mereVindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum
Notat 06.05.2010 Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Generelt om flagermusdrab ved vindmøller Det har vist
Læs mereFlagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013
Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske
Læs mereTeknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer.
Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Denmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.com CVR No. 48233511 Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk 2014 6. oktober 2014 Projekt: 30.9969.30 Udarbejdet
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
Læs mereEnerginet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus
Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af
Læs mereIndhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus
13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version
Læs mereFlagermusundersøgelse i området: Marsvinslund
i området: Marsvinslund Indeholder: Flagermusobservationer: Lydoptagelser fra stationære flagermusdetektorer i yngle- og efterårsperioden 2013 Lydoptagelser fra gennemgang med håndholdt flagermusdetektor
Læs mereNotat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet
1 Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet Hermed fremsendes et notat som beskriver undersøgelserne for ynglekolonier i Nordskovvej-tracéet
Læs mereFlagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet
1 Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved Alling Sø, Alling Å og Allinggård
Læs mereVURDERING OG ANBEFALINGER...
Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 Kommuneplanrammerne 4.E.01-b, 4.E.01-c, 4.E.01-e og 4.E.01-f XX 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk
Læs mereBAGGRUNDSOPLYSNINGER...
Freja Ejendomme A/S Gl. Kongevej 60, 6. Sal 1850 Frederiksberg C Att: Rune Christiansen (rc@freja.biz).: Andersen 3 dispensationsansøgning (Indsendes til Furesø kommune) Dato: 3. udgave 21. april 2016
Læs mereFlagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg
Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereUdvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild
Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning
Læs mereNotat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember
1 Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 2013 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte
Læs mereGrundlinje-moniteringsrapport Monitering af spidssnudet frø RigKilde-LIFE (LIFE14 NAT/DK/000606)
Grundlinje-moniteringsrapport Monitering af spidssnudet frø RigKilde-LIFE (LIFE14 NAT/DK/000606) Indhold: 1. INDLEDNING... 3 2. RESULTATER FRA GRUNDLINJEMONITERINGEN... 4 3. DNA-VERIFICERING... 5 BILAG
Læs mereBirgitte Finks Tegnestue Nybyvej Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen
Birgitte Finks Tegnestue Nybyvej 45 4340 Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen NOTAT Titel: Bidrag til miljøscreening af lokalplanområde syd for Tølløse vedrørende bilag IV arter.
Læs mereRESULTATER (STOR VANDSALAMANDER)...3
Mariager Fjord Kommune Teknik og Miljø Østergade 22 9510 Arden Att: Bjarke Jensen NOTAT: Vurdering af lokalplanforslag 49/2011 i forhold til bilag IV arter Tekst og feltarbejde: Rune Sø Neergaard, Jule
Læs mereRegistrering af flagermus ved Søborg Sø
1 Baggrund Formålet med denne undersøgelse var at foretage en overordnet vurdering den projekterede Søborg Sø som levested for flagermus. Naturstyrelsen Nordsjælland, som rekvirerede dette notat, ønskede
Læs mereFlagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereMiljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse
Bilag 3 Flagermusundersøgelse Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016 Miljøvurdering Dusager 12 8200 Aarhus
Læs merePaddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012
Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning
Læs mereTeknisk notat. Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Vedlagt : Kopi til :
Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle
Læs mereVindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo
Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250
Læs mereMETODER OG RESULTATER...3
Vejdirektoratet Keld Andersen Planlægningsafd. Att: Mette Jeppesen/Ole Kirk nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT: Undersøgelser af flagermus samt forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med Nye veje ved
Læs mereFlagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge
Flagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge Waagner, SR (Sweco Danmark a/s) NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 17/2017 Kolofon: Titel: Flagermus i Tolløkke Skov, Nationalpark
Læs mereOvervågning af padder - baseline 2012
Overvågning af padder - baseline 2012 66 Herning Århus, Etape 6620 og 6625 Funder Låsby Notat 11. november 2012 (1. udgave) Af Per Klit Christensen og Martin Hesselsøe AMPHI Consult er et landsdækkende
Læs mereTeknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage 2010 26. november
Læs mereRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2
Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus
Læs mereKortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6
Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven
Læs mereIndhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6
Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...
Læs mereTitel: Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser, Midtjyske Motorvej 2018
Titel: Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser, Midtjyske Motorvej 2018 Feltarbejde og tekst: John Frisenvænge, Amphi Consult, oktober 2018 Indhold: 1. MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1216, SIMMERSTEDHOLM
Læs mereRekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe
Registrering af 3-natur på del af Kulhusvej 21 m.fl., matr. nr. 1c, 1d, 2d, 4g, 14, 15c og 16b, Slagelsesgårdene, Dråby, og matr. nr. 5, Troldegårde, Dråby, i Frederikssund Kommune Rekvirent: Frederikssund
Læs mereRegistreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park
Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,
Læs mereFlagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13
Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede
Læs mereBilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)
Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Henvisning
Læs mereNOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Att: Niels Krogh Kristensen.: Keld Andersen 1. december 2014 NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro
Læs mereBESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)...
Hillerød Kommune Trollesminde Allé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Foreløbigt bidrag vedrørende miljøvurdering af Helhedsplanen for ULLERØD NORD (december 2014) Tekst: Rune Sø Neergaard, John
Læs mereVURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Læs mereDer er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.
Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning TA. nr.: A13 Version: 2 Oprettet: 16.11.2018 Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereTrusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune
Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune af Leif Gjerde & Lea Likozar Amphi Consult - Forskerparken 10-5230 Odense M Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller
Læs mereFlagermus projekt. I Sønderborg kommune
Flagermus projekt I Sønderborg kommune A.Andersen november 2012 Augustenborg den 12 november 2012 Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Baggrunden for at DN-Sønderborg har valgt at arbejde med flagermusen
Læs mereRådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170
Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej
Læs mereKvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014
Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. august 2017 Morten Elmeros & Bjarne Søgaard Fagdatacenter for Biodiversitet og
Læs mereNOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.
NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereRegistrering af 3 områder i Gentofte Kommune
Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.
Læs mereNOTAT: Vurdering af ansøgningsmateriale og konsekvensvurdering ang. bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn
Til: Frederikssund Kommune Att: Minna Møller 1. udgave 10. december 2009 NOTAT: Vurdering af ansøgningsmateriale og konsekvensvurdering ang. bevægelig målbane på Jægerspris Skydeterræn Tekst: Thomas Vikstrøm
Læs mereSeNatur v. Thomas W. Johansen 1
SeNatur v. Thomas W. Johansen 1 Flagermus Stevns kommune 2012-2014 Undersøgelsen er foretaget af: SeNatur Thomas W. Johansen Hærvejen 10 4660 Store Heddinge E-mail: Thomas.w.johansen@gmail.com Tlf.: +45
Læs mereINDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear
Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR
Læs mereVattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:
Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.
Læs merePadder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave
Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereNatur og landskab i vurdering af vindmøller
Natur og landskab i vurdering af vindmøller Henrik Skovgaard Orbicon A/S Miljøvurderingsdag i Aalborg, 18. august 2016 1 VVM bekendtgørelsens krav om vurdering af virkninger på miljøet, jf. 5 stk. 2. 1)
Læs mereAFGØRELSE i sag om Viborg Kommunes tilladelse til husstandsvindmølle på ejendommen Skovbrynet 60, Aalestrup
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 21. juni 2013 J.nr.: NMK-31-00900 Ref.: MARMA AFGØRELSE i sag om Viborg Kommunes tilladelse til husstandsvindmølle på ejendommen
Læs mereProjektet skal formidle viden og øge opmærksomhed om flagermusbeskyttelse i kommunen.
Version 3 af 7. juni 2011 Pilotprojekt - registrering af flagermus i Rødovre i 2011 Et fælles projekt mellem Rødovre Kommune og DN Rødovre afdeling. Projektet er inspireret af DN Furesø afdelings projekt
Læs mereKultur- og udviklingsudvalget REFERAT
Sted: Mødelokale 250 Rådhuset, Grenaa Dato: Fredag den 29. april 2016 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 17:15 REFERAT Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl
Læs mereBilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard
ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011
Læs mereArbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet
Hørsholm Kommune Arbejdsplan for Krebseklovandhullet April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 2. INDSATS... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Levested for grøn mosaikguldsmed...
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereDEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.
DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,
Læs mereBilag IV Arter. Lokalplan 193 for Stevnshallen. Dato for screeningen Generelle betragtninger:
Bilag IV Arter Navn på plan Lokalplan 193 for Stevnshallen Dato for screeningen 11-07-2019 Screenet af Mads Brinck Lillelund Generelle betragtninger: Kommunalbetyrelsen har besluttet at igangsætte udarbejdelse
Læs mereIndledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer ved etablering af ny midlertidig perron ved Rødby Færgehavn
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 07-05-2014 RFB_05_03_04_Nr1501 Naturvurdering af perron på Rødby Station Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer
Læs mereMiljøvurdering. Sammenfattende redegørelse. Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter. Hammershus
Sammenfattende redegørelse Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter ved Hammershus Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet af Arkitema Architects for Bornholms Regionskommune
Læs mereMILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1
ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag
Læs mereTitel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl
Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A166 Version: 1 Oprettet: 26.02.2017
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A103 Version: 2
Læs mereUdvidelse af Høvsøre Prøvestation
Projektbeskrivelse 2 undersøgte alternativer Fælles 7 standpladser (2 nye) Totalhøjde 200 m (+ 35) Forskelle: Placering i Natura 2000 og påvirkning af natur Støjudbredelse og antal nedlagte boliger Den
Læs mereKommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale
Kommuneplantillæg nr. 16 - Centerområde, Støvring Ådale Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 6 Kommuneplanramme 09.C7 - Centerområde 7 2 Redegørelse Baggrund Støvring har de seneste år oplevet stor
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mereBilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)
Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret
Læs mereJ. nr. LIFE02/ef.: LCA
Til: Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Bygge- og Planafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att: Jens Schelde og Paula Meldgaard J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Foreløbig vurdering af konsekvenser på
Læs mereRammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde
Holstebro Kommune Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde Konsekvensvurdering af bilag IV-arter Oktober 2014 Udgivelsesdato : 10. oktober 2014 Projekt : 30.8624.01 Udarbejdet
Læs mereKommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst
Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 4-2017 Rekreativt område Gammelbrovej Øst Status Plannavn Vedtaget Rekreativt område Gammelbrovej Øst Plannummmer 4-2017 Dato for offentliggørelse af forslag 11. september 2018
Læs mereVandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.
VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereBrændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232
Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereHermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig
Til Vordingborg Byråd Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig - Lavfrekvent støj er et tiltagende problem ved de nye vindmølletyper. Man ved endu ikke så meget om lavfrekvent
Læs mereTillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af boligområde Egenappevej. d la d
Tillæg nr. 2017.19 til Kommuneplan 2017-2029 Udvidelse af boligområde Egenappevej K e d la d Udvidelse af boligområde Egenappevej Udvidelse af boligområde Egenappevej Status Plannavn Kladde Udvidelse af
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereTitel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl
Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig
Læs mereTitel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl
Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A175 Version: 1 Oprettet: 14.02.2018
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereVVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE
Bilag 3 Gunderup Grus- og Stenleje VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Natur 1. september 2016 Projekt nr. 218734 Dokument nr. 1220912152 Version 1 Udarbejdet af RBL Kontrolleret af CHG Godkendt
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mere3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng.
Anders Holm Lilliensborgvej 40 Gylling 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Henrik Søgaard Larsen Mail: hsl@niras.dk Landzonetilladelse til etablering af jordvold matr. nr. 36, Gylling By, Gylling
Læs mereUdkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg Hospital
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 30. august 2018 Sagsnr. 2018-0077827 Udkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed
Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af husstandsmølle (Gaia-Wind
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereAfgørelse i sag om vindmølleområde ved [adresse1] - [...], Viborg Kommune
Afgørelse i sag om vindmølleområde ved [adresse1] - [...], Viborg Kommune UDEN STATUS Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. december 2013 Sagerne NMK-33-01510, NMK-34-00218, NMK-34-00244 og NMK-41-00219
Læs mere