23. oktober EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Lone Godske Att..

Transkript

1 EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Lone Godske (lgo@niras.dk) Att..: Keld Andersen 23. oktober 2014 J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Titel: Vindmøller på Odense Havneterminal. Undersøgelse og vurdering af risiko for flagermus. Version 4.0. Tekst og feltarbejde: John Frisenvænge, Amphi Consult. AMPHI Consult Vi har siden 1993 arbejdet med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3,boks 102, 2100 Kbh Ø, mh@amphi.dk, Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M lb@amphi.dk, Amphi Consult v/peer Ravn, Finlandsvej 6,4200 Slagelse pr@amphi.dk, Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk,

2 Indhold: 1. INDLEDNING GENERELT OM FLAGERMUS OG VINDMØLLER EKSISTERENDE VIDEN OM FOREKOMST AF FLAGERMUS NÆR PROJEKTOMRÅDET FØR UNDERSØGELSERNE METODEBESKRIVELSE Udstyr og metoder Omfang af undersøgelser Gennemførte undersøgelser RESULTATER Registrerede arter af flagermus Dværgflagermus Sydflagermus Brunflagermus Vandflagermus og andre arter i Myotis-slægten Troldflagermus Ny viden som følge af undersøgelserne i august og september VURDERING AF MULIGE KONFLIKTER I FORHOLD TIL FLAGERMUS MULIGE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER REVURDERING AF ANTAGELSERNE I MILJØRAPPORTEN FRA AUGUST KONKLUSION REFERENCER BILAG 1. OVERSIGTSKORT BILAG 2. MULIG ØKOLOGISK FUNKTION AF LANDSKABET BILAG 3. FLAGERMUSOBSERVATIONER BILAG 4. FREMTIDIGE FORHOLD BILAG 5. EKSEMPLER PÅ FLAGERMUSKALD

3 1. Indledning Havneområdet ved det tidligere Lindøværft i Munkebo planlægges udvidet med en ny havneterminal, der skal anlægges ved opfyldning i Odense Fjord. På det opfyldte område er der tillige planer om opførelse af tre vindmøller. Som led i miljøvurdering (VVM) af vindmøllernes effekt på natur og dyreliv i området har Amphi Consult i 2014 gennemført undersøgelser af flagermus i området omkring den kommende havneterminal. En tidligere version af dette notat, der var baseret på undersøgelser i perioden maj-juli, er anvend som bidrag om flagermus til VVM-rapporten. VVM-rapporten blev sendt i høring i august. Vurderingerne baseres foruden de aktuelle undersøgelser på eksisterende viden om flagermusforekomster omkring Odense og Munkebo. VVM-rapporten blev færdiggjort på et tidspunkt, hvor det endnu ikke var muligt at undersøge forekomsten af flagermus i sensommeren, hvor mængden af såvel insekter som flagermus i landskabet topper. Artssammensætning og mængde af flagermus kan ændre sig gennem sommeren og efteråret pga. spredning fra yngleområderne og forekomst af gennemtrækkende bestande. Desuden kan de større insektmængder resultere i højere jagtaktivitet i åbent terræn over land og over fjorden, sammenlignet med foråret. For at kunne gennemføre en fyldestgørende miljøvurdering i forhold til flagermus på det foreliggende grundlag blev der anlagt en worst case betragtning, hvor det bl.a. antoges, at flagermus i sensommeren jager over fjorden og ikke kun over land. Efterfølgende er der gennemført yderligere to undersøgelser i august og september, for at afdække forekomsten af arter og deres aktivitet. På den baggrund vurderes om der er grund til at ændre vurderingen af behovet for afværgeforanstaltninger. 3

4 2. Generelt om flagermus og vindmøller Flere undersøgelser har vist, at vindmøllers roterende blade kan forårsage tab af flagermus. Mølledræbte flagermus ædes hurtigt af ræve og andre rovdyr, og chancen for at finde dyrene under en mølle påvirkes således af, hvor ofte man søger efter dem. Desuden er der en risiko for at nogle dyr overses i tæt vegetation eller fordi de er slynget langt væk fra møllen ved kollisionen. Problemet varierer meget i forhold til sted, tid på året og art af flagermus, og vejrforholdene spiller også ind. Direkte observationer med detektor og varmefølsomme kameraer har vist, at flagermus jager hele vejen op langs mølletårnene og omkring vingerne. Vindmøllernes tårne og blade tiltrækker store mængder af insekter, så der på visse årstider kan forekomme store ansamlinger af insekter på og omkring vindmøllerne. Formodentlig tiltrækker møllerne insekter af flere grunde. Det kan være fordi de i dagens løb er blevet opvarmet af solen og derfor udstråler varme om natten, men andre faktorer spiller også ind. Det er typisk i sådanne situationer, at flagermusene omkommer. Under kølige vejrforhold eller når vind forhindrer insekterne at sværme omkring punkter i åbent terræn findes ikke mange dræbte flagermus. Især arter der normalt jager i åbent landskab kan have svært ved at lokalisere og undgå en bevægelig trussel som en møllevinge, da deres ekkolokalisering er optimeret til detektion af bytte på afstand, og de samtidig flyver retlinet, med høj fart. Foruden direkte kollisioner med møllevingerne kan flagermusene også blive skadet pga. variationer i lufttrykket omkring møllevingerne, som beskadiger flagermusenes lunger (barotrauma). Arter med høj risiko for at blive dræbt ved vindmøller er arter som er tilpasset til jagt på insekter i åbent luftrum og i relativt stor højde over jorden. I Danmark er dette brunflagermus, sydflagermus og skimmelflagermus, samt til dels dværgflagermus, pipistrelflagermus og troldflagermus. Desuden kan bredøret flagermus somme tider også jage på denne måde. Da arten generelt er meget fåtallig, er der ikke dokumenteret dræbte bredørede flagermus i noget videre omfang, men eksperter anbefaler at man af forsigtighedshensyn også tager særlige hensyn, hvis denne art er til stede. Man har også observeret at flagermusarter, der normalt flyver i lav højde, som fx damflagermus og vandflagermus kan finde på at ændre adfærd og flugthøjde og jage insekter hele vejen op ad vindmøllerne. Samlet set er de fleste flagermusarter fundet dræbte under møller. Undtagelserne er meget sjældne arter, som måske kun mangler i materialet pga. lav sandsynlighed for både at forekomme nær undersøgte vindmøller og blive fundet. De største problemer ses der hvor møllerne er opført på lokaliteter, hvor mange flagermus passerer enten på træk eller på strejf forår og eftersommer/ efterår. I visse naturtyper og på de allerbedste flagermuslokaliteter kan det blive til store mængder af flagermus, der omkommer. Blandt de mest risikable områdetyper nævnes kyststrækninger, løvskov og vådområder. Langdistancetrækkere som troldflagermus og brunflagermus er særlig sårbare hvor store bestande passerer under trækket, men også stationære arter findes dræbt under møller. På træklokaliteter må der dog forventes at være en forhøjet risiko. Problemet er størst i perioden fra ca. sidste halvdel af juli og frem i efteråret, fordi det er her at de store ansamlinger af insekter optræder. Samtidig er mængden af flagermus i 4

5 landskabet størst på dette tidspunkt, dels pga. nyudfløjne unger og dels pga. gennemtrækkende arter. Flagermusbestande er yderst sårbare overfor øget dødelighed, fordi flagermus har en lang levetid og en langsom reproduktion. Der er derfor risiko for at dødeligheden kan antage dimensioner, der er så store, at der kan være risiko for at bevaringsstatus for områdets flagermusbestande kan ændres fra gunstig til ugunstig. Risikoen for sådanne utilsigtede tab er formodentligt også betragtelig når møllerne placeres i eller i nærheden af vigtige fourageringlokaliteter som flagermushunnerne er afhængige af i yngletiden om sommeren til deres hektiske insektfangst i området omkring ynglekolonierne. Dette indebærer, at vindmøller også kan være et problem for lokale ynglebestande i højsommeren. Fåtallige bestande vil være særligt sårbare overfor forøget dødelighed, men en omfattende vindmølleopstilling kan vise sig problematisk også for mere udbredte arter. Det synes primært at være ved ret lave vindhastigheder at insekter og dermed flagermus besøger møllerne. Ved vindhastigheder på mere end 5-6 m/ sek blæser insekterne øjensynligt væk fra møllerne. Forekomst af dræbte flagermus ved vindmøller er dokumenteret i en række lande, bl.,a USA, Tyskland, Frankrig og Sverige (Rydell et al. 2011). Aktuelt er der ikke viden om problemet omfang under danske forhold som, i hvert fald i den vestlige del af landet, godt kan være meget anderledes og måske mindre (Møller et al., 2013). Man har ydermere påpeget at problemet formodentligt også eksisterer ved vindmøller til havs, idet det er set, at flagermus tiltrækkes af insektmængder omkring vindmøller langt til havs over Østersøen og Øresund, dels på trækket sydover, dels når de i eftersommeren flyver langt ud over havet for at udnytte de store insektansamlinger, der kan optræde her (Ahlén et al. 2009, Ahlén et al. 2007). I hvert fald på havvindmøller kan turbinehuset tillige fungere som dagrastested for flagermus. Det vides ikke, om dette også forekommer på land, men det kan ikke udelukkes. Forekomst af egnede rastesteder er dog langt mere kritisk på havet end på land, hvorfor det er sandsynligt at flagermusene oftere vil raste i havvindmøllers konstruktion end i landbaserede møllers. 5

6 3. Eksisterende viden om forekomst af flagermus nær projektområdet før undersøgelserne Følgende hovedkilder er benyttet: Dansk Pattedyratlas (Baagøe og Jensen, 2007), forekomst frem til 2004 i det atlaskvadrat som projektområdet er beliggende i, eller i et nabokvadrat. Naturovervågning via NOVANA-programmet i perioden (Søgaard et al., 2013). Det angives om arten er fundet i de nærmeste Novana-kvadrater nord eller syd for Munkebo der er intet kvadrat som dækker projektområdet. Udbredelseskortene i Naturstyrelsens i 2013 udkomne Forvaltningsplan for flagermus (Møller et al, 2013) viser resultaterne fra Dansk Pattedyratlas, opdateret med nyere viden fra Novana-undersøgelser og andre kilder fra perioden Langtidsundersøgelse af flagermusforekomster omkring Syddansk Universitet i Odense, publiceret i 2014 (Andreassen et al., 2014). Undersøgelserne foregik på en enkelt station i løbet af månederne august og september Tabel 1. Arter der er registreret ved Odense eller Munkebo. DPA: Dansk Pattedyratlas. Novana: det nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø. SDU: undersøgelser på Syddansk Universitet. Dansk artsnavn Systematisk artsnavn DPA Novana SDU Damflagermus Myotis daubentonii - x x Vandflagermus Myotis dasycneme x x x Troldflagermus Pipistrellus nathusii - - x Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus x x x Pipistrelflagermus Pipistrellus pipistrellus - x - Brunflagermus Nyctalus noctula x x x Sydflagermus Eptesicus serotinus x x x Skimmelflagermus Vespertilio murinus - x - Langøret flagermus Plecotus auritus x x - Alle danske arter af flagermus er optaget på Habitatdirektivets bilag 4. Af de nævnte arter er damflagermusen desuden på bilag 2 og rødlistet som sårbar (Vu) Vandflagermus, dværgflagermus, brunflagermus og sydflagermus er udbredte og almindeligt forekommende arter, som også forventes at kunne forekomme regelmæssigt ved Munkebo. 6

7 Derimod vurderes landskabet nord for Munkebo umiddelbart ikke at være velegnet for langøret flagermus, som bedst trives i landskaber med et tæt netværk af naturområder, forbundet via levende hegn og skovbryn. Skimmelflagermus, og pipistrelflagermus har ikke kendte faste forekomster på Fyn. Det antages, at registreringen af disse arter under Novana-programmet skyldes strejfere, men det kan ikke udelukkes at der findes spredte oversete bestande udenfor de kendte forekomstområder i Danmark. Det kan under visse omstændigheder være vanskeligt at skelne disse arter fra hhv. sydflagermus og dværgflagermus, hvorfor forveksling også er en mulighed. Troldflagermus er i Dansk Pattedyratlas og Novana-undersøgelserne registret syd og vest for Odense, men ikke nord og øst for byen. Ved undersøgelser ved Syddansk Universitet i august-september 2011 er arten imidlertid også registreret sydøst for byen. Troldflagermus foretager lange sæsonbetingede trækbevægelser, og registreringerne ved Odense afspejler snarere forekomst af gennemtrækkende dyr end faste ynglebestande. Trods det sparsomme fundmateriale blev det før undersøgelserne anset som muligt, at arten også forekommer i fjordområdet i trækperioderne. Der blev da også registreret troldflagermus under undersøgelserne i foråret og sommeren Damflagermusens danske kerneområder er Midt- og Østjylland og Lolland-Falster, mens den kun er fundet meget sparsomt udenfor disse områder. Der foreligger få observationer fra Bornholm, som anses for at være strejfende individer. Forekomsten på Fyn er nyopdaget, og det er ikke sandsynligt, at en stor og veletableret bestand tidligere er overset. Damflagermus er dels registreret ved Odense under Novana-programmets undersøgelser i perioden (Søgaard et al., 2013) og dels fundet ved Syddansk Universitet i 2011 (Andreassen et al., 2014). Begge fund er gjort i det sydlige Odense, nær Lindved Å. Damflagermusen er som bilag 2 art optaget på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området, der bl.a. omfatter Odense Å og Lindved Å. Både Odense Fjord og Kertinge Nor er velegnede som jagtområder for arten, der fortrinsvis jager over større vandflader. Det kan ikke på forhånd helt udelukkes, at arten jager i disse områder. 4. Metodebeskrivelse 4.1 Udstyr og metoder Forekomsten af flagermus er undersøgt ved hjælp af ultralydsdetektor, kombineret med visuel observation. Undersøgelserne har til formål at belyse forekomsten af flagermusarter i nærområdet omkring de fremtidige møller, så godt som det er muligt når møllerne etableres på en fremtidig opfyldning i fjorden. Der lægges desuden vægt på undersøgelse af områdets mulige økologiske funktioner, herunder som jagtområde og flyverute for flagermus. Undersøgelserne følger Site Species Richness (SSR) metoden, der går ud på at eftersøge alle arter i et nærmere afgrænset område ved at opsøge de områder, hvor det er mest sandsynligt at finde de enkelte arter. Metoden er beskrevet nærmere i Novanaprogrammets tekniske anvisning til overvågning af flagermus. Som supplement er anvendt autobokse, der kombinerer detektor og digital optager. Disse bokse er brugt til ubemandet registrering af flagermusaktivitet på udvalgte punkter gennem 7

8 en hel nat ad gangen. Autoboksene er især anvendt på steder, hvor forekomst af flagermus forventes at være spredt ud over natten, f.eks. langs potentielle flyveruter. Boksene er også anvendt ved potentielle rastesteder for at kunne spore aktivitet, der tyder på rasteforekomster,. Endelig er autobokse anvendt for at vurdere flagermusforekomster i perifert beliggende områder, hvor det kun var muligt at foretage bemandede undersøgelser i kort tid. Afhængigt af den anvendte type detektor har autoboksene også bidraget til oplysning om forekommende arter. Tabel 2 angiver de anvendte detektorer. Tabel 2. Anvendt detektorudstyr. Model Funktionsmåde Anvendt Pettersson d100 Pettersson d240x Pettersson d500x Heterodyn (Het) Heterodyn (Het) + tidsekspansion (TE) Direkte højhastighedsoptagelse I op til 3 autobokse pr. nat i kombination med digital optager sat til automatisk optagelse. Detektoren registrerer kontinuerligt Hettransformerede signaler indenfor et udvalgt frekvensspektrum. Artsbestemmelse er ikke entydig, om end lydbilledet sammen den valgte frekvensfølsomhed kan indikere den mest sandsynlige art. Ved områdegennemgang samt i 1 autoboks pr. nat i kombination med digital optager sat til automatisk optagelse. Optagelserne af TEsignaler er stikprøver på ultralyd, der kan benyttes til artsbestemmelse. Hvis signalstyrken er svag, optages kun Het-signalet, som afhænger af det forudindstillede frekvensspektrum. 1 autoboks anvendt på højt prioriterede steder. Detektoren har indbygget digital registrering og gemmer kontinuerligt utralydsoptagelser i høj kvalitet, der kan benyttes til artsbestemmelse. Da autoboksene er stationære, kan de kun anvendes som supplement på udvalgte steder. Registreringerne fra boksene mangler også oplysninger om flyvemåde og afstand til de observerede dyr. I høj- og sensommeren mindskes registreringseffektiviteten nær levesteder for græshopper, som følge af interferens fra græshoppehannerne, der også genererer ultralyd under deres spil. Da ledelinjer for flagermus langs diger, vejkanter og skovbryn ofte er gode levesteder for græshopper, kan den slags interferens sjældent undgås. 8

9 4.2 Omfang af undersøgelser Undersøgelserne omfatter 6 besøg, der fordeles tidsmæssigt så de dækker flagermusenes forekomst i området igennem flagermusenes aktive periode. To besøg i forårsperioden (ultimo maj - medio juni) To besøg i yngelperioden (20. juni 8. august), To besøg i sprednings- og trækperioden (15/8-15/9). Forårsundersøgelser anses normalt kun som nødvendige, hvis der nær projektområdet er særlige nøglebiotoper med masseforekomst af insekter om foråret. Det kan være åmundinger eller større sø/mose komplekser og strandenge. I det tilfælde anbefales to undersøgelser i perioden fra slutningen af april til maj, hvor mængden af insekter i de øvrige dele af landskabet er forholdsvis beskeden. Dette vurderes ikke at være tilfældet her. Da miljørapporten udarbejdes sideløbende med undersøgelserne er det imidlertid besluttet at indhente viden om forekommende arter i området, allerede inden yngelperioden. Om sommeren, hvor hunnerne føder og opfostrer unger (yngelperioden), bruges undersøgelserne til at vurdere vindmøllernes påvirkning af lokale ynglebestande af flagermus. I august og september ændres flagermusforekomsterne i landskabet, dels pga. spredning af voksne og unge dyr fra yngleområderne og dels pga. dyr som trækker igennem området på vej mod overvintringsområder. Erfaringsmæssigt topper mængden af flagermus i landskabet i august og september. Resultaterne af de første 4 besøg vil kunne indgå i den endelige VVM-rapport. De anbefalede afværgeforanstaltninger vil baseres på disse undersøgelser og et worst-case scenarie angående forekomster i migrationsperioden. De sidste to undersøgelser vil blive anvendt til at justere vurderingen af behovet for afværgeforanstaltninger i implementeringsfasen. Undersøgelsernes metodik følger anbefalinger fra flagermuseksperter (Ahlén og Baagøe, 2013). 9

10 4.3 Gennemførte undersøgelser Den 24/5 foretoges om dagen besigtigelse af grønne områder omkring det tidligere Lindøværft og i Munkebo. Undersøgelsen af flagermusforekomster er søgt foretaget på lune, tørre nætter med svag vind. Afvigelser fra dette angives nedenfor. Undersøgelsen omfatter følgende datoer: 24-25/5: Tørt stille vejr og temperatur omkring C om natten. Stor aktivitet af flere arter, især dværgflagermus og brunflagermus /6: Tørt, temperatur C om natten. En jævn vind (ca. 8 m/s) kan have mindsket mængden af insekter i åbent land. Primært aktivitet af dværgflagermus registreret /7: Tørt, let vind (ca. 3-5 m/s), Klart vejr med temperatur over 15 C. Primært aktivitet af dværgflagermus registreret /7:Tørt, svag vind (under 2 m/s), vekslende skydække og temperatur på C. Stor aktivitet af flere arter /8: Tørt, meget svag vind (0,5-2 m/s) C hele natten.). Aktivitet af flere arter. 2-5/9: Tørt, mærkbar vind (1-2 m/s). Klart vejr, ca. 14 C midt på natten. Mest dværgflagermus. Temperatur og vindhastighed er målt i ca. 2 m højde over jorden. 5. Resultater Der henvises til oversigtskort i bilag. 5.1 Registrerede arter af flagermus Følgende arter er registreret: Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Troldflagermus og Vandflagermus. Dertil kommer ikke-artsbestemte Myotis sp. som sandsynligvis også er Vandflagermus. 5.2 Dværgflagermus Dværgflagermus er den hyppigst forekommende art i området og den eneste art som er registreret ved alle besøg, Dværgflagermusen jagede over strandvolde/strandenge langs kysten, søen i kanten af havneområdet og tilstødende grønne områder på land. Arten jagede også langs kystlinien der fører ud til sten- og grusbehandlingsområdet på havneterrænet. Dværgflagermusen var den første art, som blev registreret om aftenen. Det er muligt at arten har rastesteder i et levende hegn i det bynære naturområde Dalby Høj. Flere af de gamle popler har hulheder, som flagermus kan benytte til rastesteder, men der er ikke fundet tegn på forekomst af ynglekolonier. Dværgflagermusens jagtkald har normalt den største energi i frekvensområdet omkring 55 khz. Ved undersøgelserne blev der ofte registreret kald med maksimumenergi ved 10

11 frekvenser omkring khz, lejlighedsvis lavere (47-49 khz). Dette frekvensområde ligger mellem de typiske kaldfrekvenser for dværgflagermusen og den nært beslægtede art pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus), hvis kald typisk har største energi ved frekvenser omkring 45 khz. I frekvensområdet lige under 50 khz er forveksling mellem de to arter mulig. Flagermuskaldenes frekvensforløb afhænger af omstændighederne og navnlig hvorvidt dyrene jager tæt på overflader eller under mere åbne forhold. Kaldets rækkevidde falder med stigende frekvens. I åbent terræn, f.eks. på en strandeng, tilpasser flagermusen sit kald ved at sænke frekvensen. På grund af det åbne terræn anses det for mere sandsynligt, at der er tale om den lave del af dværgflagermusens register end den høje del af pipistrelflagermusens. Der sås aldrig kald med frekvens på 45 khz, mens der flere gange blev registreret kald på mere end 55 khz, som er dværgflagermusens normale frekvensområde. Derfor kan det konkluderes, at der med sikkerhed er registreret dværgflagermus, mens pipistrelflagermus sandsynligvis ikke er fundet. 5.3 Sydflagermus Sydflagermus jagede i maj langs trærækker og ved søen i kanten af havneområdet. Arten er almindeligt udbredt på Fyn. Arten er også registreret ved senere besøg, men kun sporadisk. Dette kan tyde på at der ikke er nærliggende ynglesteder. I august og september blev der ikke fundet sydflagemus. 5.4 Brunflagermus Brunflagermus jagede i maj, juli og august over strandområdet inkl. søen i kanten af havneområdet. Denne art dukkede først op noget tid efter artens normale udflyvningstidspunkt, og senere end dværgflagermusen, som normalt flyver ud senere end brunflagermusen. Brunflagermus raster i træer, og rasteområdet forventes på baggrund af det sene ankomsttidspunkt at befinde sig i ret stor afstand (flere km) fra havneområdet. Undersøgelserne viser, at det undersøgte område regelmæssigt benyttes som jagtområde af et eller flere individer ad gangen. Dette sker især under meget gunstige vejforhold, dvs. høj lufttemperatur, tørt vejr og meget svage vindforhold. 5.5 Vandflagermus og andre arter i Myotis-slægten Myotis-slægten, kan vanskeligt artsbestemmes alene på optagelser af kald fra forbipasserende individer. Hvor der ikke er observeret typisk jagtadfærd for vandflagermus angives observationer derfor alene på slægtsniveau. Det er dog mest sandsynligt, at de ubestemte registreringer er vandflagermus. Om foråret optog en autoboks ved kysten enkelte passager af Myotis sp. I juli og august jagede vandflagermus langs kysten ved Boelsbro Havn og i bugten ved strandengen (se kortbilag). I september fandtes jagende Myotis sp. ved søen, de blev også registreret langs ledelinjer på land. Damflagermus er i de seneste år registreret enkelte gange syd for Odense. Odense Fjord og Kertinge Nor ville være velegnede jagtområder for en lokal bestand af denne art, men 11

12 der foreligger ingen tidligere observationer herfra. Der er heller ikke ved disse undersøgelser fundet tegn på forekomst af damflagermus. På den baggrund vurderes det, at der ikke er grund til at tage damflagermus med i betragtning ved miljøvurderingen. 5.6 Troldflagermus Troldflagermus er registreret enkelte gange i maj og juni og igen i august/september. Troldflagermus blev ikke registreret i yngelperioden om sommeren, og der forventes på den baggrund ikke at være lokale ynglebestande af betydning. Troldflagermus foretager sæsonbestemte trækbevægelser, hvorunder de bl.a. passerer gennem de dele af Danmark, der ligger tættest på Østersøen. Det er sandsynligt, at de observerede dyr er gennemtrækkende individer. Troldflagermusen er observeret passerende langs kysten og jagende ved søen. 5.7 Ny viden som følge af undersøgelserne i august og september I forhold til status ved færdiggørelsen af vurderingerne i VVM-rapporten viser undersøgelserne i slutningen af august og starten af september ikke de store afvigelser. Den regelmæssige forekomst af brunflagermus blev bekræftet. Det var tydeligt, at brunflagermusene kun jager i området under de mest gunstige forhold med høj temperatur og meget svag vind. Alle undersøgelser er foretaget på tørre nætter med høj lufftemperatur og svag vind. Der har dog været forskelle i vindstyrken fra nat til nat. Både i juni og i starten af september var forekomsten af brunflagermus reduceret på nætter med mærkbar vind. Da undersøgelsen i september kun lå ca. en uge efter augustundersøgelsen, hvor der fandtes høj aktivitet af brunflagermus, er det reducerede antal i september ikke alene et spørgsmål om årstid. I lighed med juli jagede vandflagermus i august langs kysten. I september fandtes de ikke der, men Myotis sp. (sandsynligvis vandflagermus) blev fundet langs ledelinjer på land, og der ved søen. Man må derfor regne med at såvel vandet langs fjordbredden som søen er jagtområder for vandflagermus. Sydflagermus blev ikke registreret i august og september. Alt tyder på at denne art er meget sparsomt forekommende i området. Troldflagermusen blev fundet om foråret men ikke i yngletiden. Arten blev ikke registreret under den store undersøgelse Dansk Pattedyratlas, og det er sandsynligt, at den ikke yngler i nærheden. Forekomsten forår og efterår skyldes sandsynligvis gennemtrækkende bestande. Odense Fjords sydbred kan være ledelinje for individer der trækker mod sydvest om efteråret, Dværgflagermus var i lighed med tidligere den mest almindelige art. Dværgflagermusene parrer sig om efteråret. I august/september har hannerne territorier, som de markerer med kald, der kan sidestilles med fuglenes sang. Dette blev observeret ved søen og langs en træbevoksning syd for denne. 12

13 6. Vurdering af mulige konflikter i forhold til flagermus I forhold til risikoen er det afgørende, om der særlige landskabelige forhold som kan føre til koncentrerede forekomster af flagermus nær møllerne. Landskabet omkring havneterminalen består foruden Odense Fjord med tilgrænsende strandenge af åbne landbrugsområder og den bymæssige bebyggelse i Munkebo. Syd for Munkebo ligger endnu et fjordområde, Kertinge Nor. De sjældneste flagermusarter lever i strukturrige landskaber med mange gamle træer og veletablerede naturområder af høj kvalitet. Landskabet omkring Munkebo er præget af byog landsbrugsdrift, og naturområderne er fragmenterede og til dels relativt nyetablerede, Derfor forventes der kun at forekomme forholdsvis almindeligt udbredte flagermusarter i området. Projektområdet for vindmøllerne ligger i udkanten af et havneareal, på et landområde der skal etableres ved opfyldning i fjorden. Dette mindsker sandsynligheden for forekomst af rastesteder for flagermus tæt på opstillingsområdet. Den mindste afstand fra møllerne til potentielle rastesteder er m. Flagermusene kan passere vindmøllerne dels under passage mellem fjernere rastesteder og fødesøgningsområder og dels under selve fødesøgningen. Vindmøllerne skal opstilles i et kystområde, nær sydbredden af Odense Fjord. Kystlinjer er typisk ledelinjer for flagermusenes flyveruter. Der kan derfor forventes at være flagermus, som passerer havneområdet mellem fjordbredderne øst og vest for dette. Et bælte med kolonihaver, grønne parkområder og skovplantninger syd for det gamle værft forventes at være attraktivt som flyverute og jagtområde. I så fald vil en del flagermus flyve syd om vindmøllerne. Man må dog regne med, at nogle dyr vil flyve direkte igennem værftsområdet, mens andre dyr, i særdeleshed vandflagermus, vil følge kystlinjen nord om værftet. Under alle omstændigheder er det sandsynligt, at den nye havneterminal vil fungere som genvej for flagermus der passerer Boels Bro, pga. den forholdsvise korte afstand. Der er yderligere mulighed for forekomst af en nord-sydgående flyverute mellem Odense Fjord og Kertinge Nor, nær ved havneterminalen. De grønne områder ved Dalby Høj danner sammen med et moseområde i den østlige del af Munkebo og bevoksninger ved Munkebo Kirke en egnet korridor for flagermus mellem de to fjorde. Det er meget sandsynligt, at flagermus vil jage tæt på de nye vindmøller. Tæt på den nye havneterminal forekommer flere velegnede jagtområder. Det drejer sig dels om et par mindre søer, dels om et strandengsområde sydvest for Boels Bro. Tæt på det nuværende havneareal er der desuden bevoksninger af bl.a. hybenroser og havtorn, hvor jagende flagermus er observeret. Endelig er i hvert fald de mest kystnære dele af fjordområdet jagtområde for vandflagermus om sommeren. Vandstanden i bugten mellem Boels Bro og havnen varierer meget, og vandflagermusene må forventes at jage længere ude i bugten, når fjordbunden bliver blottet nærmest kysten ved laveste vandstand. Forhold, der kan øge flagermusenes forekomst ved mølleplaceringen er hvis der etableres beplantning på de nye havnearealer. Et beplantningsbælte langs kysten nær vindmøllerne vil fungere som ledelinje og jagtområde for flagermus. 13

14 Endelig er det muligt, at større dele af selve Odense Fjord er jagtområde for arter som brunflagermus og sydflagermus i høj- og sensommeren, når mængden af insekter i landskabet er størst. Under disse omstændigheder kan flagermus træffes selv i åbne havområder, hvilket er set i Østersøen. I så fald vil flagermusene også skulle passere møllerne under passage mellem rasteområder mod syd og Odense Fjord. Af de fundne arter er brunflagermus og sydflagermus mest sårbare overfor vindmøller, idet disse arter hyppigst jager i åbent terræn på afstand af vegetation. Dværgflagermusen flyver generelt i lavere højde over jorden, hvilket skulle mindske risikoen. Vandflagermusen jager normalt tæt på vegetation og lavt over vandflader, og den vil derfor sjældent bevæge sig tæt på møllevingerne. Flagermus jager imidlertid opportunistisk, og selv arter der normalt jager i lav højde kan blive tiltrukket af insektkoncentrationer ved vindmøller. Også normalt lavtflyvende arter er fundet dræbte ved vindmøller (Rydell et al, 2011). Samlet må det forventes, at mølleopsætningen vil resultere i en forøget dødelighed for flagermusbestandene i området. Det kan imidlertid vanskeligt vurderes, om denne dødelighed har betydning for de lokale bestande i sammenligning med drab som følge af kollision med trafik eller andre dødsårsager. Dødeligheden vil være koncentreret på forholdsvis få nætter med høj lufttemperatur og svage vindforhold, hvor insekter og dermed flagermus er mest tilbøjelige til at flyve i helt åbent luftrum i mange meters højde over jorden. På de helt vindstille nætter med den største flagermusaktivitet forventes møllevingerne at stå stille, men de moderne højtydende mølletyper er effektive til at udnytte selv svag vind, og det er sjældent helt vindstille i 100 m højde over jorden. Den største risiko forventes at forekomme i juli og august, hvor antallet af insekter og flagermus i landskabet er størst. 7. Mulige afværgeforanstaltninger Eksperter (Ahlén og Baagøe, 2013) anbefaler, at man undlader opstilling af vindmøller hvor der registreres omfattende og regelmæssig aktivitet af mere end 4 almindelige arter, eller hvor der forekommer sjældne arter. Dette er ikke tilfældet her. Forskning har vist, at forekomsten af flagermus nær vindmøllevinger er meget variabel, og at størsteparten af forekomsten vil være koncentreret på få nætter i løbet af året. Både tidspunkt på året, tidspunkt på døgnet og vejrforhold påvirker mængden af flagermus ved vindmøller. Ved vindhastigheder større end 5-6 m/s er forekomsten af flagermus i åbent terræn, herunder ved vindmøller, minimal. Det samme gælder ved lav lufttemperatur (under ca. 12 C) og i perioder med udbredt regn. Dette åbner mulighed for at mindske påvirkningen af flagermusbestande ved at regulere vindmøllernes drift efter forventet forekomst af flagermus i et område. Vindhastigheden virker modsat på flagermus og elproduktion. Stigende vindhastighed medfører en stigende elproduktion, mens forekomsten af flagermus og insekter i åbent luftrum aftager. Derfor vil en evt. driftsstandsning under forhold med høj sandsynlighed for konflikt med flagermus kun kunne forekomme i perioder med lav elproduktion fra møllerne, Dertil kommer, at reguleringen kun skulle foregå i døgnets mørke timer. Undersøgelserne viser, at flagermus forekommer i det aktuelle område i nogenlunde konstant omfang i hele perioden fra slutningen af maj til begyndelsen af september. Dette 14

15 tyder på at evt. driftsregulering kunne være relevant i hele flagermusenes aktive periode og ikke kun i sensommermånederne. Der må dog forventes store variationer i aktiviteten baseret på vejrforhold, herunder lufttemperaturen. For at indsnævre perioden for driftsregulering kan man opsætte en automatisk detektor i en af møllerne og monitere forekomsterne igennem mindst en hel sæson. Det er vigtigt at dække både yngletiden og trækperioderne. Derefter kan behovet for driftsregulering vurderes udfra data. 8. Revurdering af antagelserne i Miljørapporten fra august Miljøredegørelsen blev færdiggjort på et tidspunkt, hvor det ikke var muligt at undersøge forekomsten af flagermus i sensommeren, hvor mængden af såvel insekter som flagermus i landskabet topper. Derfor blev der i den seneste version af baggrundsrapporten (version 3.0) anlagt en worst-case betragtning, hvorunder der blev gjort en række antagelser om forhold, der var ufuldstændig kendt. De sidste to undersøgelser i august-september havde til dels til formål at justere disse worst case antagelser og vurderingen af et eventuelt behov for afværgeforanstaltninger. I det følgende gentages teksten fra version 3.0 med tilføjelser i kursiv. Vurderingen forudsætter:. At de nuværende jagtområder for flagermus ikke formindskes i forbindelse med den fremtidige anvendelse af kystområdet, og herunder at søen på havnens område fortsat vil eksistere (se nedenfor). At flagermus, pga. områdets beliggenhed ud til fjorden, vil fouragere på insekter ud over vandet. Dette forventes især at ske i sommer- og sensommerperioden. Bortset fra vandflagermus er dette ikke observeret. Muligheden foreligger dog stadig, da der andre steder er observeret jagende flagermus adskillige kilometer fra land. At flagermus vil benytte kysten som ledelinje under passage mellem jagtområder på land, i modsætning til at de vil følge de grønne områder, der ligger i et bælte syd om den eksisterende havneterminal. At flagermus vil krydse mellem Odense Fjord og Kertinge Nor omkring mølleplaceringerne, da landtangen her er smal, samt pga. beliggenheden af den grønne korridor via Dalby Høj og moseområdet i Munkebos vestlige del. At den nye havneterminal vil fungere som genvej for flagermus der passerer Boels Bro, pga. den forholdsvise korte afstand. At beplantningsbæltet langs voldkronen vil have en funktion som ledelinje for flagermus. Mængden af flagermus og dermed konsekvenserne afhænger til dels af, om søen fortsat vil eksistere. Fra Odense Havn er det oplyst, at der er planer om at nedlægge denne i forbindelse med den fremtidige havneudbygning. Søens fortsatte eksistens har betydning for mængderne af flagermus og dermed for risikoen for kollision med møller. Der er en vis sandsynlighed for at mængden af brunflagermus i området vil aftage efter en evt. 15

16 nedlæggelse af søen, idet denne art i høj grad er fundet under jagt ved søen. Også vandflagermus vil få reduceret fødegrundlaget væsentligt, idet fjordbredden kun synes at blive benyttet som jagtområde når der ikke er bølger. Dværgflagermusen jager også i høj grad langs andre bevoksninger i området, så en fjernelse af søen vil ikke reducere det lokale fødegrundlag i samme grad. Selv om den ikke fremgår af den vejledende udpegning af beskyttede naturtyper (Naturbeskyttelseslovens 3), opfylder søen de normale kriterier for lovens beskyttelse, da den er har et areal over 100 m², fremstår naturlig og har eksisteret i over 20 år. Det må derfor antages at en nedlæggelse vil være betinget af krav om kompenserende søgravning. Det må derfor som udgangspunkt antages, at der også fremover vil være vådområder, der tiltrækker brunflagermus mfl. I Miljøredegørelsen konkluderes at den samlede påvirkning i driftsfasen bliver mindre for både dværgflagermus og brunflagermus. For førstnævnte art fremhæves artens generelt lave flyvehøjde. For brunflagermusen tillægges det betydning, at Lindø ligger langt fra nærmeste sandsynlige rastested, hvorfor det kun er en mindre andel af populationen, der jager i området. Dertil kan lægges, at naturområderne ved Lindø og Munkebo er små og af moderat kvalitet. Odense Fjord er selvfølgelig stor, men tætheden af jagende flagermus over de nærmeste dele af fjorden er lav. De efterfølgende undersøgelser har givet et mere fuldstændigt billede af flagermusforekomsterne. For brunflagermusens vedkommende kan det konstateres, at arten jager i området under gunstige vejrforhold igennem hele sæsonen. Der er dog ikke noget som tyder på at de raster nærmere ved stedet end hidtil antaget. Det kan dog diskuteres hvor høj vægt der skal tillægges flyvehøjde. Den anvendte metode til vurdering af påvirkningens væsentlighed er ikke tidligere anvendt overfor flagermus og vindmøller, og den kan nok forbedres endnu. Eksempelvis anbefaler flagermuseksperter stor grad af forsigtighed overfor sjældne Myotis-arter, selv om disse normalt jager tæt på vegetation og derfor sjældent kommer op i møllevingernes højde. Alle arter findes dræbt ved vindmøller. Hvis sandsynligheden for at dværgflagermus kommer nær møllevingerne regnes højere end hidtil antaget, kan den samlede vurdering af påvirkningen hæves til moderat. Det skal dog påpeges, at det ikke er sikkert, at en vurdering af påvirkning af strengt beskyttede arter som flagermus efter ovennævnte metode er i overensstemmelse med gældende retspraksis. I Miljørapporten fra august konkluderes angående behov for afværgeforanstaltninger : Resultaterne fra flagermusundersøgelserne indeholde i nærværende miljørapport vurderes ikke at nødvendiggøre en afværgeforanstaltning i forårs og sommerperioden (yngleperioden). Afhængig af resultaterne fra sensommer og efterårsundersøgelserne (migrationsperioden), kan afværgeforanstaltninger være nødvendige. Dette forbehold var nødvendigt, idet disse undersøgelser manglede på dette tidspunkt. Da de sidste to undersøgelser ikke har påvist sjældnere arter eller større populationstætheder i sensommer- og efterårsperioden, er der ikke grund til at ændre på konklusionen. 16

17 9. Konklusion På baggrund af samtlige undersøgelser i 2014 kan det konkluderes, at flere flagermusarter regelmæssigt forekommer nær det område, hvor der planlægges opsat vindmøller. Det drejer sig især om dværgflagermus, brunflagermus og vandflagermus. Desuden er troldflagermus registreret enkelte gange, især i træktiderne. Endelig er sydflagermus fundet, men denne art synes at være meget sparsom i området. Alle de fundne arter er almindeligt forekommende i Danmark. Der er ikke lokaliseret rastesteder for kolonier af flagermushunner med unger tæt på området. Imidlertid er der fundet flere gamle træer med stort potentiale som rastested. Der forventes at være lokale rasteforekomster af dværgflagermus og måske vandflagermus i eller tæt på det undersøgte område. Derimod synes brunflagermusene at raste på stor afstand. På denne baggrund vurderes projektet ikke at kunne påvirke flagermuspopulationer i en sådan grad, at der er behov for afværgeforanstaltninger. 17

18 10. Referencer Ahlén I., Bach L., Baagøe H.J. & Pettersson J, 2007: Bats and offshore wind turbines studied in Southern Scandinavia. Report Naturvårdverket. Ahlén, I., H. J. Baagøe, & L. Bach. 2009: Behaviour of Scandinavian bats during migration and foraging at sea. Journal of Mammalogy 90: Ahlén,I., Baagøe, H.J., 2013: Bats and wind power investigations required for risk assessment in Denmark and Sweden. Summary of presentation at CWE2013 in Stockholm February 5-7, Andreassen, T., Surløkke A., Hallam J., 2014: Semi-automatic long-term acoustic surveying: A case study with bats, Ecological Informatics (2014), Baagøe, H.J. & T.S. Jensen (red.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. Møller J. D., H. J. Baagøe og H. J. Degn, 2013: Forvaltningsplan for flagermus. Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2013 Rodrigues, L., L. Bach, M-J Dubourg-Savage, J. Goodwin & C. Harbusch, 2008: Guidelines for consideration of bats in wind farm projects. Eurobats Publication Series No. 3. Rydell J., H. Engström, A. Hedenström, J.K. Larsen, J. Pettersson og M. Green, 2011 : Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss Syntesrapport. Naturvårdsverket. Søgaard, B. & H.J. Baagøe, 2011: Overvågning af flagermus Chiroptera sp.. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning, TA. nr.: A Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J Overvågning af arter NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr

19 Bilag 1. Oversigtskort Bilag 1: Oversigtskort

20 Bilag 2. Mulig økologisk funktion af landskabet Pile: mulige flyveruter langs kyster, levende hegn og andre ledelinjer. Det skal bemærkes, at arter der jager i åbent landskab (f.eks. brunflagermus) ikke altid følger ledelinjer under passage mellem rasteområder og jagtområder. Bilag 2: Mulig økologisk funktion af landskabet

21 Bilag 3. Flagermusobservationer På de følgende sider vises resultaterne fra de seks natundersøgelser samlet. Det skal bemærkes at punkter afspejler observatørens snarere end flagermusens position. I de tilfælde hvor en flagermus kun er hørt, kan den desuden være passeret i en afstand på op til 100 m fra observatøren eller autoboksen. Alle artsbestemte vandflagermus er dog observeret visuelt, da jagtadfærd er en vigtig del af artsbestemmelsen for denne art. Derudover var alle observerede dyr i bevægelse, og registreringen er derfor et øjebliksbillede. Desuden skal det erindres, at registreringerne afspejler observation gennem flere timer i løbet af fire forskellige nætter. Der er følgelig også overlap mellem nogle registreringer af forskellige arter. På figurerne med de enkelte arter er dette overlap undgået. Bilag 3: Flagermusobservationer

22 Bilag 3: Flagermusobservationer

23 Bilag 3: Flagermusobservationer

24 Bilag 3: Flagermusobservationer

25 Bilag 4. Fremtidige forhold Bilag 4: Fremtidige forhold

26 Bilag 5. Eksempler på flagermuskald Brunflagermus, typisk kald afgivet i åbent terræn, største energi ved frekvenser på khz. Optaget ved strandengen 24/5. Sydflagermus, regelmæssige kald med største energi omkring 27 khz og intervaller omkring ms. Optaget omkring strandengen om aftenen 24/5. Bilag 5: Eksempler på flagermuskald

27 To dværgflagermus, optaget i Dalby Høj området om aftenen 15/6. Største energi ved frekvenser på hhv. 52 khz og 59 khz. Det ene dyr passerede under jagten tæt på jorden og observatøren, hvorfor dette kald er meget kraftigt og stærkt frekvensmoduleret. Den anden jagede i større højde og mere frit. Eksempel på lavfrekvente (største energi ved frekvens på ca. 48 khz) kald. Kaldene kan i teorien stamme fra pipistrelflagermus, men de tolkes pga. kaldomstændighederne og totalt fravær af 45 khz-kald i materialet som dværgflagermus snarere end som pipistrelflagermus. Optaget samme sted som forrige,om morgenen 16/6. Bilag 5: Eksempler på flagermuskald

28 Kald af Myotis sp,, formentlig jagt- eller orienteringskald fra en forbipasserende vandflagermus. Største energi ved khz. Optaget af automatisk detektor ved vandkanten kort tid efter midnat den 25/5. Forbipasserende troldflagermus, optaget ved Boels Bro den 16/6 omkring kl. 1. Største energi ved 40 khz. Bilag 5: Eksempler på flagermuskald