Haderslev Kommune Spildevandsplan for det åbne land Haderslev Kommune. Spildevandsplan for det åbne land

Transkript

1 Haderslev Kommune Spildevandsplan for det åbne land

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Mål 4 2. Offentlighed Klageadgang 5 3 Sammendrag Eksisterende forhold status Fremtidige forhold plan Økonomi 7 4. Planlægningsgrundlaget Lovgrundlag Vandindvindingsinteresser 9 5. Områder med krav til forbedret rensning Spildevandsforhold status Datagrundlag Eksisterende afløbsforhold Belastningsopgørelse Spildevandsudledninger over 30 PE Spildevandsforhold plan Hvad er grundlaget for at kommunen kan give et påbud? Tidsplan for forbedret rensning Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? Hvad koster et renseanlæg Egnede områder for nedsivning af spildevand Revision af planen Investeringer i kloakanlæg Budget for investeringer i det åbne land Økonomi Finansering Tømningsordninger Bundfældningstanke Samletanke Olie- og fedtudskillere 21 1

3 Bilagsfortegnelse Nr. Emne 1 Antal ejendomme der udleder til recipient, med deloplande. 2 Recipientbelastning fra ejendomme fordelt efter indsatsområde, med deloplande. 3 Tidsplan for forbedret rensning fordelt efter indsatsområde, med deloplande. 4 Rensekrav 5 Kort med angivelse af egnethed af nedsivning 6 Drikkevandsboringer 2

4 1. Indledning Som følge af kommunesammenlægningen er det nødvendigt at udarbejde en ny spildevandsplan for Haderslev Kommune Spildevandsplanen indeholder kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i Haderslev Kommune. Spildevandsplanen afløser spildevandsplanerne for de tidligere Gram, Vojens og Haderslev, samt spildevandsplanerne for dele af de tidligere Christiansfeld og Nr. Rangstrup Kommuner. Spildevandsplanen udarbejdes som 2 særskilte planer. Denne plan betegnes: Spildevandsplan for det åbne land Planen behandler spildevandforhold for private ejendomme som ikke er omfattet af Spildevandsplan Kloakerede områder. Det vil sige ejendomme som ikke er optaget i kloakforsyningen. Der er udarbejdet en særskilt plan for de nuværende og planlagte offentligt kloakerede områder, samt private spildevandsanlæg med en kapacitet som er større end 30 personækvivalenter. Denne plan er benævnt Spildevandsplan Kloakerede områder. Spildevandsplanen for det åbne land er udarbejdet således, at den tilgodeser retningslinierne i det tidligere Sønderjyllands Amts Regionplan I forbindelse med strukturreformen er regionplanen ophøjet til Landsplandirektiv. at den tilgodeser Miljøstyrelsens udmeldinger om, at spildevandsudledninger fra ejendomme i det åbne land efter 1. januar 2015 ikke må være til hinder for at de kommende vandplaner på sigt kan opfyldes (vandplanerne skal udarbejdes som følge af EU s vandrammedirektiv). I Haderslev Kommune findes der ca ejendomme, som ligger i oplande til vandløb og søer der i regionplanen er udpeget som særligt forureningsfølsomme. På baggrund i de tidligere spildevandsplaner er der i dele af kommunen allerede gennemført en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Der er således på nuværende tidspunkt ca. 400 ejendomme som allerede har etableret en forbedret spildevandsrensning eller er blevet offentligt kloakeret. Den fremtidige spildevandsplanlægning for det åbne land vil blive gennemført i etaper. Denne plan indeholder en overordnet beskrivelse af, hvorledes Haderslev Kommune vil tilrettelægge og administrere arbejdet omkring håndtering af spildevand i det åbne land, samt en tids- og økonomiplan for planens gennemførelse. Med baggrund i planen vil kommunen foretage en registrering af eksisterende spildevandsog vandforsyningsforhold på de enkelte ejendomme i de berørte områder. De ejendomme der skal foretage forbedret rensning, vil få et påbud herom fra kommunen. 3

5 Miljøstyrelsens udmeldinger om, at spildevandsudledningerne fra ejendommene i det åbne land efter 1. januar 2015 ikke må hindre opfyldelsen af vandplanerne, indebærer, at de nødvendige påbud om forbedret spildevandsrensning skal være meddelt inden udgangen af 2012 således at ejerne får en rimelig frist til at gennemføre de nødvendige ændringer. 1.1 Mål De ordnede mål i spildevandsplanen for det åbne land er: at sikre en hensigtsmæssig samt hygiejnisk- og sundhedsmæssig forsvarlig behandling og bortskaffelse af spildevandet for ejendomme beliggende uden for de kloakerede områder at sikre, at spildevandsudledningerne fra ejendomme beliggende uden for de kloakerede områder ikke hindrer, at der skabes en god miljøtilstand for grundvand og overfladevand i overensstemmelse med bl.a. EU s vandrammedirektiv generelt at sikre, at spildevandsudledningerne fra ejendomme beliggende uden for de kloakerede områder ikke hindrer, at de i regionplanen fastsatte målsætninger for vandløb, søer og havet på sigt kan opfyldes. specielt at beskytte de forureningsfølsomme vandløb og søer, som ligger i de områder som er udpeget i regionplanen, mod uhensigtsmæssig udledning af spildevand fra ejendomme i det åbne land. at sikre grundvandet og dermed drikkevandsinteresserne mod forurening med spildevand. Planen er politikernes overblik over kommunens håndtering af spildevand, og grundlaget for kommunens administration på spildevandsområdet. Det er samtidig hensigten, at alle i kommunen gennem planen skal kunne orientere sig om deres egne forhold mht. eksisterende og fremtidige spildevandsforhold. Spildevandsplanen forpligter ikke kommunernes borgere til alene på baggrund af planen, at gennemføre konkrete tiltag. For borgerne er spildevandsplanen en orientering om, hvad kommunen inden for en kortere tid planlægger at gennemføre inden for spildevandsområdet. Gennemførelse af disse planer vil forpligte borgerne retsligt til at gennemføre ændringer af deres spildevandsforhold. 4

6 2. Offentlighed og vedtagelse af planen I henhold til reglerne i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 skal kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplanen offentliggøres i lokale blade. Fra offentliggørelsen af forslaget og inden for en frist af mindst 8 uger har offentligheden adgang til at komme med indsigelser og kommentarer til forslaget. Når fristen er udløbet behandler kommunalbestyrelsen de indsigelser og kommentarer som eventuelt er indkommet. Når kommunalbestyrelsen har vedtaget spildevandsplanen, skal denne offentliggøres i lokale blade. Forslaget til Spildevandsplan for det åbne land for Haderslev Kommune blev offentliggjort og udsendt i offentlig høring i 8 uger, i perioden 14. oktober til 11. december Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplanen blev samtidig med offentliggørelsen sendt til det relevante statslige miljøcenter under Miljøministeriet (Miljøcenter Ribe) til orientering. I offentlighedsfasen har det været muligt, at kommentere det fremlagte forslag overfor kommunalbestyrelsen. Efterfølgende har kommunalbestyrelsen behandlet kommentarerne, og resultatet af behandlingen er indarbejdet i spildevandsplanen. Efterfølgende er den endeligt vedtaget i kommunalbestyrelsen, hvilket er offentliggjort i lokale blade. Den vedtagede spildevandsplan er samtidig sendt til det statslige miljøcenter i Ribe. 2.1 Klageadgang I henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 kan kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse indbringes for domstolene. Dvs. at en sag skal være anlagt inden 6 måneder. 5

7 3. Sammendrag Spildevandsplanens formål er at sikre, at at der skabes en god miljøtilstand for grundvand og overfladevand i overensstemmelse med bl.a. EU s vandrammedirektiv, de forureningsfølsomme vandløb og søer, som ligger i de områder amtet har udpeget, beskyttes mod uhensigtsmæssig udledning af spildevand fra ejendomme i det åbne land. 3.1 Eksisterende forhold status Det tidligere Sønderjyllands Amt har i regionplanen udpeget 36 vandområder i Haderslev Kommune, hvor målsætningen ikke er overholdt pga. spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land. Områderne er angivet på bilag 1 og 4. Med udgangspunkt i Haderslev Kommunes registreringer, er der i kommunen registreret ejendomme, der ikke er tilsluttet offentlig kloak. Heraf udleder ca ejendomme spildevand til vandløb, søer eller havet, ca ejendomme nedsiver spildevandet, mens resten har anden afledningsform. 3.2 Fremtidige forhold - plan Ud fra Haderslev Kommunes registreringer og digitale kortoplysninger er det opgjort hvor mange ejendomme, der ligger inden for de områder, som amtet har udpeget i Regionplanen, disse områder kaldes for indsatsområder. Opgørelsen viser, at ca ejendomme ligger inden for områder, hvor amtet har stillet krav om forbedret rensning. En række af disse ejendomme har allerede etableret en forbedret spildevandsrensning på baggrund af påbud som blev meddelt iht. de oprindelige spildevandsplaner. Når disse ejendomme fratrækkes forventes det, at ca.750 ejendomme skal gennemføre en forbedret rensning i henhold til det tidligere Sønderjyllands Amts krav, mens det forventes, at ca. 650 ejendomme ikke skal gennemføre en forbedret rensning. Begrundelsen for at sidst nævnte ejendomme ikke skal etablere en forbedret rensning er, at de jævnfør kommunens registreringer ikke udleder til vandløb, søer eller havet. I forbindelse med den efterfølgende detaljerede planlægning af spildevandshåndteringen inden for indsatsområderne, vil afløbsforholdene på de enkelte ejendomme blive registreret. Der vil ligeledes blive foretaget en registrering af afløbsforholdene på ejendomme, der ligger umiddelbart udenfor indsatsområderne. De viste oplandsgrænser er derfor foreløbige, og vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med registreringen. Haderslev Kommune vil realisere denne plan inden for en 6-årig periode. Ved gennemførelse af planen, vil ejendomme, der udleder husspildevand til forureningsfølsomme vandområder, herunder vandløb, søer og kystnære havområder (lukkede vige), få påbud om at forbedre spildevandsrensningen. 6

8 Påbud kan meddeles, hvis der udledes spildevand til vandområder, hvor et nedstrøms liggende vandområde er udpeget som forureningsfølsom. Der vil blive meddelt påbud om at rense spildevandet til et bestemt renseniveau. Dog kan påbud ikke meddeles hvis målsætningen for det pågældende vandområde er opfyldt. Når ejeren af en helårsbolig meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, skal denne i henhold til reglerne i Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. samtidig tilbydes et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen indebærer, at kloakforsyningen på ejerens vegne skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet. Det etablerede anlæg er privatejet (hører til ejendommen), og de nærmere bestemmelser om forholdet mellem kloakforsyningen og ejeren af ejendommen skal fremgå af en kontrakt. Pligten til at tilbyde et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen omfatter ikke erhvervsejendomme. Dette betyder som udgangspunkt, at der i forbindelse med blandede ejendomme, dvs. ejendomme der benyttes som helårsbolig og til erhvervsmæssige formål ikke skal gives et tilbud. 3.3 Økonomi Privat spildevandsanlæg: Hvis ejeren fravælger et kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen, skal ejeren selv anlægge, drive og vedligeholde en renseløsning, der overholder det fastsatte krav om renseniveau. Anlægsprisen for de forskellige renseløsninger varierer mellem ca og kr. inkl. moms, og driftsomkostningerne varierer mellem ca og kr. inkl. moms pr. år. Kontraktligt medlemskab: Etablering: Ved kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen skal ejeren, uanset valg af løsning, betale tilslutningsbidrag for spildevand, som er ,66 kr. inkl. moms (2008-pris). Hvis etableringen af en spildevandsløsning nødvendiggør en septiktank, påløber der yderligere ca kr. Endvidere skal ejeren betale for eventuelle nødvendige ledningsarbejder på egen grund. Vandafledningsbidrag og fast årlig afgift: Efterfølgende vandafledningsbidrag på 33,45 kr./m 3 inkl. moms og fast årlig afgift på 602,30 kr. Baseret på en ejendoms gennemsnitlige vandforbrug på ca. 140 m 3 /år, giver det en årlig udgift på ca kr. inkl. moms. Hvis der ikke er en vandmåler på ejendommen betales der for 170 m 3, hvilket giver en årlig udgift på ca kr. inkl. moms. Alle takster er 2008 takster. 7

9 4. Planlægningsgrundlaget. 4.1 Lovgrundlaget Haderslev Kommune skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med al øvrig planlægning. Spildevandsplanen skal udarbejdes for at give en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen. Planen skal udover angivelse af eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, også indeholde oplysninger om spildevandshåndteringen i det åbne land. Haderslev Kommunes spildevandshåndtering af kloakeringsområder m.m. fremgår af Spildevandsplan for kloakerede områder , som blev godkendt af byrådet den 29. maj Nærværende plan omhandler kun forhold omkring spildevandshåndteringen i det åbne land. Spildevandsplanen for det åbne land beskriver de eksisterende spildevandsanlæg og renseforanstaltninger, samt fastlægger hvilke fremtidige tiltag der er nødvendige for at opfylde regionplanens fastlagte målsætninger for vandområder i kommunen. Begrebet vandområder omfatter: vandløb, søer og visse kystnære havområder. Spildevandsplanen danner grundlag for, at ejeren af en ejendom med udledning til et af de i spildevandsplanen udpegede vandområder kan meddeles et påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 om, at etablere en forbedret spildevandsrensning til et nærmere fastsat renseniveau. Der kan dog kun meddeles påbud såfremt målsætningen for det udpegede vandområde ikke er opfyldt. at ejeren af en helårsbolig i henhold til reglerne i Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. skal tilbydes et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, når kommunen har meddelt et påbud om forbedret spildevandsrensning. Ovennævnte medfører, at erhvervsejendomme og sommerhuse ikke vil få et tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Generelt gælder det i hele kommunen, at der kræves en fornyet tilladelse til et spildevandsanlæg, i henhold til Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, 2: når et spildevandsanlæg eller forhold, der har indflydelse på dette, ændres væsentligt, herunder når et spildevandsanlæg flyttes eller omlægges. når der sker væsentlig ændring i mængden eller sammensætningen af spildevandet, der tilføres spildevandsanlægget. 8

10 I henhold til samme bekendtgørelse, 2 er det tilsynsmyndigheden, det vil sige kommunen, som afgør, om en ændring af et spildevandsanlæg eller forhold, der har indflydelse på spildevandsanlægget, kræver en fornyet tilladelse. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i nedenstående love, bekendtgørelser og vejledninger. Love: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. oktober Lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse 636 af 21/ Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger: Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsen marts Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Miljøstyrelsen 4.2 Vandindvindingsinteresser i forbindelse med nedsivning af spildevand I forbindelse med bortskaffelsen af husspildevandet fra ejendomme i det åbne land er udgangspunktet, at nedsivning er en god og driftssikker spildevandsløsning, der opfylder alle renseklasser. Af hensyn til vandindvindingsinteresser og beskyttelsen af grundvandet er der dog i lovgivningen fastsat en række afstandskrav, der skal overholdes når der etableres et nedsivningsanlæg. Afstandskrav og deres baggrund Når man lader spildevand sive ned i jorden, bevæger vandet sig nedad og når efter et stykke tid det grundvand, som vi også benytter til drikkevand. Det er derfor altafgørende for folkesundheden, at det nedsivede spildevand er renset, når det når frem til de boringer og brønde, hvorfra vi henter vores drikkevand. Specielt er det vigtigt, at alt virus og alle bakterier er døde. Smittekim i form af bakterier og virus fjernes på to måder, når spildevandet er løbet ud af nedsivningsanlæggets bund: 1) biologisk nedbrydning 2) død på grund af alderdom Den biologiske nedbrydning sker i de øverste jordlag, hvor der er rigelig med ilt tilstede. Det er der kun i den jord, som ligger over grundvandsspejlet. Når først det nedsivende spildevand er kommet ned i grundvandet, svarer det til, at det er kommet i køleskab i en 9

11 iltfri pose. Grundvandet har nemlig praktisk taget samme temperatur som et køleskab, og det indeholder kun ubetydelige mængder ilt. En del virus og bakterier er almindeligvis stadig levende, når spildevandet når grundvandsspejlet. Disse smittekim kan kun holde sig i live i det kolde, iltfattige vand i en vis periode. Derfor skal man sikre sig, at det tager så lang tid for det nedsivende spildevand at nå drikkevandsboringer, at alle smittekim er døde ved ankomsten. Det opnår man ved at holde en sikkerhedsafstand på 300 m mellem nedsivningsanlæg og drikkevandsboringer. For markvandingsboringer er sikkerhedsafstanden kun 150 m, da vandet ikke skal drikkes. På bilag 6 er blandt andet vist placeringen af vandværksboringer samt ejendomme med egen vandforsyning. For den sidste gruppe er der kun vist ejendommens placering og ikke placeringen af boringen eller brønden. For at den biologiske nedbrydning skal kunne fungere tilfredsstillende, skal afstanden mellem bunden af nedsivningsanlægget og højeste grundvandsspejl så vidt muligt være mindst 2½ m og under ingen omstændigheder mindre end 1 m. Grundvandsspejlets beliggenhed under terrænoverfladen varierer med årstiden og fra år til år afhængig af nedbøren, fordampningen og afstrømningen gennem vandløb, dræn og grundvand. Variationen ligger i Haderslev kommune typisk i intervallet 1,5-2,5 m. Som hovedregel er grundvandsstanden højest umiddelbart før dyrkningssæsonens begyndelse, og lavest lige efter løvfald, da grundvand normalt kun dannes uden for vækstsæsonen. I den periode, hvor der er blade på træerne, fordamper der for meget af nedbøren, til at der kan dannes grundvand. Der er jævnligt væsentlige afvigelser fra denne tommelfingerregel. I vinteren faldt der f. eks. så lidt nedbør, at grundvandsspejlet faldt 2 m i løbet af vinteren, og den laveste grundvandsstand fandt man derfor på det tidspunkt, hvor man normalt ville finde den højeste. En forudsætning for, at et nedsivningsanlæg overhovedet kan fungere, er, at spildevandet kan sive ned. Det kan det næsten altid på sandjord og kun sjældent på lerjord. Bilag 5 viser, hvor der er sandjord og lerjord. De grønne arealer på bilag 5 er dynd- og moseprægede områder med meget høj grundvandsstand. Hvis der overhovedet skal være nedsivningsanlæg på disse arealer, kan der kun blive tale om såkaldt hævede mileanlæg. Dispensationsmuligheder Der vil ikke kunne dispenseres fra afstandskravet på 300 m fra vandværksboringer (almene vandværker). For private boringer og brønde (såkaldte enkeltindvindinger) er der mulighed for nedsættelse af afstanden mellem nedsivningsanlæg og vandindvindingsboringer efter en konkret vurdering af, om urent spildevand kan nå boringen eller ej. Afstanden kan aldrig nedsættes til mindre end 75 m. 10

12 5. Områder med krav til forbedret rensning Af Sønderjyllands Amts Regionplan (nu ophøjet til Landsplandirektiv) fremgår det, at målsætningen for mange vandområder i kommunen ikke er opfyldt. For 36 vandløbsområder i kommunen er det fastslået, at afledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land er medvirkende til, at målsætningen ikke er overholdt. Afgrænsningen af de enkelte områder er i de fleste tilfælde baseret på topografiske vandskel, men der er også taget hensyn til kommunens kendskab til de faktiske afløbsforhold. I forbindelse med detailplanlægningen vil områdegrænserne blive endeligt fastlagt. Områdegrænserne vil dels blive ajourført i henhold til drænsystemer i de enkelte områder, og de faktiske spildevandsafløb fra ejendomme. For nogle vandløb kan det forekomme, at kun den øverste del af vandløbet, der er udpeget som forureningsfølsom. De udpegede vandområder med tilhørende målsætning og afgrænsning af oplande fremgår af bilag 4. I tabel 5.1 er angivet en oversigt over renseklasser og rensekrav som er gældende for de udpegede vandområder. Tabel 5.1 Udpeget vandområde Renseklasse Rensekrav (% fjernelse) Organisk stof Fosfor Kvælstof SOP 95 % 90 % 90 % Forureningsfølsomt vandløb, der udmunder i forureningsfølsom sø. Forureningsfølsomt vandløb SO 95 % 90 % Forureningsfølsom sø OP 90 % 90 % Forureningsfølsomt kystnært område O 90 % SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation (kvælstoffjernelse). SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation (kvælstoffjernelse). OP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor. O: Reduktion af organisk stof. Ejendomme i oplandet til de udpegede områder skal som minimum rense spildevandet til de i ovenstående skema anførte rensekrav. I tabel 5.2 er angivet en oversigt over hvilke anlægstyper, der opfylder de pågældende renseklasser. Tabel 5.2 Anlægstype SOP SO OP O Pilerensningsanlæg Nedsivningsanlæg Hævet nedsivningsanlæg Samletank Minirensningsanlæg Biologisk Sandfilteranlæg - - Rodzoneanlæg

13 Tabel 5.3 angiver samtlige indsatsområder i Haderslev Kommune, hvor der i regionplanen er udpeget forureningsfølsomme vandområder. Tabel 5.3 Indsatsområde Recipient Målsætning Renseklasse Haderslev -Vest 1 Sjapmose B OP 2 Magge Søen B OP 3 Søer i Stensbækplantage A1 OP 4 Tiset Bæk B0 SO 5 Marbæk B1 SO 6 Hyrup Hede Bæk B1 SO 7 Skibelund Mose B OP 8 Sighus Sø B OP 9 Hvirvelmose B OP 10 Hostrup Bæk B1 SO 11 Elkær Sø B SOP 12 Søndermose B OP 13 Vandmosen B OP 14 Barsbøl Bæk B1 SOP 15 Blå Å (Jels søerne) B1 SOP 16 Bykær Bæk B2 SOP 17 Spangs å B2 SO Haderslev Dam 18 Haderslev Dam B OP Haderslev-Øst Nord for fjorden 19 Hejs Nor B OP 20 Avnø Vig Målsat Vig O/SO 21 Neder Åstrup Bæk B1 SO 22 Abkær Bæk B0 SO 23 Ørby Grøft B1 SO Haderslev-Øst Syd for fjorden 24 Starup Bæk B1 SO 25 Lunding Bæk B1 SO 26 Spangs Bæk B1 SO 27 Kvistrup Bæk B0 SO 28 Stevelt Bæk B0 SO 29 Vedbøl Sø B SOP 30 Hopsø B OP 31 Vedbæk B1 SO 32 Vilstrup Bæk B1 SO 33 Kestrup Bæk B1 SO 34 Hejsager Bæk B1 SO 35 Bankel Sø B OP 36 Fuglsø B OP Tabel 5.4 Oversigt over målsætninger Vandløbsmålsætninger A B0 B1 B2 B3 Sømålsætninger A1 A2 B Særligt naturvidenskabeligt interesseområde Vandløb, der skal rumme et varieret dyre- og planteliv, men som ikke er egnet som levested for fisk Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk Laksefiskevand Karpefiskevand Særligt naturvidenskabeligt interesseområde Badevand Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv 12

14 6 Spildevandsforhold status. 6.1 Datagrundlag De oplysninger der danner grundlag for de enkelte ejendommes afløbsforhold, er baseret på Bygnings og Bolig Registret (BBR). Disse oplysninger stammer fra ejendommens egne indberetninger. BBR-registet er dog erfaringsmæssigt behæftet med fejl, bla. den fejlagtige antagelse, at afledning til markdræn er lig med afledning til nedsivningsanlæg. Hvis der afledes til markdræn er dette at betragte som udledning til vandløb. 6.2 Eksisterende forhold Med udgangspunkt i bilag 4, er der i tabel 6.1 angivet, hvor mange ejendomme der er i de enkelte indsatsområder. Ejendommene er opdelt, på de som udleder til recipient, og de som ikke gør det. Tallene i Tabel 6, er fremkommet ved brug af BBR, der er korrigeret ud fra erfaringstal fra andre kommuner. Som et eksempel kan nævnes, i gammel Haderslev Kommune er 95 % af alle ejendomme med ikke godkendte spildevandsanlæg i det åbne land, registreret som nedsivningsanlæg. Dette er på trods af, at det stort set ikke kan lade sig gøre at nedsive spildevand i gammel Haderslev Kommune, pga. lerjord, der ikke er egnet til nedsivning af spildevand. Erfaringsmæssigt har 75 % af disse ejendomme udledning til markdræn, hvilket er det samme som udledning til vandløb. Det skal bemærkes, at ejendomme tilsluttet offentlig kloak ikke er inkluderet. Tabel 6.1 Antal ejendomme der udleder til recipient. Hovedomlande Recipienter Antal ejendomme i hele oplandet Samlet antal Udledes der til recipient? i oplandet Ja Nej Haderslev Dam Haderslev-Øst Syd for fjorden Haderslev-Øst Nord for fjorden Haderslev -Vest I alt *Se bilag 1 for se opgørelsen med alle deloplande. Tabellen viser, at ca. 54 % af ejendommene i det åbne land, indenfor indsatsområderne, udleder til recipient. 6.3 Belastningsopgørelse Belastningen fra de enkelte ejendomme er beregnet på baggrund af de data, der er angivet i kommunens registreringer. Det er antaget, at der er 2,5 beboere (PE) pr. ejendom. Belastningen fra én PE (personækvivalent) er følgende: Tabel 6.2 Belastning pr. PE. Stof Belastning BI 5 21,9 kg/pe/år 60 g/pe/døgn N 4,4 kg/pe/år 12 g/pe/døgn P 1,0 kg/pe/år 2,7 g/pe/døgn 13

15 Udledningen fra de enkelte ejendomme beregnes som en reduktion af den belastning, som udledningen ville udgøre, hvis spildevandet udledes urenset. Dette medfører, at belastnings-reduktionen afhænger af spildevandbehandlingen. Reduktionerne er fastsat med baggrund i erfaringstal fra Miljøstyrelsen. Den gennemsnitlige reduktion for de forskellige udledninger (septiktank, udledning uden septiktank og ukendte anlæg), er BI5 = 40 %, N = 23 % og P = 23 %. Med udgangspunkt i belastningen fra personækvivalenter, er der foretaget en beregning af ejendommenes udledninger i tabel 6.3. Tabel 6.3 Recipientbelastning fra ejendomme fordelt efter indsatsområde. Indsatsområde Areal Forurenere BI 5 N P (ha) (stk. huse) (PE) (kg/år) (kg/år) (kg/år) Haderslev Dam Haderslev-Øst Syd for fjorden Haderslev-Øst Nord for fjorden Haderslev -Vest I alt Se bilag 2 for se opgørelsen med alle deloplande. 6.4 Spildevandsudledninger over 30 PE landsbylignende lokaliteter. Der kan være andre forhold, som betyder, at der skal foretages forandringer i spildevandsrensningen ved ejendomme i det åbne land, det drejer sig om landsbyer større end 30 PE. Miljøstyrelsen (nu By & Landskabsstyrelsen) definerer en landsby på nedenstående måde: En ejendom er at betragte som beliggende i en landsby, når den udgør én ud af mindst 10 ejendomme for hvilke det gælder, at der er mindre end 200 m til nærmeste ejendom. Skulle der være landsbyer, som opfylder definitionen, men som kommunen historisk ikke betragter som en landsby, kan definitionen fraviges. I forbindelse med den detaljerede planlægning for de enkelte indsatsområder, vil de endelige spildevandsløsninger blive fastlagt, herunder om der er tale om en landsby, der skal kloakeres. Udenfor indsatsområderne vil dette ske i forbindelse med revideringen af spildevandsplanen for de kloakerede områder i

16 7 Spildevandsforhold Plan. På bilag 4 er angivet de områder, hvor målsætningen for vandområder ikke er overholdt idet spildevand fra ejendomme i det åbne land medvirker hertil. Det er alene ejendomme indenfor de farvelagte områder, som skal undersøges nærmere. Af tabel 6.1. fremgår det, at 754 ejendomme skal forbedre deres rensning af spildevand. Det skal bemærkes, ejendomme med udledning af spildevand til jordoverfladen og til vejgrøfter vil blive udpeget til at skulle etablere forbedret rensning af spildevandet på baggrund af de uhygiejniske forhold ved udledningen. Dette medfører, at der ikke gives tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. 7.1 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give et påbud? Forudsætningen for at give et påbud om at etablere en forbedret spildevandsrensning er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. I forbindelse med udstedelse af påbud, er der 3 konkrete dokumentationskrav, der skal være opfyldt. 1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt. 2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det vandområde, hvortil der udledes. Ejendommens udledning skal alene bidrage til faktisk forurening af et nedstrøms liggende vandområde. Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af det pågældende vandområde er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forureningen er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser. 3. Vandområder, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for vandområdet ikke er opfyldt. For at opfylde punkt 1 og 2, vil kommunen i planperioden: fortløbende gennemføre en registrering af spildevandsforholdene for ejendommene i det åbne land. Herunder vil kommunen gennemføre et tilsyn med den enkelte ejendoms spildevandsforhold. med baggrund i registreringerne og i tilsynene meddele de nødvendige påbud. Da nogle dræn forløber på tværs af vandskel, vil kommunen gennemføre en nærme undersøgelse af afløbsforholdene for de ejendomme som ligger tæt op af et vandskel. Afhængigt af undersøgelsens resultat kan det medføre, at de pågældende ejendomme pålægges det rensekrav, der er relateret til det vandløb, hvortil spildevandsafledningen sker. Punkt 3 er opfyldt gennem det tidligere Sønderjyllands Amts Regionplan. 15