Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion"

Transkript

1 Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion

2 Indhold Indledning... 3 Det Etiske Råds anbefalinger om fosterantalsreduktion inden udløbet af abortgrænsen... 3 Første synspunkt: sidestilling af provokeret abort og fosterantalsreduktion... 4 Andet synspunkt: reglerne for provokeret abort og fosterantalsreduktion bør ikke være identiske... 5 Om begrundelserne for retten til provokeret abort og fosterantalsreduktion... 5 Forpligter skabelsen af menneskeligt liv? Mulighederne for at begrænse antallet af flerfoldgraviditeter Lovgivningen og risikovurderinger Ændringen af den norske praksis for fosterantalsreduktion Kolofon Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion Udgivet af Det Etiske Råd, oktober 2016 Forsideillustration: Det Etiske Råd Det Etiske Råd Holbergsgade København K

3 Indledning Hvis en kvinde er gravid med to eller flere fostre, taler man om flerfoldsgraviditet. Ved flerfoldsgraviditet kan det lade sig gøre at nedbringe antallet af levende fostre ved at sprøjte saltvand ind i hjertet på de fostre, man ikke ønsker at bevare, hvorefter de dør og holder op med at udvikle sig. Dette kaldes normalt for fosterreduktion, men Det Etiske Råd vil i det følgende anvende betegnelsen fosterantalsreduktion, som Rådet finder mere dækkende. Ved hjælp af fosterantalsreduktion kan det fx lade sig gøre at nedbringe antallet af fostre fra tre til to, fra tre til et eller fra to til et osv. I Danmark kan en gravid kvinde ikke selv træffe beslutning om fosterantalsreduktion inden udløbet af abortgrænsen i 12. graviditetsuge. Det er kun tilladt at få foretaget fosterantalsreduktion under bestemte betingelser, blandt andet hvis reduktionen vil medføre en væsentlig formindskelse af risikoen for at forringe kvindens helbred eller fostrenes sundhed og levedygtighed. 1 Med disse begrundelser er det tilladt at reducere antallet af fostre til to, men undernormale omstændigheder ikke til ét. I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om gravide kvinder selv bør kunne træffe beslutning om fosterantalsreduktion inden udløbet af abortgrænsen. Det kan de i nogle lande, fx i Norge, hvor fosterantalsreduktion og provokeret abort reguleres af de samme regler og altså foregår under identiske rammer. Dette er ikke tilfældet i Danmark. Spørgsmålet er, om vilkårene for at få foretaget provokeret abort og fosterantalsreduktion fortsat børe være forskellige i Danmark? Eller om betingelserne i stedet bør være identiske, så kvinden frit kan vælge at få foretaget fosterantalsreduktion inden udløbet af 12. graviditetsuge og dermed også uden nogen begrundelse lovligt kan reducere til ét foster? I det følgende vil Det Etiske Råds anbefalinger først blive præsenteret meget kortfattet. Efterfølgende vil synspunkterne og mulige argumenter for dem blive uddybet og diskuteret. 2 Det Etiske Råds anbefalinger om fosterantalsreduktion inden udløbet af abortgrænsen Som det fremgår senere i denne udtalelse, forekommer en stor del af flerfoldsgraviditeterne i Danmark i forbindelse med brugen af assisteret reproduktion. I nogle tilfælde skyldes flerfoldsgraviditeterne, at der lægges mere end ét befrugtet æg op i kvindens livmoder, når der benyttes IVF. 3 I andre tilfælde skyldes de, at kvinden stimuleres med hormoner og modner flere æg i æggestokkene end normalt, hvorefter mere end ét af disse æg befrugtes enten gennem samleje eller ved insemination med sæd. 1 Se 95 i sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Tak til Olav Bjørn Petersen, Overlæge, PhD og Hans Jakob Ingerslev, Professor, dr. med., begge Aarhus Universitetshospital, for gennemlæsning af og kommentarer til en tidligere version af denne udtalelse. 3 Ved IVF befrugtes æggene uden for kvindens krop og sættes efterfølgende op i livmoderen. Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 3 / 18

4 Alle medlemmer af Det Etiske Råd finder det væsentligt, at der på alle fertilitetsklinikker i Danmark gøres en målrettet indsats for at nedbringe antallet af uønskede flerfoldsgraviditeter efter brug af assisteret reproduktion, for så vidt som dette kan ske uden i væsentlig grad at nedsætte kvindens/parrets muligheder for at få et barn. Sker dette, vil behovet for at udføre fosterantalsreduktioner givetvis blive formindsket. I Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med assisteret reproduktion 4 er der lavet retningslinjer for hormonbehandling og opsætning af æg mv., som blandt andet har til formål at minimere antallet af flerfoldsgraviditeter. Det fremgår fx af retningslinjerne, at der kan oplægges ét embryon, i særlige tilfælde to embryoner, men aldrig tre embryoner, når der er tale om friske befrugtede æg/embryoner. Det Etiske Råds ønsker ikke at vurdere, om retningslinjerne i vejledningen er tilfredsstillende. Efter Rådets mening må det være op til relevante fageksperter at fastlægge de specifikke krav. Det kan nævnes, at Dansk Fertilitetsselskab anbefaler i en retningslinje, at der kun oplægges ét befrugtet æg, medmindre (1) kvinden er 40 år eller derover, (2) der er oplagt æg 4 eller flere gange tidligere eller (3) hvis embryokvaliteten er ringe. 5 Under alle omstændigheder er der antagelig behov for at sikre, at kravene i højere grad end tilfældet er i dag bliver efterlevet. Om nødvendigt må der sættes tiltag i gang, som understøtter dette, fx ændrede procedurer for tilbagemelding angående såvel behandlingsmetoder som antallet af flerfoldsgraviditeter. Som det fremgår ovenfor, er medlemmerne af Det Etiske Råd enige om, at der bør gøres en væsentlig indsats for at minimere antallet af uønskede flerfoldsgraviditeter og dermed reducere behovet for at udføre fosterantalsreduktion. Hvad angår sidestillingen af fosterantalsreduktion og provokeret abort er medlemmerne delt i to synspunkter. Første synspunkt: sidestilling af provokeret abort og fosterantalsreduktion Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (Jørgen Carlsen, Anne-Marie Gerdes, Mickey Gjerris, Poul Jaszczak, Henrik Gade Jensen, Lise von Seelen, Karen Stæhr og Signild Vallgårda) mener, at en gravid kvinde frit bør kunne vælge at få foretaget fosterantalsreduktion inden udløbet af abortgrænsen i 12. graviditetsuge. Medlemmerne mener ikke, at der er gode begrundelser for at tillægge kvindens selvbestemmelsesret afgørende betydning i forbindelse med provokeret abort uden samtidig at gøre det ved fosterantalsreduktion. Desuden har medlemmerne den opfattelse, at det på ingen måde kan siges at svække fostres retsstilling at tillade gravide kvinder selv at træffe beslutninger om fosterantalsreduktion inden for abortgræn- 4 Vej nr af 26/05/2015, se: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Se: transferering%20udarbejdet% pdf Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 4 / 18

5 sen. Tværtimod forekommer det medlemmerne paradoksalt, at en gravid kvinde frit kan vælge at få foretaget provokeret abort af alle fostre i en flerfoldsgraviditet, men ikke har mulighed for at bevare et eller flere af fostrene og fjerne de øvrige. Andet synspunkt: reglerne for provokeret abort og fosterantalsreduktion bør ikke være identiske Andre medlemmer af Det Etiske Råd (Lillian Bondo, Gorm Greisen, Kirsten Halsnæs, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Thomas Ploug, Anders Raahauge, Christian Borrisholt Steen, Signe Wenneberg og Christina Wilson) mener, at der er så væsentlige forskelle på fosterantalsreduktion og provokeret abort, at reglerne på de to områder bør være forskellige. Ved provokeret abort af et eller flere fostre vælger en gravid kvinde moderskabet fra. Retten til at få foretaget provokeret abort inden udløbet af abortgrænsen imødekommer således kvinder, der på det givne tidspunkt ikke ønsker at gennemføre graviditeten og få et barn. Det kan der være mange forskellige grunde til, som fx at kvinden uforvarende er blevet gravid, ikke har en fast partner eller føler sig for ung til at blive mor. Ved fosterantalsreduktion er moderskabet derimod ønsket, dog vil kvinden ikke udvikle og føde alle fostrene i graviditeten. Medlemmerne finder ikke, at det udtrykker tilstrækkelig respekt for fostre betragtet som menneskeligt liv at foretage reduktion inden udløbet af abortgrænsen af andre grunde end rent sundhedsfaglige. Kvindens ret til selvbestemmelse skal i dette tilfælde tillægges mindre vægt end i forbindelse med provokeret abort, hvor selve moderskabet er uønsket. Om begrundelserne for retten til provokeret abort og fosterantalsreduktion Som det fremgår af anbefalingerne ovenfor, er et vigtigt tema i forbindelse med fosterantalsreduktion, om fosterantalsreduktion og provokeret abort ud fra en etisk betragtning kan sidestilles eller om de to typer af indgreb tværtimod etisk set må vurderes forskelligt. I det følgende belyses denne problematik med udgangspunkt i dele af den debat, der har været om lovgivningen på områderne. I 1967 blev der nedsat et udvalg, som havde til opgave at forholde sig til reglerne om provokeret abort. Udvalget afgav en betænkning i 1969, som i høj grad var med til at forme de regler, der eksisterer i dag, hvor der er fri adgang til provokeret abort til og med udløbet af 12. graviditetsuge. 6 I betænkningen indgik hensynet til fosteret både som et muligt argument for ikke at give fuldstændig fri adgang til provokeret abort og for at fastlægge en forholdsvis lav øvre abortgrænse. Dette sidste blev begrundet med, at der efter udvalgets opfattelse både ud fra biologiske og psykologiske synspunkter er en ganske afgørende forskel på svangerskabet i dets tidligste og dets sene stadier. 6 Dog eksisterer der særlige regler for kvinder under 18 år, som ikke har indgået ægteskab, og for kvinder, som på grund på sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ikke er i stand til at forstå betydningen af indgrebet. Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 5 / 18

6 Dette kan udlægges som det, man kalder en gradualistisk opfattelse af fosterets etiske status. Denne opfattelse indebærer, at fosterets krav på at blive taget hensyn til stiger gennem graviditetsforløbet og således skal tillægges større og større betydning. 7 Det skal nævnes, at selve tanken om, at fosteret også i dets tidligste stadier har krav på en form for respekt og beskyttelse, er bygget ind i loven om Det Etiske Råd. Det fremgår således af beskrivelsen af Rådets formål og virksomhedsområde i 1 i Lov om Det Etiske Råd, at: Respekt for menneskets integritet og værdighed omfatter også det menneskelige livs første faser, herunder befrugtede menneskelige æg og fosteranlæg. Bestemmelsen er fuldt forenelig med den gradualistiske opfattelse, men ud fra denne opfattelse skal den omtalte respekt tillægges stigende betydning gennem graviditetsforløbet. En sen fosterantalsreduktion eller provokeret abort er derfor alt andet lige etisk set mere problematisk end en tidlig. I betænkningen stod hensynet til fosteret overfor hensynet til kvinden. Dels var der ifølge udvalget et rent sundhedsfagligt hensyn at tage til kvinden, hvilket talte for at indføre en grænse for adgang til abort ved 12. graviditetsuge. Herudover var der hensynet til kvindens ret til selvbestemmelse, det vil sige kvindens ret til at bestemme over sin egen krop og forme sit liv ud fra sine egne værdier og ønsker. Det er vigtigt, at hensynet til kvindens selvbestemmelse i betænkningen også omfattede en ret til privatliv, hvilket indgik som et særskilt argument for at give alle kvinder fri adgang til provokeret abort inden udløbet af 12. graviditetsuge. Dette ville skåne dem for det ydmygende og nedværdigende at måtte søge en belastende situation løst ved illegal abort eller for den urimelige indtrængen i deres privatliv, som kvinderne ville opfatte det som at blive underkastet den undersøgelsesprocedure, de skulle igennem, hvis de søgte om abort på særlig indikation. Man kan måske sige, at dette sidste kan udlægges på den måde, at retten til selvbestemmelse også omfatter retten til selv at afgøre, hvad der for én selv tæller som gode og dårlige argumenter for at få udført en provokeret abort. Dette er ikke op til andre at afgøre, og det er ydmygende og udgør en krænkelse, hvis andre mener sig berettigede til at tage stilling til det og gøre sig til dommer over, hvad der for en anden person tæller som gode og dårlige begrundelser for at få udført en provokeret abort. Hensynene til kvinden og fosteret fremdrages ofte som de væsentligste hensyn i debatten om abort, men der kan også nævnes andre relevante hensyn og værdier. I betænkningen peges der fx på hensynet til det sundhedspersonale, der skal udføre indgrebene, og også samfundsøkonomiske overvejelser tages i betragtning. Hensynene til kvinden og fosteret kan også diskuteres på et mere overordnet, samfundsmæssigt niveau. I så fald involverer problemstillingerne generelle 7 For overvejelser om gradualisme og fosterets etiske status, se fx Det Etiske Råd (2003): Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status: eller Det Etiske Råd (2016): Det befrugtede ægs etiske status: Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 6 / 18

7 spørgsmål om for eksempel menneskeopfattelser (påvirker abortreglerne vores generelle menneskeopfattelse?), kønsrollemønstre (understøtter den frie adgang til provokeret abort kvinders ligestilling?) og kropslig integritet (kan adgangen til provokeret abort udledes af en mere generel ret til suverænt at disponere over egen krop?) mv. 8 Da den danske lovgivning om fosterantalsreduktion blev vedtaget i 2003, spillede hensynene til henholdsvis den gravide kvinde og fostrene igen en meget fremtrædende rolle i debatten. Men lovgivningen blev ikke indordnet under de rammer og betingelser for provokeret abort, som blev vedtaget i Ifølge disse regler er der som nævnt fri adgang til provokeret abort til og med 12. graviditetsuge. Men ifølge reglerne fra 2003 er fosterantalsreduktion inden udløbet af 12. graviditetsuge alene tilladt på medicinsk indikation, dvs. af rent sundhedsfaglige grunde. Det kan blandt andet være ved graviditet med mindst tre fostre, fordi en sådan graviditet medfører en risiko for såvel moderen som fostrene. Inden udløbet af 12. graviditetsuge skal der ikke søges om tilladelse til reduktion hos abortsamrådene, medmindre et bestemt foster ønskes fjernet, fordi der er risiko for, at det på grund arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. 9 Dette kaldes selektiv fosterantalsreduktion. Efter udløbet af 12. graviditetsuge skal der derimod normalt søges om tilladelse til fosterantalsreduktion i abortsamrådene. 10 I bemærkningerne til lovforslaget blev dele af Det Etiske Råds høringssvar 11 citeret som begrundelse for vedtagelsen af lovgivningen: Blandt andet kan man begrunde den lovfæstede ret til svangerskabsafbrydelse inden 12. uge med, at loven skaber mulighed for at løse en social force majeure situation i de tilfælde, hvor kvinden betragter svangerskabet og moderskabet som fuldstændig uønsket. En sådan begrundelse finder naturligvis ikke anvendelse i tilknytning til fosterreduktion, idet svangerskabet og moderskabet her er ønsket. Omvendt kan fosterreduktion i nogle tilfælde for eksempel ved trillingegraviditet forsvares ud fra specifikke lægefaglige kriterier, som ikke generelt kan sættes i forhold til svangerskabsafbrydelse. 8 Disse temaer uddybes ikke her eller i det følgende, der henvises i stedet til Det Etiske Råds øvrige publikationer, fx Det Etiske Råd (2003), se henvisning ovenfor; Det Etiske Råd (1997): Sene provokere aborter: Det Etiske Råd (2007): Udtalelse om eventuel udvidelse af abortgrænsen: Det Etiske Råd (2011): Forskellige syn på befrugtede æg og fostre: og Det Etiske Råd (2016): Svar til provokeret abort: 9 Jævnfør 95 stk. 3 i sundhedsloven. 10 Dog ikke hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for kvindens liv eller for en alvorlige forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet, jævnfør 95, stk. 4 i sundhedsloven. 11 Se høringssvaret her: Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 7 / 18

8 Adgangen til at foretage fosterreduktion bør tage udgangspunkt i, at der ved fosterreduktion ikke er tale om at afslutte et svangerskab, men at bevare et svangerskab og ud fra en lægefaglig vurdering at forhøje chancerne for, at svangerskabet gennemføres så sikkert som muligt for moderen og for så mange af fostrene som muligt i den givne situation. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen var enig i, at den afbrydelse af liv, der ligger i henholdsvis en svangerskabsafbrydelse og en fosterantalsreduktion, må vurderes etisk forskelligt, og at der derfor ikke burde indføres fri adgang til at få foretaget fosterantalsreduktion inden udløbet af 12. svangerskabsuge svarende til reglerne om fri abort. Man kan måske udlægge overvejelserne i Det Etiske Råds høringssvar og i bemærkningerne til lovforslaget sådan, at hensynet til kvindens selvbestemmelse principielt set altid bør afvejes i forhold til andre hensyn og derfor ikke som udgangspunkt har absolut forrang. Ved fosterantalsreduktion er det i særdeleshed hensynet til fostrene, der udgør et konkurrerende hensyn - og måske dermed også implicit hensynet til vores generelle menneskeopfattelse og familieforståelse. Og i forbindelse med fosterantalsreduktion anså regeringen og Det Etiske Råd altså dette hensyn for at være mere tungtvejende end hensynet til kvindens selvbestemmelse. Hvis lovgivningen om fosterantalsreduktion og provokeret abort skal være konsistente med hinanden, må påstanden i forlængelse heraf være, at afvejningen mellem de involverede hensyn falder forskelligt ud i de to situationer. En mulig begrundelse for dette er ud fra Det Etiske Råds høringssvar, at det er en mere tungtvejende begrundelse for at fjerne et eller flere fostre, at moderskabet er uønsket, end at kvinden ikke ønsker at føde og opfostre alle de fostre, hun er svanger med. I det første tilfælde er det graviditeten som sådan, der er et problem for kvinden. I det andet tilfælde er det derimod et specifikt træk ved graviditeten og altså ikke graviditeten som sådan, der er et problem nemlig at der er mere end ét foster. De to situationer er således forskellige og skal ikke nødvendigvis vurderes ens ud fra en etisk betragtning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den beskrevne argumentationsform ikke nødvendigvis implicerer, at det etisk set altid er uproblematisk at foretage en provokeret abort inden udløbet af abortgrænsen. Det behøver det ikke at være, netop fordi den etiske vurdering altid baserer sig på en afvejning af de involverede hensyn. Denne afvejning kan falde forskelligt ud i de konkrete situationer. Der er fx forskel på, om kvinden ønsker abort, fordi hun ikke magter at få et barn, eller fordi hun venter en dreng og hellere ville have haft en pige. At der ikke desto mindre skal være forskel på lovgivningen om provokeret abort og fosterantalsreduktion kan eventuelt begrundes ud fra supplerende overvejelser, fx angående gravide kvinders ret til at få deres privatliv respekteret (se overvejelserne om lovgivningsarbejdet nedenfor). Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 8 / 18

9 En anden og konkurrerende opfattelse af adgangen til fri abort kunne være, at fosterets eller fostrenes krav på at blive taget hensyn til ganske enkelt ikke er tilstrækkeligt tungtvejende til at indskrænke kvindens ret til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv i det mindste ikke inden udløbet af 12. graviditetsuge. Ud fra denne opfattelse er det helt op til kvinden selv, om hun ønsker abort, og man kan igen mene, at adgangen til abort netop er fri for at undgå, at kvinden nødsages til at retfærdiggøre sine motiver og begrundelser, fx overfor myndighederne. Kvinden skal have lov til selv at bestemme, hvad hun ud fra sin egen opfattelse af sin situation og sine egne holdninger anser for at være en acceptabel begrundelse for at få udført provokeret abort. Udgangspunktet for denne opfattelse er ikke nødvendigvis, at gravide kvinder som oftest træffer de valg, der tjener deres egne interesser bedst. Tværtimod kan en af begrundelserne for at tilslutte sig den beskrevne opfattelse være, at langt hovedparten af gravide kvinder faktisk må formodes at træffe ansvarlige beslutninger angående deres graviditet, hvor også andre værdier og hensyn end deres egne interesser tages i betragtning. Denne ansvarlighed udgør en ekstra begrundelse for, at kvinderne bør kunne træffe et frit valg i forbindelse med beslutningerne om provokeret abort. Ud fra denne konkurrerende opfattelse af abortreglerne er det mest oplagt at være tilhænger af, at reglerne om fosterantalsreduktion indordnes under abortreglerne. Den underforståede opfattelse i de eksisterende regler om fosterantalsreduktion kan som beskrevet siges at være, at hvis kvinden ønsker fosterantalsreduktion alene på grund af antallet af fostre og altså ikke på baggrund af sundhedsfaglige overvejelser, kan dette ikke retfærdiggøre, at nogle af de eksisterende fostres liv afsluttes. Men denne opfattelse er i klar modstrid med det synspunkt, at respekt for kvindens selvbestemmelse også indebærer en respekt for, at hun skal have lov til at lade sine egne holdninger og sin egen opfattelse af sin situation være afgørende for de ansvarlige valg, hun træffer i forbindelse med sin graviditet. Kvindens vurderinger og valg skal ikke kontrolleres og godkendes af andre, i det mindste ikke forud for 12. graviditetsuge. Men det bliver de i forbindelse med fosterantalsreduktion, fordi myndighederne på forhånd har bestemt, hvad der tæller som gode begrundelser i denne sammenhæng. Det gør sundhedsfaglige overvejelser, hvorimod et eventuelt ønske om at reducere antallet af børn, kvinden føder og bliver mor til, ikke accepteres som en gyldig grund. Som det forhåbentlig fremgår af de forudgående overvejelser, er det vanskeligt alene ud fra konsistensovervejelser slutte noget om, hvordan reglerne om fosterantalsreduktion bør være udformet, givet at reglerne om adgangen til abort som udgangspunkt tages til efterretning. Abortlovens regler er både forenelige med de nuværende danske regler om fosterantalsreduktion og med et regelsæt, der tillader fri adgang til fosterantalsreduktion til og med udløbet af 12. graviditetsuge. Derimod kan de begrundelser, man giver for reglerne om abort, måske i nogle tilfælde forpligte en til også at have bestemte opfattelser angående reglerne om fosterantalsreduktion. Hvis man fx mener, at det væsentligste argument for den Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 9 / 18

10 frie adgang til abort er, at kvinderne under alle omstændigheder træffer ansvarlige og velbegrundede beslutninger, kan det som udgangspunkt være vanskeligt at begrunde, hvorfor der så ikke skal være adgang til fri fosterantalsreduktion også. Et synspunkt i debatten om fosterantalsreduktion har været, at de nuværende regler er uhensigtsmæssige, idet nogle kvinder vælger at abortere alle fostre, selv om de for at bevare et eller flere af dem gerne ville have haft foretaget fosterantalsreduktion i stedet. At dette i den enkelte situation virker uhensigtsmæssigt, er det måske ikke så svært at blive enige om, eftersom et eller flere fostre unødigt går tabt samtidig med, at kvinden ikke får det eller de børn, hun gerne ville have haft. Om reglerne også samlet set er uhensigtsmæssige er derimod sværere at afgøre. Det afhænger blandt andet af, hvor mange kvinder der på grund af reglerne faktisk vælger at gennemføre en flerfoldsgraviditet, selv om de ville have foretrukket fosterantalsreduktion. Disse tal kendes ikke, og det er vanskeligt at vurdere. Og det afhænger også af en række værdimæssige forhold og afvejninger som fx, hvordan forskellige regelsæt på længere sigt ville påvirke vores holdning til abort og vores menneskesyn (og om dette er positivt eller negativt), samt hvordan bevarelse af fostrenes liv skal vurderes i forhold til kvindens ønsker. Et andet og lidt beslægtet synspunkt i debatten har været, at det er direkte inkonsistent, at reglerne om provokeret abort gør det muligt at fjerne alle fostre i en flerfoldsgraviditet, mens reglerne om fosterantalsreduktion ikke altid åbner mulighed for kun at fjerne nogle af dem. Umiddelbart forekommer dette meget selvmodsigende ud fra den betragtning, at reglerne om fosterantalsreduktion er udformet med henblik på at udtrykke respekt for fostrene og sikre dem størst mulig beskyttelse. Derfor virker det paradoksalt, at en kvinde kan føle sig nødsaget til at fjerne alle fostrene, hvilket er tilladt, fordi det er forbudt kun at fjerne et eller nogle af dem. Igen er inkonsistensen imidlertid lettest at få øje på set i forhold til den enkelte situation. Et muligt argument imod, at der er tale om egentlig inkonsistens er således, at det er et vilkår for lovgivningsarbejdet, at man ofte er nødt til at lave forholdsvis firkantede regler, som det er muligt at håndhæve i praksis, uden at dette har alt for store omkostninger for borgerne. En sådan omkostning er fx, at lovgivningen griber ind i borgernes ret til privatliv i den betydning, at borgeren skal retfærdigøre sig overfor myndighederne. Man kan hævde, at det netop er dette vilkår for lovgivningsarbejdet, der skaber den tilsyneladende inkonsistens. Det er netop for at beskytte kvindernes privatliv, at man har fri adgang til provokeret abort. I modsat fald skulle myndighederne tage stilling til hver enkelt sag, hvilket ville være meget ydmygende. Men en sådan individuel stillingtagen er ikke nødvendig i forbindelse med fosterantalsreduktion, fordi det i dette tilfælde er muligt at formulere forholdsvis enkle regler på skrift, som kan regulere området på en i det mindste for nogle acceptabel måde. At der tilsyneladende eksisterer en inkonsistens, peger således blot på nogle vilkår for lovgivningsarbejdet, ikke på en inkonsistens i forhold til de værdier, der forsøges håndhævet. Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 10 / 18

11 Forpligter skabelsen af menneskeligt liv? Når man anvender assisteret reproduktion, er der en klart forøget sandsynlighed for flerfoldsgraviditet sammenlignet med graviditeter, der er opstået naturligt. Det kan blandt andet være tilfældet, hvis der sættes mere end et befrugtet æg op i livmoderen ved IVF, og når kvinden stimuleres med hormoner for at forbedre chancerne for at opnå graviditet. Man kan derfor hævde, at selve behovet for fosterantalsreduktion er et mere eller mindre forudsigeligt resultat af behandlingen. I forlængelse af denne problemstilling stillede Det Etiske Råd det følgende spørgsmål i redegørelsen om fosterantalsreduktion fra 2003: Er det etisk acceptabelt at bringe fostre til eksistens med samtidig bevidsthed om, at ét eller flere af dem muligvis skal aborteres, hvis der opnås en flerfoldsgraviditet? (s.12). Et muligt svar er, at dette er problematisk, netop fordi behovet for fosterantalsreduktion er en uundgåelig konsekvens af en medicinsk praksis, hvor man skaber fostre vel vidende, at nogle af dem efterfølgende vil blive fjernet og destrueret. Dette kan siges at være en mindre respektfuld omgang med fostre, end tilfældet ville være, hvis fostrene var blevet til helt utilsigtet, fx efter et almindeligt samleje. Det kan diskuteres, hvilke konsekvenser det bør have, hvis det på den beskrevne måde faktisk forpligter at skabe menneskeligt liv. Men i det mindste kan det tale for, at man som minimum forsøger at nedbringe antallet af flerfoldsgraviditeter for på den måde at reducere det forventelige antal af fosterantalsreduktioner. Mulighederne for at begrænse antallet af flerfoldgraviditeter En af Det Etiske Råds hovedanbefalinger er som nævnt, at det bør tilstræbes at minimere antallet af flerfoldsgraviditeter, for så vidt som dette kan ske uden i væsentlig grad at nedsætte kvindens/parrets muligheder for at få et barn. Hvorvidt dette i tilstrækkelig grad sker i dag, kan det være svært at svare entydigt på. Svaret vil altid være udtryk for en vurdering, hvor der indgår både teknologiske og værdimæssige overvejelser. Et åbent spørgsmål er for eksempel, hvordan muligheden for at nedbringe antallet af flerfoldsgraviditeter helt præcist skal afvejes i forhold til at forøge sandsynligheden for at opnå graviditet? I det følgende vil nogle af de relevante data på området blive fremlagt for kort at skitsere problemets omfang. Rådet har noteret sig, at det er vanskeligt at finde samlede, opdaterede og præcise tal angående antallet af fosterantalsreduktioner i Danmark, herunder også antallet af fjernede fostre i de enkelte graviditeter samt begrundelsen for reduktionerne. Rådet vil opfordre til, at disse data generes og bliver gjort lettilgængelige. Som tidligere nævnt ønsker Det Etiske Råd ikke at komme med specifikke anbefalinger om, hvilke ændringer af den eksisterende praksis på fertilitetsområdet det er hensigtsmæssigt at foretage med henblik på at nedbringe antallet af flerfoldsgraviditeter. Efter Rådets opfattelse bør udformningen af sådanne retningslinjer i høj grad involvere fageksperter indenfor området. Rådet vil dog gøre opmærksom på, at behandlingsindsatsen i det enkelte tilfælde bør afhænge af og tage højde Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 11 / 18

12 for den enkelte kvindes ønsker og situation. Hvis kvinden fx på forhånd tilkendegiver, at hun ikke har problemer med at gennemføre en flerfoldsgraviditet, kan dette have betydning for valget af behandlingsindsats på den måde, at det kan retfærdiggøre at forøge sandsynligheden for graviditet, selv om dette samtidig forøger sandsynligheden for flerfoldsgraviditet. Da man i løbet af 80 erne indførte behandling med assisteret reproduktion i Danmark, forøgedes antallet af flerfoldsgraviditeter samtidig væsentligt, hvilket fremgår af det følgende diagram: Flerfoldsfødsler i Danmark fra ,50% 2,00% 1,50% ,00% 0,50% 0,00% Enkeltfødsler (antal) Flerfold (procent) Kilde: Danmarks Statistik I perioden 1994/95 var der eksempelvis fødsler efter behandling med assisteret reproduktion i Danmark, hvoraf var enkeltfødsler, 427 tvillingefødsler og 31 trillingefødsler. 12 De tilsvarende tal for det samlede antal fødsler var til sammenligning , og Tvillingegraviditeter opstår spontant i ca. 1 ud af 80 graviditeter, men raten afhænger blandt andet af kvindens alder, idet sandsynligheden for tvillingegraviditet stiger ved stigende alder. Som det fremgår af diagrammet, er der sket et fald i det procentvise antal af flerfoldsfødsler siden Jævnfør Det Etiske Råd (2000): Fosterreduktion, s Se: Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 12 / 18

13 De seneste tal for antallet af enkelt- og flerfoldsgraviditeter fremgår af det følgende skema fra Danmarks Statistik: Enkelt- og flerfødsler (antal) I alt Enkeltfødsler Tvillingefødsler Trillingefødsler Firlingefødsler Det er vigtigt at være opmærksom på, at antallet af flerfoldsgraviditeter efter brug af assisterer reproduktion i høj grad afhænger af den valgte metode, herunder graden af hormonstimulation og antallet af befrugtede æg, der lægges op i livmoderen. Antallet af flerfoldsgraviditeter kan således nedbringes ved at lægge færre befrugtede æg op i livmoderen og ved at benytte mindre doser af hormoner i behandlingen. Men derved nedbringes sandsynligheden for overhovedet at opnå en graviditet samtidig. Der er med andre ord tale om en vanskelig balancegang mellem at skabe gode muligheder for at opnå en graviditet og samtidig holde sandsynligheden for flerfoldsgraviditet på et nogenlunde acceptabelt niveau. Det følgende skema viser antallet af fosterantalsreduktioner i Danmark i perioden fra : Fosterreduktioner i Danmark (antal) Tallene i de næste skemaer er interne tal fra Aarhus Universitetshospital og viser antallet af typer af fosterantalsreduktioner, der blev udført på hospitalet i perioden Det samlede antal fosterantalsreduktioner var i perioden 191. Typer af fosterreduktioner udført på Aarhus Universitetshospital (antal) Fosterantalsreduktioner som følge af flerfoldsgraviditet 143 Selektiv fosterantalsreduktion (sygdom/handicap hos fosteret) Tallene stammer fra den fælles føtalmedicinske database Astria og er stillet til rådighed af Overlæge, PhD, Olav Bjørn Petersen, Aarhus Universitetshospital. Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 13 / 18

14 Fosterreduktioner udført på Aarhus Universitetshospital (antal) Fra 5 til 2 fostre 3 Fra 4 eller 3 til 2 fostre 96 Fra 4 eller 3 til 1 foster 29 Fra 2 til 1 foster 63 En diskussion i Det Etiske Råd har været, om der er forskelle i antallet af flerfoldsgraviditeter imellem de offentlige og private fertilitetsklinikker på grund af forskellene i incitamentsstruktur mv. Den følgende opgørelse baserer sig på tal fra de seneste årsrapporter for Dansk Fertilitetsselskabs medlemmer 15 : Forskelle i flerfoldsgraviditeter imellem offentlige og private fertilitetsklinikker Flerfold offentlig 11,3 % 8,1 % 5,2 % Flerfold privat 17,9 % 14,4 % 11,3 % SET offentlig - 73,6 % 85,4 % SET privat - 44,6 % 56, 8 % SET står for andelen af ægoplægninger, hvor der kun oplægges et enkelt embryon Det skal nævnes, at tallene ikke uden videre er sammenlignelige. På den ene side er en del af kunderne i de private klinikker lavfertile, idet de allerede har brugt deres tre forsøg i det offentlige system uden at blive gravide eller er over 40 år og derfor ikke får tilbudt offentlig behandling. Dette kan tale for at behandle dem aggressivt for at forøge sandsynligheden for graviditet og dermed også for flerfoldsgraviditet. På den anden side er en anden gruppe fertile kvinder, der efter at have fået deres første barn ender på de private klinikker. I forhold til denne gruppe burde det være muligt at opnå en relativt lav rate af flerfoldsgraviditeter. Som sagt ønsker Det Etiske Råd ikke selv at komme med specifikke anvisninger om, hvordan antallet af flerfoldsgraviditeter bedst kan begrænses. Men det skal nævnes, at Det Etiske Råd under sit møde i maj 2016 blev præsenteret for et forslag om (1) at der ved IVF/ICSI altid kun oplægges ét embryo og (2) at der skal opstilles mere præcise krav om hormonstimulation, så der modnes færre follikler forud for insemination og samleje Tallene er stillet til rådighed af professor, dr. med., Jakob Ingerslev, Aarhus Universitetshospital. 16 Olav Bjørn Petersen, Overlæge, PhD og Hans Jakob Ingerslev, Professor, dr. med., begge Aarhus Universitetshospital, deltog begge i mødet. Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 14 / 18

15 Lovgivningen og risikovurderinger Som nævnt ovenfor er det muligt for en gravid kvinde at få reduceret antallet af fostre inden udløbet af 12. graviditetsuge, hvis der er sundhedsfaglige begrundelser for at gøre dette. Bestemmelserne er formuleret på følgende måde i sundhedsloven: 95. En kvinde, der er gravid med flere fostre, kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller få alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet. Stk. 3. Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en kvinde få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret på grund af grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Hvis der foretages reduktion efter stk. 3, skal der indhentes tilladelse hos abortsamrådet. Dette gælder ikke i forbindelse med stk. 1. Kvinden kan ikke få foretaget fosterantalsreduktion alene med henvisning til sine sociale forhold, eller fordi hun kun ønsker at føde ét barn. Dette gælder både før og efter 12. graviditetsuge. Det Etiske Råd forholder sig i denne udtalelse ikke til mulighederne for at få udført fosterantalsreduktion efter udløbet af abortgrænsen, men det skal nævnes, at der også efter 12. graviditetsuge kan udføres fosterantalsreduktion af sundhedsfaglige grunde. Dog skal fosterantalsreduktionen i dette tilfælde godkendes af abortsamrådene, medmindre indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for kvindens liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet ( 96). Hvis fosteret må antages at være levedygtigt, skal risikoen for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse dog med afgørende vægt tale for fosterantalsreduktion ( 95, stk. 4). I praksis medfører bestemmelserne om fosterantalsreduktion, at der inden udløbet af abortgrænsen altid kan foretages reduktion til to fostre. Dette skyldes, at der særligt i forbindelse med graviditet med tre fostre eller mere er forøget risiko for, at kvinden spontant aborterer alle fostrene, eller at fødslen finder for tidligt sted. Ved for tidlig fødsel er risikoen for, at fostrene enten ikke er levedygtige eller får væsentlige handicaps væsentligt forøget. 17 Medmindre der forligger særlige 17 Se de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og kastration for en gennemgang af de videnskabelige data, der førte til den vurdering, at reduktion til to fostre altid kan udføres på medicinsk indikation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Det nævnes i bemærkningerne, at Hvis fremskridt inden for lægevidenskaben i fremtiden fører til, at der ikke længere vil være sådan- Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 15 / 18

16 omstændigheder, kan der derimod ikke foretages fosterantalsreduktion, så der efterfølgende kun er ét foster tilbage. Det skal i den forbindelse nævnes, at ca. 50 % af tvillingegraviditeterne ender med for tidlig fødsel, dvs. før 37. uge. Risikoen for spontant at abortere alle fostre i svangerskabet falder ved reduktion af graviditeter med tre eller flere fostre. Dette er ikke tilfældet i tvillingesvangerskaber, hvor der måske tværtimod er en lettere forøget risiko for at abortere begge fostre sammenlignet med en situation, hvor der ikke foretages reduktion. Hvis det på et tidspunkt tillades at udføre fosterantalsreduktioner fra to til ét foster i Danmark, vil det være væsentligt at kortlægge risikoen for spontan abort både med og uden fosterantalsreduktion på forskellige tidspunkter i graviditetsforløbet både før og efter udløbet af abortgrænsen og at informere kvinden grundigt om disse forhold. Det Etiske Råd ønsker ikke i denne udtalelse at forholde sig til, om de videnskabelige data bekræfter den opfattelse, at der normalt vil være medicinsk indikation for at reducere antallet af fostre til to og kun i særlige tilfælde til ét. Rådet vil dog gøre opmærksom på, at en sådan vurdering ikke er eller kan være værdineutral. I sidste ende baserer den sig på etiske ræsonnementer og rummer samtidig en afvejning af en række forskellige etiske principper og værdier. Eksempelvis ville det næppe komme på tale at reducere fra tre til to fostre på medicinsk indikation, hvis et fosters liv blev anset for at have samme høje beskyttelsesværdi som et allerede født menneskes liv. Omvendt ville det næppe være et problem at reducere til fra to til ét foster, hvis fosterets liv slet ikke blev anset for beskyttelsesværdigt. At der er særlige regler for den situation, hvor der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemliglig eller sjælelig lidelse er også værdimæssigt funderet, men det er muligt at give flere forskellige typer af begrundelser for bestemmelsen. En mulig begrundelse er fx, at hensynet til kvinden i dette tilfælde vejer tungere end normalt, fordi det kan være meget belastende at få et sygt eller handicappet barn. En supplerende begrundelse kunne være, at det er mindre problematisk at fjerne et sådant foster, fordi dets livsudsigter under alle omstændigheder er dårlige på grund af risikoen for at få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Det skal nævnes, at de samfundsmæssige rammebetingelser formodentlig ikke er uden betydning for, om en kvinde ønsker at få foretaget fosterantalsreduktion. Jo bedre støttemulighederne er, des mere overkommeligt er det naturligvis at opfostre mere end ét barn, også hvis et af børnene eventuelt er sygt eller handicappet. Et synspunkt i Det Etiske Råd har i forlængelse heraf været, at vilkårene for forældre, der vælger at gennemføre en flerfoldsgraviditet, bør være bedre end tilfældet er nu. Det må anerkendes, at det er en krævende opgave at føde og opfostre tvillinger eller trillinger mv. Et muligt tiltag kunne fx være, at der tildeles en væsentligt udvidet barselsorlov i disse tilfælde. ne væsentligt forøgede risici forbundet med svangerskaber med tre eller flere fostre, vil betingelserne for disse tilfælde ikke længere være opfyldt. Overlæge Olav Bjørn Petersen og Professor Jakob Ingerslev, begge Aarhus Universitetshospital, har præsenteret Det Etiske Råd for nyere data, som hverken synes at styrke eller svække grundlaget for vurderingen i bemærkningerne til lovforslaget. Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 16 / 18

17 I forlængelse af denne tilkendegivelse skal det dog samtidig tilføjes, at det i de fleste tilfælde både af hensyn til kvinden og de kommende børn samt ud fra samfundsøkonomiske overvejelser er at foretrække, at problematikken slet ikke opstår. Derfor er det som allerede nævnt særdeles vigtigt at reducere antallet af flerfoldsgraviditeter. Ændringen af den norske praksis for fosterantalsreduktion At Det Etiske Råd på nuværende tidspunkt har ønsket at udtale sig om fosterantalsreduktion, skyldes blandt andet den debat, forsøget på at afklare den norske retspraksis på området foranledigede i både Norge og Danmark i foråret I februar 2016 konkluderede lovavdelingen i det norske Justis- og beredskapsdepartementet, at den norske abortlov ifølge afdelingens tolkning åpner for fosterreduksjon ved flerlingesvangerskap, innenfor de rammer som loven ellers oppstiller. 18 I Norge skal fosterantalsreduktion derfor foregå under de samme rammer og betingelser som provokeret abort. Dette medfører blandt andet, at en gravid norsk kvinde nu selv kan træffe beslutning om fosterantalsreduktion, hvis det sker inden udløbet af 12. svangerskabsuge. Tolkningen af abortloven var foranlediget af, at den norske lovgivning ikke omhandlede fosterantalsreduktion. Derfor var der på landets sygehuse usikkerhed om, hvordan loven skulle forstås. Tolkningen var således et forsøg på at afklare retstilstanden på området på baggrund af de allerede eksisterende regler. Der var altså ikke tale om en lovændring. Situationen i Norge er derfor anderledes end i Danmark, hvor der som beskrevet faktisk eksisterer specifikke regler om fosterantalsreduktion. Men det er interessant at konstatere, at Justitsministeriet i Danmark i 2003 nåede frem til den stik modsatte konklusion af den norske lovavdeling. Det fremgår således af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og kastration, at reglerne i lov om svangerskabsafbrydelse regulerer imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse kun den situation, hvor svangerskabet afbrydes fuldstændigt. Den situation, hvor der hos en kvinde med flerfoldssvangerskab ved et medicinsk indgreb sker en afbrydelse af et eller flere af fostrenes liv, hvorefter graviditeten fortsætter med et mindre antal fostre (fosterreduktion), er derfor ikke omfattet af loven. Selv om lovavdelingens og Justitsministeriets udmeldinger begge skal opfattes som lovfortolkninger, peger de ikke desto mindre på det centrale punkt i den etiske diskussionen af fosterantalsreduktion, nemlig om provokeret abort og fosterantalsreduktion etisk set bør betragtes som ligestillede og derfor også bør foregå under de samme lovgivningsmæssige rammer. Af samme grund førte lovavdelingens fortolkninger til debat i såvel Norge som Danmark. 18 Se Tolkningsuttalelse fra lovavdelingen: https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/-2--- tolkning-av-abortloven/id / Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 17 / 18

18 I dansk sammenhæng var professor Jakob Ingerslev en markant fortaler for, at man også i Danmark skal sidestille abort og fosterantalsreduktion rent lovgivningsmæssigt. Han fremførte blandet andet at: Vi bør slet ikke skelne mellem fosterreduktion og abort. Som jeg ser det, er der ingen etisk forskel på de to indgreb. Hvis kvinden alligevel kan få fjernet to fostre, hvorfor så ikke give hende lov til at beholde et? Som overlæge har jeg været ude for gravide, der vælger en abort, fordi de ikke kan magte at få tvillinger. De vurderer, at deres liv ikke kan hænge sammen med to børn. Og her kan man vende dilemmaet på hovedet: Fosterreduktion kan i visse tilfælde redde et foster. 19 Ifølge Ingerslev kan den eksisterende danske skepsis mod fosterantalsreduktion måske forklares ud fra en mere generel skepsis overfor kunstig befrugtning og teknologiens muligheder: Frygten er vel, at fertilitetsbehandlere tænker fosterreduktionen ind i deres strategi for at gøre barnløse hurtigere gravide. Jeg forstår godt, at det kan virke anstødeligt og provokerende, at vi kan etablere liv i en masse æg og så fjerne dem igen, når de udvikler sig til fostre. Men man kan være helt rolig, for sådan forholder det sig slet ikke herhjemme. 20 Efter Ingerslevs opfattelse bør fertilitetsbranchen altså selv bidrage til at minimere antallet af flerfoldsgraviditeter og dermed behovet for at udføre fosterantalsreduktioner. I norsk sammenhæng var der ikke udelt opbakning til sidestillingen af provokeret abort og fosterantalsreduktion. Foreningen Menneskeverd igangsatte således en underskriftsindsamling med det formål at presse helse- og omsorgsministeren til at tage sagen op i Stortinget. Begrundelsen for dette var ifølge foreningens generalsekretær blandt andet: At et så alvorligt spørgsmål som dette skal afgøres alene af Justitsdepartementet er betænkeligt. Sagens alvorlighedsgrad tilsiger, at den burde have været sendt til høring og behandlet i Stortinget som andre sager med samme karakter. Det overrasker mig, at helseministeren godtager denne forenklede form for behandling af en så kompleks sag. 21 Det var dog ikke kun proceduren, der var til debat i norsk sammenhæng. Som i den danske debat var temaet også, hvorvidt det rent etisk er berettiget at sidestille abort og fosterantalsreduktion og som i den danske debat var der både tilhængere og modstandere af denne opfattelse. 19 Politiken, 12. marts 2016, se: 20 Ibid. 21 Udfordringen, 1. april, 2016, se: Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 18 / 18

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Revideret den 1. juli 21 Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed i 211 1.2. Svangerskabsafbrydelse

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation Marts 27 Statistik 2 Statistik over afgørelser om abort, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og i Abortankenævnet Indhold De regionale

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 2 Statistik 24 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og i

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik 1. august 2016 J.nr. 1607433 Dok.nr. 146522 HKJ.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation

Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation Sundheds- og ældreministeriet har i en henvendelse dateret 19. oktober 2016 anmodet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af 5 i lov om assisteret reproduktion. Bestemmelsen forhindrer dobbeltdonation,

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler NOTAT 29. september 2015 J.nr.: 1502376 Dok. nr.: 1785477 HKJ.DKETIK Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler har modtaget afrapporteringen fra arbejdsgruppen

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om en eventuel ændring af abortgrænsen

Det Etiske Råds udtalelse om en eventuel ændring af abortgrænsen Det Etiske Råds udtalelse om en eventuel ændring af abortgrænsen I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om grænsen for fri adgang til provokeret abort bør udvides som følge af den ændrede

Læs mere

Det Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring.

Det Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring. Dato: 12. oktober 2017 Sagsnr.: SJ-STD- MOA.DKETIK Dok.nr.: 449540 Sagsbeh.: MOA.DKETIK Ørestads Boulevard 5 Bygning 37K, st. 2300 København S M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Vedr. Det Etiske

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? 1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Etik i perinatologien. Etik: Læren om det gode liv

Etik i perinatologien. Etik: Læren om det gode liv Etik i perinatologien Gorm Greisen Neonatalklinikken Rigshospitalet Etik: Læren om det gode liv Ikke gøre skade Gøre godt Retfærdighed Selvbestemmelse Nærhed (scope) 1 Barcelona declarationen 1998 Autonomi

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 216 Statistik 213 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og

Læs mere

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og Liselott Blixt (DF):

TALEPAPIR Det talte ord gælder. [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og Liselott Blixt (DF): Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2013-14 UER Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet.

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet. Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V. Telefon: 33 30 77 00 - Telefax: 33 30 76 00 - mail: klfu@eogs.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk moc@kfst.dk

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Årsberetning 2014. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsberetning 2014. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2014 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indhold Forord... 5 1. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation... 7 1.1. Samrådet

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Årsrapport Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 26 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 2: Resultatet af IVF-behandlingen 2003:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2014 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-156-0101 Dok.: NIP20371 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 26. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN 1996 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Indhold. Side 2 af 18 Det Etiske Råd

Indhold. Side 2 af 18 Det Etiske Råd Indhold Opsummering... 3 1. Baggrund... 4 2. Afvejning af hensyn... 7 Hensynet til kvinden/forældrene... 7 Fosteret/barnet viser livstegn... 7 Fosterets/barnets overlevelse... 8 Kaliumindsprøjtning som

Læs mere

UDDRAG AF STRAFFELOVEN OG SUNDHEDSLOVEN Ref./ JH

UDDRAG AF STRAFFELOVEN OG SUNDHEDSLOVEN Ref./ JH STRAFFELOVEN Incest 210. Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år. Adoptionsforhold sidestilles med biologisk slægtskab. Stk. 2. Den, der har samleje

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

Etiske problemer. i forbindelse med. manipulation af. menneskelige fostre. Fostre og abort. Af Søren Holm

Etiske problemer. i forbindelse med. manipulation af. menneskelige fostre. Fostre og abort. Af Søren Holm Etiske problemer i forbindelse med manipulation af menneskelige fostre Af Søren Holm Fostre og abort De fleste mennesker har en umiddelbar følelse Kloning af mennesker med det formål at frembringe et klonet

Læs mere

Rådgivning ved abortus provocatus

Rådgivning ved abortus provocatus Rådgivning ved abortus provocatus Alment...2 Abort/fosterreduktion efter den normale abortsgrænse (12. graviditetsuge)...3 Samrådsabort hvis kvinden er under 18 år (sundhedsloven 99)...3 Arbejdsgang ved

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 75 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-719-0011 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2015 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v.

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. 15-10-2010 Sag nr. 10/2078 Dokumentnr. 52293/10 Mette Ide Davidsen Tel. 35 29 82 42 E-mail: MID@regioner.dk

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL. Region Syddanmark

FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL. Region Syddanmark FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Side 2 af 11 INDLEDNING Formålet med denne årsrapport er at give udenforstående en fyldig redegørelse for Fertilitetsklinikkens

Læs mere

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling CAROLINE ADOLPHSEN Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Caroline Adolphsen Mindreåriges retsstilling

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke En advokat klagede for en borger over at Direktoratet

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set?

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set? Donation fra levende donorer Hvad er problemet etisk set? 2 Disclaimer 3 Hvorfor anonym donation? Levende donation mellem venner og familie er allerede en praksis Enhver kan skabe en relation, hvis man

Læs mere

Blastocystdyrkning viste fine fremskridt og ikke mindst forbedrede resultater efter brug af nedfrosne embryoner/blastocyster.

Blastocystdyrkning viste fine fremskridt og ikke mindst forbedrede resultater efter brug af nedfrosne embryoner/blastocyster. ÅRSRAPPORT 2015 Forord Hermed foreligger den 11. årsrapport fra Fertilitetsklinikken Dronninglund, Klinik Kvinde-Barn- Urinvejskirurgi. Aalborg Universitetshospital. Klinikken blev oprettet 2004 og påbegyndte

Læs mere

Årsberetning Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsberetning Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2015 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indhold Forord... 5 1. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation... 7 1.1. Samrådet

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær"

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende én aktionær Finanstilsynet 20. februar 2014 BØRS J.nr. 6373-0033 /mbd Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær" Efter indstilling fra Finanstilsynet har Det Finansielle Råd den 19. februar

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget

Bilag. Region Midtjylland. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget Region Midtjylland Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget Bilag til Forretningsudvalgets møde 25. november 2008 Punkt nr. 7 2007 DRG-værdier mm. for fertilitetsklinikkerne

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2013 IVF - registeret Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Insemination med donorsæd

Insemination med donorsæd Insemination med donorsæd Insemination med donorsæd foregår på samme måde som med partners sæd, blot anvendes optøet donorsæd. Behandlingen anvendes til par, hvor manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Retsudvalget L 93 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Retsudvalget L 93 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 93 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 6. februar 2015 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Katrine Drejer Vienberg

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet spørgsmålene på møder i Rådet og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet spørgsmålene på møder i Rådet og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423918 Vedrørende høring over forslag til ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere