STATUSRAPPORT STARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUSRAPPORT STARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMI"

Transkript

1 STATUSRAPPORT STARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMI Sammendrag af Forretningsplan 3.0 Denne rapport er udarbejdet af MEC I/S bestående af: - Vestforsyning A/S - Struer Forsyning A/S - DONG Energy A/S - Novozymes A/S August 2015

2 FORORD Maabjerg Energy Concept har i fire år arbejdet med den teknologiske og forretningsmæssige planlægning af projektet. Færdiggørelse af Forretningsplan 3.0 afventer nu kun afklaring af rammevilkårene. Når disse er sandsynliggjort er vi klar til at realisere et af de mest gennemarbej dede forsyningsprojekter i Danmark. Det er vurderingen, at det er lykkedes at skabe et unikt demonstrationsanlæg af høj international klasse, der på én gang sikrer en klimavenlig, moderne og fremtidssikret varmeforsyning i Holstebro og Struer, medvirker til fastholdelse af vidensarbejdspladser, samt muliggør øget dansk eksport af know-how og produkter. Projektet bidrager væsentligt til samfundsøkonomien og beskæftigelsen og reducerer klimabelastningen, stort set uden at det går ud over købekraften, ligesom projektet yder et positivt bidrag til de offentlige finanser, således at der herigennem skabes mulighed for at konkurrenceevnen styrkes. Udviklingsarbejdet har samtidig bevist, at der nu kan produceres 2. generations bioethanol på restbiomasse til et prisniveau, der ikke afviger markant fra tilsvarende fødevarebaserede produkter, med en samtidig gunstigere effekt på klima og miljø. Demonstrationsanlægget giver en ny og stærk platform for dansk bioøkonomi, som kan udnyttes til fremtidige projekter både herhjemme og i udlandet, til gavn for beskæftigelse og eksport. Danmark styrker dermed sin position som foregangsland for løsninger, hvor restprodukter fra land og by bruges til at erstatte fossile brændsler og materialer. Branchens virksomheder, institutioner, og forskere, der arbejder indenfor dette vidensområde, er enige om, at en realisering af projektet er det nødvendige startskud for at udnytte potentialet i dansk bioøkonomi, som ifølge flere anerkendte kilder rummer store beskæftigelsesmuligheder senest opgjort af Copenhagen Economics til et potentiale på små arbejdspladser. Vel at mærke arbejdspladser som også, og måske især, gavner de områder af Danmark, som igennem en længere periode har mistet arbejdspladser. I dette statusnotat beskrives de rammevilkår, herunder det helt afgørende iblandingskrav for 2G-bioethanol, som er nødvendige for, at der kan træffes en beslutning om at realisere projektet. Konsortiepartnerne forventer at træffe realiseringsbeslutning, når der er skabt tilstrækkelig vished for opfyldelsen af projektets rammebetingelser, forventeligt i løbet af efteråret Arbejdet med udvikling af MEC, der er pågået over fire år, har været minutiøst og omfattende, hvilket gør at projektet fremstår særdeles velbelyst. Udviklingsprojektet er finansieret af konsortiepartnerne med støtte fra EUDP Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram under Energistyrelsen i perioden marts 2012 til juni 2013, og af Fonden til Grøn Omstilling under Erhvervsstyrelsen i perioden fra juli 2013 til juli Vi ser frem til at realisere projektet og til at kickstarte dansk bioøkonomi. Jørgen Udby Bestyrelsesformand, MEC I/S 2

3 3

4 VI BYGGER ET BIORAFFINADERI Projektets grundlæggende tanke er at ud nytte restbiomasse til at producere brændsler og brændstof og at udnytte de næringsstoffer, som er i råvarerne, på den mest effektive, værdiskabende og miljørigtige måde. Vi udnytter synergien mellem produktion af 2G bioethanol, biogas og kraftvarme, der alle er tilrettelagt, så de anvender restbiomasse som råvarer. Den samlede kapacitet er dimensioneret ud fra, at bioraffinaderiet skal kunne dække det primære fjernvarmebehov i Holstebro og Struer. På den måde er MEC et samlet og højeffektivt bioraffinaderi, fremfor et antal enkeltstående biomassebaserede produktionsanlæg t husdyrgødning 45 mio. m 3 biogas t biomasseaffald t spildevandsslam Biogas Næringsstoffer N: t/år P: t/år K: t/år t vinasse t halm 2G Bioethanol 77 mio. liter bioethanol Overskudsvarme t lignin El 60 GWh Damp 600 TJ t affald Kraftvarme El til husstande Varme til husstande 4

5 Af figuren ses, at der ved produktion af 77 mio. liter bioethanol fremkommer to overskudsprodukter: tons vinasse, som kan omsættes til ekstra 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag tons lignin, som kan anvendes som brændsel i kraftvarmeanlægget. Det samlede raffinaderi producerer fjernvarme, el, biogas og transportbrændstof, og nyttiggør gødning og næringsstoffer, der tilbageføres til landbruget. Herved udnyttes den eksisterende kapacitet i de bestående anlæg, ligesom overskudsvarmen fra bioethanolprocessen, der produceres på kraftvarmeanlægget, dækker fjernvarmebehovet i de to byer. 5

6 DANSK GREEN TECH I INTERNATIONAL SÆRKLASSE Parterne bag Maabjerg Energy Concept besidder tilsammen stor viden om biologiske processer, proces- og forbrændingsteknologi, og ejer/driver i forvejen det biomassefyrede kraftvarmeanlæg Måbjergværket, biogasanlægget Maabjerg BioEnergy, og fjernvarmesystemet, som alle er anlæg, der indgår i projektet. DONG Energy har i flere år udviklet sin egen teknologi på Inbicon-testanlægget i Kalundborg, ligesom Novozymes som mangeårig leverandør af enzymer til bl.a. ethanolfremstilling, har forsket og udviklet enzymer til 2G bioethanolproduktion baseret på halm. I kraft af den helt særlige synergi mellem 2G bioethanol-produktion, biogasproduktion og biomassebaseret kraftvarmeproduktion, som er unik for Maabjerg Energy Concept, har beregningerne påvist, at det samlede raffinaderi vil kunne ud nytte 77 % af energien i de samlede anvendte råvarer, samtidig med at de indeholdte nærings- og gødningsstoffer nyttiggøres. Med en forsat optimering af projektet med udnyttelse af kølevarmen fuldt ud vil energiudnyttelsen potentielt stige til 89 %. Resultatet af dette store udviklingsarbejde er, at der nu i MEC projektet kan påvises, at selve 2G bioethanol-produktionen kan udnytte 74 % af energien i den halm der anvendes. MEC s energibalance 6

7 INPUT: RÅVARER AF RESTBIOMASSE Allerede ved den produktion, der foregår i dag på for fremskaffelse af halm. de to eksisterende anlæg - kraftvarme og biogas tilføres der råvarer i form af restbiomasser i stør- Muligheden for skibstransporter af halmpiller vil relsesordenen ton om året. påvirke prisdannelsen i Danmark og øge projektets forsyningssikkerhed for råvareleverancer. Når det tredje ben i raffinaderiet - bioethanol anlægget - etableres, skal der yderligere tilføres ton halm om året. Den ekstra biomasseleverance, som tilføres bioraffinaderiet består således udelukkende af ton halm. De nødvendige halmmængder udgør kun ca. 15 % af den halmmængde, som i dag ikke nyttiggøres i Danmark, og kan fremskaffes fra et område op til ca. 100 km fra anlægget. I Danmark er der et rimeligt velfungerende marked og logistiksystem for halmleverancer, fordi halm gennem mange år har været anvendt til brændselsformål. I de nærtliggende EU-lande er der kun i England et velfungerende marked for halm og halmpiller, men i en række østersølande er der ved at blive etableret markeder, hvilket vil øge mulighederne 7

8 OUTPUT: ET IBLANDINGSKRAV ER NØDVENDIGT Når der investeres stort i et anlæg som MEC, er det selvfølgelig væsentligt, at der er sikkerhed for at slutprodukterne kan afsættes til sikre og stabile markeder til en rimelig pris, for at minimere den økonomiske risiko. EU Ministerrådet og Europa-Parlamentet har i 2015 vedtaget et direktivforslag om et direkte 2G iblandingskrav på 0,5 % med mulighed for, at man nationalt fastsætter en højere procentsats for iblandingen. I MEC udgør de sikre og regulerede markeder, som omfatter varme, biogas, lignin, el og gødning, 29 % af omsætningen, hertil kommer at den interne omsætning i raffinaderiet udgør ca. 25 %. Bioethanol, der udgør 46 % af omsætningen, eller over 500 mio. kr./år, skal derimod afsættes på kommercielle vilkår på et marked, der ikke er etableret endnu. Hermed er der udsigt til, at fundamentet for et 2G marked i EU kan etableres, såfremt medlemsstaterne har viljen til at gennemføre dette. Medlemsstaterne skal inden udgangen af 2016 meddele EU Kommissionen, hvordan man vil implementere direktivet. Indtil det nye marked skabes er afsætning og prissætning usikker. Omsætningsfordelingen er vist i tabellen. På grund af de nuværende klimamål for transportsektoren i EU, bliver der i dag tilsat ca. 5 % bioethanol til benzin. Det er vel at mærke bioethanol produceret på fødevarer, eller såkaldt 1. generations bioethanol. På dette område er der et rimeligt fungerende marked og en prissætning på produktet, der stort set følger benzinprisudviklingen. EU har en overordnet målsætning om at øge andelen af vedvarende energi i transportsektoren med 10 % i 2020 bl.a. ved tilsætning af bioethanol. En række lande, herunder Finland, Italien og Tyskland har allerede vedtaget supplerende krav om 2G tilsætning, og flere lande er på vej. For at parterne bag MEC kan træffe beslutning om at investere i projektet, er det nødvendigt, at der skabes et marked og en prissætning gennem vedtagelse af et dansk iblandingskrav. MEC vurderer at et iblandingskrav på 2,5 %, fra 2018 vil være tilstrækkeligt til, at projektet vil kunne igangsættes. 8

9 MEC Omsætning mio. kr. % af omsætning Markeder med lange leveringsaftaler % Varme til VHS % Biogas til kraftvarme 88 7 % Lignin til eksterne 44 4 % VE gas til naturgasnet 86 7 % Gødningsvæske til Biogas leverandører 3 1 % Kommercielle eksterne markeder: % Bioethanol % El til elnettet 17 1 % Interne markeder: % El forbrugt internt 31 2 % Lignin til BioHeat&Power 76 6 % Vinasse til BioGas 50 4 % Damp til BioEthanol 44 4 % Biogas til VE opgradering 93 8 % Biogas til BioGas 11 1 % I alt % 9

10 INVESTERING OG FINANSIERING De samlede nyinvesteringer vil udgøre ca. 2,2 mia. kr., som fordeler sig på de tre anlæg som vist i tabellen. Det ses heraf, at bioethanolanlægget udgør 1,8 mia. kr. eller 84 % af investeringsbudgettet. Kraftvarme står for 225 mio. kr. eller 10 %, mens biogas og VE opgradering tegner sig for de sidste 124 mio. kr. svarende til 6 % af investeringsbudgettet. I kraftvarmeanlægget udgør den største enkeltinvestering en ny fiberkedel til afbrænding af lignin fra bioethanolproduktionen og fiber fra biogasprocessen, hvorved sikres en ren proces, der muliggør nyttiggørelse af næringsstofferne. Produktionsanlæg Investering mio. kr. Den største enkeltinvestering i biogasanlægget består i et opgraderingsanlæg, hvis funktion er at rense den ekstra producerede biogas, så den kan afsættes til naturgasnettet. Konsortiet har valgt at gennemføre det samlede raffinaderi som et varmeforsyningsprojekt med en regulering efter hvile i sig selv princippet. Det samlede raffinaderi repræsenterer et samlet aktiv på 3,1 mia. kr., hvoraf ny-investeringerne udgør 2,2 mia. kr. Nyinvesteringerne påregnes finansieret via lånoptagelse med garanti fra varmeselskaberne og bagvedstående kommunegarantier. Denne finansieringsform medfører den lavest mulige lånerente. Bioethanol Kraftvarme 225 Biogas og opgradering 124 Samlede investeringer

11 SELSKABSØKONOMI MEC s selskabsøkonomi har i forbindelse med tildelingen af driftsgarantier under NER300 programmet i EU været underkastet og bestået en teknisk og finansiel due diligence foretaget af EIB Den Europæiske Investeringsbank. Det konsoliderede koncernregnskab for MEC koncernen udviser et akkumuleret overskud efter skat over hele 20 års driftsperioden på mio. kr. De opnåede resultater er baseret på en lang række forudsætninger, som dels består af parternes egne analyser og undersøgelser, og i de tilfælde der forefindes officielle forudsætninger, er disse anvendt. På et væsentligt punkt har parterne dog afveget fra de officielle forudsætninger, idet prisforudsætningen for 2G bioethanol er nedsat i forhold til Energistyrelsens prognose, således at udgangspunktet for prisudviklingen på dette område nu afspejler de seneste 4 års gennemsnitspriser på fossile brændsler, hvilket er ca. 20 % lavere end de officielle prognoser. Dette er forårsaget af det nuværende meget lave prisniveau på fossilt brændstof, i kombination med væsentlige aktørers udmeldinger om, at der ikke kan forventes en vækst i prisudviklingen indenfor en kort tidshorisont. Den interne omsætning af ressourcer mellem anlæggene sker til markedsmæssige priser. Der er i projektet forudsat en 3-årig indkøringsperiode således at anlægget først i det fjerde år er på fuld produktion. Største forretningsenhed er BioEthanol A/S, der tegner sig for 63 % af omsætningen. BioGas A/S står for 19 % af omsætningen, mens BioHeat& Power A/S tegner sig for de sidste 18 % af omsætningen. Alle tre forretningsenheder har driftsoverskud gennem hele 20 års perioden, og der opnås, med de anvendte forudsætninger, en samlet forrentning på projektet på lidt over 8 %. I tabellen nedenfor er vist nogle økonomiske resultater set i forhold til den foretagne investering. Forretningsenhed Investeringssum mio. kr. Omsætning i år 4 mio. kr Akkumuleret overskud mio. kr. Bioethanol Kraftvarme Biogas MEC * * Tallene for akkumuleret overskud for MEC som helhed er det konsoliderede koncernoverskud. 11

12 NATIONALØKONOMISKE EFFEKTER De nationaløkonomiske effekter er beregnet ved hjælp af standardscenariet i Danmarks Statistiks ADAM model. Ifølge ADAM kørslen øger investeringen i MEC i anlægsperioden BNP med godt 1,8 mia. kr. og skaber fuldtidsjob hvert år i den 2-årige anlægsperiode. Tilsvarende vil driften øge BNP med 1,0 mia. kr. pr. år og skabe grundlag for varige job på årsbasis. Den store afledte effekt af driften skyldes ikke mindst, at produktionen er baseret på restbiomasse og andre affaldsressourcer med lille importindhold. Den offentlige budgetsaldo påvirkes positivt med 1,5 mia. kr., mens effekten på betalingsbalancens løbende poster er på -1,3 mia. kr. i hvert af årene i anlægsfasen. Betalingsbalanceeffekten af driften er et årligt plus på 680 mio. kr., der især skyldes, at ethanolproduktionen sparer import af tilsvarende produkter. Endelig er det opgjort at den offentlige budgetsaldo påvirkes positivt med tilsvarende 680 mio. kr. Nationaløkonomiske effekter mio. kr./antal af investeringen pr. år af driften årligt Netto omsætning (ny aktivitet) BNP påvirkning Offentlig budgetsaldo Nettobetalingsbalanceeffekt Beskæftigelse

13 FORBRUGERØKONOMI OG KONKURRENCEEVNE EU institutionerne har gennem de seneste år arbejdet med gennemførelse af bestemmelser, der skal sikre iblanding af 2G biobrændsler indenfor rammen af klimamålene for transportsektoren på 10 % reduktion i Med en forventet 2G bioethanolpris der er cirka 0,8 kr. højere pr. liter end 1G bioethanol, giver dette en samlet merudgift for bilisterne på 57 mio. kr. om året, svarende til en merpris på 3 øre pr. liter benzin ved benzinstanderen. EU Ministerrådet og Europa-Parlamentet har i 2015 vedtaget et direktivforslag om et direkte 2G iblandingskrav på 0,5 %, med mulighed for, at man nationalt fastsætter en højere procentsats for iblandingen. Hermed er der udsigt til, at fundamentet for et 2G marked i EU kan etableres, såfremt medlemsstaterne har viljen til at gennemføre dette. Medlemsstaterne skal inden udgangen af 2016 meddele EU Kommissionen, hvordan man vil implementere direktivet. MEC har behov for, at Danmark udnytter muligheden for nationalt at fastsætte en højere procentsats for iblanding fra Konsortiet foreslår konkret et iblandingskrav på 2,5 % for 2G, hvillet fører til, at målet om 10 % VE i transportsektoren kan opfyldes i 2020 for Danmark. Danskerne brugte i ,9 mia. liter benzin. Den benzin, bilisterne i Danmark anvender i dag, indeholder lidt over 5 % 1G bioethanol. I tabellen nedenfor er vist meromkostningen pr. liter målt på standeren ved en iblanding på 2,5 %. Herudover vil der teoretisk være et tabt provenu ved grænsehandel på ca. 50 mio. kr./år beregnet efter ADAM modellen. Energi- og Olieforum har udarbejdet en analyse, som viser at merudgiften i bedste fald er 0 øre/liter, når der tages hensyn til en række tekniske forhold omkring iblanding. I forhold til vurderingen af konkurrenceevnen er det værd at bemærke, at et 2G-iblandingskrav udelukkende omfatter benzin, mens erhvervslivet primært forbruger diesel til transportformål. Derudover skal merudgiften for bilisten på 3 øre/liter, svarende til 57 mio. kr. om året, ses i sammenhæng med den tidligere omtalte gevinst på den offentlige budgetsaldo, hvor projektet genererer et overskud på 680 mio. kr. om året. Det giver staten mulighed for, at vælge at anvende en mindre del af proveneuet til at kompensere for fordyrelsen ved nedsættelse af afgifter på området. Med et dansk krav om iblanding af 2,5 % 2G bioethanol skal der anvendes lidt mere end 71 mio. liter 2G bioethanol, når der korrigeres for, at både 1G og 2G ethanol har en lavere brændværdi end benzin. Meromkostning ved 2G iblanding Ved 2,5 % Benzinforbrug (mio. liter) 1.900,0 2G bioethanol mængde (mio. liter) 71,3 Meromkostning DK bilister (mio. kr.) 57,0 Meromkostning bilist - øre/liter ved stander 3,0 13

14 PÅVIRKNINGEN AF BESKÆFTIGELSEN Investeringen og driften skaber henholdsvis og job hvert år. Figuren viser branchefordelingen af investeringens beskæftigelseseffekt, som er estimeret på basis af bygge- og anlægssektorens input-output tabeller i nationalregnskabsstatistikken. Som det ses af figuren vil investeringen i MEC især skabe basis for job i bygge- og anlægssektoren og i industrien. I den efterfølgende figur er jobfordelingen sammenlignet med den jobfordeling, der ville være resultatet af driften af en aktuel investering i infrastruktur i Danmark af tilsvarende størrelse. Sammenligningen viser, at driften i MEC skaber betydeligt flere job i erhverv, der er stærkt repræsenteret i lokalsamfundet, nemlig de primære erhverv, landbrug, energiproduktion og bygge/ anlæg. Bemærk: Opgørelsen medregner ikke den ekstra beskæftigelseseffekt, som vil blive afledt af et MEC demonstrationsanlæg, i form af erhvervsturisme og skabelse af vidensarbejdspladser indenfor forskning og teknologiudvikling. Der er heller ikke indregnet de afledte arbejdspladser, der skabes gennem øget eksport af viden, teknologi og produkter. Branchefordeling af investeringens beskæftigelseseffekt Antal job Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, transport og kommunikation Finansering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester 14

15 Beskæftigelseseffekt sammenlignet med typisk investering Antal job Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri 6 Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, transport og kommunikation Finansering og forretningsservice 21 Offentlige og personlige tjenester 15

16 KLIMAPÅVIRKNINGER MEC baserer sin produktion på ikke-fossile brændsler og opnår derigennem en betydelig CO 2 -reduktion gennem: Substitution af benzin med 2G bioethanol. Biogas og VE-gas der erstatter naturgas. Lignin som erstatter affald. Som det ses af tabellen reducerer MEC således det samlede CO 2 -udslip med ton pr. år. Heraf reduceres udledningen med over ton i den klimamæssigt vanskelige transportsektor. drages, når den reelle klimaeffekt af forskellige biobrændsler skal vurderes. Faktuelt vil anvendelse af 2G bioethanol give en væsentlig reduktion af klimapåvirkningen med 27 % i forhold til 1G bioethanol baseret på sukkerrør og 48 % i forhold til 1G bioethanol baseret på hvede, selv når de lave skøn for 1G bioethanolens klimaeffekt anvendes. Halmtransporterne påvirker kun det samlede CO 2 -regnskab marginalt med ca. 1 %. Udover den direkte CO 2 -effekt er der en supplerende klimaeffekt ved at erstatte fødevarebaseret produktion af biobrændsler. Dette skyldes, at fødevarebaseret produktion af biobrændsler kræver udvidelse af landbrugsarealet for at opretholde samme fødevareproduktion. Påvirkningsområde CO 2 reduktion tons/år 2G bioethanol erstatter benzin VE-gas og biogas erstatter naturgas Ligning erstatter affald I alt CO 2 emission ækvivalens Dette vil i sig selv medføre øget CO 2 -emission, der yderligere kan forstærkes, hvis den ekstra land Lavt skøn for LUC/ILUC Højt skøn for LUC/ILUC brugsjord, der inddrages har lavere 300 bonitet og dermed kræver ekstra tilførsel af kunstgødning for ikke at 250 blive udpint. 200 Disse bæredygtighedskriterier, der 150 betegnes som Land Use Changes 100 (LUC), og Indirect Land Use Changes (ILUC) påkalder sig større og større 50 fokus i klimadebatten, og vurderes af EU Kommissionen og Europa-Par- 0 Benzin 1G ethanol på hvede 2G ethanol på halm 1G ethanol på sukkerrør lamentet som faktorer, der skal ind- Kilde: Energistyrelsen: Alternative drivmidler, maj

17 KONCERNSTRUKTUR Parterne bag Maabjerg Energy Concept I/S har valgt at etablere en interessentbaseret selskabsstruktur til at realisere projektet. Konkret etablerer Novozymes A/S, DONG Energy A/S og de to lokale varmeforsyninger et selskab - Maabjerg Energy Center A/S, der skal forestå opgaven med at opføre og drive raffinaderiet bestående af de tre produktionsenheder. På den måde skabes en stærk organisatorisk ramme og ledelse omkring raffinaderiet, med parter der tilsammen besidder den viden og de kompetencer, som skal anvendes til at opføre og drive et raffinaderi af denne karakter. Tilsvarende sikres, at de stordriftsfordele og synergier, der er en del af idégrundlaget, udnyttes i fuldt omfang til at optimere projektet både i anlægs- og driftfasen. Ved samtidig at indskyde bestående faciliteter og aktiver styrkes det økonomiske aktiv, ligesom der sikres en større robusthed i omsætningen, da en del af den samlede afsætning herved vil ske til både pris- og mængdemæssigt sikre markeder. Parterne har desuden til hensigt, i tæt tilknytning til driftsorganisationen, at etablere et selskab, International BioRessource Center I/S, der skal varetage formidlingsopgaven af den viden, som demonstrationsanlægget repræsenterer, herunder deltage i videreudviklingen af raffinaderiet. Det er hensigten, at dette center skal samarbejde med nationale forskningsenheder og de nationale parters udviklingsenheder på området. Der pågår et udviklingsarbejde med de potentielle samarbejdsparter, om nærmere at definere centrets opgaver, samarbejdsflader og organisering. Hovedaktionærerne i det nye selskab udgøres af de lokale varmeforsyninger, idet det forudsættes at projektet gennemføres som et varmeforsyningsprojekt efter hvile i sig selv princippet. Parterne vil tilsammen indskyde ny kapital i konsortiet således, at egenkapitalen i alt vil udgøre 280 mio. kr. 17

18 RAMMEVILKÅR Nedenfor er beskrevet, hvilke politiske og administrative rammevilkår, der er nødvendige, for at konsortiets parter kan træffe en positiv realiseringsbeslutning. Dansk iblandingskrav For at skabe et reelt marked for afsætning af 2G bioethanol har MEC behov for, at Danmark udnytter muligheden for nationalt at fastsætte en højere % sats for iblanding, og foreslår konkret at der fra 2018 indføres et iblandingskrav for 2G på 2,5 %, målt på energiindhold. Dette vil bidrage væsentligt til, at målet om 10 % VE i transportsektoren er opfyldt i 2020 for Danmark. Et iblandingskrav på 2,5 % vil indebære, at der i Danmark skal tilsættes 71 mio. liter 2G bioethanol pr. år, hvilket svarer til produktionen fra MEC, der udgør 77 mio. liter pr. år. Justering af Varmeforsyningsloven Det er en forudsætning for gennemførelse af MEC, at det samlede raffinaderi defineres som et varmeforsyningsprojekt i henhold til Varmeforsyningsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at raffinaderiets tre produktionsanlæg bioethanol, kraftvarme og biogas alle både direkte og indirekte bidrager til varmeforsyningsformål, og vil blive administreret efter lovens hvile i sig selv princip. Den formelle godkendelse er en forudsætning for den lokale deltagelse, og dermed for partnerskabet mellem private og offentlige aktører, herunder for projektets finansiering, og er derfor helt afgørende for etableringen af bioraffinaderiet. MEC foreslår konkret, at der sker de nødvendige justeringer og tilpasninger af lovgivningen på området. Det statslige og kommunale engagement MEC projektet vil blive administreret efter hvile i sig selv principperne, og det forudsættes at den samlede finansiering af ny-investeringerne sker via kommunegaranterede lån med foranstående garantier fra varmeforsyningsselskaberne, da det traditionelt er den mest gunstige finansieringsform indenfor varmeforsyningen. Det forudsættes, at de stillede garantier bliver givet på markedsvilkår, hvorved EU s statsstøtteregler overholdes. Selv om der ikke er nogen anmelde- eller ansøgningspligt vedrørende udnyttelse af muligheden for 100 % garantistillelse, anmoder MEC staten om at tilvejebringe EU Kommissionens accept af, at der kan stilles 100 % kommunegaranti for den nødvendige lånoptagelse, således at den samlede finansiering sikres på gunstige finansieringsvilkår. På grund af MEC projektets nationale betydning for videreudviklingen af dansk bioøkonomi, og de ekstraomkostninger som helt traditionelt følger et first mover projekt, forventes det, at projektet vil blive tildelt støtte som et demonstrationsanlæg gennem de støtteordninger, som staten har etableret til sådanne formål. Nettoafregning Af hensyn til økonomien i projektet er det afgørende, at raffinaderiets egenproduktion af den el, der anvendes til proces internt i raffinaderiet, ikke pålægges betalinger til det øvrige el-net og afgifter i forbindelse hermed. MEC har tilrettelagt sin produktion og ejerstruktur således, at vilkårene for fritagelse i Nettoafregningsbekendtgørelsen opfyldes. MEC anmoder om, at de relevante myndigheder giver et forhåndstilsagn herom. 18

19 TIDSPLAN Såfremt rammevilkårene er afklaret, forventeligt i løbet af efteråret 2015, og der herved kan træffes en realiseringsbeslutning, vil det indebære, at anlægget kan sættes i prøvedrift tre år efter - i efteråret En realiseringsbeslutning indebærer, at projektet overgår til den fase, hvor forretningsplanens forudsætninger om investeringsbudgettet og de tilhørende produktivitetsforhold vil blive nærmere efterprøvet gennem et detaljeret projekteringsarbejde og udbudsforretninger den såkaldte kommercielle fase. Under forudsætning af en positiv efterprøvning vil der kunne træffes en endelig investeringsbeslutning efter et år, hvorefter anlægsarbejdet vil kunne påbegyndes og afsluttes efter to år. 19

20 FAKTA Udviklingsselskabet Maabjerg Energy Concept I/S blev stiftet i august 2011, for at bringe idéen om et lokalt varmeforsyningsprojekt i form af et bioraffinaderi frem til beslutning om realisering. Konsortiet ejes af DONG Energy A/S og Novozymes A/S, samt et nordvestjysk lokalkonsortium bestående af Vestforsyning A/S og Struer Forsyning A/S. MEC projektet vil koste 2,2 mia. kr. at gennemføre, heraf medgår de 1,8 mia. kr. til en nyopført bioethanolfabrik, medens de resterende 0,4 mia. kr. vil gå til ombygning af de eksisterende anlæg, samt til opgradering af biogas så det kan afsættes til naturgasnettet. Samlet set vil raffinaderiet årligt omsætte for ca. 1,0 mia. kr. Foruden ny-tilførte ton halm, modtager de eksisterende anlæg allerede i dag ca tons biomasse og ton affald. Bioraffinaderiet vil producere ca. 80 millioner liter bioethanol og 50 millioner kubikmeter biogas, samt el og fjernvarme til ca husstande. Derudover leveres over ton gødning og næringsstoffer tilbage til landbruget. Et af restprodukterne fra fremstillingen af 2G bioethanol er lignin, der bl.a. kan erstatte de ton affald, som i dag importeres fra udlandet til forbrænding på kraftvarmeværket i Måbjerg, således at der sikres høj forsyningssikkerhed på brændselssiden. Varmeforbrugerne i Holstebro og Struer vil være de primære ejere af anlægget, og de er, ud over den større brændselssikkerhed, sikret en 10 % reduktion af varmeprisen. Maabjerg Energy Concept vil reducere CO 2 - udledningen med ca ton pr. år, heraf ton i den klimamæssigt vanskelige transportsektor. Projektet skaber arbejdspladser hvert år i den to-årige anlægsfase, og varigt arbejdspladser om året i driftsfasen. Bioraffinaderiet vil forbedre bruttonationalproduktet med 1 mia. kr. om året, og styrke betalingsbalancen med 680 mio. kr. årligt, primært fordi Danmark får reduceret sit behov for import af bioethanol, som er en nødvendighed, hvis Danmark skal opfylde sine og EU s vedtagne klimaforpligtigelser på 10 % reduktion i 2020 for transportsektoren. Maabjerg Energy Concept har fået tildelt støtte fra EU`s NER300-program på 293 mio. kr. i driftsgaranti i de fem første år. Bioraffinaderiet kan stå klar til drift tre år efter, at de nødvendige rammevilkår er på plads. Maabjerg Energy Concept Nupark 51 DK-7500 Holstebro Denmark Tlf maabjergenergyconcept.dk

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Statusrapport. På vej mod realisering. Resumé af Forretningsplan 2.0

Statusrapport. På vej mod realisering. Resumé af Forretningsplan 2.0 Statusrapport På vej mod realisering Resumé af Forretningsplan 2.0 Denne statusrapport er udarbejdet af udviklingsselskabet Maabjerg Energy Concept I/S (MEC), som er et konsortium bestående af: Lokalkonsortiet:

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

Om Maabjerg Energy Concept

Om Maabjerg Energy Concept Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk

Læs mere

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkapital: 40 mio. kr. Foto fra stiftelsen den 26. august

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F)

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Hvorfor er bioøkonomien særlig interessant i regionalt perspektiv? Den langsigtede driver for bioøkonomien er presset

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Gas til tung transport - Udbud infrastruktur Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Disposition Overordnede strategi- hvorfor overhovedet gas i transport? Hønen eller ægget - Energiaftalen

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg

Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg Bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006 I medfør af 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning, jf.

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere