Konference om klasseledelsens dilemmaer. Institut for pædagogik og uddannelsen d. 20/

Transkript

1 Konference om klasseledelsens dilemmaer. Institut for pædagogik og uddannelsen d. 20/ Mads Hermansen, professor, dr.pæd. Nordic School of Public Health

2 Indledende afklaring Klasseledelse-læringsledelse eller hvad er det der skal ledes? Disciplinering-ledelse eller hvad giver det bedste resultat? Læringens evidens eller hvordan er det nu at det med belønning skal forstås? Om god undervisning

3 Klasseledelse-læringsledelse Klasseledelse er lærerens kompetence til at skabe en positiv, samarbejdende og inkluderende klassekultur, motivere til deltagelse og til at skabe arbejdsro. (E. Jensen & O. Løw (2009) Klasseledelse (p. 11.). Akademisk Læringsledelse er lydhør styring. (M. Hermansen (2010) Spilleregler i klassen (p.49). Akademisk

4 Disciplinering-læringsledelse Ledelse af læring og undervisning kræver lærerkompetence til: Styringsmæssigt og rammesættende at sætte de spilleregler, metoder og udfordringer i spil som optimalt kan facilitere elevernes læring (managementsiden) Empatisk og lydhørt kunne indgå i forhandling med eleverne om udfordringer og opgaver (ledelsessiden)

5 Disciplinering-ledelse Disciplinering er elevens samfundsnødvendige vane til samvær og samarbejde med ligestillede selvbeherskelse, så at det kan begrænse hensynet til sig selv og vise øjeblikkelige indskydelse tilbage for at lade sig bestemme af omtanke og plan (opr. Kaper p. 94, her fra P. Fibæk 2014 p. 39)

6 Læringens evidens Målrettet læring fremmes af positiv reinforcering Målrettet læring fremmes ikke af straf eller negativ reinforcering Målrettet læring fremmes ikke af ydre belønning

7 Om god undervisning Den forløber over tre faser: Forforståelsesfasen Fordybelsen Feedback Og specielt ved vi nu at tre former for feedback er funktionelle: På fremskridt På måden hvorpå På måden hvorpå man arbejder med hvorpå

8 Denne bog er sympatisk og mangfoldig Den handler om klasseledelse i praksis, pædagogik og politik med særlig rettethed på klasseledelsens dilemmaer. Den er redigeret! Det opdeles i tre dele Disciplin og selvregulering Social baggrund, sammenhængskraft og skole-hjem Policy, styring og nye teknologier Altså en antologi!

9 Men allerede her noget om det jeg savner: Det vigtigste: Læringsledelse (undervisning) i det man kunne kalde at komme til sig selv i en fortolkning af en fortolkning med at komme til sig selv i relationen og i fortolkning af kultur- natur- og virksomhed. Læringsledelse (undervisning) i udspændtheden mellem forforståelsesfortykning, fordybelse og feedback (kun 4 af 20 artikler handler om undervisning) Læringsledelse (undervisning) i frustrationsrobusthedskompetence

10 Vender disciplinen tilbage? Per Fibæk Et rigtigt fint og oversigtligt skolehistorisk rids over udviklingen med særlig opmærksomhed på de sidste 100 års udvikling. Gennem analyser af tugt, disciplin, straf, classroom management kommer du med P. Schultz Jørgensen frem til vigtigheden af vedholdenhed og at kunne forfølge en plan

11 Spørgsmål: Hvorfor ikke en mere helhjertet opbakning til P.S. Jørgensens revitalisering af begreberne vedholdenhed og evne til at forfølge en plan. Altså at lægge dit lod i den vægtskål som tør vedkende sig at læring også i senmoderniteten er hårdt arbejde og ofte møjsommeligt?

12 Klassens Væsen Sally Anderson & Konstancje Ford En fin rundgang i klassen som kultur især med opmærksomhed på det socialt trygge familielignende og udvikling af forpligtende relationer. Materiale er indsamlet i feltarbejde. En god tekst at gå på opdagelse i forhold lys og skyggesider ved netop at fundere klassen i en familiemetafor

13 Spørgsmål: Når vi nu er på vej til, som I også antyder i afslutningen, at opdele på alle mulige andre måder i skolen end klassen. Hvad har det så af konsekvenser? Og er det yderligere klassedelingsboostende?

14 Samfundsmæssige skævheder i klassen. Ulf Brinkkjær Vi får en ajourført opdateret eksemplificeret version af det vi godt vidste: At klassesamfundet reproducerer sig selv og at skolen ikke er særligt kvalificeret til at handle i forhold hertil.

15 Spørgsmål: Hvad er det gode svar fra skole og lærere på det?

16 Ledelse af forskelle- eller forskelliggørende ledelse Marta Padovan-Özdemir En god og lærerig illustration af fragmenteret pluralisme i forhold til integration. Alt forbliver i adskilte rum, hvor kulturelementerne ikke kommer i interaktion med hinanden. Identifikation af at det bliver til en gennemgående forskel, som ikke bliver læringsmæssig produktiv.

17 Spørgsmål: Hvordan gør man i skolen og undervisning kulturforskelle til genstand for produktiv nysgerrighed og undersøgelse? Hvad er den læringsledelsesmæssige udfordring for dette?

18 Klasseledelse via test og evalueringsom i USA Lotte Rahbek Schou Teaching to the test er det skæmmebilledet som bredes illustrativt ud. Central testning og resultatets kobling til bevilling og skolens forsatte eksisterer dokumenteres som grasserende dumhed. En dokumentation som helst skulle få betydning for hvordan vi indretter skole i Danmark!

19 Spørgsmål: Nu er al testning ikke seriel dumhed! Hvordan forestiller du dig den positive reformulering af kritikken kunne se ud fx i en pædagogisk og faglig progressions-boostende brug af testning?

20 Klasseledelse på finsk Frans Ørsted Andersen Vi får en meget illustrativ og konkret sammenlignelig beskrivelse af finsk skole og læreruddannelse. Hovedpointen i min parafrase er: Uden opmærksomhed sker der ingenting! Preview og review. Under lærerens ledelse!

21 Spørgsmålet: Det her er jo læringsledelse, altså facilitering af eleveres læring eller at lægge tilrette for god undervisning! Hvordan kommer vi til at lære af det?