Skræddersyet kaos - enkle svar og svære spørgsmål om frafald
|
|
- Sandra Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsker-praktiker møde Nationalt Center for Erhvervspædagogik 29. September 2011 Skræddersyet kaos - enkle svar og svære spørgsmål om frafald Indsatser mod frafald i tilbageblik: - når problemets løsning også bliver problemets årsag - og den politiske indsats går i ring Politisk-pædagogiske dilemmaer i forhold til frafald
2 Indsatsen mod frafald i tilbageblik: de enkle svar Den første lærlingelov i Naar en Lærling uberettiget har forladt Læren, kan han ved Politiets Foranstaltning bringes tilbage i denne, saafremt Mesteren inden 14 Dage til Politiøvrigheden indgiver Begjæring derom.. Bestemmelsen videreførtes ved reformen i Aktiv arbejdsmarkedspolitik: aktivering via uddannelse 2010: Ungepakke 2: unge som falder fra og ikke følger deres uddannelsesplan skal opsøges af kommunen og forældrene kan straffes økonomisk (under 18år). Svære spørgsmål: Når læring forudsætter engagement, hvordan fastholde og uddanne elever, som er tvunget til uddannelse? Hvordan kan erhvervspædagogikken bidrage til udvikling af engagement og selvværd uden at blive social-pædagogik
3 I slutningen af 1960erne steg frafaldet til over 30% Årsagen til det store frafald blev udpeget til: at de unge for tidligt, og ofte uden at have en realistisk baggrund, skal vælge en faglig uddannelse. uden at de unge har haft en reel mulighed for at vurdere konsekvenserne af valget. (Betænkning nr. 612, 1971:36). Løsningen: Det politisk-pædagogiske svar på frafaldet var at afskaffe mesterlæren og indføre et bredt skole-baseret basisår. På basisåret blev eleverne introduceret til en bred vifte af fag for at sikre et kvalificeret uddannelsesvalg. Desuden indførtes 40% almene grundfag blandt andet for at gøre det lettere for eleverne at skifte uddannelse/arbejde. Det gradvise uddannelsesvalg videreførtes med første skoleperiode (Tek1) med reformen i 1991 og fungerede frem til 2000.
4 I løbet af 1990erne steg frafaldet igen Årsag: Den brede grunduddannelse udpeges som årsag, fordi eleverne skal prøve forskellige fag, som nogle ikke er interesserede i. Skoletrætte elever mister interessen ved undervisning i skolefag. Løsning: Ved R2000 og reformen i 2007 blev det bestemt at eleverne skal møde faget hurtigt efter start og Ny Mesterlære blev indført. Samtidig begrænsedes almene fag mest muligt i grundforløbet. Det som tidligere blev udpeget som løsning, bliver nu udpeget som årsag til frafaldsproblemet. Her er et dilemma: En bred introduktion og et gradvist valg af uddannelse kan fastholde nogle elever men samtidig få andre til at falde fra. Det svære spørgsmål : hvordan tilrettelægge afklarende og introducerende forløb, der opleves som meningsfulde og attraktive?
5 Indsatsen mod frafald i tilbageblik Syv måneder efter afslutning af basisåret har kun omkring en tredjedel af eleverne i årgang 1991 fundet en praktikplads. (Socialkommissionen 1992,del 1:145) Hovedproblemet i det nuværende erhvervsuddannelsessystem er imidlertid dets utilstrækkelige evne til at fastholde de unge i uddannelsesforløb. (Betænkning 1112, del 1:84, 1987). Årsagen udpegedes nu til at være: De skoletrætte elever savner sammenhæng mellem den faglige og den almene undervisning. Løsningen: Helhedsorientering: integration af almenfag og erhvervsfag Med reformen i 1991 skulle undervisningen tilrettelægges som en sammenhængende og meningsfuld helhed.
6 Fra midten af 1990erne steg frafaldet i erhvervsuddannelserne igen Årsagen til frafald udpegedes nu til at være: De mere uensartede og individualistiske elever ( zappere ) passer ikke ind i de standardiserede uddannelsesforløb. Løsningen: De øgede muligheder for at tilpasse uddannelserne til elevernes individuelle behov og ønsker vil gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet. (Undervisningsministeriet 2001:10) Reform2000: Den personlige uddannelsesplan + ansvar for egen læring Mulighed for løbende optag af elever og fleksibel tilrettelæggelse Kompetencebaseret tilrettelæggelse: længde afhænger af den enkeltes læreproces: skræddersyede forløb til den enkelte.
7 Skræddersyet grundforløb individuelt tilpasset Eksempel - en elev på teknisk skole mekaniker Interviewer: Hvordan var det at starte på grundforløbet? Henrik: Det var også helt kaos. Fordi vi blev smidt ind på nogle hold, som var kørende. De var jo så 12 uger længere fremme, end vi var. Så vi var meget bagud. Så samtidig med vi skulle lære de ting, så skulle vi også lige lære nogle nye mennesker. Og når de var færdige, så blev vi smidt ind på et andet hold, og så skulle vi lære nye mennesker igen. Og sådan var det hele vejen op, og det var også rigtig svært. Og jeg tror også, at der mistede jeg meget læring. Fordi man skulle ligesom holde til to ting...og vi var kun 3 som gennemførte. der faldt mange fra også Velbegrundede tiltag mod frafald kan have utilsigtede virkninger, som øger frafaldet.
8 Efter reformen i 2000 fortsatte frafaldet med at stige Årsag: Reform2000 vurderes af mange som medvirkende årsag til frafald. Mangel på kontinuitet og sammenhæng i det sociale miljø. De uafklarede elevers vanskeligheder ved at håndtere mange valg. Løsning: Ved en reform i 2007 indførtes et krav om strukturerede grundforløb og social stabilitet. Reform i 2007: niveaudeling i grundforløbene På flere uddannelser er der tre niveauer af grundforløb: 1. De hurtige 20 uger (med praktikplads og erhvervserfaring) 2. De normale 30 uger 3. De svage uger
9 Eksempel på social eksklusion. Gruppeinterview BYG Interviewer: Har I selv valgt, at gå på det der 30 uger? Ml: Nej, men lærerne har de første to uger, der var sådan prøve (griner), nærmest for at se om attitude, hvordan den var. Og så er vi så blevet delt op på de forskellige hold. Ikke noget racistisk, men alle indvandrerne er på det der 30+ hold. Det ved jeg ikke hvorfor, men de tager det heller ikke seriøst nogen af dem, overhoved... Mk: Eller dem der godt kan lide og ryge en bønne ude i hækken, de er vist også derover Ml: Ja det er junkierne og indvandrerne ovre på det hold.
10 Gruppeinterview mekaniker for svage elever med ekstra tid Hans: Altså de her 12 ugers forløb er sådan lidt, dem der er på de andre forløb sådan ser ned til en, så vi skal se op til dem, det er sådan lidt. Altså vi bliver drillet med at vi er på det der 12 ugers forløb Sp: var det for sjov eller ondskabsfuldt ment? Hans: Ja, både og Særlige grundforløb kan give eleverne undervisning i en form og på et niveau der passer til deres forudsætninger. - men kan også medføre stigmatisering og øget risiko for frafald.
11 Selektion på særlige grundforløb: negativ peer effekt Interview med elev på et særligt grundforløb M: Vi er sådan en gruppe, der gerne vil tilbage i en normal klasse. Og så er der dem der bare: Pjat-pjat, ikk. Det er nærmest delt op i to grupper. Det er sådan at nogle gange, hopper man med på deres. På deres fut-tog. Man bliver koblet til. Det er irriterende, for når jeg sidder derinde, så er der nogle der bare sidder og pjatter og nogle gange falder du selv med i det. Det er ikke altid. Man prøver at lade være. Men nogle gange, hopper man bare med på den.. Niveaudeling kan bidrage til at fastholde flere elever i uddannelse, Men kan også bidrage til udvikling af en anti-skole kultur
12 Svære spørgsmål og dilemmaer for indsatsen mod frafald Fordele ved niveaudeling i separate hold: Eleverne får undervisning, der passer til deres forudsætninger. Alle elever kan lære sammen med ligestillede elever. Risici ved niveaudeling i særlige grundforløb: Stigmatisering: skolens kategorisering bliver selvbekræftende Færre faglige forventninger fra kammerater Negativ peer-learning effekt: udvikling af en anti-skole-kultur Lavere forventninger fra lærere og lærere med lavere kompetencer Svære spørgsmål - et pædagogisk dilemma: Hvordan opnå fordelene ved niveaudeling uden at få de negative konsekvenser med?
13 Pointer 2 Den uddannelsespolitiske og pædagogiske indsats mod frafald har svinget frem og tilbage: Afskaf mesterlæren genindfør (ny) mesterlære Helhedsorientering modulisering, fleksibel tilrettelæggelse Individualisering Brede indgange strukturerede grundforløb direkte start på specifikke fag Indsatser mod frafald kan have mangfoldige og utilsigtede effekter. Et frafald i statistikken kan være udtryk for mange forskellige ting. Derfor behov for at en mere nuanceret forståelse af frafald.
14 Pointer 2 Indsatsen mod frafald indebærer en række politiske og pædagogiske dilemmaer for eksempel: Erhvervsuddannelserne skal både være i verdensklasse og give alle unge en uddannelse Hvordan kan den være begge dele? Løbende indtag og fleksibelt forløb giver de unge gode muligheder for at genstarte og følge deres egne rytmer. Men fleksible optag kan undergrave det sociale miljø og føre til frafald af socialt usikre elever. En direkte start på en specifik uddannelse kan føre til frafald og omvalg, fordi valget ikke er kvalificeret. Men et gradvist uddannelsesvalg kan også føre til frafald, fordi eleverne oplever de brede grundforløb som demotiverende.
15 Pointer 3 Dilemmaer betyder at de enkle løsninger best practices ikke kun virker efter hensigten men også kan virke modsat - og så kommer politikken til at køre i ring. Løsning af dilemmaer kræver nytænkning didaktisk innovation som ser efter mulighederne i den konkrete situation. Da mange løsninger også kan være årsag til frafald, er der behov for en refleksiv politik og pædagogik, som har blik for de mangfoldige og utilsigtede virkninger af den pædagogiske praksis! Løsning af pædagogiske dilemmaer forudsætter udviklingen af en flerdimensionel erhvervspædagogisk kompetence: faglig, social, didaktisk og personlig. Tak for opmærksomheden slut! Christian Helms Jørgensen - Roskilde Universitetscenter Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør
Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Workshop 7 Grundforløbspakker Program 1. Præsentation af programmet 2. Oplæg ved Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet 3. Oplæg
Læs mereIndsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis?
KL s UDDANNELSESTRÆF 2015 Roskilde Universitet Onsdag den 25. november Oplæg: Christian Helms Jørgensen Indsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis? Hvad er problemet hvem
Læs mereFrafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?
IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning
Læs mereElevernes uddannelsesvalg og valgkompetence
Forsker-praktikernetværksmøde Onsdag d. 9. oktober 2013 EUD før og nu erhvervsuddannelsesreform i historisk lys Christian Helms Jørgensen, RUC Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence Problemet: det
Læs mereVidere uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv.
Ny Viden om Erhvervsuddannelser 2017 NVE konferencen 2. 3. marts 2017 i DGI byen. Overgange ind i og igennem erhvervsuddannelserne Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes
Læs mereFrafald (slutting) i erhvervsuddannelserne
Dialogkonference dansk-norsk Tirsdag d. 4. juni 2013 Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Årsager til det stigende frafald i erhvervsuddannelserne Nogle indsatser mod frafald Andel afbrudte forløb
Læs mereReformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen
DpT debatmøde den16. januar 2017 Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen 1. Nye grundforløb igen, igen uddannelsespolitikkens upåagtede dilemmaer 2. Nye voksenforløb uddannelsespolitikken
Læs mereNogle erfaringer fra videregående i de nordiske lande - fokus på udfordringer for yrkesutbildningen
Oplæg til Lied udvalg 15.1.2018 Nogle erfaringer fra videregående i de nordiske lande - fokus på udfordringer for yrkesutbildningen 1. Reformerfaringer fra andre nordiske lande Sverige og Danmark 2. Utilsigtede
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereSkolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne?
Forsker-praktikernetværkets konference d. 19.november 2009 Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet Workshop 2 - et værksted for bedre skolepraktik Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for
Læs mereIndsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis?
KL s UDDANNELSESTRÆF 2015 TIRSDAG DEN 8 DECEMBER 2015, COMWELL KOLDING Oplæg: Christian Helms Jørgensen Indsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis? Hvad er problemet hvem
Læs mereHar erhvervsuddannelserne en fremtid?
Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereFRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.
FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereRegeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område
Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.
Læs mereEn historie om hvordan frafald blev et problem 13
Indhold Forord 11 En historie om hvordan frafald blev et problem 13 Christian Helms Jørgensen Både verdensklasse og tilbud til de udsatte unge 14 Hvem har frafaldsproblemet? 16 Frafald og politiøvrigheden
Læs mereMuligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur
Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Temadagen om god praksis i undervisningen på grundforløbet Adjunkt, Ph.D. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Kort om mit udgangspunkt
Læs mereHvordan nedbringer vi frafaldet på erhvervsuddannelserne?
Workshop 4 Onsdag d. 25. juni 2013 Hvordan nedbringer vi frafaldet på erhvervsuddannelserne? Resultater af et forskningsprojekt om frafald Giv faglig kompetence! Eleverne skal opleve at de kan noget -
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereUddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereForslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler
(for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb
Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives
Læs mereKommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:
Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereBilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Læs mereFra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.
August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har
Læs mereAnalyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng
Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereMå lrettede forløb hen imod grundforløb 2
Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes
Læs mereSådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013
Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de
Læs mereBasismodul. Produktionsskoleforeningen Indhold på de tre linjer Uddrag fra rapportens bilag 6
1 Ekspertgruppen Bedre veje til en ungdomsuddannelse har i deres rapport beskrevet de tre linjer, som udgør forløb og indhold på den Forberedende Uddannelse. Det er yderligere udfoldet i bilag 6, som findes
Læs mereREGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI
REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske
Læs mereDen implicitte lærer. DPT debatmøde, 16. januar, Peder Hjort-Madsen og Peter Koudahl. Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse
Den implicitte lærer DPT debatmøde, 16. januar, 2017 Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Om forskningsprojektet En større erhvervsskole Smede, industriteknikere og mekanikere Interviews
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereGør fleksuddannelsen mere fleksibel
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget
Læs mereElever på erhvervsuddannelserne
6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4
Læs mereStatus på projektet:
Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereElevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse
Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse BYDÆKKENDE NETVÆRK for Uddannelsesansvarlige. Københavns Kommune, SUF Docent Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereFå succes i de lokale uddannelsesudvalg
Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereFra kompetencevurdering til uddannelsesplan færdiggørelse. Projektnummer: Projektansvarlig Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen
Fra kompetencevurdering til uddannelsesplan færdiggørelse Projektnummer: 123314 Projektansvarlig Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen Kolofon Dato 29. januar 2010 Fra kompetencevurdering til uddannelsesplan
Læs mereKONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-
KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor
Læs mereEUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.
EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereForskningsprojekt om fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem kort version
Forskningsprojekt om fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem kort version Forskningsprojektet "Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem"
Læs mereTema 1: Ungdomsuddannelserne. Indsatsområder: 1) Faglige og rummelige ungdomsuddannelser 4
Bilag 2: områder: 1) Faglige og rummelige ungdomsuddannelser 4 Teknisk Erhvervsskole Center (TEC): 1:1 Udvikling af rummelige og faglige grundforløb... 4 Niels Brock (NB): 1:2 Udvikling af rummelige og
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereMænd og. daginstitutionsarbejdets. modernisering
Arbejdsmarkedsudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Uddannelsesudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 285, PØU alm. del Bilag 154, UDU alm. del Bilag 353 Offentligt Mænd og De oplagte valg daginstitutionsarbejdets
Læs mereFormål og hensigt EUD10 Djursland
EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende
Læs mereKlassestørrelsers betydning i gymnasiet
Klassestørrelsers betydning i gymnasiet Det kan siges helt enkelt: Jo flere elever i klasserne, jo sværere er det at skabe gode relationer til eleverne. Og en god relation til eleverne hænger for mig uløseligt
Læs mereBedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik
Oplæg om skolepraktik til REU 31.8.10 Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik 1.Hvad er styrker og svagheder i skolepraktikken kvaliteten? 2.Adskiller skolepraktikeleverne sig fra
Læs mereKritik af regeringen: Mesterlære er ikke redningen for afviste unge - UgebrevetA4.dk 10-09-2015 09:55:42
MESTERKLASSE Kritik af regeringen: Mesterlære er ikke redningen for afviste unge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Morten Steensberg Torsdag den 10. september 2015, 05:00 Del: Undervisningsminister Ellen
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereHvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Læs mere2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)
2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereManglende ungdomsuddannelse årsager og løsninger
24 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 2 MAJ 2012 MANGLENDE UNGDOMSUDDANNELSE ÅRSAGER OG LØSNINGER Manglende ungdomsuddannelse årsager og løsninger Hvorfor er det så svært at nå den politiske ambition om at få 95 % af
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereErhvervsuddannelse for voksne - euv
Erhvervsuddannelse for voksne - euv Elevplanskonferencen 22. og 23. september 2014 Jakob Overgaard Jørgensen Fuldmægtig Undervisningsministeriet Side 1 Disposition Udfordringer for de voksne Formål med
Læs merePerspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Maj 2017 Kvalitet EUD reform Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte Flere
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne
Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave
Læs mereETU - VID EUD/EUX Business
ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for
Læs mereForslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår
Forslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår Med den politiske aftale om reformen af erhvervsuddannelserne er der stadfæstet en politisk målsætning om, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mereEUD- og EUV-reformen. løser vi fremtidens efterspørgsel på faglært arbejdskraft?
EUD- og EUV-reformen løser vi fremtidens efterspørgsel på faglært arbejdskraft? Status: EUD-reformen Der er defineret fire klare mål: 1. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse svært at sige endnu, meget
Læs mereNy reform nye lærerroller?
Ny reform nye lærerroller? Resultater fra et forskningsprojekt på en erhvervsskole Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program Kort om forskningsprojektet Reformer og rammer Lærernes
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereSocial arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereTilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017
Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser, januar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser og faglært landmand 2008/2009 Institutionens
Læs mereWORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?
WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk
Læs mereERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk
ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af
Læs mereDen uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser
Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereGrundforløbspakker for elever som har behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer for at opnå et grundforløb.
Grundforløbspakker for elever som har behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer for at opnå et grundforløb. Michael Svendsen Pedersen Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning
Læs mereForslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv
Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv 1 Indledning Regeringen præsenterede d. 13 september et nyt erhvervsuddannelsesudspil. Udspillet indeholder 55 initiativer, der skal styrke erhvervsuddannelserne
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereErhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det?
Erhvervsuddannelsesreform 2013 - hvorfor nu det? Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Dagens oplæg Facts Problemer og deres løsninger historisk Dilemmaer At forstå uddannelsesvalg Frafald og fastholdelse
Læs mereUDDANNELSESPLAN 2016. Præsentation v. Julie Becher:
UDDANNELSESPLAN 2016 Præsentation v. Julie Becher: Forslag til Uddannelsesplan 2016 Forslag til indikatorer (det vi måler på) Emner, som udvalget i 2016 dykker ned i Tidsoversigt det politiske arbejde
Læs mereOvergang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,
Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen
Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 213 De ansattes tilkendegivelser Alle ansatte mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet er startet.
Læs mere