Afrapportering af delprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering af delprojekter"

Transkript

1 Afrapportering af delprojekter Projekttitel: Uddannelsessted: Uddannelsesleder: Intern tovholder: Forskningskoordinator: Overgangen fra EUD til KVU og MVU et brobygningsforløb IHK Ballerup, Erhvervsakademi Sjælland og EUC-Nordvest Sjælland Lars Fredslund Lene Smith Niels-Erik Parbst Kirsten Nielsen Signe Hvid Thingstrup - Henrik Hersom - Ove Christensen Karsten Gynther Øvrige deltagere i projektet: Henrik Folker Lund Lene Enghoff Grove Peter Kryger Claus Birth - Jan Roman Rohde Claes Nordsted Jørgensen Poul Henning Knarreborg Mikael Martinussen Jørgen Kjærgård

2 Status på delprojekterne i forhold til projektplanen Udgangspunkt målsætninger: At synliggøre: Viden om hvordan projektet kan bidrage med ny viden om hvordan man øger overgangen fra EUD til KVU og MVU gennem øget kendskab til uddannelsesmulighederne. Viden om hvordan projektet kan bidrage med ny viden om barriere i uddannelsesmulighederne, med baggrund i antagelser om store faglige og kvalifikationsmæssige forskelligheder. Viden om hvordan elever/studerende og undervisere og vejlederes refleksioner kan bidrage til ny viden inden for de to beskrevne tematikker og hvordan den nye viden kan inddrages fremadrettet i arbejdet med at øge optaget og fastholde drenge og mænd i uddannelsessystemet. Projektet opdeles i 2 tværinstitutionelle læringsforløb, som begge har fokus på brobygning mellem de involverede uddannelser. Samtidig for begge eksperimenter et fagligt fokus, som ramme for indholdet. Eksperiment 1: Byggeri Fagligt fokusområde: Med inspiration fra Region Sjællands og Vækstforum projekt om Opkvalificering af regionen til bæredygtigt byggeri tager dette eksperiment udgangspunkt i at lave samarbejde/tværfaglig undervisning for de involverede elever og studerende med afsæt i bæredygtigt byggeri. Eksperiment 2: Bæredygtig energi. Fagligt fokusområde: I dette deleksperiment er det bæredygtig energi der har fokus. Eleverne og de studerende skal udvikle innovative energiløsninger med udgangspunkt i regeringens energiforlig og målsætning om at omstille DK til 50 % vedvarende energi. Desuden tages der udgangspunkt i Region Sjællands energiplaner og de politiske udmeldinger i regionen vedr. energi.

3 Hvad har vi nået? Eksperiment 1: Bæredygtigt byggeri Projektgruppen har arbejdet med den bagvedliggende beskrivelse af de teser, formål, forankring og evaluering, som de ser i forhold til projektet. Fokusset har været at øge drenges uddannelsesdeltagelse, at give elever/studerende billeder af og konkret viden om andre uddannelser. Ligeledes at italesætte hvilke spændinger der tænkes at være faggrupper og uddannelsesniveauer imellem. Projektgruppen har siden projektstart haft afholdt en række møder, hvor indholdet af eksperimentet er drøftet og der har været en række overvejelser omkring indholdet af eksperimentet i forhold til den ønskede læring hos de studerende/elever som er deltagere i projektet. Gruppens arbejde har rettet sig imod et eksperiment af en uges varighed, på baggrund af et ønske om at de tre institutioner der oprindelig var involveret i projektet, havde mulighed for at præsentere deres respektive uddannelser for de øvrige. Denne præsentation skulle ske både ved fysiske besøg og ved arbejde med de respektive uddannelsers indhold. I løbet af projektet skete der en ændring i gruppens sammensætning, da IHK valgte at trække sig fra det aktuelle eksperiment. Dette exit fra eksperiment skete dog så sent i processen at det blev besluttet at de to andre uddannelsesinstitutioner forsatte planlægningsarbejdet og gennemfører det tænkte undervisningsforløb. Dog skete der en tilretning af det udarbejdede program, således at IHK s deltagelse blev skrevet ud af programmet og de øvrige institutioner overtog deres den afsatte tid og de aktuelle opgaver. Der er udarbejdet et program for ugen, med detaljeret planlægning af de enkelte dage. Dels hvad undervisningen/gruppearbejdet skal indeholde, hvilke undervisere der er ansvarlige og hvor det skal foregår. Vedlægges som bilag 1. Udbyttet af campen er iflg. underviserne bedre end forventet. Dette er med baggrund i en række forhold: Bygningskonstruktørerne: De studerende greb opgaven teorien kedelig, de praktiske øvelser spændende. Tømrerne: Tilfredshed bland elever/studerende faglig relevant. Har givet flere af tømrerne lyst til at videreuddanne sig til bygningskonstruktør. Fungeret bedre end almindelig studievejledning. Kritikpunkter: Bygningskonstruktørene: Manglende justering af projektprogrammet efter IHK trådte ud For de tømreruddannede var der mindre udbytte end for studerende med gymnasialbaggrund.

4 Manglende mulighed for samarbejde med studerende på anden videregående uddannelse. Tømrerne: Manglende ligeværdighed deltagerne (elever/studerende) imellem. Det faglige hierarki blev ikke nedbrudt og tømrerne følte sig talt ned til. Elektrikerne: Projektet har ikke rykket de studerende, Eksperiment 2: Energieffektivisering og innovationskompetencer Projektgruppen, bestående af elektrikere (EUD) produktionsteknologer og autoteknologer (KVU) samt ingeniører (MVU), besluttede fra start at arbejde med en i forvejen formuleret teknologisk løsnings idé ud fra regeringens overordnede målsætning i energiforliget. Bl. a. bølgeenergi. Denne løsning blev senere fravalgt, da det vil give for store udfordringer i det tværfaglige samarbejde mellem eleverne og de studerende fra de forskellige uddannelsesretninger. På samme møde blev det i stedet besluttet, at det overordnede tema skal være innovation. Gruppen beslutter at planlægge en to dages innovationscamp ud fra IHK s mangeårige erfaring med dette. Tre overordnede temaer udvælges ud fra regeringens oplæg jf. energiforliget. 1. Et gennemeffektiviseret energiforbrug 2. Elektrificering af transport 3. Intelligente energisystemer Det besluttes samtidig, at frem for gruppen formulerer problemstillingerne der skal arbejdes med, i stedet inviterer firmaer med aktuelle problemstillinger til campen. De inviterede firmaer og aktuelle problemstillinger fremgår af bilag 2. Denne løsning giver alle mulighed for at byde ind med innovative ideer på trods af uddannelsesretninger og baggrund. Løsningen skaber samtidig god stemning og stor samhørighed i arbejdsgruppen. Det fremadrettet arbejde på en række møder bliver herefter at planlægge campen, finde firmaer med aktuelle problemstillinger indenfor de tre temaer, personer til at give inspirationsoplæg, samt at sammensætte et ekspertpanel til brug for feedback til elever og studerende under campen. Endeligt resultat fremgår af bilag 2 og 3, Det fremadrettede arbejde bliver nu at arbejde videre med de ideer som er udsprunget af innoationscampen.

5 Hvad har vi ikke nået? Eksperiment 1: Bæredygtigt byggeri I planlægningen af eksperimentet, har fokusset være rettet mest mod en praktisk afvikling. Det der ikke har været så meget tid til, er at arbejde med er hvordan vi indsamler, observere og bearbejder den viden der gerne skulle genereres gennem eksperimentet. Se også bilag 4. Eksperiment 2: Energieffektivisering og innovationskompetencer Vi er nået langt og har på nuværende tidspunkt tre vinderforslag der arbejdes videre med. Se også bilag 3. Timeforbrug Partner: IHK Delprojekt: Brobygning m/easj Forbrug periode 1 Budget periode 1 Restbeløb periode 1 Forbrug periode 2 Budget periode 2 Restbeløb periode 1+2 sep-12 I alt 2.235, , , , , , ,17 Partner: EASJ Forbrug periode 1 Budget periode 1 Restbeløb periode 1 Forbrug periode 2 Budget periode 2 Restbeløb periode 1+2 sep-12 Delprojekt: EUC/KVU I alt 791, , , , ,52 - Delprojekt: Brobygning I alt 378, , , , , , ,67 Partner: EUC NVS Forbrug periode 1 Budget periode 1 Restbeløb periode 1 Forbrug periode 2 Budget periode 2 Restbeløb periode 1+2 sep-12 Delprojekt: Brobygning I alt 3.336, , , , , , ,50

6 Periode 1: oktober februar 2012 Periode 2: marts september 2012 For omregning af beløb til ca. antal registrerede timer: divider med 350 (dette er en tommelfingerregel - vil give en mindre unøjagtighed) Forbruget for IHK og EUC er nøjagtigt. Forbruget af timer for EASJ kan reelt være højere, da der har været vanskeligheder med indrapporteringen og flere timesedler måtte tages ud af regnskabet. Status i forhold til vidensarbejdet i projektet Eksperiment 1: Bæredygtigt byggeri Det var målet, at hierarkier skulle nedbrydes. Det lykkedes ikke (fuldstændigt) i forløbet. Men det var ikke nødvendigvis et problem, når det var respektfuldt, og det afdramatiserede måske uddannelseshierarkiet. Kooperation (arbejdsdeling i samarbejde) eller kollaboration (tværgående samarbejde). Den ene form er ikke nødvendigvis bedre end den anden. Spørgsmålet er, hvordan vi finder ud af, hvad der sker og hvordan vores elever/studerende oplever det. Identitet er betydningsfuldt for uddannelsesvalg: at identificere sig med uddannelse ( er jeg en skoleagtig type ), eller arbejdet/faget eller med de andre studerende er måske et afgørende drive, som kan gøre det muligt at overvinde de praktiske udfordringer. Identificeringer med arbejdet: sanselig relation til stoffet/genstanden, orientering mod fremtidigt arbejdsliv, forbindelse til private erfaringer, ønske om empowerment. Hvordan skabes denne identitet? Videreuddannelse som empowerment: BK-uddannelse ses som adgang til overblik, ansvar, spændende arbejde. Læringsudbytte: overblik over egen faglighed/læring, kende det fremtidige arbejde og samarbejdspartnere, forstå betydningen af præcis kommunikation. Sortering: køn, klasse, etnicitet, andet?

7 Eksperiment 2: Energieffektivisering og innovationskompetencer Forskningskoordinatorer Forskningskoordinatorernes rolle har bestået i deltagelse i projektgruppemøderne, med fokus på at give vidensmæssig sparring på idegenereringsproces, planlægningsproces og afprøvningsforløb. Herudover har forskningskoordinatorerne bidraget til systematisk vidensopsamling ved, med udgangspunkt i projektgruppens diskussioner og fokus, at følge den pågældende innovationscamp via konkret empiriindsamling. Empiriindsamlingen tog metodisk udgangspunkt i deltagende observationer, samt semistrukturerede interviews med udvalgte deltagere i campen. Observationer og interviews er nedskrevet (19 A5-siders materiale), og vil blive tematiseret og analyseret som et grundlag for videre diskussioner og arbejde i gruppen. Tematiseringer og analyser vil finde sted efter afholdelse af projektets innovationscamp, og frem mod afholdelse af næste møde i uge 44, Vidensgenerering Projektets viden kvalificereres og faciliteres via gruppens fælles diskussioner, med fokus på innovationskompetencer som led i brobygningsprocesser mellem uddannelsesinstitutionernes respektive fagligheder. Imodusprojektets forskningsrapport har delvist dannet grundlag for diskussionerne, men gruppens arbejde har hovedsagligt bestået i udarbejdelse af fælles fokus på projektets afprøvning af en innovationscamp som potentiel farbar vej til brobygning mellem erhvervsuddannelse, erhvervsakademi og ingeniørhøjskole. Arbejdet i gruppen har således skiftevis bevæget sig mellem de mere abstrakte refleksioner om tiltag og midler i relation til uddannelsesbrobygning, og de mere praktiske planlægningsopgaver. Projektgruppen har, som et af flere outputs, udviklet et såkaldt innovationshjul, hvilket således udgjorde et udgangspunkt for afprøvningen af en Innovationscamp som tiltag i relation til at styrke og facilitere brobygningsprocesser mellem erhvervsuddannelse, erhvervsakademi og ingeniørhøjskole. Den konkrete benyttelse af innovationshjulet tog udgangspunkt i specifikke problemer i relation til energieffektivisering, som blev formuleret på campen af virksomheder med nogle givne aktuelle udfordringer. Problemstillinger som campens deltagere efterfølgende arbejdede med, og kom med løsningsforslag til. Ideen var, at virksomhederne således kan arbejde videre med løsningsforslagene efter campens afslutning. Innovationshjulet er et interessant udgangspunkt for planlægningsgruppens videre proces, og vil indgå som en del af vidensgrundlaget for det videre arbejde. Fig. Innovationshjulet:

8 Innovationscamp som aktivitet i praksisforankret videns- og brobygningsarbejde Med udgangspunkt i Innovationshjulet, satte campen et fagligt fokus på innovationskompetencer, bæredygtighed og energieffektivisering. Det faglige fokus havde som forudsætning, at det skete i et tæt samarbejde mellem elever, studerende og lærere på erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser, diplomingeniøruddannelser. Det tætte samarbejde udgjorde dermed campens andet formål: At bygge bro mellem de pågældende uddannelser, på baggrund af en række problemstillinger som regionens virksomheder pt. står over for. Samarbejdet byggede på konkrete aktiviteter, der havde til formål at understøtte og udvikle kreativitet, viden og erfaring inden for produkt-, proces- og forretningsudvikling. Projektets afprøvning bestod dermed i, at igangsætte en uddannelsestværgående faglig platform for ideudvikling og produkt- og forretningsudvikling, med fokus på energieffektivisering og udvikling af innovationskompetencer hos elever og studerende på erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og ingeniørhøjskole. Innovationscampen var rammen om denne platform, og byggede således på uddannelsernes fællesnævnere: En grundlæggende praksistilgang og det stærke fokus på erhvervssamarbejde. Fig. Innovationscamp som element i uddannelsesbrobygning:

9 Uddannelsesbroer På baggrund af ovenstående har de tre uddannelsesinstitutioners praksis- og erhvervsorienterede tilgange således fungeret som fælles udgangspunkt, i hensigten om at bygge uddannelsesbroer mellem erhvervsuddannelse, erhvervsakademi og ingeniørhøjskole. Uddannelsesbrobygningen består i at udvikle et tættere samarbejde mellem de pågældende uddannelser og det regionale erhvervsliv, med henblik på at fremme entreprenørskab, kompetencer og vidensdeling mellem undervisere, virksomheder, elever og studerende. Vidensmæssigt vil projektet fortsat fokusere på skabelsen af flere uddannelsesbroer, og på dannelsen af nye uddannelsestraditioner, med uddannelsesinstitutionernes fælles basis i praksistilgange og et tæt erhvervssamarbejde. Innovationscampen er blevet afprøvet som led i skabelsen af nye uddannelsesstrategier, dette ved forsøgsvis at etablere en ny form for erkendelsesrum, som kan muliggøre fremtidige brobygningsbaserede uddannelsesvalg, og som dermed på sigt kan skabe flere uddannelsesfaglige og innovative kompetencer i regionen. Projektgruppens fortsatte vidensarbejde består således i, at analysere og videreudvikle de hidtidige erfaringer, sådan at der kan bygges flere og nye erhvervs- og praksisorienterede uddannelsesbroer for drenge og mænd på regionens erhvervsrettede uddannelser.

10 Bilag 1 Program for brobygnings-eksperiment bæredygtigt byggeri 1. dag, uge 41 EASJ - Ekskursion 2. dag, uge 41 EASJ, teori 3. dag, uge 41 EASJ, teori 4. dag, uge 41 EUCNVS, praktisk udførelse 5. dag, uge 41 EUCNVS, praktisk udførelse Emnet for ugen er: Ydervæg (detaljer). Fokus kan være på et særligt sted i væggen med et særligt fagligt perspektiv (uddybes senere). Programmet for de enkelte dage ser ud som følger: Dag 1: Byggeplads et sted mellem København og Haslev I Haslev Dag 2: EASJ, Haslev : Poul H Velkomst og formål med ugen Intro til byggeplads (Jan- Jørgen- Mikael) Oplæg ved byggeleder om det konkrete byggeri? Deles i grupper + evt. klynger - hver gruppe får stillet en opgave omkring byggepladsen (hver studerende skal medbringe et kompetence-cv, der skal danne grundlag for præsentation af hinanden internt i gruppen) Rundvisning v. studievejleder, samt morgenmad Poul Besøg på byggeplads Jan Afrunding Jan Præsentation af ugens opgave Claes Frokost Jan Gruppearbejde arbejdstegning

11 Henning Claes Dag 3: EASJ, Haslev Dag 4: EUCNVS, Holbæk Teoretisk oplæg: Dimensionering (Rune?) Evt. kort præsentation af IHK (El?) Teoretisk oplæg: Matematik og beregning af U-værdi og dugpunkt Jan Rundvisning v. studievejleder, samt morgenmad Gruppearbejde Beregning Gruppearbejde I værksted Frokost Frokost Metaoplæg: Bred/lateral tænkning v. ekstern oplægsholder Ansvar: Claes Gruppearbejde Gruppearbejde Tegning færdiggøres Morgendagens program reminders Mikael Teoretisk oplæg: Udførelsesteknik Mikael Praktisk udførelse Gruppearbejde i værksted Fremlæggelse Dag 5: EUCNVS, Holbæk Evaluering Ove Frokost ? Teammøde, Imodus gruppe

12 Bilag 2 Program for brobygnings-eksperiment energieffektivisering og innovationskompetencer Camp i energieffektivisering og innovationskompetencer Region Sjælland Fra ideudvikling til produkt- og forretningsudvikling Erhvervsuddannelser, Erhvervsakademiuddannelser og Diplomingeniøruddannelser Den oktober Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø. Formål På campen vil der blive sat fokus på en fremtidsvision, hvor Region Sjælland er førende inden for bæredygtighed, energieffektivisering og innovationskompetencer. Dette skal ske i samarbejde mellem elever, studerende og lærere på erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og Diplomingeniøruddannelser samt det regionale erhvervsliv. Et samarbejde som skal bygge på konkrete aktiviteter der via kreativitet, viden og erfaring inden for produkt-, proces- og forretningsudvikling kan bidrage til en udvikling, der skaber forståelse af resultater - i overgangen fra innovationskompetence til produkt og forretningsudvikling. Campen afholdes som et led i projektet IMODUS Inklusion af Mænd og Drenge gennem uddannelse i region Sjælland. Campens formål er at øge overgangen fra erhvervsuddannelserne til videregående uddannelser, herunder akademi- og ingeniøruddannelserne. I campen deltager der studerende/elever fra EUC Nordvestsjælland, Erhvervsakademi Sjælland og Ingeniørhøjskolen i København.

13 Torsdag: Program Ankomst og indlogering på Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø Velkomst og introduktion til campen Velkomst og introduktion til campen; dens formål, arbejdsmetode og forventet output ved Karsten Gynther videncenterleder, Forskning og Udvikling, University College Sjælland (leadpartner i IMODUS-projektet). Hvorfor vil Region Sjælland være førende inden for bæredygtighed, energieffektivisering og innovationskompetencer? v/ Per Bennetsen, Koncerndirektør for Region Sjælland? Udvikling af innovationskompetencer på tværs af uddannelsesretninger indenfor bæredygtighed, energieffektisering og innovationskompetencer v/ Lasse Guldborg Staal uddannet eksportingeniør fra Ingeniørhøjskolen og ejer af Intrapreneur.dk. Fælles sang fra den danske højskolesangbog - Nu titte til hianden, Ingemann, Dialog med og præsentation af de enkelte virksomheder og deres udfordringer Frokost Temaarbejde i grupper: Der vil blive sat fokus på 3 temaer/problemer og løsning heraf (problemerne er stillet af/i samarbejde med virksomheder og organisationer): 1. Hvordan kan Symbiosis omlægge sit energiforbrug til grøn energi og udnytte sit spildevand som resurse, i et symbiotisk samspil med omgivelserne? Se mere om Symbiosis på : 2. Hvad skal der til for at elektriske biler blive et reelt alternativ i Danmark til biler med forbrændingsmotorer og hvad skal det til for at elbiler mister det nørdede image og bliver

14 cool? Se mere om dansk elbil komite og Better Place Global på: og 3. Hvordan kan Spirae. dk være med til at udbygge intelligent energisystemer og understøtte energioptimal brugeradfærd? Se mere om Spirae på: og :45 Præsentation af de enkelte temagruppers foreløbige arbejde Feedback fra eksternt panel Inspirations oplæg v Rikke Ulk Direktør og chefantropolog på antropologer.com Fællesmiddag ?? Videre arbejde i grupperne. - Opsamling på feedback fra det eksterne panel. - Evaluering af dagen - Dagens program for i morgen Ro på værelserne Fredag: Morgenmad (Check ud) Temaarbejde i grupper Frokost Præsentation af de enkeltes gruppers endelige arbejde Feedback fra eksternt panel kort pause Indstilling fra feedback panelet om at der arbejdes videre med et af de 2 løsningsforslag Fælles afslutning og opfølgning på campen samt det videre arbejde med brobygningsprojektet Præsentation af de 3 vinder projekter/løsningsforslag

15 Fælles opsamling på de 3 temaer og det videre arbejde med campens resultater: Fra ideudvikling til produktudvikling og forretningsudvikling ved Niels-Erik Parbst, leder af StudieCentret på Ingeniørhøjskolen i København Fælles afslutning v/ Per Bennetsen og er Koncerndirektør for Region Sjælland hvordan vil Region Sjælland arbejde med udvikling energieffektivisering og innovationskompetencer og inddragelse af de erfaringer, som er opnået på campen? Fælles sang fra den danske højskolesangbog - Marken er mejet, Adolp Recke, Uformel samvær og netværksdannelse På Campen (grunden) er der totalt ryge - og alkoholforbud.

16 Bilag 3 Eksperiment 2: Energieffektivisering og innovationskompetencer Innovationscamp på Sorø Akademi d okt Intern evalueringsrapport Innovationskompetencer og brobygning Campen satte et fagligt fokus på innovationskompetencer, bæredygtighed og energieffektivisering. Det faglige fokus havde som forudsætning, at det skete i et tæt samarbejde mellem elever, studerende og lærere på erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser, diplomingeniøruddannelser. Det tætte samarbejde udgjorde dermed campens andet formål: At bygge bro mellem de pågældende uddannelser, på baggrund af en række problemstillinger som regionens virksomheder pt. står over for. Samarbejdet byggede på konkrete aktiviteter, der havde til formål at understøtte og udvikle kreativitet, viden og erfaring inden for produkt-, proces- og forretningsudvikling. Projektets afprøvning bestod dermed i, at igangsætte en uddannelsestværgående faglig platform for ideudvikling og produkt- og forretningsudvikling, med fokus på energieffektivisering og udvikling af innovationskompetencer hos elever og studerende på erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og ingeniørhøjskole. Innovationscampen var rammen om etablering af denne platform, og byggede således på uddannelsernes fællesnævnere: En grundlæggende praksistilgang og det stærke fokus på erhvervssamarbejde. Disse fællesnævnere skulle således medvirke til at understøtte og udvikle brobygningen mellem erhvervsuddannelse, erhvervsakademiuddannelse og ingeniøruddannelse. En overordnet ide med campen var, at innovationssamarbejdet skulle forøge uddannelsernes gensidige kendskab og samarbejde, sådan at flere i fremtiden vil vælge vejen fra erhvervsuddannelse til erhvervsakademiuddannelse/ingeniøruddannelse og vejen fra erhvervsakademiuddannelse til ingeniøruddannelse.

17 Metoden Følgende tematisering er metodisk baseret på korte interviews samt observationer gennem afviklingen af innovationscampen. Empiriindsamlingen tog metodisk udgangspunkt i: 1.deltagende observationer 2.semistrukturerede interviews med udvalgte deltagere i campen Observationer og interviews er nedskrevet (19 A5-siders materiale). Observationer De deltagende observationer blev gennemført ved deltagelse på tværs af 3 af campens i alt 6 grupper via ophold i de enkelte grupper på skift, gennem såvel gruppens arbejdsproces som pauser. I praksis var graden af observationsdeltagelse afhængig af, hvornår det var muligt at være til stede i hver gruppe. Observationsmetoden tog udgangspunkt i samtlige typer af aktiviteter i campen, såvel arbejdsgrupper som plenumindlæg, fremlæggelser osv., og der blev således ikke foretaget adskillelse mellem de faglige arbejdsprocesser og de øvrige aktiviteter. Fokus i observationerne var især gruppesamarbejde, hierarki, fagligheder, læreprocesser, brobygningstiltag. Interviews De semistrukturerede interviews var alle relativt kortvarende, og tog primært udgangspunkt i aspekter som interviewpersonerne fandt særligt relevante. Der blev foretaget hhv. enkeltinterviews og gruppeinterviews, afhængig af de muligheder som løbende opstod. Der blev interviewet erhvervsuddannelseselever, procesagenter, lærere og erhvervsakademistuderende. Fokus var især enkeltpersoners oplevelser af at deltage, fagligt/socialt udbytte, brobygningsformålet, gruppesamarbejdet, graden af faglig selvtillid.

18 Temaer Følgende temaer er skrevet frem ud fra de ovenfor nævnte observationer og interviews: Campens rammer Lokaliteterne satte en god og seriøs ydre ramme om campen. Videnscenteret på Sorø Akademi skabte fornemmelsen af, at deltagerne var del af et helt særligt arrangement med et særligt formål. Den indholdsmæssige/indre rammesætning af campen foregik primært i auditoriet gennem de to dage. Her blev formål, afrunding og flere relevante perspektiver formidlet. Rammen omkring arrangementet blev optegnet gennem en relativt høj grad af formalitet, forventningsformidling og seriøsitet, hvilket tilsyneladende motiverede deltagerne til at yde en stor arbejdsindsats. Ligeledes virkede det tilsyneladende motiverende, at flere af indslagene i plenum/auditoriet talte de innovative kompetencer frem som værende væsentlige i overordnede samfundsmæssige og karrieremæssige sammenhænge (observationer side 1-5, side 19). Det blev ligeledes fremhævet som noget særligt, at det var uproblematisk at få virksomheder o.a. til at medvirke i campen. Stort set alle adspurgte sagde ja til deltagelse - for nogles vedkommende oven i købet i højere grad end der var lagt op til. Dette vidner om en generel vilje til at understøtte campens idegrundlag (interview s. 12). Som en del af rammen, blev det herudover slået fast, at den pågældende camp ikke skulle være et isoleret arrangement som bare blev glemt efterfølgende (observationer side 18). Campens deltagere blev lovet, at der ville være opfølgninger og fortsat tværinstitutionelt samarbejde. Igen et element som understøttede formidlingen af campens formål som værende noget helt særligt.

19 At være særligt udvalgt I et interview med en gruppe erhvervsakademielever kom det frem, at de så sig selv som specielt udvalgte til at deltage, hvilket tilsyneladende motiverede dem til at gøre en ekstra indsats i grupperne. De ville ind og vise hvad de kunne (interview side 2). Det blev ligeledes flere gange talt frem i auditorieindlæg, at de tilstedeværende deltagere var særlige set i forhold til hele Regionen Sjællands fremtidige iværksætter- og innovationsarbejde. De store forventninger blev således koblet med følelsen af at være vigtig for regionen. Arbejdsindsats i grupperne Der var generelt en høj arbejdsindsats i grupperne, og de fleste grupper arbejdede koncentreret gennem hele campen. Dette må bl.a. tilskrives procesagenternes fokus på stram styring som middel til at facilitere de kreative processer (observationer side 2-10). I starten af gruppearbejdet var der i flere grupper en lidt anspændt stemning, hvilket er forventeligt i en samling af personer som ikke kender hinanden. Den lille utryghed i starten, i nogle af grupperne, kunne have forårsaget det modsatte af kreativitet, men procesagenterne formåede hurtigt at skabe et tryggere læringsrum med plads til kreativitet. Et middel til dette var procesagenternes eksplicitering af, at alle ideer som udgangspunkt var gode, og at det ikke var tilladt at kritisere hinandens ideer. Dette fokus var særdeles væsentligt i forhold til at etablere det gode arbejdsrum og de positive læreprocesser. De små afgrænsede opgaver medvirkede tilsyneladende også til at dæmpe eventuel præstationsangst i gruppen (observationer side 2-3). Procesagenterne var fokuserede på at få de yngre erhvervsuddannelseselever med i processen, såfremt de (f.eks. som følge af aldersforskelle) til tider faldt ud af diskussionerne. Herudover skal det nævnes, at læringsudbytte ift. innovations- og brobygningsprocesser sagtens kan være massivt til stede hos eleven,

20 selvom den pågældende ikke deltager meget aktivt i diskussionerne. En aktivt lyttende rolle i rummet kan utvivlsomt repræsentere en stor læringsværdi. Det fungerede positivt, at procesagenterne var relativt alderssvarende med arbejdsgruppens deltagere (observationer side 8, interview med procesagent side 15). Dette bidrog til etablering af engagement, arbejdsenergi og ligeværdighed. Ca. 7 personer i grupperne var tilsyneladende et passende antal. Der var forskel på hvor hurtigt de respektive procesagenter overlod styringen til grupperne. Generelt deltog procesagenterne langt frem i forløbet, og nogle deltog i hele arbejdsprocessen. Der var god energi og stort engagement i grupperne. Nogle grupper fortsatte deres arbejde til kl. 22 på campens første dag, hvilket var et af de elementer som illustrerede det store engagement. En procesagent sagde, at engagementet kunnet have båret et 3- dages forløb i stedet for kun 2 dage (interview side 12). Information til deltagerne I flere interviews gav erhvervsuddannelseselever udtryk for et manglende kendskab til formålet med at deltage i campen. Flere elever vidste ganske enkelt ikke hvad der skulle ske, hvilket kan være begrundet i manglende læsning af informationsmateriale osv. Elevernes siger dog samtidig, at de fik tilstrækkelig og god information om formål i campens indledningsseance (interview side 3-4). Tidsrammen Såvel elever som en lærer omtalte, at det ville have været ønskeligt med tid til forberedelse inden campen, sådan at ideerne kunne have været mere kvalificerede og have været bedre gennemtænkte. En erhvervsuddannelseselev udtrykte eksempelvis, at det ville have været fint at få mere tid til at udvikle ide-

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS 1 www.imodus.dk oktober, 2012 Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS Projekttitel: IMODUS - Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling på Sjælland videregående uddannelse og veje dertil

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 19. september 2012 kl. 14.00 til 15.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jørgen Kay, VUC VSS Lars Thore Jensen,

Læs mere

Vækstfabrikkernes Videnmoduler

Vækstfabrikkernes Videnmoduler Vækstfabrikkernes Videnmoduler Videnmodul 1: Strategi Hvordan får jeg overblik over mit forretningsgrundlag? Underviser: Ekstern lektor, konsulent Lone Samuelsson Undervisningsforløb: 3 x 4 timer Formål

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Den praksis styrede KVU Status rapport pr november 2012

Den praksis styrede KVU Status rapport pr november 2012 Den praksis styrede KVU Status rapport pr november 2012 Projekttitel: Uddannelsessted: Uddannelser: Den praksis styrede KVU Erhvervsakademi Sjælland med Campus Slagelse og Campus Nykøbing Multimediedesigner

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY DIDAKTISK BESKRIVELSE AF BROBYGNINGSPROJEKT: MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY 14.-15. NOV. 2013, HERNINGSHOLMS GYMNASIUM HTX Pilotprojekt, Media Science Camp girls only, tog afsæt i inspiration fra undersøgelser

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 4. februar 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen,

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 Akkvisition, forretning & branding Velkomst og ramme for forløbet ved Rikke Stürup

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Produktionsrådgiver planteavl

Produktionsrådgiver planteavl 1 / 9 PROGRAM for: Produktionsrådgiver planteavl Bliv bedre til at udfordre dine kunder, finde forbedringspunkter på den enkelte bedrift og bruge sammenligningstal aktivt i din rådgivning. På kurset får

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 - Maj (uge 21), fredag den 24 lørdag den 25. maj Akkvisition, forretning & branding

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

forløb HTX Aabenraa

<XX- IT> forløb HTX Aabenraa forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause

Læs mere