Afrapportering af delprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering af delprojekter"

Transkript

1 Afrapportering af delprojekter Projekttitel: Uddannelsessted: Uddannelsesleder: Intern tovholder: Forskningskoordinator: Overgangen fra EUD til KVU og MVU et brobygningsforløb IHK Ballerup, Erhvervsakademi Sjælland og EUC-Nordvest Sjælland Lars Fredslund Lene Smith Niels-Erik Parbst Kirsten Nielsen Signe Hvid Thingstrup - Henrik Hersom - Ove Christensen Karsten Gynther Øvrige deltagere i projektet: Henrik Folker Lund Lene Enghoff Grove Peter Kryger Claus Birth - Jan Roman Rohde Claes Nordsted Jørgensen Poul Henning Knarreborg Mikael Martinussen Jørgen Kjærgård

2 Status på delprojekterne i forhold til projektplanen Udgangspunkt målsætninger: At synliggøre: Viden om hvordan projektet kan bidrage med ny viden om hvordan man øger overgangen fra EUD til KVU og MVU gennem øget kendskab til uddannelsesmulighederne. Viden om hvordan projektet kan bidrage med ny viden om barriere i uddannelsesmulighederne, med baggrund i antagelser om store faglige og kvalifikationsmæssige forskelligheder. Viden om hvordan elever/studerende og undervisere og vejlederes refleksioner kan bidrage til ny viden inden for de to beskrevne tematikker og hvordan den nye viden kan inddrages fremadrettet i arbejdet med at øge optaget og fastholde drenge og mænd i uddannelsessystemet. Projektet opdeles i 2 tværinstitutionelle læringsforløb, som begge har fokus på brobygning mellem de involverede uddannelser. Samtidig for begge eksperimenter et fagligt fokus, som ramme for indholdet. Eksperiment 1: Byggeri Fagligt fokusområde: Med inspiration fra Region Sjællands og Vækstforum projekt om Opkvalificering af regionen til bæredygtigt byggeri tager dette eksperiment udgangspunkt i at lave samarbejde/tværfaglig undervisning for de involverede elever og studerende med afsæt i bæredygtigt byggeri. Eksperiment 2: Bæredygtig energi. Fagligt fokusområde: I dette deleksperiment er det bæredygtig energi der har fokus. Eleverne og de studerende skal udvikle innovative energiløsninger med udgangspunkt i regeringens energiforlig og målsætning om at omstille DK til 50 % vedvarende energi. Desuden tages der udgangspunkt i Region Sjællands energiplaner og de politiske udmeldinger i regionen vedr. energi.

3 Hvad har vi nået? Eksperiment 1: Bæredygtigt byggeri Projektgruppen har arbejdet med den bagvedliggende beskrivelse af de teser, formål, forankring og evaluering, som de ser i forhold til projektet. Fokusset har været at øge drenges uddannelsesdeltagelse, at give elever/studerende billeder af og konkret viden om andre uddannelser. Ligeledes at italesætte hvilke spændinger der tænkes at være faggrupper og uddannelsesniveauer imellem. Projektgruppen har siden projektstart haft afholdt en række møder, hvor indholdet af eksperimentet er drøftet og der har været en række overvejelser omkring indholdet af eksperimentet i forhold til den ønskede læring hos de studerende/elever som er deltagere i projektet. Gruppens arbejde har rettet sig imod et eksperiment af en uges varighed, på baggrund af et ønske om at de tre institutioner der oprindelig var involveret i projektet, havde mulighed for at præsentere deres respektive uddannelser for de øvrige. Denne præsentation skulle ske både ved fysiske besøg og ved arbejde med de respektive uddannelsers indhold. I løbet af projektet skete der en ændring i gruppens sammensætning, da IHK valgte at trække sig fra det aktuelle eksperiment. Dette exit fra eksperiment skete dog så sent i processen at det blev besluttet at de to andre uddannelsesinstitutioner forsatte planlægningsarbejdet og gennemfører det tænkte undervisningsforløb. Dog skete der en tilretning af det udarbejdede program, således at IHK s deltagelse blev skrevet ud af programmet og de øvrige institutioner overtog deres den afsatte tid og de aktuelle opgaver. Der er udarbejdet et program for ugen, med detaljeret planlægning af de enkelte dage. Dels hvad undervisningen/gruppearbejdet skal indeholde, hvilke undervisere der er ansvarlige og hvor det skal foregår. Vedlægges som bilag 1. Udbyttet af campen er iflg. underviserne bedre end forventet. Dette er med baggrund i en række forhold: Bygningskonstruktørerne: De studerende greb opgaven teorien kedelig, de praktiske øvelser spændende. Tømrerne: Tilfredshed bland elever/studerende faglig relevant. Har givet flere af tømrerne lyst til at videreuddanne sig til bygningskonstruktør. Fungeret bedre end almindelig studievejledning. Kritikpunkter: Bygningskonstruktørene: Manglende justering af projektprogrammet efter IHK trådte ud For de tømreruddannede var der mindre udbytte end for studerende med gymnasialbaggrund.

4 Manglende mulighed for samarbejde med studerende på anden videregående uddannelse. Tømrerne: Manglende ligeværdighed deltagerne (elever/studerende) imellem. Det faglige hierarki blev ikke nedbrudt og tømrerne følte sig talt ned til. Elektrikerne: Projektet har ikke rykket de studerende, Eksperiment 2: Energieffektivisering og innovationskompetencer Projektgruppen, bestående af elektrikere (EUD) produktionsteknologer og autoteknologer (KVU) samt ingeniører (MVU), besluttede fra start at arbejde med en i forvejen formuleret teknologisk løsnings idé ud fra regeringens overordnede målsætning i energiforliget. Bl. a. bølgeenergi. Denne løsning blev senere fravalgt, da det vil give for store udfordringer i det tværfaglige samarbejde mellem eleverne og de studerende fra de forskellige uddannelsesretninger. På samme møde blev det i stedet besluttet, at det overordnede tema skal være innovation. Gruppen beslutter at planlægge en to dages innovationscamp ud fra IHK s mangeårige erfaring med dette. Tre overordnede temaer udvælges ud fra regeringens oplæg jf. energiforliget. 1. Et gennemeffektiviseret energiforbrug 2. Elektrificering af transport 3. Intelligente energisystemer Det besluttes samtidig, at frem for gruppen formulerer problemstillingerne der skal arbejdes med, i stedet inviterer firmaer med aktuelle problemstillinger til campen. De inviterede firmaer og aktuelle problemstillinger fremgår af bilag 2. Denne løsning giver alle mulighed for at byde ind med innovative ideer på trods af uddannelsesretninger og baggrund. Løsningen skaber samtidig god stemning og stor samhørighed i arbejdsgruppen. Det fremadrettet arbejde på en række møder bliver herefter at planlægge campen, finde firmaer med aktuelle problemstillinger indenfor de tre temaer, personer til at give inspirationsoplæg, samt at sammensætte et ekspertpanel til brug for feedback til elever og studerende under campen. Endeligt resultat fremgår af bilag 2 og 3, Det fremadrettede arbejde bliver nu at arbejde videre med de ideer som er udsprunget af innoationscampen.

5 Hvad har vi ikke nået? Eksperiment 1: Bæredygtigt byggeri I planlægningen af eksperimentet, har fokusset være rettet mest mod en praktisk afvikling. Det der ikke har været så meget tid til, er at arbejde med er hvordan vi indsamler, observere og bearbejder den viden der gerne skulle genereres gennem eksperimentet. Se også bilag 4. Eksperiment 2: Energieffektivisering og innovationskompetencer Vi er nået langt og har på nuværende tidspunkt tre vinderforslag der arbejdes videre med. Se også bilag 3. Timeforbrug Partner: IHK Delprojekt: Brobygning m/easj Forbrug periode 1 Budget periode 1 Restbeløb periode 1 Forbrug periode 2 Budget periode 2 Restbeløb periode 1+2 sep-12 I alt 2.235, , , , , , ,17 Partner: EASJ Forbrug periode 1 Budget periode 1 Restbeløb periode 1 Forbrug periode 2 Budget periode 2 Restbeløb periode 1+2 sep-12 Delprojekt: EUC/KVU I alt 791, , , , ,52 - Delprojekt: Brobygning I alt 378, , , , , , ,67 Partner: EUC NVS Forbrug periode 1 Budget periode 1 Restbeløb periode 1 Forbrug periode 2 Budget periode 2 Restbeløb periode 1+2 sep-12 Delprojekt: Brobygning I alt 3.336, , , , , , ,50

6 Periode 1: oktober februar 2012 Periode 2: marts september 2012 For omregning af beløb til ca. antal registrerede timer: divider med 350 (dette er en tommelfingerregel - vil give en mindre unøjagtighed) Forbruget for IHK og EUC er nøjagtigt. Forbruget af timer for EASJ kan reelt være højere, da der har været vanskeligheder med indrapporteringen og flere timesedler måtte tages ud af regnskabet. Status i forhold til vidensarbejdet i projektet Eksperiment 1: Bæredygtigt byggeri Det var målet, at hierarkier skulle nedbrydes. Det lykkedes ikke (fuldstændigt) i forløbet. Men det var ikke nødvendigvis et problem, når det var respektfuldt, og det afdramatiserede måske uddannelseshierarkiet. Kooperation (arbejdsdeling i samarbejde) eller kollaboration (tværgående samarbejde). Den ene form er ikke nødvendigvis bedre end den anden. Spørgsmålet er, hvordan vi finder ud af, hvad der sker og hvordan vores elever/studerende oplever det. Identitet er betydningsfuldt for uddannelsesvalg: at identificere sig med uddannelse ( er jeg en skoleagtig type ), eller arbejdet/faget eller med de andre studerende er måske et afgørende drive, som kan gøre det muligt at overvinde de praktiske udfordringer. Identificeringer med arbejdet: sanselig relation til stoffet/genstanden, orientering mod fremtidigt arbejdsliv, forbindelse til private erfaringer, ønske om empowerment. Hvordan skabes denne identitet? Videreuddannelse som empowerment: BK-uddannelse ses som adgang til overblik, ansvar, spændende arbejde. Læringsudbytte: overblik over egen faglighed/læring, kende det fremtidige arbejde og samarbejdspartnere, forstå betydningen af præcis kommunikation. Sortering: køn, klasse, etnicitet, andet?

7 Eksperiment 2: Energieffektivisering og innovationskompetencer Forskningskoordinatorer Forskningskoordinatorernes rolle har bestået i deltagelse i projektgruppemøderne, med fokus på at give vidensmæssig sparring på idegenereringsproces, planlægningsproces og afprøvningsforløb. Herudover har forskningskoordinatorerne bidraget til systematisk vidensopsamling ved, med udgangspunkt i projektgruppens diskussioner og fokus, at følge den pågældende innovationscamp via konkret empiriindsamling. Empiriindsamlingen tog metodisk udgangspunkt i deltagende observationer, samt semistrukturerede interviews med udvalgte deltagere i campen. Observationer og interviews er nedskrevet (19 A5-siders materiale), og vil blive tematiseret og analyseret som et grundlag for videre diskussioner og arbejde i gruppen. Tematiseringer og analyser vil finde sted efter afholdelse af projektets innovationscamp, og frem mod afholdelse af næste møde i uge 44, Vidensgenerering Projektets viden kvalificereres og faciliteres via gruppens fælles diskussioner, med fokus på innovationskompetencer som led i brobygningsprocesser mellem uddannelsesinstitutionernes respektive fagligheder. Imodusprojektets forskningsrapport har delvist dannet grundlag for diskussionerne, men gruppens arbejde har hovedsagligt bestået i udarbejdelse af fælles fokus på projektets afprøvning af en innovationscamp som potentiel farbar vej til brobygning mellem erhvervsuddannelse, erhvervsakademi og ingeniørhøjskole. Arbejdet i gruppen har således skiftevis bevæget sig mellem de mere abstrakte refleksioner om tiltag og midler i relation til uddannelsesbrobygning, og de mere praktiske planlægningsopgaver. Projektgruppen har, som et af flere outputs, udviklet et såkaldt innovationshjul, hvilket således udgjorde et udgangspunkt for afprøvningen af en Innovationscamp som tiltag i relation til at styrke og facilitere brobygningsprocesser mellem erhvervsuddannelse, erhvervsakademi og ingeniørhøjskole. Den konkrete benyttelse af innovationshjulet tog udgangspunkt i specifikke problemer i relation til energieffektivisering, som blev formuleret på campen af virksomheder med nogle givne aktuelle udfordringer. Problemstillinger som campens deltagere efterfølgende arbejdede med, og kom med løsningsforslag til. Ideen var, at virksomhederne således kan arbejde videre med løsningsforslagene efter campens afslutning. Innovationshjulet er et interessant udgangspunkt for planlægningsgruppens videre proces, og vil indgå som en del af vidensgrundlaget for det videre arbejde. Fig. Innovationshjulet:

8 Innovationscamp som aktivitet i praksisforankret videns- og brobygningsarbejde Med udgangspunkt i Innovationshjulet, satte campen et fagligt fokus på innovationskompetencer, bæredygtighed og energieffektivisering. Det faglige fokus havde som forudsætning, at det skete i et tæt samarbejde mellem elever, studerende og lærere på erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser, diplomingeniøruddannelser. Det tætte samarbejde udgjorde dermed campens andet formål: At bygge bro mellem de pågældende uddannelser, på baggrund af en række problemstillinger som regionens virksomheder pt. står over for. Samarbejdet byggede på konkrete aktiviteter, der havde til formål at understøtte og udvikle kreativitet, viden og erfaring inden for produkt-, proces- og forretningsudvikling. Projektets afprøvning bestod dermed i, at igangsætte en uddannelsestværgående faglig platform for ideudvikling og produkt- og forretningsudvikling, med fokus på energieffektivisering og udvikling af innovationskompetencer hos elever og studerende på erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og ingeniørhøjskole. Innovationscampen var rammen om denne platform, og byggede således på uddannelsernes fællesnævnere: En grundlæggende praksistilgang og det stærke fokus på erhvervssamarbejde. Fig. Innovationscamp som element i uddannelsesbrobygning:

9 Uddannelsesbroer På baggrund af ovenstående har de tre uddannelsesinstitutioners praksis- og erhvervsorienterede tilgange således fungeret som fælles udgangspunkt, i hensigten om at bygge uddannelsesbroer mellem erhvervsuddannelse, erhvervsakademi og ingeniørhøjskole. Uddannelsesbrobygningen består i at udvikle et tættere samarbejde mellem de pågældende uddannelser og det regionale erhvervsliv, med henblik på at fremme entreprenørskab, kompetencer og vidensdeling mellem undervisere, virksomheder, elever og studerende. Vidensmæssigt vil projektet fortsat fokusere på skabelsen af flere uddannelsesbroer, og på dannelsen af nye uddannelsestraditioner, med uddannelsesinstitutionernes fælles basis i praksistilgange og et tæt erhvervssamarbejde. Innovationscampen er blevet afprøvet som led i skabelsen af nye uddannelsesstrategier, dette ved forsøgsvis at etablere en ny form for erkendelsesrum, som kan muliggøre fremtidige brobygningsbaserede uddannelsesvalg, og som dermed på sigt kan skabe flere uddannelsesfaglige og innovative kompetencer i regionen. Projektgruppens fortsatte vidensarbejde består således i, at analysere og videreudvikle de hidtidige erfaringer, sådan at der kan bygges flere og nye erhvervs- og praksisorienterede uddannelsesbroer for drenge og mænd på regionens erhvervsrettede uddannelser.

10 Bilag 1 Program for brobygnings-eksperiment bæredygtigt byggeri 1. dag, uge 41 EASJ - Ekskursion 2. dag, uge 41 EASJ, teori 3. dag, uge 41 EASJ, teori 4. dag, uge 41 EUCNVS, praktisk udførelse 5. dag, uge 41 EUCNVS, praktisk udførelse Emnet for ugen er: Ydervæg (detaljer). Fokus kan være på et særligt sted i væggen med et særligt fagligt perspektiv (uddybes senere). Programmet for de enkelte dage ser ud som følger: Dag 1: Byggeplads et sted mellem København og Haslev I Haslev Dag 2: EASJ, Haslev : Poul H Velkomst og formål med ugen Intro til byggeplads (Jan- Jørgen- Mikael) Oplæg ved byggeleder om det konkrete byggeri? Deles i grupper + evt. klynger - hver gruppe får stillet en opgave omkring byggepladsen (hver studerende skal medbringe et kompetence-cv, der skal danne grundlag for præsentation af hinanden internt i gruppen) Rundvisning v. studievejleder, samt morgenmad Poul Besøg på byggeplads Jan Afrunding Jan Præsentation af ugens opgave Claes Frokost Jan Gruppearbejde arbejdstegning

11 Henning Claes Dag 3: EASJ, Haslev Dag 4: EUCNVS, Holbæk Teoretisk oplæg: Dimensionering (Rune?) Evt. kort præsentation af IHK (El?) Teoretisk oplæg: Matematik og beregning af U-værdi og dugpunkt Jan Rundvisning v. studievejleder, samt morgenmad Gruppearbejde Beregning Gruppearbejde I værksted Frokost Frokost Metaoplæg: Bred/lateral tænkning v. ekstern oplægsholder Ansvar: Claes Gruppearbejde Gruppearbejde Tegning færdiggøres Morgendagens program reminders Mikael Teoretisk oplæg: Udførelsesteknik Mikael Praktisk udførelse Gruppearbejde i værksted Fremlæggelse Dag 5: EUCNVS, Holbæk Evaluering Ove Frokost ? Teammøde, Imodus gruppe

12 Bilag 2 Program for brobygnings-eksperiment energieffektivisering og innovationskompetencer Camp i energieffektivisering og innovationskompetencer Region Sjælland Fra ideudvikling til produkt- og forretningsudvikling Erhvervsuddannelser, Erhvervsakademiuddannelser og Diplomingeniøruddannelser Den oktober Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø. Formål På campen vil der blive sat fokus på en fremtidsvision, hvor Region Sjælland er førende inden for bæredygtighed, energieffektivisering og innovationskompetencer. Dette skal ske i samarbejde mellem elever, studerende og lærere på erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og Diplomingeniøruddannelser samt det regionale erhvervsliv. Et samarbejde som skal bygge på konkrete aktiviteter der via kreativitet, viden og erfaring inden for produkt-, proces- og forretningsudvikling kan bidrage til en udvikling, der skaber forståelse af resultater - i overgangen fra innovationskompetence til produkt og forretningsudvikling. Campen afholdes som et led i projektet IMODUS Inklusion af Mænd og Drenge gennem uddannelse i region Sjælland. Campens formål er at øge overgangen fra erhvervsuddannelserne til videregående uddannelser, herunder akademi- og ingeniøruddannelserne. I campen deltager der studerende/elever fra EUC Nordvestsjælland, Erhvervsakademi Sjælland og Ingeniørhøjskolen i København.

13 Torsdag: Program Ankomst og indlogering på Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø Velkomst og introduktion til campen Velkomst og introduktion til campen; dens formål, arbejdsmetode og forventet output ved Karsten Gynther videncenterleder, Forskning og Udvikling, University College Sjælland (leadpartner i IMODUS-projektet). Hvorfor vil Region Sjælland være førende inden for bæredygtighed, energieffektivisering og innovationskompetencer? v/ Per Bennetsen, Koncerndirektør for Region Sjælland? Udvikling af innovationskompetencer på tværs af uddannelsesretninger indenfor bæredygtighed, energieffektisering og innovationskompetencer v/ Lasse Guldborg Staal uddannet eksportingeniør fra Ingeniørhøjskolen og ejer af Intrapreneur.dk. Fælles sang fra den danske højskolesangbog - Nu titte til hianden, Ingemann, Dialog med og præsentation af de enkelte virksomheder og deres udfordringer Frokost Temaarbejde i grupper: Der vil blive sat fokus på 3 temaer/problemer og løsning heraf (problemerne er stillet af/i samarbejde med virksomheder og organisationer): 1. Hvordan kan Symbiosis omlægge sit energiforbrug til grøn energi og udnytte sit spildevand som resurse, i et symbiotisk samspil med omgivelserne? Se mere om Symbiosis på : 2. Hvad skal der til for at elektriske biler blive et reelt alternativ i Danmark til biler med forbrændingsmotorer og hvad skal det til for at elbiler mister det nørdede image og bliver

14 cool? Se mere om dansk elbil komite og Better Place Global på: og 3. Hvordan kan Spirae. dk være med til at udbygge intelligent energisystemer og understøtte energioptimal brugeradfærd? Se mere om Spirae på: og :45 Præsentation af de enkelte temagruppers foreløbige arbejde Feedback fra eksternt panel Inspirations oplæg v Rikke Ulk Direktør og chefantropolog på antropologer.com Fællesmiddag ?? Videre arbejde i grupperne. - Opsamling på feedback fra det eksterne panel. - Evaluering af dagen - Dagens program for i morgen Ro på værelserne Fredag: Morgenmad (Check ud) Temaarbejde i grupper Frokost Præsentation af de enkeltes gruppers endelige arbejde Feedback fra eksternt panel kort pause Indstilling fra feedback panelet om at der arbejdes videre med et af de 2 løsningsforslag Fælles afslutning og opfølgning på campen samt det videre arbejde med brobygningsprojektet Præsentation af de 3 vinder projekter/løsningsforslag

15 Fælles opsamling på de 3 temaer og det videre arbejde med campens resultater: Fra ideudvikling til produktudvikling og forretningsudvikling ved Niels-Erik Parbst, leder af StudieCentret på Ingeniørhøjskolen i København Fælles afslutning v/ Per Bennetsen og er Koncerndirektør for Region Sjælland hvordan vil Region Sjælland arbejde med udvikling energieffektivisering og innovationskompetencer og inddragelse af de erfaringer, som er opnået på campen? Fælles sang fra den danske højskolesangbog - Marken er mejet, Adolp Recke, Uformel samvær og netværksdannelse På Campen (grunden) er der totalt ryge - og alkoholforbud.

16 Bilag 3 Eksperiment 2: Energieffektivisering og innovationskompetencer Innovationscamp på Sorø Akademi d okt Intern evalueringsrapport Innovationskompetencer og brobygning Campen satte et fagligt fokus på innovationskompetencer, bæredygtighed og energieffektivisering. Det faglige fokus havde som forudsætning, at det skete i et tæt samarbejde mellem elever, studerende og lærere på erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser, diplomingeniøruddannelser. Det tætte samarbejde udgjorde dermed campens andet formål: At bygge bro mellem de pågældende uddannelser, på baggrund af en række problemstillinger som regionens virksomheder pt. står over for. Samarbejdet byggede på konkrete aktiviteter, der havde til formål at understøtte og udvikle kreativitet, viden og erfaring inden for produkt-, proces- og forretningsudvikling. Projektets afprøvning bestod dermed i, at igangsætte en uddannelsestværgående faglig platform for ideudvikling og produkt- og forretningsudvikling, med fokus på energieffektivisering og udvikling af innovationskompetencer hos elever og studerende på erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og ingeniørhøjskole. Innovationscampen var rammen om etablering af denne platform, og byggede således på uddannelsernes fællesnævnere: En grundlæggende praksistilgang og det stærke fokus på erhvervssamarbejde. Disse fællesnævnere skulle således medvirke til at understøtte og udvikle brobygningen mellem erhvervsuddannelse, erhvervsakademiuddannelse og ingeniøruddannelse. En overordnet ide med campen var, at innovationssamarbejdet skulle forøge uddannelsernes gensidige kendskab og samarbejde, sådan at flere i fremtiden vil vælge vejen fra erhvervsuddannelse til erhvervsakademiuddannelse/ingeniøruddannelse og vejen fra erhvervsakademiuddannelse til ingeniøruddannelse.

17 Metoden Følgende tematisering er metodisk baseret på korte interviews samt observationer gennem afviklingen af innovationscampen. Empiriindsamlingen tog metodisk udgangspunkt i: 1.deltagende observationer 2.semistrukturerede interviews med udvalgte deltagere i campen Observationer og interviews er nedskrevet (19 A5-siders materiale). Observationer De deltagende observationer blev gennemført ved deltagelse på tværs af 3 af campens i alt 6 grupper via ophold i de enkelte grupper på skift, gennem såvel gruppens arbejdsproces som pauser. I praksis var graden af observationsdeltagelse afhængig af, hvornår det var muligt at være til stede i hver gruppe. Observationsmetoden tog udgangspunkt i samtlige typer af aktiviteter i campen, såvel arbejdsgrupper som plenumindlæg, fremlæggelser osv., og der blev således ikke foretaget adskillelse mellem de faglige arbejdsprocesser og de øvrige aktiviteter. Fokus i observationerne var især gruppesamarbejde, hierarki, fagligheder, læreprocesser, brobygningstiltag. Interviews De semistrukturerede interviews var alle relativt kortvarende, og tog primært udgangspunkt i aspekter som interviewpersonerne fandt særligt relevante. Der blev foretaget hhv. enkeltinterviews og gruppeinterviews, afhængig af de muligheder som løbende opstod. Der blev interviewet erhvervsuddannelseselever, procesagenter, lærere og erhvervsakademistuderende. Fokus var især enkeltpersoners oplevelser af at deltage, fagligt/socialt udbytte, brobygningsformålet, gruppesamarbejdet, graden af faglig selvtillid.

18 Temaer Følgende temaer er skrevet frem ud fra de ovenfor nævnte observationer og interviews: Campens rammer Lokaliteterne satte en god og seriøs ydre ramme om campen. Videnscenteret på Sorø Akademi skabte fornemmelsen af, at deltagerne var del af et helt særligt arrangement med et særligt formål. Den indholdsmæssige/indre rammesætning af campen foregik primært i auditoriet gennem de to dage. Her blev formål, afrunding og flere relevante perspektiver formidlet. Rammen omkring arrangementet blev optegnet gennem en relativt høj grad af formalitet, forventningsformidling og seriøsitet, hvilket tilsyneladende motiverede deltagerne til at yde en stor arbejdsindsats. Ligeledes virkede det tilsyneladende motiverende, at flere af indslagene i plenum/auditoriet talte de innovative kompetencer frem som værende væsentlige i overordnede samfundsmæssige og karrieremæssige sammenhænge (observationer side 1-5, side 19). Det blev ligeledes fremhævet som noget særligt, at det var uproblematisk at få virksomheder o.a. til at medvirke i campen. Stort set alle adspurgte sagde ja til deltagelse - for nogles vedkommende oven i købet i højere grad end der var lagt op til. Dette vidner om en generel vilje til at understøtte campens idegrundlag (interview s. 12). Som en del af rammen, blev det herudover slået fast, at den pågældende camp ikke skulle være et isoleret arrangement som bare blev glemt efterfølgende (observationer side 18). Campens deltagere blev lovet, at der ville være opfølgninger og fortsat tværinstitutionelt samarbejde. Igen et element som understøttede formidlingen af campens formål som værende noget helt særligt.

19 At være særligt udvalgt I et interview med en gruppe erhvervsakademielever kom det frem, at de så sig selv som specielt udvalgte til at deltage, hvilket tilsyneladende motiverede dem til at gøre en ekstra indsats i grupperne. De ville ind og vise hvad de kunne (interview side 2). Det blev ligeledes flere gange talt frem i auditorieindlæg, at de tilstedeværende deltagere var særlige set i forhold til hele Regionen Sjællands fremtidige iværksætter- og innovationsarbejde. De store forventninger blev således koblet med følelsen af at være vigtig for regionen. Arbejdsindsats i grupperne Der var generelt en høj arbejdsindsats i grupperne, og de fleste grupper arbejdede koncentreret gennem hele campen. Dette må bl.a. tilskrives procesagenternes fokus på stram styring som middel til at facilitere de kreative processer (observationer side 2-10). I starten af gruppearbejdet var der i flere grupper en lidt anspændt stemning, hvilket er forventeligt i en samling af personer som ikke kender hinanden. Den lille utryghed i starten, i nogle af grupperne, kunne have forårsaget det modsatte af kreativitet, men procesagenterne formåede hurtigt at skabe et tryggere læringsrum med plads til kreativitet. Et middel til dette var procesagenternes eksplicitering af, at alle ideer som udgangspunkt var gode, og at det ikke var tilladt at kritisere hinandens ideer. Dette fokus var særdeles væsentligt i forhold til at etablere det gode arbejdsrum og de positive læreprocesser. De små afgrænsede opgaver medvirkede tilsyneladende også til at dæmpe eventuel præstationsangst i gruppen (observationer side 2-3). Procesagenterne var fokuserede på at få de yngre erhvervsuddannelseselever med i processen, såfremt de (f.eks. som følge af aldersforskelle) til tider faldt ud af diskussionerne. Herudover skal det nævnes, at læringsudbytte ift. innovations- og brobygningsprocesser sagtens kan være massivt til stede hos eleven,

20 selvom den pågældende ikke deltager meget aktivt i diskussionerne. En aktivt lyttende rolle i rummet kan utvivlsomt repræsentere en stor læringsværdi. Det fungerede positivt, at procesagenterne var relativt alderssvarende med arbejdsgruppens deltagere (observationer side 8, interview med procesagent side 15). Dette bidrog til etablering af engagement, arbejdsenergi og ligeværdighed. Ca. 7 personer i grupperne var tilsyneladende et passende antal. Der var forskel på hvor hurtigt de respektive procesagenter overlod styringen til grupperne. Generelt deltog procesagenterne langt frem i forløbet, og nogle deltog i hele arbejdsprocessen. Der var god energi og stort engagement i grupperne. Nogle grupper fortsatte deres arbejde til kl. 22 på campens første dag, hvilket var et af de elementer som illustrerede det store engagement. En procesagent sagde, at engagementet kunnet have båret et 3- dages forløb i stedet for kun 2 dage (interview side 12). Information til deltagerne I flere interviews gav erhvervsuddannelseselever udtryk for et manglende kendskab til formålet med at deltage i campen. Flere elever vidste ganske enkelt ikke hvad der skulle ske, hvilket kan være begrundet i manglende læsning af informationsmateriale osv. Elevernes siger dog samtidig, at de fik tilstrækkelig og god information om formål i campens indledningsseance (interview side 3-4). Tidsrammen Såvel elever som en lærer omtalte, at det ville have været ønskeligt med tid til forberedelse inden campen, sådan at ideerne kunne have været mere kvalificerede og have været bedre gennemtænkte. En erhvervsuddannelseselev udtrykte eksempelvis, at det ville have været fint at få mere tid til at udvikle ide-

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER. Praksisnære innovationsprojekter

9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER. Praksisnære innovationsprojekter Praksisnære innovationsprojekter 9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER 9 anbefalinger til ligeværdige samarbejder - praksisnære innovationsprojekter Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus November 2015.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... 2

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 23. oktober 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Afbud: Mødesekretær: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø følger Uddannelsesudvalg

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder. 1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland OM ANSØGER Navn på organisation eller virksomhed Boligselskabet Sjælland Ansøgers adresse * Sjællandsvænget 1 Postnummer og by * 4000 Roskilde Navn på ansvarlig kontaktperson * Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Et engageret studieliv

Et engageret studieliv i UCSJ Et engageret studieliv 22. april 2014 Nærværende politik for studenterinddragelse er udarbejdet i et samspil mellem organisationen UCSJ og de studerende på UCSJs grunduddannelser. Politikkens formål

Læs mere

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS 1 www.imodus.dk oktober, 2012 Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS Projekttitel: IMODUS - Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling på Sjælland videregående uddannelse og veje dertil

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. Bilag 8 Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. 1. Aarhus fremlægger output fra rum 1 med udgangspunkt

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse:

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI Arbejdsgrupperne er af DGI blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: 1. Processpørgsmål: Hvordan er arbejdsgrupperne nået

Læs mere

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet Af Thuy Dung Le Forandringsværkstedet er et nyt tiltag på Social & SundhedsSkolen i Herning, som har til formål at gør skolen og undervisningen mere elevparat. 11 undervisere

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Fremtidsbattle - Fordi din mening er vigtig!

Fremtidsbattle - Fordi din mening er vigtig! Fremtidsbattle - Fordi din mening er vigtig! Pilotprojektet FremtidsBattle blev afprøvet i samarbejde med to 8.klasser på Engskovskolen, Nr. Jernløse, Holbæk kommune. Med projektet ønskede vi at få erfaringer

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Skabelon til afrapportering for 2012

Skabelon til afrapportering for 2012 Denne skabelon er udarbejdet til afrapportering af projekter fra Call for Projects og Strategisk Pulje i Sundhedsfaglig Højskole. Formålet er at medvirke til at øge kendskabet til aktuelle FoU-aktiviteter

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

IMODUS. Inklusion af Mænd Og Drenge gennem Uddannelse i Region Sjælland

IMODUS. Inklusion af Mænd Og Drenge gennem Uddannelse i Region Sjælland IMODUS Inklusion af Mænd Og Drenge gennem Uddannelse i Region Sjælland Projektet vil udvikle og afprøve nye tilrettelæggelser af undervisningen i alle typer af videregående uddannelser i Region Sjælland,

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2:

Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2: Bilag. Den 1.9-2014. Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3 Fase 2: Skole Eksperimenter Kompetencemål Periode Københavns tekniske 1.3-1.7 Skole

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? cand.oecon cand. mag. cand merc Cand. mag. i samfundsfag og historie International markedsføringsøkonom, HD afsætning, merit lærer, innovation

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Afrapportering om totaløkonomiske sammenhænge i kvalitetsfondsbyggerierne. Projektleder: Danske Regioner

Afrapportering om totaløkonomiske sammenhænge i kvalitetsfondsbyggerierne. Projektleder: Danske Regioner Afrapportering om totaløkonomiske sammenhænge i kvalitetsfondsbyggerierne Projektleder: Danske Regioner December 2012 Indhold 1. Sammenfatning... 2 2. Indledning... 3 3. Rapporten om totaløkonomiske sammenhænge

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Oplevelsesbaseret innovation

Oplevelsesbaseret innovation Oplevelsesbaseret innovation I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser oplevelser som fremtidens konkurrenceparameter i fødevarebranchen

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse.

Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse. Projektplan for pilotprojekt Roskilde Katedralskole Projekttitel: Klasserumsnære undervisnings- og arbejdsformer med særligt fokus på at motivere og fastholde drenge i uddannelse. Pilotprojekttitel: Bedre

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere