Velstillede børnefamilier indtager København
|
|
- Kirsten Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende end tidligere. Det er imidlertid ikke alle slags børn, der fylder i bybilledet. I 199 erne kom hvert tredje barn i København fra arbejderklassen. Den andel er nu reduceret til det halve, mens andelen af overklasseog højere middelklassefamilier omvendt er tredoblet. Udviklingen peger på, at København i mindre grad er en by som alle familier har råd til at bo i, men primært en by for de velstillede. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 2. juli 216 Analysens hovedkonklusioner Analysen viser, at flere småbørnsfamilier bliver boende, når man ser på -2-årige fra Indre By, Frederiksberg og brokvartererne, hvor flere end tidligere stadig bor i byen. I gennemsnit bliver 2 ud af 3 af de -2-årige og deres familier boende i byen. Blandt de, der kommer fra Vesterbro, er det ca. 77 procent, der bliver boende. I Valby er det 62 procent, der bliver. Analysen viser også, at sammensætningen af de -2-årige og deres familier har ændret sig. I midten af 199 erne kom hver tredje fra arbejderklassen, mens den andel i dag er halveret til 14 procent. Langt færre småbørn i byen har altså forældre med ufaglært eller faglært baggrund. Omvendt kommer langt flere småbørn fra overklassen og den højere middelklasse. I 199 erne kom ca. 12 procent af de -2-årige fra overklassen og den højere middelklasse. I dag er andelen tredoblet til ca. 36 procent. På Vesterbro og i Indre by er arbejderklassen mere end halveret, mens overklassen og den højere middelklasse er fordoblet i Indre by og femdoblet på Vesterbro. Analysens resultater peger på, at København ikke længere en by alle familier har råd til at bo i, men primært for de velstillede. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Flere børnefamilier bliver boende i indre by og brokvartererne AE har i denne analyse undersøgt hvor mange børnefamilier, der bliver boende i byen, og hvordan sammensætningen af børnefamilierne ser ud, når man ser på, hvilken socialklasse de tilhører. Vi har undersøgt, hvor mange familier med -2-årige fra 199 og 2, der stadig bor i byen fem år senere. I denne del af analysen ser vi kun på førstegangsforældre. Tabel 1 viser, at antallet af børnefamilier med -2-årige uden ældre børn er steget med 5 procent i København og Frederiksberg Kommune 1. Der er altså i det hele taget kommet væsentligt flere småbørnsfamilier til byen. Ser man på, hvor mange procent af børnefamilierne, der bliver boende i byen fem år efter, har andelen dog ikke rykket sig særlig meget. 65,6 procent af småbørnsforældrene fra 199 boede fortsat i byen fem år efter. Blandt de -2-årige i 2 var det 66 procent, der fortsat boede i byen fem år senere. Undersøger man, hvor de småbørnsfamilier, der flytter ud af hovedstaden, flytter hen, er der heller ikke her sket de store forskydninger. Lidt under hver femte småbørnsfamilie flytter ud af Københavns eller Frederiksberg Kommune til andre kommuner i hovedstaden, mens omkring 13 procent flytter til andre byer. Mellem 1 og 2 procent flytter hhv. på landet eller til de andre storbyer i Danmark, nemlig Århus, Odense eller Ålborg. Som det fremgår af tabel 1, er der ikke sket de store ændringer fra 199 til 2. Der er ikke markant flere, der flytter til resten af hovedstaden eller Odense, Ålborg og Århus. Der er heller ikke markant færre, der flytter til andre byer eller på landet. Tabel 1. Familier til -2-årige i 199 og 2, fordelt på bopæl fem år efter status status 215 Ændring Fortsat bosat I Københavns og Frederiksberg kommune Antal Antal -point , , 51,,4 Hovedstaden , ,3 52,4,3 Århus, Odense eller Ålborg 87 1, 199 1,5 128,7,5 Andre byer , ,2 44,3 -,5 Landkommuner 153 1,7 14 1,1-8,5 -,7 Total 8.78, , 5,1, Anm: Tabellen viser, hvor -2-årige, der boede i Københavns eller Frederiksberg kommune i hhv. 199 eller 2, bor henne fem år efter. Der ses kun på familier, der ikke har andre børn. Selv om det overordnede billede af, hvor mange småbørnsfamilier der bliver boende i København, ikke har undergået de store forandringer over den 2-årige periode, dækker det over store variationer mellem de enkelte bydele. Når man ser på Indre by, Frederiksberg og bro-kvartererne, er tendensen, at der er flere førstegangsforældre til børn i alderen -2 år, der bliver boende i byen end tidligere. Det fremgår af figur 1. I 199 blev knap 63 procent af småbørnsforældrene i Indre by boende fem år efter, mens det i 1 I samme periode er antallet af -2-årige på landsplan steget pct. Tabel 1 viser udviklingen for -2-årige familier uden andre børn, hvor stigningen fra 199 til 2 har været på 5,1 pct. Ser man på alle -2-årige i Københavns kommune og på Frederiksberg er antallet stegte 65 pct. fra 16.6 til 23. børn. 2 Dækker følgende kommuner Gentofte, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Rudersdal, Greve. Jf. DST-gruppering af byer. 2
3 2 var hele 71 procent. En stigning på 8,5 procentpoint, der ses tilsvarende på Vesterbro. Her er andelen af småbørnsforældre, der bliver, steget fra 68 til 77 procent. Næsten 8 ud af forældre til -2- årige fra 2 er blevet boende. Det gør Vesterbro til den bydel, hvor flest småbørnsforældre bliver boende. Niveaumæssigt er der også store forskelle, når man ser på de nyeste tal. Mens 77 procent, dvs. næsten 8 ud af småbørnsforældre på Vesterbro blev boede i byen fra 2 og fem år frem, gælder det 71 procent i Indre by og blot procent i Valby og Vanløse. Figur 1. Andel småbørnsfamilier, der bliver boende i byen Indre by Vesterbro FrB Østerbro Nørrebro Amager Brønshøj m.m. Valby Vanløse Total Anm: Figuren viser andelen af -2-årige, der boede i Københavns eller Frederiksberg kommune i hhv. 199 eller 2, som fortsat bor i byen fem år efter fordelt på bopæl i udgangsåret. Der ses kun på familier, der ikke har andre børn. Udover Indre by og Vesterbro er der også flere småbørnsforældre, der bliver boende på Nørrebro (6 procentpoint) og Østerbro (4,5 procentpoint) samt på Frederiksberg (1,7 procentpoint). I bydelene Vanløse, Valby, Amager og Brønshøj m.m. er andelen, der bliver boende, omvendt faldet med 3-8 procentpoint. Det fremgår af figur 2. 3
4 Figur 2. Udvikling i andelen af småbørnsfamilier, der bliver boende i byen Pct-point. Pct-point Vesterbro Indre by Nørrebro Østerbro FrB Vanløse Valby Amager Brønshøj m.m Anm: Figuren viser andelen af -2-årige, der boede i Københavns eller Frederiksberg kommune i hhv. 199 eller 2, som fortsat bor i byen fem år efter fordelt på bopæl i udgangsåret. Der ses kun på familier, der ikke har andre børn. Boks 1. Bydele Vi har ud fra postnumre inddelt i følgende bydele: Indre by Vesterbro Frederiksberg 18-2 Østerbro , 29 Nørrebro Amager , 277 Brønshøj m.m. 24, 27 Valby 245, 25 Vanløse 272 I 199 og 2 har vi fundet alle -2-årige, hvor der ikke var andre børn i familien, og hvor bopælen var i enten Københavns eller Frederiksberg kommune. Dernæst har vi undersøgt hvor man boede fem år efter dvs og i 215, og fundet dem, der fortsat bor i enten Københavns eller Frederiksberg kommune. Overklassen og den højere middelklasse har indtaget brokvartererne og Indre by Ser man på sammensætningen af familierne med -2-årige børn 3 i de forskellige bydele i 1994 og 214, så viser det sig, at der sket store forskydninger i løbet af de 2 år. I midten af 199 erne udgjorde arbejderklassen, dvs. familier med overvejende faglært eller ufaglært beskæftigelsesmæssig baggrund, hver tredje familie. I 214 udgjorde arbejderklassen kun 14 procent. Arbejderklassefamilier udgør således kun halvt så stor en andel som for 2 år siden. I samme periode er overklassen og den højere middelklasse gået fra knap 12 til 36 procent, hvilket vil sige, at overklassen og den højere middelklasse er tredoblet. Overklassen omfatter fx direktører, finansanalytikere og advokater, mens den højere middelklasse er fx gymnasielærere, ingeniører, læger, konsulenter og embedsmænd. Samtidig ses at underklassen er halveret fra 18 til 8 procent af børnenes familiære baggrund. En definition af de sociale klasser ses i boks 2. Den sociale klasse er bestemt ud fra forældrenes sociale klasse, idet klasserne her er opgjort på familieniveau 4. 3 Her ses på alle -2-årige uanset antallet af yngre og ældre søskende. 4 Man har blandt forældrene til barnet undersøgt den højeste sociale klasse. Dog placeres den sociale klasse som studerende, hvis en af forældrene er studerende. 4
5 Figur 3. Småbørnsfamilier i Københavns eller Frederiksberg Kommune, opdelt på socialklasse ,2 35,5 2,1 14,4 8,1 18, ,1 11,7 2,2 32,8 18, 15, Uoplyst Overklassen + højere middel Middelklasse Arbejderklassen Underklassen Studerende Anm.: Figuren viser -2-årige med bopæl i hhv. Frederiksberg og Københavns kommune 1. januar 214 og 1994 fordelt på familiens højeste sociale klasse året forinden. Ser man på de forskellige bydele, så viser tendenserne, at forskydningerne mellem klasserne især er sket i brokvartererne og Indre by. Det ses af figur 4 og 5. I alle bydele udgør arbejderklassen i dag en langt mindre del af børnefamilierne, mens overklassen og den højere middelklasse fylder markant mere. Figur 4. Andel -2-åriges forældre, der tilhører overklassen og højere middelklasse fordelt på bydele Anm.: -2-årige med bopæl i hhv. Frederiksberg og Københavns kommune 1. januar 214 og 1994 fordelt på familiens højeste sociale klasse året forinden. Figuren viser andelen, der kommer fra overklassen eller den højere middelklasse. 5
6 Figur 5. Andel -2-åriges forældre, der tilhører arbejderklassen fordelt på bydele Anm.: -2-årige med bopæl i hhv. Frederiksberg og Københavns kommune 1. januar 214 og 1994 fordelt på familiens højeste sociale klasse året forinden. Figuren viser andelen, der kommer fra arbejderklassen. På Vesterbro udgør overklassen og den højere middelklasse nu 4 procent af alle familierne med -2- årige, mens de i 1994 blot udgjorde syv procent. Det er mere end en femdobling. Tilsvarende er arbejderklassen på Vesterbro blevet reduceret fra 31 til 11,5 procent blandt småbørnsfamilierne. Overklassen og den højere middelklasse udgør næsten hver anden børnefamilie i Indre By og på Frederiksberg og omkring 4 procent på Vesterbro og Østerbro. Arbejderklassen er modsat reduceret i Indre by fra at udgøre ca. hver femte familie i 1994 til nu at udgøre mindre end hver tiende. På Vesterbro og Frederiksberg udgjorde arbejderklassen i 1994 omkring 3 pct. af småbørnsfamilierne, mens den i dag tegner sig for omkring pct. På Nørrebro udgør overklassen og den højere middelklasse 3 procent, mens arbejderklassen er blevet mere end halveret blandt småbørnsfamilierne fra ca. 27 pct. i 1994 til ca. 12 pct. i 214. Figur 5 viser udviklingen af, hvor meget mindre arbejderklassen fylder i de forskellige bydele, og hvor meget mere overklassen og den højere middelklasse udgør blandt de -2-åriges forældre. Som det ses, er arbejderklassen reduceret mest på Amager, i Vanløse og Valby med mellem 2 og 3 procentpoint. I Indre by er arbejderklassen reduceret med relativt mindre, nemlig procentpoint, hvilket skal ses i sammenhæng med, at arbejderklassen ikke i 9 erne har fyldt meget i Indre by. Overklassen og den højere middelklasse er forøget med ca procentpoint. Den mindste stigning i andelen er i Brønshøj m.m., men allerede i den bydel med næstmindste stigning, Valby, er der tale om en fremgang på ca. 2 procentpoint. På Vesterbro er overklassen og den højere middeklasse vokset med 33 procentpoint fra syv procent af børnefamilierne i 1994 til over 4 procent i 214. Dernæst kommer Amager og Indre by, hvor fremgangen har været på ca. 3 procentpoint siden
7 Figur 5. Udvikling i andelen af højere middelklasse, overklasse og arbejderklasse, point Indre by Brønshøj m.m. Nørrebro Østerbro FrB Vesterbro Vanløse Valby Amager point Arbejderklasse Overklasse og højere middelklasse Anm.: -2-årige med bopæl i hhv. Frederiksberg og Københavns kommune 1. januar 214 og 1994 fordelt på familiens højeste sociale klasse året forinden. Sorteret efter udviklingen i arbejderklassen København udvikler sig mod at blive en by for de velstillede Analysen viser, at børnefamilierne i stigende grad har indtaget København dog især nogle dele af København. I brokvartererne og Indre by er der langt flere småbørnefamilier, der bliver boende end tidligere, mens der er færre i bydelene Vanløse, Valby, Amager og Brønshøj. Samtidig viser analysen, at de børn, der bor i byen, i langt større grad end tidligere kommer fra overklassen og den højere middelklasse. I midten af halvfemserne havde hver tredje -2-årig i byen sit ophav i arbejderklassen, mens de seneste tal viser, at den andel nu er halveret til 14 procent. Byen er i højere grad for de velstillede børnefamilier, hvilket især ses i Indre by på Frederiksberg og på brokvarterne, hvor 6-7 procent af de mindste børn har rødder i den højere middelklasse eller overklassen. Man skal naturligvis holde sig for øje, at der de senere år er sket en markant uddannelsesstigning og indkomstudvikling, som gør, at der i dag generelt er flere danskere, der tilhører især den højere middelklasse end tidligere. Samlet set er overklassen og den højere middelklasse siden midten af 199 erne vokset fra 14 til 22 procent, når man ser på børnenes socialklasse defineret i forhold til forældrene. Der har altså været en moderat stigning i andelen af danskere i overklassen og den højere middelklasse på ca. otte procentpoint. 5 Det er dog en fremgang, som slet ikke står mål med den udvikling, der har fundet 5 Se analysen De sociale klasser i Danmark 212 på eller 7
8 sted i København. I København og på Frederiksberg er andelen af overklasse- og højere middelklassefamilier vokset med over 2 procentpoint. 6 Sammenligner man familiernes sammensætning fordelt på sociale klasser i København og på Frederiksberg med sammensætningen i hele landet, så er overklassen og den højere middelklasse dermed kraftigt overrepræsenteret i byen i forhold til hele landet. De seneste tal for landsplan viser, at overklassen og den højere middelklasse udgør ca. 22 pct. Ser man bort fra studerende og uoplyste, udgør overklassen og den højere i København alene omkring 45 pct. 7 I 9 erne var det derimod underklassen, der var overrepræsenteret i byen sammenlignet med resten af landet. At den almindelige arbejderfamilie glider ud af bybilledet i store dele af København, er udtryk for, at hovedstaden i højere og højere grad bliver et sted for de rigeste og mest velstillede. Huspriserne er tordnet i vejret i København, og det gør det sværere for den almindelige dansker med en gennemsnitlig indkomst at få råd til at bo der. Selv lejeboligerne er markant dyrere i hovedstaden end i resten af landet. Hver tredje lejebolig i København koster i dag mindst 7. kroner inkl. forbrug. 8 I Syddanmark og Nordjylland er det hver syvende lejebolig, der koster over 7. kr. Kun godt hver femte lejebolig i Hovedstaden koster mindre end 5. kr. inkl. forbrug, mens det tilsvarende gælder 37 pct. i Syddanmark og 31 pct. i Midt- og Nordjylland. At København udvikler sig mod at blive en by, hvor kun de velstillede har råd til at bo, er kritisk for sammenhængskraften i byen. København har været kendetegnet ved at være en by, hvor folk med jævne indkomster kan bo side om side med både de dårligst og bedst stillede i vores samfund. Det giver en blandet by og sikrer en god forståelse på tværs af forskellige samfundslag. Der er al grund til at være opmærksom på den udvikling, der i øjeblikket foregår. 6 Fraregnet uoplyst og studerende er andelen i Københavns og Frederiksberg vokset 31 procentpoint. 7 Overklassen og den højere middeklasse udgjorde 22 procent af danske børns sociale ophav i 212 jf. analysen De sociale klasser i 212 (se Tallene i denne analyse viser, at overklassen og den højere middelklasse i byen udgør baggrunden for 45 procent af de -2-årige, når man ser bort fra uoplyst og studerende, jf. figur 3. 8 Kilde: Svar fra Beskæftigelsesministeriet spm. 5 Beskæftigelsesudvalget. 8
9 Boks 2. Definition på sociale klasser. Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (1,2 million i 215). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (mellem 767. kr. og 1,2 million kr. i 215). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (under 767. kr. i 215). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent, hjemmehjælpere. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. 9
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mereSkole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereKriminalitet i de sociale klasser
Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereStigende opdeling af skoler i Danmark
Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereVoksende ulighed i Danmark?
Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereBopæl og bolig for de sociale klasser
Bopæl og bolig for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Denne baggrundsanalyse om de sociale klasser beskriver,
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereRekordlav andel af de unge går den faglærte vej
Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereFlyttemønstre i København polariserer hovedstaden
Flyttemønstre i København polariserer hovedstaden De rigeste tilflyttere i hovedstadsområdet er flyttet til Klampenborg, hvor markedsindkomsten for tilflyttere i gennemsnit er 923.000 kr. Den laveste indkomst
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereUdsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mere25 års forskel på ældste og yngste postnummer
25 års forskel på ældste og yngste postnummer Der er store aldersforskelle på tværs af Danmark. Det postnummer med den laveste gennemsnitsalder er 2200 København N (Nørrebro), hvor befolkningen i gennemsnit
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereStore forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt
Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereOverklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereUddannelse i de sociale klasser i 2012
Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereIndkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe
Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereFlere unge mønsterbrydere
For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet
Læs mereIndkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Hovedstadsområdet er blevet mere opdelt siden krisen. Mens de rigeste områder, Klampenborg, Rungsted og Hellerup har haft en real stigning i
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereI dele af Danmark er hver 5. ung ikke i job eller under uddannelse
I dele af Danmark er hver 5. ung ikke i job eller under uddannelse Næsten 17. unge mellem 15 og 29 år er hverken i gang med en uddannelse eller i job. Det svarer til hver syvende. Tallene dækker over store
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mere9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover
9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mere3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereBørnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år
Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert
Læs mereByggeriet tager det største ansvar for praktikpladser
Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereTidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv
Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs merebørn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mere