energiforum Energiinvesteringer den kloge vej ud af krisen

Transkript

1 Nr. Nr. 1 4 / / Januar April Energiforum Danmark er forum for professionel sparring og formidling omkring konkrete løsninger, der resulterer i varig, rationel reduktion af energiforbruget. energiforum d a n m a r k Energiinvesteringer den kloge vej ud af krisen

2 Med en varmepumpe-tumbler sparer vi 66% energi Ja, og vi skåner miljøet for 5½ ton CO 2 om året! 8117 Hvis I virkelig vil spare på energien i vaskeriet, skal I vælge Electrolux varmepumpe-tumbler, T4300LE. Den bruger varmen igen og igen i stedet for at blæse varm, fugtig luft ud i det fri. Sammenlignet med en anden NY Electrolux model (T4250), sparer I hele 66% energi og 5½ tons CO 2 pr. maskine. Varmepumpe-tumbleren er selvfølgelig dyrere end en traditionel tumbler, men merprisen er tjent ind på cirka 2½ år. T4300LE Tumbler med restfugtighedsmåling og varmepumpe super miljøvenlig. Scan koden og læs mere om T4300LE og de andre miljøvenlige Electrolux tumblere. Intet scannerprogram på din smartphone? Søg efter ScanLife i App-store eller Android Market. Electrolux Professional A/S Vaskeriløsninger Hammerholmen DK-2650 Hvidovre tlf

3 Mads Bo Bojesen, formand, Energiforum Danmark LEDER Energiinvesteringer den kloge vej ud af krisen I dette nummer af bladet finder du invitationen til og programmet for Energiforum Danmarks årskonference Energiforum Temaet for konferencen er Energiinvesteringer den kloge vej ud af krisen, og filosofien bag dette tema er også filosofien bag store dele af Energiforum Danmarks virke. I Energiforum Danmark mener vi, at satsning på energieffektivisering skaber bedre konkurrenceevne i vores virksomheder og robusthed i økonomien, når udsigten til stigende energipriser er stadig mere truende. Samtidig giver det øget beskæftigelse og mindre klimapåvirkning. Det mener vi er en klog kur, ikke kun i krisetider, men til alle tider. Det betyder dog ikke, at vi kritikløst skal kaste milliarder efter energibesparende tiltag; energieffektivisering er en disciplin, der kræver omtanke, involvering og overblik og derfor er der mere end nogensinde før brug for at udveksle erfaringer, få inspiration og bud på konkrete løsninger. Det kan vi tilbyde på Energiforum Samarbejde med Dansk Facilities Management Netværk Igen i år har vi allieret os med en partner uden for organisationen, og i år er det Dansk Facilities Management Netværk. Vi håber, at metoderne og tankegangen i facilities management kan inspirere os til en mere helhedsorienteret tilgang til energioptimering, men også at samarbejdet kan lokke nye ansigter til, og at vi kan give inspirationen tilbage, således at FM-folket bliver endnu bedre til at indtænke energioptimering i deres strategiske overvejelser. Det bliver i session 5 onsdag formiddag, at du kan møde Dansk Facilities Management Netværk. Energiforum 2012 en klog investering På Energiforum 2012 møder du ca. 120 ildsjæle, der brænder for energi og energibesparelser, der er perfekte rammer for networking og en spændende udstilling med mere end 20 udstillere af energieffektive produkter. Sidst, men ikke mindst, byder årets konference på en lang række af spændende indlæg fra førende energieksperter, klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, Dansk Elbil-alliance og miljømærkningsekretariatet. Vi håber at blive klogere på energieffektivt byggeri, grøn mobilitet, medarbejderinvolvering og grøn fundraising, og sidst, men ikke mindst, skal der debatteres og netværkes. Min erfaring er, at de to dage du investerer i konferencen giver kontakter og inspiration, der holder i årevis. Så din investering i Energiforum 2012 kommer mangefold igen. Vel mødt i Nyborg... Min erfaring er, at de to dage du investerer i konferencen giver kontakter og inspiration, der holder i årevis. Så din investering i Energiforum 2012 kommer mangefold igen. Energiforum Danmark januar 2012 / 3

4 Indhold Leder Energiinvesteringer den kloge vej ud af krisen Side 3 Livscyklusvurderinger i forbindelse med valg i byggeprocessen Side 6 Hvornår kan man kalde en bygning bæredygtig, og hvordan kan man vurdere om den ene bygning er mere bæredygtig end den anden? Den kloge vej til jobskabelse Side 10 Grøn erhvervsvækst har som offentligt-privat partnerskab foreløbig skabt 70 nye job inden for energirenovering. Gå efter målet ikke midlet! Side 12 Begrænser ESCO gennemførelsen af rentabel energioptimering? Konferenceprogram Energiforum 2012 Energiinvesteringer den kloge vej ud af krisen Side 14 6 Oversigt over konferencen Side 15 Program for tirsdag den 28. februar Side 16 Program for onsdag den 29. februar Side 18 Konferenceudstilling Side 20 Tilmelding og praktiske informationer Side 22 Energiforum Danmark indkalder til generalforsamling 2012 Side Hvem løber med Energi- og miljøprisen 2012? Side 24 Hvert år uddeler Energiforum Danmark Energi- og miljøprisen til en virksomhed, organisation eller person, der har gjort en inspirerende og motiverende indsats. De fik Energi- og miljøprisen Side 26 Energiforum Danmark har kontaktet prisvinderne fra 1994, 2000 og 2006 for at høre, hvordan de arbejder med energi i ESCO i slutfasen Side 28 I 2009 fulgte Energiforum Danmark Halsnæs Kommune og deres ESCO-projekt. Nu er vi tilbage i Halsnæs for at høre, hvordan ESCO-entreprenøren YIT har opleveret projektet. 26 Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej Glostrup Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Tlf / Fax Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 16, fredag kl info@energiforumdanmark.dk Website: Forsidefoto: Colourbox Redaktion Mads Bo Bojesen (ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder Energiforum Danmark Karen Marie Pagh Nielsen, Helsingør Kommune Susanne Kuehn, Rockwool Malene Dissing Karin Winther (layout) Vibeke Krogsfeldt (bladsekretær) Annoncesalg Jørn Pedersen jpe@tekniq.dk Telefon Abonnement Dorte Nørregaard Larsen info@energiforumdanmark.dk Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms Tryk Nofoprint A/S ISSN: Trykoplag: eksemplarer Distribueret oplag: eksemplarer NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag 4 / Energiforum Danmark januar 2012

5 TILSTEDEVÆRELSES- OG BEVÆGELSESSENSORER PD-C/MD-C kompakte diskrete og tilpasser sig overalt funktionelle alsidige og alligevel enkle innovative med høj ydeevne og sparsomt egetforbrug blue mode Spar op til 70% energi Minimalt eget forbrug Made in Germany Moderne design Monteringsvenlig og let at programmere ESYLUX...simpelthen bedre! blue mode: Visualisering af programmeringsmodusen. Programmering uden tilkoblingslast - entydig og let genkendelig Afblænding af fejlkilder ved at tilpasse sensitiviteten med DIP-kontakt ESYLUX Danmark ApS Birkemosevej 9 A DK-6000 Kolding Tlf Fax info@esylux.dk Besøg os på vores messestand Stand nr 19 Energiforum 2012, februar Hotel Nyborg Strand Energiforum Danmark januar 2012 / 5

6 Kortnyt Forsikringstab på grund af klimaforandringer er tredoblet Verdens største genforsikringsselskab Munich RE oplyser ifølge Politiken, at deres tab på grund af ekstremt vejr er tredoblet siden Selv om øget befolkningstilvækst kan forklare en del af stigningen, mener Peter Hoeppe fra Munich RE, at det også er en tydelig indikation af, at vejrmaskineriet er gået et gear op. Kilde: Politiken Nemmere at vælge energieffektive tv Den 30. november 2011 trådte EU's nye energimærkningsregler for fjernsyn i kraft. Det betyder, at fjernsyn nu også får den velkendte A-G-mærkning, som også kendes fra køleskabe og andre hvidevarer. Det Økologiske Råd betegner de nye regler som et stort fremskridt i og med, at energiforbruget nu bliver synligt og dermed reelt kan blive et konkurrenceparameter. Kilde: Det Økologiske Råd Livscyklusvurderinger i forbindelse med valg i byggeprocessen Hvornår kan man kalde en bygning bæredygtig, og hvordan kan man vurdere om den ene bygning er mere bæredygtig end den anden? Af Anders Schmidt, senior projektleder, ph.d., FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Miljøvurdering Når arkitekter, bygherrer og entreprenører over hele verden vil karakterisere deres bygninger som særligt miljøvenlige, bruger de ofte betegnelsen Bæredygtigt Byggeri. Påstanden om, at et givet byggeri er bæredygtigt, baseres på vidt forskellige forudsætninger. For nogle er det, at bygningsskallen bliver genbrugt et afgørende element. For andre drejer det sig om at anvende naturmaterialer som træ i konstruktionen, og for atter andre baseres postulatet på en livscyklusbetragtning, hvor der ses på bygningens miljøregnskab fra vugge til grav. Bygninger er komplekse, også miljømæssigt Bygninger er komplekse og for at kunne gennemføre en nogenlunde retvisende miljøvurdering, er det godt at have et struktureret forlæg at gå ud fra. Sådanne forlæg findes i form af forskellige certificeringsordninger med meget varierende fokus. Her er der valgt at se på den tyske DGNB-ordning og Cradle-to-Cradle (C2C) konceptet, men der findes også engelske (BREEAM), franske (HQE) og amerikanske (LEED) ordninger. C2C-konceptet har indtil nu alene været anvendt til certificering af produkter, ikke af bygninger. C2C-produkter efterspørges af mange indkøbere, men for at et produkt kan få en basiscertificering kræves der faktisk ikke meget andet end, at bestanddelene i produktet kendes i detaljer. Det er kun, hvis produktet indeholder pvc-plast eller tungmetaller, at det ikke kan tildeles et certifikat. Et C2C-certificeret produkt behøver således ikke at være særlig miljøvenligt; producenten skal bare have strategier for, hvordan det tilpasses de overordnede målsætninger i C2C-konceptet. Tal for miljøbelastningen indgår ikke i vurderingen, og man kan heller ikke skalere op til bygningsniveau på anden måde. I modsætning hertil står den tyske bygningscertificeringsordning, DGNB, der af Danish Green Building Council er udpeget til at ligge til grund for vurderinger af danske bygninger. I DGNB er miljø et af fem overordnede temaer, og den miljømæssige kvalitet vægter med 22,5 procent. Konkret gennemføres der beregninger for 11 forskellige miljøparametre, der vurderes over hele bygningens levetid, fra vugge til End-of-waste, som det hedder i ordningen. I beregningerne indgår både miljøforhold for de produkter og materialer, som bygningen er fremstillet af, bygningens performance gennem hele dens levetid, og bortskaffelsen af 6 / Energiforum Danmark januar 2012

7 ENERGI-OPTIMISTERNE Clorius Controls A/S Tempovej Ballerup Tlf.:

8 Kortnyt Københavnere udleder halvt så meget CO2 som gennemsnitsdanskerne Københavnere udleder i gennemsnit fem ton per indbygger, mens landsgennemsnittet er 10 til 11 ton per indbygger. Det beskedne CO 2 -udslip skyldes primært et lavere transportbehov og stordriftsfordele i energisystemet for eksempel kraftvarme. Kilde: Politiken Jeg er glad for, at vi har fået en aftale. Men vi kan ikke alene med dette nå målet om at holde temperaturstigningerne inden for to grader. Men det er en diplomatisk sejr. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard om COP17-resultatet Model for miljøberegninger i DGNB-ordningen Modellen viser de 11 forskellige former for information (blå cirkler), der typisk anvendes i beregninger til DGNB-ordningen, samt hvor de indgår. Hjemmesider Data sources on raw materials E.G. GaBi PCR documents Transport information Data sources E.g. GaBi or ESUCO n Danish Green Building Council: dk-gbc.dk/ n DGNB (Tyskland): en/certification-system/dgnb_ Certificate/DGNB_Certificate.php n BREEAM (England): co.uk/page.jsp?id=829 n HQE (Frankrig): assohqe.org/hqe/ n LEED (USA): aspx?categoryid=19 n EN 15804: web-shop.ds.dk/ product/m254454/ dsffpren aspx n EU Construction Product Regulation: eur-lex.europa.eu/lexuriserv/ Lex UriServ.do?uri=OJ:L:2011:088:000 5:0043:EN:PDF Process information manufacturing Product Stage EPD s inesuco and Ökobau.dat Life time of building products Reference building LCA Product LC information e.g. EN LCA Maintenance, repair, replacement and refurbishment Comparison Full building LCA LCA Construction Stage LCA In-use stage LCA End-of-life stage Information on recycling, re-use and disposal Information on construction and installation Energy modelling Information on demolition and transport Data sources ESUCO or building specific Criteria points (11 ecological criteria) Weighted points (11 ecological criteria) Weighting Legend Group points (Aggregated weighted points) Information and criteria Calculations Ecological Group Performance Index bygningen (se figur). Man bruger de samme parametre (for eksempel klimaeffekt, forsuring, smogdannelse med videre) til alle faser. Dette betyder, at alle aktiviteter spiller en rolle, men også at deres relative vigtighed afspejles præcist i vurderingen. I praksis får energiforbrug og energikilder ved bygningens drift langt den største betydning, hvilket jo er fuldt ud i overensstemmelse med virkelighedens verden. Afslutningsvis holdes resultatet op mod en referencebygning, hvorefter bygningen eventuelt kan tildeles et certifikat (bronze, sølv eller guld). Fremtidig EU-standard Producenter af byggevarer skal også være opmærksomme på den nye europæiske standard, EN 15804, om miljødeklarering af byggevarer. I EU s Construction Product Regulation (Regulation 305/2011) anføres det, at sådanne miljøvaredeklarationer skal bruges til at vurdere miljøbelastningen af bygninger, og allerede nu oplever FORCE Technology en stigende efterspørgsel fra producenter, der ønsker at være klar med denne form for dokumentation for deres produkter. Heldigvis er kravene til dokumentation i EN og i DGNB stort set enslydende, så man undgår dobbelt arbejde, som det i mange år har været tilfældet for andre ordninger som den engelske BREEAM. n 8 / Energiforum Danmark januar 2012

9 med plasmapolymer, som afviser snavs og sikrer nem Keramisk brænder giver lang levetid Et hurtigt kig ind i hjertet af den nye kompakte Milton TopLine gaskedel fortæller dig alt om dens enestående kvalitet. Tag for eksempel varmeveksleren i siliciumaluminium med patenteret teknologi samt plasmapolymer behandling, som afviser snavs og sikrer nem vedligeholdelse. Ligesom de ypperste bilmotorer er varmeveksleren i Milton TopLine udført i silicium-aluminium Varmevekslerens Twisted Flow teknologi sikrer en intensiv varmeoverførsel Milton yder 15 års garanti på varmeveksleren Bemærk også den A-mærkede cirkulationspumpe og den keramiske brænder. Og den optimerede isolering, der sikrer, at kedlen er næsten lydløs under drift. Kig ind på og se mere om den nye serie, der starter fra 2,7 kw og består af Milton TopLine 15/25/35/45/80/100 samt modellerne Combi og Combi Plus, der har en meget høj varmtvandskomfort. Milton TopLine Kornmarksvej 8 10/2605 Brøndby Telefon /Telefax milton@milton.dk/ Topline gaskedel_h146_b210.indd :16:31 MinEnergi I/O Aktiv energistyring med Aktiv energistyring Mere end både private og offentlige ejendomme, virksomheder og institutioner bruger i dag MinEnergi til at overvåge energiforbruget og sikre minimalt forbrug med maksimal effekt. MinEnergi I/O er AKTIV energistyring, hvor de tekniske anlæg styres aktivt af energistyringsprogrammet via en enkel bru- og komfort. Du skal ikke ha pungen op af lommen! MinEnergi er så effektivt, at det leveres med en simpel tilbagebetalingsgaranti på maksimalt 5 år - og ofte er investeringen tjent hjem på 1-3 år. bet af den garanterede tilbagebetalingstid. MinEnergi har genereret kæmpe energibesparelser i Danmark siden 1998 se eksempler på dette på vores hjemmeside Tlf

10 Kortnyt COP17-aftalen er ikke et dokument, vi kan tage med i banken for at låne penge til den grønne omstilling af energiproduktionen. Afdelingschef Charlotte Søndergren fra Dansk Energi Vi bruger 1,6 mia. kwh på tv Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Energi er danskernes strømforbrug til tv på bare 10 år fordoblet fra 800 millioner kwh til 1,6 milliarder kwh. Udviklingen skyldes flere og større fjernsyn i boligerne, men også meget større tidsforbrug foran skærmen. For hver time det daglige tv-kiggeri øges vil elforbruget stige med 350 millioner kwh om året. Kilde: Dansk Energi Den kloge vej til jobskabelse Grøn erhvervsvækst har som offentligt-privat partnerskab foreløbig skabt 70 nye job inden for energirenovering. Projektmålet er 300 job, midlet er energieffektivisering, og metoden er nært samarbejde med lokale håndværksmestre I en tid med gentagne beretninger om nedskæring og besparelser er den kloge vej ud af krisen øget fokus på energieffektivitet. Den første effektmåling i Grøn erhvervsvækst taler sit tydelige sprog. Med 70 nye job som resultat er satsningen på energirenoveringer vejen frem. Kuren er jobskabelse frem for nedskæring og investering frem for besparelse. Energimesser som afsæt Konceptet i Grøn erhvervsvækst er efteruddannelse og fælles synliggørelse. Grundstenen for jobskabelsen er den nære kontakt til håndværksmesteren og efteruddannelse af håndværkerne inden for energi, forretningsudvikling og salg, siger projektleder Lotte Lindgaard Andersen. Ud over fælles efteruddannelse har afholdelse af en energimesse i samarbejde mellem håndværksmestrene haft en stor effekt. Samarbejdet om messen har betydet et fornyet syn på værdien af netværk og samarbejde frem for konkurrence blandt håndværksmestrene. Nu ringer vi til hinanden og får faglig sparring, og hvis en af os har for travlt, giver vi jobbet videre i netværket, siger Niels Lauridsen, Arch & eco2. Udover de 40 energihåndværksmestre, der allerede er uddannet i Kolding og Middelfart, er der 31 på vej i Odense. Uddannelsen er første skridt i konceptet med at gøre håndværksmesteren til energiambassadør. 70 job skabt på under et år I den første effektundersøgelse svarer 36 ud af 66 adspurgte, at der er skabt 70 nye job med relation til energieffektivisering; dette er lig med en meromsætning på 45 millioner kroner. Resultatet giver begrundet tro på, at målet på 300 job inden for tre år vil blive nået, og en meromsætning på 200 millioner kroner (2.700 ton sparet CO 2 ) i energirenovering skabt. Andre modeller kan gøre jobskabelsen endnu større, da Statens Byggeforskningsinstitut peger på et markedspotentiale på 198 milliarder kroner (SBI og 6). Regner man med, at der kan skabes 1,5 job for hver million i omsætning (Håndværkerforeningen 2010), er der et potentiale på job i hele Danmark inden for energirenovering. Kun sammen vækster vi I Grøn erhvervsvækst forsøger man at skubbe på udviklingen inden for energirenovering med en række demonstrationsprojekter som for eksempel Coathouse, ProjektLavenergi og Energicentrum. Det er afgørende, at partnerne indgår aktivt i arbejdsgrupper på hvert demonstrationsprojekt. Vi er gået ind i samarbejdet, da vi er sikre på, at denne form for samarbejde vil sikre vækst inden for energiområdet og samtidig sikre CO 2 -besparelser. Vi kan ikke klare opgaven alene nogen af os det er nødvendigt at samarbejde, udtaler projektleder Charlotte Moosdorf fra Odense Kommune. Produktionsvirksomheden Isover Saint-Gobain, ved Klaus Birk, er enig: Grøn erhvervsvækst er en first mover i retning af at gøre ord til handling. Grøn erhvervsvækst er kendetegnet ved, at teorierne omkring ansvarlig energianvendelse er udmøntet i reelle projekter og dermed gjort operationelle med direkte målbar jobskabelse som effekt. Fakta om Grøn erhvervsvækst n Formålet med Grøn erhvervsvækst er at skabe 300 nye job inden for byggebranchen ved at fremme udbredelsen af energieffektivt byggeri og renovering gennem øget efterspørgsel og udbud. Grøn erhvervsvækst skal vise private borgere, erhvervslivet og offentlige instanser, hvor let tilgængelig energirenovering er. n Grøn erhvervsvækst er et unikt offentligtprivat samarbejde mellem Odense, Middelfart og Kolding kommuner samt følgende virksomheder og organisationer: 180 Academy-IBC, Business Kolding, Byggecentrum, Fiberline Composites, Grontmij A/S, Isover, Middelfart Erhvervscenter, Middelfart Sparekasse, O. Adsbøll & Sønner, Pettinaroli, Schneider Electric, TRE-FOR Energi, Fjernvarme Fyn og HANS JØRGENSEN & SØN. n Grøn erhvervsvækst er støttet af EU og Syddansk Vækstforum / Energiforum Danmark januar 2012

11 Dine julegaver vejer 133 kilo CO2! En undersøgelse foretaget af tænketanken Concito viser, at vores ekstra forbrug i form af gaver er julens største klimapåvirkning Kilde: Politiken Kortnyt Det koster det samme at fastholde det nuværende kul-og olieafhængige system, som det koster at omlægge til en økonomi, der ikke baserer sig på fossile brændsler. Kilde: EU-Kommissionens Energi Køreplan 2050 Håndværksmestre fra Kolding og Middelfart er efteruddannet med ny viden om energirenovering til fordel for kunderne. I foråret 2012 er yderligere 31 håndværksmestre fra Odense klar til at være energiambassadører. Foto: Grøn Erhvervsvækst Efteruddannelsen af håndværksmestrene munder ud i en energimesse, hvor private henter viden om energirenovering samlet ét sted. For private er startskuddet til energirenovering ofte, at energihåndværksmesteren laver et energitjek af huset, hvor der kommer overblik over prioritering og økonomi. Frede og Bente Rasmussen er nogle af de mange kunder, som har nydt godt af håndværksmestrenes merviden om energi. Det startede med en vaskemaskine, der skulle udskiftes, men da energihåndværksmesteren har fokus på hele huset og økonomisk rentabilitet, endte det med en luft-til-luft varmepumpe. Investeringen er kroner, og med kroner sparet per år i efterlønsparrets elopvarmede parcelhus, er det hurtigt tjent hjem. Af Rikke Schak Toustrup-Jensen, kommunikationsmedarbejder, Grøn Erhvervsvækst Energiforum Danmark januar 2012 / 11

12 Gå efter målet ikke midlet! Begrænser ESCO gennemførelsen af rentabel energioptimering? Når regeringen vil øge investeringerne i kommunerne og i regionerne i 2012 til klimatilpasning og energirenovering, er det vigtigt, at de opnår de ønskede mål. ESCO-modellen er én af flere modeller til at gennemføre energibesparelser, og i debatten har ESCO-modellen fået andre muligheder til at falde i baggrunden ESCO (Energy Service Company) begrebet bruges i flæng af både politikere, meningsdannere og entreprenører om alt, der omhandler energibesparelser. Især politikkerne synes at have fundet de vise sten i ESCO, som kommunernes svar på energioptimering. Dette til trods for, at 82 procent af medlemmerne hos de kommunaltekniske chefer angiver, at ESCO er fordyrende for gennemførelsen af energibesparelser. Det fremgår af "Ingeniørforeningen IDA Energibesparelser i kommunerne med ESCO" fra januar Et tilsvarende billede fremgår i hjemlandet for ESCO USA. Begrebsforvirring eller kreativ brug af ESCO-begrebet ESCO indbefatter, at en virksomhed tilbyder finansiering af en teknisk installation med energibesparende effekt og får betaling som en andel af besparelsen i en aftalt periode og stiller samtidig en økonomisk garanti for, at besparelserne opnås. I kommunerne bruges ESCO-begrebet også, når en virksomhed leverer rådgivning om energioptimering, installerer energibesparende teknologi og garanterer for energibesparelserne, men IKKE finansiering. Kommunerne har ifølge bekendtgørelse om låntagning adgang til finansiering uden for lånerammen til energioptimering gennem KommuneKredit, som finansierer væsentligt billigere end private ESCO-udbydere. Uden finansiering er ESCO reelt en Energy Performance Contract (EPC), hvor der gives en garanti for den estimerede energibesparelse. Finansieringsdelen af ESCO benyttes ikke i dag og er så vidt oplyst ikke brugt i nogle af de kommunalt gennemførte ESCO-projekter. Derfor er det vigtigt, at det ikke er ESCOprojekter, der udbydes, men energioptimering og / eller EPC, således at kommunerne faktisk får de bedste tilbud at vælge imellem. Vi erfarer dog stadig, at det er en gængs opfattelse, at kommunerne har svært ved at finansiere energioptimerende tiltag, men dette må bero på misinformation. Det er vigtigt, at regeringen i deres planlagte klimalov sikrer forenkling af reglerne, der giver låneadgang, således at ingen kommuner strander med opfattelsen af ikke at kunne finansiere de rentable energitiltag. For private virksomheder er låneadgangen blevet bedre igen, og formentlig vil kun få bruge ESCO til at finansiere tiltag i en virksomhed, som ikke selv kan opnå lån i banken. Det eneste område, hvor finansieringen er en væsentlig faktor, er på det almene og private boligmarked, hvor lovgivningen desværre besværliggør de gode muligheder ESCO ellers vil kunne bidrage med her. 12 / Energiforum Danmark januar 2012

13 Garanti løftestang eller dyr forsikring? Garantien har virket som en politisk løftestang. Garantien er bundet op på et historisk energiforbrug, og ændringer i anvendelsen kræver justeringer af garantien, som derfor bliver udvandet over årene, og større ændringer kan helt eliminere garantien. Det er samtidig uklart, hvad garantien koster, selv om samarbejdet med en ESCO betragtes som OPP er åbne kalkuler af garanti og investeringsomkostninger ikke en del af partnerskabet. Et åbent samarbejde uden komplicerede bundne kontrakter på performance af energioptimering giver bedre grundlag for innovation både i udbudsfasen og i løbet af samarbejdet, og gør det nemmere at inddrage ændringer af brugeradfærd, som er en svært garanterbar, men til gengæld meget rentabel størrelse. Samtidig giver det mulighed for i højere grad at bevare og gerne øge kompetenceniveauet i organisationen. Den manglende åbne konkurrence og de begrænsede muligheder for at medtage nogle af de mest rentable tiltag kan resultere i, at tiltagene ikke bliver dybe nok; vi har i Deloitte i samarbejde med Teknologisk Institut anvist besparelser i en kommune, der skaleret til hele bygningsmassen kan reducerer CO 2 -udledningen med 40 procent med en årlig intern forrentning på 10 procent. Tilsvarende har vi i en stor forholdsvis ny domicilejendom kunnet anvise en reduktion af energiomkostningen på 37 procent med en kapitalværdi på over 25 millioner kroner. Den specialiserede kompetence og åbne tilgang giver mulighed for at lave dybe energirenoveringer, som efter EU's definition reducerer energiforbruget med 75 procent, hvilket det altså også kræver ikke-rentable investeringer for at nå. Gå efter målet og ikke midlet! Ved at åbne for samarbejder, hvor der konkurreres på at levere den bedste vare til den bedste pris i en gennemsigtig prissætning af rådgivning, garanti og tekniske investeringer, vil der være mulighed for at nå de store sparemål. Selv om kommunen eller virksomheden ønsker en garanti for energibesparelsen, anbefaler vi, at prisen for denne kræves opgjort særskilt i tilbuddet, således at det står klart, hvad man betaler for gennemsigtighed i prissætningen er til kundens fordel og skaber de mest konkurrencedygtige priser. Bygherren bør beslutte, hvilke tiltag der skal gennem- Tekniske chefer lunkne over for ESCO ESCO er langt fra slået massivt igennem i kommunerne. Således har 60 procent af kommunerne vurderet, at modellen af forskellige årsager er uegnet for dem. Især fremhæver kommunerne, at de har adgang til mere fordelagtig finansiering end den, de kan opnå i et ESCO-samarbejde. Samtidig er der også mange, der ønsker at beholde den tekniske viden i forbindelse med energirenoveringerne i kommunen i stedet for at overlade den til tredjepart. Kilde: Ingeniørforeningen IDA Energibesparelser i kommunerne med ESCO. Offentliggjort januar Sådan er reglerne om låntagning Bekendtgørelse om kommunernes låntagning (nr 1311 af 15/12/2009) 2. En kommunes adgang til i det enkelte regnskabsår at optage lån, jf. 3, svarer til summen af følgende kommunale udgifter: 6) Udgiften ved energibesparende foranstaltninger i bygninger eller anlæg, der tilhører kommunen eller en institution, hvis låntagning henføres til kommunen, jf. 3, stk. 1, nr. 3 og 4. Ved energibesparende foranstaltninger forstås: a) sådanne foranstaltninger, vedrørende energiforbrug, som følger af en energimærkning udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger og b) udskiftning af lyskilder og armaturer til mere eløkonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer. ESCO ESCO-begrebet blev opfundet i USA under den første oliekrise, et tidligt eksempel var en entreprenant virksomhed, der ikke fik salg i sit automatiske lysslukningsudstyr, før de benyttede en model, hvor entreprenøren afholdt alle installationsomkostninger mod at få en andel af besparelsen i en given periode. Ideen blev således født af et behov for finansiering og minimering af risiko for kunden, med denne model var der ingen finansiering, og risikoen var minimeret til de tilfælde, hvor energiforbruget steg. føres ud fra en vurdering af den økonomiske rentabilitet, da kommunerne herved ofte vil kunne øge deres klimamål og opnå store udvidelser af servicerammen. Lad os nu kalde energioptimering ved dets rette navn og lade kommunerne benytte sig af den låneadgang de allerede har og lad så de enkelte kommuner afgøre om de ønsker en garanteret energibesparelse eller assistance med energirådgivning. Således at ingen efterspørger et middel, hvor de reelt ønsker et mål. n Af Mads Beier, manager, Deloitte, BPS Green Economy Energiforum Danmark januar 2012 / 13

14 Energiinvesteringer den kloge vej ud af krisen Vækstpakkerne fremrykker offentlige investeringer for milliarder hvordan bruges midlerne klogt, og hvordan kommer vi hurtigt i gang til glæde for miljø og beskæftigelse? Hvordan sikrer vi langsigtede løsninger og energirenoveringer, der kommer hele vejen rundt? Hvordan energieffektiviserer vi erhverv og industri til glæde for konkurrenceevne og beskæftigelse? Energiforum 2012 giver overblik, inspiration og bud på konkrete løsninger. Hør bl.a., hvordan den nye klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard vil prioritere energiinvesteringer! 14 / Energiforum Danmark januar 2012

15 Konferenceprogram Oversigt over konferencen Tirsdag den 28. februar Kl Registrering og morgenkaffe Onsdag den 29. februar Kl Morgenmad Kl Velkomst Session 1 Energiinvesteringer den kloge vej ud af krisen? Vi hører tre prisnomineredes bud på kloge veje ud af krisen (Energi- og miljøprisen 2012) n Mandag Morgen n Icopal Energitag n Region Sjælland Klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard uddeler Energi- og miljøprisen 2012 og giver sit bud på klog vækst. Vi får også et overblik over investeringer i energi, samfundsøkonomi og beskæftigelse. Session 4 Motivation og involvering i energiarbejdet Kan man sætte motivation på formel og engagement i system? Hvordan skaber vi de optimale rammer for ildsjælene, hvis gejst er så vigtig for at opnå de gode resultater? Session 5 Tænk behov, før du tænker løsninger Facilities Management Hvad er Facilities Management og tilbyder konceptet en ny vinkel på energioptimering? Hør om konkrete eksempler, metoder og resultater Frokostbuffet i udstillingslokalet Frokostbuffet i udstillingslokalet Session 2 Kloge løsninger i praksis nybyggeri og renovering BR-15 udfordringer og løsninger Innovative udbud Energirenovering af børnehaver Energistyring Ny varmeforsyning Session 3 Kloge løsninger i praksis transport og bæredygtighed Er elbilerne smartere end deres rygte? Grøn mobilitet Bæredygtige byggeløsninger Fundraising til grønne projekter sådan gør du! Session 6 Energibesparelser De bedste løsninger din mening og dit valg 5 bygninger og 2 mio. kr. Hvordan får vi de bedste og de fleste energibesparelser? Fire virksomheder fremlægger deres bud på strategier, og deltagerne vælger de bedste ideer. Session 5 er planlagt i samarbejde med Dansk Facilities Management netværk Energiforum Danmark januar 2012 / 15

16 Konferenceprogram Session 2 og 3 kører parallelt Tirsdag den 28. februar 2012 formiddag Velkomst Session 1 Energiinvesteringer den kloge vej ud af krisen Ordstyrer: Mads Bo Bojesen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital og formand for Energiforum Danmark. Investeringer for milliarder er fremrykket i håbet om øget vækst, lavere energiforbrug og bedre beskæftigelse og bedre klima. Men hvordan får vi ligningen til at gå op? Og er vækst inden for energioptimering og grøn energi bedre end f.eks. vækst i motorvejsbyggeri? Session 1 stiller skarpt på energiinvesteringer som en vej ud af krisen og kommer med tre konkrete bud på, hvordan virksomheder og institutioner kan skubbe på udviklingen Tre prisnominerede bud på den kloge vej ud af krisen Årets Energi- og miljøpris har temaet den kloge vej ud af krisen, og tre kandidater har, på hver deres måde, markeret sig med gode bud på, hvordan man kombinerer bedre klima og bedre beskæftigelse. De tre kandidater er: Mandag Morgen Icopal Energitag Region Sjælland Alle tre kandidater har en historie, der fortjener at blive fortalt, men kun én vinder årets pris Prisoverrækkelse Energi- & miljøprisen 2012 Ved Martin Lidegaard, klima-, energi og bygningsminister Energiinvesteringer for fremtiden Ved Martin Lidegaard, klima-, energi og bygningsminister Pause i udstillingen Samfundsøkonomiske aspekter af energiinvesteringer Energioptimering er investeringer i økonomiske besparelser af høj rentabilitet. Deloitte vil skitsere perspektiverne fra den enkelte virksomheds energi-besparelser til de samfundsøkonomiske perspektiver i, at der igangsættes store investeringer i grøn teknologi. Er grønne investeringer en vej ud af krisen? Ved partner Tinus Bang Christensen og director Gitte Krasilnikoff, Deloitte Strategisk energiplanlægning introduktion til vejledningen i kortlægningsmetoder Ved Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS Frokostbuffet i udstillingen 16 / Energiforum Danmark januar 2012

17 Konferenceprogram Session 2 og 3 kører parallelt Tirsdag den 28. februar 2012 eftermiddag Session 2 Kloge løsninger i praksis byggeri Ordstyrer: Susanne Kuehn, Rockwool A/S og næstformand Energiforum Danmark. Session 3 Kloge løsninger Grøn transport og bæredygtige løsninger Ordstyrer: Christian Trollo, Brunata og Energiforum Danmarks bestyrelse. Bygninger står for 40 procent af energiforbruget, og vi kender allerede de løsninger, der skal til for at mindske forbruget markant. Session 2 viser en række bud på løsninger, både til fremtidens byggeri og til de eksisterende bygninger. Nybyggeri BR15 udfordringer og løsninger i fremtidens byggeri Ved Claus Rudbeck og Peter Noyé, NIRAS A/S Udbud, der indbyder til innovation og intelligente løsninger Indlæg og debat Ved John Sommer, MT-Højgaard Pause i udstillingen Renovering Ordstyrer Jakob Harbo, Hvidovre Kommune og Energiforum Danmarks bestyrelse Energirenovering af børneinstitutioner i Høje Taastrup Kommune procent besparelser på energiforbruget og begrænsede merudgifter på renoveringsbudgettet. Ved John Larsen, Høje-Taastrup Kommune Renovering, bygningsautomatik og energibesparelser relevante cases om intelligent energioptimering. Ved Martin Morten & Lillian Andersen, KNX National Group Denmark Ny varmeforsyning mens vi venter på fremtiden Ved Brian Nielsen, Robert Bosch A/S Afrunding Generalforsamling Festmiddag med musikalsk underholdning efterfulgt af bar og hyggepianist i separate lokaler. To af de store udfordringer på energiområdet er transport og spørgsmålet om bæredygtighed. I session 3 stiller vi skarpt på begge udfordringer: Hvordan får vi hul på transportspørgsmålet? Hvordan vælger man den mest bæredygtige løsning, og er den mest energieffektive løsning også altid den mest bæredygtige? Endelig giver session 3 også nogle bud på, hvordan man skaffer penge til bæredygtige projekter. Grøn transport Elbiler, perspektiver og udfordringer Er elbiler smartere end deres rygte? Ved Lærke Flader, Dansk Elbil Alliance Grøn mobilitet konkrete værktøjer og løsninger erfaringer fra formel M et stort projekt i bl.a. erhvervsområde i Ballerup Ved Anja Puggaard, Gate Pause Bæredygtige løsninger Ordstyrer: Petter Møller, APconsult og Energiforum D anmarks bestyrelse Livscyklusvurderinger i forbindelse med valg i byggeprocessen hvilke faktorer er væsentlige i valg af bæredygtige byggeløsninger? Ved Anders Schmidt, FORCE Technology Svanemærkede bygninger guide til bæredygtige overvejelser i byggeriet Ved Heidi B. Bugge, Miljømærkning Danmark Fundraising til bæredygtige løsninger Hvor kan jeg få støtte til mine grønne projekter? Ved Lotte Jensen, upfront europe Afrunding Generalforsamling Festmiddag med musikalsk underholdning efterfulgt af bar og hyggepianist i separate lokaler. Energiforum Danmark januar 2012 / 17

18 Konferenceprogram Session 4 og 5 kører parallelt Onsdag den 29. februar 2012 formiddag Session 4 Motivation og involvering i energiarbejdet Ordstyrer: Karen Marie Pagh Nielsen, Helsingør Kommune og Energiforum Danmarks bestyrelse. Motiverede medarbejdere og brugere kan skære op til 20 procent af energiforbruget ved adfærdsændringer. Tekniske forbedringer drukner ofte i forkert brug på grund af brugernes manglende interesse eller viden. Involvering og motivation er derfor nøgleord i energispareindsatsen. Men hvordan skaber man involvering og motivation? Kan det sættes på formel og i system? Og hvordan skaber man de optimale rammer for ildsjæle? Session 4 kommer med bud på, hvordan du skaber motivation og involvering i energisparearbejdet hvordan påvirker man sine medarbejdere til energirigtig adfærd? erfaringer og inspiration fra Go Energi Ved Louise Toftebjerg Schneider, Go Energi Måling og visualisering, der påvirker adfærden Erfaringer fra DONG Energys store E-flex projekt Ved Poul Brath, DONG Energy Pause Energiledelse, energistyring og medarbejderinvolvering Tre erfarne energifolk fra hver sin del af branchen illustrerer og diskuterer samspillet mellem energiledelse, energistyring og medarbejderinvolvering. herefter debat og erfaringsudveksling med deltagerne i salen Facilitator: Jacob Leerhøj (Dansk Standard) Derudover: Lene Kuszon (Dansk Standard), Peter Appel (Min Energi) og Henri Verner Nielsen (Horsens Kommune) Frokost i udstillingen Session 5 Tænk behov, før du tænker løsninger Facilities Management Ordstyrer: Mads Bo Bojesen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital og formand Energiforum Danmark. Før du energioptimerer en bygning, bør du overveje: Hvilke behov har brugerne? Hvilke funktioner stilles der krav om? Er det de rigtige krav og den rigtige bygning? Facilities Management arbejder i krydsfeltet mellem de tre P er People, Places og Processes. Giver det anledning til andre løsninger, når vi energioptimerer, og giver det ligefrem bedre eller flere besparelser? Session 5 stiller skarpt på synergien mellem Facilities Management og energioptimering. Session 5 er planlagt i samarbejde med DFMnetværk overblik: Facilities Management, Energieffektivitet og totaløkonomi Ved Carsten Pietras, projektchef facilities management RAMBØLL Grøn satsning på Københavns Universitet og opstart på DTU mål, indsatsområder, finansiering og resultater. Ved Lisbeth Michaelsen, DTU Pause Facilities Management som ledelsesværktøj Når aktiverne skal svede. Ved Mogens Kornbo, direktør Siemens Real Estate Danmark og bestyrelsesformand for Dansk Facilities Management Netværk Pragmatiske tilgange til optimering og reduktion af bygningers tomgangsforbrug Bygninger bruger mellem procent af deres samlede energiforbrug, når de er tomme, eksempler på praktiske løsninger. Ved Henry Torp, Schneider Electric og Jørgen Nielsen PSS Energi A/S Frokost i udstillingen 18 / Energiforum Danmark januar 2012

19 Konferenceprogram Session 4 og 5 kører parallelt Onsdag den 29. februar 2012 eftermiddag Session 6 Energibesparelser: De bedste løsninger din mening og dit valg Ordstyrer: Christian Trollo, Brunata og Energiforum Danmarks bestyrelse og Jan Køhler, Relationshuset. Hvor langt kan I komme? Vi har givet fire firmaer energimærker fra fem bygninger og en investeringsramme på to millioner kroner hør, hvordan de vil skabe de fleste eller de bedste energibesparelser. Stil spørgsmål og vær med i debat og erfaringsudveksling. Sidst, men ikke mindst, deltag i afstemning og uddeling af priser for de bedste bud Fem bygninger og to millioner kroner hvor langt kan I komme? Præsentationer fra: n Esylux n Rockwool n Deloitte n YIT A/S Debat og erfaringsudveksling Afstemning Afrunding og en kaffe to-go Afgang med bus til Nyborg Station Tilmeldingsblanket på side 22 Energiforum Danmark januar 2012 / 19

20 Konferenceudstilling Energiforum 2012 udstilling Caféområde Speakers corner Indgang Indgang 1 m Stand Kaffe/buffetborde Vægelement Caféborde 20 / Energiforum Danmark januar 2012