LAD ISBJØRNENE DANSE! Formidling og markedsføring af det det faglige emne klima og miljø. Skrevet af Rikke Frisenette, Marie Kendzior og Nina Lund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LAD ISBJØRNENE DANSE! Formidling og markedsføring af det det faglige emne klima og miljø. Skrevet af Rikke Frisenette, Marie Kendzior og Nina Lund"

Transkript

1 LAD ISBJØRNENE DANSE! Formidling og markedsføring af det det faglige emne klima og miljø Skrevet af Vejleder: Trine Schreiber Danmarks Biblioteksskole Det erhvervsrelaterede projekt 2010

2 2 Abstract Dette projekt omhandler tilblivelsen af en klimafestival, som afholdtes på Roskilde Bibliotek mandag d. 30. november 2009 og den tilhørende markedsføring af arrangementet. Metoden og værktøjet personas benyttes sammen med segmenteringsværktøjet GallupKompas i arbejdet med projektets målgruppe. Modellen oplevelseskompasset præsenteres og på baggrund af dette udvælges et arrangement som formidlingsform. Tilrettelæggelsen af markedsføringen tager sit udgangspunkt i Kotlers fire P er og Darlene E. Weingands videreudvikling af disse. Markedsføringstiltagene er todelte. I tillæg til Roskilde Biblioteks traditionelle medier forsøges udadvendt markedsføring, udenfor bibliotekets fysiske rum. For at evaluere klimafestivalen udføres på arrangementsaftenen en empirisk undersøgelse. Effekten af formidlingsformen og markedsføringen og disses virkning på målgruppen diskuteres. Det konkluderes, at oplevelse og oplysning med fordel kan gå hånd i hånd og at klimafestivalen var en vellykket formidlingsform, men at det er meget svært at lokke folk på biblioteket, hvis de ikke kommer der i forvejen. Ligeledes konkluderes, at det er meget ressourcekrævende at udføre opsøgende markedsføring, men at markedsføringen af biblioteket er et nødvendigt værktøj til at føre biblioteket tættere på borgerne.

3 3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indledning... 5 Problemformulering...6 Metode...6 Vores teoretiske afsæt Metoden og værktøjet personas Oplevelsesøkonomi Markedsføring Klimafestivalen bliver til Idégrundlag Målgruppe Formidlingsform Attention! Hvordan gik det? Evaluering af klimafestivalen - succes eller fiasko? Kom de så, ikke-brugerne? Ramte vi plet med et arrangement? Virkede markedsføringen? Konklusion... 47

4 4 Litteraturliste Bilag Bilag 1 Projektplan Bilag 2 Optællingsskema Bilag 3 Optællingsskema Bilag 4 Spørgeskema Bilag 5 Roskilde Biblioteks hjemmeside Bilag 6 Pressemeddelelser Ansvarsfordelingen for opgavens afsnit er angivet i indholdsfortegnelsen som følger: (Rikke) er skrevet af Rikke Frisenette, (Nina) er skrevet af Nina Lund og (Marie) er skrevet af Marie Kendzior. Afsnit uden markeringer er skrevet fælles. Antal ord:

5 5 Indledning Fra d. 7. til d. 18. december 2009 løb FN s klimatopmøde under stor bevågenhed af stablen i København. COP15 COPENHAGEN UNITED NATIONS CLIMATE CHANGE CONFERENCE DEC 7 - DEC Dette har i endnu højere grad været med til at sætte klima- og miljøproblematikken på den aktuelle dagsorden. Roskilde Bibliotek havde derfor valgt klima og miljø som det overordnede markedsføringstema for 4. kvartal 2009, og biblioteket ønskede i den forbindelse nye ideer til formidling af det faglige emne. Danske folkebiblioteker har en lovmæssig forpligtelse til formidling af samfundsmæssig information. Men den informationsteknologiske udvikling og karakteristika ved det senmoderne samfund, som aftraditionalisering og refleksivitet, har medvirket til, at oplysningsfunktionen ikke længere er bærende for bibliotekets legitimitet. Udviklingen af det moderne samfund og den øgede velstand har i stedet banet vejen for oplevelsessamfundet. Oplevelser er blevet en fast del af vores dagligdag, og knytter sig snart til selv de mest hverdagsbetonede gøremål. Luk op for en god oplevelse og vær åben for en anden verden 2 Føtex Oplevelsesgavekort Oplevelser har altid været en del af bibliotekernes formidling. Men hvor der tidligere udelukkende var tale om den oplevelse, der er knyttet til bibliotekernes materialer, er fokus i dag flyttet til at også selve biblioteksbesøget skal være en oplevelse. Der har i kulturdebatten traditionelt været en tendens til at karakterisere oplevelse og oplysning som to modsætninger, men både politisk og kulturelt er denne adskillelse i opblødning. Men det er ikke nok at fokusere på oplevelser for at øge bibliotekernes popularitet. Synlighed, markedsføring og kendskab til brugerne er alle vigtige faktorer i arbejdet med sikre fremtidens bibliotek

6 6 Problemformulering Formålet med dette projekt bliver derfor at undersøge, hvordan det faglige emne klima og miljø bedst formidles på Roskilde Bibliotek. Vi afprøver et arrangement som formidlingsform og diskuterer efterfølgende om formen var velegnet. Endvidere diskuteres om et positivt idégrundlag for klimaemnet og det indholdsmæssige tema biler, bolig og besparelser er den rette vinkel at anlægge i forhold til projektets målgruppe? Vi ønsker desuden at undersøge om udadvendt markedsføring, udenfor bibliotekets fysiske rum, har en positiv effekt med hensyn til at tiltrække målgruppen? Metode Da vi tilbage i juni holdt vores første møde med Roskilde Bibliotek, sad vi med en meget åben og bred projektbeskrivelse. Fra bibliotekets side havde man ikke på forhånd lagt sig fast på et ønsket produkt, og vi fik ganske frie hænder til at komme med netop vores bud på, hvordan emnet klima og miljø bedst kunne formidles. De eneste ønsker, Roskilde Bibliotek havde, var, at vi skulle bestræbe os på at nå ud til gruppen af ikkebrugere og meget gerne mændene, Dette er for en stor dels vedkommende én og samme gruppe. Ifølge Bille m.fl. kommer nemlig 29% af mændene aldrig på biblioteket 3. Derudover havde biblioteket et ønske om, at vores formidling gerne måtte være af utraditionel karakter. Vi besluttede tidligt i forløbet, at hovedformidlingsformen for projektet skulle være et arrangement. Resten af arbejdsprocessen blev centreret omkring tilrettelæggelsen af dette arrangement. Begrundelsen for og betydningen af dette valg er en af hjørnestenene i selve projektet og vil derfor blive uddybet undervejs i opgaven. Det er vigtigt at understrege, at der findes mange andre formidlingsformer, men at vi i denne opgave ikke har berørt disse og derfor ikke kan evaluere deres effekt. Vores arrangement var en klimafestival som løb af stablen i salen på Roskilde Bibliotek mandag d. 30. november 2009 kl Som dokumentation for vores produkt findes videofilm på følgende link: 3 Bille m.fl. (2005) s.173

7 7 Løbende i arbejdsprocessen holdt vi møder med vores kontaktgruppe på Roskilde Bibliotek. Gruppen bestod af afsnitsleder Karen Ørskov, udviklingsmedarbejder Dorrit Birklund, bibliotekar Malene Krüger, informationsmedarbejder Pernille Carneiro Juel og arrangementsansvarlig Vibeke Hove Hansen. Derudover hentede vi praktisk assistance hos bibliotekets portnere. Vi mødte undervejs i processen en utrolig velvilje fra Roskilde Biblioteks side, som bl.a. på arrangementsaftenen udvidede åbningstiden med en time og sørgede for særlige aktiviteter i børnebiblioteket. I anledning af klimafestivalen var der tillige i bibliotekets forhal etableret en klimacafé. Kantineleder Pernille Bisgaard var hovedansvarlig for caféen, men menuen var udarbejdet i samarbejde med os (se vedlagte menukort), ligesom vi havde indflydelse på prissætning af de enkelte retter. Vi overvejede nøje, hvad vi ville kalde vores arrangement, for at brugerne skulle få den rigtige association. Valget faldt på festival, fordi det signalerede en ubekymret stemning. Det var vigtigt, at der ikke var den mindste antydning af dommedagsstemning i forbindelse med vores arrangement. Definitionen på ordet festival passede desuden på det, vi havde i tankerne. Politikens Nudansk Ordbog 4 : Et arrangement, hvor mange mennesker samles om et bestemt emne. Politikens Nudansk Leksikon 5 : Et stort udvalg af varer i en bestemt periode fx ostefestival eller vinfestival. Navnet blev godt modtaget på Roskilde Bibliotek, der ligeledes syntes godt om de gode associationer, festival-begrebet giver i Roskilde. Vi havde entreret med følgende udstillere: Honda. Bilfabrikanten præsenterede deres bud på en hybridbil: Honda Insight Dansk Elbil Komité fremviste en elbil Solkongen.dk. Introduktion af en el-cykel og solcelle-produkter til brug i hverdagen Foreningen Grøn Hverdag. Information om grønne produkter og ideer Bryggeriet Harboe. Smagsprøver på bryggeriets nylancerede klimaøl Clim8Beer E-medier. Præsentation af indtil flere e-bogslæsere Roskilde Kommune. Råd og vejledning af kommunens klimavejledere Slagteriskolen. Informerede om miljørigtig brug af el i køkkenet og kom med smagsprøver på klimarigtige retter Bæredygtigt Byggeri. Materiale om klimavenligt arkitektur 4 Politiken Nudansk Ordbog (2008) 5 Politiken Nudansk Leksikon (2002)

8 8 Hver udstiller havde i salen en stand til deres rådighed. Standene bestod af et bord og en trefløjs skillevæg til ophængning af materiale. Honda og Dansk Elbil Komité havde desuden deres biler parkeret under en pavillon på handicap p-pladsen på Ved Klostermuren. Alle standene var på arrangementsaftenen bemandet af de respektive udstillere. Bryggeriet Harboe havde desværre ikke mulighed for at være til stede, og denne stand var derfor bemandet af os selv eller vores hjælpere. Alt i alt resulterede organiseringen i mange praktiske og alsidige opgaver, som til tider krævede fantasi og snarrådighed at løse. Projektbeskrivelsen var fra starten todelt: Formidling og markedsføring. En vigtig opgave i forbindelse med klimafestivalen var derfor det markedsføringsmæssige aspekt. Det er her vigtigt at understrege, at vores markedsføringsmæssige tiltag alene var knyttet til promovering af vores klimafestival og ikke til reklame for biblioteket og dets tilbud som helhed. Vi har derfor ikke forholdt os til Roskilde Biblioteks overordnede image eller

9 9 hvilken funktion, biblioteket ønsker at indtage i lokalsamfundet. Vores markedsføring kunne groft opdeles i to. Dels i medier som Roskilde Bibliotek traditionelt benytter sig af og dels i vores mere utraditionelle tiltag. Det var vores ansvar at udarbejde de indholdsmæssige bidrag til de forskellige medier, og vi samarbejdede derefter med Roskilde Bibliotek om layout, trykning, vinduesudsmykning mv. Vores teoretiske grundlag om oplevelser og oplevelsesværdi hentede vi hovedsageligt i den danske bog Følelsesfabrikken 6 og særligt modellen oplevelseskompasset. Oplevelseskompasset var nyttigt, fordi det skabte overblik over virksomheders placering i forhold til deres relative branchetilhørsforhold og opstillede kriterier, der vurderes at have indflydelse på oplevelsesværdien. Forskerne ved Danmarks Biblioteksskole Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen har overført modellen til biblioteksfeltet, og vi fandt derfor belæg for at benytte den som fundament. I arbejdet med vores målgruppe benyttede vi os af værktøjet personas. Personasmetoden er forholdsvist ny i biblioteksudvikling, og der vil senere i opgaven derfor komme en fyldestgørende præsentation af metoden. Vi talte i forbindelse med vores arbejde med personas med Roskilde Biblioteks analysemedarbejder Isabella Gothen, som har stået for udarbejdelsen af bibliotekets 19 personasprofiler. Her fik vi en grundig indføring i metodens fordele og ulemper. Vi benyttede os derudover af GallupKompas 7. Et segmenteringsværktøj, der inddeler befolkningen i ni homogene grupper og som giver en nuanceret indsigt i forbrugernes holdninger, værdier og livsstil udelukkende på baggrund af holdningsspørgsmål. GallupKompasset benyttes også af Bille m.fl. 8, hvilket er en fordel, hvis vi ønskede at sammenligne kulturvaneundersøgelsens resultater med vores egne. Ligeledes hæftede vi os ved, at sociologen Henrik Dahl argumenterer for brugen af segmenteringsundersøgelser ved udviklingen af kommunikation 9. I vores afsnit om markedsføring indenfor biblioteksfeltet tog vi afsæt i den amerikanske professor Dalene E. Weingand. Hun har overført marketingsguruen Phillip Kotlers strategier fra det kommercielle marked til bibliotkesforhold. Hun tager sit udgangspunkt i Kotlers fire P er og har udvidet modellen med yderligere to. For at sikre en sammenhæng til danske forhold læste vi derudover en del artikler om markedsføring i danske biblioteksfaglige tidsskrifter. Et af vores første skridt i arbejdet med at tilrettelægge klimafestivalen var at tage på inspirationsbesøg ved lignende arrangementer. Vi besøgte Charlottenlund Fort i Gentofte Kommune d , Lyngby Stadsbibliotek d og Brøndsalen i Frederiksberg Kommune d Desuden besøgte vi Hvidovre Hovedbibliotek d og 6 Lund m.fl.(2005) 7 GallupKompas 8 Bille m.fl. (2005) 9 Dahl (2005) s. 197

10 10 d Vi kontaktede efterfølgende de ansvarlige arrangører for at høre om de erfaringer, de havde gjort sig med deres arrangement. For at kunne evaluere vores arrangement og undersøge effekten af vores markedsføring indeholder projektet også en empirisk undersøgelse. Undersøgelsen tog udgangspunkt i følgende arbejdsspørgsmål, som skulle hjælpe os med at besvare vores overordnede problemformulering: 1. Hvor mange kom? Antal besøgende på klimafestivalen. 2. Hvem kom? Ramte vi vores ønskede målgruppe? 3. Fik de besøgende brugbare oplysninger med hjem? 4. Hvilke stande var populære? 5. Hvordan fik de besøgende kendskab til arrangementet? Hvilken betydning havde vores markedsføring? Vi ønskede at blande os så lidt så muligt i de besøgendes oplevelse af klimafestivalen. Vi valgte derfor at dele undersøgelsesdesignet op i to: De informationer, der kunne indhentes vha. observation, og de informationer, vi var nødt til at spørge ind til. Arbejdsspørgsmål 1 og delvist arbejdsspørgsmål 2 ønskede vi at besvare ved en trafiktælling: En person, som var placeret ved indgangen til bibliotekssalen, talte antal besøgende og registrerede også deres køn på et til lejligheden udarbejdet afkrydsningsskema (bilag nr. 2). Da vores målgruppe var voksne, fravalgte vi at tælle børn med. Vi var opmærksomme på den unøjagtighed, der ville opstå, hvis folk gik ud og ind af salen flere gange, men vi håbede, at vores tællere var gode til at huske ansigter. Arbejdsspørgsmål 4 ønskede vi også at besvare vha. observation: En observatør registrerede hvert 10. minut, hvor mange besøgende, der befandt sig ved hver enkelt stand. Deres køn blev ligeledes registreret. Også her lavede vi et afkrydsningsskema med tidspunkter og stande, for at sikre nøjagtighed og konsistens (se bilag nr. 3). De resterende arbejdsspørgsmål kunne vi kun få besvaret ved at udspørge de besøgende. Vi udarbejdede derfor et spørgeskema (se bilag nr. 4). Vi forsøgte bevidst at begrænse antallet af spørgsmål. Vi placerede to personer, der kontaktede folk, når de havde forladt salen. Den personlige kontakt skulle bevirke, at flere personer udfyldte et skema. Vores hjælpere udstyredes med en håndfuld blyanter, og de besøgende udfyldte selv skemaet, men kunne selvfølgelig stille spørgsmål, hvis der var uklarheder. Derved mindskedes det partielle bortfald. De udfyldte skemaer returneredes i en svarboks. Evalueringen af vores arrangement foregik desuden ved, at vores samarbejdsgruppe på Roskilde Bibliotek, som havde kendskab til vores overvejelser, og som overværede vores arrangement, vurderede forløbet på baggrund af deres erfaring med arrangementer i

11 11 biblioteksverdenen. Desuden lovede Roskilde Bibliotek at videregive brugernes udsagn om forløbet til os, såfremt de havde modtaget nogen. Ligeledes sendte vi straks efter arrangementet en tak til samtlige udstillere og bad om deres mening af klimafestivalen. Afslutningsvis diskuterer vi opgavens problemstilling med udgangspunkt i det teoretiske afsæt og vores empiri. Vores teoretiske afsæt Vi var blevet enige med Roskilde Bibliotek om, at vores opgave bestod i at formidle emnet klima og miljø og finde på en utraditionel måde at markedsføre det på. Formålet var især at tiltrække nye brugere. For at løse opgaven, havde vi brug for viden inden for områder der vedrørte mål- og brugergrupper, formidlingsformer og markedsføringsprincipper. Vi endte med at bygge vores projekt på teorier vedrørende personas, oplevelsesøkonomi og markedsføring. Metoden og værktøjet personas Personas er fiktive, men realistiske karakterer, der repræsenterer forskellige brugerarketyper. Personasmetoden er et værktøj, som tager sit udgangspunkt i, at det er lettere at forholde sig til mennesker end til mængder af tal og statistisk materiale. Personas fungerer som stand-in for de reelle brugere. Personas bygger på virkelige data og faktuel research og beskrives i detaljer med navn, alder, køn, uddannelse, livsholdninger, interesser mv. Det er vigtigt at pointere, at personas ikke er en udvalgt repræsentant for målgruppen, men er sat sådan sammen, at den repræsenterer mange mennesker på en gang. Det er en sammensætning af data om målgruppen, der skal dække flest mulige interessenter, uden at miste sin sandsynlighed 10. Personasmetoden blev introduceret af amerikaneren Alan Cooper i bogen The Inmates Are Running the Asylum fra Metoden er oprindeligt udviklet til design af computerprogrammer og hjemmesider. Ideen til personas udspringer af Coopers iagttagelse af, at der på trods af stor variation i brugergrupperne alligevel altid fremstod et tydeligt mønster. Da Alan Cooper ikke var alene om sit udviklingsarbejde, kommunikerede han sine designidéer til samarbejdspartnerne ved hjælp af hypotetiske arketyper, personas. Dermed tydeliggjorde han, at designet havde udgangspunkt i brugernes behov. Oprindeligt var personas altså et værktøj til design af informationssystemer og websider. Men med tiden har metoden vundet indpas, først i marketingsøjemed og siden som strategisk værktøj. 10 Engberg og Silberbauer (2006) s Cooper (2003)

12 12 Og netop som strategisk værktøj har folkebibliotekerne taget personas til sig. På Roskilde Bibliotekerne har man i de sidste år benyttet sig af personas som en metode til at udvikle tilbud og ydelser målrettet forskellige brugergrupper. (Se vedlagte hæfte) Kilde: Mulder & Yaar (2007) Figur 1: Udvikling af personas over tid I forbindelse med kommunalreformen skulle Roskilde Kommune pr. 1. januar 2007 sammenlægges med Gundsø og Ramsø kommuner, og dermed skulle tre tidligere uafhængige bibliotekskulturer forenes. Dette blev startskuddet til arbejdet med personas. Motivationen var, at den fremtidige biblioteksbetjening og tilbuddene skulle målrettes brugerne og deres behov, og derfor var det nødvendigt at kende brugerne 12. Personasmetoden er god til at opsamle den viden, man har om brugerne. Metoden er velegnet til at identificere brugerens mål, motivationer og forventninger og er med til at sikre, at man tager udgangspunktet i brugeren og ikke kun i hvilke ideer, der rør sig blandt medarbejderne 13. Med personas rettes fokus på den specifikke bruger, snarere end på alle 14. Faren er, at man ellers ofte i forsøget på at nå alle, arbejder ud fra laveste fællesnævner og når ingen 15. Personas bring the abstraction of user to life in very specific ways that help you make better design decisions Brynskov (2008) s Calabria (2004) 14 Pruitt og Adlin (2006) s Mulder og Yaar (2007) s Mulder og Yaar (2007) s. 269

13 13 På Roskilde Bibliotekerne ønskede man sig tillige et værktøj, som i udviklingsarbejdet og sammenlægningsfasen kunne virke som et fælles grundlag for alle personalegrupper. Personas er her ideelt fordi, det er lettere og mere levende at forholde sig til en persona med navn og billede, som repræsenterer et bestemt brugersegment, end det er at forholde sig til en statistik. Alle personalegrupper har med personas samme referenceramme, og det giver mulighed for at brede udviklingsarbejdet ud i hele organisationen. Samtidig er metoden med til at sikre, at alle har den samme opfattelse af, hvem bibliotekets udvikling retter sig mod. Personas har også den fordel, at de skaber indlevelse i bibliotekets brugere på en sjov og medrivende måde. Blandt de ansatte på Roskilde bibliotek omtales de 19 personas sågar som familien 17. Dette illustrerer med al tydelighed, at personas er et meget praktisk anvendeligt værktøj, som er med til at konkretisere overordnede problemstillinger. Personas kan derudover være med til at synliggøre og sætte fokus på specifikke emner, som fx formidling. Ved hjælp af personassættet kan de ansatte skabe sig et overblik på tværs af de forskellige grupper og målrette formidling og kommunikation til de enkelte. En særlig fordel ved personasmetoden er, at den kan bidrage til at få ikkebrugersegmentet med i bibliotekernes udviklingsarbejde 18. Ved også at udarbejde personas, der dækker ikke-brugerne, opnår man, at disse bliver nærværende og indgår på lige fod med brugerne i bibliotekets udviklingsarbejde. Dette er sjældent tilfældet i mere traditionelt udviklingsarbejde. På Roskilde Bibliotekerne har udviklingsafdelingen skabt 19 personas 19. Datagrundlaget for disse personas er demografisk statistik om Roskildes borgere, en kommunal kulturundersøgelse, materiale fra kommunens borgerpanel, brugerundersøgelser og interviews. Dette er kædet sammen med teori om sociologi og generel samfundsudvikling, af bl.a. Pierre Bourdieu og Anthony Giddens 20. Det er altid meget vigtigt at påpege, at personas, på trods af det statistiske fundament, er fiktion. Ved hjælp af det statistiske materiale opbygges et skelet, som danner basis for personaen, men denne får først endelig form, når man tilfører, hvad de på Roskilde Bibliotekerne betegner som sociologisk fantasi. Eksempler på denne lim, som er med til at binde historien sammen, er navne på kæledyr og farver på biler. Dette er information, der ikke kan valideres, og det er vigtigt at understrege, at personas derfor ikke kan betegnes som en videnskabelig metode 21. Det er tillige vigtigt at holde sig for øje, at personas aldrig er bedre end de data, de bygger på. Hvis grundlaget er mangelfuldt eller støtter sig op ad dårlig eller forkert 17 Brynskov (2008) s Ringsted Bibliotek og Roskilde Bibliotekerne (2007) s Roskilde Bibliotekerne (2008) 20 Brynskov (2008) s Engberg og Silberbauer (2006) s. 7

14 14 statistisk materiale, vil det resultere i utroværdige og unyttige personas 22. Det kan i visse tilfælde være svært eller umuligt at skaffe sig kvantitativt materiale om helt specifikke emner eller ned i meget lille målestok. Her bliver interviews et uundværligt supplement til det statistiske materiale, og det er her, at inspirationen til den sociologiske fantasi hentes og netop det, som er med til sikre, at den har hold i virkeligheden 23. Når man én gang skabt sine personas, kan de genbruges i mange sammenhænge. Dette er dog ikke ensbetydende med, at personas er et statisk værktøj. Tværtimod er det vigtigt, at personas holdes i live og udvikler sig med samfundsudviklingen og lokalforholdene. I denne tid med finanskrise, kunne det fx være aktuelt, at én eller flere personas blev arbejdsløse. Personas er altså et nyttigt værktøj, som kan inddrages i mange dele af biblioteksarbejdet. Vi har derfor valgt at benytte metoden til at identificere vores målgruppe og til at udvælge den rette formidlingsform. Oplevelsesøkonomi Vores samfund i dag bliver af mange karakteriseret som et oplevelsessamfund. Pine og Gilmore var de første til at introducere begrebet oplevelsesøkonomi i deres bog: The Experience Economy - Work Is Theatre And Every Business A Stage fra Deres grundlæggende pointe er, at traditionelle konkurrenceparametre som pris, kvalitet og service ikke kan stå alene. Den største vækst skabes igennem oplevelser 24. Borgernes ønsker om oplevelser er til stede i alle aspekter af tilværelsen også i deres forventninger til biblioteket. Når forskerne har skullet forklare, hvorfor samfundsudviklingen er gået i retning af et oplevelsessamfund, vælger de især to forklaringer. Den ene er socioøkonomisk, og den anden er af eksistentiel karakter. I den danske bog Følelsesfabrikken fra beskrives, hvordan der har været en utrolig velstandsstigning, og den procentvise andel af indkomsten, som anvendes på madvarer og beklædning, er faldet markant 26. Dette betyder, at man kan købe oplevelser, som man før måtte afstå fra. Med til den socioøkonomiske forklaring hører også, at man har fået mere ferie og fritid, hvor der opstår et ønske om oplevelser. Den eksistentielle forklaring kan bl.a. findes hos Giddens 27. Et af kendetegnene ved det senmoderne samfund er, at der ikke længere findes en endegyldig sandhed i form af normer, religion eller autoritet. Det enkelte individ må konstant træffe valg og er 22 Pruitt og Adlin (2006) s Brynskov (2008) s Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen (2006) s Lund m.fl.(2005) 26 Lund m.fl.(2005) s Giddens (1991)

15 15 tvunget til at definere sin egen identitet 28. Man må i højere grad iscenesætte sig selv, og ens valg af oplevelser er med til denne iscenesættelse. Man er ikke kun, hvad man spiser, men også hvor man spiser 29. Oplevelser kan anvendes som et redskab til at signalere følelser, værdier og holdninger til verden. Det er subjektivt, hvad der opfattes som en god oplevelse. Derfor er det vigtigt at have nogle begreber, der definerer, hvad man mener med oplevelser. Den tyske kultursociolog Gerhard Schulze 30, som har arbejdet med segmentering af personer i forhold til oplevelser, definerer nydelse som den psykofysiske reaktion på gode oplevelser og skelner i den forbindelse mellem tre nydelsespræferencer: fordybelse, hygge og action. Lund m.fl. har i deres bog skabt et oplevelseskompas 31. Oplevelseskompasset er nyttigt fordi, det skaber overblik over virksomheders placering i forhold til deres relative branchetilhørsforhold og opstiller faktorer, der vurderes at have indflydelse på oplevelsesværdien. Kompasset ser således ud: Kilde: Lund m.fl. (2005) Figur 2: Oplevelseskompasset På den vandrette akse er den ene yderpol de producenter, hvis formål er at skabe rene oplevelser og sælge dem fx koncertarrangører eller omrejsende tivolier. Den anden yderpol er producenter, der sælger et regulært produkt, men har knyttet en oplevelse til dette produkt. 28 Kaspersen (2007) s Lund m.fl.(2005) s Jantzen og Vetner (2006) s Lund m.fl.(2005) s. 21

16 16 I forbindelse med den lodrette akse kigger man på, hvorvidt produktet eller serviceydelsen har en høj oplevelsesværdi. Forfatterne har fundet fire faktorer, som de mener, har betydning for oplevelsesværdien: 1. Nyhedsværdi. Det er forbundet med en større oplevelse at være den første i bekendtskabskredsen, der anskaffer sig en ting, end den sidste. 2. Gentagelse. Oplevelsen af en fantastisk film bliver mindre femte gang, man ser den. 3. Uforudsigelighed. Den spænding, der er forbundet med uforudsigeligheden, forøger oplevelsesværdien. 4. Personligt engagement. Aktiv deltagelse fremmer oplevelsen. Dette kan man bl.a. måle på tv-shows, hvor afgørelsen er op til seerne. Oplevelsesværdi er naturligvis meget subjektivt, og derfor kan to personers placering af samme oplevelse falde meget forskelligt ud. Følelsesfabrikkens forfattere anerkender denne svaghed og påpeger, at skalaen ikke er et forsøg på at rangordne oplevelser som gode eller mindre gode 32. Forfatterne til Følelsesfabrikken har holdt sig til den kommercielle verden, men pointerer, at deres konklusioner også gælder for den del af oplevelsesøkonomien, der drives for offentlige midler. De to forskere på Danmarks Biblioteksskole Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen 33 har udfyldt kompasset således, at det omhandler oplevelser på biblioteket, og vi finder derfor belæg for at benytte det som fundament. 32 Lund m.fl.(2005) s Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen (2008) s. 182

17 17 Kilde: Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen (2008) Figur 3: Folkebibliotekernes oplevelseskompas Kendetegnende ved oplevelsesøkonomien er, at man ser en tendens til brancheglidning. Det vil sige, at virksomhederne begynder at handle med produkter, der oprindeligt hørte til i en anden branche. Fx havde Lego for nogle år siden held med at sælge børnetøj. Man ser også, at forretninger opnår et mersalg ved at tilbyde produkter, der førhen skulle købes i en helt anden forretning. Forfatterne nævner eksemplet Laundromat Café, som er en blanding af et møntvaskeri, et antikvariat, et galleri og en café. Det interessante ved eksemplet er, at kombinationen af tilbud får Laundromat Café til at ligge højere og længere til venstre i kompasset, end de fire elementer gør hver for sig. Som man kan læse ud af kompassets vandrette akse, kan oplevelsen have to formål enten som indhold i sig selv eller for at sælge. Dorte Skot-Hansen har tilføjet endnu et formål og karakteriserer oplevelser i kulturlivet på tre måder 34 : 1. Oplevelse som strategisk værktøj (for at sælge) 2. Oplevelse som iscenesættelse (for at skabe rammer) 3. Oplevelse som indhold (oplevelse i sig selv æstetisk og kunstnerisk) Tidligere har der været skarpe skel mellem kulturen og den kommercielle verden. Dette skel er blevet udvisket, og den danske regering opfordrer endda til et øget samarbejde mellem de to verdner 35. Meget kort fortalt er tanken, at erhvervslivet skal være med til at sponsere en større udbredelse af kulturen, og kulturens indflydelse skal være med til 34 Skot-Hansen (2007) s Erhvervsministeriet & Kulturministeriet (2000) og Regeringen (2003)

18 18 at gøre arbejdsstyrken mere kreativ og innovativ, hvilket er de parametre, man måler konkurrenceevne på i dag. Kulturlivet er en industri i sig selv og derved et indtjeningsgrundlag, og regeringen ser gerne, at der satses mere i den retning. På bibliotekerne kan man stadig mærke ånden fra den tid, hvor den finere del af kulturen ikke var i berøring med den kommercielle verden. Derfor er der ikke tradition for markedsføring af bibliotekets ydelser, men dette begynder at ændre sig. Markedsføring Hvor marketing førhen drejede sig om at sælge varer, drejer marketing sig i dag også om at sælge services. Markedsføring er ensbetydende med at have kontakt til sine brugere. Helen Coote som er strategi-, kommunikations- og marketingskonsulent 36, beskriver i sin bog How to market your Libray service effectively, hvad marketing er i forbindelse med biblioteker. Hun understreger, at markedsføring ikke kun er reklame og salg, det er bare disse to ord, som oftest bliver sat i forbindelse med markedsføring. Der er mange andre faktorer, der spiller ind, såsom planlægning, analyse, identifikation af brugerbehov samt at gøre både brugere og potentielle brugere opmærksomme på bibliotekernes tilbud. Derudover er markedsføring ikke en separat funktion, men en proces, hvor alle i organisationen skal deltage. Det betyder fx, at de der varetager udlånsfunktionen, skal være lige så bekendt med markedsføringsstrategien som den øverste ledelse. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at markedsføring ikke er en statisk proces. Derfor er det fordelagtigt at have en dynamisk markedsføringsplan, som kan tåle ændringer for at være fuldt opdateret. At fremstille en markedsføringsstrategi indebærer, at organisationen medtænker at være opsøgende således, at de kan få mediernes bevågenhed, da medierne lever af dag til dag nyheder 37. Ifølge Coote indebærer en effektiv markedsføringsstrategi følgende udgangspunkter 38 : Identifikation af brugerne. Hvilken service og hjælp har de behov for? Analyse af bibliotekets svagheder, styrker, muligheder samt deres serviceydelser Indkredsning af konkurrenternes svage og stærke sider Forståelse af forskellen mellem konkurrenterne og biblioteket Fremstillingen af en praktisk handlingsplan over hvilke mål der skal opfyldes 36 Coote (1994) 37 Coote (1994) s.6 38 Coote (1994) s.8-9

19 19 Nedenstående figurer illustrerer før og efter at en service er blevet markedsført efter ovenstående punkter: Kilde: Coote (1994) s. 9 A: Før. Det ses, at biblioteket er længere væk fra brugerne end konkurrenterne. B: Efter. Efter servicen er blevet markedsført, ses det, at biblioteket er langt tættere på brugerne. Figur 4: Afstanden til brugerne i forhold til brug af markedsføring Da folkebibliotekerne er en offentlig kulturinstitution, lyder ordene reklame og salg skidt i nogles ører. Men markedsføring af bibliotekernes tilbud er faktisk alfa og omega, hvis bibliotekerne skal overleve. Coote nævner flere grunde til, hvorfor markedsføring af bibliotekets produkter er så essentielle. For det første sælger bibliotekerne ikke sig selv, bare ved at være en offentlig kulturinstitution. Hvis ikke brugerne bliver gjort opmærksomme på, hvilke serviceydelser biblioteket tilbyder, kan det være ligegyldigt, hvor mange de har. For det andet er markedsføring vigtigt, fordi bibliotekerne i sidste ende lever af deres brugere. In other words, marketing helps you to keep your job 39. Ifølge Niels Pinholt fra Ishøj Bibliotek skal den ydmyge holdning omkring, hvad bibliotekerne kan, være fortid. Han mener, at en effektiv markedsføringsstrategi kan give positiv opmærksomhed til fordel for biblioteket 40. Ifølge Pinholt spænder bibliotekerne ben for sig selv, hvis de ikke markedsfører deres tilbud. Hans holdning er, at bibliotekerne bliver nødt til at råbe op om deres tilbud, og at de ikke skal tage det for givet, at brugerne kommer til stedet, bare fordi det er et folkebibliotek. Der skal råbes. Vi skal råbe det ud fra hustagene, at bibliotekerne er krumtappen i informationssamfundets demokratiske udvikling Coote (1994) s.3 40 Pinholt (2003) 41 Pinholt (2003)

20 20 Ifølge Majken Jørgensen, PR-bibliotekar ved Høje-Tåstrup Kommunes Biblioteker 42 har folkebibliotekerne alt for længe haft en selvfølgelighed omkring deres egen tilstedeværelse i folks bevidsthed. Følgende udsagn har været karakteristisk for bibliotekernes selvopfattelse: Vores tilstedeværelse er god nok. Når vi skal hittes, bliver vi det nok. Det hedder jo folkebibliotek, ikke - ergo finder folket nok frem til os når de har lyst 43. I artiklen Profiler dit bibliotek! påpeger informationsmedarbejder Michael Larsen, at bibliotekernes problem med at komme ud i offentligheden ligger hos bibliotekerne selv 44. For at brænde igennem nutidens informationsstrøm, kræves der store ressourcer for at gennemføre en effektiv markedsføringskampagne. At slå igennem i medierne er svært, fordi der er mange andre, som kræver mediernes opmærksomhed, og samtidig er disse talerør traditionelt ikke de mest anvendte i biblioteksøjemed. Kendskab til bibliotekets målgruppe er et af de vigtigste redskaber til at opnå en effektiv markedsføring. Folkebibliotekets brugere er meget forskelligt sammensat, og alle har forskellige behov. Derfor kræver effektiv markedsføring indgående kendskab til bibliotekets brugere 45. En af måderne at kende til målgruppen på er at indhente information om den. Det er vigtigt, at målgruppens behov klarlægges således, at biblioteket kan være på forkant og imødekomme den bedst muligt. Herefter skal biblioteket gøre sig klart, hvad brugerne præcist har brug for i den enkelte situation 46. Kunsten er ikke at give folk, det de vil have - kunsten er at give dem det, de ikke anede de ville have. Georg Metz 47 Værktøjet personas, som er beskrevet i tidligere afsnit, er her et meget nyttigt redskab til at analysere brugernes behov og sætte sig i deres sted. Når bibliotekets medarbejdere har sat sig grundigt ind i, hvem deres brugere er, og hvad de gerne vil have, kan de bedre optimere bibliotekets serviceydelser og imødekomme brugerne på deres præmisser. 42 Jørgensen (1990) 43 Jørgensen (1990) s Larsen (2003) 45 Coote (2003) 46 Coote (2003) s Jørgensen (1990) s.42

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Af Christine Bruun Programleder og udviklingskonsulent Udviklingssektionen, Roskilde Bibliotekerne Disposition: Hvordan arbejder Roskilde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Eksamensopgave 2012. Aarhusportalen. Melissa Emilie

Eksamensopgave 2012. Aarhusportalen. Melissa Emilie Eksamensopgave 2012 Aarhusportalen Melissa Emilie Indhold Indhold... 1 Aarhusportalen... 2 Projektbeskrivelse... 2 Hvem er kunden... 2 Målgruppe... 2 Hvad ønsker vi at opnå... 2 Temaer... 2 Tidsplan...

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Frøene til det, vi i dag kender som Isabella A/S, blev sået i 50 erne af den visionære Søren Odgaard. Fra en mindre detailbutik i Vejle lavede

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Årsrapport for 2014 Viborg Stiftsmuseum, Viborg Stiftsmuseum, Viborg Antal besvarelser: 91 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af udstillingsstedet

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt 1 Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt Indholdsfortegnelse Indledende research... 2 Projektforslagets mål... 3 Målgruppe... 3 Målgruppebeskrivelse... 3 Kendskabsgrad hos målgruppen...

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Baggrund for kampagnen

Baggrund for kampagnen Baggrund for kampagnen Antallet af danskere, der rammes af sclerose, er stigende. Stigningen ses primært blandt kvinder - faktisk i en sådan grad, at 2 ud af 3 danskere, der får sygdommen, er kvinder.

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Markedsføringsplan værktøj

Markedsføringsplan værktøj Markedsføringsplan værktøj Ud fra nedenstående spørgsmål og skemaer kan I trin for trin gøre jeres markedsføring mere overskuelig for jer selv og jeres projektgruppe. 1. Trin I har sammen med jeres projektgruppe

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW Process Paper Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen Module: T2013 1 PROBLEMFORMULERING Biblioteket har en udfordring i forbindelse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere