MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER"

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer ELM CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Energimuseet Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Bjerringbrovej 44 Postnummer By 8850 Bjerringbro MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Mission Energimuseet er det landsdækkende museum for energi, og energibegrebets relationer til miljø og klima. Energimuseet gør viden tilgængelig og levende for alle, støtter den livslange læring og forståelse af energi i vores verden. Museet stimulerer interesser, styrker livskvalitet og fremmer en bæredygtig udvikling. Ansvarsområde Energimuseet er et statsanerkendt og landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum med temaet energi.

2 Energimuseet anlægger et holistisk perspektiv, således at de naturvidenskabelige, teknologiske og kulturhistoriske aspekter af Danmarks energiproduktion, energidistribution og energiforbrug belyses gennem indsamling, konservering og bevaring, registrering, forskning og formidling. Energimuseet virker for at sikre Danmarks kulturarv på energiområdet. Vi ønsker at gøre viden tilgængelig og levende for alle, fremme den livslange læring og forståelse af energi som et bærende element i vort samfund. Den geografiske afgrænsning er Danmark. Internationale relationer og globale aspekter inddrages, hvor det er relevant for varetagelse af ansvarsområdet. Den tidsmæssige afgrænsning er Nyere Tid dvs. tiden efter Formidlingen af energi kan inddrage middelalder og oldtid. Temaet energi varetages i samarbejde med et netværk af danske museer. Vision Energimuseet er et nationalt videncenter for energi, miljø og klima. Museet udvikles og drives i et tæt samarbejde med den danske energisektor. Energimuseet er kilden til den største kundskab i samlinger og viden om opdagelser, opfindelser og udvikling inden for energi inklusive energirelateret miljø og klima. Energimuseet belyser den samfundsmæssige betydning af energi i et holistisk perspektiv med fokus på energiens fysik, teknologi og kulturhistorie med relationer til miljø og klima. Energimuseet er for alle, der ønsker at gå på opdagelse i energiens verden hvad enten formålet er ny viden eller nye oplevelser - lige fra nysgerrige børn, unge og voksne over erhvervsturister til specialister. Museet er en inspirationskilde, som initierer, stimulerer og udvikler interesse for naturvidenskabelige og tekniske discipliner. Energimuseet er et center for dialog og debat mellem videnskab og gæster den afledte brugerdrevne innovation anvendes i oplevelser og formidling. Energimuseet udvikles til et internationalt fyrtårn, som kaster lys over temaet energi med relationer til miljø og klima. Konceptet for denne udvikling er en fusion af de bedste elementer fra et teknisk museum, et science center og en tema park. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Energimuseet udvikler en langsigtet strategi for indsamling i relation til det nye ansvarsområde. Der fokuseres på aktiv indsamling i relation til undersøgelser og forskning med henblik på at supplere samlingerne. Det høje niveau for registrering og publicering af samlingerne via nettet bibeholdes og udvikles. Indsamling koordineres med relevante statsanerkendte museer. Museet udvikler samarbejdet med kredsen om Museernes Bevaringscenter i Skive og afsøger mulighederne for etablering af et nyt bevaringscenter og fælles magasin. Energimuseet udvikler en langsigtet strategi for undersøgelser og forskning i relation til det nye ansvarsområde. Energimuseet søger løbende relevante samarbejder med myndigheder, museer, institutioner og virksomheder i relation til museets formål og

3 ansvarsområde. Der fokuseres især på at udvikle samarbejdet med museer, som har relationer til energiområdet. Museets gode samarbejde med erhvervslivet specielt energisektoren styrkes gennem udvikling af repræsentantskab og venneforening. Museet vil udbygge det internationale samarbejde via netværksdannelse, EU samarbejder og via CIMUSET komiteen under ICOM. Museet varetager posten som præsident for CIMUSET. Energimuseet udvikles til et internationalt fyrtårn, som kaster lys over energiens fysik, teknologi og kulturhistorie med relationer til miljø og klima i et globalt perspektiv. Konceptet for denne udvikling er en fusion af de bedste elementer fra et teknisk museum, et science center og en tema park. Udviklingen har projekttitlen World of Energy og er iværksat. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Museet har siden 2006 indsamlet efter en indsamlingspolitik inden for museets ansvarsområde. Museets samlings fokus er emnemæssigt dansk elforsyning , elektriske apparater fra hjem og arbejdsplads og elektrisk installationsmateriale i samme tidsperiode. Indsamlingen omfatter både genstande, fotografier og i mindre omfang arkivalier. En stor del af elforsyningens udstyr har været umulige at hjemtage som genstande på grund af størrelse. Dertil kommer udstyr fra undervisning og forskning. Museet har i de første år også hjemtaget en del, der vedrører telefoni, som således falder uden for ovennævnte fokus. Elektricitet produktion og distribution Tidsmæssigt repræsenterer museets samlinger inden for elproduktion, eldistribution og elforbrug perioden fra 1890 erne og op til nutiden. Inden for elproduktionen har museet maskiner og apparater fra større og mindre elværker i hele Danmark. Desuden har museet en større samling mindre apparater og instrumenter fra såvel små (jævnstrømsværker) og store elværker, bl.a. Kyndby-værket. Museet er inden for den vedvarende energiproduktion i besiddelse af 3 vindmøller fra perioden 1957 til 1980, bl.a. den vigtige Gedsermølle og Risagermøllen, samt dele fra ældre og nyere vindmøller. På vandkraftområdet har museet hjemtaget den ældste turbineregulator fra Gudenaacentralen og har hjemtaget turbiner og generatorer fra mindre vandkraftværker. Museet har arkivalier fra enkelte elforsyninger og kraftværker, samt en stor fotosamling af billeder fra danske elværker. Inden for eldistribution har museets transformertårne, der i type og alder dækker perioden fra 1914 til Desuden har museet en stor samling porcelænsmateriel fra master og ledninger, arbejdsredskaber til masterejsning herunder kærre, stigevogn, tårnvogn, motorcykel og lastvogn, dækkende perioden Desuden har museet apparater og

4 udstyr, der har været brugt af elforsyningen i Danmark. Museet har Danske Elværkers Forenings (nu Danske Energiselskabers Forening) arkiv fra foreningens start og får løbende nyere dele tilført. Museets samlinger rummer installationsmateriel fra private huse og enkelte industrielle anlæg: sikringskasser, elmålere, afbrydere, eltavler, igangsættere, lampeudtag, gennemføringsrør, indføringsrør, ledningstyper, m.m. fra 1890 erne til i dag. Perioden efter 1920 er bredest repræsenteret, og fra 1920 til 1960 er samlingen repræsentativ. Desuden har museet indsamlet en del værktøj brugt af montører, installatører og elektrikere. Der er også hjemtaget dele af værksted som arbejdsbord og reoler. Enkelte installatører og elektrikere har overdraget museet deres private arkiver eller dele deraf fra forretninger og arbejdsliv. Elforbrug i industri, håndværk, serviceområdet: kraft, varme og lys På industri- og håndværksområdet har museet i sin samling en række genstande, der har tilknytning til elforsyningen i Danmark, bl.a. fra S. T. Lyngsø. Der ud over er der hjemtaget elektriske maskiner som eksempler på enkelte elektriske produkter: Samlingen er ikke repræsentativ for alle industrier i Danmark. Der er hjemtaget måleinstrumenter og værktøj fra forskellige danske instrument- og apparatfabrikker og fabrikslaboratorier. Desuden findes enkelte kontormaskiner til bogholderi m.m. Museet har desuden en større samling af historisk sikringsudstyr (brandalarmer og tyverisikringer fra 1920 erne til 1980) indsamlet af museumsinspektør Lars Friis fra Nationalmuseet. Inden for landbrugsområdet har museet hjemtaget enkelte landbrugsmotorer samt lille hakkelsemaskine, kværn, pumpe fra vandværk, elektrisk kyllingemor m.m. Museet har en større, repræsentativ samling af forskellige relæer til elhegn dækkende perioden Elforbrug på sundheds og terapiområdet. Her findes der forskellige eksempler på elektriske apparater, der har været brugt inden for hospitals og sundhedsområdet. Museets samling af mindre brugsapparater fra danske hjem er repræsentativ for perioden Samlingen af apparater fra hospitalssektoren er ikke repræsentativ og indsamlet med henblik på udstilling. Elforbrug i private hjem. På dette område har museet en stor samling af elektriske husholdningsapparater, større og mindre, der har været brugt til madlavning, rengøring, vask, opvarmning og belysning. Dertil kommer underholdning, information og hobbyaktiviteter. Museet har en stor samling især danskproducerede elkomfurer og vaskemaskiner, desuden findes køleskabe, enkelte frysere og opvaskemaskiner. En større samling af støvsugere, varmeovne, symaskiner, strygejern, og mange mindre apparater findes ligeledes. Stærkest repræsenteret er perioden På belysningsområdet har museet en samling af elektriske lamper brugt i perioden : enkelte kulbuelamper og mange beregnet til glødelamper. Museet har enkelte unika designlamper fra bl.a.

5 Museet indsamling omfatter genstande, fotos, arkivalier m.m. inden for ansvarsområdet, som beskrevet i vedtægterne. Udvalgskriterier er: 1) typisk brug og design i en bestemt periode, 2) dansk produceret, 3) dansk patent, 4) god proveniens 5) god bevaringstilstand. Energimuseet lægger særlig vægt på aktiv indsamling i forbindelse med museets forskningsprojekter, undersøgelser og dokumentation. Endvidere suppleres museets samlinger efter liste over mangler i samlingerne, sådanne genstande indgår med en kreditforeninger og elforsyninger. Museet har også en samling af forskellige elpærer, juletræskæder og lign. Belysningssamlingen er ikke repræsentativ for hele perioden og for alle stilarter. Museet har i perioden suppleret samlingen af lamper og elektriske køkkenmaskiner. På radio og fjernsynsområdet har museet en mindre samling af apparater fra ca Antikvarisk Samling i Ribe har deponeret Immanuel Jensens radiosamling og ligeledes har Nationalmuseet deponeret en del af det gamle Nationaldiskotek på Elmuseet. Efter aftale med Teknisk Museum indsamler museet ikke længere radio og fjernsyn. På video, smalfilm og diasområdet har museet enkelte apparater. Nogle af videomaskinerne fungerer til brug for overspilning af ældre typer videobånd. Inden for PC ere har museet enkelte ældre maskiner, der har været brugt privat. Museet har desuden en GIER regnemaskine og RC 4000, som har været brugt til styring af en kraftværksblok på Vestkraft, Esbjerg. Museet har inden for legetøjsområdet kun enkelte genstande, men har indkøbt en lille samling nyt elektrisk legetøj i Museet har i perioden suppleret indsamlingen af elektrisk legetøj med enkelte objekter. Elektrisk transport Museet har erhvervet forskellige nyere elektrisk drevne biler: to ellerter, en Kewett, en Hope Whisper, solvogn 3 fra Ingeniørhøjskolen i Sønderborg samt to arbejdsvogne. Desuden har museet en VWinstallationsvogn samt en lastvogn, Dodge brugt af elforsyningen. Uddannelses- og forskningsinstitutioner Inden for dette område er der hjemtaget enkelte store genstande fra Niels Bohr Institutet, bl.a. en Van de Graaff generator med tilhørende accelerator og styreelektronik, samt enkelte maskiner og apparater, der har været brugt i undervisningen inden for stærkstrøm på DTU, Ålborg Universitetscenter og Ingeniørhøjskolen i Århus. Desuden har en række tekniske skoler og maskinmesterskoler foræret museet prøve- og testopstillinger samt en række apparater, der har været brugt i undervisningen af elektrikere, installatører og maskinmestre. Fra folkeskolers og gymnasiers fysiksamlinger har museet en repræsentativ samling af udstyr. En større fysiksamling med elektrisk udstyr fra Sorø Akademi er deponeret på Elmuseet. I museets bibliotek findes en større samling lærebøger inden for elektricitet på flere niveauer. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side)

6 beskrivelse af begrundelsen for indlemmelsen af genstandene i museets samling. Tilfældige afleveringer uden forudgående aftaler vurderes strengt i forhold til planlægningen inden de evt. indgår i samlingerne. På grund af mange genstandes størrelse (kraftværker, kraftvarmeværker, vindmølleparker, forsøgsstationer, fabrikker o.l.) søges væsentlige dele af området dokumenteret via forskning, undersøgelser og fotodokumentation. Museet modtager ikke klausulerede genstande. Donatorer skal dokumentere ejerskab til genstande, som overdrages til museet, og museet oplyser om konsekvenserne af overdragelse. Museets planlægning af erhvervelser revideres i relation til indsamlingsplanlægningen. Museets erhvervelser er som regel opnået gratis, men enkelte genstande kan kun erhverves ved køb, f.eks. unika lamper og lamper designet af kendte arkitekter. Museet indberetter løbende nye genstande gennem publicering i Regin til Museernes Samlinger. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Energimuseets planlægning af indsamling, erhvervelser, undersøgelser og forskning koordineres med relevante statsanerkendte museer med tilgrænsende ansvarsområder. Museet deltager i samarbejdet i Industripuljen, Boligpuljen og Møllepuljen. Energimuseet har en skriftlig samarbejdsaftale med Danmarks Tekniske Museum. Museet deltager i arbejdet med udvikling af et samarbejde mellem museer og forskningsinstitutioner med temaet energi På internationalt plan deltager museet i erfaringsudveksling med udenlandske museer gennem CIMUSET under ICOM og ved deltagelse i internationale konferencer indenfor fx SHOT (Society for the History of Technology) samt ICOTECH og Ecsite. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Energimuseets indsamling i planperioden vil især fokusere på: Elektrisk infrastruktur, elektricitet, vindmøller, fjernvarme, energiforskning, samt miljø og klima. Der lægges særlig vægt på indsamling i relation til nyligt afsluttede og planlagte forsknings- og samarbejdsprojekter. Museet søger at styrke sine erhvervelser i relation til indsamlingsplanen. Eventuelle større erhvervelser søges finansieret via Kulturarvsstyrelsens puljer eller via fonde. Indsatsområder i planperioden: 2011 Den elektriske Storebæltsforbindelse. I forlængelse af et forskningsprojekt, som Energimuseet gennemfører 2011 vil der blive indsamlet dokumenter, der fastholder de politiske og tekniske diskussioner og beslutninger, der efter et forløb på to årtier førte til åbningen af forbindelsen i efteråret Der vil også blive gennemført en række interviews, og indsamlingen vil også omfatte indsamlingen af genstande, der kan illustrere såvel arbejdsprocessen som selve den teknologi, der er blevet taget i

7 anvendelse, og som på nogen punkter har været innovativ Gennemgang og overflytning af NESA-museum til Energimuseet. Gennem mange år har medarbejdere i det forhenværende elselskab NESA samlet ind til et NESAmuseum. NESA var i mange år Danmarks største elselskab. I 2005 blev NESA en del af DONG Energy, som i efteråret 2010 har udtrykt, at de ikke er interesseret i at bevare samlingen, som i dag er opbevaret i 7 containere. Energimuseet har fået en henvendelse, om at overtage samlingen. Arbejdet hermed vil omfatte flere ture til København for at gennemgå og sortere. Der er blandt også en del skriftligt materiale, som Energimuseet vil forsøge at udskille til Statens arkiver. Projektet vil omfatte en del ekstra registrering, som der skal søges midler til Elektricitet. Indsamling af køkkenapparater, legetøj og it-udstyr i hjemmet fra 1970 erme til i dag i umiddelbar forlængelse af et større forskningsprojekt Hverdagsliv og energi i Danmark fra I forlængelse af forskningsprojektet, vil Energimuseet etablere en aktiv indsamling af hjemmets energiforbrugende apparater. Undersøgelser skal nå frem til at udpege, hvad der var typisk for udviklingen i hvert af de fire årtier, således at museets samlinger efterfølgende kan afspejle denne udvikling. Repræsentativ samling af danske lamper i relation til forskningsprojekterne Da danske hjem blev elektriske og Hverdagsliv og energi i Danmark fra Lige siden PHs første lampe i 1926 har der været en produktion af danske design lamper. Inden for de sidste fem årtier er lamper blevet en meget central del af hjemmets og offentlige bygningers arkitektoniske og designmæssige udtryk. Indsamlingen fokusere på en repræsentativ samling af dansk designede og dansk producerede lamper, men indsamlingen vil også et i vist omfang stile mod, at få udenlandske lamper, der kan vise såvel teknologiske som designmæssige gennembrud. Indsamlingen vil også omfatte lamper, der har en hel særlig proveniens med relation til brugssituationen. Der findes i dag en stor og unik samling af PH-lamper på private hænder, Energimuseet vil undersøge, om der kan findes midler til at sikre denne samling for eftertiden I relation til eventserien Gi Olien Baghjul, indsamles arkivalier, fotodokumentation og genstande, som kan belyse den nyeste udvikling inden for elektrisk transport Vindmøller. Fremstilling af vindmøller og deres opsætning på land og til havs. I forbindelse med et af Energimuseets forskningsprojekter vil der blive foretaget en dokumentation af, hvordan især opbygningen af Danmarks nye havvindmølleparker forløber. Det vil ske gennem 1) interviews, der både afdækker selve arbejdsprocessen og det energipolitiske aspekt, 2) fotodokumentation, der skal dokumentere arbejdsproces og teknologi, 3) indsamling af mindre men illustrative genstande. Selve forskningen vil bidrage

8 til at udpege, hvad der skal indsamles. Risøs tidligere prøvestation for vindmøller har en samling af havareret vindmølleudstyr m.m. som bør hjemtages. Siden 1978 har Risø arbejdet med vindmøller. Det begyndte med en prøvestation, som skulle godkende de møller, som kunne opnå statsstøtte. Siden blev prøvestationen også et sted, der lavede en række undersøgelser, som kunne bidrage til udviklingen af den danske vindmølle. Siden har forskningen af vindmølleteknologi på Risø udviklet sig til også at inddrage en del grundforskning om vindforhold, nye vingetyper osv. Indsamlingen af genstande herfra vil både dokumentere begyndelsen på det danske vindmølleeventyr i slutningen af 1970 erne med de mølletyper, der dengang var i vælten, og den vil dokumentere Risøs forskning Miljø og klima. Klima- og miljøforskning i Danmark: iskerneboringer, CO2-målinger hjemtagning af ældre måleudstyr. Gennem perioden har Elmuseet i forbindelse med et par særudstillinger haft god kontakt til Niels Bohr Institutets klimaforskning. Vi har en foreløbig aftale om at måtte dokumentere den epokegørende forskning, som instituttet nu gennem et par årtier har gennemført på såvel indlandsisen og i laboratoriet. En indsamling af genstande og fotos vil dokumentere dansk forsknings store bidrag til den internationale klimaforskning Fjernvarme. Som udgangspunkt vil der blive foretaget nogle indledende undersøgelser, som i korte træk afdækker fjernvarmens udvikling i Danmark siden ca Undersøgelserne vil både afdække branchens organisation og teknologi. Med henblik på teknologien bliver det vigtigt at finde frem til, hvordan der er sket nybrud både på produktions- og distributionssiden. En aktiv indsamling vil efterfølgende, så vidt det er muligt, bidrage til opbygning af en basissamling med eksempler på eksemplariske teknologier. Dette undersøgelses- og indsamlingsarbejde vil ske ved at opbygge et netværk af kontaktpersoner i forskellige typer af virksomheder og i brancheorganisationen. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museets vision indeholder flere punkter som realiseres gennem indsamlingsstrategien. 1) Energimuseet er det landsdækkende museum for energiens fysik, teknologi og kulturhistorie 2) Energimuseet er kilden til den største kundskab i samlinger og viden om opdagelser, opfindelser og udvikling inden for energi. Indsamlingen foregår og udvikles i et tæt samspil med strategien for museets forskning, aktiviteter og udstillinger. Den største del af indsamlingen foregår aktivt i forbindelse med eller i forlængelse af undersøgelsesog forskningsprojekter. Ligeledes er museets aktiviteter og udstillinger i vid udstrækning baseret på undersøgelser og forskning, som relaterer til indsamlingen. Samlingen udgør en væsentlig ressource for udviklingen af nye aktiviteter og udstillinger, i flere tilfælde har udstillingsprojekter også

9 afstedkommet, at der aktivt er blevet iværksat indsamling af bestemte genstande, fotos el.lign. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Museet deltager i bevaringsarbejde af bygninger og anlæg inden for sit ansvarsområde, således at der foretages besigtigelser, udarbejdes rapporter, besvares spørgsmål, udarbejdes fredningsindstillinger m.m. Museet samarbejder i denne henseende med relevante planmyndigheder, styrelser, institutioner og råd. Museets samlinger har generelt en god tilstand. De fleste genstande er nyere og har været opbevaret under tag. Museet har dog det problem, at en del af genstandene er meget store, tunge og besværlige at konservere på grund af deres størrelse og tilmed skal opbevares udendørs. Det gælder bl.a. en 100 tons turbinerotor, opstillet udendørs, og Gedsermøllen på 12 tons, hvor hver vinge vejer 2 tons. Konservering og opbevaring af sådanne genstande kræver at museet kan få tilskud hertil fra eksterne instanser. Museet sørger selv for afrensning og behandling af mindre genstande efter anvisning fra Museernes Bevaringscenter i Skive. Mindre genstande, der kræver større konserveringsmæssig behandling sendes til Museernes Bevaringscenter i Skive, som også vejleder museet med hensyn til konservering af større genstande. Større solide rustne metagenstande sendes til ekstern sandblæsning og evt. maling, og museet betaler efter tilbud eller efter regning. Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri stod i 2006 for konservering af en ældre stigevogn, som i sommerhalvåret er udstillet udendørs. I 2010 er museets soldrevne køretøj blevet konserveret på bådeværftet i Skive, hvor Museernes Bevaringscenter i Skive har stået for konservering af metaldelene, mens værftet har ordnet fiberglasdelen. Museet yder vejledning til Poul la Cour museet i Askov vedr. konservering og bevaring. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Museets magasiner består af to isolerede mindre loftsrum over henholdsvis museets værksted og vindmølleudstilling samt et stor isoleret magasin på m2, som er opført og indrettet til formålet i Hovedmagasinet er forsynet med affugtningssystem, der sikrer at den relative luftfugtighed holdes på 50 %. Hallen er velisoleret men ikke opvarmet, og der foregår over året en langsom ændring i temperaturen mellem 5 C 15 C. Magasinet er indrettet med reoler til paller. I forbindelse med magasinet er indrettet et opvarmet registreringskontor samt område til rengøring af genstande. De to små loftsmagasiner er forsynet med affugtere, der sikrer at den relative luftfugtighed holdes på 50 %. Alle magasiner er i god bygningsmæssig tilstand. Støv og håndtering er de største problemer for

10 genstandenes bevaringsmæssige tilstand. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Museet følger løbende forskning og udvikling vedrørende konservering og bevaring. Museet er medlem af Museernes Bevaringscenter i Skive sammen med en række andre museer i Midt- og Nordvestjylland. Museet fører en aktiv dialog med bevaringscentret. Museet deltager aktivt i arbejdet med at oprette et fællesmagasin i Skive centreret omkring Museernes Bevaringsværksted i Skive. Dette arbejde har fundet sted i , hvor der blev sendt ansøgning til KUAS om støtte til projektering af et fællesmagasin. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Museet udarbejder årlige planer for konserverings- og bevaringsarbejde, som en del af museets årlige detailplanlægning. Museets abonnement ved Museernes Bevaringscenter i Skive fortsættes i planperioden. Der føres eksternt tilsyn med samlingerne af den ledende konservator for Museernes Bevaringscenter i Skive. Museet vil i planperioden søge støtte til en samlingsgennemgang med henblik på udformning af en ny konserveringsplan samt evt. kassation m.m. i forbindelse med forarbejde til et fælles magasin. Museets samlinger gennemgås årligt ud fra konserveringsmæssigt behov, og der laves en detaljeret konserveringsplan i løbet af planperioden. 2011: Gennemgang af større hårde hvidevarer og genstande fra NESA Museum. 2012: Gennemgang af motorer og transformere. 2013: Gennemgang af industrisamling. 2014: Gennemgang af kommunikationssamling. Pladsen på museets magasiner udvides via flere reoler og hylder, alle nummereres, genstande flyttes for at skabe plads. Der sikres jævnlig rengøring af magasinflader samt genstande, mindre genstande pakkes i støvtætte kasser, større forsynes med dække af bomuld. I forbindelse med planlagte udstillinger, tilgang af nye genstande samt magasingennemgang af museets samling af større genstande udføres løbende restaureringsopgaver i samarbejde med Museernes Bevaringscenter i Skive. Museets tekniske personales kompetencer udvikles gennem deltagelse i videreuddannelse. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Energimuseets mål for konservering og bevaring er at sikre den bedst mulige samling i relation til ansvarsområdet energi. Museets planer for konservering og bevaring relateres til den detaljerede konserveringsplan, indsamlingsstrategien og følger behovet for formidling af museets samlinger gennem udstillinger. Nye indsamlede genstande vurderes og konserveres med henblik på bevaring. Genstande, som udtages til

11 formidling og udstilling, vurderes og konserveres med henblik på bevaring i formidlings- eller udstillingsmiljøet. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Energimuseets registrering foretages online via Kulturarvsstyrelsen elektroniske registreringsdatabase, Regin, som løbende opdateres. Alle museets registrerede genstande, fotos, arkivalier m.m. er tilgængelige på nettet under Regin. Museet indberetter løbende alle nyindkomne sager, genstande m.m. til Kulturarvsstyrelsen gennem Regin samt publicerer tilknyttede billedfiler på Museernes Samling. Alle nyindkomne genstande fotograferes løbende i forbindelse med registreringen og billederne knyttes til Regin, så man ved søgning af en genstand i databasen kan se et foto af genstanden. Samtlige nye fotos og kataloger skannes i forbindelse med registrering og billederne tilknyttes ligeledes Regin. Hele museets samling af sort/hvide fotos er scannet og tilknyttet Regin. Arbejdet med registrering og rengøring af museets samlinger varetages af museets samlingsansvarlige museumsinspektør, en museumsassistent i fleksjob og medhjælpere. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Museet har i løbet af 2009 fået registeret ca. 100 genstande af et registreringsefterslæb, som planlagt i forbindelse med indberetningen i Desuden er ca. 500 kataloger registreret digitalt og hele museets fotosamling er nu indtastet manuelt i Regin. Alle sort hvide fotos er skannet og tilknyttet databasen. Energimuseet registrerer efter et hovedjournalsystem med museumssager, hvorunder genstande, arkivalier, fotos, bøger, rapporter m.m. ligger. Museets samling rummede ved årsskiftet : registrerede genstande, fotos, 859 arkivenheder samt 804 kataloger og tegninger, som er elektronisk registreret. Disse er ordnet under museets museumssager. I løbet af 2010 har museet via en bevilling fra Tipsmidlerne affotograferet og tilknyttet i alt digitale billeder af museets genstande til Regin databasen. Dette arbejde har også betydet en rengøring og oprydning i magasinerne på de to loftsrum. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Museet vil i planperioden fortsætte den digitale registrering og indberetning til Museernes Samlinger via Regin. Der søges ekstern støtte til at fortsætte digital fotografering af genstandssamlingen samt tilknytning af disse fotos til Regin. Efterslæb i registreringen søges indhentet i

12 planperioden Registrering af samling fra NESA Museum en samling fra det tidligere elselskab NESA, som er oprettet med henblik på etablering af et museum. NESA er nu en del af DONG Energy Digital fotografering. Museet søger økonomisk støtte til fortsat digital fotografering af samlingerne Registrering af Elektriske forbrugsapparater fra indsamling Registrering af vindmølleindsamling i form af genstande, fotografier, kataloger og arkivalier Registrering af klima- og miljøsamling Registrering af samlingen af udstyr til geofysisk prospektering efter olie og gas, samt nye genstande, fotografier og arkivalier indsamlet i forbindelse med forskningsprojekt Registrering af fjernvarmesamling. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Museets politik for forskningsprojekter er at frikøbe museets faglige personale, således at den akkumulerede viden bevares og udnyttes i museets virke. Forskningsprojekter gennemføres af museet eller i samarbejde mellem museer, forsknings institutioner og/eller energisektoren. Hidtil har museets forskning især foregået i et samarbejde med Historisk Institut, Ålborg Universitet og Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet, Center for Energi og Samfund, som museets var med til at etablere i 2005, sammen med en række forskningsinstitutioner og Gasmuseet og Fiskeriog Søfartsmuseet. Der har været søgt om midler til nye projekter hos Carlsbergfondet og FKK, dog uden resultat. Museet har løbende orienteret sig om planlægning, der vedrører anlæg, som kraftværker, kraftvarmeværker, vindmøller, masteføringer etc. og aktivt søgt relevant inddragelse i planmyndighedernes arbejde i relation til museets ansvarsområde. Museet deltager i det museumsfaglige samarbejde omkring Industripuljen, Boligpuljen og Møllepuljen. Museet undersøgelser er planlagt i relation til indsamlingsplan, forskningsplan og udstillingsplan med henblik på en bred repræsentation af emner i relation til ansvarsområdet. Blandt museets større forskningsprojekter er indsamling, undersøgelse og sammenskrivning af f. ex. Elektricitetens Aarhundrede, Atomkraftens historie i Danmark, Forskningscenter Risøs Historie, Danske Elværkers Forenings Historie, Liberaliseringen af dansk elforsyning, Automatisering af danske kraftværker ved S. T. Lyngsø samt Gedsermøllen. Et større forskningsprojekt omkring indførelsen af elektricitet i danske hjem blev gennemført i 2001 i samarbejde med Kvindemuseet i Århus og førte til publikationen Da danske hjem blev elektriske. Der er gennemført et større forskningsprojekt omkring el- og gasforsyning i danske kommuner i samarbejde det

13 Gasmuseet i Hobro. Seneste projekt er Hverdagsliv og energi i Danmark , som foregår i samarbejde med Kvindemuseet. Museet har gennemført en række undersøgelser i forbindelse med forarbejde til særudstillinger, hvor der foretages litteraturstudier, søges efter billeder og genstande samt foretages interviews eller anden dokumentation omkring relevante emner. I forbindelse med hjemtagning af genstande gennemføres også så vidt muligt dokumentation af proveniens, som også uddybes med arkivstudier. Dokumentationen omfatter bl.a. store anlæg som kraftvarmeværker, vindmølleparker, fabriksanlæg, forretninger og boliger, som er fotodokumenteret, suppleret med arkivstudier og interviews. Den væsentligste aktuelle udfordring er at styrke forskningen i relation til museets nye ansvarsområde. Efter skiftet fra Elmuseet til Energimuseet lægges større vægt på samspillet mellem de forskellige energiformer. Et helt nyt område er fx fjernvarme, som hidtil har fået en stedmoderlig behandling. Museets faglige personale holder sig løbende orienteret i disse problemfelter gennem opbygning af relevante netværk, læsning af litteratur, Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Energimuseets planlægning er baseret på museets mission og vision med tilhørende strategi og handleplan. Museets politik omkring større forskningsprojekter er at frikøbe faglige medarbejdere, således at opbygning af viden bevares i museets regi. Museets undersøgelser og forskning fokuserer på følgende hovedtemaer: 1) Energipolitik 2) Energiproduktion 3) Energi transmission og distribution 4) Energiforbrug herunder energiindustri 5) Energiforskning og -udvikling Afhængig af tema vil der i forskningen være en forskellig vægtning af kultur-, teknologi-, erhvervsog videnskabshistorie. Forskningen vil i høj grad være præget af en tværfaglig tilgang. Med udgangspunkt i den danske historie på de 5 punkter, vil der blive foretaget komparative studier med internationalt perspektiv. De fem punkter vil også give anledning til komparative studier i forhold til andre teknologier, systemer og erhverv. Forskningsprojekter planlægges ofte i samarbejde med museer, energisektoren eller forsknings institutioner. Museet deltager i det museumsfaglige samarbejde omkring Industripuljen, Boligpuljen og Møllepuljen. Museets samarbejdsrelationer har oftest national karakter qua museets landsdækkende ansvarsområde. Museets faglige personale deltager i internationale konferencer med indlæg omhandlende museets forskning og undersøgelser. Herunder bl.a. organisationer som CIMUSET, SHOT, ICOTECH og Ecsite. Museet deltager i et EU projekt i planperioden. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)

14 tidsskrifter mv. Der ud over vil museet opbygge en større viden på disse felter gennem flere af de planlagte (nedenstående) projekter. Museet har store forventninger til et nyt energihistorisk netværk, og vil investere store kræfter i at få det til at lykkes : Perpetium Energia: Museet vil søge at arbejde internationalt i planperioden, og har sammen med 5 andre partnerskaber inden for EU sendt en ansøgning til EU s Kulturprogram vedrørende et fælles projekt, Perpetium Energia. De 6 partnerskaber kommer fra Danmark, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Polen, Bulgarien og Ungarn. Formålet med projektet er at få etableret et internationalt smart grid (netværk) af individer og organisationer, der kan indgå i en kulturel dialog omkring temaet energi med vægt på forskellige kulturelle, sociale og tekniske aktiviteter. EON Foundation i Slovakiet er hovedorganisator i projektet. (EON er et af verdens største elselskaber) : Fra Vindeby til Anholt Historien om de danske havvindmøller fra verdens første vindmøllepark på havet til samtidsdokumentation af etableringen af verdens største vindmøllepark ved Anholt. I 1991 byggede elselskabet SEAS på trods af en lang række praktiske besværligheder en vindmøllepark i havet ud for Vindeby på Lolland. Vindmølleparken var verdens første kommercielle offshore park. Vindeby Offshore vindmøllepark består af 11 Bonus-møller på hver 450 kw. Erfaringerne fra Vindeby-projektet kom til at indgå i planlægningen af fremtidens havvindmølleparker. Folketinget besluttede i 2002, at der i 2030 skal være installeret havvindmøller med en effekt på 4000 MW. Det førte til etableringen af meget større vindmøllerparker ved henholdsvis Horns Rev og Rødsand. Både møllernes ydeevne og antal steg. Store danske og udenlandske energiselskaber har fået koncession på udbygning og drift disse havvindmølleparker. I de kommende år udbygges med endnu flere havvindmøller, bl.a. ved Anholt. Klimakommissionens rapport Grøn Energi (oktober 2010) anbefaler, at havvindmølleparker bliver hovedhjørnestenen i den fremtidige energistruktur i Danmark. Historien om de danske havvindmøller er således en historie, som er ganske særlig for Danmark. Det handler både om en fantastisk teknologisk udvikling med mange problemer og et spændende forløb, der illustrerer den energipolitiske forandring, samt forandringen i hele den danske energisektor. I den kommende planperiode vil Energimuseet udvikle en mere proaktiv undersøgelsespolitik, således at udvalgte områder kan undersøges og dokumenteres i fuld funktion, frem for projekter i forbindelse med nedlæggelse af anlæg. Konkret vil museet følge etableringen og færdiggørelsen af Horns Rev 2 og Rødsand : Udviklingen af det danske el-system produktion, transmission og distribution. Undersøgelser i forbindelse med væsentlige ændringer i det elektriske system i Danmark jf. energiselskabernes og Energinet.dk s planlægning. A. 2011: Storebæltskablet

15 En af de helt store investeringer i det danske elnet blev indviet 7. september Det vestlige og østlige net blev for første gang bundet sammen gennem en elektrisk storebæltsforbindelse. Tilbage i elforsyningens barndom, for 100 år siden, foreslog flere, at Danmark skulle have et sammenhængende elnet. På grund af tekniske og økonomiske argumenter blev mange tiltag til en elektrisk Storebæltsforbindelse siden hen skudt ned flere gange. I forbindelse med liberaliseringen af elforsyningen blev der fra EU og vore nordiske naboers side ytret ønske om, at få gjort noget ved sagen. Da politikerne, konkurrencestyrelsen og EU i 2005 skulle godkende fusionen af de største elselskaber i Danmark fulgte et krav om etablering af Storebæltsforbindelsen. Det blev det nystartede selskab Energinet.dk, der blev sat til at løse opgaven. Energimuseet vil gennemføre en undersøgelse, der ved hjælp af interviews og skriftlige kilder vil afdække de mange tiltag i perioden og selve forløbet omkring bygningen og idriftsættelsen af forbindelsen. B : Liberalisering af energisektoren Elmuseet har tidligere lavet en undersøgelse om Liberaliseringen af elsektoren. I den kommende planperiode vil dette arbejde blive forsøgt samarbejdet med et andet ikke publiceret materiale udarbejdet på Ålborg universitet. Ideen er at se liberaliseringen i et længere perspektiv for dansk energipolitik, der strækker sig fra Liberaliseringen indeholdt et ønske om større magt til det frie marked. Selv om el og gas er blevet varer, der købes på et marked, så er der sket det, at rammevilkårene på mange måder er blevet strammere og i hvert fald styret af betydelig flere og mere omfattende reguleringer. Siden energipolitikken for alvor kom på dagsordenen i 1970 erne har reguleringer ofte stødt på modstand i energisektoren. Klimakommissionens rapport 2010 foreslår mange nye forandringer gennem styring og regulering. I den situation har energisektoren været overraskende enig i konklusioner og vejledninger. Målet er udgivelsen af en monografi. C : Smart Grid og udenlandsforbindelser I forlængelse af Storebæltsprojektet vil de elektriske udenlandsforbindelser og samspillet med de andre nordiske lande bliver undersøgt nøjere. Det vil dreje sig om en historisk redegørelse, som vil danne baggrund for at vurdere, hvordan man for tiden arbejder med omkalfatring af elnettet, så det bliver et såkaldt smart grid, hvor produktion og forbrug i højere grad kan styres. Forbrugerne transformeres fra forbruger til prosumer, idet husstande med varmepumper, solceller og elbiler både skal producere og forbruge energi. I den forbindelse vil der blive undersøgt, hvordan resultaterne fra COP 15, Klimakommissionens rapport 2010 bliver realiseret. Alt tyder på at elektricitet i fremtiden kommer til at spille en meget større rolle i den samlede energiforsyning : Kinesisk Energi Som forberedelse til en ny særudstilling vil museet gennemføre komparative undersøgelser om energiforbrug og energiforsyning i Kina fra 1820 til i dag. Undersøgelserne vil søge at afdække, hvordan den økonomiske udvikling i Kina og det stigende

16 energiforbrug både har immanente konflikter og muligheder i sig. Der søges samarbejde med danske forskningsinstitutioner inden for både teknologi, handelsrelationer og kinesisk kultur samt kinesiske partnere fra China Science and Technology Museum i Beijing. Der ud over vil projektet knytte kontakter til Tianjin Electric Power Science & Technology Museum (30 km fra Beijing), der også beskæftiger sig med energihistorie. Dette museum blev indviet i 2008 af Tianjin Electric Power Corporation TEPCO i samarbejde med State Grid Corporation of China (SGCC). 2013: Danmarks Olie og Gas Danmark er det eneste land i EU, som eksporterer olie og gas. Det første danske fund af olie og gas i Nordsøen blev gjort i 1966 og i dag er 19 felter i produktion. Produktionen af olie og gas har betydet, at Danmark på kort tid har forandret sig fra en en situation, hvor så godt som alle energiråstoffer blev importeret, til en situation, hvor vi er selvforsynende med hensyn til olie og gas - ja endog eksporterende af naturgas. Den intensive efterforskning har bragt nye metoder og tankegange til landet, og har i væsentlig grad forøget vor viden om undergrundens opbygning og om den geologiske udvikling. Det danske olie og gas eventyr begynder dog langt tidligere og rummer en interessant politisk og teknologisk historie om danske ressourcer. Projektets mål er at samle historien, og det søges gennemført i samarbejde med en kreds af danske museer og forskningsinstitutioner. 2014: Dansk fjernvarmeforsyning fra 1920 erne til i dag Såvel produktion og distribution af fjernvarme som fremstillingen af især fjernvarmerør. Der vil blive foretaget en indledende undersøgelse, som skal afdække historien i grove træk og hvilket kildemateriale der er tilgængeligt. Der vil også blive foretaget en række interviews med en række personer, som har spillet en central rolle. Interviewene skal både give ny information og fungere som et heuristisk værktøj for senere undersøgelser. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Energimuseets planlægning er baseret på museets mission og vision med tilhørende strategi og strategiske handleplan. Museet lægger stor vægt på en strategisk tæt relation mellem de 5 museale hovedområder, således at indsamling og dermed også registrering og bevaring relateres tæt til forskningen. Forskning er en dynamo til fornyelse og udvikling af museets formidling - derfor indgår museet også jævnligt i samarbejder om forskning i formidling. Forskningen forholder sig især til følgende dele af visionen: Energimuseet er et nationalt videncenter for energi, miljø og klima. Museet udvikles og drives i et tæt samarbejde med den danske energisektor. Energimuseet er kilden til den største kundskab i samlinger og viden om opdagelser, opfindelser og udvikling inden for energi inklusive energirelateret miljø og klima. Energimuseet belyser den samfundsmæssige betydning af energi i et holistisk perspektiv med fokus på

17 energiens fysik, teknologi og kulturhistorie relationer til miljø og klima. med FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Energimuseet arbejder strategisk med formidling i form af udvikling af de traditionelle museale formidlingsformer udstillinger, særudstillinger, events, aktiviteter, arrangementer, omvisninger og foredrag. Museet har en lang tradition for deltagelse i udviklingsarbejde og videreudvikling af formidlingsformer og didaktik. Basisudstillinger Basisudstillingerne består af en montreudstilling i bygning 1, hvor gæsterne ankommer og køber deres billet. I bygning 2, som er en del af Tangeværket, er der på 1. sal indrettet en udstilling om vandkraft i Danmark og Tangeværkets historie. Udstillingen består af udstillingsgenstande, modeller, plancher og forsøgsopstillinger, hvor forskellige turbineprincipper kan afprøves. På tredje sal i samme bygning findes Thrige-laboratoriet. Her kan gæsterne bevæge sig gennem den elektriske videnskabshistorie fra 1600-tallet til begyndelsen af det 20. årh. Ideen er, at gæsterne kan afprøve nogle af de forsøg, som op gennem perioden gjorde, at videnskabsmænd blev klogere på elektriciteten, således at den ved tallets afslutning kunne bruges til noget praktisk. Historien illustreres med historiske genstand, der står i montre. I Bohr-tårnet er en af museets store klenodier udstillet. Det drejer sig om Niels Bohr Institutets Van de Graaff accelerator, som efter 50 år i videnskabens tjeneste i 1999 blev overflyttet til Elmuseet. Plancher og fotostater fortæller om Niels Bohr og acceleratorens historie og funktion. I samme bygning laves højspændingsshow, hvor der indgår en kopi af en Tesla spole, som kan lave op til 2 meter lange lyn. I museets tre frilandshuse fra henholdsvis 1920, 1935 og 1950 præsenteres historien om, hvordan danskerne har indrettet sig med elektricitet op gennem det 20. århundrede. I temaparken Solbyen er Gedsermøllen og Riisagermøllen opstillet. Ligeledes en vindmøllevinge på 24 meter, som har været prototype for de første havvindmøller. I parken kan gæsterne ligeledes afprøve en lille vindmølle i en vindtunnel, samt solceller. I en energihytte gemmes strøm fra solceller på batterier og via et elektrolyseapparat som brint. I et anlæg kan brinten igen omdannes til strøm ved hjælp af en brændselscelle. I vindudstillingen vises de danske el-producerende vindmøller fra 1891 til i dag. Udstillingen er bygget op med en blanding af genstande, modeller, plancher og interaktive opstillinger, hvor publikum kan afprøve forskellige ting vedr. vindenergi. I museets hovedudstillingsbygning Det elektriske Danmark præsenteres i stueplan el-produktionens historie fra 1891 til i dag. På første sal fortælles om el-forbrug gennem en række cases, der illustrerer hvordan elektricitet har spillet en rolle for det

18 moderne liv. På øverste etage gennemgås elektricitetens betydning for udviklingen af den moderne kommunikation. Udstillingerne i denne bygning er meget omfattende og benytter mange genstande i formidlingen. Alle basisudstillinger vedligeholdes løbende, og i en turnus på 2-4 år sker der udskiftninger, omrokeringer og fornyelser. Særudstillinger Af store udstillinger kan nævnes Tænding, Energi og Klima samt Folk og Klima. Museets større særudstillinger står i 1 2 år inden de erstattes af en ny udstilling. Events og arrangementer Energimuseet har hvert år gennemført særlige events, arrangementer eller aktiviteter i forbindelse med Vinterferie uge 7, Forskningens Døgn, Dansk Mølledag 3. søndag i juni, Sommerferie, Dansk Naturvidenskabsfestival sidste uge i september, Efterårsferie uge 42, Julearrangement 1. søndag i advent Henvendelser Museet besvarer løbende henvendelser vedrørende alle sider af elektricitetens historie. Oftest er det studerende og skoleelever, der retter henvendelse om hjælp til opgaver eller lignende, men også en række enkeltpersoner og grupper med historisk interesse beder om hjælp. Museumskolleger, journalister og andre medieansatte retter i stigende grad henvendelse med spørgsmål til museets faglige personale. Fra udenlandske kolleger og fagfolk er der ligeledes henvendelser med faglige spørgsmål. Museets personale svarer på henvendelserne pr. telefon, skriftligt, elektronisk eller ved deltagelse i radio- eller tvudsendelser. Omvisninger Museets personale gennemfører hvert år over 600 rundvisninger på museet. Antallet af rundvisninger har været stærkt stigende gennem de sidste 5 år. Nogle rundvisninger foregår indendørs i museets udstillinger eller i museets skolestue, mens andre finder sted udendørs på museets område. Museet tilbyder en række omvisninger med udgangspunkt i relevante emner. I juli måned tilbydes gratis rundvisninger hver dag for museets gæster. Foredrag Museets faglige personale afholder foredrag på museet eller udenfor museets område. Udover de foredrag, som tilbydes i museets undervisningskatalog tilbydes andre emner inden for museets arbejdsområde. Der afholdes i snit ca. 10 eksterne foredrag om året. Ekskursioner Der har været afholdt 1-2 ture om året for ansatte, frivillige og bestyrelsesmedlemmer. Aktuelle udfordringer Energimuseets største aktuelle udfordring er at bevare og skabe fornyet interesse for museets formidling i hård konkurrence med nye medier og udviklingen inden for oplevelsesindustrien. I denne forbindelse er museets udvikling og realisering af World of Energy projektet en meget stor udfordring. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side)

19 Museets formidling foregår ved udstillinger, events, demonstrationer, teaterforestillinger, rundvisninger, kurser og foredrag. Museets hjemmeside er et væsentligt element i formidling ligesom den sociale del af internettet inddrages fx Facebook, YouTube etc. Hvert år laves enten en ny stor særudstilling eller fornyelse af et større afsnit i basisudstillingerne. Dertil kommer mindre udstillinger med varighed fra en uge til et par måneder. De fleste udstillinger laves på baggrund af egne studier, hvor der ofte hentes informationer fra forskellige forskningsinstitutioner i Danmark. Der samarbejdes regionalt via projekter under Midtjyske Museers Udviklingsråd og den regionale skoletjeneste for Region Midt- og Nordjylland. Der indgås lejlighedsvise partnerskaber med museer, undervisningssektoren og energisektoren fx projektet Energi, Industri og Klima en verden i forandring, som var et koordineret udstillingsprojekt i 2009 med Industrimuseet og Økolariet. Undervisningsmaterialet blev udviklet i samarbejde med Egeskovskolen i Bjerringbro. Foreningen Energi Horsens støttede udstilling og transport for skole- og gymnasieelever. Energibranchens engagement i form af viden, materialer, genstande og økonomiske støtte er et vigtigt element i museets formidling. Der afholdes lejlighedsvist tematiske særarrangementer i samarbejde med energibranchen, fx store tematiske heldagsarrangementer for Energinet.dk og for EnergiMidt, eller messer, fx Husstandsvindmøller og Solenergi i samarbejde med Andelskassen Merkur. I forbindelse med messen afholdtes tematiske foredrag med eksterne foredragsholdere. Aktuelt arbejdes der med kursusudvikling af Bæredygtighed Miljøarbejde i Industrien, som foregår i samarbejde med Mercantec og Grundfos i regi af Dansk Industri Undervisning. På det pædagogisk/didaktiske område arbejder museet tæt sammen med Naturvidenskabernes hus, DPU og VIA College. Der er blevet lavet flere kurser for såvel gymnasielærere og folkeskolelærere i samarbejde med Historielærerforeningen, Fysiklærerforeningen samt Center for Undervisningsmidler, VIA College. Aktuelt samarbejdes i projektet Intrface, som er en samarbejdsplatform mellem gymnasier og museer. Projekt Intrface får økonomisk støtte af Region Midtjylland samt Kulturarvsstyrelsen. Energimuseet deltager også i NatPLUS, som er et udviklingssamarbejde mellem skoler, gymnasier og virksomheder i regi af Naturvidenskabernes Hus med støtte fra Region Midtjylland og Dansk Industri. Der hentes international inspiration fra deltagelse i årsmøder og konferencer via internationale organisationer som Ecsite, CIMUSET og Nordisk Science Center Forbund. Energimuseet har udviklet et omfattende internationalt netværk med museer og organisationer i USA, som bl.a. har resulteret i udvikling af Energiog Klimaværkstedet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen, samt Klimarygsækken et omfattende undervisningsmateriale inspireret af Climate Change Backpack, fra Northeast Science Center Collaborative. Klimarygsækken er sponseret af Vattenfall. Aktuelt arbejdes med projektet Power of Wind i

20 samarbejde med netværket i USA. I forbindelse med World of Energy projektet samarbejdes med et internationalt netværk via CIMUSET. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) I hele planperioden er Energimuseets overordnede fokus på udvikling og realisering af World of Energy projektet, som indeholder strategien for udvikling af museets formidling de næste 10 år. Museet skal udvikles til et internationalt fyrtårn med hensyn til formidling af energiens fysik, teknologi og kulturhistorie og være et relevant supplement til undervisning på skoler, gymnasier og seminarier. Museet vil give autentiske oplevelser, tværfaglig viden samt kombinationer af oplevelse og læring. Konceptet fokuserer på udvikling af formidling ved at kombinere de bedste elementer fra museer, science centre og temaparker. Udviklingen af Energimuseets formidling er nærmere beskrevet i projektet World of Energy. Museet udarbejder årlige planer for formidling som en del af museets årlige detailarbejdsplan. Museet udsender hvert år et undervisningskatalog med formidlingstilbud til samtlige undervisningsinstitutioner i Danmark. Basisudstillinger I planperioden planlægges alle museets udstillinger revideret i forhold til projektet World of Energy. 2011: Energimuseet vindudstilling nyopsættes. 2013: Solbyen ændres med nye opstillinger Særudstillinger 2012: 1960 erne, da Danmark blev helt elektrisk en udstilling som viser, hvordan forbrug af energi og el bidrog til de store samfundsmæssige og kulturelle forandringer, som Danmark undergik i 1960 erne. Teknologioptimismen og senere kritikken af industrisamfundets skyggesider i slutningen af årtiet vil få en vigtig plads i denne udstilling. 2014: Kinesisk energi - Kinas energiforbrug er stadigt stigende og kan blive en kilde til debat mellem den vestlige verden og Kina. Udstillingen vil gribe tilbage til 1820 og parallelt se på Kinas energiproduktion, landets politisk/økonomiske udvikling og dets forhold til resten af verden. Arbejdet med udstillingen vil foregå i et samarbejde med relevante forskningsinstitutioner, bl.a. Center for Virksomhedshistorie og Københavns Business Konfucius Institut, CBS samt China Science and Technology Museum i Beijing. Events og arrangementer Museet skal udvikle nye events og aktiviteter, der er rettet mod specifikke målgrupper, f.eks. skoler, børnefamilier og seniorer. Der ud over vil der blive fortsat med følgende events: Vinterferie uge 7, Forskningens Døgn, Påskeferie, Dansk Mølledag, Sommerferie, Elektricitetens Dag 27. august, Dansk Naturvidenskabsfestival, Efterårsferie uge 42, Julearrangement. Eventserien Gi olien baghjul præsenterer udviklingen af alternativ energi, Smart Grid, elbiler etc., som en årlig tilbagevendende begivenhed med udstilling, demonstration, foredrag og undervisning. 2011: Åbning af Energimuseet. Energimuseets åbningsevent falder sammen eventserien Gi olien

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Arbejdsplan 2011-14. Museale opgaver. Museumsnummer 76102 Museumsakronym ELM CVR-nummer 69916619

Arbejdsplan 2011-14. Museale opgaver. Museumsnummer 76102 Museumsakronym ELM CVR-nummer 69916619 Arbejdsplan 2011-14 Museale opgaver Museumsnummer 76102 Museumsakronym ELM CVR-nummer 69916619 Museumsnavn Energimuseet e-mail info@energimuseet.dk Museets adresse Bjerringbrovej 44 8850 Bjerringbro Museets

Læs mere

nmlkji nmlkj 10109 SFM Statens Forsvarshistoriske Museum sfhm@sfhm.dk Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 10109 SFM Statens Forsvarshistoriske Museum sfhm@sfhm.dk Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 161487 Formularens ID: 494 Sendt til: sfhm@sfhm.dk Sendt: 20-06-2011 17:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 139230 Formularens ID: 494 Sendt til: info@faaborgmuseum.dk Sendt: 04-02-2011 11:32 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

nmlkji nmlkj BKR Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads Gudhjem Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj BKR Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads Gudhjem Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 120377 Formularens ID: 494 Sendt til: lkm@bornholms-kunstmuseum.dk Sendt: 11-01-2011 12:49 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Vision. afsæt i samling og museet.

Vision. afsæt i samling og museet. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117126 Formularens ID: 494 Sendt til: post@stormp-museet.dk Sendt: 15-12-2010 17:04 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Mission: Billund Museum er Billund Kommunes videnscenter for kulturarv. I konstant veksling mellem forskning og formidling.

Mission: Billund Museum er Billund Kommunes videnscenter for kulturarv. I konstant veksling mellem forskning og formidling. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117073 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@billund.dk Sendt: 15-12-2010 15:29 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

nmlkji nmlkj 22701 NMK Nivaagaards Malerisamling museum@nivaagaard.dk Gl. Strandvej 2 2990 Nivå Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 22701 NMK Nivaagaards Malerisamling museum@nivaagaard.dk Gl. Strandvej 2 2990 Nivå Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117116 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@nivaagaard.dk Sendt: 15-12-2010 15:51 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

Ansøgning til Region Midtjylland færdigudvikling og projektering af oplevelseskonceptet "World of Energy".

Ansøgning til Region Midtjylland færdigudvikling og projektering af oplevelseskonceptet World of Energy. Ansøgning til Region Midtjylland færdigudvikling og projektering af oplevelseskonceptet "World of Energy". World of Energy er Elmuseets bud på et internationalt oplevelsesfyrtårn i Region Midtjylland med

Læs mere

Museets ansvarsområde er defineret på følgende måde i vedtægterne:

Museets ansvarsområde er defineret på følgende måde i vedtægterne: Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116862 Formularens ID: 494 Sendt til: mail@struermuseum.dk Sendt: 14-12-2010 14:15 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

nmlkji nmlkj 74101 SMT Økomuseum Samsø info@ecomuseum-samso.dk Museumsvej 10 8305 Samsø Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 74101 SMT Økomuseum Samsø info@ecomuseum-samso.dk Museumsvej 10 8305 Samsø Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 128985 Formularens ID: 494 Sendt til: info@ecomuseum-samso.dk Sendt: 28-01-2011 11:30 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

Mission. nmlkji. nmlkj 62101 MKH. Museet på Koldinghus. museum@koldinghus.dk. Markdanersgade 11. 6000 Kolding. Museernes arbejdsplaner

Mission. nmlkji. nmlkj 62101 MKH. Museet på Koldinghus. museum@koldinghus.dk. Markdanersgade 11. 6000 Kolding. Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117152 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@koldinghus.dk Sendt: 15-12-2010 21:59 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Oplevelseskoncept for World of Energy. 1. januar 2010 31. december 2010 Journalnummer: 1-33-76-23-13-08

Resultatkontrakt. Vedrørende. Oplevelseskoncept for World of Energy. 1. januar 2010 31. december 2010 Journalnummer: 1-33-76-23-13-08 Resultatkontrakt Vedrørende Oplevelseskoncept for World of Energy 1. januar 2010 31. december 2010 Journalnummer: 1-33-76-23-13-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj 10103 DKK

Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj 10103 DKK Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117094 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@dkks.dk Sendt: 15-12-2010 14:20 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

nmlkji nmlkj 60701 FMF Museerne i Fredericia museerne@fredericia.dk Jernbanegade 10 7000 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer

nmlkji nmlkj 60701 FMF Museerne i Fredericia museerne@fredericia.dk Jernbanegade 10 7000 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117036 Formularens ID: 494 Sendt til: museerne@fredericia.dk Sendt: 15-12-2010 11:26 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Elmuseet i 25 år. inspiration, og elektricitetens betydning nu og i fremtiden kan. blive belyst på den måde, som den fortjener.

Elmuseet i 25 år. inspiration, og elektricitetens betydning nu og i fremtiden kan. blive belyst på den måde, som den fortjener. 1 Elmuseet i 25 år Der var på Gudenaacentralen store og gode lokaler, der ville egne sig til udstilling, og der ville være plads til fremtidige magasiner, der skulle rumme de mange museumsgenstande, der

Læs mere

nmlkji nmlkj 47906 SZM Naturama post@naturama.dk Dronningemaen 30 5700 Svendborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:

nmlkji nmlkj 47906 SZM Naturama post@naturama.dk Dronningemaen 30 5700 Svendborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117087 Formularens ID: 494 Sendt til: post@naturama.dk Sendt: 15-12-2010 13:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum 1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum Museet er en selvejende institution med hjemsted i Aarhus Kommune Museets

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,

Læs mere

nmlkji nmlkj 22301 HØM Hørsholm Egns Museum post@hoersholmmuseum.dk Sdr. Jagtvej 2 2970 Hørsholm Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 22301 HØM Hørsholm Egns Museum post@hoersholmmuseum.dk Sdr. Jagtvej 2 2970 Hørsholm Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116843 Formularens ID: 494 Sendt til: post@hoersholmmuseum.dk Sendt: 14-12-2010 11:45 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske Museum. 2 Naturama

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Navn og ejerforhold, art og status

Navn og ejerforhold, art og status V E D T Æ G T E R for Greve Museum Egns- og udviklingsmuseum Navn og ejerforhold, art og status... 1 Formål og ansvarsområde... 2 Samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder... 3 Museets bestyrelse,

Læs mere

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder. ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Vedtægter for Langelands Museum

Vedtægter for Langelands Museum Vedtægter for Langelands Museum CVR: 29188955 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler.

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler. Nærværende indsamlings- og dokumentationspolitik danner rammen for det indsamlings- og dokumentationsarbejde, som Østsjællands Museum udfører indenfor rammerne af sin museale virksomhed. Indsamlings- og

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid.

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum, som ejes og drives af Kvindemuseumsforeningen.

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde.

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde. GENERELLE BETRAGTNINGER VEDRØRENDE MUSEUMSSAMARBEJDET PÅ DJURSLAND Ved Brita Mosdal og Jakob Vedsted, februar 2008 Museet for Syddjurs og Djurslands Museum er enige i, at det er en god ide, at indlede

Læs mere

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN 2015-2020 Indhold Opsummering..................................... 3 en: HISTORIEN er OVERALT............... 4 Mission............................................

Læs mere

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til:

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Historien om den videnbaserede energisektor

Historien om den videnbaserede energisektor Historien om den videnbaserede energisektor Formålet med denne historiefortælling er at vise, at da elsystemet blev udviklet var sektoren kendetegnet ved en meget høj grad af tværfaglighed. Den danske

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Tekniske udflugtsmål for ingeniørfamilier

Tekniske udflugtsmål for ingeniørfamilier Tekniske udflugtsmål for ingeniørfamilier Af Lasse Klarlund Jensen Sommerferie er som oftest lig med udflugter, men hvor tager man hen, hvis der skal indgå noget teknisk som en del af oplevelsen? Her bringes

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

nmlkji nmlkj 74302 MJO Museum Jorn info@museumjorn.dk Gudenåvej 7-9 8600 Silkeborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:

nmlkji nmlkj 74302 MJO Museum Jorn info@museumjorn.dk Gudenåvej 7-9 8600 Silkeborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117079 Formularens ID: 494 Sendt til: info@museumjorn.dk Sendt: 15-12-2010 14:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer September 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse... 5 Arbejdsgrundlag... 5 Organisation & ledelse... 6 Ressourcer

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore 2007 Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Museer i Qeqqata Kommunia - Status og visioner Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Foto: Anne Bahnson. Sisimiut Katersugaasiviat. Januar 2009 Notat til museumskonferencen 2009

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER 1. MUSEETS NAVN OG EJERFORHOLD, ART OG STATUS 1.1. Ribe Kunstmuseum er en statsanerkendt, selvejende institution. 2. FORMÅL OG ANSVARSOMRÅDE 2.1. Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Nuværende: Vedtægt for den selvejende institution Ballerup Museumsfond. Vedtægtsændringer:

Nuværende: Vedtægt for den selvejende institution Ballerup Museumsfond. Vedtægtsændringer: 1 Fondens navn er Ballerup Museums Fond. Fonden er stiftet af Ballerup Kommune og Ballerup Historiske Forening. 2 Fondens hjemsted er Ballerup Kommune. 3 Fondens hovedformål er gennem indsamling, registrering,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Kulturpulje 2016. Vejledning til ansøgere

Kulturpulje 2016. Vejledning til ansøgere Kulturpulje 2016 Vejledning til ansøgere Indhold 1. Hvem kan søge Kulturpuljen 2016?... 2 2. Hvad kan man søge til?... 2 3. Hvad bliver projektet vurderet på?... 2 4. Økonomiske og tidsmæssige rammer for

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere