RUSLANDS ENERGIPOLITIK OVER FOR NABOLANDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUSLANDS ENERGIPOLITIK OVER FOR NABOLANDE"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L STK, MJ Alvydas Šiuparis April 2008 RUSLANDS ENERGIPOLITIK OVER FOR NABOLANDE UKLASSIFICERET

2 ABSTRACT The choice to fokus this Thesis on issues of Russian Energy Policy toward its neighboring countries was made acknowledging Russia s importance in world energy markets. Russia has been engaged in conflict situations with other countries in recent years, where Russia often has been accused of using energy supplies as a mean to apply political pressure. The Thesis makes an attempt to analyze Russia s approach in using its energy supplies. Furthermore, the Thesis is trying to answer the question, if a membership in EU and to some extend NATO makes a difference for Russian Energy Policy toward the countries Poland, Lithuania and Ukraine a country, which is neither a member of EU nor NATO. This is to be achieved through a multiple case analysis, where selected countries will confront Russian Energy Policy individually. Subsequently the following analysis continues in the form of a comparative most different and most similar case analysis. The thesis analysis results in the drawing of a conclusion and perspective, which points to describe the character of Russian Energy Policy and its possible perspectives in the near future. UKLASSIFICERET 2

3 Resumé. Specialet har valgt til at se på Ruslands den stat, der råder over nogle af de største energiressourcer i verden energipolitik over for udvalgte nabolande, Litauen, Polen og Ukraine. Alle de tre lande er dybt afhængige af russisk olie- og naturgasimport. I de seneste år beskyldes Rusland for at anvende energiforsyninger som et middel til politisk pression over for stater, der bruger og er afhængige af dets forsyninger. Specialet har til formål at undersøge om udtalelser om en politisk karakter af russisk anvendelse af sine energiressourcer også er relevante i denne behandling. For at opnå mere pålidelige resultater gennemføres en analyse af den russiske energipolitik i forhold til tre ovennævnte lande, der tilhører det postsovjetiske område. Landene er valgt således, at analysen tager hensyn til deres størrelse og tilhør eller ikke-tilhør til EU og NATO. Gennemgangen af Ruslands energistrategi har til formål at skabe et bedre overblik over Kremlins hensigter med at bruge sine rige energiressourcer og hvordan den opfatter sine og verdens behov for de ressourcer. Ruslands energistrategi kan også ses som et forsøg på at udnytte Ruslands unikke muligheder for at genvinde den efter den kolde krigs afslutning tabte indflydelse på verdenskortet. Specialet ser nærmere på hvordan Rusland forstår anvendelsen af energiressoucer i dets politik over for tre valgte nabolande. Efter gennemgangen af Ruslands energistrategi gennemføres case-analyse, hvor de tre udvalgte aktører konfronteres med den russiske energipolitik. Dette foregår ved brug af tilgængelig empiri og de analytiske værktøjer, der er blevet opstillet under den teoretiske gennemgang. De samme værktøjer er gældende under alle tre cases. Da empirien er ret omfattende, henvises det til specifikke forhold, der er gældende for de respektive aktører. Efterfølgende gennemføres en sammenligning af cases: Polen Litauen og Polen - Ukraine. Ud fra opstillede kriterier gennemføres most similar og most different case analyse. Analysens væsentligste resultater og konklusioner: Polens og Litauens EU-medlemskab har ikke stor indflydelse på Ruslands energipolitik over for disse lande, selv om EU er Ruslands største økonomiske partner. Rusland udnytter effektivt fraværet af en fælles energipolitik for Unionen og foretrækker bilaterale aftaler med udvalgte EU-lande. Selv om Polen og Litauen forventer meget større støtte fra især EU-side, kan det noteres, at medlemskabet giver nogen fordel, for eksisterende institutioner i EU giver muligheden for at optræde aktivt og fremlægge sine initiativer og forslag, som kan udnyttes ved fælles unionsbeslutninger og politik. Størrelsen tæller. Det gælder også i Ruslands energipolitik over for Polen og Litauen. Polen er mere villig til at indgå i konfrontation med Rusland når det gælder forsvar af sine interesser end Litauen, der prioriterer diplomatiske løsningsmuligheder højere frem for eskalering af konflikten. UKLASSIFICERET 3

4 At Ukraine ikke er medlem af de to organisationer betyder for Rusland mindre restriktioner i forhold til at eskalere en potentiel energikonflikt op til et niveau, der tilgodeser Kremlins interesser. Med aggressiv energipolitik mod Ukraine udnytter Rusland ikke kun det ukrainske fravær i de to organisationer, men samtidig forsøges det at rette Ukraines fokus fra integration i EU, og især fra integration i NATO, ved at tvinge ukrainerne til, gennem brug af energiressourcer, at binde dem tættere til Rusland. Analysen viser, at der er klare tegn på Ruslands anvendelse af sine energiressourcer som et middel i et politisk pres mod alle tre behandlede aktører Polen, Litauen og Ukraine, selv om Kremlin nægter beskyldningerne og refererer til almindelige regler i markedsøkonomien. Det er ret sandsynligt at Rusland vil fortsætte sin politik, der er præget af forsøg på at vise de nye EU-lande og lande som Ukraine, som en barriere for et effektivt samarbejde mellem Rusland og EU på energiområdet. Det er til Ruslands gavn, at disse landes prioriteter i energisektoren ikke bliver inddraget i den Europæiske sikkerhedsarkitektur. UKLASSIFICERET 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE. Resumé INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING EMNEVALG OG RELEVANS METODE KILDE TEORI AFGRÆNSNINGER OG FOKUSOMRÅDER OPGAVEDESIGN OG OPERATIONALISERING TEORETISK GENNEMGANG OG BEGREBSAPPARAT TEORETISK GENNEMGANG BEGREBSAPPARAT RUSLANDS ENERGIPOLITKS PRINCIPPER GENNEMGANG AF RUSLANDS ENERGIPOLITIK I FORHOLD TIL UDVALGTE LANDE LITAUEN Indledning Relative gevinster Magt og magtbalance Overlevelse og selvhjælp POLEN Indledning Relative gevinster Magt og magtbalance Overlevelse og selvhjælp UKRAINE Indledning Relative gevinster Magt og magtbalance Overlevelse og selvhjælp...38 UKLASSIFICERET 5

6 5. SAMMENLIGNING AF CASES POLEN - LITAUEN Indledning Transitland for russiske energiforsyninger Tilstedeværelse af russisk kapital i de lokale energisektorer Landenes kapabilitet POLEN UKRAINE Indledning Ruslands planer for diversificering af energiforsyningers levering Tilfælde med afbrydelse eller begrænsninger af energiforsyninger Politisk reaktion på russiske handlinger i energisikkerhedsområde KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING KONKLUSION PERSPEKTIVERING...48 TILLÆG A: Kildeliste UKLASSIFICERET 6

7 1. INDLEDNING PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING. På baggrund af situationsudviklingen i de seneste år, mener jeg, at det ville være spændende at afdække og analysere Ruslands politik i anvendelsen af energi-ressourcer som et politisk middel for at skabe større indflydelse i de pågældende lande samt at observere de respektive landes reaktion når de identificerer den potentielle trussel. Er der noget forskel på den russiske energipolitik i forhold til større og mindre EU og evt. NATO-lande? Kan man observere forskel i russiske handlinger i forhold til lande, der ikke er medlemmer af EU og NATO? Hvad skyldes denne forskel? Problemstilling: Russisk energipolitik over eksporten af naturgas og olie medvirker til at skabe politiske konflikter mellem Rusland og nabolande. Problemformulering: - Hvad er Ruslands energi-politik over for EU og NATO lande i Østeuropa, der tidligere var del af USSR eller tilhørte Warszawapakten? - Hvad er Ruslands energipolitik over for et naboland, der ikke er medlem af EU og NATO? - Er der tegn, at Ruslands energipolitik over de udvalgte lande bærer præg af politisk anvendelse af energiressourcer? 1.2. EMNEVALG OG RELEVANS. Inden for de seneste år er der kommet større fokus på Ruslands energipolitik. De seneste eksempler, hvor energiforsyninger til Ukraine i 2006 og Hviderusland i 2007 blev afbrudt, har medført en begyndende konflikt mellem EU og Rusland. Da en del af de lande, som beskrives i specialet, er medlemmer af EU, opfattes det som ret logisk og begrundet at beskrive og henvise til EU og Ruslands relationer på energiområdet. Denne relations karakter kan beskrives som gensidig afhængighed af forsyningsbehov, investeringer og ekspertise. Rusland er verdens største producent og eksportør af naturgas og, sammen med Saudi Arabien, også den største producent og eksportør af olie. Rusland ejer mere end 20 % af verdens kendte naturgas- og 5 % oliereserver 1. En del af EU-landene prøver at benytte diversificerede energikilder for at dække sine behov men der er også en række af lande, der på grund af historiske og andre årsager ikke har haft mulighed til sådan en diversificering 2. Det skal også nævnes, at en stor del af de nye EU-lande enten var tidligere Sovjet-republikker eller del af det tidligere WAPA 3. Denne periode betyder også at de lande blev inddraget i centraliserede energinetværk, der var baseret på energimæssige råvarer, som hovedsagligt stammede fra de fjerne russiske 1 European Commission External Relations, 2007: p. 5 2 Forfatteren kommer fra Litauen, som ikke har egne betydelige energiressourcer (med undtagelse af elenergi) og derfor er meget afhængig af udenlandske energiforsynere. 3 Warszawapakten UKLASSIFICERET 7

8 områder enten i Sibirien eller fra den nordlige del af den europæiske del af Rusland. Den kolde krigs afslutning medførte, at lande fra det postsovjetiske område blev nødt til at skabe en strategi for samarbejde, ikke mindst også i det energi-politiske regi. Det er et faktum, at Rusland behersker meget store energiressourcer, som eksporteres til en række af andre lande. EU og Rusland er store økonomiske samarbejdspartnere, hvor i denne sammenhæng EU er afhængig af at få energi-ressourcer, hvor Rusland har interesse i at skabe sin økonomiske vækst ved at bruge indkomst fra eksporten. Nogle analytikere forventer, at EU, måske allerede i 2020 vil være afhængig af den russiske naturgas med op til 70 % af de nødvendige forsyninger 4. I kontrast til situationen med den russiske olie, hvor Rusland er en vigtig eksportør men ikke den ledende, vil Rusland opnå mulighed for at have indflydelse på gaspriserne ved at begrænse eller forøge eksporten. Dette har allerede forårsaget noget uro i Europa. Vil der blive kooperation eller konfrontation mellem EU og Rusland? Rusland er specielt interessant i denne sammenhæng for dens indkomst fra energisektoren har haft en stor betydning for Ruslands økonomiske vækst samt, som det nu kaldes genrejsning. Stigende priser på naturgas og olie er en gave til de russiske myndigheder til at skabe et indflydelsesrigt land. De sidste år blev præget af nogle russiske politiske handlinger, der gav anledning til et diskussionsemne om Ruslands anvendelse af energieksporten som politisk våben. Det ser ud til, at Rusland vil forblive en vigtig forsyningskilde til EU i mange år. EU og Rusland indledte en dialog i år 2000, der har til formål at skabe muligheder for begge siders eksperter at fostre samarbejde og løse nøgleproblemer 5. Ruslands, som staten med store energiressourcer, betydning er svær at overvurdere for dens nabolande uanset om de er medlemmer af EU eller ej. Det er et vigtigt spørgsmål om Rusland er en pålidelig økonomisk partner. Det var ikke så meget tvivl blot for få år siden Rusland havde desperat brug for penge, mens naturgas og olie samt våbeneksport udgjorde den største del af landets indkomst. Energi- industrien udgør 25 % af landets GDP og giver en tredjedel af industriproduktionen samt cirka halvdelen af eksportindtægterne 6. Energieksport blev en integreret del af landets sikkerhedspolitik et vigtigt middel til at påvirke andre lande og forsvare russiske interesser. Når landet har bestemte interesser i andre bestemte aktører så gennemføres et forsøg at udnytte dette energimæssige våben i lande, hvor det vil have størst effekt. Ruslands kortvarige afbrydelser af energiforsyninger til Ukraine og Hviderusland har medvirket til, at europæere har rettet større opmærksomhed mod den stigende afhængighed af russisk energi. Det er ikke nogen nyhed, at Rusland især er følsomt over for de tidligere sovjetiske republikkers politiks retning. Tre af de tidligere sovjetiske republikker: Litauen, Letland og Estland er allerede blevet medlemmer af både EU og NATO. Det samme gælder den tidligere allierede Polen. Med en stor urolighed og en negativ følsomhed observerer og betragter Rusland Ukraines forsøg for at tilnærme sig Europa gennem forsøg på at tilslutte sig EU og NATO. Hvis man i Rusland kan forsone sig med tanken om, at de tidligere allierede tilslutter sig EU, så fremkalder de pågældendes landes enten allerede eksisterende eller 4 Fredholm, 2005: p. 1 5 European Commission External Relations, 2007: p. 6 6 Ivanov, 2003: p. 1 UKLASSIFICERET 8

9 eventuelle medlemskab i NATO ofte en reaktion, der forekommer hysterisk. Det skal ikke herske meget tvivl om, at Rusland stadigvæk betragter NATO som en fjendtlig organisation, uanset geopolitiske ændringer på verdenskortet de sidste næsten tyve år. Udvidelsen af NATO mod Øst betragtes af Rusland som en direkte krænkelse af dets interesser og som en ændring af magtbalancen. Rusland vil næppe have nogle altruistiske indstillinger til relationer med lande, der afviser Ruslands bekymringer om NATO aggressivitet og søger om medlemskab i Alliancen for at tilfredsstille sine behov for sikkerhed. Det er bemærkelsesværdigt, at uanset den iværksatte proces, mangler EU en fælles holdning på energiområde, som Rusland udnytter ret effektivt. Man kan nævne f.eks. det forestående Nord Stream naturgas projekt i Østersøen, som allerede har splittet EU's holdning. Dette forestående projekt er et rigtig godt eksempel på hvordan enkelte EU lande betragter egne økonomiske interesser i forhold til en fælles Unions politik. Alligevel er man i EU-kredse begyndt at frygte Ruslands stigende lyst til at benytte landets energiressourcer som et politisk pressionsmiddel 7. Selv nægter Rusland at dets energipolitik har til formål på en eller anden måde at påvirke andre landes politik. Ifølge V. Putin fører Rusland bare energipolitik, der kun har med markedsøkonomi at gøre og handler om at sælge de russiske naturressourcer til markedspriser. EU og Rusland kom i endnu større grad på konflikkurs i foråret 2006, da Ruslands største energiselskab, Gazprom, truede med at finde nye modtagere af landets olie- og naturgasressourcer. EU svarede igen ved at accelerere processen med at formulere en fælles europæisk energipolitik 8. Specialet vil også forsøge at svare på, om bestræbelserne fra EU s side har båret nogen frugt. Som det blev sagt tidligere, har Rusland økonomiske og politiske interesser i sine vestlige naboområder og de interessers opfyldelse knyttes tæt sammen med beherskelse af energisektoren i disse lande. Da Rusland har vist sig som et uforudseligeligt land, er der en stor bekymring i disse lande over at have Rusland som den vigtigste eller den eneste energikilde. Efter Rusland ellers i mange år har været en troværdig og stabil leverandør af energiressoucer på trods af interne politiske uroligheder, vækker den nuværende situation en naturlig interesse og stiller spørgsmålstegn ved, hvad der kan ske med disse vigtige forsyninger i fremtiden METODE. Med udgangspunkt i neorealismens teori analyseres Ruslands energipolitiks effekt overfor udvalgte Østeuropæiske lande. Analysen af emnet foregår ved at bruge principper fra den russiske energistrategi. Der anvendes deskriptiv analyse med det formål at redegøre for Ruslands relationer med enkelte lande og dets interesser i disse ud fra opstillede kriterier i begrebsapparatet. Efterfølgende bruges en komparativ metode med most different case og most similar case, der har til formål at vurdere den russiske politiks effekt på de re- 7 Møller, 2007: p Ibid UKLASSIFICERET 9

10 spektive lande. Afsluttende konkluderes på den gennemførte analyse og der gennemføres perspektivering på Ruslands energipolitik od dens indflydelse over for de valgte lande. Grafisk fremstilling af specialets sammensætning: Neorealisme Ruslands Energistrategi Ruslands energipolitik over for valgte aktører Sammenligning af cases Konklusion og perspektivering Figur 1: Specialestruktur KILDE. Der anvendes kilder der er tilgængelige i de åbne kilder, således at specialet får klassifikation som UKLASSIFICERET. Der anvendes tilgængelige dokumenter om Ruslands energistrategi, teoribog, tilgængelige presentationer, statistik, vurderinger, artikler, inkluding internetkilder. Det tildeles opmærksomhed til reliabiliteten hvilken synspunkt udtrykker de kilder. Da forfatteren har et godt kendskab til det litauiske og det russiske sprog, udnyttes det til at fremlægge flere forskellige synspunkter og diversificere kilder. Dog forsøges russiske kilder at holdes på minimumsniveau. For at dække den anvendte teori henvises i de fleste tilfælde til den udleverede grundbog i IFS 9 modul - J. Baylis & S. Smith The Globalization of World Politics. 9 Institut for Strategi på Forsvarsakademiet UKLASSIFICERET 10

11 1.5. TEORI. Specialets område og problematik giver tilstrækkelig grund til at anvende teori, der tilhører under I. P. felt. Da opgaven interesserer sig for interventionalistiske aspekter i landenes relationer i kapabiliteteternes område, synes jeg, at neorealismen kunne give argumentation for, hvorfor landene agerer og reagerer på en måde, som de gør. Staternes forsøg på at udføre selvhjælpaktioner, opnå mere magt og relative gevinster i det anarkiske system af stater udgør et spændende forskningsområde. Ud over det forventes, at brug af neorealismen kan bidrage til at svare om det er relevant at tale om sikkerhedsdilemaets anvendelse i situationer, der handler om energetisk sikkerhed AFGRÆNSNINGER OG FOKUSOMRÅDER. Da naturressourcer omfatter mange og forskellige ressourcer, behandler specialet kun naturressourcer som naturgas og olie. Specialet har til formål at beskrive Ruslands energi-politik i forhold til nogle af de EU og NATO lande, der efter Ruslands opfattelse tilhører det nære udland. Forfatteren har valgt at tale om følgende lande: EU og NATO Litauen, Polen. Valget skyldes følgende situationsaspekter: Litauen en lille stat og en af de tre tidligere USSR republikker, der er blevet medlemmer af EU. Polen den største af de nye EU lande med stigende ambitioner om regional stormagt og bredere international anerkendelse. Begge lande er stærkt afhængige fra russiske energiforsyninger. Ukraine tages under behandling som et land, der også tilhører det russiske nære udland men ikke er medlem af EU og NATO. Rusland er især følsomt over for Ukraines bestræbelser på at tilnærme sig de vestlige integrationsstrukturer Kremlin især viser nervøsitet over det perspektiv, at Ukraine på et tidspunkt kan blive medlem af NATO. For Rusland er det direkte krænkelse af traditionelle russiske interesser i et område, hvor Rusland ikke har forestillet sig at kunne miste sin indflydelse. Officielt fremhæver Rusland, at det ikke er imod Ukraines tilslutning til EU men samtidig gennemføres forsøg på at føre en politik, der kunne afværge Ukraines valg af EU i forhold til tættere samarbejde med Rusland. Ligesom Polen og Litauen er Ukraine også meget afhængig fra russiske energiforsyninger. Da specialet har til formål at analysere det bløde sikkerheds - økonomiske og politiske aspekter, tildeles større opmærksomhed til EU s rolle i samspil mellem de respektive aktører i forhold til NATOs rolle. Tidsmæssigt ligger specialets tyngde i tidsrummet fra år 2000 år, der blev markeret med V. Putins indsættelse til magten i Rusland. Tyngden bliver lagt i de seneste års relevante politiske og økonomiske begivenheder. UKLASSIFICERET 11

12 1.7. OPGAVEDESIGN OG OPERATIONALISERING. Følgende parametre opstilles m.h.p. operationalisering af opgave: Afhængige variable: Polen, Litauen, Ukraine: medlemskab EU, NATO, transit-land for energiforsyninger, russisk kapital i den lokale energisektor, landenes størrelse. Uafhængige variable: Ruslands energipolitik. Det opstilles to hovedgrupper for gennemførelse af analysen udvalgte EU-lande og et land, der ikke tilhører EU og NATO. Ideen er at anvende multiple-case studium, som bliver opdelt i to hovedområder. Den første: de pågældende EU-lande behandles adskilt i forhold til Ruslands energi-politik. Der opstilles et bestemt antal af relaterede interesse områder, der har til formål at unificere hver enkel case og replicere til de valgte teorier. Analysen skal fremme til identificering af årsager til bestemte russiske energipolitik over for de valgte lande. Grunden til at bruge multiple-caseer er at opnå forklaringer, der virker mere overbevisende og robuste 10. Effekten af multiple forsøges at opnås ved at følge replikations logik 11 i form af opstillede kriterier i det teoretiske begrebsapparat, kapitel 2. De opstillede kriterier skal sikre fælles undersøgelsesgrund under behandling af enkelte case. Most different design i den komparative analyse anvendes i specialet, hvor uafhængige variable Ruslands energipolitik konfronteres med afhængige variable henholdsvis med Polen og Ukraine. Målet er at finde ligheder i de afhængige variabler, der på grund af deres karakteristikker forklarer de uafhængig variables fremgangsmåde. På det andet område kan anvendes most similar metode, hvor målet er at finde den afgørende variable, der forklarer forskellen på den afhængige variable henholdsvis Polen og Litauen. Case-analysen forsøger at bruge de samme analytiske værktøjer for Ruslands energipolitik over for Ukraine, Polen og Litauen. 10 Yin (2003): p Ibid UKLASSIFICERET 12

13 2. TEORETISK GENNEMGANG OG BEGREBSAPPARAT TEORETISK GENNEMGANG. Overvejelser over teoretisk dækning af specialet førte til den beslutning at vælge neorealismens perspektiv for at skabe systematikken under analysen. Den mest berømte teoretiker inden for realismens fornyelse som neorealisme betragtes amerikaneren Kenneth N. Waltz med sin bog Theory of International Politics. Stater og andre aktører fungerer i et anarkisk miljø. Det betyder, at der ikke er nogen central myndighed til at forstærke regler og normer eller beskytte interesser i det globale fællesskab 12. Det betyder dog ikke, at det er kaotisk. På den ene side tager neorealismen udgangspunkt i magt- og magtbalance-begrebet (og hermed i bredere forstand i krig/fred- problematikken), helt på linje med Morgenthaus klassiske realisme. På den anden side - og det er det nye, som berettiger til betegnelsen neorealisme ser Waltz det internationale systems struktur som det, der skaber magtstræbet i den internationale politik, hvorimod Morgenthau fremhævede menneskets egoistiske natur 13. Den vigtigste struktur-variabel i neo-realismen er antallet af supermagter eller stormagter. Spørgsmålet, der skal svares er om systemet er bipolært eller unipolært/hegemonisk. Det er ganske sigende for neo-realismen indflydelse, at endog freds- og konfliktforskningen går i dialog med den og fornyer den 14. For realisterne er magten et mål i sig selv. For neorealisterne er magten en mulighed for at tvinge og kontrollere andre stater i systemet 15. Ligesom traditionelle realister, tillægger også neorealister militærmagt stor betydning. Men for neorealister er magten mere end ophobning af militære ressourcer og evnen til at bruge denne magt til at tvinge og kontrollere andre stater i systemet 16. Neorealister foretrækker at se magten som del af statens kombinerede kapabiliteter. Stater adskilles i systemet på grundlag af deres magt men ikke på grundlag af deres funktion 17. Magten muliggør statens positionering i det internationale system. Det er naturligt, at stater forsøger at bevare denne positionering og magtbalance. Eventuelt forsøg på at ændre magtbalancen skaber usikkerhed hos aktører. Neorealister hævder, at magtens positionering forklarer staters opførsel. Magtens fordeling og alle dramatiske forandringer i forbindelse med fordelingen hjælper med til at forklare strukturen af det internationale system 18. Den Kolde Krigs afslutning og sammenbruddet af Sovjet Unionen betød magtbalancens ophør. Ifølge neo-realister bidrog det til usikkerhed og ustabilitet i det internationale system 19. For den person, der kommer fra det tidligere sovjetiske system, lyder Mearcheimers påstand om Den Kolde Krigs periode som en periode af 12 Baylis & Smith (2005): p Petersen & Skak (1998): p Ibid 15 Baylis & Smith (2005): p Ibid. 17 Ibid 18 Ibid 19 Ibid UKLASSIFICERET 13

14 fred og stabilitet 20 ret grotesk. For Mearsheimer kan international politik ikke karakteriseres med konstante krige men der er alligevel en ubarmhjertig sikkerhedskonkurrence, der altid er en mulighed. Det accepteres, at samarbejde mellem stater kan opstå og opstår men sådan et samarbejde har sine grænser 21. Waltz og andre neorealister ser magten som statens kombinerede kapabiliteter: befolkningens størrelse, territoriets størrelse, ressourcer, økonomiske kapaciteter, militær styrke, politisk stabilitet, politisk kompetence 22. Fordelingen af kapabiliteter over aktører, som er stater, sammen med principper for det internationale system, der er anarki, definerer teoriens struktur. Waltz antager også, at der ikke findes nogen adskillelse mellem forskellige enheder 23. Strukturen af det internationale system bestemmer mulighederne for at vælge mulige optioner for udenrigspolitik. Neo-realismen er tillige karakteriseret ved, at økonomiske problemstillinger indoptages i teoridannelsen. Neo-realismen kommer herved til at udgøre en hovedretning inden for international politisk økonomi 24, med diskussion om en magtpolitik på international politisk økonomi. Uanset hvilken realismeskole vi diskuterer, er overlevelse uden tvivl en af grundstenene i realismens teorier. Overlevelse betragtes som en betingelse for at opnå andre mål, hvad enten de mål involverer erobring eller bare interdependens 25. Set fra den defensive realismes perspektiver, så diskuteres det, at stater har sikkerhed som deres principielle interesse og derfor kun søger den fornødne magt til at sikre deres egne overlevelse 26. Det medfører principielt staters defensive karakter og de vil ikke være villige til at forsøge at opnå mere magt, hvis det kan udfordre deres eksisterende sikkerhed. Offensive realister, som Mearsheimer påstår, at det ultimative mål for alle stater er at opnå en hegemonisk position i det internationale system 27. Ifølge denne påstand vil stater altid søge mere magt hvis de ser at der opstår en mulighed for det. De vil også være villige til at sætte deres egen sikkerhed på spil. I overlevelsesterminologi vil det betyde, at defensive realister mener, at en eksisterende magt status quo mindsker konkurrence om magt, mens offensive realister påstår, at konkurrence altid er stærk fordi revisionistiske stater og bestræbende hegemoner altid er villige til at tage risici med det formål at forbedre deres stilling i det internationale system 28. Et vigtigt punkt i neorealismens teori er forståelsen af hvordan aktører reagerer i det internationale system, som ifølge teoretikernes påstand er en tilstand af anarki. Anarkiet er ifølge dem systemets tilstand, og alle stater agerer i denne ifølge deres størrelse, placering, interne politik og lederskabsegenskaber 29. De kommer også med den påstand, at alle stater i systemet er enheder, der ligner hinanden funktionelt, hvilket følgelig betyder, at de alle oplever de samme begrænsninger, givet af anarki, og anstrenger sig for at opretholde 20 Baylis & Smith (2005): p Ibid. 22 Lektion XX (2007), teorigennemgang i IFS-2, Forsvarsakademiet 23 Baylis & Smith (2005): p Petersen & Skak (1998): p Baylis & Smith (2005): p Ibid 27 Ibid 28 Ibid. 29 Baylis & Smith (2005): p. 209 UKLASSIFICERET 14

15 deres position i systemet 30. Forskelle i politikken hos aktører forklares med forskelle i magten eller kapabiliteter. Normalt vil store magter føre en mere unilateral politik for at opnå mere magt og sikre sine interesser. Waltz påstår, at den største forskel mellem indenrigs- og udenrigspolitik ligger i deres struktur 31. I indenrigspolitikken skal landene ikke forsvare sig selv. I det internationale system er der ikke nogen højere myndighed til at forhindre magtanvendelse. Sikkerhed kan dermed kun realiseres gennem selvhjælp. I den anarkiske struktur er selvhjælp et vigtigt aktionsprincip 32. Problemet er at sikring af sin egen sikkerhed vil medføre en negativ påvirkning på en anden stats sikkerhed. I selvhjælpssystemet påstår neorealister, at magtbalancen vil dukke op i fraværet af en bevidst politik for at opretholde balancen 33. Ifølge neorealister er magtbalancen et resultat uafhængigt af intentionerne hos noget bestemt stat. I det anarkiske system vil alliancer blive etableret for at tjekke og balancere magten mellem truende stater. Et tilfældig balance vil blive etableret gennem interaktion af stater på samme måde som en ligevægt etableres mellem firmaer og kunder i det fri økonomiske marked 34. I selvhjælpssystemet i international politik mindsker selv-interessens logik sandsynligheden for fremskaffelse af kollektive goder som sikkerhed eller fri handel 35. I tilfælde af det sidste ville alle stater være mere velhavende i en verden, der tillod fri udveksling af varer og ydelser over grænser, ifølge teorien om komparativ fordel 36. Individuelle stater eller grupper af stater, som i EU, kan forøge deres velstand ved hjælp af forfølgelsen af en protektionistisk politik. Neorealister ser, at det logiske udfald for denne type politik er at resten af stater bliver protektionistiske, hvilket vil medføre kollaps af den internationale handel og verdensomspændende lavkonjunktur med reducering af velstand for alle stater 37. Et vigtigt element i neorealisternes skole er en diskussion om absolutte og relative gevinster. J. Grieco påstår, at stater er interesserede i at forøge deres magt og indflydelse (absolut gevinst) og vil samarbejde med andre stater i systemet til at forøge deres kapabiliteter. Alligevel hævder Grieco at stater også er bekymrede over hvor meget magt og indflydelse andre stater kan opnå (relative gevinst) under hvilke som helst kooperative bestræbelser 38. Neorealisterne ser to problemområder, der hindrer internationalt samarbejde: snyderi og andre aktørers relative gevinster. Her kan der henvises til den berømte The Contemporary debate mellem neo-realismen og neo-liberalismen, hvor spørgsmålet om fortolkning af absolutte og relative gevinster udgør en af de vigtigste skillelinjer i de to teoretiske skoler. Her mener neo-realister som J.M. Grieco, at det er staternes fokus på de relative gevinster, der betyder mest i den internationale politik, mens liberalister hæfter sig ved de absolutte gevinster som motivation 39. For at fortsætte denne tanke, kan det tolkes 30 Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p Ibid 33 Ibid 34 Ibid 35 Baylis & Smith (2005): p Ibid. 37 Ibid 38 Baylis & Smith (2005): p Petersen & Skak (1998): p. 24 UKLASSIFICERET 15

16 således, at når stater undlader at rette sig efter regler, der opmuntrer til samarbejde, kan andre stater opgive multilateral aktivitet og agere selvstændigt 40. Samarbejde er også hæmmende ifølge mange neo-realister. Det er fordi stater passer mere på relative gevinster end på absolutte gevinster 41. I stedet for at være interesserede i samarbejde, fordi det vil være til fordel for begge sider, foreslår de, at stater altid skal være opmærksomme på hvor meget de opnår sammenlignet med de stater, de samarbejder med. Fordi alle stater vil forsøge at maksimere deres gevinst i et miljø præget af konkurrence, mistillid og usikkerhed, vil samarbejde altid være svært at opnå og vanskeligt at opretholde 42. Sandsynligheden for, at stater kan opgive forsøget på et internationalt samarbejde er forøget, hvis deltagerne ser, at andre stater kan vinde mere gennem aktiviteten 43. Neorealister påstår, at ledere skal være årvågne over for snydere og skal fokusere på stater, der udnytter en situation, hvor de får en fordel i forhold til andre stater. I en verden med usikkerhed og konkurrence er spørgsmålet ikke om alle parter vinder ved et samarbejde, men spørgsmålet er hvem der vil vinde mest hvis vi samarbejder? 44. Som allerede nævnt, accepterer neorealister eksistensen af institutioner og erkender deres rolle som redskab for statsmagten. Ifølge neorealister arbejder stater på at etablere disse institutioner samt regimer, hvis de tjener deres interesser (absolut gevinst) og de fortsætter med at støtte disse institutioner og regimer, hvis samarbejdsaktiviteter støttet af institutionerne ikke giver fordel til andre stater (relativ gevinst) 45. Neorealister er også enige om, at institutioner kan forme udenrigspolitikkens indhold og retning i visse spørgsmål og områder og når spørgsmål ikke er centrale for statens sikkerhedsinteresser 46. Sikkerhedsdilemma. Sikkerhedsdilemmaet er tæt knyttet til forståelsen af sikkerhed som sådan. I den Kolde Krigs tid dominerede sikkerhedsbeskrivelser, der analyserede den nationale sikkerhed med udgangspunkt i militærterminologi. Militære kapabiliteter var afgørende når man diskuterede midler til at imødegå truslen. I den seneste tid blev sikkerhedskonceptet udvidet med en række andre overvejelser. F.eks. Barry Buzan foreslår, at den nationale sikkerhed skal inkludere dimensioner af politisk, økonomisk og samfunds-, miljø- og militærmæssig karakter. Realisterne er enige om, at stater er rationelle aktører, men konflikter og krige opstår alligevel på grund af der ingen findes, som kan forhindre det. Vi lever jo i det anarkiske system, der stiller det krav at stater skal søge efter selvhjælp for at imødegå sikkerhedstrusler og sørge for egne sikkerhedsbehov. Stater skal være paspålige uanset intentioner, der fører til stigning af usikkerheden for andre. Hver aktør interpreterer sine forholdsregler som defensive, mens de andres forholdsregler betragtes som potentielt truende 47. Dette 40 Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p Ibid 43 Ibid 44 Ibid 45 Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p UKLASSIFICERET 16

17 scenario antyder, at en stats søgen efter sikkerhed ret ofte betragtes af en anden stat som kilden til usikkerhed. Stater har meget svært ved at have tillid til hinanden og ser oftest andres intentioner i et negativt lys. Ironien er, at ingen stat føler sig mere sikker i sidste ende. Når man fastholder sådan en tankemodel står stater i det internationale system over for en usikkerhed om forholdsregler hos en anden stat, der ikke er mulig at overvinde. Er de forholdsregler skabt til eget forsvar eller er de en del af en mere aggressiv plan? Da usikkerheden er umulig at overvinde, vælger stater at forblive mistroiske over for hinanden. Hvis mistroen er gensidig, kan det resultere i et dynamisk aktion-reaktion kredsløb, der vil bringe frygten hos begge parter til et højere niveau. Usikkerheden vil fortsat formere usikkerheden med potentiel mulighed for konflikteskalering. Frygten og mistilliden er sikkerhedsdillemmaets grundelementer. Endog når der tænkes, at stater er venligtsindede i deres intentioner, er det altid en indsigt i at intentionerne kan forandres på et givet tidspunkt. En permanent frygt og mistillid har en stor indflydelse på internationale relationer. Sikkerhed kunne kun opstå hvis der var fravær af trusler. Da realisterne ikke ser det muligt, så eksisterer der ifølge dem altid en potentiel fare for at konflikter og krige kan opstå i det internationale system BEGREBSAPPARAT. I dette afsnit præciseres og opsummeres begreber, der vil være styrende og centrale under analysens del, hvor de respektive aktører behandles i forhold til den russiske energipolitik. Ovenstående teoretiske gennemgang tjener formålet som generel teoretisk basis for præciseringen. Formålet med de centrale begreber er også at opnå en tilstrækkelig måling, sammenhæng og strukturering af analysen, således at udgangspunkt for alle case analyser fremstår ud fra de samme præmisser. Overlevelse. Det er et spørgsmål, hvor meget magt er nok, til at staten føler sig i stand til at overleve i det internationale system. Hvis der er tale om defensive realister så forsøger de at opretholde status quo i magtbalancen. I offensive realisters øjne udnytter alle stater enhver mulighed til at opnå mere magt i forhold til andre stater og dermed sikre egen stats overlevelse. Selvhjælp. Staten kan ikke stole på, at andre stater vil garantere statens overlevelse. I international politik tillader systemets struktur ikke venskab, tillid og ære. Det er tale om en vedvarende tilstand af usikkerhed, der er produceret af fravær af en global regering 48. Sameksistens opnås gennem opretholdelse af magtbalancen. Et begrænset samarbejde er muligt i interaktioner, hvor staten forsøger at vinde mere end andre stater Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p. 176 UKLASSIFICERET 17

18 Relative gevinster. Neo-realistisk begreb om relative gevinster omfatter en af de faktorer, der diskuterer restriktioner af statens villighed til at samarbejde. Stater er mindre bekymrede om hvorvidt alle sider har gavn af samarbejde og bekymrer sig mere om nogen kan få mere fordel end nogle andre 50. Magt og magtbalancen. Magt er, i sin almindelige betydning, evnen hos en politisk aktør til at opnå sit mål. I det realistiske perspektiv antages det, at besiddelse af kapabiliteter vil have resultat i indflydelse. I den sammenhæng skal det forstås, at ordet magt ofte bruges dobbelttydigt til at dække både magt og indflydelse 51. Det accepteres, at politisk interaktion kan modificere kapabiliteter til indflydelse. Magten defineres i udtryk af de mest vigtige ressourcer, såsom militærets størrelse, BNP, statens befolkningsstørrelse. Der er den implicitte tro, at materielle ressourcer transformeres til indflydelse Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p Ibid UKLASSIFICERET 18

19 3. RUSLANDS ENERGIPOLITIKS PRINCIPPER. Et af de centrale dokumenter for den russiske energipolitik er Energistrategien for Ruslands Føderation indtil år Strategien er imidlertid et diplomatisk dokument, der skal kunne samle alle aktører i den energipolitiske sfære, hvorfor den kan tolkes på flere forskellige måder 53. Strategien baseres på Ruslands opfattelse af sine egne og verdens behov for energiressourcer. Det skal noteres, at Ruslands nuværende Energistrategi fra 2003 er den seneste udgave af de tidligere strategier, der er blevet udarbejdet siden begyndelsen af halvfemserne. Strategien konkluderer, at målet for den russiske energistrategi med hensyn til andre stater er styrkelse af Ruslands stilling i det globale energimarked og maksimere effektiviteten af eksportmuligheder samt forsikre at russiske selskaber har lige adgang til udenlandske markeder, teknologier og finansiering 54. Energifaktoren er et grundlæggende element ved russisk diplomati under realisering af energistrategi og under aktiv dialog med de for Rusland vigtigste stater og organisationer, bl.a. med SNG 55 - lande, EU og USA. Som fastlagt i Energistrategien til 2030, er forbedring af energi effektivitet den vigtigste prioritet 56. Dets realisering vil medføre formindskning af energi intensitet i produktionen og udgifter for samfundets energiforsyning samt realisering af konceptet af vedvarende udvikling 57. Andre vigtige prioriteter af Strategien er: - færdiggørelse af den strukturelle reform af monopolet i brændstof- og energi komplekset og restrukturering af kulindustrien; - forlængelse af den strukturelle modifikation af filialer af brændstof- og energi komplekset og forbedring af balancen af brændstof og energi; - formindskning af produktionsudgifter i energisektoren, optimering af brug af det mulige industripotentiale, likvidering af urentable anlæg, vækst i øvrige anlægs rentabilitet; - Formering af indenrigspriser for energiressourcer m.h.p. at producenter på energetisk sektor kunne tilvejebringe selv-finansering; - Forbedring af ledelseskvaliteten i de joint-stock selskaber, der fungerer i brændstof- og energikomplekset 58. Den russiske energistrategi forudser to hovedretninger indenfor det russiske led for energisektorens ekspansion nemlig mellem Rusland og Europa og mellem Rusland og Det Østlige Asien. Fremtidens russiske energisamarbejde med de to hovedretninger fortjener omhyggelig vurdering, der baseres på: (1) Russiske indenrigs prioriteter; (2) Ruslands potentiale til at opfylde rollen af en vældig energiforsyner og (3) Ruslands østlige naboers kapacitet til at støtte dette potentiale Møller (2007): p Fredholm, 2005: p Sodruzhestvo nezavisimych gossudarstv (forbund af uafhængige stater) 56 Mastepanov, 2003: p Ibid 58 Ibid. 59 Ivanov, 2003: p. 1 UKLASSIFICERET 19

20 Konceptet og energipartnerskabet dækker olien, naturgas og elektricitet og sigter til at forbedre investeringsmuligheder i Ruslands energisektor for at opdatere infrastrukturen, fremme effektive og miljøvenlige teknologier samt fremme energibeskyttelse 60. Målet på kortere sigt indeholder forbedring af det juridiske grundlag for energiproduktion og transport, juridisk sikkerhed, juridisk sikkerhed for langvarig energi forsyning, den fysiske sikkerhed af transport netværk, nye projekter for transportinfrastrukturen af fælles interesse og pilot-projekter i felten af energikonservation 61. Der er ikke nogen tvivl om, at EU er en særdeles vigtig økonomisk partner til Rusland. Eksporten af energiressourcer udgør en stor del af Ruslands indkomst på dette område. Derfor er det i Ruslands interesser at sikre, at kapabilitet til opretholdelsen af forsyninger holder uanset alle slags eksterne forstyrrelser 62. Det er nok en tilstrækkelig grund til at konkludere, at Rusland og EU vil være interdependente Rusland af eksportindtægten, mens EU af energiimporten. Alligevel forstår russerne selv, at det er naturligt for EU at tilstræbe at Unionens stigende interdependens af energiimport skal holdes inden for visse rammer 63. De internationale aktiviteter i Ruslands energisektor skal, ifølge strategien, være: - eksport af energiressourcer; - udnyttelse af energiressourcer i andre stater; - stigende deltagelse i lokale energimarkeder i udlandet og overtagelse af kontrollen over energiressourcer og energiinfrastruktur i disse stater; - tiltrækning af udenlandske investorer til den russiske energisektor; - samarbejde med energiselskaber fra nabolande; - transit af energi eksport og - internationalt teknisk og juridisk samarbejde 64. Nogle af disse aktiviteter, primært dem der drejer sig om udenlandske marked, lyder ret skræmmende for Ruslands nabolande. Den russiske strategi fastlægger, at dens mål med hensyn til andre lande inkluderer behovet for at forstærke Ruslands position i det globale energimarked og maksimere effektivitet af eksportmuligheder, samt sikre, at russiske selskaber har lige adgang til udenlandsk marked, teknologi og finansering 65. Det understreges, at Rusland skal udnytte sin geografiske og geopolitiske placering. Energifaktoren er et fundamentalt element ved russisk diplomati og vil blive udnyttet i realiseringen af undenrigspolitik i forhold til andre stater og internationale organisationer 66. Rusland indikerer tilstræbelser på at etablere et fælles energirum mellem deltagende SNG-lande. Integration af de lande ville sikre Ruslands ledende rolle i et sådant system. Til gengæld skal det bemærkes, at eksisterende infrastruktur har forbundet Ruslands rørledninger til Vesteuropa. Eksisterende gensidig interdependens mellem Rusland og EU 60 Ivanov, 2003: p Ivanov, 2003: p Murray, 2003: p Ivanov, 2003: p Fredholm, 2005: p Ivanov, 2003: p Ibid UKLASSIFICERET 20

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Ruslands status som stormagt i et europæisk perspektiv.

Ruslands status som stormagt i et europæisk perspektiv. FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2007/08 Kaptajn Anders Berg Olesen MAJ 2008 Ruslands status som stormagt i et europæisk perspektiv. UKLASSIFICERET TITELSIDE

Læs mere

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Mahan Kaptajn T. Fogh 14. april 2009 RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSIDE UKLASSIFICERET i TITELBLAD

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

KINA SOM RISING POWER

KINA SOM RISING POWER UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Jakob Østergaard 14. april 2009 KINA SOM RISING POWER ET SIKKERHEDSPOLITISK PROBLEM ELLER ET

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 21.1.2011 2010/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 1. Indledning: Præsentation af Energitilsynet Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand,

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2009) 972 endelig.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2009) 972 endelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. juli 2009 (22.07) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2009/0106 (CNS) 12235/09 ADD 2 ENER 257 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en) PUBLIC 15196/15 LIMITE FISC 189 ECOFIN 971 NOTE fra: til: Vedr.: Den Tjekkiske Republiks delegation De Faste Repræsentanters

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2011/0332(NLE) 2.4.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Forsvarsministeriet Klima- og Energiministeriet 26. maj 2011 SAMLENOTAT 4. Stress test af kernekraftværker KOM-dokument foreligger

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere