RUSLANDS ENERGIPOLITIK OVER FOR NABOLANDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUSLANDS ENERGIPOLITIK OVER FOR NABOLANDE"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L STK, MJ Alvydas Šiuparis April 2008 RUSLANDS ENERGIPOLITIK OVER FOR NABOLANDE UKLASSIFICERET

2 ABSTRACT The choice to fokus this Thesis on issues of Russian Energy Policy toward its neighboring countries was made acknowledging Russia s importance in world energy markets. Russia has been engaged in conflict situations with other countries in recent years, where Russia often has been accused of using energy supplies as a mean to apply political pressure. The Thesis makes an attempt to analyze Russia s approach in using its energy supplies. Furthermore, the Thesis is trying to answer the question, if a membership in EU and to some extend NATO makes a difference for Russian Energy Policy toward the countries Poland, Lithuania and Ukraine a country, which is neither a member of EU nor NATO. This is to be achieved through a multiple case analysis, where selected countries will confront Russian Energy Policy individually. Subsequently the following analysis continues in the form of a comparative most different and most similar case analysis. The thesis analysis results in the drawing of a conclusion and perspective, which points to describe the character of Russian Energy Policy and its possible perspectives in the near future. UKLASSIFICERET 2

3 Resumé. Specialet har valgt til at se på Ruslands den stat, der råder over nogle af de største energiressourcer i verden energipolitik over for udvalgte nabolande, Litauen, Polen og Ukraine. Alle de tre lande er dybt afhængige af russisk olie- og naturgasimport. I de seneste år beskyldes Rusland for at anvende energiforsyninger som et middel til politisk pression over for stater, der bruger og er afhængige af dets forsyninger. Specialet har til formål at undersøge om udtalelser om en politisk karakter af russisk anvendelse af sine energiressourcer også er relevante i denne behandling. For at opnå mere pålidelige resultater gennemføres en analyse af den russiske energipolitik i forhold til tre ovennævnte lande, der tilhører det postsovjetiske område. Landene er valgt således, at analysen tager hensyn til deres størrelse og tilhør eller ikke-tilhør til EU og NATO. Gennemgangen af Ruslands energistrategi har til formål at skabe et bedre overblik over Kremlins hensigter med at bruge sine rige energiressourcer og hvordan den opfatter sine og verdens behov for de ressourcer. Ruslands energistrategi kan også ses som et forsøg på at udnytte Ruslands unikke muligheder for at genvinde den efter den kolde krigs afslutning tabte indflydelse på verdenskortet. Specialet ser nærmere på hvordan Rusland forstår anvendelsen af energiressoucer i dets politik over for tre valgte nabolande. Efter gennemgangen af Ruslands energistrategi gennemføres case-analyse, hvor de tre udvalgte aktører konfronteres med den russiske energipolitik. Dette foregår ved brug af tilgængelig empiri og de analytiske værktøjer, der er blevet opstillet under den teoretiske gennemgang. De samme værktøjer er gældende under alle tre cases. Da empirien er ret omfattende, henvises det til specifikke forhold, der er gældende for de respektive aktører. Efterfølgende gennemføres en sammenligning af cases: Polen Litauen og Polen - Ukraine. Ud fra opstillede kriterier gennemføres most similar og most different case analyse. Analysens væsentligste resultater og konklusioner: Polens og Litauens EU-medlemskab har ikke stor indflydelse på Ruslands energipolitik over for disse lande, selv om EU er Ruslands største økonomiske partner. Rusland udnytter effektivt fraværet af en fælles energipolitik for Unionen og foretrækker bilaterale aftaler med udvalgte EU-lande. Selv om Polen og Litauen forventer meget større støtte fra især EU-side, kan det noteres, at medlemskabet giver nogen fordel, for eksisterende institutioner i EU giver muligheden for at optræde aktivt og fremlægge sine initiativer og forslag, som kan udnyttes ved fælles unionsbeslutninger og politik. Størrelsen tæller. Det gælder også i Ruslands energipolitik over for Polen og Litauen. Polen er mere villig til at indgå i konfrontation med Rusland når det gælder forsvar af sine interesser end Litauen, der prioriterer diplomatiske løsningsmuligheder højere frem for eskalering af konflikten. UKLASSIFICERET 3

4 At Ukraine ikke er medlem af de to organisationer betyder for Rusland mindre restriktioner i forhold til at eskalere en potentiel energikonflikt op til et niveau, der tilgodeser Kremlins interesser. Med aggressiv energipolitik mod Ukraine udnytter Rusland ikke kun det ukrainske fravær i de to organisationer, men samtidig forsøges det at rette Ukraines fokus fra integration i EU, og især fra integration i NATO, ved at tvinge ukrainerne til, gennem brug af energiressourcer, at binde dem tættere til Rusland. Analysen viser, at der er klare tegn på Ruslands anvendelse af sine energiressourcer som et middel i et politisk pres mod alle tre behandlede aktører Polen, Litauen og Ukraine, selv om Kremlin nægter beskyldningerne og refererer til almindelige regler i markedsøkonomien. Det er ret sandsynligt at Rusland vil fortsætte sin politik, der er præget af forsøg på at vise de nye EU-lande og lande som Ukraine, som en barriere for et effektivt samarbejde mellem Rusland og EU på energiområdet. Det er til Ruslands gavn, at disse landes prioriteter i energisektoren ikke bliver inddraget i den Europæiske sikkerhedsarkitektur. UKLASSIFICERET 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE. Resumé INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING EMNEVALG OG RELEVANS METODE KILDE TEORI AFGRÆNSNINGER OG FOKUSOMRÅDER OPGAVEDESIGN OG OPERATIONALISERING TEORETISK GENNEMGANG OG BEGREBSAPPARAT TEORETISK GENNEMGANG BEGREBSAPPARAT RUSLANDS ENERGIPOLITKS PRINCIPPER GENNEMGANG AF RUSLANDS ENERGIPOLITIK I FORHOLD TIL UDVALGTE LANDE LITAUEN Indledning Relative gevinster Magt og magtbalance Overlevelse og selvhjælp POLEN Indledning Relative gevinster Magt og magtbalance Overlevelse og selvhjælp UKRAINE Indledning Relative gevinster Magt og magtbalance Overlevelse og selvhjælp...38 UKLASSIFICERET 5

6 5. SAMMENLIGNING AF CASES POLEN - LITAUEN Indledning Transitland for russiske energiforsyninger Tilstedeværelse af russisk kapital i de lokale energisektorer Landenes kapabilitet POLEN UKRAINE Indledning Ruslands planer for diversificering af energiforsyningers levering Tilfælde med afbrydelse eller begrænsninger af energiforsyninger Politisk reaktion på russiske handlinger i energisikkerhedsområde KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING KONKLUSION PERSPEKTIVERING...48 TILLÆG A: Kildeliste UKLASSIFICERET 6

7 1. INDLEDNING PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING. På baggrund af situationsudviklingen i de seneste år, mener jeg, at det ville være spændende at afdække og analysere Ruslands politik i anvendelsen af energi-ressourcer som et politisk middel for at skabe større indflydelse i de pågældende lande samt at observere de respektive landes reaktion når de identificerer den potentielle trussel. Er der noget forskel på den russiske energipolitik i forhold til større og mindre EU og evt. NATO-lande? Kan man observere forskel i russiske handlinger i forhold til lande, der ikke er medlemmer af EU og NATO? Hvad skyldes denne forskel? Problemstilling: Russisk energipolitik over eksporten af naturgas og olie medvirker til at skabe politiske konflikter mellem Rusland og nabolande. Problemformulering: - Hvad er Ruslands energi-politik over for EU og NATO lande i Østeuropa, der tidligere var del af USSR eller tilhørte Warszawapakten? - Hvad er Ruslands energipolitik over for et naboland, der ikke er medlem af EU og NATO? - Er der tegn, at Ruslands energipolitik over de udvalgte lande bærer præg af politisk anvendelse af energiressourcer? 1.2. EMNEVALG OG RELEVANS. Inden for de seneste år er der kommet større fokus på Ruslands energipolitik. De seneste eksempler, hvor energiforsyninger til Ukraine i 2006 og Hviderusland i 2007 blev afbrudt, har medført en begyndende konflikt mellem EU og Rusland. Da en del af de lande, som beskrives i specialet, er medlemmer af EU, opfattes det som ret logisk og begrundet at beskrive og henvise til EU og Ruslands relationer på energiområdet. Denne relations karakter kan beskrives som gensidig afhængighed af forsyningsbehov, investeringer og ekspertise. Rusland er verdens største producent og eksportør af naturgas og, sammen med Saudi Arabien, også den største producent og eksportør af olie. Rusland ejer mere end 20 % af verdens kendte naturgas- og 5 % oliereserver 1. En del af EU-landene prøver at benytte diversificerede energikilder for at dække sine behov men der er også en række af lande, der på grund af historiske og andre årsager ikke har haft mulighed til sådan en diversificering 2. Det skal også nævnes, at en stor del af de nye EU-lande enten var tidligere Sovjet-republikker eller del af det tidligere WAPA 3. Denne periode betyder også at de lande blev inddraget i centraliserede energinetværk, der var baseret på energimæssige råvarer, som hovedsagligt stammede fra de fjerne russiske 1 European Commission External Relations, 2007: p. 5 2 Forfatteren kommer fra Litauen, som ikke har egne betydelige energiressourcer (med undtagelse af elenergi) og derfor er meget afhængig af udenlandske energiforsynere. 3 Warszawapakten UKLASSIFICERET 7

8 områder enten i Sibirien eller fra den nordlige del af den europæiske del af Rusland. Den kolde krigs afslutning medførte, at lande fra det postsovjetiske område blev nødt til at skabe en strategi for samarbejde, ikke mindst også i det energi-politiske regi. Det er et faktum, at Rusland behersker meget store energiressourcer, som eksporteres til en række af andre lande. EU og Rusland er store økonomiske samarbejdspartnere, hvor i denne sammenhæng EU er afhængig af at få energi-ressourcer, hvor Rusland har interesse i at skabe sin økonomiske vækst ved at bruge indkomst fra eksporten. Nogle analytikere forventer, at EU, måske allerede i 2020 vil være afhængig af den russiske naturgas med op til 70 % af de nødvendige forsyninger 4. I kontrast til situationen med den russiske olie, hvor Rusland er en vigtig eksportør men ikke den ledende, vil Rusland opnå mulighed for at have indflydelse på gaspriserne ved at begrænse eller forøge eksporten. Dette har allerede forårsaget noget uro i Europa. Vil der blive kooperation eller konfrontation mellem EU og Rusland? Rusland er specielt interessant i denne sammenhæng for dens indkomst fra energisektoren har haft en stor betydning for Ruslands økonomiske vækst samt, som det nu kaldes genrejsning. Stigende priser på naturgas og olie er en gave til de russiske myndigheder til at skabe et indflydelsesrigt land. De sidste år blev præget af nogle russiske politiske handlinger, der gav anledning til et diskussionsemne om Ruslands anvendelse af energieksporten som politisk våben. Det ser ud til, at Rusland vil forblive en vigtig forsyningskilde til EU i mange år. EU og Rusland indledte en dialog i år 2000, der har til formål at skabe muligheder for begge siders eksperter at fostre samarbejde og løse nøgleproblemer 5. Ruslands, som staten med store energiressourcer, betydning er svær at overvurdere for dens nabolande uanset om de er medlemmer af EU eller ej. Det er et vigtigt spørgsmål om Rusland er en pålidelig økonomisk partner. Det var ikke så meget tvivl blot for få år siden Rusland havde desperat brug for penge, mens naturgas og olie samt våbeneksport udgjorde den største del af landets indkomst. Energi- industrien udgør 25 % af landets GDP og giver en tredjedel af industriproduktionen samt cirka halvdelen af eksportindtægterne 6. Energieksport blev en integreret del af landets sikkerhedspolitik et vigtigt middel til at påvirke andre lande og forsvare russiske interesser. Når landet har bestemte interesser i andre bestemte aktører så gennemføres et forsøg at udnytte dette energimæssige våben i lande, hvor det vil have størst effekt. Ruslands kortvarige afbrydelser af energiforsyninger til Ukraine og Hviderusland har medvirket til, at europæere har rettet større opmærksomhed mod den stigende afhængighed af russisk energi. Det er ikke nogen nyhed, at Rusland især er følsomt over for de tidligere sovjetiske republikkers politiks retning. Tre af de tidligere sovjetiske republikker: Litauen, Letland og Estland er allerede blevet medlemmer af både EU og NATO. Det samme gælder den tidligere allierede Polen. Med en stor urolighed og en negativ følsomhed observerer og betragter Rusland Ukraines forsøg for at tilnærme sig Europa gennem forsøg på at tilslutte sig EU og NATO. Hvis man i Rusland kan forsone sig med tanken om, at de tidligere allierede tilslutter sig EU, så fremkalder de pågældendes landes enten allerede eksisterende eller 4 Fredholm, 2005: p. 1 5 European Commission External Relations, 2007: p. 6 6 Ivanov, 2003: p. 1 UKLASSIFICERET 8

9 eventuelle medlemskab i NATO ofte en reaktion, der forekommer hysterisk. Det skal ikke herske meget tvivl om, at Rusland stadigvæk betragter NATO som en fjendtlig organisation, uanset geopolitiske ændringer på verdenskortet de sidste næsten tyve år. Udvidelsen af NATO mod Øst betragtes af Rusland som en direkte krænkelse af dets interesser og som en ændring af magtbalancen. Rusland vil næppe have nogle altruistiske indstillinger til relationer med lande, der afviser Ruslands bekymringer om NATO aggressivitet og søger om medlemskab i Alliancen for at tilfredsstille sine behov for sikkerhed. Det er bemærkelsesværdigt, at uanset den iværksatte proces, mangler EU en fælles holdning på energiområde, som Rusland udnytter ret effektivt. Man kan nævne f.eks. det forestående Nord Stream naturgas projekt i Østersøen, som allerede har splittet EU's holdning. Dette forestående projekt er et rigtig godt eksempel på hvordan enkelte EU lande betragter egne økonomiske interesser i forhold til en fælles Unions politik. Alligevel er man i EU-kredse begyndt at frygte Ruslands stigende lyst til at benytte landets energiressourcer som et politisk pressionsmiddel 7. Selv nægter Rusland at dets energipolitik har til formål på en eller anden måde at påvirke andre landes politik. Ifølge V. Putin fører Rusland bare energipolitik, der kun har med markedsøkonomi at gøre og handler om at sælge de russiske naturressourcer til markedspriser. EU og Rusland kom i endnu større grad på konflikkurs i foråret 2006, da Ruslands største energiselskab, Gazprom, truede med at finde nye modtagere af landets olie- og naturgasressourcer. EU svarede igen ved at accelerere processen med at formulere en fælles europæisk energipolitik 8. Specialet vil også forsøge at svare på, om bestræbelserne fra EU s side har båret nogen frugt. Som det blev sagt tidligere, har Rusland økonomiske og politiske interesser i sine vestlige naboområder og de interessers opfyldelse knyttes tæt sammen med beherskelse af energisektoren i disse lande. Da Rusland har vist sig som et uforudseligeligt land, er der en stor bekymring i disse lande over at have Rusland som den vigtigste eller den eneste energikilde. Efter Rusland ellers i mange år har været en troværdig og stabil leverandør af energiressoucer på trods af interne politiske uroligheder, vækker den nuværende situation en naturlig interesse og stiller spørgsmålstegn ved, hvad der kan ske med disse vigtige forsyninger i fremtiden METODE. Med udgangspunkt i neorealismens teori analyseres Ruslands energipolitiks effekt overfor udvalgte Østeuropæiske lande. Analysen af emnet foregår ved at bruge principper fra den russiske energistrategi. Der anvendes deskriptiv analyse med det formål at redegøre for Ruslands relationer med enkelte lande og dets interesser i disse ud fra opstillede kriterier i begrebsapparatet. Efterfølgende bruges en komparativ metode med most different case og most similar case, der har til formål at vurdere den russiske politiks effekt på de re- 7 Møller, 2007: p Ibid UKLASSIFICERET 9

10 spektive lande. Afsluttende konkluderes på den gennemførte analyse og der gennemføres perspektivering på Ruslands energipolitik od dens indflydelse over for de valgte lande. Grafisk fremstilling af specialets sammensætning: Neorealisme Ruslands Energistrategi Ruslands energipolitik over for valgte aktører Sammenligning af cases Konklusion og perspektivering Figur 1: Specialestruktur KILDE. Der anvendes kilder der er tilgængelige i de åbne kilder, således at specialet får klassifikation som UKLASSIFICERET. Der anvendes tilgængelige dokumenter om Ruslands energistrategi, teoribog, tilgængelige presentationer, statistik, vurderinger, artikler, inkluding internetkilder. Det tildeles opmærksomhed til reliabiliteten hvilken synspunkt udtrykker de kilder. Da forfatteren har et godt kendskab til det litauiske og det russiske sprog, udnyttes det til at fremlægge flere forskellige synspunkter og diversificere kilder. Dog forsøges russiske kilder at holdes på minimumsniveau. For at dække den anvendte teori henvises i de fleste tilfælde til den udleverede grundbog i IFS 9 modul - J. Baylis & S. Smith The Globalization of World Politics. 9 Institut for Strategi på Forsvarsakademiet UKLASSIFICERET 10

11 1.5. TEORI. Specialets område og problematik giver tilstrækkelig grund til at anvende teori, der tilhører under I. P. felt. Da opgaven interesserer sig for interventionalistiske aspekter i landenes relationer i kapabiliteteternes område, synes jeg, at neorealismen kunne give argumentation for, hvorfor landene agerer og reagerer på en måde, som de gør. Staternes forsøg på at udføre selvhjælpaktioner, opnå mere magt og relative gevinster i det anarkiske system af stater udgør et spændende forskningsområde. Ud over det forventes, at brug af neorealismen kan bidrage til at svare om det er relevant at tale om sikkerhedsdilemaets anvendelse i situationer, der handler om energetisk sikkerhed AFGRÆNSNINGER OG FOKUSOMRÅDER. Da naturressourcer omfatter mange og forskellige ressourcer, behandler specialet kun naturressourcer som naturgas og olie. Specialet har til formål at beskrive Ruslands energi-politik i forhold til nogle af de EU og NATO lande, der efter Ruslands opfattelse tilhører det nære udland. Forfatteren har valgt at tale om følgende lande: EU og NATO Litauen, Polen. Valget skyldes følgende situationsaspekter: Litauen en lille stat og en af de tre tidligere USSR republikker, der er blevet medlemmer af EU. Polen den største af de nye EU lande med stigende ambitioner om regional stormagt og bredere international anerkendelse. Begge lande er stærkt afhængige fra russiske energiforsyninger. Ukraine tages under behandling som et land, der også tilhører det russiske nære udland men ikke er medlem af EU og NATO. Rusland er især følsomt over for Ukraines bestræbelser på at tilnærme sig de vestlige integrationsstrukturer Kremlin især viser nervøsitet over det perspektiv, at Ukraine på et tidspunkt kan blive medlem af NATO. For Rusland er det direkte krænkelse af traditionelle russiske interesser i et område, hvor Rusland ikke har forestillet sig at kunne miste sin indflydelse. Officielt fremhæver Rusland, at det ikke er imod Ukraines tilslutning til EU men samtidig gennemføres forsøg på at føre en politik, der kunne afværge Ukraines valg af EU i forhold til tættere samarbejde med Rusland. Ligesom Polen og Litauen er Ukraine også meget afhængig fra russiske energiforsyninger. Da specialet har til formål at analysere det bløde sikkerheds - økonomiske og politiske aspekter, tildeles større opmærksomhed til EU s rolle i samspil mellem de respektive aktører i forhold til NATOs rolle. Tidsmæssigt ligger specialets tyngde i tidsrummet fra år 2000 år, der blev markeret med V. Putins indsættelse til magten i Rusland. Tyngden bliver lagt i de seneste års relevante politiske og økonomiske begivenheder. UKLASSIFICERET 11

12 1.7. OPGAVEDESIGN OG OPERATIONALISERING. Følgende parametre opstilles m.h.p. operationalisering af opgave: Afhængige variable: Polen, Litauen, Ukraine: medlemskab EU, NATO, transit-land for energiforsyninger, russisk kapital i den lokale energisektor, landenes størrelse. Uafhængige variable: Ruslands energipolitik. Det opstilles to hovedgrupper for gennemførelse af analysen udvalgte EU-lande og et land, der ikke tilhører EU og NATO. Ideen er at anvende multiple-case studium, som bliver opdelt i to hovedområder. Den første: de pågældende EU-lande behandles adskilt i forhold til Ruslands energi-politik. Der opstilles et bestemt antal af relaterede interesse områder, der har til formål at unificere hver enkel case og replicere til de valgte teorier. Analysen skal fremme til identificering af årsager til bestemte russiske energipolitik over for de valgte lande. Grunden til at bruge multiple-caseer er at opnå forklaringer, der virker mere overbevisende og robuste 10. Effekten af multiple forsøges at opnås ved at følge replikations logik 11 i form af opstillede kriterier i det teoretiske begrebsapparat, kapitel 2. De opstillede kriterier skal sikre fælles undersøgelsesgrund under behandling af enkelte case. Most different design i den komparative analyse anvendes i specialet, hvor uafhængige variable Ruslands energipolitik konfronteres med afhængige variable henholdsvis med Polen og Ukraine. Målet er at finde ligheder i de afhængige variabler, der på grund af deres karakteristikker forklarer de uafhængig variables fremgangsmåde. På det andet område kan anvendes most similar metode, hvor målet er at finde den afgørende variable, der forklarer forskellen på den afhængige variable henholdsvis Polen og Litauen. Case-analysen forsøger at bruge de samme analytiske værktøjer for Ruslands energipolitik over for Ukraine, Polen og Litauen. 10 Yin (2003): p Ibid UKLASSIFICERET 12

13 2. TEORETISK GENNEMGANG OG BEGREBSAPPARAT TEORETISK GENNEMGANG. Overvejelser over teoretisk dækning af specialet førte til den beslutning at vælge neorealismens perspektiv for at skabe systematikken under analysen. Den mest berømte teoretiker inden for realismens fornyelse som neorealisme betragtes amerikaneren Kenneth N. Waltz med sin bog Theory of International Politics. Stater og andre aktører fungerer i et anarkisk miljø. Det betyder, at der ikke er nogen central myndighed til at forstærke regler og normer eller beskytte interesser i det globale fællesskab 12. Det betyder dog ikke, at det er kaotisk. På den ene side tager neorealismen udgangspunkt i magt- og magtbalance-begrebet (og hermed i bredere forstand i krig/fred- problematikken), helt på linje med Morgenthaus klassiske realisme. På den anden side - og det er det nye, som berettiger til betegnelsen neorealisme ser Waltz det internationale systems struktur som det, der skaber magtstræbet i den internationale politik, hvorimod Morgenthau fremhævede menneskets egoistiske natur 13. Den vigtigste struktur-variabel i neo-realismen er antallet af supermagter eller stormagter. Spørgsmålet, der skal svares er om systemet er bipolært eller unipolært/hegemonisk. Det er ganske sigende for neo-realismen indflydelse, at endog freds- og konfliktforskningen går i dialog med den og fornyer den 14. For realisterne er magten et mål i sig selv. For neorealisterne er magten en mulighed for at tvinge og kontrollere andre stater i systemet 15. Ligesom traditionelle realister, tillægger også neorealister militærmagt stor betydning. Men for neorealister er magten mere end ophobning af militære ressourcer og evnen til at bruge denne magt til at tvinge og kontrollere andre stater i systemet 16. Neorealister foretrækker at se magten som del af statens kombinerede kapabiliteter. Stater adskilles i systemet på grundlag af deres magt men ikke på grundlag af deres funktion 17. Magten muliggør statens positionering i det internationale system. Det er naturligt, at stater forsøger at bevare denne positionering og magtbalance. Eventuelt forsøg på at ændre magtbalancen skaber usikkerhed hos aktører. Neorealister hævder, at magtens positionering forklarer staters opførsel. Magtens fordeling og alle dramatiske forandringer i forbindelse med fordelingen hjælper med til at forklare strukturen af det internationale system 18. Den Kolde Krigs afslutning og sammenbruddet af Sovjet Unionen betød magtbalancens ophør. Ifølge neo-realister bidrog det til usikkerhed og ustabilitet i det internationale system 19. For den person, der kommer fra det tidligere sovjetiske system, lyder Mearcheimers påstand om Den Kolde Krigs periode som en periode af 12 Baylis & Smith (2005): p Petersen & Skak (1998): p Ibid 15 Baylis & Smith (2005): p Ibid. 17 Ibid 18 Ibid 19 Ibid UKLASSIFICERET 13

14 fred og stabilitet 20 ret grotesk. For Mearsheimer kan international politik ikke karakteriseres med konstante krige men der er alligevel en ubarmhjertig sikkerhedskonkurrence, der altid er en mulighed. Det accepteres, at samarbejde mellem stater kan opstå og opstår men sådan et samarbejde har sine grænser 21. Waltz og andre neorealister ser magten som statens kombinerede kapabiliteter: befolkningens størrelse, territoriets størrelse, ressourcer, økonomiske kapaciteter, militær styrke, politisk stabilitet, politisk kompetence 22. Fordelingen af kapabiliteter over aktører, som er stater, sammen med principper for det internationale system, der er anarki, definerer teoriens struktur. Waltz antager også, at der ikke findes nogen adskillelse mellem forskellige enheder 23. Strukturen af det internationale system bestemmer mulighederne for at vælge mulige optioner for udenrigspolitik. Neo-realismen er tillige karakteriseret ved, at økonomiske problemstillinger indoptages i teoridannelsen. Neo-realismen kommer herved til at udgøre en hovedretning inden for international politisk økonomi 24, med diskussion om en magtpolitik på international politisk økonomi. Uanset hvilken realismeskole vi diskuterer, er overlevelse uden tvivl en af grundstenene i realismens teorier. Overlevelse betragtes som en betingelse for at opnå andre mål, hvad enten de mål involverer erobring eller bare interdependens 25. Set fra den defensive realismes perspektiver, så diskuteres det, at stater har sikkerhed som deres principielle interesse og derfor kun søger den fornødne magt til at sikre deres egne overlevelse 26. Det medfører principielt staters defensive karakter og de vil ikke være villige til at forsøge at opnå mere magt, hvis det kan udfordre deres eksisterende sikkerhed. Offensive realister, som Mearsheimer påstår, at det ultimative mål for alle stater er at opnå en hegemonisk position i det internationale system 27. Ifølge denne påstand vil stater altid søge mere magt hvis de ser at der opstår en mulighed for det. De vil også være villige til at sætte deres egen sikkerhed på spil. I overlevelsesterminologi vil det betyde, at defensive realister mener, at en eksisterende magt status quo mindsker konkurrence om magt, mens offensive realister påstår, at konkurrence altid er stærk fordi revisionistiske stater og bestræbende hegemoner altid er villige til at tage risici med det formål at forbedre deres stilling i det internationale system 28. Et vigtigt punkt i neorealismens teori er forståelsen af hvordan aktører reagerer i det internationale system, som ifølge teoretikernes påstand er en tilstand af anarki. Anarkiet er ifølge dem systemets tilstand, og alle stater agerer i denne ifølge deres størrelse, placering, interne politik og lederskabsegenskaber 29. De kommer også med den påstand, at alle stater i systemet er enheder, der ligner hinanden funktionelt, hvilket følgelig betyder, at de alle oplever de samme begrænsninger, givet af anarki, og anstrenger sig for at opretholde 20 Baylis & Smith (2005): p Ibid. 22 Lektion XX (2007), teorigennemgang i IFS-2, Forsvarsakademiet 23 Baylis & Smith (2005): p Petersen & Skak (1998): p Baylis & Smith (2005): p Ibid 27 Ibid 28 Ibid. 29 Baylis & Smith (2005): p. 209 UKLASSIFICERET 14

15 deres position i systemet 30. Forskelle i politikken hos aktører forklares med forskelle i magten eller kapabiliteter. Normalt vil store magter føre en mere unilateral politik for at opnå mere magt og sikre sine interesser. Waltz påstår, at den største forskel mellem indenrigs- og udenrigspolitik ligger i deres struktur 31. I indenrigspolitikken skal landene ikke forsvare sig selv. I det internationale system er der ikke nogen højere myndighed til at forhindre magtanvendelse. Sikkerhed kan dermed kun realiseres gennem selvhjælp. I den anarkiske struktur er selvhjælp et vigtigt aktionsprincip 32. Problemet er at sikring af sin egen sikkerhed vil medføre en negativ påvirkning på en anden stats sikkerhed. I selvhjælpssystemet påstår neorealister, at magtbalancen vil dukke op i fraværet af en bevidst politik for at opretholde balancen 33. Ifølge neorealister er magtbalancen et resultat uafhængigt af intentionerne hos noget bestemt stat. I det anarkiske system vil alliancer blive etableret for at tjekke og balancere magten mellem truende stater. Et tilfældig balance vil blive etableret gennem interaktion af stater på samme måde som en ligevægt etableres mellem firmaer og kunder i det fri økonomiske marked 34. I selvhjælpssystemet i international politik mindsker selv-interessens logik sandsynligheden for fremskaffelse af kollektive goder som sikkerhed eller fri handel 35. I tilfælde af det sidste ville alle stater være mere velhavende i en verden, der tillod fri udveksling af varer og ydelser over grænser, ifølge teorien om komparativ fordel 36. Individuelle stater eller grupper af stater, som i EU, kan forøge deres velstand ved hjælp af forfølgelsen af en protektionistisk politik. Neorealister ser, at det logiske udfald for denne type politik er at resten af stater bliver protektionistiske, hvilket vil medføre kollaps af den internationale handel og verdensomspændende lavkonjunktur med reducering af velstand for alle stater 37. Et vigtigt element i neorealisternes skole er en diskussion om absolutte og relative gevinster. J. Grieco påstår, at stater er interesserede i at forøge deres magt og indflydelse (absolut gevinst) og vil samarbejde med andre stater i systemet til at forøge deres kapabiliteter. Alligevel hævder Grieco at stater også er bekymrede over hvor meget magt og indflydelse andre stater kan opnå (relative gevinst) under hvilke som helst kooperative bestræbelser 38. Neorealisterne ser to problemområder, der hindrer internationalt samarbejde: snyderi og andre aktørers relative gevinster. Her kan der henvises til den berømte The Contemporary debate mellem neo-realismen og neo-liberalismen, hvor spørgsmålet om fortolkning af absolutte og relative gevinster udgør en af de vigtigste skillelinjer i de to teoretiske skoler. Her mener neo-realister som J.M. Grieco, at det er staternes fokus på de relative gevinster, der betyder mest i den internationale politik, mens liberalister hæfter sig ved de absolutte gevinster som motivation 39. For at fortsætte denne tanke, kan det tolkes 30 Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p Ibid 33 Ibid 34 Ibid 35 Baylis & Smith (2005): p Ibid. 37 Ibid 38 Baylis & Smith (2005): p Petersen & Skak (1998): p. 24 UKLASSIFICERET 15

16 således, at når stater undlader at rette sig efter regler, der opmuntrer til samarbejde, kan andre stater opgive multilateral aktivitet og agere selvstændigt 40. Samarbejde er også hæmmende ifølge mange neo-realister. Det er fordi stater passer mere på relative gevinster end på absolutte gevinster 41. I stedet for at være interesserede i samarbejde, fordi det vil være til fordel for begge sider, foreslår de, at stater altid skal være opmærksomme på hvor meget de opnår sammenlignet med de stater, de samarbejder med. Fordi alle stater vil forsøge at maksimere deres gevinst i et miljø præget af konkurrence, mistillid og usikkerhed, vil samarbejde altid være svært at opnå og vanskeligt at opretholde 42. Sandsynligheden for, at stater kan opgive forsøget på et internationalt samarbejde er forøget, hvis deltagerne ser, at andre stater kan vinde mere gennem aktiviteten 43. Neorealister påstår, at ledere skal være årvågne over for snydere og skal fokusere på stater, der udnytter en situation, hvor de får en fordel i forhold til andre stater. I en verden med usikkerhed og konkurrence er spørgsmålet ikke om alle parter vinder ved et samarbejde, men spørgsmålet er hvem der vil vinde mest hvis vi samarbejder? 44. Som allerede nævnt, accepterer neorealister eksistensen af institutioner og erkender deres rolle som redskab for statsmagten. Ifølge neorealister arbejder stater på at etablere disse institutioner samt regimer, hvis de tjener deres interesser (absolut gevinst) og de fortsætter med at støtte disse institutioner og regimer, hvis samarbejdsaktiviteter støttet af institutionerne ikke giver fordel til andre stater (relativ gevinst) 45. Neorealister er også enige om, at institutioner kan forme udenrigspolitikkens indhold og retning i visse spørgsmål og områder og når spørgsmål ikke er centrale for statens sikkerhedsinteresser 46. Sikkerhedsdilemma. Sikkerhedsdilemmaet er tæt knyttet til forståelsen af sikkerhed som sådan. I den Kolde Krigs tid dominerede sikkerhedsbeskrivelser, der analyserede den nationale sikkerhed med udgangspunkt i militærterminologi. Militære kapabiliteter var afgørende når man diskuterede midler til at imødegå truslen. I den seneste tid blev sikkerhedskonceptet udvidet med en række andre overvejelser. F.eks. Barry Buzan foreslår, at den nationale sikkerhed skal inkludere dimensioner af politisk, økonomisk og samfunds-, miljø- og militærmæssig karakter. Realisterne er enige om, at stater er rationelle aktører, men konflikter og krige opstår alligevel på grund af der ingen findes, som kan forhindre det. Vi lever jo i det anarkiske system, der stiller det krav at stater skal søge efter selvhjælp for at imødegå sikkerhedstrusler og sørge for egne sikkerhedsbehov. Stater skal være paspålige uanset intentioner, der fører til stigning af usikkerheden for andre. Hver aktør interpreterer sine forholdsregler som defensive, mens de andres forholdsregler betragtes som potentielt truende 47. Dette 40 Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p Ibid 43 Ibid 44 Ibid 45 Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p UKLASSIFICERET 16

17 scenario antyder, at en stats søgen efter sikkerhed ret ofte betragtes af en anden stat som kilden til usikkerhed. Stater har meget svært ved at have tillid til hinanden og ser oftest andres intentioner i et negativt lys. Ironien er, at ingen stat føler sig mere sikker i sidste ende. Når man fastholder sådan en tankemodel står stater i det internationale system over for en usikkerhed om forholdsregler hos en anden stat, der ikke er mulig at overvinde. Er de forholdsregler skabt til eget forsvar eller er de en del af en mere aggressiv plan? Da usikkerheden er umulig at overvinde, vælger stater at forblive mistroiske over for hinanden. Hvis mistroen er gensidig, kan det resultere i et dynamisk aktion-reaktion kredsløb, der vil bringe frygten hos begge parter til et højere niveau. Usikkerheden vil fortsat formere usikkerheden med potentiel mulighed for konflikteskalering. Frygten og mistilliden er sikkerhedsdillemmaets grundelementer. Endog når der tænkes, at stater er venligtsindede i deres intentioner, er det altid en indsigt i at intentionerne kan forandres på et givet tidspunkt. En permanent frygt og mistillid har en stor indflydelse på internationale relationer. Sikkerhed kunne kun opstå hvis der var fravær af trusler. Da realisterne ikke ser det muligt, så eksisterer der ifølge dem altid en potentiel fare for at konflikter og krige kan opstå i det internationale system BEGREBSAPPARAT. I dette afsnit præciseres og opsummeres begreber, der vil være styrende og centrale under analysens del, hvor de respektive aktører behandles i forhold til den russiske energipolitik. Ovenstående teoretiske gennemgang tjener formålet som generel teoretisk basis for præciseringen. Formålet med de centrale begreber er også at opnå en tilstrækkelig måling, sammenhæng og strukturering af analysen, således at udgangspunkt for alle case analyser fremstår ud fra de samme præmisser. Overlevelse. Det er et spørgsmål, hvor meget magt er nok, til at staten føler sig i stand til at overleve i det internationale system. Hvis der er tale om defensive realister så forsøger de at opretholde status quo i magtbalancen. I offensive realisters øjne udnytter alle stater enhver mulighed til at opnå mere magt i forhold til andre stater og dermed sikre egen stats overlevelse. Selvhjælp. Staten kan ikke stole på, at andre stater vil garantere statens overlevelse. I international politik tillader systemets struktur ikke venskab, tillid og ære. Det er tale om en vedvarende tilstand af usikkerhed, der er produceret af fravær af en global regering 48. Sameksistens opnås gennem opretholdelse af magtbalancen. Et begrænset samarbejde er muligt i interaktioner, hvor staten forsøger at vinde mere end andre stater Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p. 176 UKLASSIFICERET 17

18 Relative gevinster. Neo-realistisk begreb om relative gevinster omfatter en af de faktorer, der diskuterer restriktioner af statens villighed til at samarbejde. Stater er mindre bekymrede om hvorvidt alle sider har gavn af samarbejde og bekymrer sig mere om nogen kan få mere fordel end nogle andre 50. Magt og magtbalancen. Magt er, i sin almindelige betydning, evnen hos en politisk aktør til at opnå sit mål. I det realistiske perspektiv antages det, at besiddelse af kapabiliteter vil have resultat i indflydelse. I den sammenhæng skal det forstås, at ordet magt ofte bruges dobbelttydigt til at dække både magt og indflydelse 51. Det accepteres, at politisk interaktion kan modificere kapabiliteter til indflydelse. Magten defineres i udtryk af de mest vigtige ressourcer, såsom militærets størrelse, BNP, statens befolkningsstørrelse. Der er den implicitte tro, at materielle ressourcer transformeres til indflydelse Baylis & Smith (2005): p Baylis & Smith (2005): p Ibid UKLASSIFICERET 18

19 3. RUSLANDS ENERGIPOLITIKS PRINCIPPER. Et af de centrale dokumenter for den russiske energipolitik er Energistrategien for Ruslands Føderation indtil år Strategien er imidlertid et diplomatisk dokument, der skal kunne samle alle aktører i den energipolitiske sfære, hvorfor den kan tolkes på flere forskellige måder 53. Strategien baseres på Ruslands opfattelse af sine egne og verdens behov for energiressourcer. Det skal noteres, at Ruslands nuværende Energistrategi fra 2003 er den seneste udgave af de tidligere strategier, der er blevet udarbejdet siden begyndelsen af halvfemserne. Strategien konkluderer, at målet for den russiske energistrategi med hensyn til andre stater er styrkelse af Ruslands stilling i det globale energimarked og maksimere effektiviteten af eksportmuligheder samt forsikre at russiske selskaber har lige adgang til udenlandske markeder, teknologier og finansiering 54. Energifaktoren er et grundlæggende element ved russisk diplomati under realisering af energistrategi og under aktiv dialog med de for Rusland vigtigste stater og organisationer, bl.a. med SNG 55 - lande, EU og USA. Som fastlagt i Energistrategien til 2030, er forbedring af energi effektivitet den vigtigste prioritet 56. Dets realisering vil medføre formindskning af energi intensitet i produktionen og udgifter for samfundets energiforsyning samt realisering af konceptet af vedvarende udvikling 57. Andre vigtige prioriteter af Strategien er: - færdiggørelse af den strukturelle reform af monopolet i brændstof- og energi komplekset og restrukturering af kulindustrien; - forlængelse af den strukturelle modifikation af filialer af brændstof- og energi komplekset og forbedring af balancen af brændstof og energi; - formindskning af produktionsudgifter i energisektoren, optimering af brug af det mulige industripotentiale, likvidering af urentable anlæg, vækst i øvrige anlægs rentabilitet; - Formering af indenrigspriser for energiressourcer m.h.p. at producenter på energetisk sektor kunne tilvejebringe selv-finansering; - Forbedring af ledelseskvaliteten i de joint-stock selskaber, der fungerer i brændstof- og energikomplekset 58. Den russiske energistrategi forudser to hovedretninger indenfor det russiske led for energisektorens ekspansion nemlig mellem Rusland og Europa og mellem Rusland og Det Østlige Asien. Fremtidens russiske energisamarbejde med de to hovedretninger fortjener omhyggelig vurdering, der baseres på: (1) Russiske indenrigs prioriteter; (2) Ruslands potentiale til at opfylde rollen af en vældig energiforsyner og (3) Ruslands østlige naboers kapacitet til at støtte dette potentiale Møller (2007): p Fredholm, 2005: p Sodruzhestvo nezavisimych gossudarstv (forbund af uafhængige stater) 56 Mastepanov, 2003: p Ibid 58 Ibid. 59 Ivanov, 2003: p. 1 UKLASSIFICERET 19

20 Konceptet og energipartnerskabet dækker olien, naturgas og elektricitet og sigter til at forbedre investeringsmuligheder i Ruslands energisektor for at opdatere infrastrukturen, fremme effektive og miljøvenlige teknologier samt fremme energibeskyttelse 60. Målet på kortere sigt indeholder forbedring af det juridiske grundlag for energiproduktion og transport, juridisk sikkerhed, juridisk sikkerhed for langvarig energi forsyning, den fysiske sikkerhed af transport netværk, nye projekter for transportinfrastrukturen af fælles interesse og pilot-projekter i felten af energikonservation 61. Der er ikke nogen tvivl om, at EU er en særdeles vigtig økonomisk partner til Rusland. Eksporten af energiressourcer udgør en stor del af Ruslands indkomst på dette område. Derfor er det i Ruslands interesser at sikre, at kapabilitet til opretholdelsen af forsyninger holder uanset alle slags eksterne forstyrrelser 62. Det er nok en tilstrækkelig grund til at konkludere, at Rusland og EU vil være interdependente Rusland af eksportindtægten, mens EU af energiimporten. Alligevel forstår russerne selv, at det er naturligt for EU at tilstræbe at Unionens stigende interdependens af energiimport skal holdes inden for visse rammer 63. De internationale aktiviteter i Ruslands energisektor skal, ifølge strategien, være: - eksport af energiressourcer; - udnyttelse af energiressourcer i andre stater; - stigende deltagelse i lokale energimarkeder i udlandet og overtagelse af kontrollen over energiressourcer og energiinfrastruktur i disse stater; - tiltrækning af udenlandske investorer til den russiske energisektor; - samarbejde med energiselskaber fra nabolande; - transit af energi eksport og - internationalt teknisk og juridisk samarbejde 64. Nogle af disse aktiviteter, primært dem der drejer sig om udenlandske marked, lyder ret skræmmende for Ruslands nabolande. Den russiske strategi fastlægger, at dens mål med hensyn til andre lande inkluderer behovet for at forstærke Ruslands position i det globale energimarked og maksimere effektivitet af eksportmuligheder, samt sikre, at russiske selskaber har lige adgang til udenlandsk marked, teknologi og finansering 65. Det understreges, at Rusland skal udnytte sin geografiske og geopolitiske placering. Energifaktoren er et fundamentalt element ved russisk diplomati og vil blive udnyttet i realiseringen af undenrigspolitik i forhold til andre stater og internationale organisationer 66. Rusland indikerer tilstræbelser på at etablere et fælles energirum mellem deltagende SNG-lande. Integration af de lande ville sikre Ruslands ledende rolle i et sådant system. Til gengæld skal det bemærkes, at eksisterende infrastruktur har forbundet Ruslands rørledninger til Vesteuropa. Eksisterende gensidig interdependens mellem Rusland og EU 60 Ivanov, 2003: p Ivanov, 2003: p Murray, 2003: p Ivanov, 2003: p Fredholm, 2005: p Ivanov, 2003: p Ibid UKLASSIFICERET 20

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Mahan Kaptajn T. Fogh 14. april 2009 RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSIDE UKLASSIFICERET i TITELBLAD

Læs mere

KINA SOM RISING POWER

KINA SOM RISING POWER UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Jakob Østergaard 14. april 2009 KINA SOM RISING POWER ET SIKKERHEDSPOLITISK PROBLEM ELLER ET

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Titelside Specialets titel Kinas strategiske muligheder i den amerikanske verdensorden. Specialets

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og 12.9.2014 L 271/3 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 960/2014 af 8. september 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

RUSLAND - VÆGT ELLER MODVÆGT?

RUSLAND - VÆGT ELLER MODVÆGT? FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2003/04 Kaptajn G.A. Nielsen MARTS 2004 RUSLAND - VÆGT ELLER MODVÆGT? - En vurdering af Ruslands rolle i europæisk sikkerhedspolitik.

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think!

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! INVITATION In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! Export Seminar about the Russian Market, Opportunities, Trends, Financing and Bottlenecks. October 22 nd & 23 rd, 2012 Copenhagen

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker!

Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker! Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker! Tænk på sidst du købte noget meget dyrt! Købte du det der var mest logisk? Er du sikker? Ville den sælger du fravalgte være enig? Kunden og

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

KINA I AFRIKA. - Ressourcer og politisk magt -

KINA I AFRIKA. - Ressourcer og politisk magt - FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L 2008/2009 Kaptajn Lasse Sand KINA I AFRIKA - Ressourcer og politisk magt - - Med udgangspunkt i Offensiv Realisme foretages en analyse

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Succes i samarbejdet med østeuropæiske medarbejdere V. Kestutis Bielskis og Claus Quiding TEMAER Hvorfor må vi stå her? Hvad har østeuropæerne med i rygsækken? Hvorfor ansætte en østeuropæer? Hvordan kommunikerer

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere