Den levende handling. Et ideal. Kapitel 6. af Søren Damkjær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den levende handling. Et ideal. Kapitel 6. af Søren Damkjær"

Transkript

1 Kapitel 6 Den levende handling af Søren Damkjær Et ideal Betegnelsen»den levende handling«benytter Niels Bukh i en moden alder som en sammenfatning at sit eget syn på gymnastik og idræt. *) Dermed refererer han naturligvis til højskolebevægelsens levende ord. Hans aktiviteter som gymnastikpædagog og højskolemand finder sted i slutningen af højskolens tredie periode og kulminerer i dens fjerde periode, fra 1920 til ) Denne periode har på mange måder sin egen distinkte karakter i dansk idrætshistorie, ikke mindst gennem Niels Bukhs centrale position. Niels Bukhs ideer og synspunkter på gymnastik, idræt og legemskultur blev formuleret i»primitiv Gymnastik«tidligt i tyverne, kort efter grundlæggelsen af den første gymnastikhøjskole (1920). Der er i bogen et kortfattet program eller vision, om man vil, ligesom gymnastikhøjskolen dannede de fysiske rammer for en virkeliggørelse. Som bekendt blev rammerne udvidet i en hurtig takt.»selvom nu menneskeidealet har været nogetforskelligt for de forskellige tider og nationer, er een type eller een holdning dog vist nogenlunde tilfredsstillende for alle tider og alle nationer, den nemlig, hvor smidighed, kraft og behændighed er forenet i harmonisk skønhed, og mod den holdning stiler primitiv gymnastik«. )»Eller tænk på kunstneren, der tager leret i sin hånd. Han begynder ikke straks at tumle med enkelthederne, men knuser, opbløder og ælter materialet, til det bliver føjeligt og bøjeligt i hans hånd, og så først begynder han at forme og kræve, at materialet skal give udtryk for, hvad der bor i ham, og at han, ved at give sig helt hen i arbejdet, kan fylde det med, så det bliver et kunstværk, der udtrykker netop det, som hans mål var.«)»- thi hverken en arbejdsmåde, som denne eller et gymnastiksystem som det ' f -5 Lingske kan begrænses a en bestemt øvelsesrække«. >»Hver gang jeg erfarer mig til en ny øvelse eller arbejdsmåde, der kan tjene sagen, og hver gang, jeg hos andre ser gymnastisk arbejde, som jeg kan bruge, enten som det er, eller i ændret form, føjer jeg også med glæde det til arbejdet -«. 6) 67

2 »På det grundlag, der med denne arbejdsmåde kan lægges for legemskultur, kan der bygges videre med idræts gymnastik, som jeg ad åre vil prøve at skrive en bog om, eller med fri idræt, som min tredie bog skal omhandle«. )»Skal gymnastikken alene klare den legemlige dannelse, da må den også benytte idrætslige øvelser, der tager mennesket som helhed i brug - både i lette, fint afstemte bevægelser og i færdigheder, der kræver stærkt koncentreret og f f f $ uldkommen behersket kratudoldelse«. >»Gymnastik og Idræt kan naturligvis hver for sig tjene ungdommens legemlige udvikling og styrke dets karakter, men bedst ville det være, om de kunne virke sammen. Og derfor er det mit ønske, at delingsførere i fremtiden også vil påtage sig ledelsen af boldspil, svømning og de øvrige frie idrætter og føre disse værdifulde virkemidler i ungdomsarbejdet frem til virkelig folkegavn på samme udmærkede måde, som de har ført gymnastikken frem her i Danmark. «) I disse citater ses Niels Bukhs egen formulering af et legemligt ideal og midlerne til at virkeliggøre det, dvs. det middel, der lå i hans egen nyskabel-._. se, grundgymnastikken, og de midler, der forelå i idrætsgymnastikken (stillingsgymnastikken og spring), i den frie idræt og i boldspillene. Det højeste mål, legemlig fuldkommenhed, skulle virkeliggøres gennem et hieraki af gymnastiske og idrætslige virkemidler med grundgymnastikken som første led. Målet var en folkegymnastik og folkeidræt. Virkeliggørelsen blev til baggrunden for hans position i en menneskealder. En central position Når man betragter gymnastikken og idrætten i Danmark imellem 1920 og 1950 er Niels Bukhs position iøjnefaldende. Hvis man lidt ubeskedent kalder denne periode for en epoke, gymnastikkens storhedstid med tyngdepunkt i bondekulturen, må man spørge sig, hvad der betingede dette. Jeg tror, at forklaringen kan ligge i den selvstændiggørelse af det gymnastiske ideal, som Niels Bukh repræsenterede. Derved kunne han imødekomme de sociale behov om en mere selvstændig gymnastik- og idrætskultur, der opstod efterhånden som gymnastikkens stærke bidrag til den forrige periodes politiske, nationale og kulturelle kamp blev løsnet. Denne løsnelsesproces tog til i styrke under og efter Første Verdenskrig. Han kunne med sin»formel«og sin skolevirksomhed så at sige befordre gymnastikkens selvstændiggørelse og samtidig forudgribe den frie idræts vækst, i hver fald for en tid. Med sin nye høj skoleform, gymnastikhøjskolen, kunne han udvide og uddybe højskolegymnastikkens virkefelt. Hans egen nyskabelse, grundgymnastikken, i kombinaiton med perfektioneringen af idrætsgymnastikken, udgjorde en ny og selvstændig model for legemskultur, og blev kærnen i hans centrale position. Nogle af disse påstande vil senere blive uddybet. Der er en del indikatorer på hans centrale position. I slutningen af tyverne havde han uddannet ca delingsførere, formentlig lidt under halvdelen 68

3 af samtlige. 10 ) På det tidspunkt var den primitive gymnastik også slået igennem. Som forstander på sin egen gymnastikhøjskole havde han en uafhængig position i forhold til De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger. Uden her at komme ind på organisationsspørgsmålet som sådant, var Niels Bukhs tanker om en enhedsorganisation præget af hans principielle syn på gymnastikkens og idrættens mission og blev ligeledes formuleret tidligt i tyverne. Da hans egen høj skoleform havde en særlig tæt forbindelse med de folkelige organisationer, gennem uddannelsen af delingsførere, havde hans synspunkter en betydelig vægt. Disse synspunkter var i øvrigt også fremsat i Primitiv Gymnastik, hvor han advarede mod dvaskhed og manglende ansvarsfølelse fra neden og partivæsen og organisationsiver fra oven og henviser til,»at et samfund, der består af mange personligheder med ansvarsfølelse er stærkere og lever rigere end et, hvor kun enkelte tænker og derved erhverver sig ansvar og ledelse af de mange«. n ") Som en form for»delingsførernes delingsfører«gjorde han sig til talsmand for stærke ideale krav i ungdoms- og gymnastikorganisationerne. Også dette krav gav ham en betydelig position. En nærmere bestemmelse af indholdet i Niels Bukhs ideologiske og politiske synspunkter vil jeg undlade i denne sammenhæng, selv om det naturligvis er væsentligt. Jeg hælder til at betragte dem ud fra hans gymnastiske idealer, og hæfter mig ved, at de i hovedtræk allerede fremsættes tidligt i tyverne og må have været dannet tidligere, formentligt under indtryk af Danmarks stilling under Første Verdenskrig og sammenbruddet af det internationale politiske system. Resultatet var en stærkt idealistisk betoning af ungdoms- og gymnastikarbejdets mission både i Danmark og internationalt, en slags»transpolitisk«kulturpolitik. Uanset det endelige svar på dette spørgsmål, så var disse synspunkter medvirkende til, at han indtog den position, han gjorde, som talsmand for en stærkt idealistisk opfattelse af en idrætsorganisations opgaver. Hans position var i betydelig grad knyttet til hans personlighed, som personifikation af en mere og mere selvstændig gymnastik- og idrætskultur. Som jeg vil forsøge at vise i det følgende, må en analyse tage sit udgangspunkt i den autonomiseringsproces af gymnastik og idræt, som han var eksponent for. Det var den»magiske formel«, dvs. forbindelsen af grundgymnastik, idrætsgymnastik og fri idræt og dens perfektionering, der gjorde, at han kunne indtage den position han gjorde. Denne proces fik en for Danmark specifik form igennem gymnastikhøjskolen som højskoleform. En historisk-sociologisk synsvinkel Gymnastikken repræsenterer som kulturelt fænomen en speciel moderne konfiguration af praktikker og ideologier med henblik på kropsbeherskelse. Det centrale i den»gymnastiske konfiguration«er ideen om en rationel og artificiel bearbejdelse af legemet gennem et sæt af øvelser, der tillægges særlige kropslige og pædagogiske effekter i forhold til et sæt af kulturelle normer og 69

4 værdier. De forskellige gymnastiksystemer adskiller sig fra hinanden gennem udformningen af øvelser og kropsteknikker, gennem vurderingen af de kropslige og pædagogiske effekter og gennem de normer og værdier for kropslig fuldkommenhed, som systemet appelerer til. Derved forbindes gymnastikken med bestemte sociale gruppers sociale og kulturelle normer og værdier om kroppens distinktive sociale brug. Centralt står her normer og værdier om kroppens ypperlighed og fuldkommenhed, for at oversætte Defrances begreb»léxcellence corporelle«. 12 ) Derved skabes en kropslig symbolik og en synliggørelse af sociale værdier, ligesom værdier og normer inderliggøres og kropsliggøres. Derved bliver gymnastikken og idrætten i stand til at udtrykke en kulturel og eventuelt en politisk identitet, ikke som en direkte refleks af produktionslivets normer, men indirekte og gennem en række formidlende led. Kropskulturen i dens forskellige former må derfor ses som en relativ selvstændig kulturel dannelse, der gennem aktiviteter, institutioner og processer skaber betydning, symboler og identitet i forbindelse med kroppens sociale brug. Fra slutningen af 1800-tallet og igennem forrige århundrede etableres der mere og mere selvstændige og moderne former for distinkte kropskulturer. Gymnastikken og sporten er de dominerende. Ud fra en historisk-sociologisk synsvinkel kan man se dette som en autonomiseringsproces. Selvstændiggørelse og institutionalisering I begyndelsen af det 20. århundrede var der allerede sket en betydelig institutionalisering af sporten og idrætten, omend på forskellig måde. For sportens vedkommende var det sket gennem dannelse af klubber, foreninger og organisationer, gennem standardisering af regler og love og gennem præcisering af amatørregler. Den Olympiske bevægelse blev den mægtigste drivkraft til en yderligere institutionalisering og autonomisering. Som bekendt var der i de første årtier af de Olympiske Lege en broget mangfoldighed af aktiviteter, hvoraf mange måtte udskilles. For gymnastikkens vedkommende var udviklingen langt mere nationalt bestemt. Den»gymnastiske konfiguration«som defineret før var langt mindre entydig. Svensk, tysk og dansk gymnastik var forskellige med hensyn til øvelsernes udformning og karakter, med hensyn til de kropslige og pædagogiske effekter, og med hensyn til normer og værdier. De forskellige systemers»gymnastikkultur«var forbundet med forskellige institutioners og sociale gruppers politiske, sociale og kulturelle kamp. For Danmarks vedkommende skete selvstændiggørelsen og institutionaliseringen gennem denne kulturkamp og var et resultat af kampen for kulturel og politisk dominans. Den svenske gymnastiks sejr i begyndelsen af det 20. århundrede er et eksempel på et gymnastiksystems institutionalisering. Den blev enerådende i skolen, hæren, i den frivillige gymnastik på landet og i hæren. 13 ) Selvstændiggørelsen og autonomiseringen for gymnastikkens vedkommende kan ses som 70

5 : is* P»Niels Bukhs Ollerup-gymnastik«71

6 en proces, der omfatter en række størrelser. Der sker en specifikation af de gymnastiske mål og værdier (»legemlig fuldkommenhed«). Der udarbejdes særlige øvelser. Disse øvelsers særlige anatomiske og pædagogiske effekter præciseres. Der sker en afgrænsning i forhold til andre systemer. Systemet henvender sig til eller tillempes forskellige grupper. Særlige uddannelsesinstitutioner etableres med professionel ekspertise. Der etableres et uddannelsesnetværk, hvor igennem systemet spredes. Der sker en kodificering igennem lærebøger, håndbøger og øvelsesvejledninger. Endelig spredes systemet gennem opvisninger, stævner, konkurrencer o.l. Eventuelt sker der en internationalisering. Som bekendt var den svenske gymnastik allerede etableret som gymnastiksystem før introduktionen i Danmark, det vil sige, at den i Sverige havde gennemløbet de første faser. Den måde, institutionaliseringen foregår på igennem alle led kan variere meget, hvad den svenske gymnastiks skæbne i de forskellige skandinaviske lande er et godt eksempel på. I Danmark var resultatet, at den svenske gymnastik i en modificeret form vandt en vis grad af institutionalisering i dette århundredes første årti. Dens sociale substrat var bondebefolkningen. Den folkelige gymnastik var organiseret i skytteforeningerne. I uddannelsesnetværket var højskolernes undervisning centralt, ikke mindst gennem etableringen af delingsførerafdelinger ved en række højskoler. Men gymnastikken havde kun opnået en ringe grad af selvstændighed. Den var bundet til det forrige århundredes nationale og politiske kamp gennem Skyttebevægelsen. Den var defineret i opposition til sportens værdigrundlag, præstation og individualisme. De Danske Skytteforeningers ideologiske grundlag smuldrede, og skyttebevægelsens monopol blev truet af gymnasternes krav om repræsentation og anerkendelse. En magisk formel - en folkegymnastik og en folkeidræt Den danske højskole importerede et færdigt og kodificeret gymnastiksystem i 1884 og gjorde det til symbolet på grundtvigiansk legemskultur, med stort held. Niels Bukh havde slægtsrødder i højskolebevægelsen og vendte efter få års fravær tilbage. Hvad lå der bag hans ambition om at søge den rationelle kærne i den Lingske gymnastik? Hvad var den tryllekunst, som troldmanden fra Ollerup beherskede, så den kunne forbinde det frivillige delingsførerarbej de under primitive forhold i et landsogn med fremvisningen af en dansk perfektionistisk bondegymnastik ved de Olympiske Lege, i Europa og på Verdensturneer? Spørgsmålet antyder mulige svar. Den Lingske gymnastik i dens systematiske form havde stort set sejret i det første årti af det 20. århundrede. Et bevis for sejren leverede Niels Bukh i og for sig selv ved at vinde sølv i Stockholm med et konkurrencehold i Endnu så kort tid efter den endelige sejr, og inden en korrekt svensk gymnastik formentlig var trængt ud i den yderste afkrog, fik han inspiration til en gymnastisk med- og modxevolution fra Elli Bjørkstens opvisning. Bevægelsesgymnastikken og dens formmæs- 72

7 sige perfektionering må have været en dyb åbenbaring. Inspirationen fra Hebért i Frankrig pegede mod eksperimenter. Niels Bukh forkastede efter mødet det Lingske systems normer og indledte i 1915 som leder for sin egen delingsførerafdeling en periode med eksperimenter. Resultatet blev en ny, tempopræget bevægelsesgymnastik, den primitive gymnastik. Efter datidens forhold, som K. A. Knudsen bevidner, var det en eksperimenterende periode med en forkastelse af hævdvundne principper og arbejdsformer. 14 ) Samtidighed i øvelserne og formkrav forsvandt i jagten på det, Bukh senere kaldte den lingske gymnastiks kærne. Ambitionen var at befri den Lingske ide fra det Lingske gymnastiksystems systematik. Denne formel gjorde Niels Bukh til både traditionsfornyer og traditionsbevarer. Da denne formel var fundet med grundgymnastikken kunne han så at sige være mere Lingsk end den svenske gymnastiks tilhængere, især da han bevarede den svenske stiuingsgymnastik i sin»idrætsgymnastik«. Han kunne gennem grundgymnastikkens arbejdsformer vise resultater. Modstanden mod den primitive gymnastik blev gradvist overvunden. I slutningen af tyverne kunne han så at sige sejrrigt henvise til moderation. Den magiske formel bestod i nyskabelsen, grundgymnastikken, som første led i den legemlige opdragelse, kombineret med idrætsgymnastikkens to grene, nemlig stillingsgymnastikken og springøvelser. Han kunne henvise til, at han ikke forkastede, men uddybede og forbedrede. Som de indledende citater viser, kunne han ligeledes henvise til sportens værdier, hvis sporten blev befriet for konkurrence- og præmiejagt. Den magiske formel åbnede for sportens værdier. Ligesom de gymnastiske øvelser ikke var noget i sig selv, men kun. under ledelse i forhold til legemlige og pædagogiske idealer, var sportens værdier umiddelbare og brugbare. Niels Bukh så en kærne af umiddelbarhed og begejstring, der kunne befries og kultiveres, og han så en grov og voldsom form, der skulle forkastes. Formlen for den frie idræts og boldspillenes kombination med hans egen grundgymnastik var fundet. Folkegymnastikken kunne kombineres med folkesporten. Formlen for den Bukske tanke- og arbejdsgang var at forbinde et øvelsessystem eller en sportsforms elementære muligheder med en ledelsesmæssig og kulturel prægning. Det var kærnen i hans pædagogik. Autonomisering Nøglen til forståelsen af Niels Bukhs gymnastiske systems og gymnastiske stils position ligger i, at han må betragtes som eksponent for gymnastikkens autonomisering i historisk-sociologisk forstand. Denne selvstændiggørelse af gymnastikken som et udtryk for legemets ypperlighed og perfektion kan demonstreres på flere måder. For det første frigør gymnastikken sig fra sin politisk-kulturelle binding til skyttesagen allerede i slutningen af Første Verdenskrig, hvilket er velkendt. 73

8 Det var denne proces, der førte til organisationsstridigheder, justeringer og brud, der kom til at præge hele perioden fra 1920 til Grunden til at Niels Bukhs gymnastik og hans person fik en så central rolle i den proces var i al sin enkelthed, at han om nogen repræsenterede denne autonomisering. For det andet demonstrerede gymnastikken sin egenart og berettigelse, sin autonomi i forhold til den position, den hidtil havde haft i højskolebevægelsen ved, at Niels Bukh oprettede en gymnastikhøjskole i Gennem oprettelsen af denne højskoleform, viet til det gymnastiske arbejde, men med bevarelsen af traditionelle højskolefag og utvivlsomt i forlængelse af højskolebevægelsens bestræbelse på at forholde sig til og præge samtlige tidens kulturelle foreteelser, tog Niels Bukh konsekvensen af højskolens adoptering af den svenske gymnastik siden 1880'erne. Han skabte sin egen gymnastik i en videreudvikling af den Lingske. Han gav den en ny plads, ikke blot som en del af højskolens aktiviteter ( ) eller i form af delingsførerafdelingen siden 1903, men som en central del. Gymnastikken fik en gymnastikhøjskole. Dette muliggjorde et langt mere intensivt arbejde, der hverken kunne karakteriseres med begreberne professionel eller amatør, men snarere med udtrykket»entusiast«. Det socio-økonomiske grundlag forblev bønderne, men med etableringen af en gymnastikhøjskole skabtes der mulighed for en rendyrkelse og perfektionering i forhold til højskolens hidtidige satsning på gymnastikken. Her blev hans egen nyskabelse, grundgymnastikken, vigtig, fordi denne arbejdsform muliggjorde resultater i bred forstand, der synliggjorde gymnastikken som kulturfaktor. For det tredie viste dette gymnastiksystem og denne gymnastiske stil sig i stand til at slå igennem internationalt, og ikke blot i Danmark. Gennem den intensive opvisnings- og turnévirksomhed, gennem kursusvirksomhed for gymnastikpædagoger fra mange lande, gennem udenlandske elever og gennem datidens mediedækning kunne Niels Bukh fremvise en perfektionistisk gymnastikform, der vakte international anerkendelse. Det blev et symbol for, hvad dansk gymnastik formåede i den gymnastiksystemernes videreudvikling mod nye udtryksformer, der karakteriserede mellemkrigstiden. Det geniale i Niels Bukhs arbejde bestod i at kombinere den primitive gymnastiks intensive arbejdsform og evne til at skabe resultater med en opvisningsgymnastik, der i en vis forstand var eklektisk, idet han her benyttede såvel den svenske gymnastik som redskabsgymnastik. For det fjerde tillod Gymnastikhøjskolens arbejdsform at forene to ting, der umiddelbart syntes modstridende. Den gjorde det muligt i een og samme proces at uddanne tusindvis af delingsførere til et folkeligt gymnastikarbejde under mere eller mindre primitive forhold på landet, idet den primitive gymnastik af Bukh direkte var udtænkt til manglen på faciliteter, og til at fremvise elitegymnastik på datidens internationale topplan. For det femte kunne denne rendyrkede eller autonome gymnastik hævde sig overfor den internationale sport gennem stævner, landsfester og Olympiske Lege, eller internationale gymnastikfester som de to Lingiader. Denne 74

9 gymnastik så sig selv som overlegen eller af samtidens medier og opinion som ligeberettiget i forhold til sporten. Alt i alt synes det berettiget i en historisk-sociologisk analyse af gymnastikken, specielt den Bukhske, at karakterisere den som udtryk for en specifik autonomiseringsproces i mellemkrigstiden. Hele konfigurationen, fra øvelser, koreografi, organisation og selvforståelse, og finansering gør det rimeligt at hæfte sig ved denne selvstændiggørelse, der naturligvis hænger tæt sammen med Bukhs personlige egenskaber som leder og organisator. Noter 1. N. Bukh: Dansk - primitiv - Gymnastik Afslutning. 2. Danmarks Folkehøjskole København 1944, s N. Bukh: Primitiv Gymnastik. Odense 1922, s Sst. s Sst. s Sst. s Sst. s N. Bukh: Dansk - primitiv - Gymnastik. 1936, s Sst. s K. Krogshede: Minder fra Ollerup og Gerlev. 1980, s N. Bukh: Primitiv Gymnastik, s J. Defrance: Léxcellence Corporelle. Rennes P. Bourdieu: La Distinction. Paris P. Bourdieu: Questions de Sociologie, Paris 1984, s O. Korsgaard: Kampen om Kroppen. København 1982, s K.A. Knudsen: Gymnastikkens udvikling i Danmark. I Fri Ungdom, red. J. Bukdahl og J. Marinus Jensen. Odense 1944, s Litteraturliste: Bourdieu, Pierre (1979)»La Distinction«, Paris. Bourdieu, Pierre (1984)»Question de Sociologie«, Paris. Bukh, Niels (1922)»Primitiv Gymnastik«, Odense. Bukh, Niels (1936)»Dansk - primitiv - Gymnastik«, Bukdahl, J. og Jensen, J. Marinus (red.) (1944)»Fri Ungdom«, Odense 1944.»Danmarks Folkehøjskole «(1944), København. Defrance, J. (1987)»Løexcellence Corporelle«, Rennes. Korsgaard, Ove (1982)»Kampen om kroppen«, København. Krogshede, K. (1980)»Minder fra Ollerup og Gerlev«, Søren Damkjær Lektor ved Institut for Kultursociologi, Københavns Universitet. 75

Gymnastik og national identitet

Gymnastik og national identitet Gymnastik og national identitet Svensk og dansk gymnastik med særligt henblik på Niels Bukh av Hans Bonde Professor, dr.phil Institut for Idræt, Københavns Universitet Publicerad på Internet, www.idrottsforum.org

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th).

Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th). Den Fri Lærerskoles bygningsmasse spænder vidt - fra den lille pavillon,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE Vedtægter for Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE 2 1 - Hjemsted og formål Gerlev Idrætshøjskole er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Gerlev, Slagelse Kommune. Institutionen

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle.

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle. Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle. I Kina har man også spillet fod-bold for flere 1000 år siden,

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Vedtægter. for GYMNASTIKHØJSKOLEN I OLLERUP

Vedtægter. for GYMNASTIKHØJSKOLEN I OLLERUP Vedtægter for GYMNASTIKHØJSKOLEN I OLLERUP 2 0 1 5 1. Navn: Gymnastikhøjskolen i Ollerup Dagligt betegnet: OLLERUP 2. Hjemsted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

Nordisk veteranmesterskab i København - Danmark

Nordisk veteranmesterskab i København - Danmark Nordisk veteranmesterskab i København - Danmark 1. 3. juli 2011 Dansk Skytte Union indbyder alle nordiske veteran riffelskytter velkommen Forord København er Danmarks hovedstad og er med 1.181.239 indbyggere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 1 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 Hermed fremlægges bestyrelsens udkast til en strategi for de kommende år. Bestyrelsen finder, at der ligger store

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2010/2011

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Efterskolen Epos Vedtægter

Efterskolen Epos Vedtægter Efterskolen Epos Vedtægter 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Efterskolen Epos er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 5. februar 2014 og

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Hvad er parkour? Af Signe Højbjerre Larsen

Hvad er parkour? Af Signe Højbjerre Larsen Hvad er parkour? De fleste har set det i TV, på Internettet eller måske ude i byen. De bevæger sig gennem byen i en rasende fart, imens de overkommer bænke, trapper, gelændere og mure på yderst kreative

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil en dansk dobbelthed Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil En sproglig dobbelthed går gennem den danske forståelse af leg: Leg Spil Ditto på norsk og svensk: lek og spel

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes medio maj 2013 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

PROGRAM 2015/2016. 17. august 2015-4. juni 2016 BØRN UNGE VOKSNE SVØMMESKOLE MEDLEYSKOLE SVØMMEHOLD

PROGRAM 2015/2016. 17. august 2015-4. juni 2016 BØRN UNGE VOKSNE SVØMMESKOLE MEDLEYSKOLE SVØMMEHOLD PROGRAM 2015/2016 17. august 2015-4. juni 2016 BØRN UNGE VOKSNE SVØMMESKOLE MEDLEYSKOLE SVØMMEHOLD Velkommen til Farum Svømmeklub Farum Svømmeklub byder velkommen til sæsonen 2015-16. Vi bestræber os hele

Læs mere

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 24. april 2015 i sag nr. 6/2015 [A]s indbringelse af Dansk Golf Unions Amatør- og Ordensudvalgs afgørelse af 3. marts 2015 Sagen er behandlet af Lis

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser på statslige institutioner Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere