Den levende handling. Et ideal. Kapitel 6. af Søren Damkjær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den levende handling. Et ideal. Kapitel 6. af Søren Damkjær"

Transkript

1 Kapitel 6 Den levende handling af Søren Damkjær Et ideal Betegnelsen»den levende handling«benytter Niels Bukh i en moden alder som en sammenfatning at sit eget syn på gymnastik og idræt. *) Dermed refererer han naturligvis til højskolebevægelsens levende ord. Hans aktiviteter som gymnastikpædagog og højskolemand finder sted i slutningen af højskolens tredie periode og kulminerer i dens fjerde periode, fra 1920 til ) Denne periode har på mange måder sin egen distinkte karakter i dansk idrætshistorie, ikke mindst gennem Niels Bukhs centrale position. Niels Bukhs ideer og synspunkter på gymnastik, idræt og legemskultur blev formuleret i»primitiv Gymnastik«tidligt i tyverne, kort efter grundlæggelsen af den første gymnastikhøjskole (1920). Der er i bogen et kortfattet program eller vision, om man vil, ligesom gymnastikhøjskolen dannede de fysiske rammer for en virkeliggørelse. Som bekendt blev rammerne udvidet i en hurtig takt.»selvom nu menneskeidealet har været nogetforskelligt for de forskellige tider og nationer, er een type eller een holdning dog vist nogenlunde tilfredsstillende for alle tider og alle nationer, den nemlig, hvor smidighed, kraft og behændighed er forenet i harmonisk skønhed, og mod den holdning stiler primitiv gymnastik«. )»Eller tænk på kunstneren, der tager leret i sin hånd. Han begynder ikke straks at tumle med enkelthederne, men knuser, opbløder og ælter materialet, til det bliver føjeligt og bøjeligt i hans hånd, og så først begynder han at forme og kræve, at materialet skal give udtryk for, hvad der bor i ham, og at han, ved at give sig helt hen i arbejdet, kan fylde det med, så det bliver et kunstværk, der udtrykker netop det, som hans mål var.«)»- thi hverken en arbejdsmåde, som denne eller et gymnastiksystem som det ' f -5 Lingske kan begrænses a en bestemt øvelsesrække«. >»Hver gang jeg erfarer mig til en ny øvelse eller arbejdsmåde, der kan tjene sagen, og hver gang, jeg hos andre ser gymnastisk arbejde, som jeg kan bruge, enten som det er, eller i ændret form, føjer jeg også med glæde det til arbejdet -«. 6) 67

2 »På det grundlag, der med denne arbejdsmåde kan lægges for legemskultur, kan der bygges videre med idræts gymnastik, som jeg ad åre vil prøve at skrive en bog om, eller med fri idræt, som min tredie bog skal omhandle«. )»Skal gymnastikken alene klare den legemlige dannelse, da må den også benytte idrætslige øvelser, der tager mennesket som helhed i brug - både i lette, fint afstemte bevægelser og i færdigheder, der kræver stærkt koncentreret og f f f $ uldkommen behersket kratudoldelse«. >»Gymnastik og Idræt kan naturligvis hver for sig tjene ungdommens legemlige udvikling og styrke dets karakter, men bedst ville det være, om de kunne virke sammen. Og derfor er det mit ønske, at delingsførere i fremtiden også vil påtage sig ledelsen af boldspil, svømning og de øvrige frie idrætter og føre disse værdifulde virkemidler i ungdomsarbejdet frem til virkelig folkegavn på samme udmærkede måde, som de har ført gymnastikken frem her i Danmark. «) I disse citater ses Niels Bukhs egen formulering af et legemligt ideal og midlerne til at virkeliggøre det, dvs. det middel, der lå i hans egen nyskabel-._. se, grundgymnastikken, og de midler, der forelå i idrætsgymnastikken (stillingsgymnastikken og spring), i den frie idræt og i boldspillene. Det højeste mål, legemlig fuldkommenhed, skulle virkeliggøres gennem et hieraki af gymnastiske og idrætslige virkemidler med grundgymnastikken som første led. Målet var en folkegymnastik og folkeidræt. Virkeliggørelsen blev til baggrunden for hans position i en menneskealder. En central position Når man betragter gymnastikken og idrætten i Danmark imellem 1920 og 1950 er Niels Bukhs position iøjnefaldende. Hvis man lidt ubeskedent kalder denne periode for en epoke, gymnastikkens storhedstid med tyngdepunkt i bondekulturen, må man spørge sig, hvad der betingede dette. Jeg tror, at forklaringen kan ligge i den selvstændiggørelse af det gymnastiske ideal, som Niels Bukh repræsenterede. Derved kunne han imødekomme de sociale behov om en mere selvstændig gymnastik- og idrætskultur, der opstod efterhånden som gymnastikkens stærke bidrag til den forrige periodes politiske, nationale og kulturelle kamp blev løsnet. Denne løsnelsesproces tog til i styrke under og efter Første Verdenskrig. Han kunne med sin»formel«og sin skolevirksomhed så at sige befordre gymnastikkens selvstændiggørelse og samtidig forudgribe den frie idræts vækst, i hver fald for en tid. Med sin nye høj skoleform, gymnastikhøjskolen, kunne han udvide og uddybe højskolegymnastikkens virkefelt. Hans egen nyskabelse, grundgymnastikken, i kombinaiton med perfektioneringen af idrætsgymnastikken, udgjorde en ny og selvstændig model for legemskultur, og blev kærnen i hans centrale position. Nogle af disse påstande vil senere blive uddybet. Der er en del indikatorer på hans centrale position. I slutningen af tyverne havde han uddannet ca delingsførere, formentlig lidt under halvdelen 68

3 af samtlige. 10 ) På det tidspunkt var den primitive gymnastik også slået igennem. Som forstander på sin egen gymnastikhøjskole havde han en uafhængig position i forhold til De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger. Uden her at komme ind på organisationsspørgsmålet som sådant, var Niels Bukhs tanker om en enhedsorganisation præget af hans principielle syn på gymnastikkens og idrættens mission og blev ligeledes formuleret tidligt i tyverne. Da hans egen høj skoleform havde en særlig tæt forbindelse med de folkelige organisationer, gennem uddannelsen af delingsførere, havde hans synspunkter en betydelig vægt. Disse synspunkter var i øvrigt også fremsat i Primitiv Gymnastik, hvor han advarede mod dvaskhed og manglende ansvarsfølelse fra neden og partivæsen og organisationsiver fra oven og henviser til,»at et samfund, der består af mange personligheder med ansvarsfølelse er stærkere og lever rigere end et, hvor kun enkelte tænker og derved erhverver sig ansvar og ledelse af de mange«. n ") Som en form for»delingsførernes delingsfører«gjorde han sig til talsmand for stærke ideale krav i ungdoms- og gymnastikorganisationerne. Også dette krav gav ham en betydelig position. En nærmere bestemmelse af indholdet i Niels Bukhs ideologiske og politiske synspunkter vil jeg undlade i denne sammenhæng, selv om det naturligvis er væsentligt. Jeg hælder til at betragte dem ud fra hans gymnastiske idealer, og hæfter mig ved, at de i hovedtræk allerede fremsættes tidligt i tyverne og må have været dannet tidligere, formentligt under indtryk af Danmarks stilling under Første Verdenskrig og sammenbruddet af det internationale politiske system. Resultatet var en stærkt idealistisk betoning af ungdoms- og gymnastikarbejdets mission både i Danmark og internationalt, en slags»transpolitisk«kulturpolitik. Uanset det endelige svar på dette spørgsmål, så var disse synspunkter medvirkende til, at han indtog den position, han gjorde, som talsmand for en stærkt idealistisk opfattelse af en idrætsorganisations opgaver. Hans position var i betydelig grad knyttet til hans personlighed, som personifikation af en mere og mere selvstændig gymnastik- og idrætskultur. Som jeg vil forsøge at vise i det følgende, må en analyse tage sit udgangspunkt i den autonomiseringsproces af gymnastik og idræt, som han var eksponent for. Det var den»magiske formel«, dvs. forbindelsen af grundgymnastik, idrætsgymnastik og fri idræt og dens perfektionering, der gjorde, at han kunne indtage den position han gjorde. Denne proces fik en for Danmark specifik form igennem gymnastikhøjskolen som højskoleform. En historisk-sociologisk synsvinkel Gymnastikken repræsenterer som kulturelt fænomen en speciel moderne konfiguration af praktikker og ideologier med henblik på kropsbeherskelse. Det centrale i den»gymnastiske konfiguration«er ideen om en rationel og artificiel bearbejdelse af legemet gennem et sæt af øvelser, der tillægges særlige kropslige og pædagogiske effekter i forhold til et sæt af kulturelle normer og 69

4 værdier. De forskellige gymnastiksystemer adskiller sig fra hinanden gennem udformningen af øvelser og kropsteknikker, gennem vurderingen af de kropslige og pædagogiske effekter og gennem de normer og værdier for kropslig fuldkommenhed, som systemet appelerer til. Derved forbindes gymnastikken med bestemte sociale gruppers sociale og kulturelle normer og værdier om kroppens distinktive sociale brug. Centralt står her normer og værdier om kroppens ypperlighed og fuldkommenhed, for at oversætte Defrances begreb»léxcellence corporelle«. 12 ) Derved skabes en kropslig symbolik og en synliggørelse af sociale værdier, ligesom værdier og normer inderliggøres og kropsliggøres. Derved bliver gymnastikken og idrætten i stand til at udtrykke en kulturel og eventuelt en politisk identitet, ikke som en direkte refleks af produktionslivets normer, men indirekte og gennem en række formidlende led. Kropskulturen i dens forskellige former må derfor ses som en relativ selvstændig kulturel dannelse, der gennem aktiviteter, institutioner og processer skaber betydning, symboler og identitet i forbindelse med kroppens sociale brug. Fra slutningen af 1800-tallet og igennem forrige århundrede etableres der mere og mere selvstændige og moderne former for distinkte kropskulturer. Gymnastikken og sporten er de dominerende. Ud fra en historisk-sociologisk synsvinkel kan man se dette som en autonomiseringsproces. Selvstændiggørelse og institutionalisering I begyndelsen af det 20. århundrede var der allerede sket en betydelig institutionalisering af sporten og idrætten, omend på forskellig måde. For sportens vedkommende var det sket gennem dannelse af klubber, foreninger og organisationer, gennem standardisering af regler og love og gennem præcisering af amatørregler. Den Olympiske bevægelse blev den mægtigste drivkraft til en yderligere institutionalisering og autonomisering. Som bekendt var der i de første årtier af de Olympiske Lege en broget mangfoldighed af aktiviteter, hvoraf mange måtte udskilles. For gymnastikkens vedkommende var udviklingen langt mere nationalt bestemt. Den»gymnastiske konfiguration«som defineret før var langt mindre entydig. Svensk, tysk og dansk gymnastik var forskellige med hensyn til øvelsernes udformning og karakter, med hensyn til de kropslige og pædagogiske effekter, og med hensyn til normer og værdier. De forskellige systemers»gymnastikkultur«var forbundet med forskellige institutioners og sociale gruppers politiske, sociale og kulturelle kamp. For Danmarks vedkommende skete selvstændiggørelsen og institutionaliseringen gennem denne kulturkamp og var et resultat af kampen for kulturel og politisk dominans. Den svenske gymnastiks sejr i begyndelsen af det 20. århundrede er et eksempel på et gymnastiksystems institutionalisering. Den blev enerådende i skolen, hæren, i den frivillige gymnastik på landet og i hæren. 13 ) Selvstændiggørelsen og autonomiseringen for gymnastikkens vedkommende kan ses som 70

5 : is* P»Niels Bukhs Ollerup-gymnastik«71

6 en proces, der omfatter en række størrelser. Der sker en specifikation af de gymnastiske mål og værdier (»legemlig fuldkommenhed«). Der udarbejdes særlige øvelser. Disse øvelsers særlige anatomiske og pædagogiske effekter præciseres. Der sker en afgrænsning i forhold til andre systemer. Systemet henvender sig til eller tillempes forskellige grupper. Særlige uddannelsesinstitutioner etableres med professionel ekspertise. Der etableres et uddannelsesnetværk, hvor igennem systemet spredes. Der sker en kodificering igennem lærebøger, håndbøger og øvelsesvejledninger. Endelig spredes systemet gennem opvisninger, stævner, konkurrencer o.l. Eventuelt sker der en internationalisering. Som bekendt var den svenske gymnastik allerede etableret som gymnastiksystem før introduktionen i Danmark, det vil sige, at den i Sverige havde gennemløbet de første faser. Den måde, institutionaliseringen foregår på igennem alle led kan variere meget, hvad den svenske gymnastiks skæbne i de forskellige skandinaviske lande er et godt eksempel på. I Danmark var resultatet, at den svenske gymnastik i en modificeret form vandt en vis grad af institutionalisering i dette århundredes første årti. Dens sociale substrat var bondebefolkningen. Den folkelige gymnastik var organiseret i skytteforeningerne. I uddannelsesnetværket var højskolernes undervisning centralt, ikke mindst gennem etableringen af delingsførerafdelinger ved en række højskoler. Men gymnastikken havde kun opnået en ringe grad af selvstændighed. Den var bundet til det forrige århundredes nationale og politiske kamp gennem Skyttebevægelsen. Den var defineret i opposition til sportens værdigrundlag, præstation og individualisme. De Danske Skytteforeningers ideologiske grundlag smuldrede, og skyttebevægelsens monopol blev truet af gymnasternes krav om repræsentation og anerkendelse. En magisk formel - en folkegymnastik og en folkeidræt Den danske højskole importerede et færdigt og kodificeret gymnastiksystem i 1884 og gjorde det til symbolet på grundtvigiansk legemskultur, med stort held. Niels Bukh havde slægtsrødder i højskolebevægelsen og vendte efter få års fravær tilbage. Hvad lå der bag hans ambition om at søge den rationelle kærne i den Lingske gymnastik? Hvad var den tryllekunst, som troldmanden fra Ollerup beherskede, så den kunne forbinde det frivillige delingsførerarbej de under primitive forhold i et landsogn med fremvisningen af en dansk perfektionistisk bondegymnastik ved de Olympiske Lege, i Europa og på Verdensturneer? Spørgsmålet antyder mulige svar. Den Lingske gymnastik i dens systematiske form havde stort set sejret i det første årti af det 20. århundrede. Et bevis for sejren leverede Niels Bukh i og for sig selv ved at vinde sølv i Stockholm med et konkurrencehold i Endnu så kort tid efter den endelige sejr, og inden en korrekt svensk gymnastik formentlig var trængt ud i den yderste afkrog, fik han inspiration til en gymnastisk med- og modxevolution fra Elli Bjørkstens opvisning. Bevægelsesgymnastikken og dens formmæs- 72

7 sige perfektionering må have været en dyb åbenbaring. Inspirationen fra Hebért i Frankrig pegede mod eksperimenter. Niels Bukh forkastede efter mødet det Lingske systems normer og indledte i 1915 som leder for sin egen delingsførerafdeling en periode med eksperimenter. Resultatet blev en ny, tempopræget bevægelsesgymnastik, den primitive gymnastik. Efter datidens forhold, som K. A. Knudsen bevidner, var det en eksperimenterende periode med en forkastelse af hævdvundne principper og arbejdsformer. 14 ) Samtidighed i øvelserne og formkrav forsvandt i jagten på det, Bukh senere kaldte den lingske gymnastiks kærne. Ambitionen var at befri den Lingske ide fra det Lingske gymnastiksystems systematik. Denne formel gjorde Niels Bukh til både traditionsfornyer og traditionsbevarer. Da denne formel var fundet med grundgymnastikken kunne han så at sige være mere Lingsk end den svenske gymnastiks tilhængere, især da han bevarede den svenske stiuingsgymnastik i sin»idrætsgymnastik«. Han kunne gennem grundgymnastikkens arbejdsformer vise resultater. Modstanden mod den primitive gymnastik blev gradvist overvunden. I slutningen af tyverne kunne han så at sige sejrrigt henvise til moderation. Den magiske formel bestod i nyskabelsen, grundgymnastikken, som første led i den legemlige opdragelse, kombineret med idrætsgymnastikkens to grene, nemlig stillingsgymnastikken og springøvelser. Han kunne henvise til, at han ikke forkastede, men uddybede og forbedrede. Som de indledende citater viser, kunne han ligeledes henvise til sportens værdier, hvis sporten blev befriet for konkurrence- og præmiejagt. Den magiske formel åbnede for sportens værdier. Ligesom de gymnastiske øvelser ikke var noget i sig selv, men kun. under ledelse i forhold til legemlige og pædagogiske idealer, var sportens værdier umiddelbare og brugbare. Niels Bukh så en kærne af umiddelbarhed og begejstring, der kunne befries og kultiveres, og han så en grov og voldsom form, der skulle forkastes. Formlen for den frie idræts og boldspillenes kombination med hans egen grundgymnastik var fundet. Folkegymnastikken kunne kombineres med folkesporten. Formlen for den Bukske tanke- og arbejdsgang var at forbinde et øvelsessystem eller en sportsforms elementære muligheder med en ledelsesmæssig og kulturel prægning. Det var kærnen i hans pædagogik. Autonomisering Nøglen til forståelsen af Niels Bukhs gymnastiske systems og gymnastiske stils position ligger i, at han må betragtes som eksponent for gymnastikkens autonomisering i historisk-sociologisk forstand. Denne selvstændiggørelse af gymnastikken som et udtryk for legemets ypperlighed og perfektion kan demonstreres på flere måder. For det første frigør gymnastikken sig fra sin politisk-kulturelle binding til skyttesagen allerede i slutningen af Første Verdenskrig, hvilket er velkendt. 73

8 Det var denne proces, der førte til organisationsstridigheder, justeringer og brud, der kom til at præge hele perioden fra 1920 til Grunden til at Niels Bukhs gymnastik og hans person fik en så central rolle i den proces var i al sin enkelthed, at han om nogen repræsenterede denne autonomisering. For det andet demonstrerede gymnastikken sin egenart og berettigelse, sin autonomi i forhold til den position, den hidtil havde haft i højskolebevægelsen ved, at Niels Bukh oprettede en gymnastikhøjskole i Gennem oprettelsen af denne højskoleform, viet til det gymnastiske arbejde, men med bevarelsen af traditionelle højskolefag og utvivlsomt i forlængelse af højskolebevægelsens bestræbelse på at forholde sig til og præge samtlige tidens kulturelle foreteelser, tog Niels Bukh konsekvensen af højskolens adoptering af den svenske gymnastik siden 1880'erne. Han skabte sin egen gymnastik i en videreudvikling af den Lingske. Han gav den en ny plads, ikke blot som en del af højskolens aktiviteter ( ) eller i form af delingsførerafdelingen siden 1903, men som en central del. Gymnastikken fik en gymnastikhøjskole. Dette muliggjorde et langt mere intensivt arbejde, der hverken kunne karakteriseres med begreberne professionel eller amatør, men snarere med udtrykket»entusiast«. Det socio-økonomiske grundlag forblev bønderne, men med etableringen af en gymnastikhøjskole skabtes der mulighed for en rendyrkelse og perfektionering i forhold til højskolens hidtidige satsning på gymnastikken. Her blev hans egen nyskabelse, grundgymnastikken, vigtig, fordi denne arbejdsform muliggjorde resultater i bred forstand, der synliggjorde gymnastikken som kulturfaktor. For det tredie viste dette gymnastiksystem og denne gymnastiske stil sig i stand til at slå igennem internationalt, og ikke blot i Danmark. Gennem den intensive opvisnings- og turnévirksomhed, gennem kursusvirksomhed for gymnastikpædagoger fra mange lande, gennem udenlandske elever og gennem datidens mediedækning kunne Niels Bukh fremvise en perfektionistisk gymnastikform, der vakte international anerkendelse. Det blev et symbol for, hvad dansk gymnastik formåede i den gymnastiksystemernes videreudvikling mod nye udtryksformer, der karakteriserede mellemkrigstiden. Det geniale i Niels Bukhs arbejde bestod i at kombinere den primitive gymnastiks intensive arbejdsform og evne til at skabe resultater med en opvisningsgymnastik, der i en vis forstand var eklektisk, idet han her benyttede såvel den svenske gymnastik som redskabsgymnastik. For det fjerde tillod Gymnastikhøjskolens arbejdsform at forene to ting, der umiddelbart syntes modstridende. Den gjorde det muligt i een og samme proces at uddanne tusindvis af delingsførere til et folkeligt gymnastikarbejde under mere eller mindre primitive forhold på landet, idet den primitive gymnastik af Bukh direkte var udtænkt til manglen på faciliteter, og til at fremvise elitegymnastik på datidens internationale topplan. For det femte kunne denne rendyrkede eller autonome gymnastik hævde sig overfor den internationale sport gennem stævner, landsfester og Olympiske Lege, eller internationale gymnastikfester som de to Lingiader. Denne 74

9 gymnastik så sig selv som overlegen eller af samtidens medier og opinion som ligeberettiget i forhold til sporten. Alt i alt synes det berettiget i en historisk-sociologisk analyse af gymnastikken, specielt den Bukhske, at karakterisere den som udtryk for en specifik autonomiseringsproces i mellemkrigstiden. Hele konfigurationen, fra øvelser, koreografi, organisation og selvforståelse, og finansering gør det rimeligt at hæfte sig ved denne selvstændiggørelse, der naturligvis hænger tæt sammen med Bukhs personlige egenskaber som leder og organisator. Noter 1. N. Bukh: Dansk - primitiv - Gymnastik Afslutning. 2. Danmarks Folkehøjskole København 1944, s N. Bukh: Primitiv Gymnastik. Odense 1922, s Sst. s Sst. s Sst. s Sst. s N. Bukh: Dansk - primitiv - Gymnastik. 1936, s Sst. s K. Krogshede: Minder fra Ollerup og Gerlev. 1980, s N. Bukh: Primitiv Gymnastik, s J. Defrance: Léxcellence Corporelle. Rennes P. Bourdieu: La Distinction. Paris P. Bourdieu: Questions de Sociologie, Paris 1984, s O. Korsgaard: Kampen om Kroppen. København 1982, s K.A. Knudsen: Gymnastikkens udvikling i Danmark. I Fri Ungdom, red. J. Bukdahl og J. Marinus Jensen. Odense 1944, s Litteraturliste: Bourdieu, Pierre (1979)»La Distinction«, Paris. Bourdieu, Pierre (1984)»Question de Sociologie«, Paris. Bukh, Niels (1922)»Primitiv Gymnastik«, Odense. Bukh, Niels (1936)»Dansk - primitiv - Gymnastik«, Bukdahl, J. og Jensen, J. Marinus (red.) (1944)»Fri Ungdom«, Odense 1944.»Danmarks Folkehøjskole «(1944), København. Defrance, J. (1987)»Løexcellence Corporelle«, Rennes. Korsgaard, Ove (1982)»Kampen om kroppen«, København. Krogshede, K. (1980)»Minder fra Ollerup og Gerlev«, Søren Damkjær Lektor ved Institut for Kultursociologi, Københavns Universitet. 75

Pædagogiske og didaktiske overvejelser i kølvandet på Kroppen i tykt og tyndt Hvordan integreres den praktiske såvel som den teoretiske dimension i undervisningen Indhold Kort om Almen Studieforberedelse

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

Begyndelsen: Gymnastikhistorie

Begyndelsen: Gymnastikhistorie Idræt og samfund. Fra gymnastikhistorie til idrættens humanistiske og samfundsvidenskabelige område Jørn Hansen Institut for Idræt, KU 28. oktober 2009 Begyndelsen: Gymnastikhistorie 1909 gymnastik indføres

Læs mere

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og

Læs mere

Gymnastik og sanselighed

Gymnastik og sanselighed Gymnastik og sanselighed af Maj-Britt Nørgaard Optakt Gymnastikkens påvirkelighed idag er af mange slags, f.eks.: kunstnerisk, terapeutisk, pædagogisk, kommerciel, idrætslig, musisk med flere. Det interessante

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Landsdelsholdspolitik

Landsdelsholdspolitik DGI gymnastik b e v æ g e l s e h e l e l i v e t Godkendt på idrætskonferencen, Januar 2010 2 Indledning Formålet med at udarbejde en politik er at skabe afklaring om det fælles grundlag for vores arbejde

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Gymnastik og opdragelse

Gymnastik og opdragelse Gymnastik og opdragelse af Else Trangbæk Gymnastikken er i dag en stor bevægelsesaktivitet, som især dyrkes af mange kvinder og piger. Aktiviteten defineres på mange måder forskelligt fra anden idrætsaktivitet,

Læs mere

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Identitet og dannelse

Identitet og dannelse Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Jakob på højskole Hvor længe varede det 19. århundrede?

Jakob på højskole Hvor længe varede det 19. århundrede? Jakob på højskole Hvis højskolen havde eksisteret, da Jakob blev gjort udødelig af Holberg, var han uden tvivl kommet på højskole. Han var kvik og opvakt, havde et godt hoved og ville gerne lære noget

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen HPU projekt 2009 Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole Tidssøjlen Indledning Med dette projekt vil jeg, ved hjælp af den narrative metode, eksperimentere med en ny udtryksform og et konkret produkt, til synliggørelse

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Gymnastik og national identitet

Gymnastik og national identitet Gymnastik og national identitet Svensk og dansk gymnastik med særligt henblik på Niels Bukh av Hans Bonde Professor, dr.phil Institut for Idræt, Københavns Universitet Publicerad på Internet, www.idrottsforum.org

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Fra borgerdyd til kompetenceudvikling. Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år

Fra borgerdyd til kompetenceudvikling. Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år Fra borgerdyd til kompetenceudvikling Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Forord 9 Kapitel 1: Idrætten i latin- og gymnasieskolen - en introduktion

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Melges.dk Sailing Team. DEN 487 Sponsoroplæg

Melges.dk Sailing Team. DEN 487 Sponsoroplæg Melges.dk Sailing Team DEN 487 Sponsoroplæg Melges.dk Sailing Team: Vision: dominere toppen af Melges 24 klassen Nystartet team bestående af fire meget erfarne sejlere Fokus på at promovere os selv og

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th).

Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th). Den Fri Lærerskoles bygningsmasse spænder vidt - fra den lille pavillon,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Forord...3. Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7. Organisation...8 Vedtægter...

Forord...3. Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7. Organisation...8 Vedtægter... VIRKSOMHEDSPLAN Indhold Forord...3 Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7 Organisation...8 Vedtægter...9-20 Estimeret budget og elevtal...21 2 FORORD:

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

MICK ØGENDAHL FÅ HOVEDET TRÆNING: SMIDIGE LED PÅ TO MÅNEDER. Magasinet TRÆNING BØRNEGYMNASTIK TEAMGYM NM. NR 31 / 2013 / www.magasinet-gymnast.

MICK ØGENDAHL FÅ HOVEDET TRÆNING: SMIDIGE LED PÅ TO MÅNEDER. Magasinet TRÆNING BØRNEGYMNASTIK TEAMGYM NM. NR 31 / 2013 / www.magasinet-gymnast. Magasinet Gymnast NR 31 / 2013 / www.magasinet-gymnast.dk BØRNEGYMNASTIK MÅDER AT FÅ HOVEDET NEDAD TRÆNING POLEDANCING HITTER HOS GYMNASTER TRÆNING: SMIDIGE LED PÅ TO MÅNEDER TEAMGYM NM Uhyggelig seje

Læs mere

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Mellem natur og kultur

Mellem natur og kultur Mellem natur og kultur af Ove Korsgaard En af de største gåder i den danske idrætshistorie er spørgsmålet: Hvorfor begyndte de grundtvigianske bønder fra 1884 frivilligt at dyrke en gymnastik, som man

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere