Faktorer af betydning for succesfuld rehabilitering hos traumatisk amputerede soldater som proteseforsynes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktorer af betydning for succesfuld rehabilitering hos traumatisk amputerede soldater som proteseforsynes"

Transkript

1 Faktorer af betydning for succesfuld rehabilitering hos traumatisk amputerede soldater som proteseforsynes Anne Marie Østergaard Studienr december 2009 Eksamensopgave ved Sundhedsfaglig diplomuddannelse Valgmodul: Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis med fokus på evidensbasering af klinisk praksis i ergoterapi. Vejleder: Lisbeth Villemoes Sørensen, specialeergoterapeut, MPH, ph.d. Antal tegn: Kopiering eller anden gengivelse af eksamensopgaven eller dele deraf er kun tilladt med forfatterens tilladelse, jf. gældende dansk lov om ophavsret. Eksamensopgaven er ikke et udtryk for Efter- og videreuddannelsesafdelingens meninger og holdninger. 1

2 Resumé På Rigshospitalet har vi i 2009 modtaget 7 danske soldater, der har været udsat for 15 større ekstremitetsamputationer som følge efter højenergitraumer i Afghanistan [5]. Dette er en ny patientgruppe og i Danmark har vi ingen erfaring med behandling af såkaldte krigsveteraner. De adskiller sig fra de fleste civile patientgrupper ved at bestå af unge, toptrænede elitesoldater, som før ulykken levede et yderst aktivt liv med høje krav til egen fysisk og psykisk formåen. Denne opgave ser på hvilke faktorer, der har betydning for, at netop denne patientgruppe oplever en meningsfuld og udbytterig proteserehabilitering med en succesfuld reintegration i samfundet. Det viser sig, at faktorer som et velorganiseret behandlingsprogram med et tæt tværfagligt samarbejde, et rehabiliteringsforløb bygget på en sportsmedicinsk model, tidlig proteseforsyning, bevilling af forskellige protesetyper, bred og intensiv psykosocial støtte og ikke mindst samfundsrettede træningsaktiviteter har en positiv effekt herpå. For at imødekomme disse behov indenfor vores eksisterende sundhedssystem, kan det blive nødvendigt, at vi i fremtiden ændrer syn på sædvanlig behandlerpraksis. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Klinisk scenarium...s Klinisk spørgmål...s Definition af nøglebegreber s Litteratursøgning...s Søgestrategi og historie s Inklusionskriterier s Eksklusionskriterier s Opsummering af søgning s Resumé og analyse af 3 valgte artikler...s Artikel 1: Studiets formål s. 6 Kritisk vurdering s Artikel 2: Studiets formål s. 7 Kritisk vurdering s Artikel 3: Studiets formål s. 9 Kritisk vurdering s Konklusion...s Anbefalinger til klinisk praksis...s Perspektivering...s Referenceliste...s Bilagsfortegnelse...s. 15 3

4 1. Klinisk scenarium På Rigshospitalet har vi i 2009 modtaget 7 danske soldater, der er såret i krigen i Afghanistan[5]. Soldaterne har sammenlagt haft 15 større ekstremitetsamputationer efter højenergitraumer[5]. Soldaterne forulykker pga. vejsidebomber, bringes til felthospitalet i Camp Bastion og overflyttes efter 1-3 dage til Rigshospitalet. Her gennemgår de gentagne operationer og månedlange behandlinger af deres omfattende skader. Multiple ekstremitetsamputationer er sjældne i ikke-krigsførende lande, hvorfor denne situation er ny for Danmark [6]. Vi har derfor ingen erfaring med behandling af såkaldte krigsveteraner og alle faggrupper; læger, sygeplejersker, terapeuter (tp.er) m.fl. handler med udgangspunkt i tidligere praksis. Men hvad er best practice? Patientgruppen (pt.gruppen) adskiller sig markant fra civile pt.grupper ved at bestå af unge, toptrænede elitesoldater, som før ulykken levede et yderst aktivt liv og stillede høje krav til egen fysisk og psykisk formåen. De pådrager sig et alvorligt handicap på et tidligt tidspunkt i livet, og har derfor stor risiko for at føle et alvorligt tab af livsvalg [7]. Ofte er det unge mænd, for hvem det at være soldat er en livsstil og drømmen er at vende tilbage til et aktivt liv i militæret. Erfaringer fra USA fortæller os, at dette kun er tilfældet for 2,3% af amputerede soldater [4,18,28]. En amputation medfører ændret opfattelse af egen identitet; fysisk, psykisk, socialt, arbejdsmæssigt og seksuelt [27]. P. Gallagher skriver; There is a renegotiation of self that occurs following an amputation [12] og det billede, body image, vi har dannet af vores egen krop må forandres for at rehabiliteringsforløbet og den efterfølgende proteseforsyning kan blive en succes [7]. Netop i ungdommen er opmærksomheden på den fysiske tiltrækning på sit højeste og i fokus hos denne pt.gruppe. Vigtigt for os behandlere bliver derfor at huske de psykiske og sociale konsekvenser af skaden [6,11,23]. En omidentifikationsproces synes uundgåelig for den unge traumatisk amputerede soldat. Pt. skal igennem en svær proces, hvor tab skal erkendes, motiver for at indgå i aktivitet måske omprioriteres og nye motiver skal skabes [10]. Vigtigt er at få genskabt den tilskadekomnes følelse af identitet og integritet, hvorved kontrol over egen livssituation genvindes på trods af irreversible funktionsnedsættelser [13]. Set med medicinske øjne, har krig i historisk perspektiv altid ført udvikling med sig [8,9,31,36]. Vi befinder os netop nu i en sådan situation og står lidt famlende overfor den store og spændende udfordring. Med opgaven ønsker jeg at undersøge, hvordan vi kvalificeret kan behandle denne nye pt.gruppe. Problemstillingen er yderst kompleks både medicinsk og genoptræningsmæssigt og synes at kræve intensivt og tæt samarbejde fra mange forskellige faggrupper. Hvordan tilrettelægges behandlingen, så pt. oplever størst mulig motivation, tilfredshed og udbytte af sit rehabiliteringsforløb? 4

5 2. Klinisk spørgsmål Hvilke faktorer (O) har indflydelse på et meningsfuldt, udbytterigt og profitabelt rehabiliteringsforløb (I) hos traumatisk overekstremitetsamputerede soldater (P) som proteseforsynes? (bilag 1: PICO [2]) 2.1 Definition af nøglebegreber: Udbytterigt/ profitabelt: adaptation af protese til udførelse af almindelige daglige aktiviteter (ADL) samt oplevelse af størst muligt fysisk, psykisk og socialt udbytte/ profit af samlede rehabiliteringsindsats. Meningsfuldt: de aktiviteter, det indhold i hverdagen og den deltagelse i samfundet som er vigtig og meningsfuld efter pt. egen vurdering [17]. Rehabiliteringsforløb: en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem pt. og tp. Formålet er, at pt. som har betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv [17]. Traumatisk: amputation efter højenergitraume. 3. Litteratursøgning 3.1 Søgestrategi og -historie Der er foretaget ustruktureret og struktureret søgning samt kædesøgning. Der er søgt i følgende elektroniske søgedatabaser: PubMed (medline), The Cochrane Library, Cinahl, OTseeker, Pedro og PsychInfo. I søgestrategien er anvendt MeSH-termer, trunkering samt boolske operatorer [1]. Trods intensiv søgning fandt jeg kun få artikler, hvoraf de fleste omhandler den lægelige del af amputationsområdet. Jeg forsøgte derfor at inkludere underekstremitets (UE) amputationer i min søgning, men fandt problemer med overførbarheden og undlader at inddrage disse. Søgeeksempel og søgeord, se bilag Inklusionskriterier Artikler, der beskriver behandling og rehabilitering af soldater, der udsættes for amputation efter traume i militærtjeneste. Artikler, der beskriver betydningen af hurtig og intensiv rehabilitering af den amputerede, herunder proteseforsyning. Artikler, der beskriver betydningen af psykosociale rehabiliteringstiltag hos traumatisk amputerede. Artikler på dansk eller engelsk. 3.3 Eksklusionskriterier Artikler, der beskriver genoptræning af soldater med traumatiske hjerneskader. Artikler, der primært omhandler medicinsk terapi af amputationsptt. 5

6 Artikler, der primært omhandler UE amputationsptt. 3.4 Opsummering af søgning Der er fundet 17 artikler af relevans for emnet (bilag 3). Med udgangspunkt i mit kliniske spørgsmål samt in- og eksklusionskriterier er udvalgt 3 artikler, som bedst belyser min problemstilling. To artikler besvarer problemstillingen og den tredje rummer værdifuld viden for en udbytterig rehabilitering. Artiklerne er placeret på niveau III og IV i evidenshierarkiet [1]: Studiedesign Evidensniveau Forfatter (år) Metaanalyse eller Ia systematisk oversigt RCT Randomiseret, kontrolleret Ib studie (RCT) Kontrolleret, ikke Iia randomiseret studie Kohorte IIb Casekontrolundersøgelse III Diagnostisk test III Tværsnitsundersøgelse III Pasquina et al, 2008 [26] Oversigtsartikel og ekspertvurdering IV Malone et al, 1984 [21] Smurr et al, 2008 [34] Kilde: Andersen et al, 2007 [1]. Artiklerne analyseres vha. analyseskema udviklet på McMaster Universitetet i Canada [19,20] 4. Resumé og analyse af 3 valgte artikler 4.1 Artikel 1 Smurr, L et al (2008): Managing the upper extremity amputee: A protocol for success [34]. Studiets formål: At beskrive det optimale klientcentrerede rehabiliteringsforløb for ptt. med overekstremitets (OE) amputationer, herunder beskrivelse af en 5 trins baseret protokol til behandling af OE amputerede. Design: Ekspertvurdering. Setting: Walter Reed Army Medical Center (WRAMC), Washington og Brooke Army Medical Center (BAMC), San Antonio, Texas. Deltagere: Soldater med ekstremitetsamputationer (541), heraf 130 OE amputationer. Intervention: Rehabiliteringen sker i et tæt tværfagligt miljø og inddeles i 5 behandlingsfaser. Afhængigt af omfanget af pt.s skader ses glidende overgange imellem faserne: Fase 1: Akut behandling; indhentning af persondata, selvhjulpethed i Personlig ADL (basal), sårheling, stumpforbinding, desensibilisering, smertekontrol, fokus på kropssymmetri, vedligeholdelse af ledbevægelighed samt psykosocial støtte. 6

7 Fase 2 (2-3 uger efter ulykke): Præprotese træning; posturale øvelser og kropssymmetri, komplekse ADL-færdigheder (bilag 4), isoleret muskel testning og træning, kontakt til peer visitor (støtte fra andre amputerede). Fase 3: Protesetræning; af- og påtagning af protese, operationelt kendskab til protese, vedligeholdelse af protese, stump tolerance, træning i kontrolleret protese bevægelse (bilag 5 og 6). Fase 4: Avanceret funktionel protesetræning (bilag 7) Fase 5: Udskrivelsesplanlægning; behov for personlig hjælp, bolig, fremtidigt arbejde, opretholdelse af interesser m.v. Outcome: Artiklen beskriver mange interventioner i rehabiliteringsforløbet. Jeg vælger at fremhæve dem, som findes udviklende for egen praksis. Tidlig og aggressiv proteseforsyning vægtes højt. Skadernes massive omfang kan hindre tildannelsen af tidlig protese, i såfald påbegyndes istedet tidlig træning med socket elektroder. Denne bibringer pt. en fornemmelse af selvkontrol og har stor betydning for motivation og succesrate. Proteseforsyningen foregår i dagligt samarbejde mellem bandagist, tp. og pt. Pt. forsynes med 3 protesetyper (myoelektrisk, konventionel og kosmetisk) og lærer at operere disse indenfor 10 avancerede ADL-katagorier (fase 4), herunder militære og sportslige aktiviteter (bilag 7). Psykosocial støtte er afgørende for succesfuld rehabilitering. Denne består i undervisning af pt. og pårørende, hjælp til at tackle reaktion på ulykken, hjælp til coping via kontakt til en peer visitor og hjælp til at mestre overgang fra hospital til reintegration i samfundet. Sidstnævnte sker via praktiske aktiviteter udenfor hospitalet. For at sikre god kommunikation og kvalitet i behandlingen afholdes ugentlige tværfaglige teammøder med pt, hvor der opsættes mål for rehabiliteringen. Pt. testes mhp. fremtidigt erhverv og der introduceres bredt til forskellige fritidsaktiviteter for at minimere risici for stressfaktorer efter udskrivelse. Konklusion: Amputationsrehabilitering på WRAMC og BAMC er designet til at udvikle færdigheder, som giver et meningsfuldt og produktivt liv både civilt og militært. Faktorer af betydning for succes er tidlig proteseforsyning, forsyning med 3 protesetyper, psykosocial støtte, samfundsrelaterede træningsaktiviteter, tæt tværfagligt team samarbejde, erhvervstestning og introduktion til fremtidige interesseområder. Forfatterne pointerer, at et træningsmiljø med muligheder for at afprøve tidligere eller nye aktiviteter, som tilgodeser pt.gruppens behov, kan være en afgørende komponent for at opnå fuld reintegration i samfundet. Kritisk vurdering: Artiklen besvarer mit kliniske spørgsmål og er bedste retningslinie for best practice netop nu. Den er skrevet af kompetente behandlere med erfaringer fra et højt specialiseret behandlermiljø. Med udgangspunkt i egen praksis og baseret på pålidelige kilder er udarbejdet en protokol med anbefalede vejledninger, som de finder betydningsfulde for god rehabilitering. En inddeling af forløbet i 5 faser synes at give en overskuelig og tilgængelig tilgangsvinkel til processen. En svaghed ved artiklen er, at denne kun er teoretisk beskrivende og mangler bevisførelse for effekt i praksis. En evaluering er dog under udarbejdelse (se artikel 2). Om protokollen, som er tilpasset amerikansk kultur, kan overføres til danske forhold, må afprøves i praksis. 7

8 4.2 Artikel 2 Pasquina, P et al, 2008: Quality of medical care provided to service members with combatrelated limb amputations: Report of patient satisfaction [26]. Studiets formål: At undersøge soldaters tilfredshed med forskellige behandlingstiltag fra traumetidspunkt til udskrivelse fra hospital. Design: Retrospektiv tværsnitsundersøgelse Setting: WRAMC, protese ambulatorium. Deltagere: 158 soldater; 152 mænd og 6 kvinder. Ialt er 68% UE amputerede, 29% OE amputerede og 3% har både OE og UE amputationer. Alder ved amputation er 26,3± 6.5 år. Intervention: Ved start på ambulant behandling besvares anonymt et spørgeskema med 23 spørgsmål vedr. tilfredshed med behandlings- og genoptræningstiltag (bilag 8). Spørgsmålene besvares med Likert skala 1-10 og dækker 8 hovedområder; akutbehandling, behandling i Europa, behandling på WRAMC, genoptræning på WRAMC, undervisning på WRAMC, psykosocial støtte på WRAMC, forplejning på WRAMC og overordnet tilfredshed med omsorg/ støtte fra U.S.Army. Separate analyser foretages udfra variablerne; pt.s alder, militære rang, geografisk sted for traume (Iraq, Afghanistan), amputationstype (OE/UE), amputationsside (hø./ve.) og amputationsniveau. Outcome: Generelt er tilfredsheden høj. Genoptræning får en topscore på 9 og 18 emner opnår en score mellem 7 og 8 (bilag 6). Analyserne viser flg. signifikante forskelle: - Ptt. over 30 år er mere tilfredse med behandling på WRAMC end ptt. under 30 år (p=0.04). - Ptt. med både OE og UE amputationer er mindre tilfredse med vejledning og psykosocial støtte end ptt. som kun er UE amputeret (p=0.03). - OE amputerede er mindre tilfredse med den psykosociale støtte end ptt. med UE amputationer (p=0.02). Ptt. foretrækker jævnaldrende peer visitors. Konklusion: Det vurderes, at behandlingsprogrammet imødekommer sårede soldaters behov. Stor tilfredshed ses mht. genoptræningen, peer visitor programmet og medicinsk pleje/ behandling på WRAMC. Undersøgelsen viser endvidere, at pt. tilfredshed er uafhængig af alder, køn, militærrang, amputationsniveau- og side og det geografiske sted for traumet. Forfatterne formoder, at en høj tilfredshed med genoptræning skyldes, at denne progressivt inddrager kompleks aktivitetstræning og sport. Sammenlignet med det ikke-militære sundhedssystem ses en høj terapeutnormering, hvilket giver mulighed for en stærk og tæt alliance mellem pt. og tp. Kritisk vurdering: Artiklen belyser vigtigheden af gode terapeutressourcer, af progressiv og innovativ aktivitetstræning samt behovet for intensiv psykosocial støtte, herunder en peer visitor funktion (score: 8.7). Artiklen rummer uklarheder; et sted vurderes OE /UE amputeredes tilfredshed med den psykosociale støtte separat (jvf ovenstående), mens tal i artiklens tabel 4 svarer til, at OE/UE 8

9 gruppen inkluderes under UE amputerede. De vælger også, uden begrundelse, at se samlet på 2 hovedområder; forplejning og undervisning på WRAMC. Årsagen til OE amputeredes lavere tilfredshed med den psykosociale støtte angives ikke. Skyldes denne en øget følelse af isolation pga. et færre antal OE amputerede eller måske en tilbøjelighed til social tilbagetrækning grundet OE s vigtige betydning for måden, hvorpå vi interagerer med og deltager i samfundet [33]? Forfatterne fremhæver selv flg. begrænsninger; lavt deltageantal, et ikke standardiseret spørgeskema baseret på retrospektiv hukommelse samt at ptt. måske evaluerer for positivt af bekymring for sanktioner. Trods svagheder er det værdifuldt, at WRAMC foretager evaluering af egen rehabiliteringsindsats mhp. at indføre forbedringer i sit eksisterende program. 4.3 Artikel 3 Malone et al, 1984: Immediate, early, and late postsurgical management of upper-limb amputation [21]. Studiets formål: Analyse af betydningen af hurtig proteseforsyning til overekstremitets (OE) amputerede patienter. Design: Usystematisk review. Setting: Ptt. fra 2 amerikanske hospitaler. Deltagere: 47 ptt. mellem 4 og 82 år som gennemgik OE amputation i perioden Traume er hyppigste årsag til amputation (32). Intervention: Tidspunkt for proteseforsyning inddeles i 4 kategorier: under operation, op til 7 dage postoperativt, 8-30 dage postoperativt og over 30 dage postoperativt. Antal ptt. i de 4 kategorier: 20 / - / 8 /19. Pt. forsynes med myoelektrisk eller konventionel protese afhængig af amputationsniveau, krav til protesens anvendelsesmuligheder eller hospitalets procedure. Outcome: Der ses kun signifikant forskel på om pt. proteseforsynes før eller efter 30 dage regnet fra amputationdatoen (93%/ 42%). Af de 47 ptt. er 33 amputerede som følge af arbejdsulykke. Ved proteseforsyning indenfor 30 dage vender alle tilbage i job (13/13). Gennemsnitstiden fra ulykke til job er 4 måneder. I gruppen som proteseforsynes efter 30 dage, vender kun 15% (3/20) tilbage til job og gennemsnitstiden fra ulykke til job er mellem 6 måneder og 2 år. Der er ingen signifikant korrelation mellem brug af myoelektrisk eller konventionel protese og proteseadaptation. Alle ptt. havde fantom paræstesier. Ingen ptt. som proteseforsynes indenfor 30 dage rapporterer om fantomsmerter, hvilke er almindelige ved proteseforsyning efter 30 dage. Konklusion: Ved proteseforsyning indenfor 30 dage efter amputationen, the golden period, opnås en succesfuld rehabilitering med en god proteseadaptation. Sker dette senere, er pt. ofte blevet éen-håndet og ser ringe udbytte af en protese. Der er flere fordele ved tidlig proteseforsyning, herunder bl.a smertereduktion, vedligeholdelse af proprioceptive input via stumpen, større psykologisk accept af amputationen samt afkortning af rehabiliteringstiden. 9

10 Kritisk vurdering: Vigtigheden af hurtig proteseforsyning er interessant sammenholdt med vores nuværende viden om spejlterapibehandling [15,32]. Efter amputation mistes proprioceptive input og den topografiske korticale repræsentation forandres hurtigt. For at undgå uhensigtsmæssig invasion fra naboområderne, er det vigtigt at bibeholde ekstremitetens repræsentation på det korticale landkort. Dette kan være forklaring på, at ptt. som proteseforsynes indenfor 30 dage, har en højere adaptation af protesen, ikke oplever fantomsmerter [15] og måske derved hurtigere udvikler et nyt body-image. Blandt artiklens svagheder bør nævnes; lavt deltagerantal, resultater stammer fra 2 hospitaler med forskellig praksis, manglende oplysninger om rehabilitering (ergoterapi?), hånddominans samt finansering af protese (egenbetaling?). Da samfundet seneste 25 år har udviklet sig fra fabriksarbejde til servicefag, kan artiklens alder have betydning for angivelse af jobintegrationen [31]. Hertil kan dog føjes en positiv teknologisk udvikling, hvormed moderne proteser giver flere funktionsmuligheder. 5. Konklusion Trods det begrænsede antal artikler der belyser problemstillingen, kan sammenfattes følgende faktorer af betydning for et meningsfuldt og udbytterigt/ profitabelt rehabiliteringsforløb: Et velorganiseret, intensivt behandlingsprogram er afgørende for succesfuld rehabilitering [25,34]. Ergoterapeuten bør indgå med høj normering i et tværfagligt team, som arbejder tæt sammen omkring pt. [9,14,16,25,30,34] og indenfor 24 timer bør foreligge en ergoterapeutisk vurdering [16]. Der bør afholdes ugentlige teammøder og i samråd med pt. fastsættes mål for rehabiliteringen [14,25 34]. Tidlig, aggressiv proteseforsyning indenfor 30 dage efter amputation er afgørende for adaptation af protese i aktivitetsudførelse [21]. Forhindrer skadernes omfang dette, påbegyndes isoleret muskeltræning [34]. Protesetræning bør foregå i et dagligt samarbejde mellem bandagist, tp. og pt. [14,16]. Tidlig protesetræning har endvidere betydning for længden af rehabiliteringsperioden (hurtigere ændring af body image ), reintegration på arbejdsmarkedet og oplevelsen af fantomsmerter/ smertereduktion [21]. Der er stor forskel på hvilken protese, der er bedst egnet til en given opgave, hvorfor pt. bør trænes i brugen af 3 protesetyper (myoelektrisk, konventionel og kosmetisk) [34]. Frivilligt at kunne vælge protesetype medfører højere proteseanvendelse og brugertilfredshed, hvilket har betydning for oplevelsen af et positivt body-image og høj livskvalitet [24]. En velegnet protese til en given opgave bidrager også til følelsen af en funktionel krop, som tillader éen at føle sig fri, være produktiv og bevare sin integritet [35]. Den amerikanske stats Armed forces amputee care program bygger på en sportmedicinsk rehabiliteringsmodel [11,14,30], som tilgodeser en ung, aktiv pt. gruppe. Selvstændighed i ADL er sjældent udfordrende nok for pt. og engagement i adaptive sportsaktiviteter øger tillige motivationen, modvirker ensomhed og depression [37]. Via sporten kommer der igen fokus på muligheder frem for begrænsninger og pt. får en positiv oplevelse og fornemmelse af sin krop [35]. 10

11 Uundværlig er også den psykosociale støtte, herunder deltagelse i et peer visitor program [11,14,22]. Senere i rehabiliteringsforløbet støttes og undervises i konfronterende og udfordrende samfundsrelaterede aktiviteter udenfor hospitalet [11]. En anden vigtig opgave for behandlerteamet er, at introducere pt. for nye alternative interesseområder og formidle information om foreninger, klubber m.v. [3,37]. Af betydning for den fremtidige erhvervssituation er faktorer som; komfortabel protese, regelmæssig protesebrug, god erhvervsvejledning og omfanget af fantomsmerter [18]. 6. Anbefalinger til klinisk praksis Der bør oprettes et tværfagligt team, som arbejder tæt sammen omkring pt.gruppen og udarbejder et behandlingsprogram, der fungerer som retningslinie for Rigshospitalets praksis. Pt.gruppen er ny og pga. de omfattende skader tidskrævende, hvorfor man bør overveje terapeuters normering eller en omlægning af afdelingens ressourceforbrug. En tidlig ergoterapeutisk indsats skal opprioriteres og bør påbegyndes så snart pt. indlægges. Hvis skadens omfang hindrer tidlig proteseforsyning, da er det udbytterigt at anvende computertræning ( Myoboy / socket elektroder) i rehabiliteringen og vi skal være opmærksomme på den positive effekt af spejlterapitræning. Straks skaden tillader det, skal pt. forsynes med en protese og et tæt samarbejde med ugentlige møder mellem bandagist, tp. og pt. bør tilstræbes. Vi skal overveje, hvordan vi skaber et motiverende træningsmiljø med meningsfulde aktiviteter for pt.gruppen. Inddragelse af ADL-skemaer synligt i behandlingen (bilag 4) kan bidrage til konkrete mål og være en motiverende faktor. Jeg vover den påstand, at vi på nuværende tidspunkt taber ptt. i fase 4-5, da vi mangler ressourcer og midler til at igangsætte kompleks ADL-træning [34]. Under eksisterende rammer har vi ringe mulighed for at arrangere aktiviteter udenfor hospitalet og reintegrationindsatsen til samfundet bliver en sjælden begivenhed. Sidst, men ikke mindst bør indgås et tæt samarbejde med militæret mhp. opsætning af realistiske mål for den erhvervsmæssige del af genoptræningen. Disse ptt. har en livslang ansættelseskontrakt med forsvaret og vælger de at fortsætte den militære karriere, vil det være fordelagtigt at få fastsat mulige fremtidige arbejdsopgaver, hvormed træning kan målrettes specifikt. 7. Perspektivering Amputation har alvorlige fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for mennesker som udsættes herfor og fortjener derfor langt større opmærksomhed. Der er behov for forskning på feltet og som et højt specialiseret hospital med lands-landsdelsfunktion på proteseområdet, er vi på Rigshospitalet forpligtede til at bidrage med viden. Grundet en succesrate på 50% eller derunder for succesfuld adaptation af OE proteser [21] vil det være interessant at undersøge, om der er sammenhæng mellem tidlig proteseforsyning, propriceptive input og proteseadaptation. Spejlterapitrænings betydning for proteseadaptation og værdien af 3 protesetyper for proteseadaptation er ligeledes spændende områder. 11

12 Som deltager i et pilotprojekt i et samarbejde mellem Det danske forsvar og Rigshospitalet rejser jeg medio december til BAMC. Jeg skal dels erfare, hvad de tilbyder ptt. og dels ledsage en dansk soldat hjem efter endt træningsophold. Siden krigen mod terrorisme indledtes i 2001 har WRAMC og BAMC behandlet i alt 737 soldater med større amputationer [26]. U.S Army s amputationprogram tilbyder pt. at genvinde maksimal funktion og førlighed uden finansielle restriktioner [11,22,29]. I Danmark har vi hverken økonomiske midler eller ressourcer til kopiere amerikanernes program, men med alternativ nytænkning kan vi forhåbentlig finde løsninger, som alligevel tilgodeser pt.gruppens behov. At Danmark får et proteserehabiliteringscenter skal være målet. Indtil dette er en realitet, bør udvikles et tæt samarbejde med handicaporganisationer og -idrætsforeninger, foreningen for polio-, trafik- og ulykkesskadede m.v, hvor vi med vores viden om protesetræning kan fungere som tilknyttede konsulenter. Vi skal lægge vægt på, at behandle mennesker individuelt under hensyntagen til alder, sygdom og personligt værdigrundlag. Jeg tror, at første skridt må være at opbløde grænser mellem region og kommune samt ændre vores syn på sædvanlig praksis for at kunne yde denne pt.gruppe bedst mulig behandling og støtte i rehabiliteringsprocessen. 12

13 8. Referenceliste (antal sider: 867) 1. Andersen, IB; Jensen Fabricius, M; Jørgensen, H; Madsen Skov, J; Matzen, P; Møller, A; Røgind, H; Thorsen, T; Witt, K (2007): Evidensbaseret medicin. Gads forlag, 2. udgave, 1. oplag. 2. Brandt, Å; Winding, K (2007): Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Borg, T; Runge, U; Tjørnov, J; Brandt, Å; Madsen, AJ (red.): Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard Danmark, 2. udgave, 1. oplag, side Burger, H; Marincek, C (1997): The lifestyle of young persons after lower limb amputation caused by injury: JPO Journal of Prosthetics and Orthotics; 21(1): Burger, H; Marincek, C (2007): Return to work after lower limb amputation: Disability and Rehabilitation; 29(17): Darré, Erik (generallæge): Symposium om traumatiske amputationer/ proteser update på udvikling og forskning, Bispebjerg Hospital 19. nov Davidson, JH; Jones, LE; Cornet, J; Cittarelli, T (2002): Management of the multiple limb amputee: Disability and Rehabilitation; 24(13): Desmond, D; MacLachlan, M (2002): Psychosocial issues in the field of prosthetics and orthotics: JPO Journal of Prosthetics and Orthotics; 14(1): Dougherty, PJ (1993): Wartime amputations: Military Medicine; 158(12): Eldar, R; Jelic, M (2003): The association of rehabilitation and war: Disability and Rehabilitation; 25(18): Fortmeier, S; Thanning, G (1994): Set med patientens øjne. FADL s forlag, 1. oplag. 11. Gajewski, D; Granville, R (2006): The United States armed forces amputee patient care program: Journal of the American academy of orthopaedic surgeons; 14(1): Gallagher, P (2004): Introduction to the special issue on psychosocial perspectives on amputation and prosthetics: Disability and Rehabilitation; 26(14/15): Gammeltoft, BC; Enemark, AL (2007): At muliggøre aktivitet og deltagelse hos voksne somatisk behandling og rehabilitering. I: Borg, T; Runge, U; Tjørnov, J; Brandt, Å; Madsen, AJ (red.): Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard Danmark, 2. udgave, 1. oplag, side Goff, B; Bergeron, A; Ganz, O; Gambel, J (2008): Rehabilitation of a U.S. Army soldier with traumatic triple major limb amputations: a case report: American academy of orthotists and prosthetists; 20(4): Grünert-Plüss, N; Hufschmid, U; Grünert, J (2008): Mirror therapy in hand rehabilitation: a review of the literature, st. Gallen protocol for mirror therapy and evaluation of a case series of 52 patients: British association of hand therapists, 2008; 13: Howard, W; Doukas, W (2006): Process of care for battle casualties at Walter Reed Army Medical Center: Part 4, Occupational therapy: Military Medicine; 171(3): Jensen, L; Møller, K; Johansen, JS; Rahbæk, J (2004): Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborg- Centret 2004, side Kishbaugh, D; Dillingham, T; Howard, R (1995): Amputee soldiers and their return to active duty: Military Medicine; 160(2): Law, M; Stewart, D; Pollock, N; Letts, L; Bosch, J; Westmorland, M (2006): Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier, McMaster University. 13

14 Internet:http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/ Depu/Analysekvantitativ.pdf den , side Law, M; Stewart, D; Pollock, N; Letts, L; Bosch, J; Westmorland, M (2006): Retningslinier til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvantitativ undersøgelser, McMaster University. Internet:http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/ Depu/Kvan_Retningslinier.pdf den , side Malone, M; Fleming, L; Roberson, J; Whitesides, TE; Leal, JM; Poole, JU; Grodin, RS (1984): Immediate, early, and late postsurgical management of upper-limb amputation: Journal of rehabilitation research and development; 21(1): Menetrez, JS (2002): Inpatient multitrauma rehabilitation in a U.S. military hospital: Phsysical medicine and rehabilitation clinics of North America; 13(1): Messinger, SD (2009): Incorporating the prosthetic: Traumatic, limb-loss, rehabilitation and refigured military bodies: Disability and Rehabilitation; 31(25): Murray, CD; Fox, J (2002): Body image and prosthesis satisfaction in the lower limb amputee: Disability and Rehabilitation; 24(17): Pasquina, PF; Bryant, PR; Huang, ME; Roberts, TL; Nelson, VS; Flood, KM (2006): Advances in amputee care: Arch Phys Med Rehabil; 87(3 suppl.1): Pasquina, PF; Tsao, JW; Collins, DM; Chan, BL; Charrow, A; Karmarker, AM; Cooper, RA (2008): Quality of medical care provided to service members with combat-related limb amputations: Report of patient satisfaction: Journal of Rehabilitation Research & Development; 45(7): Petri, RP; Aguila, E (2002): The military upper extremity amputee: Physical medicine and rehabilitation clinics of North America; 13(1): Pezzin, L; Dillingham, T; MacKenzie, E (2000): Rehabilitation and the long-term outcomes of persons with trauma-related amputations: Arch Phys Med Rehabil; 81(3): Polly, D; Kuklo, T; Doukas, W; Scoville, C (2004): Advanced medical care for soldiers injured in Iraq and Afghanistan: Minnesota medicine; 87(11): Potter, BK; Scoville, C (2006): Amputation is not isolated: an overview of the U.S. Army amputee patient care program and associated amputee injuries: Journal of the American academy of orthopaedic surgeons; 14(10): Rasmussen, E; Grønbæk, A; Jensen, S; Leicht, P (2009): Proteser. I: Krogsgaard, MR; Rheinlænder, P; Enemark, AL: Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplag, side Rosén, B; Lundborg, G (2005): Training with a mirror in rehabilitation of the hand: Scandinavian journal of plast reconstr hand surg; 39(2): Ruunquist, K; Cederlund, R; Sollerman, C (1992): Handens rehabilitering volum 1, Studentlitteratur, Lund, side Smurr, L; Gulick, K; Yancosek, K; Ganz, O (2008): Managing the upper extremity amputee: A protocol for success: Journal of hand therapy; 21(2): Sousa, AI; Corredeira, R; Pereira, AL (2009): The body in persons with an amputation: Adapted Physical Activity Quarterly; 26(3): Yakobina, SC; Yakobina, SR; Harrison-Weaver (2008): War, what is it good for? Historical contribution of the military and war to occupational therapy and hand therapy: Journal of hand therapy; 21(2): Yancosek, K; Daugherty, SE: Cancio, L (2008): Treatment for the sevicemember: A description of innovative interventions: Journal of hand therapy; 21(2):

15 9. Bilagsfortegnelse Bilag 1: PICO s. 16 Bilag 2: Søgeeksempel og søgeord s. 17 Bilag 3: Evidenshieraki s. 18 Bilag 4: ADL-skema s. 19 Bilag 5: Vejledning for kontrolleret bevægetræning med konventionel protese s. 20 Bilag 6: Vejledning for kontrolleret bevægetræning med myoelektrisk protese s. 21 Bilag 7: Skema for avancerede protesetræningsaktiviteter s. 22 Bilag 8: Resultatopgørelse af patienttilfredshedsundersøgelse s. 23 Kommentar [LØ1]: 15

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Birgit Vibeke Berri Hillmand

Birgit Vibeke Berri Hillmand Hvilken evidens er der for ergoterapeutisk skinnebehandling hos Reumatoid Artrit patienter, der har fået udskiftet MCP-led med proteser set i forhold til håndfunktion, aktivitetsudøvelse og livskvalitet

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? NNDR KONFERENCE 5.11.2013 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D.STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND APPLIED PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CeDAPS)

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 Til patienter, som skal have foretaget amputation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Efter operationen... 4 Smertebehandling...

Læs mere

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf. Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune

ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune Genoptrænings nings forløbsbeskrivelser Samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen 25. Marts 2010 Roskilde Dorte Kirketerp-Møller Teamleder Genoptæning ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi Formand: Annette Kjærsgaard Ph.d., MScOT, Specialergoterapeut-neurorehabilitering, F.O.T.T. Instruktør 1989 - ergoterapeut fra Ergoterapeutskolen i Holstebro 2002 - F.O.T.T. Instruktør 2006 MScOT fra Lunds

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentrets Intensive Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere