Faktorer af betydning for succesfuld rehabilitering hos traumatisk amputerede soldater som proteseforsynes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktorer af betydning for succesfuld rehabilitering hos traumatisk amputerede soldater som proteseforsynes"

Transkript

1 Faktorer af betydning for succesfuld rehabilitering hos traumatisk amputerede soldater som proteseforsynes Anne Marie Østergaard Studienr december 2009 Eksamensopgave ved Sundhedsfaglig diplomuddannelse Valgmodul: Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis med fokus på evidensbasering af klinisk praksis i ergoterapi. Vejleder: Lisbeth Villemoes Sørensen, specialeergoterapeut, MPH, ph.d. anne.marieoestergaard@rh.regionh.dk Antal tegn: Kopiering eller anden gengivelse af eksamensopgaven eller dele deraf er kun tilladt med forfatterens tilladelse, jf. gældende dansk lov om ophavsret. Eksamensopgaven er ikke et udtryk for Efter- og videreuddannelsesafdelingens meninger og holdninger. 1

2 Resumé På Rigshospitalet har vi i 2009 modtaget 7 danske soldater, der har været udsat for 15 større ekstremitetsamputationer som følge efter højenergitraumer i Afghanistan [5]. Dette er en ny patientgruppe og i Danmark har vi ingen erfaring med behandling af såkaldte krigsveteraner. De adskiller sig fra de fleste civile patientgrupper ved at bestå af unge, toptrænede elitesoldater, som før ulykken levede et yderst aktivt liv med høje krav til egen fysisk og psykisk formåen. Denne opgave ser på hvilke faktorer, der har betydning for, at netop denne patientgruppe oplever en meningsfuld og udbytterig proteserehabilitering med en succesfuld reintegration i samfundet. Det viser sig, at faktorer som et velorganiseret behandlingsprogram med et tæt tværfagligt samarbejde, et rehabiliteringsforløb bygget på en sportsmedicinsk model, tidlig proteseforsyning, bevilling af forskellige protesetyper, bred og intensiv psykosocial støtte og ikke mindst samfundsrettede træningsaktiviteter har en positiv effekt herpå. For at imødekomme disse behov indenfor vores eksisterende sundhedssystem, kan det blive nødvendigt, at vi i fremtiden ændrer syn på sædvanlig behandlerpraksis. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Klinisk scenarium...s Klinisk spørgmål...s Definition af nøglebegreber s Litteratursøgning...s Søgestrategi og historie s Inklusionskriterier s Eksklusionskriterier s Opsummering af søgning s Resumé og analyse af 3 valgte artikler...s Artikel 1: Studiets formål s. 6 Kritisk vurdering s Artikel 2: Studiets formål s. 7 Kritisk vurdering s Artikel 3: Studiets formål s. 9 Kritisk vurdering s Konklusion...s Anbefalinger til klinisk praksis...s Perspektivering...s Referenceliste...s Bilagsfortegnelse...s. 15 3

4 1. Klinisk scenarium På Rigshospitalet har vi i 2009 modtaget 7 danske soldater, der er såret i krigen i Afghanistan[5]. Soldaterne har sammenlagt haft 15 større ekstremitetsamputationer efter højenergitraumer[5]. Soldaterne forulykker pga. vejsidebomber, bringes til felthospitalet i Camp Bastion og overflyttes efter 1-3 dage til Rigshospitalet. Her gennemgår de gentagne operationer og månedlange behandlinger af deres omfattende skader. Multiple ekstremitetsamputationer er sjældne i ikke-krigsførende lande, hvorfor denne situation er ny for Danmark [6]. Vi har derfor ingen erfaring med behandling af såkaldte krigsveteraner og alle faggrupper; læger, sygeplejersker, terapeuter (tp.er) m.fl. handler med udgangspunkt i tidligere praksis. Men hvad er best practice? Patientgruppen (pt.gruppen) adskiller sig markant fra civile pt.grupper ved at bestå af unge, toptrænede elitesoldater, som før ulykken levede et yderst aktivt liv og stillede høje krav til egen fysisk og psykisk formåen. De pådrager sig et alvorligt handicap på et tidligt tidspunkt i livet, og har derfor stor risiko for at føle et alvorligt tab af livsvalg [7]. Ofte er det unge mænd, for hvem det at være soldat er en livsstil og drømmen er at vende tilbage til et aktivt liv i militæret. Erfaringer fra USA fortæller os, at dette kun er tilfældet for 2,3% af amputerede soldater [4,18,28]. En amputation medfører ændret opfattelse af egen identitet; fysisk, psykisk, socialt, arbejdsmæssigt og seksuelt [27]. P. Gallagher skriver; There is a renegotiation of self that occurs following an amputation [12] og det billede, body image, vi har dannet af vores egen krop må forandres for at rehabiliteringsforløbet og den efterfølgende proteseforsyning kan blive en succes [7]. Netop i ungdommen er opmærksomheden på den fysiske tiltrækning på sit højeste og i fokus hos denne pt.gruppe. Vigtigt for os behandlere bliver derfor at huske de psykiske og sociale konsekvenser af skaden [6,11,23]. En omidentifikationsproces synes uundgåelig for den unge traumatisk amputerede soldat. Pt. skal igennem en svær proces, hvor tab skal erkendes, motiver for at indgå i aktivitet måske omprioriteres og nye motiver skal skabes [10]. Vigtigt er at få genskabt den tilskadekomnes følelse af identitet og integritet, hvorved kontrol over egen livssituation genvindes på trods af irreversible funktionsnedsættelser [13]. Set med medicinske øjne, har krig i historisk perspektiv altid ført udvikling med sig [8,9,31,36]. Vi befinder os netop nu i en sådan situation og står lidt famlende overfor den store og spændende udfordring. Med opgaven ønsker jeg at undersøge, hvordan vi kvalificeret kan behandle denne nye pt.gruppe. Problemstillingen er yderst kompleks både medicinsk og genoptræningsmæssigt og synes at kræve intensivt og tæt samarbejde fra mange forskellige faggrupper. Hvordan tilrettelægges behandlingen, så pt. oplever størst mulig motivation, tilfredshed og udbytte af sit rehabiliteringsforløb? 4

5 2. Klinisk spørgsmål Hvilke faktorer (O) har indflydelse på et meningsfuldt, udbytterigt og profitabelt rehabiliteringsforløb (I) hos traumatisk overekstremitetsamputerede soldater (P) som proteseforsynes? (bilag 1: PICO [2]) 2.1 Definition af nøglebegreber: Udbytterigt/ profitabelt: adaptation af protese til udførelse af almindelige daglige aktiviteter (ADL) samt oplevelse af størst muligt fysisk, psykisk og socialt udbytte/ profit af samlede rehabiliteringsindsats. Meningsfuldt: de aktiviteter, det indhold i hverdagen og den deltagelse i samfundet som er vigtig og meningsfuld efter pt. egen vurdering [17]. Rehabiliteringsforløb: en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem pt. og tp. Formålet er, at pt. som har betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv [17]. Traumatisk: amputation efter højenergitraume. 3. Litteratursøgning 3.1 Søgestrategi og -historie Der er foretaget ustruktureret og struktureret søgning samt kædesøgning. Der er søgt i følgende elektroniske søgedatabaser: PubMed (medline), The Cochrane Library, Cinahl, OTseeker, Pedro og PsychInfo. I søgestrategien er anvendt MeSH-termer, trunkering samt boolske operatorer [1]. Trods intensiv søgning fandt jeg kun få artikler, hvoraf de fleste omhandler den lægelige del af amputationsområdet. Jeg forsøgte derfor at inkludere underekstremitets (UE) amputationer i min søgning, men fandt problemer med overførbarheden og undlader at inddrage disse. Søgeeksempel og søgeord, se bilag Inklusionskriterier Artikler, der beskriver behandling og rehabilitering af soldater, der udsættes for amputation efter traume i militærtjeneste. Artikler, der beskriver betydningen af hurtig og intensiv rehabilitering af den amputerede, herunder proteseforsyning. Artikler, der beskriver betydningen af psykosociale rehabiliteringstiltag hos traumatisk amputerede. Artikler på dansk eller engelsk. 3.3 Eksklusionskriterier Artikler, der beskriver genoptræning af soldater med traumatiske hjerneskader. Artikler, der primært omhandler medicinsk terapi af amputationsptt. 5

6 Artikler, der primært omhandler UE amputationsptt. 3.4 Opsummering af søgning Der er fundet 17 artikler af relevans for emnet (bilag 3). Med udgangspunkt i mit kliniske spørgsmål samt in- og eksklusionskriterier er udvalgt 3 artikler, som bedst belyser min problemstilling. To artikler besvarer problemstillingen og den tredje rummer værdifuld viden for en udbytterig rehabilitering. Artiklerne er placeret på niveau III og IV i evidenshierarkiet [1]: Studiedesign Evidensniveau Forfatter (år) Metaanalyse eller Ia systematisk oversigt RCT Randomiseret, kontrolleret Ib studie (RCT) Kontrolleret, ikke Iia randomiseret studie Kohorte IIb Casekontrolundersøgelse III Diagnostisk test III Tværsnitsundersøgelse III Pasquina et al, 2008 [26] Oversigtsartikel og ekspertvurdering IV Malone et al, 1984 [21] Smurr et al, 2008 [34] Kilde: Andersen et al, 2007 [1]. Artiklerne analyseres vha. analyseskema udviklet på McMaster Universitetet i Canada [19,20] 4. Resumé og analyse af 3 valgte artikler 4.1 Artikel 1 Smurr, L et al (2008): Managing the upper extremity amputee: A protocol for success [34]. Studiets formål: At beskrive det optimale klientcentrerede rehabiliteringsforløb for ptt. med overekstremitets (OE) amputationer, herunder beskrivelse af en 5 trins baseret protokol til behandling af OE amputerede. Design: Ekspertvurdering. Setting: Walter Reed Army Medical Center (WRAMC), Washington og Brooke Army Medical Center (BAMC), San Antonio, Texas. Deltagere: Soldater med ekstremitetsamputationer (541), heraf 130 OE amputationer. Intervention: Rehabiliteringen sker i et tæt tværfagligt miljø og inddeles i 5 behandlingsfaser. Afhængigt af omfanget af pt.s skader ses glidende overgange imellem faserne: Fase 1: Akut behandling; indhentning af persondata, selvhjulpethed i Personlig ADL (basal), sårheling, stumpforbinding, desensibilisering, smertekontrol, fokus på kropssymmetri, vedligeholdelse af ledbevægelighed samt psykosocial støtte. 6

7 Fase 2 (2-3 uger efter ulykke): Præprotese træning; posturale øvelser og kropssymmetri, komplekse ADL-færdigheder (bilag 4), isoleret muskel testning og træning, kontakt til peer visitor (støtte fra andre amputerede). Fase 3: Protesetræning; af- og påtagning af protese, operationelt kendskab til protese, vedligeholdelse af protese, stump tolerance, træning i kontrolleret protese bevægelse (bilag 5 og 6). Fase 4: Avanceret funktionel protesetræning (bilag 7) Fase 5: Udskrivelsesplanlægning; behov for personlig hjælp, bolig, fremtidigt arbejde, opretholdelse af interesser m.v. Outcome: Artiklen beskriver mange interventioner i rehabiliteringsforløbet. Jeg vælger at fremhæve dem, som findes udviklende for egen praksis. Tidlig og aggressiv proteseforsyning vægtes højt. Skadernes massive omfang kan hindre tildannelsen af tidlig protese, i såfald påbegyndes istedet tidlig træning med socket elektroder. Denne bibringer pt. en fornemmelse af selvkontrol og har stor betydning for motivation og succesrate. Proteseforsyningen foregår i dagligt samarbejde mellem bandagist, tp. og pt. Pt. forsynes med 3 protesetyper (myoelektrisk, konventionel og kosmetisk) og lærer at operere disse indenfor 10 avancerede ADL-katagorier (fase 4), herunder militære og sportslige aktiviteter (bilag 7). Psykosocial støtte er afgørende for succesfuld rehabilitering. Denne består i undervisning af pt. og pårørende, hjælp til at tackle reaktion på ulykken, hjælp til coping via kontakt til en peer visitor og hjælp til at mestre overgang fra hospital til reintegration i samfundet. Sidstnævnte sker via praktiske aktiviteter udenfor hospitalet. For at sikre god kommunikation og kvalitet i behandlingen afholdes ugentlige tværfaglige teammøder med pt, hvor der opsættes mål for rehabiliteringen. Pt. testes mhp. fremtidigt erhverv og der introduceres bredt til forskellige fritidsaktiviteter for at minimere risici for stressfaktorer efter udskrivelse. Konklusion: Amputationsrehabilitering på WRAMC og BAMC er designet til at udvikle færdigheder, som giver et meningsfuldt og produktivt liv både civilt og militært. Faktorer af betydning for succes er tidlig proteseforsyning, forsyning med 3 protesetyper, psykosocial støtte, samfundsrelaterede træningsaktiviteter, tæt tværfagligt team samarbejde, erhvervstestning og introduktion til fremtidige interesseområder. Forfatterne pointerer, at et træningsmiljø med muligheder for at afprøve tidligere eller nye aktiviteter, som tilgodeser pt.gruppens behov, kan være en afgørende komponent for at opnå fuld reintegration i samfundet. Kritisk vurdering: Artiklen besvarer mit kliniske spørgsmål og er bedste retningslinie for best practice netop nu. Den er skrevet af kompetente behandlere med erfaringer fra et højt specialiseret behandlermiljø. Med udgangspunkt i egen praksis og baseret på pålidelige kilder er udarbejdet en protokol med anbefalede vejledninger, som de finder betydningsfulde for god rehabilitering. En inddeling af forløbet i 5 faser synes at give en overskuelig og tilgængelig tilgangsvinkel til processen. En svaghed ved artiklen er, at denne kun er teoretisk beskrivende og mangler bevisførelse for effekt i praksis. En evaluering er dog under udarbejdelse (se artikel 2). Om protokollen, som er tilpasset amerikansk kultur, kan overføres til danske forhold, må afprøves i praksis. 7

8 4.2 Artikel 2 Pasquina, P et al, 2008: Quality of medical care provided to service members with combatrelated limb amputations: Report of patient satisfaction [26]. Studiets formål: At undersøge soldaters tilfredshed med forskellige behandlingstiltag fra traumetidspunkt til udskrivelse fra hospital. Design: Retrospektiv tværsnitsundersøgelse Setting: WRAMC, protese ambulatorium. Deltagere: 158 soldater; 152 mænd og 6 kvinder. Ialt er 68% UE amputerede, 29% OE amputerede og 3% har både OE og UE amputationer. Alder ved amputation er 26,3± 6.5 år. Intervention: Ved start på ambulant behandling besvares anonymt et spørgeskema med 23 spørgsmål vedr. tilfredshed med behandlings- og genoptræningstiltag (bilag 8). Spørgsmålene besvares med Likert skala 1-10 og dækker 8 hovedområder; akutbehandling, behandling i Europa, behandling på WRAMC, genoptræning på WRAMC, undervisning på WRAMC, psykosocial støtte på WRAMC, forplejning på WRAMC og overordnet tilfredshed med omsorg/ støtte fra U.S.Army. Separate analyser foretages udfra variablerne; pt.s alder, militære rang, geografisk sted for traume (Iraq, Afghanistan), amputationstype (OE/UE), amputationsside (hø./ve.) og amputationsniveau. Outcome: Generelt er tilfredsheden høj. Genoptræning får en topscore på 9 og 18 emner opnår en score mellem 7 og 8 (bilag 6). Analyserne viser flg. signifikante forskelle: - Ptt. over 30 år er mere tilfredse med behandling på WRAMC end ptt. under 30 år (p=0.04). - Ptt. med både OE og UE amputationer er mindre tilfredse med vejledning og psykosocial støtte end ptt. som kun er UE amputeret (p=0.03). - OE amputerede er mindre tilfredse med den psykosociale støtte end ptt. med UE amputationer (p=0.02). Ptt. foretrækker jævnaldrende peer visitors. Konklusion: Det vurderes, at behandlingsprogrammet imødekommer sårede soldaters behov. Stor tilfredshed ses mht. genoptræningen, peer visitor programmet og medicinsk pleje/ behandling på WRAMC. Undersøgelsen viser endvidere, at pt. tilfredshed er uafhængig af alder, køn, militærrang, amputationsniveau- og side og det geografiske sted for traumet. Forfatterne formoder, at en høj tilfredshed med genoptræning skyldes, at denne progressivt inddrager kompleks aktivitetstræning og sport. Sammenlignet med det ikke-militære sundhedssystem ses en høj terapeutnormering, hvilket giver mulighed for en stærk og tæt alliance mellem pt. og tp. Kritisk vurdering: Artiklen belyser vigtigheden af gode terapeutressourcer, af progressiv og innovativ aktivitetstræning samt behovet for intensiv psykosocial støtte, herunder en peer visitor funktion (score: 8.7). Artiklen rummer uklarheder; et sted vurderes OE /UE amputeredes tilfredshed med den psykosociale støtte separat (jvf ovenstående), mens tal i artiklens tabel 4 svarer til, at OE/UE 8

9 gruppen inkluderes under UE amputerede. De vælger også, uden begrundelse, at se samlet på 2 hovedområder; forplejning og undervisning på WRAMC. Årsagen til OE amputeredes lavere tilfredshed med den psykosociale støtte angives ikke. Skyldes denne en øget følelse af isolation pga. et færre antal OE amputerede eller måske en tilbøjelighed til social tilbagetrækning grundet OE s vigtige betydning for måden, hvorpå vi interagerer med og deltager i samfundet [33]? Forfatterne fremhæver selv flg. begrænsninger; lavt deltageantal, et ikke standardiseret spørgeskema baseret på retrospektiv hukommelse samt at ptt. måske evaluerer for positivt af bekymring for sanktioner. Trods svagheder er det værdifuldt, at WRAMC foretager evaluering af egen rehabiliteringsindsats mhp. at indføre forbedringer i sit eksisterende program. 4.3 Artikel 3 Malone et al, 1984: Immediate, early, and late postsurgical management of upper-limb amputation [21]. Studiets formål: Analyse af betydningen af hurtig proteseforsyning til overekstremitets (OE) amputerede patienter. Design: Usystematisk review. Setting: Ptt. fra 2 amerikanske hospitaler. Deltagere: 47 ptt. mellem 4 og 82 år som gennemgik OE amputation i perioden Traume er hyppigste årsag til amputation (32). Intervention: Tidspunkt for proteseforsyning inddeles i 4 kategorier: under operation, op til 7 dage postoperativt, 8-30 dage postoperativt og over 30 dage postoperativt. Antal ptt. i de 4 kategorier: 20 / - / 8 /19. Pt. forsynes med myoelektrisk eller konventionel protese afhængig af amputationsniveau, krav til protesens anvendelsesmuligheder eller hospitalets procedure. Outcome: Der ses kun signifikant forskel på om pt. proteseforsynes før eller efter 30 dage regnet fra amputationdatoen (93%/ 42%). Af de 47 ptt. er 33 amputerede som følge af arbejdsulykke. Ved proteseforsyning indenfor 30 dage vender alle tilbage i job (13/13). Gennemsnitstiden fra ulykke til job er 4 måneder. I gruppen som proteseforsynes efter 30 dage, vender kun 15% (3/20) tilbage til job og gennemsnitstiden fra ulykke til job er mellem 6 måneder og 2 år. Der er ingen signifikant korrelation mellem brug af myoelektrisk eller konventionel protese og proteseadaptation. Alle ptt. havde fantom paræstesier. Ingen ptt. som proteseforsynes indenfor 30 dage rapporterer om fantomsmerter, hvilke er almindelige ved proteseforsyning efter 30 dage. Konklusion: Ved proteseforsyning indenfor 30 dage efter amputationen, the golden period, opnås en succesfuld rehabilitering med en god proteseadaptation. Sker dette senere, er pt. ofte blevet éen-håndet og ser ringe udbytte af en protese. Der er flere fordele ved tidlig proteseforsyning, herunder bl.a smertereduktion, vedligeholdelse af proprioceptive input via stumpen, større psykologisk accept af amputationen samt afkortning af rehabiliteringstiden. 9

10 Kritisk vurdering: Vigtigheden af hurtig proteseforsyning er interessant sammenholdt med vores nuværende viden om spejlterapibehandling [15,32]. Efter amputation mistes proprioceptive input og den topografiske korticale repræsentation forandres hurtigt. For at undgå uhensigtsmæssig invasion fra naboområderne, er det vigtigt at bibeholde ekstremitetens repræsentation på det korticale landkort. Dette kan være forklaring på, at ptt. som proteseforsynes indenfor 30 dage, har en højere adaptation af protesen, ikke oplever fantomsmerter [15] og måske derved hurtigere udvikler et nyt body-image. Blandt artiklens svagheder bør nævnes; lavt deltagerantal, resultater stammer fra 2 hospitaler med forskellig praksis, manglende oplysninger om rehabilitering (ergoterapi?), hånddominans samt finansering af protese (egenbetaling?). Da samfundet seneste 25 år har udviklet sig fra fabriksarbejde til servicefag, kan artiklens alder have betydning for angivelse af jobintegrationen [31]. Hertil kan dog føjes en positiv teknologisk udvikling, hvormed moderne proteser giver flere funktionsmuligheder. 5. Konklusion Trods det begrænsede antal artikler der belyser problemstillingen, kan sammenfattes følgende faktorer af betydning for et meningsfuldt og udbytterigt/ profitabelt rehabiliteringsforløb: Et velorganiseret, intensivt behandlingsprogram er afgørende for succesfuld rehabilitering [25,34]. Ergoterapeuten bør indgå med høj normering i et tværfagligt team, som arbejder tæt sammen omkring pt. [9,14,16,25,30,34] og indenfor 24 timer bør foreligge en ergoterapeutisk vurdering [16]. Der bør afholdes ugentlige teammøder og i samråd med pt. fastsættes mål for rehabiliteringen [14,25 34]. Tidlig, aggressiv proteseforsyning indenfor 30 dage efter amputation er afgørende for adaptation af protese i aktivitetsudførelse [21]. Forhindrer skadernes omfang dette, påbegyndes isoleret muskeltræning [34]. Protesetræning bør foregå i et dagligt samarbejde mellem bandagist, tp. og pt. [14,16]. Tidlig protesetræning har endvidere betydning for længden af rehabiliteringsperioden (hurtigere ændring af body image ), reintegration på arbejdsmarkedet og oplevelsen af fantomsmerter/ smertereduktion [21]. Der er stor forskel på hvilken protese, der er bedst egnet til en given opgave, hvorfor pt. bør trænes i brugen af 3 protesetyper (myoelektrisk, konventionel og kosmetisk) [34]. Frivilligt at kunne vælge protesetype medfører højere proteseanvendelse og brugertilfredshed, hvilket har betydning for oplevelsen af et positivt body-image og høj livskvalitet [24]. En velegnet protese til en given opgave bidrager også til følelsen af en funktionel krop, som tillader éen at føle sig fri, være produktiv og bevare sin integritet [35]. Den amerikanske stats Armed forces amputee care program bygger på en sportmedicinsk rehabiliteringsmodel [11,14,30], som tilgodeser en ung, aktiv pt. gruppe. Selvstændighed i ADL er sjældent udfordrende nok for pt. og engagement i adaptive sportsaktiviteter øger tillige motivationen, modvirker ensomhed og depression [37]. Via sporten kommer der igen fokus på muligheder frem for begrænsninger og pt. får en positiv oplevelse og fornemmelse af sin krop [35]. 10

11 Uundværlig er også den psykosociale støtte, herunder deltagelse i et peer visitor program [11,14,22]. Senere i rehabiliteringsforløbet støttes og undervises i konfronterende og udfordrende samfundsrelaterede aktiviteter udenfor hospitalet [11]. En anden vigtig opgave for behandlerteamet er, at introducere pt. for nye alternative interesseområder og formidle information om foreninger, klubber m.v. [3,37]. Af betydning for den fremtidige erhvervssituation er faktorer som; komfortabel protese, regelmæssig protesebrug, god erhvervsvejledning og omfanget af fantomsmerter [18]. 6. Anbefalinger til klinisk praksis Der bør oprettes et tværfagligt team, som arbejder tæt sammen omkring pt.gruppen og udarbejder et behandlingsprogram, der fungerer som retningslinie for Rigshospitalets praksis. Pt.gruppen er ny og pga. de omfattende skader tidskrævende, hvorfor man bør overveje terapeuters normering eller en omlægning af afdelingens ressourceforbrug. En tidlig ergoterapeutisk indsats skal opprioriteres og bør påbegyndes så snart pt. indlægges. Hvis skadens omfang hindrer tidlig proteseforsyning, da er det udbytterigt at anvende computertræning ( Myoboy / socket elektroder) i rehabiliteringen og vi skal være opmærksomme på den positive effekt af spejlterapitræning. Straks skaden tillader det, skal pt. forsynes med en protese og et tæt samarbejde med ugentlige møder mellem bandagist, tp. og pt. bør tilstræbes. Vi skal overveje, hvordan vi skaber et motiverende træningsmiljø med meningsfulde aktiviteter for pt.gruppen. Inddragelse af ADL-skemaer synligt i behandlingen (bilag 4) kan bidrage til konkrete mål og være en motiverende faktor. Jeg vover den påstand, at vi på nuværende tidspunkt taber ptt. i fase 4-5, da vi mangler ressourcer og midler til at igangsætte kompleks ADL-træning [34]. Under eksisterende rammer har vi ringe mulighed for at arrangere aktiviteter udenfor hospitalet og reintegrationindsatsen til samfundet bliver en sjælden begivenhed. Sidst, men ikke mindst bør indgås et tæt samarbejde med militæret mhp. opsætning af realistiske mål for den erhvervsmæssige del af genoptræningen. Disse ptt. har en livslang ansættelseskontrakt med forsvaret og vælger de at fortsætte den militære karriere, vil det være fordelagtigt at få fastsat mulige fremtidige arbejdsopgaver, hvormed træning kan målrettes specifikt. 7. Perspektivering Amputation har alvorlige fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for mennesker som udsættes herfor og fortjener derfor langt større opmærksomhed. Der er behov for forskning på feltet og som et højt specialiseret hospital med lands-landsdelsfunktion på proteseområdet, er vi på Rigshospitalet forpligtede til at bidrage med viden. Grundet en succesrate på 50% eller derunder for succesfuld adaptation af OE proteser [21] vil det være interessant at undersøge, om der er sammenhæng mellem tidlig proteseforsyning, propriceptive input og proteseadaptation. Spejlterapitrænings betydning for proteseadaptation og værdien af 3 protesetyper for proteseadaptation er ligeledes spændende områder. 11

12 Som deltager i et pilotprojekt i et samarbejde mellem Det danske forsvar og Rigshospitalet rejser jeg medio december til BAMC. Jeg skal dels erfare, hvad de tilbyder ptt. og dels ledsage en dansk soldat hjem efter endt træningsophold. Siden krigen mod terrorisme indledtes i 2001 har WRAMC og BAMC behandlet i alt 737 soldater med større amputationer [26]. U.S Army s amputationprogram tilbyder pt. at genvinde maksimal funktion og førlighed uden finansielle restriktioner [11,22,29]. I Danmark har vi hverken økonomiske midler eller ressourcer til kopiere amerikanernes program, men med alternativ nytænkning kan vi forhåbentlig finde løsninger, som alligevel tilgodeser pt.gruppens behov. At Danmark får et proteserehabiliteringscenter skal være målet. Indtil dette er en realitet, bør udvikles et tæt samarbejde med handicaporganisationer og -idrætsforeninger, foreningen for polio-, trafik- og ulykkesskadede m.v, hvor vi med vores viden om protesetræning kan fungere som tilknyttede konsulenter. Vi skal lægge vægt på, at behandle mennesker individuelt under hensyntagen til alder, sygdom og personligt værdigrundlag. Jeg tror, at første skridt må være at opbløde grænser mellem region og kommune samt ændre vores syn på sædvanlig praksis for at kunne yde denne pt.gruppe bedst mulig behandling og støtte i rehabiliteringsprocessen. 12

13 8. Referenceliste (antal sider: 867) 1. Andersen, IB; Jensen Fabricius, M; Jørgensen, H; Madsen Skov, J; Matzen, P; Møller, A; Røgind, H; Thorsen, T; Witt, K (2007): Evidensbaseret medicin. Gads forlag, 2. udgave, 1. oplag. 2. Brandt, Å; Winding, K (2007): Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Borg, T; Runge, U; Tjørnov, J; Brandt, Å; Madsen, AJ (red.): Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard Danmark, 2. udgave, 1. oplag, side Burger, H; Marincek, C (1997): The lifestyle of young persons after lower limb amputation caused by injury: JPO Journal of Prosthetics and Orthotics; 21(1): Burger, H; Marincek, C (2007): Return to work after lower limb amputation: Disability and Rehabilitation; 29(17): Darré, Erik (generallæge): Symposium om traumatiske amputationer/ proteser update på udvikling og forskning, Bispebjerg Hospital 19. nov Davidson, JH; Jones, LE; Cornet, J; Cittarelli, T (2002): Management of the multiple limb amputee: Disability and Rehabilitation; 24(13): Desmond, D; MacLachlan, M (2002): Psychosocial issues in the field of prosthetics and orthotics: JPO Journal of Prosthetics and Orthotics; 14(1): Dougherty, PJ (1993): Wartime amputations: Military Medicine; 158(12): Eldar, R; Jelic, M (2003): The association of rehabilitation and war: Disability and Rehabilitation; 25(18): Fortmeier, S; Thanning, G (1994): Set med patientens øjne. FADL s forlag, 1. oplag. 11. Gajewski, D; Granville, R (2006): The United States armed forces amputee patient care program: Journal of the American academy of orthopaedic surgeons; 14(1): Gallagher, P (2004): Introduction to the special issue on psychosocial perspectives on amputation and prosthetics: Disability and Rehabilitation; 26(14/15): Gammeltoft, BC; Enemark, AL (2007): At muliggøre aktivitet og deltagelse hos voksne somatisk behandling og rehabilitering. I: Borg, T; Runge, U; Tjørnov, J; Brandt, Å; Madsen, AJ (red.): Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard Danmark, 2. udgave, 1. oplag, side Goff, B; Bergeron, A; Ganz, O; Gambel, J (2008): Rehabilitation of a U.S. Army soldier with traumatic triple major limb amputations: a case report: American academy of orthotists and prosthetists; 20(4): Grünert-Plüss, N; Hufschmid, U; Grünert, J (2008): Mirror therapy in hand rehabilitation: a review of the literature, st. Gallen protocol for mirror therapy and evaluation of a case series of 52 patients: British association of hand therapists, 2008; 13: Howard, W; Doukas, W (2006): Process of care for battle casualties at Walter Reed Army Medical Center: Part 4, Occupational therapy: Military Medicine; 171(3): Jensen, L; Møller, K; Johansen, JS; Rahbæk, J (2004): Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborg- Centret 2004, side Kishbaugh, D; Dillingham, T; Howard, R (1995): Amputee soldiers and their return to active duty: Military Medicine; 160(2): Law, M; Stewart, D; Pollock, N; Letts, L; Bosch, J; Westmorland, M (2006): Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier, McMaster University. 13

14 Internet: Depu/Analysekvantitativ.pdf den , side Law, M; Stewart, D; Pollock, N; Letts, L; Bosch, J; Westmorland, M (2006): Retningslinier til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvantitativ undersøgelser, McMaster University. Internet: Depu/Kvan_Retningslinier.pdf den , side Malone, M; Fleming, L; Roberson, J; Whitesides, TE; Leal, JM; Poole, JU; Grodin, RS (1984): Immediate, early, and late postsurgical management of upper-limb amputation: Journal of rehabilitation research and development; 21(1): Menetrez, JS (2002): Inpatient multitrauma rehabilitation in a U.S. military hospital: Phsysical medicine and rehabilitation clinics of North America; 13(1): Messinger, SD (2009): Incorporating the prosthetic: Traumatic, limb-loss, rehabilitation and refigured military bodies: Disability and Rehabilitation; 31(25): Murray, CD; Fox, J (2002): Body image and prosthesis satisfaction in the lower limb amputee: Disability and Rehabilitation; 24(17): Pasquina, PF; Bryant, PR; Huang, ME; Roberts, TL; Nelson, VS; Flood, KM (2006): Advances in amputee care: Arch Phys Med Rehabil; 87(3 suppl.1): Pasquina, PF; Tsao, JW; Collins, DM; Chan, BL; Charrow, A; Karmarker, AM; Cooper, RA (2008): Quality of medical care provided to service members with combat-related limb amputations: Report of patient satisfaction: Journal of Rehabilitation Research & Development; 45(7): Petri, RP; Aguila, E (2002): The military upper extremity amputee: Physical medicine and rehabilitation clinics of North America; 13(1): Pezzin, L; Dillingham, T; MacKenzie, E (2000): Rehabilitation and the long-term outcomes of persons with trauma-related amputations: Arch Phys Med Rehabil; 81(3): Polly, D; Kuklo, T; Doukas, W; Scoville, C (2004): Advanced medical care for soldiers injured in Iraq and Afghanistan: Minnesota medicine; 87(11): Potter, BK; Scoville, C (2006): Amputation is not isolated: an overview of the U.S. Army amputee patient care program and associated amputee injuries: Journal of the American academy of orthopaedic surgeons; 14(10): Rasmussen, E; Grønbæk, A; Jensen, S; Leicht, P (2009): Proteser. I: Krogsgaard, MR; Rheinlænder, P; Enemark, AL: Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplag, side Rosén, B; Lundborg, G (2005): Training with a mirror in rehabilitation of the hand: Scandinavian journal of plast reconstr hand surg; 39(2): Ruunquist, K; Cederlund, R; Sollerman, C (1992): Handens rehabilitering volum 1, Studentlitteratur, Lund, side Smurr, L; Gulick, K; Yancosek, K; Ganz, O (2008): Managing the upper extremity amputee: A protocol for success: Journal of hand therapy; 21(2): Sousa, AI; Corredeira, R; Pereira, AL (2009): The body in persons with an amputation: Adapted Physical Activity Quarterly; 26(3): Yakobina, SC; Yakobina, SR; Harrison-Weaver (2008): War, what is it good for? Historical contribution of the military and war to occupational therapy and hand therapy: Journal of hand therapy; 21(2): Yancosek, K; Daugherty, SE: Cancio, L (2008): Treatment for the sevicemember: A description of innovative interventions: Journal of hand therapy; 21(2):

15 9. Bilagsfortegnelse Bilag 1: PICO s. 16 Bilag 2: Søgeeksempel og søgeord s. 17 Bilag 3: Evidenshieraki s. 18 Bilag 4: ADL-skema s. 19 Bilag 5: Vejledning for kontrolleret bevægetræning med konventionel protese s. 20 Bilag 6: Vejledning for kontrolleret bevægetræning med myoelektrisk protese s. 21 Bilag 7: Skema for avancerede protesetræningsaktiviteter s. 22 Bilag 8: Resultatopgørelse af patienttilfredshedsundersøgelse s. 23 Kommentar [LØ1]: 15

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der ben amputeres EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Psykosocialt 01.06.2009 Patienter der indstilles til operation: trans-tibial

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere

Læs mere

- Hvad, hvorfor og hvordan?

- Hvad, hvorfor og hvordan? Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016 - Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Birgit Vibeke Berri Hillmand

Birgit Vibeke Berri Hillmand Hvilken evidens er der for ergoterapeutisk skinnebehandling hos Reumatoid Artrit patienter, der har fået udskiftet MCP-led med proteser set i forhold til håndfunktion, aktivitetsudøvelse og livskvalitet

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Politikken om Det Gode Samarbejde

Politikken om Det Gode Samarbejde Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang Projekt katalog for bachelorstuderende Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter Ortoser til ankel Functional Ambulation Category Undersøge el-stimulation til fascialis pareser Gang Pilotstudie på

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Kære tidligere E04B og samarbejdspartner

Kære tidligere E04B og samarbejdspartner 26. oktober 2009 Kære tidligere E04B og samarbejdspartner Så er vi kommet til anden opfølgnings evaluering. Vi er spændte på at følge dig/jer for at se, hvad du/i oplever i dag, af mangler, hvad du/i har

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Hjernetumorer & motion

Hjernetumorer & motion Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Center for Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140. Lov om social service 11 og 44. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til børn,

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Center for Ældre og Omsorg 6 Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse med

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi under Handicappolitikken 1 Indledning Strategi for voksne borgere med erhvervet hjerneskade er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med denne

Læs mere

master i rehabilitering

master i rehabilitering Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi Fysio- og Ergoterapiafdelingen Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Kvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune

Kvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune Kvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune 1 Indhold Hvad er formålet med rehabiliteringscentret?... 3 Fire forskellige rehabiliteringsforløb... 3 Hvordan henvises borgere?... 4

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang

Læs mere

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen Introduktion til Anbefalinger om kommunal mobilisering og genoptræning til borgere med hoftenært benbrud v. medlemmer fra arbejdsgruppen Karin L. Kappel, udviklingsterapeut, Nordfyns Kommune Christine

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere