Redegørelse om renere brændstoffer og teknologi til transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om renere brændstoffer og teknologi til transport"

Transkript

1 Redegørelse om renere brændstoffer og teknologi til transport Københavns Kommune Center for Miljø Grontmij Carl Bro A/S i samarbejde med Maj 2007

2 Center for Miljø Redegørelse om renere brændstoffer og teknologi til transport Maj 2007 Udgivelsesdato : 7. maj 2007 Projekt : Udarbejdet : Thomas Engell, Thomas Capral Henriksen og Gritt Jakobsen, Grontmij Carl Bro Mikael Sloth, Jesper Nissen Boisen og Per Koustrup, H2 Logic Kontrolleret : Birte Busch Thomsen, Center for Miljø, Københavns Kommune Godkendt : Thomas Engell, Grontmij Carl Bro

3 , Center for Miljø Side 1 DATABLAD TITEL UDGIVET AF UDARBEJDET AF REDEGØRELSE OM RENERE BRÆNDSTOFFER OG TEKNOLOGIER KØBENHAVNS KOMMUNE, CENTER FOR MILJØ GRONTMIJ CARL BRO A/S REDAKTION AFSLUTTET 1. MAJ 2007 ABSTRAKT EMNEORD KØBENHAVNS KOMMUNE VIL GÅ FORREST NÅR DET GÆLDER ANVENDELSE AF MILJØVENLIGE ALTERNATIVE DRIVMIDLER I TRAFIKKEN. DENNE REDEGØRELSE BESKRIVER MULIGE PROJEKTER FOR ANVENDELSE AF BIOBRÆNDSTOFFER, BRINT, EL OG HYBRIDBILER I KOMMUNALE KØRETØJER OG KØBTE TRANSPORT YDELSER. REDEGØRELSEN INDEHOLDER FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR IMPLEMENTERING, ORGANISATION SAMT FINANSIERING. PROJEKTFORSLAGENE FORSLÅS GENNEMFØRT I PERIODEN 2008 TIL MILJØ, BIOBRÆNDSTOFFER, BRINT, ELBILER, HYBRID, EFFEKTIVE KØRETØJER, PILOT OG DEMONSTRATIONS- OG INTRODUKTIONSPROJEKTER KILDEANVISNING (GENGIVELSE MED KILDEHENVISNING ER TILLADT) ISBN (ELEKTRONISK) INTERNETVERSION RAPPORTEN FINDES ELEKTRONISK PÅ CENTER FOR MILJØS HJEMMESIDE ELLER

4 , Center for Miljø Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Projekter 7 3 BAGGRUND 8 4 PERSPEKTIVER Fremtidsperspektiver biobrændstoffer Fremtidsperspektiver batteri & brint elektriske hybrid biler 26 5 HANDLINGSPLAN Handlingsplan Organisation Budget Projektmuligheder Pilot og demonstrationsprojekter Projektmuligheder Introduktionsprojekter 39 6 SAMLET MILJØMÆSSIG VURDERING AF PROJEKTER 41 7 LITTERATURLISTE 43 BILAG 1. Teknologi og miljøvurdering 2. Efterspørgsel & indpasningsmuligheder i København 3. Projektmuligheder

5 , Center for Miljø Side 3 Anvendte forkortelser 1. generation 1. generation til denne type biobrændstoffer bruges primært landbrugs-afgrøder som majs, sukkerroer, hvede, sukkerrør, rapsfrø eller andre olieholdige frø. Teknologierne er udviklet. 2. generation 2. generations biobrændstoffer produceres på basis af restprodukter fra plantemateriale eller andre organiske ressourcer. Teknologierne er eller er ved at blive udviklet. APU Auxiliary power unit, er betegnelsen for en sekundær strømproducerende enhed ombord på køretøjer eller fartøjer generelt Batteri elektriske Strøm lagres i batterier ombord på køretøjet og frigives direkte til køretøjer elmotoren Brint elektriske Hydrogen lagres ombord på køretøjet og omdannes til strøm i en køretøjer brændselscelle Bioethanol Ethanol fremstillet på basis af biomasse BSE BSE kaldes også kogalskab og er en forkortelse for Bovine Spongiform Encephalopathy Cetantal Cetantallet er et mål for diesels antændelseskvalitet hvilket påvirker koldstart, forbrænding og emissioner CO Kulmonooxid (kulilte) er en meget giftig gasart, som dannes ved ufuldstændig forbrænding af kulstoffet i fossile brændsler. Ved fuldstændig forbrænding dannes CO 2. CO giver forureningsproblemer da det indgår i smogdannelse. CO 2 Kuldioxid, en farveløs, lugtfri og ikke giftig gasart, som udledes fra forbrænding af fossile brændsler, og som er en normal del af den omgivende luft. Drivhusgas. DKK Danske kroner DME Dimethylether er en gasart som fremstilles ud fra f.eks. gylle og kan bruges som erstatning af fossile brændstoffer. DOE US Department of Energy D5, D30 Diesel der er iblandet henholdsvis 5 og 30 pct. biodiesel D pct. biodiesel EFP Energi Forsknings Program der administreres af Energistyrelsen ETBE Ethyltertiærbutylether bruges som tilsætning til benzin for at forbedre forbrændingen og hæve oktantallet. EUDP Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram har til formål at mindske kløften mellem forskningen og demonstration. Programmet erstatter Energiforskningsprogrammet (EFP) og kan både støtte udviklings- og demonstrationsprojekter indenfor biobrændstoffer samt brint, el- og hybridteknologi. E5, E10, E85 Benzin, der er iblandet henholdsvis 5, 10 og 85 pct. bioethanol FAME Fatty Acid Methyl Esters bio-olier der kan erstatte diesel helt eller delvist. FFV Flexi Fuel Vehicle: Bil der kan køre på op til 85 % ethanol iblandet benzinen. Kan også køre på ren benzin. H 2 Dihydrogen (brint) er en gasart. H 2 S Hydrogensulfid (svovlbrinte), en farveløs og giftig gas som bl.a. dannes ved anaerob nedbrydning af organisk materiale. Hybrid elektriske Strømproduktionen ombord på køretøjet sker i en kombination af brint og batterier. Forbrændingsmotor hybrid: hydrogen anvendes som brændstof i

6 , Center for Miljø Side 4 JTI LPG KMC KTK Metan N 2 NO 2 NO x Partikler OPP PJ RME SEK SHHP SO 2 WTW en forbrændingsmotor i kombination med batterier. Joint Technology Initiative, et initiativ i EU til fremme af offentligt privat partnerskab Liquified Petroleum Gas er en gasart som kan bruges som brændstof i køretøjer eller til opvarmning. Kalvebod Miljøcenter Kommune Teknik København Metan, CH 4, er en farveløs, ikke giftig brandbar gasart som dannes ved anaerob nedbrydning af organisk stof. Kraftig drivhusgas. Nitrogen er en gasart der bruges til forskellige formål og er den mest almindelige gasart i atmosfærisk luft, hvor den udgør 80 %. Nitrogendioxid, en meget giftig gasart som dannes når nitrogen fra forbrændingsreaktioner (i motorer) reagerer med luftens ilt. Dieseldrevne biler er skyld i størstedelen af NO 2 emissionerne. Kvælstofoxider, forbrændingsprodukt fra transport og punktkilder og væsentligt bidrag til forsuring og dannelse af jordnært ozon i troposfæren. Små flydende eller fast partikler, såsom støv, røg, dampe eller smog, tilstede i luft eller udledninger. Partikelemission afgrænses efter partikelstørrelse og oftest anvendes PM10, hvilket er de partikler, der er mindre ende 10 mikrometer Offentlig Privat Partnerskab Peta Joule er en energienhed. Rapsoliemethylester, 1. generations biodiesel fremstillet på basis af vegetabilske olier. Svenske kroner Scandinavian Hydrogen Highway Partnership Svovldioxid, en tung, lugtende, farveløs og luftforurenende gasart skabt primært ved forbrændingsprocesser af fossilt bændsel. Virker forsurende/ætsende. Well-to-Wheels en kilde-til-hjul analyse inkluderer det samlede energiforbrug og drivhusgasemission i alle led fra energien produceres (ved kilden ) frem til det hjulene drejer. Endvidere benyttes følgende betegnelser for analyse efter energien er produceret til lagring i tanken ombord i bilen: Grid-to- Tank ; og på anvendelse af energien ombord på køretøjet: Tankto-Wells

7 , Center for Miljø Side 5 1 INDLEDNING Københavns politikere har i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2007 vedtaget at Københavns Kommune skal gå forrest når det gælder anvendelse af miljøvenlige alternative drivmidler i trafikken. På denne baggrund er der udarbejdet en redegørelse med projektforslag til hvordan kommunen alene eller i samarbejde med andre interessenter kan gennemføre projekter med anvendelse af fx brint og 2. generations biobrændsler. Projektet blev ledet af Birte Busch Thomsen og Jakob Fryd fra Center for Miljø i Københavns Kommune. Rådgivere på projektet var Grontmij Carl Bro ved Thomas Engell, Thomas Capral Henriksen og Gritt Jakobsen samt H2 Logic som underrådgiver på brint og batteri hybrid elektriske køretøjer ved Mikael Sloth, Jesper Nissen Boisen og Per Koustrup. Denne redegørelse er udarbejdet i tæt dialog mellem Center for Miljø, de øvrige forvaltninger i Københavns Kommune og eksterne interessenter og eksperter. I perioden januar til april 2007 blev afholdt to workshops og gennemført møder med repræsentanter fra forvaltningerne i Københavns Kommune og potentielle aktører på området samt mulige leverandører af 2. generations biobrændstoffer og hydrogen og brændselscelle teknologi. I forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen har der været tilknyttet en referencegruppe bestående af følgende eksperter: o o o o o o o o o o o o o o o Kaj Jørgensen, seniorforsker, RISØ Frank Elefsen, Centerchef, Teknologisk Institut Finn Palmgren Jensen, seniorforsker, DMU Uffe Juul Andersen, miljøchef, Amagerforbrænding Peter Dam-Hendriksen, forsyningsdirektør, Statoil Thomas Budde Christensen, PhD studerende, RUC Jesper Kaas Petersen, ingeniør, Movia Aksel Mortensgaard, programleder, Energistyrelsen Allan Schrøder, seniorforsker, RISØ Jens Oluf Jensen, lektor, DTU Ulf Hafseld, Business Development Manager, Norsk Hydro Mads Ventzel, miljø og udviklingsleder, Q8 Danmark A/S Peter Harling Lykke, udviklingschef, EnergiDanmark Anton Gammelgaard, programudvikler, Danmarks Radio Christian Erik Kampmann, Lektor, Copenhagen Business School Vi vil gerne rette en tak til de konstruktive forslag og kommentarer til denne redegørelse som deltagerne i referencegruppen og repræsentanter fra Københavns Kommunes forvaltninger har givet.

8 , Center for Miljø Side 6 2 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Københavns Kommune som Europas miljøhovedstad er en vision der forpligter. Derfor gør kommunen en særlig indsats for miljøområdet. Et væsentligt indsatområde er at reducere miljøpåvirkningen fra vejtransport i kommunen, og hvis dette gribes rigtigt an vil det også kunne mindske luftforureningen fra trafikken på vejnettet. København danner i 2009 ramme om det næste og afgørende klimatopmøde, hvor efterfølgeren til Kyoto Protokollen skal vedtages, og der vil til den tid blive stor fokus på hvordan man i Danmark (og København) tackler klimaudfordringen. København kan således blive et udstillingsvindue til Verden, og i den forbindelse vil nye og innovative løsninger på transportområdet være meget synlige. Københavns Kommune har før vist at det kan lade sig gøre at gå foran og vise vejen som eksempelvis den forestående etablering af miljøzoner i Københavns Kommune fra september Københavns Kommune har målsætninger om at afprøve nye muligheder renere brændstoffer og teknologier til transport for at gå forrest når det gælder anvendelse af miljøvenlige, alternative drivmidler i trafikken. Derfor er det vigtigt at igangsætte initiativer, der kan demonstrere nye muligheder, og at være med til at sikre at der etableres en infrastruktur for renere brændstoffer og nye teknologier i Københavns Kommune, samt at inspirere andre til også at handle. En vision for Københavns Kommune for implementering og anvendelse af bæredygtige brændstoffer og teknologier til transport år 2035 kan formuleres således: Købehavns Kommune skal være kendt som miljøhovedstaden i Europa hvor 100 % af alle kommunens køretøjer i 2035 er bæredygtige igennem anvendelse af biobrændstoffer, batteridrevne køretøjer og elektriske hybrid køretøjer baseret på brint og batterier, Københavns Kommune skal være et forgangseksempel der er med til at drive den teknologiske udvikling og vise vejen og stimulere og motivere virksomheder og private til at gøre det samme. For at indfri målsætningerne om bæredygtige teknologier i København Kommunes transport skal en række projekter igangsættes som suppleres med politiske handlingstiltag. Et projekt opfattes i denne kontekst som et konkret tiltag hvor en teknologi bringes i afprøvning med henblik på enten videreudvikling eller på påbegyndelse af en kommerciel introduktion. Politiske tiltag opfattes som beslutninger og rammebetingelser der muliggør eller fremmer en kommerciel introduktion af de bæredygtige teknologier i transporten.

9 , Center for Miljø Side Projekter Da de forskellige bæredygtige teknologier til transporten befinder sig på forskellige udviklings og modningstrin varierer projekttypen også herefter. Der skelnes mellem to projekttyper. Pilot og demonstrationsprojekter skal bidrage til videreudvikling af en teknologi Introduktionsprojekter vurdere om teknologi er klar til kommerciel introduktion Brint og brændselscelle baserede elektriske hybrid køretøjer befinder sig teknologisk på et stadie hvor pilot og demonstrationsprojekter fortsat er nødvendig, mens biobrændstoffer samt elkøretøjer baseret på batterier i overvejende omfang er klar som introduktionsprojekter. Hvad angår offentlig og anden støtte til projekterne er mulighederne herfor specifikt beskrevet indenfor de forskellige teknologier andet steds i redegørelsen. Dog kan nævnes at det primært kun er mulig at indhente ekstern støtte til pilot og demonstrationsprojekter hvor introduktionsprojekter typisk ses som værende for tæt på markedet og hovedsagelig må forventes at bæres at kunden og virksomhederne selv. På baggrund af den omfattende analyse af efterspørgslen og indpasningsmuligheder for bæredygtige teknologier til transport som beskrevet andet steds i redegørelsen er følgende projektforslag blevet udviklet. Pilot og demonstrationsprojekter Brændselscelle brint busser i København Brint elektriske hybrid personbiler i Kommunen Brint elektriske hybrid arbejdskøretøjer i Kommunen Brændselscelle brint havnebus i København Brændselscelle elektrisk hybrid midi bus i København Introduktionsprojekter Batteribiler i Center for Miljø og hjemmeplejen Bioethanol på FFV biler (E85) Bioethanol på benzindrevne personbiler i hjemmeplejen og Center for Miljø Biodiesel på dieseldrevne personbiler i Center for Miljø og andre forvaltninger Biodiesel på entreprenørmaskiner i Kalvebod Miljøcenter Projekter hvor Københavns Kommune gennem køb af serviceydelser kan påvirke brændstofvalg: Bioethanol bus i København Biodiesel busser i København Biodiesel renovationskøretøjer i København Alle projekter er mere detaljeret beskrevet i projektkataloget i Bilag 3.

10 , Center for Miljø Side 8 3 BAGGRUND Transportsektorens afhængighed af olie kalder på nye løsninger I de kommende år forventes transportforbruget vokse med to procent om året i Europa, og i dag er ca. 95 % af al transport på globalt plan baseret på olie. Produktionen af olie forventes at toppe allerede omkring år. Vejtransporten i EU tegner sig for 26,5 % af EU s samlede energiforbrug, mens den i Danmark tegner sig for ca. 25 % af det samlede bruttoenergiforbrug. Der forventes en fortsat stigning i transportarbejdet i Danmark. 1 10% EU krav om brug af biobrændstof Forventet krav til brug af biobrændstof 10,00% 5,75% 5% Vejlende mål for brug af biobrændstof 2,00% 0% Figur 1. EU målsætning om iblanding af biobrændstof i benzin og diesel Både EU og USA har opstillet mål om at mindske afhængigheden af olie ved i øget omfang at bruge biobrændstoffer. Øget anvendelse af biobrændstoffer kan reducere afhængigheden af olie, og have en positiv effekt på beskæftigelsen i landbruget, men det grundlæggende problem er at biomasse er en begrænset ressource, og måske kan anvendes mere effektivt andre steder i energisystemet end til transport. Herudover kan krav om energieffektivitet være med til at reducere forurening fra vejtransport, og EU har for nyligt fremsat forslag om bindende krav til bilindustrien. 2 Danmark har indtil for nyligt været forbeholden overfor brug af biobrændstoffer til transport ud fra den betragtning at biomasse mere økonomisk og med større miljøeffekt kan anvendes i kraft- og varmesektoren. Perspektiverne for anvendelse af biobrændstoffer ligger i 2. generations biobrændstoffer, hvor restprodukter anvendes. 1 Kilde: Langsigtet fremskrivning af vejtrafik, Danmarks Transportforskning. Der forventes en fordobling af den danske bilpark i 2030, med mulige kritiske trængselsproblemer til følge såfremt kapaciteten i trafiksystemet ikke udvides. 2 Kilde: Meddelelse fra Kommissionen til rådet og Europaparlamentet, Resultater af revision af Fællesskabets strategi for nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer, Bruxelles den KOM (2007) 19 endelig

11 , Center for Miljø Side 9 Da en stor del af den øgede mængde vedvarende energi produktionsanlæg som opstilles i disse år producerer strøm arbejdes der således på udvikling af brint biler. Brinten kan produceres ved at anvende den vedvarende energi i form af strøm til at spalte vand. Ombord på køretøjet omdannes brinten til strøm i en brændselscelle ved en lydløs og forureningsfri proces ved meget høj effektivitet. Senest er man også begyndt at kombinere brint og batteri biler da de to teknologier supplerer hinanden godt. Brinten kan sikre lang aktionsradius og hurtig optankning mens batterier er mere effektive, kan opsamle bremseenergien og levere meget energi under acceleration. Brint og batteri biler, der anvender strøm kan således fungere som et supplement til biobrændstoffer. Vejtransportens miljøpåvirkninger den store udfordring også i Danmark Det kan vise sig svært at leve op til en national forpligtelse om reduktion af CO 2 udledning, når transportsektorens udledning fortsat stiger som følge af fortsat anvendelse af fossile brændsler (benzin og diesel). Der er således et behov for at se på hvilke fremtidige muligheder Københavns Kommune har for at benytte andre og renere brændstoftyper og teknologier, der kan afhjælpe disse problemstillinger ton CO 2 Danmark CO 2 emission fra energiproduktion og forbrug % % % Samlet CO2 emission % 10% 5% CO2 emission fra transport CO2 fra transport; Stigning i % ifht 1990 niveau 0 0% Figur 2. Udvikling i dansk udledning af CO 2 og transportsektorens andel Det er ikke muligt hurtigt at ændre incitamenter til mere miljørigtige valg i transportsektoren før nationale registreringsafgifter, grønne afgifter mv. ændres. I slutningen af april 2007 fremlagde regeringen lovforslag om ændring af registreringsafgift der begunstiger energieffektive biler og straffer tunge og ineffektive køretøjer (typisk firehjulstrækkere over 3,0 ton). 3 3 Lovforslag L217 lægger op til en lempelse af benzin/dieselbiler der kører mere end 16 km/l (diesel 18 km/l) der belønnes med et fradrag i registreringsafgiften på kr. per km/l ud over de 16 (eller 18). Tilsvarende sker der tillæg i afgiften, hvis bilen kører kortere end de 16/18 km per liter. Der sker stramninger i afgifter på varebiler (typisk fire hjulstrækkere) mellem 2,0 og 2,5 ton (fra 30 til 50 pct.) og der er fremover intet afgiftsloft på de helt tunge fire hjulstrækkere over 3,0 ton.

12 , Center for Miljø Side 10 Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere hvilken samlet miljømæssig effekt omlægning af registreringsafgiften vil få. Transportsektoren forventes i 2007 samlet set at indbringe omkring 50 milliarder kr. i afgifter (registreringsafgift, vægtafgift, samt energi og CO 2 afgifter). 4 I Danmark er brugen af biobrændstoffer ikke væsentligt udbredt endnu, da biobrændstofferne er pålagt de samme energiafgifter som fossile brændstoffer, dog er de fritaget for CO 2 afgift. Regeringens begrundelse for at bibeholde energiafgiften har været, at det ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, giver et større udbytte at bruge biomassen i energisektoren (kraft- og varmeværker). Hvad angår elektriske køretøjer er batterier biler fritaget for alle afgifter frem til 2009 og ved det seneste forslag til energihandlingsplan er det foreslået at brintbiler ligeledes fritages for afgifter. Trafikkens miljøeffekter i København Miljøpåvirkning fra trafik er et stadigt stigende problem i Københavns Kommune. København er en by i udvikling. Der bygges til stadighed nye boliger og skabes nye arbejdspladser, og samtidig køber københavnerne flere biler. Det kan ses på trafikudviklingen. Vejtrafikken i kommunen er fra 1995 til 2005 steget med ca. 18 %. 5 Det er især forurening med partikler og kvælstofoxider samt støjgener der er de mest påtrængende lokale miljøproblemer, mens trafikken i København endvidere giver anledning til globale miljøproblemer i form af udledning af CO 2. Vejtransporten indenfor kommunegrænsen bruger hvert år omkring 5 PJ, eller ca m 3 brændstof. Trafikstøj udgør også en forurening i København. I Danmark anslås det, at boliger er støjplagede med et støjniveau over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 55 db(a). Ca boliger er stærkt støjplagede og har et støjniveau, der er over 65 db(a). Af de stærkt støjplagede boliger findes de i København. I det seneste årti er antallet af stærkt støjplagede boliger i København steget med Skønsmæssigt koster støjen fra vejene samfundet fem milliarder kr. om året i form af omkostninger til øget sundhedsomkostninger og tidligere dødsfald. De vigtigste virkemidler til at begrænse miljøpåvirkning fra trafikken råder Københavns Kommune ikke direkte over, og er som andre kommuner underlagt national lovgivning. Københavns Kommune har dog før vist at det er muligt at gå foran og ændre de overordnede rammebetingelser, eksempelvis med indførelse af miljøzoner i København. Københavns Kommune er ikke underlagt specifikke CO 2 reduktionskrav, men nogle større energiproducenter og forbrugere er kvoteomfattede og har en øvre grænse for udledning af CO 2. I 2002 vedtog Københavns Kommune følgende målsætning i CO 2 - plan for København : CO 2 udledningen fra energiforbrug, transport og affaldshåndtering i Københavns Kommune skal reduceres med 35 % i perioden Finansloven Kilde: Trafikken i København Københavns Kommune

13 , Center for Miljø Side 11 De planlagte tiltag Københavns Kommunes CO 2 -plan fra 2002 vil på transportområdet udelukkende sikre at trafiksektorens CO 2 -bidrag ikke stiger yderligere. Politikerne står således overfor en udfordring om både at reducere trafikken for at få nedbragt CO 2 udledningen og andre miljøproblemer samt at finde løsninger der kan medvirke til at udvikle og introducere brugen af miljøvenlig teknologi. Reduktion af CO 2 udledning og øvrige miljøproblemer kunne ske ved at tage en række virkemidler i brug: o o o o Reducere og/eller ændre måden hvorpå transportbehov opfyldes Mere effektive køretøjer Skifte til nye bæredygtige typer af brændstoffer og teknologier Integrere transport i energisystemet I denne redegørelse er vurderet konkrete projektmuligheder i Københavns Kommune, der kan pege i retning af en mere effektiv udnyttelse af benzin og diesel, skift til andre brændstoffer eller energibærere, samt en delvis integration af transportsektoren i energisektoren. Projektets afgrænsning Til transport findes der mange forskellige alternative drivmidler, hvoraf teknologistadiet er meget varierende for brændstofferne. I projektets formulering er det bestemt at kigge nærmere på mulighederne for biobrændstoffer og brint, samt vurdere de generelle perspektiver for el- og hybridkøretøjer. Oversigt over køretøjer og teknologier Mindre arbejdskøretøjer (vogne og redskaber) Biler (person, taxi og kommunale) Busser (midi, by, shuttle og havne) Større arbejdskøretøjer (lastbiler og traktorer) 2-15 kw kw 75- >100 kw Effekt Bio Motor el-hybrid Batteri Brint El-hybrid Brint Figur 3: Sammenhængen mellem køretøjer, teknologier og brændstof I de følgende afsnit uddybes de forskellige teknologier, brændstoffer og deres anvendelighed.

14 , Center for Miljø Side 12 Biobrændstoffer som drivmiddel Europæiske og danske undersøgelser har vist at bæredygtig udnyttelse af lokal biomasse kan dække mellem 10 og 15 % af bruttoenergiforbruget i EU25. De danske biomasseressourcer udgør 14 % af bruttoenergiforbruget. Jo større andel der anvendes i energisektoren til kraft-/varmeproduktion jo mindre vil være til rådighed til transportsektoren. Der findes forskellige biobrændstoffer, som helt eller delvist kan erstatte benzin og diesel som brændstof til biler og lastbiler mest udbredt er dog blandinger af fossile brændstoffer og biobrændstoffer. De mest almindelige biobrændstoffer er bioethanol, biodiesel, biogas og syntetiske brændstoffer. Tabellen nedenfor viser en oversigt over disse biobrændstoffer, samt hvilke ressourcer der bruges til fremstillingen og den potentielle dækning af det nuværende energiforbrug til transport. Den sidste række viser en vurdering af den potentielle mængde biobrændstof der kan produceres på basis af tilgængeligt og ikke udnyttet dansk biomasse, og i procent er angivet hvor stor en del af det nuværende brændstofforbrug til vejtransport i Danmark det pågældende biobrændstof kan dække. Bioethanol Biodiesel Biogas Syntetiske brændstoffer Korn, roer, kartofler, halm, pil, elefantgræs, træflis og andet plantemateriale, organiske restprodukter samt affald Raps Animalsk fedt, Kød affald Husdyrgødning, organisk affald, energiafgrøder, rest af biomasse fra plejekrævende arealer Principielt alle typer biomasse, gylletørstof, slam fra rensningsanlæg og organisk affald (herunder plastic) 27 PJ (15 %) 14 PJ (8 %) 35 PJ (25 %) Tabel 1: Oversigt over mulige biobrændstoffer i Danmark, produktionspotentiale samt andel af vejtransportenergi i 2012 Denne redegørelse afgrænser sig dog fra at behandle biogas og syntetiske brændstoffer i videre omfang. Begrundelsen herfor er, at oparbejdningen af biogas til naturgaskvalitet 6 er meget energikrævende, og anvendelse af biogas i lokale kraftvarmesystemer vil være mere effektivt, ud fra en betragtning om energieffektivitet og økonomi. Syntetiske brændstoffer kan bruges direkte som motorbrændstof, og ændring af køretøjernes indretning eller infrastruktur er således ikke nødvendig, hvorfor det ikke vil blive behandlet yderligere. Det nationale ressourcepotentiale er forskelligt, alt efter hvilke ressourcetype der er tale om, men kan generelt set udvides yderligere ved inddragelse af flere typer restprodukter og affald (eller ved import). I denne Redegørelse er alene taget udgangspunkt i mulig dansk produktion af afgrøder og uudnyttede restprodukter. Denne tilgang er valgt for at undgå at påvirke biodiversitet og fødevaresikkerhed i udlandet negativt. 6 Såfremt biogas skal introduceres i større stil i Danmark vil det være hensigtsmæssigt at oparbejde biogas til naturgaskvalitet så den vil kunne anvendes i en større flåde af køretøjer. Det har endvidere den fordel at den eksisterende infrastruktur, naturgasnettet, kan bruges til distribution af biogas.

15 , Center for Miljø Side 13 I denne Redegørelse er fokus lagt på bioethanol og biodiesel, og hvilke udfordringer der kan være forbundet med introduktion af disse i de kommunale køretøjer. Biobrændstoffer fremstilles på basis af forskellige ressourcer og der skelnes, i den forbindelse, mellem 1. og 2. generation biobrændstoffer: 1. generation til denne type biobrændstoffer bruges primært landbrugsafgrøder som majs, sukkerroer, hvede, sukkerrør, rapsfrø eller andre olieholdige frø. Teknologierne til produktion af 1. generations biobrændstoffer er udviklet 2. generations biobrændstoffer produceres på basis af restprodukter fra plantemateriale eller andre organiske ressourcer samt affald. Der er behov for en væsentlig forsknings-, udviklings- og optimeringsindsats for at forbedre energiregnskabet samt økonomien i produktionen af brændstofferne Ved introduktion af biobrændstoffer i transportsektoren, vil det være nødvendigt at foretage nogle omstillinger af infrastrukturen. Omfanget heraf afhænger af iblandingskoncentrationen, da der ved lave koncentrationer ikke nødvendigvis vil være behov for omfattende omstillinger, mens højere koncentrationer kan kræve en mere gennemgribende omstilling og ikke mindst investeringer i nye køretøjer. Batteri og brint elektriske hybrid biler Hvor biomasse ressourcerne i Danmark er en begrænset ressource kan vedvarende energi i form af strøm fra f.eks. vindmøller mere end rigeligt forsyne transportsektorens energibehov. Biler baseret på brint og batterier til fremdrift er alle elektrisk drevne hvor forskellen mellem teknologierne er måden hvorpå elektricitet lagres og frembringes ombord på køretøjet. Generelt skelnes der mellem tre varianter af elektriske køretøjer som vist i tabellen nedenfor. Batteri elektriske Brint elektriske Hybrid elektriske Virkemåde Fordele Ulemper Strøm lagres i batterier ombord på køretøjet og frigives direkte til elmotoren Hydrogen lagres ombord på køretøjet og omdannes til strøm i en brændselscelle Strømproduktionen ombord på køretøjet sker i en kombination af brint og batterier Tabel 2. Varianter af elektrisk drevne køretøjer Høj effektivitet Opsamling af bremse energi Lang aktionsradius Hurtig optakning Kombinerer fordele fra brint og batterier Kort aktionsradius Lang opladning Høj vægt Ny og dyr teknologi Lavere effektivitet Ny og dyr teknologi Som det ses har de tre varianter hver deres fordele og anvendes derfor også i forskellige typer køretøjer, dog er der på internationalt plan en klar tendens hen imod øget brug af hybrid elektriske køretøjer dvs. en kombination af batterier og brint. Rationalet for denne kombinering er at disses forskellige egenskaber supplerer hinanden på optimal vis og derved kan muliggøre anvendelsen af eldrevne køretøjer til transport.

16 , Center for Miljø Side 14 Brint drevne brændselsceller kan give en lang aktionsradius og hurtig optankning i lighed med benzin biler mens batterier kan sikre høj effektivitet, opsamling af bremseenergi og forsyne energi til accelerationer mens brændselscellen kan nøjes med at køre på en basisbelastning. Fælles for alle tre varianter af elektrisk drevne køretøjer er at deres miljøegenskaber er benzin og diesel biler overlegne. Elektrisk drevne køretøjer er mere end dobbelt så energieffektive, udleder ingen forurening i lokalområdet og er samtidig lydløse i drift. Forbrændingsmotorer hybridkøretøjer kan være et tidligt og omkostningseffektiv alternativ til brændselscelle hybridkøretøjer, dvs. brint kan anvendes som brændstof i en konventionel forbrændingsmotor der er modificeret hertil. Brint hybrid køretøjer med forbrændingsmotorer og batterier er således væsentligt billigere p.t. end brændselscelle køretøjer om end de ikke er lige så effektive og lydløse. Brint og batterier er ikke energikilder i sig selv men blot teknologier der kan fungere som energibærere af elektricitet i transportsektoren. Batterierne kan oplades ved at koble dem til stikkontakten, mens brint kan produceres ved at bruge elektricitet til at spalte vand. Elektriciteten til batterierne og brinten kan være baseret både på vedvarende energi og fossile energikilder alt afhængig af det elektricitetsmiks der er tilgængelig i elnettet. Så rationalet for at anvende brint og/eller batterier til transport er, at muliggøre anvendelse af elektricitet til transport, baseret på vedvarende energikilder. På den måde kan brint og batterierne også bidrage til at balance den flukturerende vedvarende energi. Hvis den eksisterende bilpark i Danmark på 1,9 mio. biler skal køre på strøm fra vindmøller vil der teoretisk skulle opstilles ca. 50 vindmølleparker på størrelse med Middelgrundens vindmøllepark ved København hvis bilernes fremdrift baseres på batterier. Hvis bilerne i stedet kører på brint vil det kræve 110 tilsvarende vindmølleparker, men dog væsentligt mindre hvis brinten kombineres med batterier i en hybrid løsning. Københavns Kommunes transportopgaver Københavns Kommune har igennem de forskellige forvaltninger omkring forskellige køretøjer som enten ejes eller lejes/leases. Køretøjerne spænder vidt, fra større materiel som lastbiler, gravkøer, dumpers og busser til personbiler og mindre arbejdsredskaber. Københavns Kommune har endvidere mulighed for at stille krav og påvirke andre aktører til hvorledes kørsel skal foregår i forbindelse med kommunens køb af serviceydelser eksempelvis renovation, taxa samt busdrift samt behovsstyret trafik (handicaptransport mv.) eller brændstofleverandør (der p.t. er Statoil). Dette øger det volumen som kommunen kan påvirke. Endelig kan kommunen i forbindelse med miljønetværk initiativet påvirke virksomheder i kommunen der ønsker at gøre noget ekstra for miljøet. Kommune Teknik København (KTK) har ansvaret for driften af over 800 forskellige arbejdskøretøjer (fra lastbiler til små ladvogne). KTK spiller en central rolle i forbindelse med udlicitering af opgaver indenfor køb eller leasing af køretøjer samt drift og vedligehold af samme. Herudover assisterer KTK de øvrige forvaltninger i forbindelse med udbud af køretøjer til kommunale opgaver.

17 , Center for Miljø Side 15 Endvidere står Center for Miljø for udbud af serviceydelser indenfor kørselsområdet (renovations- og taxakørsel) mens Økonomiforvaltningen i tæt samarbejde med Movia stiller krav til entreprenører der står for drift af busdrift. Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen o Center for Miljø o Vej & Park o Kommune Teknik København (KTK) o Center for Kirkegårde o Kalvebod MiljøCenter - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Økonomiforvaltningen - Kultur- og Fritidsforvaltningen Udbud Udbud - Børne- og Ungdomsforvaltningen Movia Renovationsbiler Taxi Busser Figur 4: Transportopgaver for Københavns Kommune egne og eksterne opgaver Mulighed for at påvirke ved køb af serviceydelser I forbindelse med køb af serviceydelser indenfor kørselsområdet kan der stilles krav til brændsel, energieffektivitet samt udledning af partikler mv. I forbindelse med at kørselsopgaverne i det kommunale R98 skal udbydes til private renovationsselskaber vil der foregå en udlicitering i tre runder, hvor en tredjedel udliciteres i henholdsvis 2009, 2010 og Det er en forudsætning at de private renovationsselskaber overtager kommunens eksisterende vognpark, og i forbindelse med hver licitationsrunde kan det komme på tale at udskifte de ældste renovationsbiler. Det er uklart hvordan taxi organisationerne stiller sig til introduktion af Grønne taxier og hvorvidt Københavns Kommune vil kunne købe en sådan ydelse. Det overvejes om Københavns Kommune fremover vil stille krav i forbindelse med et nært stående udbud, at bilerne er A- eller B-mærkede og desuden at dieselbilerne skal have et partikelfilter monteret. Der foreligger ikke en entydig definition af begrebet Grøn taxi. Økonomiforvaltningen varetager den overordnede planlægning af bl.a. kollektivtrafik, herunder indkøb af offentlig transport og busdrift igennem det offentligt ejede trafikselskab Movia. Movia varetager planlægningen og udbud af busdriften på Sjælland. Der indgås kontrakter for 6 års perioder og med mulighed for 2 års forlængelse (på baggrund af forskellige kriterier) og der foretages rullende udbud. Der kører omkring 600 busser igennem Københavns Kommune, og heraf kører knap 10 linier udelukkende indenfor kommunegrænsen. Der kan i forbindelse med Movia s udbud stilles krav til brændstoftype, men generelt anbefaler Movia at der stilles krav til funktion/graden af miljøvenlighed og ikke specifik brændstoftype. Københavns Kommune kan sammen med Movia stille særlige krav til busdrift på udvalgte buslinier eller afprøve ny teknologi og brændstof på udvalgte pilot- og forsøgsprojekter. Dette åbner op for afprøvning af busdrift på bioethanol, biodiesel, brint, el og naturgas/biogas. 7 For en nærmere beskrivelse af projekter med biobrændstoffer og brint se afsnit 5, samt Bilag 3. 7 Det skal bemærkes at der kun p.t. findes en leverandør af ethanolbusser, hvilket ud fra konkurrencemæssige årsager, kan vanskeliggøre at der specifikt stilles krav om drift på ethanol.

18 , Center for Miljø Side 16 Finansieringsmuligheder Energiteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) skal mindske kløften mellem forskningen og demonstration. Programmet skal som hovedregel give støtte til etablering af pilotanlæg og gennemførelse af demonstrationsprojekter, men også forskningsaktiviteter i forbindelse med procesoptimering fra laboratoriet til fuldskala anlæg. 2. generations biobrændstoffer til transport og anden anvendelse af biomasse, vil være et indsatsområde med særlig interesse for EUDP. I løbet af sommeren 2007 kommer der et udbud om Energiforskningsprogrammet (EFP) samt EUDP midlerne, som kan søges gennem Energistyrelsen. Endvidere har Regeringen i 2006 afsat 200 millioner kroner til demonstration af 2. generations- biobrændstoffer i årene Ligeledes er Højteknologifonden og strategiske forskningsprogrammer under ministeriet for Videnskab og teknologi mulige funding kilder. I EU s 7. rammeprogram for perioden er til energiområdet afsat 1,75 milliarder kroner. Støtten bliver givet til forskellige prioriterede temaer, herunder vedvarende energi til brændstof, og et af indsatsområderne i udbudsrunden i juni 2007 er demonstrationsprojekter omkring 2. generations biobrændstoffer. I 2005 offentliggjorde Energistyrelsen en storstilet strategi for Danmarks satsning og offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstration indenfor brint og brændselsceller. Strategien opsatte en anbefaling til en årlig støtte på 200 mio. kr. til brint og brændselsceller til både transport, stationær og bærbare energi applikationer årligt de næste 10 år. Den offentlige danske støtte til brint og brændselsceller i 2006 var på ca. 100 mio. kr. I Energistyrelsens strategi for hydrogen og brændselscelle forskning og demonstration foreslås en 200 mio. kr. satsning årligt de næste 10 år I EU har forskellige industri, myndigheds og forskningsaktører i Europa, udviklet en ambitiøs Implementeringsplan for kommercialiseringen af hydrogen og brændselscelle teknologien frem mod år Prisen for planens realisering er estimeret til 55 mia. kr. ( 7,4 milliarder) hvoraf hovedparten skal anvendes på demonstration og tidlig markedsudrulning af teknologierne. Implementeringsplanen og finansieringen heraf planlægges at ske i et Europæisk Offentligt Privat Samarbejde (Joint Technology Initiative JTI) hvor finansieringen af de 55 milliarder kr. skal komme fra EU, nationale myndigheder i medlemslande, regioner i medlemslande, virksomheder og slutbrugere. I Norden arbejder Scandinavian Hydrogen Highway Partnership (SHHP) på at tiltrække EU midler fra JTI programmet til finansiering af et storskala demonstrationsprojekt i Norge, Danmark og Sverige i Det danske hydrogen transport netværk Hydrogen Link udgør den danske del af det Skandinaviske samarbejde. De senere beskrevne brintprojektforslag i Københavns Kommune vil kunne indgå i det danske Hydrogen Link netværk og vil på den måde have større chancer for at tiltrække nationale midler. Gennem Hydrogen Link vil de Københavnske projekter også blive indarbejdet i de Skandinaviske planer vil dermed have bedre chancer for at kunne tiltrække EU midler. For en mere detaljeret beskrivelse af finansieringsmuligheder henvises til Bilag 1, afsnittene 2.2, 2.3 samt 5.8.

19 , Center for Miljø Side 17 4 PERSPEKTIVER 4.1 Fremtidsperspektiver biobrændstoffer Kommerciel udvikling og økonomi Bioethanol Teknologien til produktion af 1. generations bioethanol er fuldt udviklet og fungerer i kommerciel skala primært i udlandet. Der finder endnu ikke en kommerciel produktion af 2. generations bioethanol sted. Danmark er i front på området med flere markante forsknings- og udviklingsprojekter, men der er fortsat behov for yderligere forskning, udvikling, optimering og demonstration før teknologien er kommerciel. Følgende 2. generationsprojekter er under udvikling i Danmark; IBUS halm og restprodukter MAXI Fuel / Biogasol halm, våd biomasse mm Renescience affald på Amagerforbrænding År kommerciel 2025 Udvikling for 1. & 2. generations bioethanolteknologier G: Demonstration, Danmark G: Kommercialisering, Danmark 2006/2007 2G: Optimering af pilotanlæg 2007/2008 2G: Demonstration af industriel skala produktion 2009/2010 2G: Fuldskala i drift G: Kommercialisering - 10% iblanding G: Kommercialisering - 20% iblanding 1. generation 2. generation Figur 5: Oversigt over forventet udvikling af bioethanol teknologi (1. og 2. generation) ÅR

20 , Center for Miljø Side 18 Figuren viser udviklingstendenser for 1. og 2. generations bioethanol teknologier, og hvornår disse forventes at være kommercielle. 1. generations produktion af bioethanol foregår allerede kommercielt i udlandet, mens det i Danmark er blevet kommercielt indenfor de seneste år. 2. generations bioethanol produktion forventes derimod først at være fuldt kommercielt i 2020 og gennemgå en modning af teknologien (pilot, demonstration, fuldskala samt kommerciel produktion svarende til 10 henholdsvis 20 pct. iblanding) Biodiesel Teknologien til produktion af 1. generations biodiesel er udviklet og fungerer i kommerciel skala. Danmark eksporter hovedparten af den producerede biodiesel til Tyskland, hvor mere favorable afgifter på biobrændstoffer har skabt et stort marked. Der er ved at blive etableret en fabrik til produktion af biodiesel baseret på animalske restprodukter. Følgende 2. generationsprojekter er under udvikling i Danmark; DAKA restprodukt fra kødindustri 2008 Grundfos spildevandsslam År kommerciel Udvikling for 1. og 2. generations biodieselteknologier Før G: Kommerciel produktion G: Demonstration, DAKA 2008/2010 2G: Kommercialisering G: Kommercialisering % iblanding 1. generation 2. generation Figur 6: Oversigt over forventet udvikling af biodiesel teknologi (1. og 2. generation) Figuren viser at 1. generationsproduktion af biodiesel allerede er fuld kommerciel (dog men en uhyre begrænset afsætning i Danmark), mens der vil foregå produktion af 2. generations biodiesel på demonstrationsbasis fra 2007 og kommerciel produktion senest fra 2010 og med en kapacitet til pct. iblanding fra År

Redegørelse om renere brændstoffer og teknologi til transport

Redegørelse om renere brændstoffer og teknologi til transport Redegørelse om renere brændstoffer og teknologi til transport Københavns Kommune Center for Miljø Grontmij Carl Bro A/S i samarbejde med Maj 2007 Center for Miljø Redegørelse om renere brændstoffer og

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel

Forsøgsordning med biodiesel Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Trafikdage i Aalborg, 28 august 2012 Alternative Drivmidler Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Henrik Duer, COWI 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund Udviklet i

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Jens Purup Affald og Genbrug Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 1 Vejen til gasbiler Fortællingen om hvordan vi skifter fra diesel til gas

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas

Læs mere

Med klimaet på første række

Med klimaet på første række Med klimaet på første række vejen mod miljøvenlig kollektiv trafik Miljøbetragtninger fra Infrastrukturkommissionen Fokus er på CO 2 udledningen Fokus på CO 2 udledningen trafikken på hele det danske vejnet

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere