Potentialer for standardisering og vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialer for standardisering og vækst"

Transkript

1 Potentialer for standardisering og vækst 1549:02 Erhvervsstyrelsen August 2013

2 Forfattere: Martin H. Thelle Claus Frelle-Petersen Tine Jeppesen 1

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 1 Introduktion 7 2 Effekten af standarder 11 3 Potentialet for vækst gennem udbredelse af standarder 22 4 Kortlægning af nye standardiseringsområder 30 5 Anbefalinger til en fremtidig dansk standardiseringsindsats 41 Appendiks A: Resultater fra udenlandske studier vedrørende eksport 46 Appendiks B: Resultater fra studiet om ISO9001 i USA 49 Appendiks C: Udarbejdelsen af standarder 51 Appendiks D: Gennemgang af udvalgte områder 53 Litteraturliste 66 2

4 Sammenfatning Erhvervsstyrelsen har bedt Copenhagen Economics om at undersøge potentialerne ved øget brug af standarder og udvikling af nye standarder. Standarder er frivillige aftaler mellem en gruppe af virksomheder og andre interessenter, der specificerer krav og egenskaber ved et produkt, en proces eller en serviceydelse. Standarder kan bidrage til økonomiske gevinster for virksomheder gennem øget specialisering og udnyttelse af stordriftsfordele, samt ved at reducere transaktionsomkostninger og skærpe konkurrencen. Tidligere analyser har vist, at standarder generelt kan associeres med en betydelig del af den økonomiske vækst. Disse analyser viser, at de virksomheder der bruger standarder generelt er mere produktive end gennemsnittet, og at der er mange og store virksomheder, der bruger standarder. En stor del af den økonomiske aktivitet og dermed den økonomisk vækst i samfundet er således tæt forbundet med virksomhedernes brug af standarder. Økonomisk effekt af standarder Vores rapport går skridtet videre og viser at standarder gør gode virksomheder bedre. Vi opgør størrelsen af disse effekter på de udvalgte områder, hvor der findes gode empiriske studier. På baggrund af studier på amerikanske data opgør vi effekten af den specifikke standard ISO 9001 på beskæftigelsen, som overført til danske forhold viser, at ca job kan tilskrives ISO 9001 certificeringer herhjemme. Dette er kun et udsnit af den samlede standardisering, og vi vurderer ikke, at disse effekter umiddelbart kan udbredes til at være repræsentative for alle standardiseringsområder. Rapporten viser også, at standarder har øget dansk vareeksport. Mellem 1 procent og 4 procent af eksporten inden for fremstillingsindustrien per år i perioden kan tilskrives væksten i standarder. Omregnet til antal job svarer dette til mellem og job per år. Den tilsvarende effekt for perioden ligger på mellem 0,5 procent og 1,3 procent af eksporten, svarende til mellem og job årligt. De beregnede resultater skal tages med en række forbehold, idet de beror på studier af effekter i udlandet. En mere nøjagtig effektvurdering vil kræve analyser på danske data. Potentiale ved yderligere udbredelse af standarder Rapporten ser også på potentialerne ved yderligere udbredelse af standarder. Salget af standarder i Danmark har været støt faldende siden 2005, og dermed er udbredelseshastigheden for standarder faldet de seneste år. Der sælges fortsat et stort antal standarder til virksomheder i Danmark, og dermed udbredes brugen af standarder også år for år, men tempoet i udbredelsen falder. Den nedadgående trend i salget af standarder hænger sammen med en lavere stigningstakt i antallet nye standarder, men udbredelsen af ISO 9001 og ISO er mindre i Danmark end i Sverige og Tyskland, selv når der korrigeres for 3

5 størrelse og branchesammensætning. Det peger efter vores vurdering på et uudnyttet potentiale for øget udbredelse af disse standarder blandt de danske virksomheder. En øget udbredelse af standarder vil øge væksten for virksomhederne, og vi kan opgøre et betydeligt potentiale alene for ISO 9001 standarden. Der var i alt ca ISO 9001 certificerede virksomheder i Danmark i Øges udbredelsen af ISO 9001 blandt danske virksomheder, så udbredelsen når op på niveau med Sverige og Tyskland, vil dette betyde en samlet vækst svarende til mellem og arbejdspladser. Kortlægning af potentialerne for en fremtidig standardiseringsindsats Ydermere peger vores gennemgang af potentialerne for udviklingen af nye standarder inden for danske erhvervsmæssige styrkepositioner på, at der også fremadrettet er et vækstbidrag at hente ved en fortsat indsats på standardiseringsområdet. Det er vores vurdering, at der er muligheder for at understøtte vækst og produktivitetseffekterne for danske virksomheder via en styrket fremtidig standardiseringsindsats. Vores gennemgang af den nuværende danske deltagelse i det internationale standardiseringsarbejde viser, at Danmark allerede har en relativt bred profil i det nuværende standardiseringsarbejde. Det betyder, at danske aktører dækker en række relevante sektorområder, og at Dansk Standard har et engagement i det europæiske standardiseringsarbejde, der placerer os over midten blandt de europæiske lande. Det er især aktører fra de store lande (Tyskland, Storbritannien og Frankrig), der fører an i det europæiske standardiseringsarbejde målt på antal sekretariater. Vores gennemgang viser også, at visse sektorer prioriteres særligt. Det er især medico- og sundhedsområdet og i mindre omfang byggeri, fødevarer samt klima, energi og miljø, der får prioritet af danske aktører. Områderne prioriteres ved at danske aktører påtager sig ledelsen af det internationale standardiseringsarbejde i en arbejdsgruppe, eller ved at varetage sekretariatsfunktionen for en arbejdsgruppe. Herudover er der dansk deltagelse i et større antal arbejdsgrupper. Endelig har vores analyse af danske erhvervsmæssige styrker vist, at Danmark med fordel kan prioritere standardiseringsarbejdet inden for udvalgte nye områder, hvor nye standarder er i støbeskeen, og hvor danske aktører på nuværende tidspunkt ikke er stærkt repræsenterede. Det er ikke muligt at give en udtømmende liste med uudnyttede potentialer, men de områder som med fordel kan prioriteres højere, er: Miljø: vand, biobaserede brændsler og produkter, miljøløsninger Energi: smart grid samt varmepumper Maritim industri IKT og digitalisering Lægemidler, medico og sundheds-it Indkøb Anbefalingen om at prioritere områder hvor nye standarder er i støbeskeen, betyder at Dansk Standard og danske interessenter bør arbejde for at styrke den danske repræsentation i relevante komiteer og arbejdsgrupper. Involveringen i arbejdet kan give deltagerne en first mover fordel. 4

6 Anbefalinger til en fremtidig dansk standardiseringsindsats Denne rapport peger således samlet på, at en øget indsats på standardiseringsområdet kan bidrage til at skabe øget vækst for danske virksomheder. Eftersom vi finder målbare økonomiske effekter af brugen af standarder, er der god samfundsøkonomi i en fortsat og eventuelt forøget standardiseringsindsats. Hvis de konstaterede markedsfejl ikke adresseres, fører de til et for lavt niveau på standardiseringsområdet. Derfor er det vores vurdering, at der på standardiseringsområdet er problemer, som kun kan løses gennem en koordineret offentlig indsats, og dermed er der et klart rationale for en offentlig standardiseringspolitik. Det er der af primært to grunde. For det første mangler private virksomheder tilskyndelse til at engagere sig i standardiseringsarbejdet på grund af et free rider problem. Virksomhederne kan sagtens høste nogle af frugterne af standardiseringsarbejdet, selvom de ikke har brugt ressourcer i arbejdet med udviklingen af standarden. For det andet mangler virksomhederne viden om, hvad man får ud af standarder, hvilket kan afholde virksomheder fra at engagere sig i arbejdet med at udvikle nye standarder. Den manglende tilskyndelse til at gå ind i standardiseringsarbejdet skyldes standardernes åbne karakter, og at man under alle omstændigheder vil få adgang til en standard, når den er færdigudviklet. For en virksomhed er det usikkert, om det kan betale sig at investere tid og ressourcer i udviklingen af standarder, når andre også vil få fordele af en ny standard. Den manglende information om, hvad man som virksomhed får ud af at købe og bruge standarder og eventuelt engagere sig i udviklingsarbejdet, kan afholde virksomheder fra at bruge standarder og engagere sig i standardiseringsarbejde. Konsekvensen af den manglende tilskyndelse og manglende information vil uvægerligt være, at standarder ikke udbredes i det omfang de burde ud fra en samlet samfundsbetragtning. Fremtidens danske standardiseringsindsats må derfor nøje overvejes. Særligt for et lille land som Danmark vil der være behov for en nøje afvejning af indsatsen, herunder en prioritering af hvor og hvordan ressourcerne på standardiseringsområdet alt i alt anvendes bedst, og naturligvis også om omfanget af ressourcerne til området står mål med gevinsterne. Vi peger på tre indsatsområder for den offentlige standardiseringsindsats. 1. Involvering af interessenter i standardiseringsprocessen Det er af afgørende betydning, at det lykkes i tilstrækkeligt omfang at engagere og inddrage virksomheder, eksperter, myndigheder og andre i standardiseringsarbejdet. Det gælder specielt på nogle af de nye områder, som er vigtige for danske styrkepositioner, og hvor standarder vil blive udviklet i de kommende år. Det er især inddragelsen af virksomheder og samarbejdet med myndigheder på de udvalgte vækstområder, med henblik på at sikre en tilstrækkelig koordinering omkring standardiseringsarbejdet, der er centralt. 2. Dansk deltagelse i udviklingen af nye internationale standarder på udvalgte vækstområder 5

7 Undersøgelsen peger på, at det er en udfordring at engagere virksomheder, og især mindre virksomheder, tilstrækkeligt i det internationale arbejde med at udvikle standarder. Det gælder især på områder, hvor danske virksomheder potentielt besidder en styrkeposition, og hvor der er udsigt til, at der vil ske standardisering i de kommende år. Det anbefales derfor at sikre en højere grad af virksomhedsdeltagelse i det internationale standardiseringsarbejde på områder hvor Danmark har positive vækstmuligheder. Nye standarder skal fastlægges i de kommende år, og de vil få stor betydning på de pågældende områder. Indsatsen skal bidrage til, at standardiseringsarbejdet bliver en integreret del af udmøntningen af regeringens vækstplaner og øvrige erhvervspolitiske initiativer. 3. Udbredelse af kendskabet til standarder og standardisering Det er dokumenteret i denne rapport, at der er potentiale i en yderligere udbredelse af standarder. Det er også konstateret, at der er positive effekter af standarder på virksomhedernes eksport og beskæftigelse. Det er en vigtig opgave for Dansk Standard at formidle viden om og uddanne virksomheder i standarder samt sikre adgang til standarder. 6

8 Kapitel 1 Introduktion I dette kapitel introducerer vi først sammenhængen mellem standardisering og vækst. Dernæst ser vi på, hvordan en aktiv standardiseringspolitik kan bidrage til vækst og beskæftigelse. Til sidst introduceres rapportens opbygning. 1.1 Hvad er standarder? Standarder er frivillige aftaler mellem en gruppe af virksomheder og andre interessenter. De specificerer krav og egenskaber ved et produkt, en proces eller en serviceydelse. Standarder er, i modsætning til patenter og varemærker, en åben proces, hvor aktørerne inddrages i udviklingen af en standard og hvor selve standarden gøres tilgængelig for alle, der ønsker at anvende den. Dansk Standard definerer en standard som: Et dokument til fælles og gentagen anvendelse, der giver regler, retningslinjer, eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse. Dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Hensigten er at opnå optimal orden i en given sammenhæng. 1 Standarder kan enten være nationale, europæiske (EU samt en række øvrige lande, som indgår i det europæiske standardiseringssystem) eller internationale (udviklet og implementeret på globalt niveau). Der er sket en stor internationalisering på standardiseringsområdet de sidste 20 år. Nærværende analyse fokuserer på de standarder, som udvikles og udgives i det officielle standardiseringssystem, dvs. Dansk Standard i Danmark, CEN-CENELEC i Europa og ISO og IEC globalt. 1.2 Sammenhængen mellem standardisering og vækst Standarder kan bidrage til økonomiske gevinster for virksomheder og forbrugere på flere måder: Omkostningsbesparelser for virksomhederne gennem øget specialisering og udnyttelse af stordriftsfordele Reducerede transaktionsomkostninger og skærpet konkurrence, fordi det gøres nemmere at konkurrenceudsætte leverancer af et ønsket produkt eller en ønsket service i den ønskede kvalitet Minimumskrav og sikkerhedskrav kan bidrage til at skabe tillid til bestemte produkter/løsninger, især når det drejer sig om komplekse løsninger på for eksempel miljøområdet 1 Dansk Standard (2009) 7

9 Interoperabilitet mellem produkter, komponenter og systemer bidrager til vækst i brancher, hvor standarder gør det muligt at produkter fra forskellige producenter kan spille sammen/kommunikere med hinanden Dette fører til bredere effekter på den økonomiske vækst i form af: Højere produktivitet for virksomheder, der anvender standarder Mere og/eller bedre innovation og samt forskning og udvikling Øget samhandel/eksport Øget beskæftigelse gennem øget produktivitet og øget eksport Lavere priser for forbrugere Rent nationale standarder kan under visse omstændigheder medføre en række ulemper så som: Hæmme konkurrencen, såfremt danske standarder holder konkurrenter ude af markedet Øge omkostningerne, såfremt særlige danske standarder medfører højere omkostninger end i udlandet Begrænse udvalget af produkter/leverandører/serviceydelser, hvilket følger såfremt ovenstående konkurrencehæmmende effekt er til stede Der er således behov for at afveje fordele og ulemper ved indsatsen på standardisering. Standarders rolle for økonomisk vækst kan forventes at være stigende i takt med: Øget globalisering og samhandel Øgede krav til/ønsker om grønne/miljøvenlige produkter herunder at der stilles krav til virksomheder, som ønsker at sælge sådanne produkter samt ikke mindst håndhævelse af krav, så der sikres mod free riding Øgede krav til/ønsker om socialt ansvarlige produkter og/eller services I de seneste år er der gennemført flere studier, der viser, at brugen af standarder er korelleret med økonomisk vækst. Læs mere: Effekterne af hidtidig brug af standarder i Danmark I rapportens kapitel 2 ser vi på effekterne af brugen af de nuværende standarder på virksomheders vækst og beskæftigelse 1.3 Øget vækst gennem udbredelse af eksisterende standarder Denne rapport ser på fremtidens danske standardiseringsindsats. Særligt for et lille land som Danmark vil der være behov for en nøje afvejning af indsatsen, herunder en prioritering af hvor og hvordan ressourcerne på standardiseringsområdet alt i alt anvendes bedst og naturligvis også, om omfanget af ressourcerne til området står mål med gevinsterne. I udgangspunktet er der mange områder, hvor man kan udvikle nye standarder og områder, hvor man kan sikre en større udbredelse og bedre implementering. Men det kræver nøje overvejelser at beslutte, hvilke af disse muligheder man skal prioritere. En sådan prioritering må baseres på, hvor der er de største potentialer at hente ved en bedre an- 8

10 vendelse af standarder og hvilke barrierer, der skal overkommes for at realisere potentialerne, således at indsatsen bedst muligt understøtter den langsigtede konkurrenceevne for danske virksomheder og dermed for landets økonomiske vækst og beskæftigelse. Et lands standardiseringspolitik kan være med til at afgøre, hvor mange af ovenstående væksteffekter landets erhvervsliv og landets forbrugere kan få glæde af. Derfor handler et af de centrale politiske valg på standardiseringsområdet om, hvor meget der gøres for at udbrede og implementere brugen af eksisterende standarder blandt landets virksomheder. Læs mere: Udbredelsen af eksisterende standarder I rapportens kapitel 3 ser vi på effekterne af at udbrede brugen af eksisterende standarder til flere virksomheder 1.4 Øget vækst gennem udvikling af nye standarder Rapporten ser også på mulighederne for øget vækst for danske virksomheder gennem udvikling af nye standarder og særligt med fokus på standarder inden for nye vækstområder. Antallet af internationale standarder er vokset betydeligt op igennem 1990erne, hvorefter tempoet i udviklingen af nye standarder er faldet en smule. Den kraftige udvikling i de internationale standarder har muliggjort tilbagetrækningen af endnu flere nationale standarder. Rapporten bidrager med en vurdering af, hvilke områder der kunne fokuseres på i udviklingen af nye standarder, baseret på en vurdering af hvor en sådan indsats vil have størst effekt på vækst og beskæftigelse fremadrettet. Der kan udvikles nye standarder inden for alle erhvervsområder, og samtidig er der begrænsede resurser til standardiseringsarbejdet hos både virksomheder og standardiseringsinstitutterne. Der er således et behov for en prioritering af indsatsen med fokus på at afhjælpe barriererne for, at virksomhederne kan og vil engagere sig i arbejdet med at udvikle nye standarder. 2 Derfor ser rapporten på, hvilke områder den danske standardiseringspolitik skal fokuseres på, når det handler om at udvikle nye standarder. Her er hovedspørgsmålet: Hvilken indsats gøres der gennem landets standardiseringsinstitutter i forhold til at sætte sig i spidsen for udviklingen af nye standarder på områder, hvor landet har særlige erhvervsmæssige og/eller forbrugermæssige interesser? Hertil knytter sig to underspørgsmål: Hvor mange internationale standardiseringsprocesser kan man sætte sig i spidsen for? 2 Swann (2010a) 9

11 Hvilke nye standardiseringsområder skal man fra dansk side tilstræbe at sætte sig i spidsen for eller bidrage aktivt til i fremtiden? Læs mere: Udvikling af nye standarder I rapportens kapitel 4 ser vi på muligheder for at udvikle nye standarder 1.5 Anbefalinger Til sidst i rapporten gives en række anbefalinger til, hvorledes en fremtidig dansk standardiseringsstrategi kan se ud. Den tager udgangspunkt i regeringens vækstplaner og de identificerede erhvervsmæssige styrkepositioner, hvor nye standarder kan forventes at bidrage til vækst og beskæftigelse for danske virksomheder. Læs mere: Anbefalinger I rapportens kapitel 5 sammenfatter vi vores anbefalinger til en fremtidig dansk standardiseringsindsats Forhold, som ikke er undersøgt i denne rapport Det ligger uden for denne analyse nærmere at undersøge den konkrete organisering af arbejdet omkring nye standarder og organiseringen af arbejdet med udbredelsen af kendskabet til eksisterende standarder. Det er vores vurdering, at Dansk Standard har et effektivt system med et stort antal arbejdsgrupper, som interessenter rekrutteres til og derigennem involveres i arbejdet med at forberede og give input til standardiseringsarbejdet. Det er typisk også fra arbejdsgrupperne, at medlemmer til de internationale arbejdsgrupper hentes. Det kan overvejes at gennemføre en vurdering af, om standardiseringsprocessen og tilrettelæggelsen af arbejdet, hvor interessenter involveres, kan optimeres. For eksempel kan det undersøges, om der er erfaringer fra nogle områder, som kan anvendes som inspiration på andre. I den forbindelse er det også relevant at indhente erfaringer og best practices fra andre lande. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder fem kapitler: Kapitel 1: Introduktion Kapitel 2: Effekten af standarder Kapitel 3: Potentialet for vækst gennem udbredelse af standarder Kapitel 4: Kortlægning af nye standardiseringsområder Kapitel 5: Anbefalinger til en fremtidig standardiseringsindsats. 10

12 Kapitel 2 Effekten af standarder I dette kapitel ser vi på den historiske effekt af brugen af standarder på dansk vækst og beskæftigelse. Vi benytter to tilgange til vores vurdering, som begge baseres på udenlandske studier i mangel af egnede danske studier. Først analyseres betydningen af standarder på eksporten, baseret på sektor data fra en række europæiske lande. Dernæst analyseres betydningen af standarder (ISO 9001 standarder) på væksten, baseret på virksomhedsdata fra USA. Vi omregner så vidt muligt effekterne af standarder til beskæftigelseseffekter i Danmark med henblik på at opgøre, hvor mange flere personer de virksomheder, der anvender standarder, ansætter som følge af brugen af standarder. Dermed ikke sagt at alle disse beskæftigede kommer fra ledighed eller i form af øget arbejdsudbud. Ikke desto mindre argumenterer vi for, at de job, som oprettes som følge af, at virksomhederne øger deres aktivitet, vil være relativt velbetalte job, og det vil generelt være eksportorienterede job, som dermed bidrager til at trække den samlede beskæftigelse i en gunstig retning. 2.1 Baggrund og analysens fokus En analyse fra Erhvervsstyrelsen i 2007 (daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen) pegede på, at de danske virksomheder, der anvender standarder, har bidraget til BNP-væksten med ca. 1,2 mia. kroner. 3 Undersøgelsen viste, at de virksomheder, som har købt standarder fra Dansk Standard, har bedre performance end virksomheder, der ikke har købt standarder. Studiet fandt positive sammenhænge mellem køb af standarder og en lang række parametre som produktivitet, eksport og vækst. Undersøgelsen påviser dog ikke, hvorvidt disse sammenhænge kan tilskrives brugen af standarder i sig selv, eller om der blot er tale om at virksomheder, der allerede klarer sig godt på disse parametre, også har mest brug for standarder. Vores fokus i dette kapitel er på effektvurderinger af standarders bidrag til vækst og beskæftigelse. Her er det centrale spørgsmål: Gør brugen af standarder virksomhederne bedre? Med andre ord ser vi på undersøgelser, der tester, om der er en statistisk målbar effekt på virksomheders performance som følge af, at de implementerer/bruger en standard. Dette spørgsmål har ikke tidligere været undersøgt på danske data, men på baggrund af udenlandske studier ser vi i dette kapitel på effekterne af den hidtidige brug af standarder og overfører, hvor muligt, disse effekter til Danmark. Kapitlet fokuserer på effekterne i fremstillingsindustrien, fordi det er her, der er længst tradition for at bruge standarder, og fordi brugen af standarder her er mere udbredt (se kapitel 3). Derfor er der også flest empiriske undersøgelser af effekterne af standarder for 3 CEBR (2007) 11

13 fremstillingsvirksomheder, mens der ikke findes samme empiriske undersøgelser om effekterne inden for servicebrancherne, selvom der utvivlsomt også er effekter af standarder i disse brancher. I den første del af kapitlet beregner vi således effekten af standarder i Danmark på eksporten og den deraf afledte beskæftigelse. Dette gøres på baggrund af økonometriske studier fra dels Storbritannien og dels en gruppe af OECD-lande. Udover den gennemsnitlige effekt af alle standarder beregner vi i dette kapitel også effekten af ISO 9001 standarder på vækst og dansk beskæftigelse. Dette gøres på baggrund af en detaljeret effektvurdering af denne standard på virksomhedsniveau på amerikanske data. Før vi gennemgår de udvalgte studier og præsenterer resultaterne af vores beregninger, beskriver vi de underliggende sammenhænge mellem standarder, eksport og beskæftigelse. 2.2 Sammenhængen mellem standarder og handel Der er blevet fremsat en række hypoteser om, hvordan standarder kan påvirke den internationale samhandel i både positiv og negativ retning. Både nationale og internationale standarder kan være med til at fremme den internationale samhandel ved at reducere omkostningerne forbundet med at træde ind på et nyt eksportmarked. Brugen af standarder på et importmarked kan f.eks. være med til at øge potentielle eksportørers viden om det specifikke marked ved at synliggøre kvalitetspræferencerne for et givet produkt. Publiceringen af en standard er derved en måde, hvorpå udenlandske virksomheder kan få adgang til viden om det lokale marked. 4 Omvendt er standarder også en kilde til information om udenlandske virksomheder for forbrugerne på det givne marked. Det argumenteres således, at brugen af standarder kan være med til at fremme eksporten ved at sende et signal om kvalitet til potentielle købere. 5 Dette forudsætter dog, at potentielle købere har en vis viden om de specifikke standarder, der bruges af eksportører. 6 Derfor er det nok mest sandsynligt, at internationale standarder har den største signalværdi. Dog er det ikke udelukket, at nationale standarder også kan have en lignende effekt og være med til at sikre virksomheder fra lande med relativt strenge kvalitetskrav en konkurrencefordel på eksportmarkedet. 7 Mens internationale standarder udelukkende har positive effekter på samhandlen, så kan der opstå problemer i forhold til nationale standarder. De fleste hypoteser, der resulterer i en forventet negativ effekt af standarder, fokuserer udelukkende på nationale standarder. Brugen af nationale standarder ses ofte som en slags handelsbarriere, der gør det sværere for udenlandske virksomheder at konkurrere på markedet og derved giver egne virksomheder en fordel Swann, Peter (1996) Jones (1996), citeret i Moenius (2004). Grajek (2004) Swann (1996) 12

14 Der er også argumenteret for, at nationale standarder kan hæmme eksporten, jf. figur 1. Nationale processtandarder kan i særlige tilfælde indvirke negativt på virksomhedernes internationale konkurrenceevne, hvis rent nationale standarder resulterer i højere produktionsomkostninger i forhold til virksomhedens internationale konkurrenter. En sådan situation kan opstå hvis en national standard, selvom den er frivillig, over tid har dannet en markedsstandard på hjemmemarkedet. Nationale produktstandarder kan resultere i meget specifikke varer, der er svære at afsætte i udlandet, uden at disse først skal bearbejdes. 8 Figur 1 Sammenhængen mellem standarder og handel Når eksportøren anvender en international standard sender det et signal om kvalitet til potentielle kunder og gør det derved nemmere for virksomheder, der er mindre kendte i udlandet, at skaffe sig kunder på eksportmarkedet. Internationale standarder har også positiv betydning for importører. Ved at synliggøre kvalitetskravene for et givet produkt øges potentielle eksportørers viden om det specifikke marked og omkostningerne forbundet med at træde ind på det givne marked reduceres. Standarder kan bidrage til udnyttelse af stordriftsfordele. Brugen af nationale standarder på importmarkeder kan fungere som en slags handelsbarriere. Brugen af nationale processtandarder på eksportørernes hjemmemarked kan reducere deres evne til at konkurrere internationalt, hvis det f.eks. resulterer i relativt højere produktionsomkostninger Brugen af nationale produktstandarder på eksportørernes hjemmemarked kan reducere deres evne til at konkurrere internationalt, hvis det færdige produkt ikke kan sælges på eksportmarkedet uden yderligere bearbejdelse. 2.3 Resultater fra udenlandske studier vedrørende eksport Vi har gennemgået resultaterne af ni forskellige empiriske studier, der undersøger sammenhængen mellem standarder og eksport i OECD landene, jf. Swann (2010b). 9 Resultaterne er beskrevet i detaljer i bilag A. Disse studier viser samlet set, at brugen af internationale standarder har en positiv effekt på den samlede eksport. Alle ni studier undersøger effekten af internationale standarder. I fem af disse findes en positiv og signifikant effekt af sådanne standarder på eksporten, hvorimod kun ét studie finder en negativ og signifikant effekt. 10 Sidstnævnte adskiller sig dog markant fra de resterende studier ved udelukkende at fokusere på landbrugsvarer i stedet for industrivarer. I de resterende tre studier findes ingen signifikant effekt. 8 9 Moenius (2004) Oversigten i Swann (2010b) indeholder yderligere seks studier, men da disse fokuserer på regulering i stedet for specifikt på standarder, er de ikke medtaget her. 10 Se Moenius (2006a) 13

15 Ydermere undersøger syv af de ni studier samtidig effekten af nationale standarder på eksporten. I fem af disse findes en positiv og signifikant effekt, hvorimod kun ét studie finder en negativ effekt. Sidstnævnte, Blind og Jungmittag (2005), undersøger sammenhængen mellem eksporten og antallet af standarder i en række forskellige sektorer i Tyskland i perioden Med disse forbehold in mente tyder resultaterne af de empiriske studier, jf. bilag A, altså samlet set på, at standarder har en positiv effekt på eksporten. Størrelsesmæssigt tyder resultaterne af studierne på en stigning i eksporten på mellem 0,1 procent og 0,3 procent, når antallet af standarder på hjemmemarkedet øges med 1 procent. De identificerede studier er kendetegnet ved at der i et vist omfang kontrolleres for andre faktorer, der også påvirker eksporten, således at den opgjorte effekt på eksporten kan fortolkes som den isolerede effekt af standarder. 2.4 Den beregnede effekt af standarder på dansk eksport I dette afsnit gør vi brug af ovenstående resultater til at beregne effekten af standarder på dansk eksport. For så vidt muligt at bygge vores beregninger på data, der er sammenligneligt med det, der gøres brug af i ovenstående studier, anvender vi den samme database, som bruges i de centrale empiriske studier i bilag A vedrørende antallet af standarder i Danmark. Dette er PERINORM databasen, som indeholder informationer om standarder i en række forskellige lande. For eksempel indeholder databasen oplysninger om datoen for en standards udgivelse og tilbagetrækning, hvilket gør det muligt at opgøre det samlede antal standarder, der er tilgængelige i en given tidsperiode i Danmark. Ydermere fokuseres vores beregninger på fremstillingsindustrien, da dette også er gjort i de centrale empiriske studier. 11 Figur 2 er en oversigt over udviklingen i det samlede antal standarder i fremstillingsindustrien i Danmark siden Opgørelsen omfatter både nationale og internationale standarder. Der er sket en betydelig udskiftning af nationale standarder med internationale standarder henover perioden. Det samlede antal standarder er øget betydeligt fra 1985, hvor der var under standarder til rådighed, og frem til 2012, hvor der var mere end standarder til rådighed inden for fremstillingsindustrien i Danmark. Den største stigning fandt sted i perioden , hvor den gennemsnitlige årlige stigning var 17 procent. Siden 2005 har stigningen kun været på knapt 4 procent om året. 11 Da PERINORM databasen, ikke kategoriserer standarder efter branche men i stedet efter såkaldte ICS koder, har vi først måtte oversætte disse til branchekoder ud fra den metode, der er brugt i bl.a. DTI (2005). 14

16 Figur 2 Antal standarder i fremstillingsindustrien over tid i DK Samlede antal standarder Note: Kilde: Figuren viser det samlede antal standarder gældende i fremstillingsindustrien i Danmark i et givet år. Dette inkluderer kun publicerede standarder. Håndbøger, hæfter og forslag er ikke medtaget. Den gennemsnitlige procentvise stigning er beregnet som den kumulerede gennemsnitlige vækstrate. Copenhagen Economics på baggrund af data fra Perinorm. Ser vi på 1991, lå den samlede danske vareeksport på 242 mia. kr. 12 Antallet af gældende standarder var i dette år 1.780, sammenlignet med året før. Dette svarer altså til en stigning i antallet af standarder på ca. 13 procent fra 1990 til På baggrund af ovenstående estimater betyder dette altså, at eksporten i 1991 alt andet lige ville have været 3-10 mia. kr. lavere, hvis antallet af standarder ikke var steget fra 1990 til På baggrund af disse beregninger kan mellem 1 procent og 4 procent af den samlede eksport i 1991 derfor tilskrives væksten i standarder. Gøres tilsvarende beregninger for hvert af årene i perioden er den gennemsnitlige andel af eksporten, der kan tilskrives væksten i standarder, ligeledes mellem 1 procent og 4 procent, alt afhængig af om man regner med en effekt på 0,1 procent eller 0.3 procent, når antallet af standarder stiger med 1 procent. 13 Gøres de samme beregninger for perioden , hvor den gennemsnitlige årlige vækst i standarder lå på knap 4 procent, kan mellem 0,5 procent og 1,3 procent af eksporten i hvert af disse år i gennemsnit tilskrives væksten i standarder. Forbehold og usikkerheder i estimaterne Den marginale effekt af nye standarder kan dog være mindre i dag, hvor antallet af standarder er steget. Alternativt kunne man også forestille sig at marginaleffekten er blevet større, i og med at standarder er blevet mere udbredte. Derfor er der en yderligere usikkerhed forbundet med beregningerne for sidstnævnte periode Danmarks statistik, Statistikbanken (løbende priser). Grunden til at disse beregninger ikke foretages for den fulde periode er, at den samlede varehandel, som angivet i Statistikbankens udenrigshandel, kun går tilbage til

17 Afslutningsvis skal det understreges, at effekten af standarder på dansk eksport er udregnet på baggrund af resultaterne fra udenlandske studier, og at validiteten af den beregnede effekt derfor afhænger af, hvorvidt det er muligt at overføre disse resultater til Danmark. Ydermere er der som nævnt også studier, der finder, at standarder har en negativ eller ikke signifikant effekt på eksporten. Vi kan derfor ikke udelukke, at dette muligvis også er tilfældet for Danmark. For at komme et svar nærmere, kræver dette en decideret kvantitativ effektanalyse foretaget på danske data. 2.5 Den beregnede job effekt af standarder i industrien Som nævnt i introduktionen opgør vi det antal job, som kan tilskrives brugen af standarder i de berørte virksomheder i industrien i Danmark. Vi opgør størrelsesordenen af effekterne alene i industrien, og dette tal opregnes ikke til den samlede beskæftigelse. Når vi opgør, at standarder vil øge beskæftigelsen i de berørte industrivirksomheder, er det ikke ensbetydende med, at den samlede beskæftigelse i Danmark vil stige med samme antal. Brugen af standarder vil øge beskæftigelsen i de relativt store og eksportorienterede virksomheder med et højere produktivitetsniveau end gennemsnittet, og beskæftigelsen i andre dele af økonomien vil alt andet lige mindskes. Dermed har brugen af standarder bidraget med en væsentlig og positiv sammensætningseffekt i forhold til dansk beskæftigelse, som trækker beskæftigelsen i en ønskværdig retning med højere produktivitet til følge. I dette afsnit omregner vi effekten i form af øget eksport til et antal relaterede job. Dette gøres på baggrund af den gennemsnitlige produktion per beskæftigede i industrien. I lå dette tal i gennemsnit på ca. o,73 mio. kr. i industrien. 14 Givet at mellem 1 procent og 4 procent af den årlige eksport kan tilskrives væksten i antal standarder, svarer dette til mellem og job årligt. For perioden , lå den gennemsnitlige produktion per medarbejder i industrien på 1,7 mio. kr. 15 Tilskrives mellem 0,5 procent og 1,3 procent af den årlige eksport til væksten i standarder, giver dette en årlig beskæftigelseseffekt på mellem og jobs som følge af brugen af standarder. 2.6 Effekten af standarder på virksomhedsniveau En mere detaljeret måde at undersøge effekten af standarder på er ved at se på effekterne på virksomhedsniveau. To cases fra danske virksomheder kan tjene som eksempler, jf. Boks 1 og Opgjort i løbende priser på baggrund af data fra Danmarks statistik, Statistikbanken (nationalregnskabet, NAT07N og NAT18N). Udover de allerede nævnte forbehold skal det nævnes at det er muligt, at vi overvurderer antallet af job ved at gøre brug af den gennemsnitlige produktion per medarbejder, da eksportører i reglen er mere produktive end ikke-eksportører. Opgjort i løbende priser på baggrund af data fra Danmarks statistik, Statistikbanken (nationalregnskabet, NAT07N og NAT18N). 16

18 Boks 1 Lego og EUs legetøjsdirektiv Kun få danske virksomheder har egenhændigt været i stand til at påvirke en international standardiseringsproces inden for eget område. En af de få er Lego, som via en målrettet og ressourcekrævende indsats fik stor indflydelse på standarderne i forbindelse med gennemførelsen af EUs såkaldte legetøjsdirektiv, som skulle sikre helt fri handel med legetøj på EUs indre marked. Resultatet af indsatsen indebar bl.a., at mange af Legos konkurrenter og potentielle konkurrenter pludselig skulle leve op til standarder, der til dels lignede de virksomhedsinterne standarder, som Lego selv fulgte i forvejen. Det har været én blandt mange af årsager til Legos efterfølgende succes på EU markedet. Kilde: Nedergaard (2013) Boks 2 Grundfos og EUs direktiv for energiforbrugende produkter (Energy-using Products, EuP) Det såkaldte EuP-direktiv blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union 6. juli Direktivet fastsætter rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Energy-using Products, EuP er). Målet med direktivet er at reducere energiforbrugende produkters påvirkning af miljøet samt at støtte bæredygtig udvikling. Kun de mest effektive A-mærkede pumper på markedet var ved direktivets vedtagelse i overensstemmelse med EuP-direktivet. Kravene til miljøvenligt design af vådløbercirkulationspumper (fastlagt i Kommissionens forordning nr. 641/2009 af 22. juli 2009) blev en del af Overensstemmelseserklæringen (CE). Uden et CE-mærke må et produkt ikke sælges inden for EUs grænser. Grundfos var allerede ved direktivets vedtagelse førende inden for energiøkonomiske cirkulationspumper, og virksomheden var blandt de første, der masseproducerede A-mærkede pumper. Kilde: Grundfos hjemmeside. Disse to eksempler er ikke enestående. En spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder 16, der anvender standarder, viste således, at virksomhederne opnår en række fordele af at anvende standarder: Bedre markedsadgang: Standarder er vigtige for markedsadgang i forbindelse med eksport. To tredjedele af virksomheder, der arbejder med standarder, angiver markedskrav som bevæggrund for, at de anvender standarder. En del angiver lov- 16 Se rapporten Damvad (2013) 17

19 givning som bevæggrund, og for mange virksomheder er anvendelse af en standard en betingelse for at drive forretning. Strategiske fordele: Virksomhederne svarer generelt, at implementering af standarder giver nye strategiske konkurrencefordele for virksomhederne og skaber værdi mange steder i virksomhederne. Innovationsfordele: Standarder tillægges stor betydning for virksomhedernes innovationsaktiviteter. Bedre kvalitet og viden: Virksomhederne oplever positive effekter af standarder i form af bedre konkurrenceevne, som følge af især forbedret kvalitet i produktionen og en bedre tilførsel af ny viden til virksomheden. Størrelsen af disse fordele og eventuelle ulemper kan estimeres ved at anvende data på virksomhedsniveau. I en analyse foretaget af CEBR på vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen undersøges sammenhængen mellem standarder og danske virksomheders præstationer i form af værditilvækst, beskæftigelse, eksport, patentering, produktivitet samt deres sandsynlighed for at lukke. Resultatet af analysen viser, at sammenlignet med virksomheder, der ikke har købt en standard, har virksomheder med en standard i gennemsnit: procent større værditilvækst procent flere ansatte (i absolutte tal svarer dette dog kun til 1-1½ ekstra ansat) procent større eksportomsætning 9-15 procent større produktivitet Studiet giver en god indsigt i sammenhængen mellem brugen af standarder og de forskellige succesvariabler, men resultaterne kan dog ikke fortolkes som værende kausale. Det vil sige at man ikke på baggrund af studiet kan konkludere, at det er standarder, der fører til mere succesfulde virksomheder. Det kan ligeså godt være, at det blot er mere succesfulde virksomheder, der gør brug af standarder. Ydermere findes der ingen signifikant sammenhæng mellem brugen af standarder og sandsynligheden for, at en given virksomhed lukker. Resultaterne tyder heller ikke på en signifikant sammenhæng mellem brugen af standarder og virksomheders ansøgning om patenter. 2.7 Empirisk studie af effekterne af ledelsesstandarden ISO 9001 Der er, så vidt vides, ikke foretaget effektvurderinger af brugen af standarder på virksomhedsniveau i andre vesteuropæiske lande, som dokumenterer en årsagssammenhæng mellem brugen af standarder og en given succesvariabel. Derfor baserer vi i stedet vores beregninger på resultaterne fra et nyt studie foretaget i USA. Studiet undersøger effekten af ISO 9001 standarder på bl.a. virksomheders salg og størrelse i Californien i perioden Dette studie er nærmere beskrevet i bilag B. 17 Se studiet Levine (2010) 18

20 Boks 3 giver en kort oversigt over ISO ISO 9001 er en ledelsesstandard, der er udviklet for at øge virksomhedernes effektivitet og kvalitet. Herudover kan en ISO 9001 certificering være med til skabe vækst i en virksomhed og derved påvirke beskæftigelsen via det kvalitetssignal, som en ISO standard sender til potentielle kunder, og den deraf afledte stigning i efterspørgslen efter den givne virksomheds varer. 18 Det er da også blevet foreslået, at signalværdien af et certifikat er en af grundene til, at virksomhederne lader sig certificere i stedet for blot at gøre brug af standarden uden officielt at være certificeret. 19 Boks 3 Kort om ISO 9001 ISO 9001 er en ledelsesstandard, med fokus på kvalitetssikring og er globalt anerkendt. For at blive ISO 9001 certificeret kræves det at en virksomhed auditeres af et godkendt certificerende organ (i Danmark gøres dette af DS Certificering, Bureau Veritas og DNV). For en produktionsvirksomhed med ca. 100 ansatte skønnes det, at den gennemsnitlige pris for en ISO 9001 certificering ligger på mellem og kr. og kan tage mellem 3 måneder og 3 år at opnå, alt afhængig af hvor intensivt virksomheden arbejder på at opfylde kravene. Blandt hovedgrundene til at virksomheder lader sig ISO 9001 certificere er følgende: Kilde: Lovkrav i enkelte brancher, hvor C.E. mærkning (garanti for at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælles Europæiske sikkerhedskrav) kræves f.eks. ved fremstilling af medicinal udstyr eller udstyr til legepladser. Effektiviseringsværktøj ønske om at styre kvalitets og produktionsprocesserne i virksomheden. Konkurrencefordel mange virksomheder certificeres for at kunne levere ind i en leverandørkæde, hvor det er et kundekravm at leverandører er ISO certificeret. Grajek (2004) samt interview med Dansk Standard. Det amerikanske studie undersøger årsagssammenhængen mellem brugen af ISO 9001 og virksomhedernes vækst. Dette vil altså sige, at det undersøges, om virksomhederne vokser som et direkte resultat af at være ISO 9001 certificeret. Metoden går ud på at sammenligne virksomhederne før og efter, de bliver ISO 9001 certificeret, med udviklingen blandt sammenlignelige virksomheder, der ikke certificeres. Resultaterne viser, at blandt de virksomheder, der har købt en ISO 9001 standard i løbet af perioden, er antallet af ansatte i gennemsnit steget 10 procent mere efter certificering end blandt en sammenlignelig gruppe af virksomheder, der ikke har købt en ISO 9001 standard. 2.8 Den beregnede effekt for danske virksomheder For at opgøre effekten af de danske virksomheders brug af ISO 9001 gør vi brug af data fra den årlige ISO Survey, hvor antallet af aktive ISO 9001 certifikater opgøres i en lang række lande. Da ISO ikke selv udsteder certifikater, bygger undersøgelsen på indberetninger fra akkrediterede certificeringsbureauer i de forskellige lande. Selv om undersøgel Som ovenfor. Terlaak, (2006) 19

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere