Potentialer for standardisering og vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialer for standardisering og vækst"

Transkript

1 Potentialer for standardisering og vækst 1549:02 Erhvervsstyrelsen August 2013

2 Forfattere: Martin H. Thelle Claus Frelle-Petersen Tine Jeppesen 1

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 1 Introduktion 7 2 Effekten af standarder 11 3 Potentialet for vækst gennem udbredelse af standarder 22 4 Kortlægning af nye standardiseringsområder 30 5 Anbefalinger til en fremtidig dansk standardiseringsindsats 41 Appendiks A: Resultater fra udenlandske studier vedrørende eksport 46 Appendiks B: Resultater fra studiet om ISO9001 i USA 49 Appendiks C: Udarbejdelsen af standarder 51 Appendiks D: Gennemgang af udvalgte områder 53 Litteraturliste 66 2

4 Sammenfatning Erhvervsstyrelsen har bedt Copenhagen Economics om at undersøge potentialerne ved øget brug af standarder og udvikling af nye standarder. Standarder er frivillige aftaler mellem en gruppe af virksomheder og andre interessenter, der specificerer krav og egenskaber ved et produkt, en proces eller en serviceydelse. Standarder kan bidrage til økonomiske gevinster for virksomheder gennem øget specialisering og udnyttelse af stordriftsfordele, samt ved at reducere transaktionsomkostninger og skærpe konkurrencen. Tidligere analyser har vist, at standarder generelt kan associeres med en betydelig del af den økonomiske vækst. Disse analyser viser, at de virksomheder der bruger standarder generelt er mere produktive end gennemsnittet, og at der er mange og store virksomheder, der bruger standarder. En stor del af den økonomiske aktivitet og dermed den økonomisk vækst i samfundet er således tæt forbundet med virksomhedernes brug af standarder. Økonomisk effekt af standarder Vores rapport går skridtet videre og viser at standarder gør gode virksomheder bedre. Vi opgør størrelsen af disse effekter på de udvalgte områder, hvor der findes gode empiriske studier. På baggrund af studier på amerikanske data opgør vi effekten af den specifikke standard ISO 9001 på beskæftigelsen, som overført til danske forhold viser, at ca job kan tilskrives ISO 9001 certificeringer herhjemme. Dette er kun et udsnit af den samlede standardisering, og vi vurderer ikke, at disse effekter umiddelbart kan udbredes til at være repræsentative for alle standardiseringsområder. Rapporten viser også, at standarder har øget dansk vareeksport. Mellem 1 procent og 4 procent af eksporten inden for fremstillingsindustrien per år i perioden kan tilskrives væksten i standarder. Omregnet til antal job svarer dette til mellem og job per år. Den tilsvarende effekt for perioden ligger på mellem 0,5 procent og 1,3 procent af eksporten, svarende til mellem og job årligt. De beregnede resultater skal tages med en række forbehold, idet de beror på studier af effekter i udlandet. En mere nøjagtig effektvurdering vil kræve analyser på danske data. Potentiale ved yderligere udbredelse af standarder Rapporten ser også på potentialerne ved yderligere udbredelse af standarder. Salget af standarder i Danmark har været støt faldende siden 2005, og dermed er udbredelseshastigheden for standarder faldet de seneste år. Der sælges fortsat et stort antal standarder til virksomheder i Danmark, og dermed udbredes brugen af standarder også år for år, men tempoet i udbredelsen falder. Den nedadgående trend i salget af standarder hænger sammen med en lavere stigningstakt i antallet nye standarder, men udbredelsen af ISO 9001 og ISO er mindre i Danmark end i Sverige og Tyskland, selv når der korrigeres for 3

5 størrelse og branchesammensætning. Det peger efter vores vurdering på et uudnyttet potentiale for øget udbredelse af disse standarder blandt de danske virksomheder. En øget udbredelse af standarder vil øge væksten for virksomhederne, og vi kan opgøre et betydeligt potentiale alene for ISO 9001 standarden. Der var i alt ca ISO 9001 certificerede virksomheder i Danmark i Øges udbredelsen af ISO 9001 blandt danske virksomheder, så udbredelsen når op på niveau med Sverige og Tyskland, vil dette betyde en samlet vækst svarende til mellem og arbejdspladser. Kortlægning af potentialerne for en fremtidig standardiseringsindsats Ydermere peger vores gennemgang af potentialerne for udviklingen af nye standarder inden for danske erhvervsmæssige styrkepositioner på, at der også fremadrettet er et vækstbidrag at hente ved en fortsat indsats på standardiseringsområdet. Det er vores vurdering, at der er muligheder for at understøtte vækst og produktivitetseffekterne for danske virksomheder via en styrket fremtidig standardiseringsindsats. Vores gennemgang af den nuværende danske deltagelse i det internationale standardiseringsarbejde viser, at Danmark allerede har en relativt bred profil i det nuværende standardiseringsarbejde. Det betyder, at danske aktører dækker en række relevante sektorområder, og at Dansk Standard har et engagement i det europæiske standardiseringsarbejde, der placerer os over midten blandt de europæiske lande. Det er især aktører fra de store lande (Tyskland, Storbritannien og Frankrig), der fører an i det europæiske standardiseringsarbejde målt på antal sekretariater. Vores gennemgang viser også, at visse sektorer prioriteres særligt. Det er især medico- og sundhedsområdet og i mindre omfang byggeri, fødevarer samt klima, energi og miljø, der får prioritet af danske aktører. Områderne prioriteres ved at danske aktører påtager sig ledelsen af det internationale standardiseringsarbejde i en arbejdsgruppe, eller ved at varetage sekretariatsfunktionen for en arbejdsgruppe. Herudover er der dansk deltagelse i et større antal arbejdsgrupper. Endelig har vores analyse af danske erhvervsmæssige styrker vist, at Danmark med fordel kan prioritere standardiseringsarbejdet inden for udvalgte nye områder, hvor nye standarder er i støbeskeen, og hvor danske aktører på nuværende tidspunkt ikke er stærkt repræsenterede. Det er ikke muligt at give en udtømmende liste med uudnyttede potentialer, men de områder som med fordel kan prioriteres højere, er: Miljø: vand, biobaserede brændsler og produkter, miljøløsninger Energi: smart grid samt varmepumper Maritim industri IKT og digitalisering Lægemidler, medico og sundheds-it Indkøb Anbefalingen om at prioritere områder hvor nye standarder er i støbeskeen, betyder at Dansk Standard og danske interessenter bør arbejde for at styrke den danske repræsentation i relevante komiteer og arbejdsgrupper. Involveringen i arbejdet kan give deltagerne en first mover fordel. 4

6 Anbefalinger til en fremtidig dansk standardiseringsindsats Denne rapport peger således samlet på, at en øget indsats på standardiseringsområdet kan bidrage til at skabe øget vækst for danske virksomheder. Eftersom vi finder målbare økonomiske effekter af brugen af standarder, er der god samfundsøkonomi i en fortsat og eventuelt forøget standardiseringsindsats. Hvis de konstaterede markedsfejl ikke adresseres, fører de til et for lavt niveau på standardiseringsområdet. Derfor er det vores vurdering, at der på standardiseringsområdet er problemer, som kun kan løses gennem en koordineret offentlig indsats, og dermed er der et klart rationale for en offentlig standardiseringspolitik. Det er der af primært to grunde. For det første mangler private virksomheder tilskyndelse til at engagere sig i standardiseringsarbejdet på grund af et free rider problem. Virksomhederne kan sagtens høste nogle af frugterne af standardiseringsarbejdet, selvom de ikke har brugt ressourcer i arbejdet med udviklingen af standarden. For det andet mangler virksomhederne viden om, hvad man får ud af standarder, hvilket kan afholde virksomheder fra at engagere sig i arbejdet med at udvikle nye standarder. Den manglende tilskyndelse til at gå ind i standardiseringsarbejdet skyldes standardernes åbne karakter, og at man under alle omstændigheder vil få adgang til en standard, når den er færdigudviklet. For en virksomhed er det usikkert, om det kan betale sig at investere tid og ressourcer i udviklingen af standarder, når andre også vil få fordele af en ny standard. Den manglende information om, hvad man som virksomhed får ud af at købe og bruge standarder og eventuelt engagere sig i udviklingsarbejdet, kan afholde virksomheder fra at bruge standarder og engagere sig i standardiseringsarbejde. Konsekvensen af den manglende tilskyndelse og manglende information vil uvægerligt være, at standarder ikke udbredes i det omfang de burde ud fra en samlet samfundsbetragtning. Fremtidens danske standardiseringsindsats må derfor nøje overvejes. Særligt for et lille land som Danmark vil der være behov for en nøje afvejning af indsatsen, herunder en prioritering af hvor og hvordan ressourcerne på standardiseringsområdet alt i alt anvendes bedst, og naturligvis også om omfanget af ressourcerne til området står mål med gevinsterne. Vi peger på tre indsatsområder for den offentlige standardiseringsindsats. 1. Involvering af interessenter i standardiseringsprocessen Det er af afgørende betydning, at det lykkes i tilstrækkeligt omfang at engagere og inddrage virksomheder, eksperter, myndigheder og andre i standardiseringsarbejdet. Det gælder specielt på nogle af de nye områder, som er vigtige for danske styrkepositioner, og hvor standarder vil blive udviklet i de kommende år. Det er især inddragelsen af virksomheder og samarbejdet med myndigheder på de udvalgte vækstområder, med henblik på at sikre en tilstrækkelig koordinering omkring standardiseringsarbejdet, der er centralt. 2. Dansk deltagelse i udviklingen af nye internationale standarder på udvalgte vækstområder 5

7 Undersøgelsen peger på, at det er en udfordring at engagere virksomheder, og især mindre virksomheder, tilstrækkeligt i det internationale arbejde med at udvikle standarder. Det gælder især på områder, hvor danske virksomheder potentielt besidder en styrkeposition, og hvor der er udsigt til, at der vil ske standardisering i de kommende år. Det anbefales derfor at sikre en højere grad af virksomhedsdeltagelse i det internationale standardiseringsarbejde på områder hvor Danmark har positive vækstmuligheder. Nye standarder skal fastlægges i de kommende år, og de vil få stor betydning på de pågældende områder. Indsatsen skal bidrage til, at standardiseringsarbejdet bliver en integreret del af udmøntningen af regeringens vækstplaner og øvrige erhvervspolitiske initiativer. 3. Udbredelse af kendskabet til standarder og standardisering Det er dokumenteret i denne rapport, at der er potentiale i en yderligere udbredelse af standarder. Det er også konstateret, at der er positive effekter af standarder på virksomhedernes eksport og beskæftigelse. Det er en vigtig opgave for Dansk Standard at formidle viden om og uddanne virksomheder i standarder samt sikre adgang til standarder. 6

8 Kapitel 1 Introduktion I dette kapitel introducerer vi først sammenhængen mellem standardisering og vækst. Dernæst ser vi på, hvordan en aktiv standardiseringspolitik kan bidrage til vækst og beskæftigelse. Til sidst introduceres rapportens opbygning. 1.1 Hvad er standarder? Standarder er frivillige aftaler mellem en gruppe af virksomheder og andre interessenter. De specificerer krav og egenskaber ved et produkt, en proces eller en serviceydelse. Standarder er, i modsætning til patenter og varemærker, en åben proces, hvor aktørerne inddrages i udviklingen af en standard og hvor selve standarden gøres tilgængelig for alle, der ønsker at anvende den. Dansk Standard definerer en standard som: Et dokument til fælles og gentagen anvendelse, der giver regler, retningslinjer, eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse. Dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Hensigten er at opnå optimal orden i en given sammenhæng. 1 Standarder kan enten være nationale, europæiske (EU samt en række øvrige lande, som indgår i det europæiske standardiseringssystem) eller internationale (udviklet og implementeret på globalt niveau). Der er sket en stor internationalisering på standardiseringsområdet de sidste 20 år. Nærværende analyse fokuserer på de standarder, som udvikles og udgives i det officielle standardiseringssystem, dvs. Dansk Standard i Danmark, CEN-CENELEC i Europa og ISO og IEC globalt. 1.2 Sammenhængen mellem standardisering og vækst Standarder kan bidrage til økonomiske gevinster for virksomheder og forbrugere på flere måder: Omkostningsbesparelser for virksomhederne gennem øget specialisering og udnyttelse af stordriftsfordele Reducerede transaktionsomkostninger og skærpet konkurrence, fordi det gøres nemmere at konkurrenceudsætte leverancer af et ønsket produkt eller en ønsket service i den ønskede kvalitet Minimumskrav og sikkerhedskrav kan bidrage til at skabe tillid til bestemte produkter/løsninger, især når det drejer sig om komplekse løsninger på for eksempel miljøområdet 1 Dansk Standard (2009) 7

9 Interoperabilitet mellem produkter, komponenter og systemer bidrager til vækst i brancher, hvor standarder gør det muligt at produkter fra forskellige producenter kan spille sammen/kommunikere med hinanden Dette fører til bredere effekter på den økonomiske vækst i form af: Højere produktivitet for virksomheder, der anvender standarder Mere og/eller bedre innovation og samt forskning og udvikling Øget samhandel/eksport Øget beskæftigelse gennem øget produktivitet og øget eksport Lavere priser for forbrugere Rent nationale standarder kan under visse omstændigheder medføre en række ulemper så som: Hæmme konkurrencen, såfremt danske standarder holder konkurrenter ude af markedet Øge omkostningerne, såfremt særlige danske standarder medfører højere omkostninger end i udlandet Begrænse udvalget af produkter/leverandører/serviceydelser, hvilket følger såfremt ovenstående konkurrencehæmmende effekt er til stede Der er således behov for at afveje fordele og ulemper ved indsatsen på standardisering. Standarders rolle for økonomisk vækst kan forventes at være stigende i takt med: Øget globalisering og samhandel Øgede krav til/ønsker om grønne/miljøvenlige produkter herunder at der stilles krav til virksomheder, som ønsker at sælge sådanne produkter samt ikke mindst håndhævelse af krav, så der sikres mod free riding Øgede krav til/ønsker om socialt ansvarlige produkter og/eller services I de seneste år er der gennemført flere studier, der viser, at brugen af standarder er korelleret med økonomisk vækst. Læs mere: Effekterne af hidtidig brug af standarder i Danmark I rapportens kapitel 2 ser vi på effekterne af brugen af de nuværende standarder på virksomheders vækst og beskæftigelse 1.3 Øget vækst gennem udbredelse af eksisterende standarder Denne rapport ser på fremtidens danske standardiseringsindsats. Særligt for et lille land som Danmark vil der være behov for en nøje afvejning af indsatsen, herunder en prioritering af hvor og hvordan ressourcerne på standardiseringsområdet alt i alt anvendes bedst og naturligvis også, om omfanget af ressourcerne til området står mål med gevinsterne. I udgangspunktet er der mange områder, hvor man kan udvikle nye standarder og områder, hvor man kan sikre en større udbredelse og bedre implementering. Men det kræver nøje overvejelser at beslutte, hvilke af disse muligheder man skal prioritere. En sådan prioritering må baseres på, hvor der er de største potentialer at hente ved en bedre an- 8

10 vendelse af standarder og hvilke barrierer, der skal overkommes for at realisere potentialerne, således at indsatsen bedst muligt understøtter den langsigtede konkurrenceevne for danske virksomheder og dermed for landets økonomiske vækst og beskæftigelse. Et lands standardiseringspolitik kan være med til at afgøre, hvor mange af ovenstående væksteffekter landets erhvervsliv og landets forbrugere kan få glæde af. Derfor handler et af de centrale politiske valg på standardiseringsområdet om, hvor meget der gøres for at udbrede og implementere brugen af eksisterende standarder blandt landets virksomheder. Læs mere: Udbredelsen af eksisterende standarder I rapportens kapitel 3 ser vi på effekterne af at udbrede brugen af eksisterende standarder til flere virksomheder 1.4 Øget vækst gennem udvikling af nye standarder Rapporten ser også på mulighederne for øget vækst for danske virksomheder gennem udvikling af nye standarder og særligt med fokus på standarder inden for nye vækstområder. Antallet af internationale standarder er vokset betydeligt op igennem 1990erne, hvorefter tempoet i udviklingen af nye standarder er faldet en smule. Den kraftige udvikling i de internationale standarder har muliggjort tilbagetrækningen af endnu flere nationale standarder. Rapporten bidrager med en vurdering af, hvilke områder der kunne fokuseres på i udviklingen af nye standarder, baseret på en vurdering af hvor en sådan indsats vil have størst effekt på vækst og beskæftigelse fremadrettet. Der kan udvikles nye standarder inden for alle erhvervsområder, og samtidig er der begrænsede resurser til standardiseringsarbejdet hos både virksomheder og standardiseringsinstitutterne. Der er således et behov for en prioritering af indsatsen med fokus på at afhjælpe barriererne for, at virksomhederne kan og vil engagere sig i arbejdet med at udvikle nye standarder. 2 Derfor ser rapporten på, hvilke områder den danske standardiseringspolitik skal fokuseres på, når det handler om at udvikle nye standarder. Her er hovedspørgsmålet: Hvilken indsats gøres der gennem landets standardiseringsinstitutter i forhold til at sætte sig i spidsen for udviklingen af nye standarder på områder, hvor landet har særlige erhvervsmæssige og/eller forbrugermæssige interesser? Hertil knytter sig to underspørgsmål: Hvor mange internationale standardiseringsprocesser kan man sætte sig i spidsen for? 2 Swann (2010a) 9

11 Hvilke nye standardiseringsområder skal man fra dansk side tilstræbe at sætte sig i spidsen for eller bidrage aktivt til i fremtiden? Læs mere: Udvikling af nye standarder I rapportens kapitel 4 ser vi på muligheder for at udvikle nye standarder 1.5 Anbefalinger Til sidst i rapporten gives en række anbefalinger til, hvorledes en fremtidig dansk standardiseringsstrategi kan se ud. Den tager udgangspunkt i regeringens vækstplaner og de identificerede erhvervsmæssige styrkepositioner, hvor nye standarder kan forventes at bidrage til vækst og beskæftigelse for danske virksomheder. Læs mere: Anbefalinger I rapportens kapitel 5 sammenfatter vi vores anbefalinger til en fremtidig dansk standardiseringsindsats Forhold, som ikke er undersøgt i denne rapport Det ligger uden for denne analyse nærmere at undersøge den konkrete organisering af arbejdet omkring nye standarder og organiseringen af arbejdet med udbredelsen af kendskabet til eksisterende standarder. Det er vores vurdering, at Dansk Standard har et effektivt system med et stort antal arbejdsgrupper, som interessenter rekrutteres til og derigennem involveres i arbejdet med at forberede og give input til standardiseringsarbejdet. Det er typisk også fra arbejdsgrupperne, at medlemmer til de internationale arbejdsgrupper hentes. Det kan overvejes at gennemføre en vurdering af, om standardiseringsprocessen og tilrettelæggelsen af arbejdet, hvor interessenter involveres, kan optimeres. For eksempel kan det undersøges, om der er erfaringer fra nogle områder, som kan anvendes som inspiration på andre. I den forbindelse er det også relevant at indhente erfaringer og best practices fra andre lande. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder fem kapitler: Kapitel 1: Introduktion Kapitel 2: Effekten af standarder Kapitel 3: Potentialet for vækst gennem udbredelse af standarder Kapitel 4: Kortlægning af nye standardiseringsområder Kapitel 5: Anbefalinger til en fremtidig standardiseringsindsats. 10

12 Kapitel 2 Effekten af standarder I dette kapitel ser vi på den historiske effekt af brugen af standarder på dansk vækst og beskæftigelse. Vi benytter to tilgange til vores vurdering, som begge baseres på udenlandske studier i mangel af egnede danske studier. Først analyseres betydningen af standarder på eksporten, baseret på sektor data fra en række europæiske lande. Dernæst analyseres betydningen af standarder (ISO 9001 standarder) på væksten, baseret på virksomhedsdata fra USA. Vi omregner så vidt muligt effekterne af standarder til beskæftigelseseffekter i Danmark med henblik på at opgøre, hvor mange flere personer de virksomheder, der anvender standarder, ansætter som følge af brugen af standarder. Dermed ikke sagt at alle disse beskæftigede kommer fra ledighed eller i form af øget arbejdsudbud. Ikke desto mindre argumenterer vi for, at de job, som oprettes som følge af, at virksomhederne øger deres aktivitet, vil være relativt velbetalte job, og det vil generelt være eksportorienterede job, som dermed bidrager til at trække den samlede beskæftigelse i en gunstig retning. 2.1 Baggrund og analysens fokus En analyse fra Erhvervsstyrelsen i 2007 (daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen) pegede på, at de danske virksomheder, der anvender standarder, har bidraget til BNP-væksten med ca. 1,2 mia. kroner. 3 Undersøgelsen viste, at de virksomheder, som har købt standarder fra Dansk Standard, har bedre performance end virksomheder, der ikke har købt standarder. Studiet fandt positive sammenhænge mellem køb af standarder og en lang række parametre som produktivitet, eksport og vækst. Undersøgelsen påviser dog ikke, hvorvidt disse sammenhænge kan tilskrives brugen af standarder i sig selv, eller om der blot er tale om at virksomheder, der allerede klarer sig godt på disse parametre, også har mest brug for standarder. Vores fokus i dette kapitel er på effektvurderinger af standarders bidrag til vækst og beskæftigelse. Her er det centrale spørgsmål: Gør brugen af standarder virksomhederne bedre? Med andre ord ser vi på undersøgelser, der tester, om der er en statistisk målbar effekt på virksomheders performance som følge af, at de implementerer/bruger en standard. Dette spørgsmål har ikke tidligere været undersøgt på danske data, men på baggrund af udenlandske studier ser vi i dette kapitel på effekterne af den hidtidige brug af standarder og overfører, hvor muligt, disse effekter til Danmark. Kapitlet fokuserer på effekterne i fremstillingsindustrien, fordi det er her, der er længst tradition for at bruge standarder, og fordi brugen af standarder her er mere udbredt (se kapitel 3). Derfor er der også flest empiriske undersøgelser af effekterne af standarder for 3 CEBR (2007) 11

13 fremstillingsvirksomheder, mens der ikke findes samme empiriske undersøgelser om effekterne inden for servicebrancherne, selvom der utvivlsomt også er effekter af standarder i disse brancher. I den første del af kapitlet beregner vi således effekten af standarder i Danmark på eksporten og den deraf afledte beskæftigelse. Dette gøres på baggrund af økonometriske studier fra dels Storbritannien og dels en gruppe af OECD-lande. Udover den gennemsnitlige effekt af alle standarder beregner vi i dette kapitel også effekten af ISO 9001 standarder på vækst og dansk beskæftigelse. Dette gøres på baggrund af en detaljeret effektvurdering af denne standard på virksomhedsniveau på amerikanske data. Før vi gennemgår de udvalgte studier og præsenterer resultaterne af vores beregninger, beskriver vi de underliggende sammenhænge mellem standarder, eksport og beskæftigelse. 2.2 Sammenhængen mellem standarder og handel Der er blevet fremsat en række hypoteser om, hvordan standarder kan påvirke den internationale samhandel i både positiv og negativ retning. Både nationale og internationale standarder kan være med til at fremme den internationale samhandel ved at reducere omkostningerne forbundet med at træde ind på et nyt eksportmarked. Brugen af standarder på et importmarked kan f.eks. være med til at øge potentielle eksportørers viden om det specifikke marked ved at synliggøre kvalitetspræferencerne for et givet produkt. Publiceringen af en standard er derved en måde, hvorpå udenlandske virksomheder kan få adgang til viden om det lokale marked. 4 Omvendt er standarder også en kilde til information om udenlandske virksomheder for forbrugerne på det givne marked. Det argumenteres således, at brugen af standarder kan være med til at fremme eksporten ved at sende et signal om kvalitet til potentielle købere. 5 Dette forudsætter dog, at potentielle købere har en vis viden om de specifikke standarder, der bruges af eksportører. 6 Derfor er det nok mest sandsynligt, at internationale standarder har den største signalværdi. Dog er det ikke udelukket, at nationale standarder også kan have en lignende effekt og være med til at sikre virksomheder fra lande med relativt strenge kvalitetskrav en konkurrencefordel på eksportmarkedet. 7 Mens internationale standarder udelukkende har positive effekter på samhandlen, så kan der opstå problemer i forhold til nationale standarder. De fleste hypoteser, der resulterer i en forventet negativ effekt af standarder, fokuserer udelukkende på nationale standarder. Brugen af nationale standarder ses ofte som en slags handelsbarriere, der gør det sværere for udenlandske virksomheder at konkurrere på markedet og derved giver egne virksomheder en fordel Swann, Peter (1996) Jones (1996), citeret i Moenius (2004). Grajek (2004) Swann (1996) 12

14 Der er også argumenteret for, at nationale standarder kan hæmme eksporten, jf. figur 1. Nationale processtandarder kan i særlige tilfælde indvirke negativt på virksomhedernes internationale konkurrenceevne, hvis rent nationale standarder resulterer i højere produktionsomkostninger i forhold til virksomhedens internationale konkurrenter. En sådan situation kan opstå hvis en national standard, selvom den er frivillig, over tid har dannet en markedsstandard på hjemmemarkedet. Nationale produktstandarder kan resultere i meget specifikke varer, der er svære at afsætte i udlandet, uden at disse først skal bearbejdes. 8 Figur 1 Sammenhængen mellem standarder og handel Når eksportøren anvender en international standard sender det et signal om kvalitet til potentielle kunder og gør det derved nemmere for virksomheder, der er mindre kendte i udlandet, at skaffe sig kunder på eksportmarkedet. Internationale standarder har også positiv betydning for importører. Ved at synliggøre kvalitetskravene for et givet produkt øges potentielle eksportørers viden om det specifikke marked og omkostningerne forbundet med at træde ind på det givne marked reduceres. Standarder kan bidrage til udnyttelse af stordriftsfordele. Brugen af nationale standarder på importmarkeder kan fungere som en slags handelsbarriere. Brugen af nationale processtandarder på eksportørernes hjemmemarked kan reducere deres evne til at konkurrere internationalt, hvis det f.eks. resulterer i relativt højere produktionsomkostninger Brugen af nationale produktstandarder på eksportørernes hjemmemarked kan reducere deres evne til at konkurrere internationalt, hvis det færdige produkt ikke kan sælges på eksportmarkedet uden yderligere bearbejdelse. 2.3 Resultater fra udenlandske studier vedrørende eksport Vi har gennemgået resultaterne af ni forskellige empiriske studier, der undersøger sammenhængen mellem standarder og eksport i OECD landene, jf. Swann (2010b). 9 Resultaterne er beskrevet i detaljer i bilag A. Disse studier viser samlet set, at brugen af internationale standarder har en positiv effekt på den samlede eksport. Alle ni studier undersøger effekten af internationale standarder. I fem af disse findes en positiv og signifikant effekt af sådanne standarder på eksporten, hvorimod kun ét studie finder en negativ og signifikant effekt. 10 Sidstnævnte adskiller sig dog markant fra de resterende studier ved udelukkende at fokusere på landbrugsvarer i stedet for industrivarer. I de resterende tre studier findes ingen signifikant effekt. 8 9 Moenius (2004) Oversigten i Swann (2010b) indeholder yderligere seks studier, men da disse fokuserer på regulering i stedet for specifikt på standarder, er de ikke medtaget her. 10 Se Moenius (2006a) 13

15 Ydermere undersøger syv af de ni studier samtidig effekten af nationale standarder på eksporten. I fem af disse findes en positiv og signifikant effekt, hvorimod kun ét studie finder en negativ effekt. Sidstnævnte, Blind og Jungmittag (2005), undersøger sammenhængen mellem eksporten og antallet af standarder i en række forskellige sektorer i Tyskland i perioden Med disse forbehold in mente tyder resultaterne af de empiriske studier, jf. bilag A, altså samlet set på, at standarder har en positiv effekt på eksporten. Størrelsesmæssigt tyder resultaterne af studierne på en stigning i eksporten på mellem 0,1 procent og 0,3 procent, når antallet af standarder på hjemmemarkedet øges med 1 procent. De identificerede studier er kendetegnet ved at der i et vist omfang kontrolleres for andre faktorer, der også påvirker eksporten, således at den opgjorte effekt på eksporten kan fortolkes som den isolerede effekt af standarder. 2.4 Den beregnede effekt af standarder på dansk eksport I dette afsnit gør vi brug af ovenstående resultater til at beregne effekten af standarder på dansk eksport. For så vidt muligt at bygge vores beregninger på data, der er sammenligneligt med det, der gøres brug af i ovenstående studier, anvender vi den samme database, som bruges i de centrale empiriske studier i bilag A vedrørende antallet af standarder i Danmark. Dette er PERINORM databasen, som indeholder informationer om standarder i en række forskellige lande. For eksempel indeholder databasen oplysninger om datoen for en standards udgivelse og tilbagetrækning, hvilket gør det muligt at opgøre det samlede antal standarder, der er tilgængelige i en given tidsperiode i Danmark. Ydermere fokuseres vores beregninger på fremstillingsindustrien, da dette også er gjort i de centrale empiriske studier. 11 Figur 2 er en oversigt over udviklingen i det samlede antal standarder i fremstillingsindustrien i Danmark siden Opgørelsen omfatter både nationale og internationale standarder. Der er sket en betydelig udskiftning af nationale standarder med internationale standarder henover perioden. Det samlede antal standarder er øget betydeligt fra 1985, hvor der var under standarder til rådighed, og frem til 2012, hvor der var mere end standarder til rådighed inden for fremstillingsindustrien i Danmark. Den største stigning fandt sted i perioden , hvor den gennemsnitlige årlige stigning var 17 procent. Siden 2005 har stigningen kun været på knapt 4 procent om året. 11 Da PERINORM databasen, ikke kategoriserer standarder efter branche men i stedet efter såkaldte ICS koder, har vi først måtte oversætte disse til branchekoder ud fra den metode, der er brugt i bl.a. DTI (2005). 14

16 Figur 2 Antal standarder i fremstillingsindustrien over tid i DK Samlede antal standarder Note: Kilde: Figuren viser det samlede antal standarder gældende i fremstillingsindustrien i Danmark i et givet år. Dette inkluderer kun publicerede standarder. Håndbøger, hæfter og forslag er ikke medtaget. Den gennemsnitlige procentvise stigning er beregnet som den kumulerede gennemsnitlige vækstrate. Copenhagen Economics på baggrund af data fra Perinorm. Ser vi på 1991, lå den samlede danske vareeksport på 242 mia. kr. 12 Antallet af gældende standarder var i dette år 1.780, sammenlignet med året før. Dette svarer altså til en stigning i antallet af standarder på ca. 13 procent fra 1990 til På baggrund af ovenstående estimater betyder dette altså, at eksporten i 1991 alt andet lige ville have været 3-10 mia. kr. lavere, hvis antallet af standarder ikke var steget fra 1990 til På baggrund af disse beregninger kan mellem 1 procent og 4 procent af den samlede eksport i 1991 derfor tilskrives væksten i standarder. Gøres tilsvarende beregninger for hvert af årene i perioden er den gennemsnitlige andel af eksporten, der kan tilskrives væksten i standarder, ligeledes mellem 1 procent og 4 procent, alt afhængig af om man regner med en effekt på 0,1 procent eller 0.3 procent, når antallet af standarder stiger med 1 procent. 13 Gøres de samme beregninger for perioden , hvor den gennemsnitlige årlige vækst i standarder lå på knap 4 procent, kan mellem 0,5 procent og 1,3 procent af eksporten i hvert af disse år i gennemsnit tilskrives væksten i standarder. Forbehold og usikkerheder i estimaterne Den marginale effekt af nye standarder kan dog være mindre i dag, hvor antallet af standarder er steget. Alternativt kunne man også forestille sig at marginaleffekten er blevet større, i og med at standarder er blevet mere udbredte. Derfor er der en yderligere usikkerhed forbundet med beregningerne for sidstnævnte periode Danmarks statistik, Statistikbanken (løbende priser). Grunden til at disse beregninger ikke foretages for den fulde periode er, at den samlede varehandel, som angivet i Statistikbankens udenrigshandel, kun går tilbage til

17 Afslutningsvis skal det understreges, at effekten af standarder på dansk eksport er udregnet på baggrund af resultaterne fra udenlandske studier, og at validiteten af den beregnede effekt derfor afhænger af, hvorvidt det er muligt at overføre disse resultater til Danmark. Ydermere er der som nævnt også studier, der finder, at standarder har en negativ eller ikke signifikant effekt på eksporten. Vi kan derfor ikke udelukke, at dette muligvis også er tilfældet for Danmark. For at komme et svar nærmere, kræver dette en decideret kvantitativ effektanalyse foretaget på danske data. 2.5 Den beregnede job effekt af standarder i industrien Som nævnt i introduktionen opgør vi det antal job, som kan tilskrives brugen af standarder i de berørte virksomheder i industrien i Danmark. Vi opgør størrelsesordenen af effekterne alene i industrien, og dette tal opregnes ikke til den samlede beskæftigelse. Når vi opgør, at standarder vil øge beskæftigelsen i de berørte industrivirksomheder, er det ikke ensbetydende med, at den samlede beskæftigelse i Danmark vil stige med samme antal. Brugen af standarder vil øge beskæftigelsen i de relativt store og eksportorienterede virksomheder med et højere produktivitetsniveau end gennemsnittet, og beskæftigelsen i andre dele af økonomien vil alt andet lige mindskes. Dermed har brugen af standarder bidraget med en væsentlig og positiv sammensætningseffekt i forhold til dansk beskæftigelse, som trækker beskæftigelsen i en ønskværdig retning med højere produktivitet til følge. I dette afsnit omregner vi effekten i form af øget eksport til et antal relaterede job. Dette gøres på baggrund af den gennemsnitlige produktion per beskæftigede i industrien. I lå dette tal i gennemsnit på ca. o,73 mio. kr. i industrien. 14 Givet at mellem 1 procent og 4 procent af den årlige eksport kan tilskrives væksten i antal standarder, svarer dette til mellem og job årligt. For perioden , lå den gennemsnitlige produktion per medarbejder i industrien på 1,7 mio. kr. 15 Tilskrives mellem 0,5 procent og 1,3 procent af den årlige eksport til væksten i standarder, giver dette en årlig beskæftigelseseffekt på mellem og jobs som følge af brugen af standarder. 2.6 Effekten af standarder på virksomhedsniveau En mere detaljeret måde at undersøge effekten af standarder på er ved at se på effekterne på virksomhedsniveau. To cases fra danske virksomheder kan tjene som eksempler, jf. Boks 1 og Opgjort i løbende priser på baggrund af data fra Danmarks statistik, Statistikbanken (nationalregnskabet, NAT07N og NAT18N). Udover de allerede nævnte forbehold skal det nævnes at det er muligt, at vi overvurderer antallet af job ved at gøre brug af den gennemsnitlige produktion per medarbejder, da eksportører i reglen er mere produktive end ikke-eksportører. Opgjort i løbende priser på baggrund af data fra Danmarks statistik, Statistikbanken (nationalregnskabet, NAT07N og NAT18N). 16

18 Boks 1 Lego og EUs legetøjsdirektiv Kun få danske virksomheder har egenhændigt været i stand til at påvirke en international standardiseringsproces inden for eget område. En af de få er Lego, som via en målrettet og ressourcekrævende indsats fik stor indflydelse på standarderne i forbindelse med gennemførelsen af EUs såkaldte legetøjsdirektiv, som skulle sikre helt fri handel med legetøj på EUs indre marked. Resultatet af indsatsen indebar bl.a., at mange af Legos konkurrenter og potentielle konkurrenter pludselig skulle leve op til standarder, der til dels lignede de virksomhedsinterne standarder, som Lego selv fulgte i forvejen. Det har været én blandt mange af årsager til Legos efterfølgende succes på EU markedet. Kilde: Nedergaard (2013) Boks 2 Grundfos og EUs direktiv for energiforbrugende produkter (Energy-using Products, EuP) Det såkaldte EuP-direktiv blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union 6. juli Direktivet fastsætter rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Energy-using Products, EuP er). Målet med direktivet er at reducere energiforbrugende produkters påvirkning af miljøet samt at støtte bæredygtig udvikling. Kun de mest effektive A-mærkede pumper på markedet var ved direktivets vedtagelse i overensstemmelse med EuP-direktivet. Kravene til miljøvenligt design af vådløbercirkulationspumper (fastlagt i Kommissionens forordning nr. 641/2009 af 22. juli 2009) blev en del af Overensstemmelseserklæringen (CE). Uden et CE-mærke må et produkt ikke sælges inden for EUs grænser. Grundfos var allerede ved direktivets vedtagelse førende inden for energiøkonomiske cirkulationspumper, og virksomheden var blandt de første, der masseproducerede A-mærkede pumper. Kilde: Grundfos hjemmeside. Disse to eksempler er ikke enestående. En spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder 16, der anvender standarder, viste således, at virksomhederne opnår en række fordele af at anvende standarder: Bedre markedsadgang: Standarder er vigtige for markedsadgang i forbindelse med eksport. To tredjedele af virksomheder, der arbejder med standarder, angiver markedskrav som bevæggrund for, at de anvender standarder. En del angiver lov- 16 Se rapporten Damvad (2013) 17

19 givning som bevæggrund, og for mange virksomheder er anvendelse af en standard en betingelse for at drive forretning. Strategiske fordele: Virksomhederne svarer generelt, at implementering af standarder giver nye strategiske konkurrencefordele for virksomhederne og skaber værdi mange steder i virksomhederne. Innovationsfordele: Standarder tillægges stor betydning for virksomhedernes innovationsaktiviteter. Bedre kvalitet og viden: Virksomhederne oplever positive effekter af standarder i form af bedre konkurrenceevne, som følge af især forbedret kvalitet i produktionen og en bedre tilførsel af ny viden til virksomheden. Størrelsen af disse fordele og eventuelle ulemper kan estimeres ved at anvende data på virksomhedsniveau. I en analyse foretaget af CEBR på vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen undersøges sammenhængen mellem standarder og danske virksomheders præstationer i form af værditilvækst, beskæftigelse, eksport, patentering, produktivitet samt deres sandsynlighed for at lukke. Resultatet af analysen viser, at sammenlignet med virksomheder, der ikke har købt en standard, har virksomheder med en standard i gennemsnit: procent større værditilvækst procent flere ansatte (i absolutte tal svarer dette dog kun til 1-1½ ekstra ansat) procent større eksportomsætning 9-15 procent større produktivitet Studiet giver en god indsigt i sammenhængen mellem brugen af standarder og de forskellige succesvariabler, men resultaterne kan dog ikke fortolkes som værende kausale. Det vil sige at man ikke på baggrund af studiet kan konkludere, at det er standarder, der fører til mere succesfulde virksomheder. Det kan ligeså godt være, at det blot er mere succesfulde virksomheder, der gør brug af standarder. Ydermere findes der ingen signifikant sammenhæng mellem brugen af standarder og sandsynligheden for, at en given virksomhed lukker. Resultaterne tyder heller ikke på en signifikant sammenhæng mellem brugen af standarder og virksomheders ansøgning om patenter. 2.7 Empirisk studie af effekterne af ledelsesstandarden ISO 9001 Der er, så vidt vides, ikke foretaget effektvurderinger af brugen af standarder på virksomhedsniveau i andre vesteuropæiske lande, som dokumenterer en årsagssammenhæng mellem brugen af standarder og en given succesvariabel. Derfor baserer vi i stedet vores beregninger på resultaterne fra et nyt studie foretaget i USA. Studiet undersøger effekten af ISO 9001 standarder på bl.a. virksomheders salg og størrelse i Californien i perioden Dette studie er nærmere beskrevet i bilag B. 17 Se studiet Levine (2010) 18

20 Boks 3 giver en kort oversigt over ISO ISO 9001 er en ledelsesstandard, der er udviklet for at øge virksomhedernes effektivitet og kvalitet. Herudover kan en ISO 9001 certificering være med til skabe vækst i en virksomhed og derved påvirke beskæftigelsen via det kvalitetssignal, som en ISO standard sender til potentielle kunder, og den deraf afledte stigning i efterspørgslen efter den givne virksomheds varer. 18 Det er da også blevet foreslået, at signalværdien af et certifikat er en af grundene til, at virksomhederne lader sig certificere i stedet for blot at gøre brug af standarden uden officielt at være certificeret. 19 Boks 3 Kort om ISO 9001 ISO 9001 er en ledelsesstandard, med fokus på kvalitetssikring og er globalt anerkendt. For at blive ISO 9001 certificeret kræves det at en virksomhed auditeres af et godkendt certificerende organ (i Danmark gøres dette af DS Certificering, Bureau Veritas og DNV). For en produktionsvirksomhed med ca. 100 ansatte skønnes det, at den gennemsnitlige pris for en ISO 9001 certificering ligger på mellem og kr. og kan tage mellem 3 måneder og 3 år at opnå, alt afhængig af hvor intensivt virksomheden arbejder på at opfylde kravene. Blandt hovedgrundene til at virksomheder lader sig ISO 9001 certificere er følgende: Kilde: Lovkrav i enkelte brancher, hvor C.E. mærkning (garanti for at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælles Europæiske sikkerhedskrav) kræves f.eks. ved fremstilling af medicinal udstyr eller udstyr til legepladser. Effektiviseringsværktøj ønske om at styre kvalitets og produktionsprocesserne i virksomheden. Konkurrencefordel mange virksomheder certificeres for at kunne levere ind i en leverandørkæde, hvor det er et kundekravm at leverandører er ISO certificeret. Grajek (2004) samt interview med Dansk Standard. Det amerikanske studie undersøger årsagssammenhængen mellem brugen af ISO 9001 og virksomhedernes vækst. Dette vil altså sige, at det undersøges, om virksomhederne vokser som et direkte resultat af at være ISO 9001 certificeret. Metoden går ud på at sammenligne virksomhederne før og efter, de bliver ISO 9001 certificeret, med udviklingen blandt sammenlignelige virksomheder, der ikke certificeres. Resultaterne viser, at blandt de virksomheder, der har købt en ISO 9001 standard i løbet af perioden, er antallet af ansatte i gennemsnit steget 10 procent mere efter certificering end blandt en sammenlignelig gruppe af virksomheder, der ikke har købt en ISO 9001 standard. 2.8 Den beregnede effekt for danske virksomheder For at opgøre effekten af de danske virksomheders brug af ISO 9001 gør vi brug af data fra den årlige ISO Survey, hvor antallet af aktive ISO 9001 certifikater opgøres i en lang række lande. Da ISO ikke selv udsteder certifikater, bygger undersøgelsen på indberetninger fra akkrediterede certificeringsbureauer i de forskellige lande. Selv om undersøgel Som ovenfor. Terlaak, (2006) 19

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede

Læs mere

DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til

DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til Michael Meineche mime@di.dk APRIL 2017 DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til Dansk økonomi kommer op i et højere gear i andet kvartal 2017, forudser DI s medlemmer. Forventningerne er steget på

Læs mere

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Konsekvenserne af Brexit for danske virksomheder

Konsekvenserne af Brexit for danske virksomheder ANALYSE Konsekvenserne af Brexit for danske virksomheder Storbritanniens udtræden af EU, Brexit, nærmer sig. Det vil kunne påvirke mange danske virksomheder såvel som danske lønmodtagere. Storbritannien

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Rekordmange jobs afhænger af eksport

Rekordmange jobs afhænger af eksport Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Hver tredje eksportvirksomhed: mangel på arbejdskraft bremser eksportsalget

Hver tredje eksportvirksomhed: mangel på arbejdskraft bremser eksportsalget ANALYSE Hver tredje eksportvirksomhed: mangel på arbejdskraft bremser eksportsalget Blandt Dansk Erhvervs medlemmer, der har eksportsalg, oplever hver tredje, at mangel på arbejdskraft er en væsentlig

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Up-market-produkter kræver produktudvikling Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet

Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet 9. april 2019 Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet Indledning Denne note uddyber baggrunden for datarevisionen af NR i 2016. Desuden beskrives hvorledes vi opgør den globale

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 1 2015 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Eksport og produktivitet

Eksport og produktivitet Den 9. januar 13 Eksport og produktivitet Vigtigt med konkurrenceevne Skarp global konkurrence I en markedsøkonomi med effektiv konkurrence er det kun konkurrencedygtige virksomheder, der vil kunne blive

Læs mere

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 359 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget

Læs mere

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

17. september Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø

17. september Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø 17. september 2018 Årlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret for 2017 samt for Industripartnerskabet for forsvarsrelateret eksport til USA 1. Resumé Udenlandske leverandører

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte

Læs mere

Salg af varer og services smelter sammen

Salg af varer og services smelter sammen Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2019 Salg af varer og services smelter sammen Flere og flere fremstillingsvirksomheder sælger serviceydelser sammen med deres produkter. På 10

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr Kvartalsstatistik nr. 3 217 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? virksomhed at indføre viden om markedet direkte i sin produktudvikling, sine ydelser eller processer. Derudover er standarder med til at åbne og effektivisere

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering

Læs mere

Nordjysk Fødevare Erhverv

Nordjysk Fødevare Erhverv Nordjysk Fødevare Erhverv PROGRAM: Kl. 14.00 Velkomst v. Hans Henrik Bruhn Kl. 14.10 Introduktion til Dansk Standard Kl. 14.25 Offensiv brug af standarder, mærkninger og ledelsessystemer: ISO BRC SQF CE

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele

Læs mere

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau DI s medlemsvirksomheder ser positivt på årets sidste kvartal. Deres

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Stadig svag produktivitet trods opjusteringer

Stadig svag produktivitet trods opjusteringer Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Højvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret

Højvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret Højvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret IPR-profil af europæiske SMV'er med stort potentiale Maj 2019 Et fælles projekt mellem Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og Den Europæiske Unions Kontor

Læs mere