Valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige nydanskere. Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen
|
|
- Anne Marie Laursen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige nydanskere Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen OBS: Groft første udkast citer venligst ikke. Resumé: Det er velkendt, at valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige nydanskere er væsentlig lavere end blandt etniske danskere. Et central spørgsmål er, om noget af denne forskel kan forklares med den forskellig demografisk sammensætning. Vi finder, at ikke-vestlige indvandrere ved kommunalvalg i 2013 havde en 31 procentpoint lavere valgdeltagelse end etniske danskere, selv når der tages højde for demografiske karakteristika. Efterkommere stemmer 4 procentpoint mindre end indvandrere deskriptivt, men en 7 procentpoint mere end indvandrere, når der tages højde for demografi. Nydanskernes efterslæb til de etniske danskere mindskes, når der kontrolleres for demografi, men det er stadig 24 procentpoint. Vi undersøger også, om statsborgerskab påvirker valgdeltagelsen. Danske statsborgere stemmer væsentligt hyppigere end ikke-danske statsborgere, men når betydningen af statsborgerskab undersøges i et mere kausalt setup (regression diskontinuitetsdesign) finder vi ingen kortidseffekter af opnåelsen af statsborgerskab. Derimod finder vi at det (undervisnings-) forløb, som går forud for opnåelsen af statsborgerskab giver en kortsigtet effekt på valgdeltagelsen på mellem 3 til 5 procentpoint. Nøgleord: Valgdeltagelsen, nydanskere, indvandrere, efterkommere, statsborgerskab. 1
2 Indledning Valgdeltagelsen bliver ofte set som demokratiets centrale sundhedsindikatorer. Politologer og andre aktører interesserer sig ofte særligt for forskellen i valgdeltagelsen blandt samfundsgrupper (fx Wolfinger & Rosenstone 1980; Rosenstone & Hansen 1993). Lijphart (1997) karakteriserede ulige deltagelse som Democracy s Unresolved Dilemma og fremhævede blandt andet, at ulige deltagelse kan medføre ulige repræsentation, da underrepræsenterede grupper i sagens natur ikke får indflydelse på hvem, der bliver valgt, og da politikerne ikke har noget stort incitament for at tage hensyn til grupper, som ikke sanktionerer dem ved det efterfølgende valg (Key 1949; Lijphart1997; Griffin & Newman 2005). Artiklen sætter fokus på nydanskeres valgdeltagelse. Nydanskere er i valgdeltagelsessammenhæng en særlig interessant gruppe. Valgdeltagelse bliver internationalt set som en kerneindikator på succesfuld politisk inklusion i samfundet (Gidengil 2013). Tidligere undersøgelser viser endvidere, at nydanskere er en af de grupper i samfundet, der stemmer mindst (fx Elklit m.fl. 2005; Bhatti & Hansen 2010; Bhatti m.fl. 2014). Samtidig er det en gruppe, der bliver større og større både i Danmark og i Europa generelt grundet større international mobilitet. Endelig bliver en undergruppe af nydanskere nemlig efterkommere i stigende grad interessant. Vi oplever i Danmark i disse år en vækst i antallet af efterkommere, der tidligere har været en helt marginal gruppe, fordi indvandringen til Danmark var af så relativ ny karakter, at efterkommerne endnu ikke havde nået en alder, hvor de havde stemmeret. Derfor ved vi endnu ikke så meget om efterkommernes valgdeltagelse (se dog Elklit m.fl. 2005; Bhatti & Hansen 2013; Bhatti m.fl for en række undtagelser). Efterkommere er særlig interessante, da de giver os en fingerpeg om, hvorvidt nydanskeres lave valgdeltagelse udelukkende er en midlertidig udfordring i første generation, eller om den nedarves (fx socialt) til efterfølgende generationer. Vores analyse af nydanskeres valgdeltagelse fokuserer på to spørgsmål. For det første undersøger vi de overordnede forskelle mellem etniske danskeres og nydanskeres valgdeltagelse. Vi ser herunder nærmere efterkommerne, da denne gruppe som tidligere nævnt bliver vigtigere over tid, og da det tidligere er blevet bemærket, at efterkommere ikke stemmer så meget, som man kunne forvente givet de typisk er vokset op i Danmark, gået i danske skoler osv. (Bhatti & Hansen 2013). Der eksisterer betydelig viden om deskriptive variationer i valgdeltagelsen blandt de forskellige grupper, men der er behov for yderligere viden om, hvordan disse forskelle ser ud, når der kontrolleres for demografiske forskelle mellem grupperne. Det er særligt tilfælde for indvandrere og efterkommere, der er demografisk meget forskellige, idet efterkommerne er væsentligt yngre. Vores 2
3 fokus er den totale effekt af at være indvandrer og efterkommer, og vi berører således ikke socioøkonomiske faktorer, der kan være mellemkommende i forhold til relationen mellem ens status som nydansker og valgdeltagelse. For det andet undersøger vi, hvad der påvirker variationer i nydanskernes valgdeltagelse. Vi fokuserer nærmere konkret på en særlig interessant faktor: Statsborgerskab, hvis effekt på valgdeltagelsen kun i meget begrænset omfang tidligere er undersøgt i en dansk sammenhæng. Det er velkendt, at danske statsborgere stemmer væsentlig mere end udenlandske statsborgere af samme etnicitet (fx Elklit m.fl. 2000; Elklit m.fl. 2005; Bhatti & Hansen 2010). Det er imidlertid uklart, om det skyldes statsborgerskabet i sig selv, eller om det skyldes, at gruppen med statsborgerskab er selekteret, fx fordi de bedst integrerede har lettest ved at få statsborgerskab eller i højest grad ønsker at få statsborgerskab (se fx Pantoja m.fl. 2001; Bueker 2005; Simonsen 2016: 383). Vi udnytter variationen i timingen af tildeling af statsborgerskab til at komme effekten nærmere ved hjælp at et regression diskontinuitetsdesign. Vi fokuserer på kommunalvalg i I de analyser der kræver, at vi har tilstrækkelig med data efter valget om statsborgerskabsstatus efter valget, fokuserer vi udelukkende på kommunalvalget i Kommunalvalg er særligt interessante, hvad angår nydanskere, da det er den valgtype, der er mest inklusiv, hvad angår stemmeret. Ved folketingsvalg har ca nydanskere stemmeret, da kun danske statsborgere kan stemme til folketingsvalg. Til kommunalvalg får EU-borgere samt nordiske borgere stemmeret med det samme, de tager permanent ophold i landet, mens statsborgere fra ikke-eu lande får stemmeret efter kun 3 års permanent ophold. Det betyder, at antallet af nydanskere, der kan stemme til et kommunalvalg er næsten tre gange større end til et folketingsvalg (Bhatti m.fl. 2014). Vi fokuserer i analyserne udelukkende på ikke-vestlige nydanskere, der udgør klart den største hovedgruppe af nydanskere. Således vil alle nydanskerne i analysen have haft permanent ophold i landet i mindst tre år, og vi medtager derfor ikke kortvarig arbejdskraftsindvandring, som blandt andet udgør en faktor blandt vælgere med EU-baggrund, eftersom disse borgere kan få stemmeret umiddelbart efter bosættelse i landet. Vi vil dog i teoriafsnittet også inddrage studier, der ser på nydanskere generelt. Nydanskeres valgdeltagelse - teori og eksisterende studier Vi bruger i denne undersøgelse nydanskere som en samlebetegnelse for indvandrere og efterkommere. Definitionen af indvandrere og efterkommere følger Danmarks Statistik. En 3
4 nydansker er således defineret ved, at ingen af forældrene både er statsborger og er født i Danmark. En indvandrer er født i udlandet, mens en efterkommer er født i Danmark. Vores empiriske afgræsning til ikke-vestlige nydanskere indebærer, at vi ikke ser på nydanskere, der har oprindelse i EU-lande, resten af norden eller vestlige lande. Da tidligere studier varierer i forhold til, om de ser på alle nydanskere og ikke-vestlige nydanskere, vil vi i teoriafsnittet også inkludere studier, der omhandler nydanskere generelt. Forskelle i valgdeltagelsen mellem etniske danskere, indvandrere og efterkommere Det er velkendt i valgdeltagelseslitteraturen, at indvandrere på tværs af lande stemmer mindre end majoritetsbefolkningen. Der kan være adskillige grunde hertil, og vi skal i det følgende blot nævne et par stykker. En af de hyppigste nævnte faktorer er den politiske socialisering. Indvandrere er typisk opvokset i et andet land og skal derfor lære det politiske system i deres nye land at kende, hvilket kan føre til lavere deltagelse. Det er naturligvis særligt tilfældet, hvis ikke oprindelseslandet er demokratisk eller måske endda er repressivt, hvorfor man end ikke er vant til den demokratiske proces som sådan (Ramakrishnan & Espenshade 2001: 877). Sproglige barrierer bliver også ofte fremhævet som en vigtig faktor, da det gør det vanskeligere at følge politik (Cho 1999; Ramakrishnan & Espenshade 2001: 878). De sproglige barrierer kan sammenvirke med en orientering mod nyheder i oprindelseslandet, der nedsætter tendensen til engagement i politik i bopælslandet. En yderligere forklaringstype omhandler sociale netværk. Hvis indvandrere tenderer til primært at omgå etniske sociale netværk, kan det informationsflow, de bliver udsat for være orienteret omkring hjemlandet snarere end bopælslandet og føre til en tilbagetrækning fra samfundslivet (Cho 2006, se også Massey & Denton 1993). Politisk mobilisering kan også være en faktor. De politiske partier har ofte incitament til at fokusere deres mobiliseringstiltag på majoritetsbefolkningen, om end denne faktor sandsynligvis er mindre vigtig i et land med et proportionalt valgsystem som det danske (Togeby 1999). Endelig er det værd at påpege, at der i de fleste lande inklusive Danmark er betydelige socio-økonomiske forskelle mellem indvandrere og majoritetsbefolkningen, og at sådanne variable ofte er korreleret med valgdeltagelsen (fx Wolfinger & Rosenstone 1980; Rosenstone & Hansen 1993). Hvor man kunne have en tydelig forventning om, at indvandrere stemmer væsentlig mindre end majoritetsbefolkningen, er forventningerne til efterkommerne mere tvetydige. På den ene side kan man forvente, at efterkommeres valgdeltagelse vil ligge tæt på majoritetsbefolkningen. Efterkommere er typisk vokset op i bopælslandet, gået i skole der, mestrer sproget bedre og har 4
5 typisk et stærkere netværk blandt majoritetsbefolkningen. Det gør, at de barrierer, der blev beskrevet for indvandrerne burde være mindre relevante for efterkommerne, og traditionelt har litteraturens perspektiv derfor været, at man ser en gradvis assimilation på tværs af generationer. Denne litteratur er dog i stigende grad blevet udfordret (Ramakrishnan & Espenshade 2001: 877). Værdier og adfærd synes ofte at være påvirket af oprindelseslandet selv efter flere generationer (Rice & Feldman 1997). Samtidig er det velkendt, at der er en stærk transmission af valgdeltagelse. Stemmer ens forældre ikke, er der stor sandsynlighed for, at man ikke selv stemmer, og efterkommerne kan således nedarve en lav valgdeltagelse fra deres forældre (Bhatti & Hansen 2013; Gidengil m.fl. 2016). Samlet set kan man altså have en stærk forventning om, at indvandreres valgdeltagelse er lav, selv når der tages højde for demografi, mens det er mere tvetydigt, hvad man skal forvente vedrørende efterkommere, om end litteraturen traditionelt har været relativt optimistisk omkring efterkommernes tilpasningsgrad. At studere nydanskeres valgdeltagelse empirisk har været et centralt formål ved den danske tradition for registerbaserede valgdeltagelsesundersøgelser og er også baggrunden for, at de fleste registerundersøgelser er gennemført på kommunalvalg. I deres banebrydende studie af 1997 valget fandt Elklit m.fl. (2000), at nydanskere generelt stemmer mindre end etniske danskere, men at der også var positive træk i deres deltagelse grundet en stærk kollektiv mobilisering blandt nogle grupper, ligesom der blev fundet en tendens til, at deltagelsen stiger med integrationen. Faktisk var deltagelsen i Danmark ganske pæn, når man sammenligner med andre vestlige lande (Togeby 1999). Valgdeltagelsen var lavest blandt borgere fra tredjelande og blandt udenlandske statsborgere. I både København og Århus de to kommuner der deltog i 1997-undersøgelsen - var deltagelsen blandt etniske danskere omkring 20 procentpoint højere end nydanskere generelt. Fokus i de tidligere studier var primært på indvandrere, da efterkommere stadig udgjorde en meget lille gruppe i Danmark. Analyserne fra 1997 valget er siden fulgt op af analyser af valgene i 2001, 2009 og Tripelvalget i 2001 var atypisk grundet det sammenfaldende folketingsvalg, og derfor er det næppe overraskende, at forskellen mellem etniske danskere og nydanskere generelt var lidt lavere end i Ganske interessant blev efterkommere studeret som selvstændig gruppe, og det blev konstateret, at gruppen havde en valgdeltagelse på 65% set i forhold til indvandrernes på 70% (Elklit m.fl. 2005). I 2009 undersøgte Bhatti & Hansen (2010) igen valgdeltagelsen og fandt et kraftigt fald i nydanskernes valgdeltagelse. Nydanskere generelt havde en valgdeltagelse på under 37% set i forhold til 68% blandt etniske danskere og efterkommere lå igen lavere end indvandrere. 5
6 Blandt ikke-vestlige indvandrere var valgdeltagelsen 37% og kun 32% blandt ikke-vestlige efterkommere. Sammenlignede man resultaterne fra København og Aarhus med resultaterne fra 1997-valget, var konklusionen en kraftig forøgelse af skellet mellem danskere og nydanskere generelt (Bhatti & Hansen 2009). Resultaterne blev bekræftet i 2013-undersøgelsen (Bhatti m.fl. 2014). Valgdeltagelsen blandt nydanskere generelt var på under 41% mod næsten 76% blandt etniske danskere. Blandt ikke-vestlige indvandrere stemte 43% sammenlignet med 39% blandt ikkevestlige efterkommere. I København og Aarhus, hvor der findes sammenlignelige data over tid, steg valgdeltagelsen mere blandt etniske danskere end blandt nydanskere. Samlet har vi god deskriptiv viden om indvandres og efterkommeres valgdeltagelse. Vi ved, at nydanskere stemmer væsentlig mindre end etniske danskere uanset om vi ser på nydanskere generelt eller på ikke-vestlige nydanskere. Vi ved også, at denne tendens er blevet mere markant over tid. Endelig ved vi, at efterkommere deskriptivt stemmer mindre end indvandrere, særligt når vi ser på ikke-vestlige nydanskere. Et væsentligt forhold der er grund til at belyse emnet mere er dog, i hvor høj grad indvandreres og særligt efterkommeres lave valgdeltagelse kan forklares med demografiske karakteristika. Det er særligt interessant i forhold til efterkommere, da disse gennemsnitligt er yngre end etniske danskere og indvandrere, og det er velkendt, at der er en kraftig sammenhæng mellem alder og valgdeltagelse (fx Wolfinger & Rosenstone 1980; Highton & Wolfinger 2001; Fieldhouse m.fl. 2007; Wass 2007). Det betyder, at vi muligvis undervurderer efterkommernes relative valgdeltagelse. Eksisterende studier tyder på, at forskellen mellem etniske danskere og efterkommere nydanskere mindskes, når man tager højde for alder (fx Bhatti & Hansen 2013; Bhatti m.fl. 2014), ligesom efterkommere stemmer mere end indvandrere efter demografisk kontrol, men der er efter vores opfattelse brug for studier, der kvantificerer det mere præcist og tager højde for fx oprindelsesland en faktor der fx kan være relevant, hvis efterkommere disproportionalt kommer fra andre lande end indvandrere - som tidligere studier ikke har gjort. Med andre ord er der behov for mere præcise estimater af etniske danskeres og hhv. indvandreres og efterkommeres relative valgdeltagelse samt indvandrere og efterkommeres interne forskelle, når der tages højde for gruppernes demografiske komposition. På den måde bidrager vi med et mere nuanceret indtryk af de reelle valgdeltagelsesforskelle i landet. 6
7 Betydningen af statsborgerskab En særlig interessant faktor der potentielt kan påvirke nydanskeres valgdeltagelse er statsborgerskab. Tildelingen af statsborgerskab blandt personer, der er interesserede i opnåelsen heraf, er noget, vi som samfund let kan regulere, og det er derfor særligt interessant at undersøge nærmere, om tildelingen af statsborgerskab har positive konsekvenser for den demokratiske integration. På trods af den generelle interesse i statsborgerskab, er der faktisk relativt få studier, der direkte undersøger sammenhængen mellem opnåelsen af statsborgerskab og demokratisk integration (Hainmueller m.fl. 2015) herunder særligt i forhold til valgdeltagelse da kun statsborgere typisk har stemmeret (Just & Anderson 2011). Der er to hovedperspektiver på betydningen af statsborgerskab for politisk deltagelse. Den ene er, at opnåelsen af statsborger har en kausal betydning for valgdeltagelsen. Opnåelsen af statsborgerskab kan få en til at føle sig mere tryg, hvad angår at udtrykke sig politisk, ligesom statsborgerskab kan øge ens psykologiske og identitetsmæssige tilknytning til landet samt det politiske system (Just & Anderson 2011: 487). Det andet perspektiv er, at statsborgere nok er mere politisk aktive end indvandrere og efterkommere generelt, men at opnåelsen af statsborgerskab blot reflekterer en underlæggende dobbelt selektionsproces, hvor de mest aktive ønsker at blive statsborgere, ligesom de mest ressourcestærke og aktive har lettest vil at opnå det. De to forklaringer er svære empirisk at skelne fra hinanden, da det er svært at tage højde for selektionen, medmindre man har et naturligt eksperiment (Hainmueller m.fl. 2015). Allerede i valgdeltagelsesundersøgelsen i 1997 blev det empirisk bemærket, at nydanskere med dansk statsborgerskab havde væsentlig højere deltagelse end danskere uden statsborgerskab (Elklit m.fl. 1997). Denne klare forskel er blevet genbekræftet i alle efterfølgende undersøgelser (se fx Bhatti & Hansen 2010; Bhatti m.fl. 2014). Eksempelvis viste den seneste undersøgelse fra 2013, at deltagelsen blandt indvandrere generelt er ca. 21 procentpoint højere blandt danske statsborgere end ikke-danske statsborgere. Blandt efterkommere er den tilsvarende forskel 8 procentpoint. Der er altså ingen tvivl om, at nydanskere med dansk statsborgerskab stemmer væsentlig mere end nydanskere uden dansk statsborgerskab. Spørgsmålet er imidlertid, om det reflekterer en egentlig effekt af statsborgerskab, eller blot at de to grupper adskiller sig fra hinanden på andre karakteristika. 7
8 Data Vi baserer os på et registerdatasæt over valgdeltagelsen på individniveau i alle landets 98 kommuner i 2013 suppleret med et tilsvarende datasæt for 44 kommuner i Som nævnt indledningsvis er kommunalvalg særligt interessante, når vi ser på nydanskeres valgdeltagelse, eftersom det er denne type valg, man først opnår valgret efter man er kommer til landet. At man opnår valgret til kommunalvalg inden, man opnår statsborgerskab gør blandt andet, at det er lettere at undersøge betydningen af statsborgerskab, eftersom vi lidt lettere kan forestille os en kontrafaktisk situation end ved folketingsvalg, hvor man først får stemmeret i forbindelse med statsborgerskabet, og hvor individet således pr. definition kun kan stemme som konsekvens af statsborgerskabet. Data er indsamlet via de kommunale valglister. Når borgerne stemmer, bliver de krydset af på en valgliste enten manuelt eller elektronisk. Disse valglister er blevet indsamlet fra kommunerne i tilfælde af manuelle lister har kommunerne indtastet dem digitalt inden og er siden i anonym form blevet koblet med Danmarks Statistiks detaljerede individdata. Adgang til valglisterne krævede kommunernes deltagelse i undersøgelsen. I 2009 deltog 44 kommuner helt eller delvist, mens det tilsvarende tal i 2013 var alle 98 kommuner. I 2009 har vi adgang til data for lidt over 2,3 mio. vælgere, mens 4,36 mio. var med i 2013, svarende til næsten 99 procent af alle stemmeberettigede. Dataindsamlingen er nærmere beskrevet i Bhatti & Hansen (2010) og Bhatti m.fl. (2014) De anvendte datasæt har i en international sammenhæng en række styrker. Først og fremmest har vi adgang til den faktiske valgdeltagelse. Det er velkendt, at valgdeltagelsen ofte er over-rapporteret (Bernstein m.fl. 2001; Karp & Brockington 2005). Det er tænkeligt, at denne overrapportering kunne være forskellig på tværs af befolkningsgrupper. Fx kunne en effekt af statsborgerskab være, at man i højere grad føler, at man bør stemme, hvilket dels kan påvirke den faktiske valgdeltagelse, og dels påvirke misrapporteringen af valgdeltagelsen. Anvender man derfor selvrapporteret valgdeltagelse, er det tænkeligt, at man kommer til at overestimere en evt. effekt af statsborgerskab. En anden styrke og relateret styrke er, at vi har adgang til registerdata for de uafhængige variable. Derfor har vi objektiv information om individernes etnicitet, ligesom vi har det præcise tidspunkt for tildeling af statsborgerskab. Mange internationale studier baserer sig på navnegenkendelsesteknikker til at identificerer indvandrere og deres oprindelsesbaggrund. 8
9 Endelig bør det fremhæves som en styrke, at registerdata modsat spørgeskemadata ikke er afhængig af respondentens deltagelse. Det er velkendt, at mindre politiske interesserede tenderer til at deltage mindre i spørgeskemaundersøgelser end andre. Blandt nydanskere kan der tænkes at være særlige problemer med manglende repræsentativitet, da der kan være sproglige barrierer, fx blandt de mindst demokratisk integrerede. Dette kunne fx føre til en stærkere selektion blandt indvandrere end blandt danskere og efterkommere, hvilket kun få denne gruppe til at fremstå relativt mere politisk aktiv, end den egentlig er. Analyse Stemmer ikke-vestlige nydanskere? Vi starter med at analysere etniske danskere, ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommeres valgdeltagelse i 2013, når der tages højde for demografiske karakteristika for at få øget viden om den rene forskel mellem grupperne. Det er allerede kendt fra tidligere studier (Bhatti m.fl. 2014), at etniske danskeres valgdeltagelse var 75,8%, mens ikke-vestlige indvandrere stemte 43,1% og efterkommere 38,9%. Man kunne måske forvente, at efterkommerne lå højere, når man tænker på, at de er født og oftest opvokset i Danmark, men de deskriptive tal er svære at sammenligne, fordi der ikke er taget højde for demografiske forskelle, og at efterkommere åbenlyst er meget forskellige fra indvandrere og danskere generelt i blandt andet alderssammensætning. For at afdække nærmere gennemfører vi nedenfor to logit modeller. Den første er en simpel bivariat analyse. I den anden kontrollerer vi for demografiske karakteristika. Vi ønsker at estimere den totale effekt af at være indvandrer og efterkommer derfor tager vi kun højde for forskelle, der ikke i sig selv kan være påvirket af etnisk tilhørsforhold dvs., køn og alder og kontrollerer ikke for socioøkonomiske variable som uddannelse og indkomst. Til gengæld kontrollerer vi meget præcist for alder ved at inkludere dummyvariable for alder i år. 9
10 Tabel 1: Logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel. Alle etniske danskere og ikke-vestlige nydanskere i Gennemsnitlige marginale effekter. (1) (2) Dansker - - Indvandrer -0,327 *** -0,305 *** (0,00107) (0,00105) Efterkommer -0,369 *** -0,235 *** (0,00240) (0,00245) Mand - - Kvinde - 0,0295 *** (0,000417) Dummies for alder (år) Nej Ja N Pseudo R2 0,026 0,062 Chi , Log likelihood Koefficienterne er gennemsnitlige marginale effekter. Standardfejl i parenteser. * p < 0,05; ** p < 0,01; *** p < 0,001 Som det fremgår af modellerne ligger indvandrere bivariat ca. 33 procentpoint under etniske danskeres valgdeltagelse, mens det tilsvarende tal for efterkommere er ca. 37 procentpoint. Dette tal kan umiddelbart give indtryk af, at efterkommere stemmer meget sjældnere end etniske danskere, og at de stemmer mindre end indvandrere. Selv om der i litteraturen er støtte til persistens på tværs af generationer, ville det være overraskende, hvis efterkommere stemmer mindre end indvandrer. Når vi i model 2 kontrollerer for demografi, nuanceres billedet lidt. Indvandreres relative deltagelse i forhold til danskere er stort set uændret, om end det justerede efterslæb kun er 31 procentpoint. Efterkommeres relative deltagelse stiger dog en del. Det hænger sammen med, at efterkommerne gennemsnitligt er yngre end etniske danskere og indvandrere, hvorfor noget af den lavere deltagelse er forventelig. Det skal dog samtidig understreges, at justeringen ikke ændrer på det overordnede billede af, at efterkommere stemmer relativt lidt. Deres deltagelse er kun syv procentpoint højere end indvandreres, og den er hele 24 procentpoint lavere end etniske danskeres på trods af, at efterkommere jo er født i Danmark. Man kan ikke direkte konkludere noget om, hvor meget bedre den demokratiske integration bliver fra generation til generation, da nutidens indvandrere ikke nødvendigvis kan sammenlignes direkte med efterkommernes forældre, men vi kan umiddelbart konstatere, at der i anden generation er et betydeligt efterslæb efter de etniske danskere, selv når der kontrolleres for gruppernes demografiske sammensætning. 10
11 I tabel 2 sammenligner vi indvandrere og efterkommere mere detaljeret. I model 1 gentager vi sammenligningen fra tabel 1, hvor der tages højde for køn og alder. I model 2 tager vi højde for den mulige forskel mellem indvandrere og efterkommere, at sammensætningen af oprindelseslande kan være forskellig, hvilket kunne være med til at under- eller overvurdere efterkommernes deltagelse. Hvis eksempelvis nogen nationaliteter har større fertilitet end andre, vil de fylde mere blandt efterkommere end blandt indvandrere. Derudover vil relativt nytilkomne grupper som fx borgere fra nylige krigszoner fylde mere blandt indvandrere, da deres danskfødte børn endnu ikke har nået en alder, hvor de har stemmeret. I model 3 ekskluderer vi indvandrere, der har en dansk ægtefælle. Det gør vi, fordi en kritik ved at sammenligne indvandrere og efterkommere kan være, at efterkommere er en mere selekteret gruppe, da børn af en indvandrer og en dansker ikke statistisk vil blive betragtet som efterkommer. Derfor risikerer man potentielt at sammenligne alle indvandrere med børn af de mindst integrerede indvandrere. Det er umuligt at gøre de to grupper helt sammenlignelige, men eksklusionen af indvandrere med en dansk ægtefælle kan give os et fingerpeg om, hvor stor betydning disse selektionsmekanismer har. Tabel 2: Logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel. Ikke-vestlige nydanskere i Gennemsnitlige marginale effekter. (1) (2) (3) Indvandrer Efterkommer 0,0636 *** 0,0453 *** 0,0486 *** (0,00320) (0,00344) (0,00344) Mand Kvinde 0,0257 *** 0,0247 *** 0,0154 *** (0,00190) (0,00192) (0,00198) Dummies for alder (år) Ja Ja Ja Dummies for oprindelsesland Nej Ja Ja N Pseudo R2 0,0199 0,0405 0,0459 Chi Log likelihood Koefficienterne er gennemsnitlige marginale effekter. Standardfejl i parenteser. * p < 0,05; ** p < 0,01; *** p < 0,001 Model 1 viser analogt til tabel 1, at forskellen mellem indvandrere og efterkommere er 6 procentpoint (bemærk den lille forskel på 1 procentpoint i forhold til tabel 1, model 2, der bl.a. 11
12 skyldes, at kontrolvariablene kan have forskellig effekt grundet eksklusionen af etniske danskere i tabel 2). Vi ser i model 2, at forskelle i oprindelsesland ikke er grunden til, at efterkommere ikke har en betydelig højere valgdeltagelse end indvandrere. Faktisk falder forskellen med ca. 2 procentpoint, når der tages højde for oprindelsesland. Endelig ser vi i model 3, at det ikke gør betydelig forskel, når man ekskluderer indvandrere, der er gift med en etnisk dansker. Samlet set viser analysen, at efterkommere nok stemmer lidt mere relativt til etniske danskere, når der tages højde for demografi, end når der ikke gør det, men at der stadig er et betydeligt efterslæb på 24 procentpoint. Som perspektiv kan det nævnes, at valgdeltagelsesforskellen mellem personer med grunduddannelse og lang videregående uddannelse ved 2013-valget var 20 procentpoint. Vi kan også konstatere, at efterkommere stemmer mere end indvandrere, når der tages højde for demografi, men at forskellen ikke bliver større end ca. 6-7 procentpoint i vores specifikationer trods grundig kontrol med dummies for individuelle år og individuelle oprindelseslande. Det er umuligt at sige præcist, om den demokratiske integration bliver bedre fra generation til generation, medmindre man har data over år, men vi kan i hvert fald konstatere, at efterkommere ikke stemmer betydeligt mere end indvandrere generelt. Betydningen af statsborgerskab Vores andet hovedformål var som bekendt at studere betydningen af statsborgerskab. Deskriptivt er det velkendt, at danske statsborgere stemmer betydelig mere end udenlandske statsborgere. Betragter vi fx alle nydanskere uanset oprindelsesland i 2013, stemmer danske statsborgere 18 procentpoint hyppigere end udenlandske statsborgere, hvilket i relative termer er over 50% mere. I 2009 var forskellen 15 procentpoint. Et væsentligt spørgsmål er dog, om disse forskelle udtrykker en kausal effekt af statsborgerskab eller blot reflekterer, at det er de bedst demokratisk integrerede, der ønsker statsborgerskab, og som kan opnå statsborgerskab (Hainmueller m.fl. 2015). Blot ved helt simple analyser kan man konstatere, at noget af sammenhængen i hvert fald skyldes selektion. Indskrænker vi os til kun at se på ikke-vestlige nydanskere mindskes forskellen i 2009 eksempelvis til ca. 9 procentpoint. En udfordring når man skal studere betydningen af statsborgerskab er som nævnt i teoriafsnittet, at der kan være mange faktorer, der bestemmer, om man ønsker at få og kan få statsborgerskab herunder faktorer der er svære at observere såsom tilhørsforhold, værdier m.v. Det gør det svært at estimere effekten i en traditionel multivariat analyse, hvor vi kontrollerer for 12
13 baggrundskarakteristika (Bhatti & Hansen 2013). Som alternativ undersøger vi nedenfor valgdeltagelsen ved 2009 som funktion af, hvornår individet opnåede dansk statsborgerskab for første gang (enkelte individer skifter statsborgerskab flere gange). Logikken bag en sådan undersøgelse er, at hvor man må forvente, at hvor der er stærk selektion i, hvem der opnår statsborgerskab, er der formodentlig langt mindre selektion i, præcis hvornår man opnår statsborgerskab, i hvert fald hvis man undersøger et relativt begrænset tidsrum. Hvis valgdeltagelse har en øjeblikkelig kausal effekt, ville man forvente, at personer, der opnår statsborgerskab kort før et valg vil have større valgdeltagelse end personer, der opnår statsborgerskab lige efter et valg. For at undersøge ovenstående nærmere angiver vi i figur 1 valgdeltagelsen ved valget som funktion af, hvornår individerne opnåede statsborgerskab. Vi understreger, at der naturligvis kan være mindre forskelle på, hvem der får statsborgerskab de enkelte år, om end vi vil forvente, at to tilstødende år vil være relativt sammenlignelige, hvilket understøttes af, at figur 1 er forholdsvis flad. Vi undersøger kun hele år, da tildelingen af statsborgerskab fordeler sig meget ulige i løbet af et år, da indfødsret som hovedregel tildeles ved lov. Hvis statsborgerskab har en stor øjeblikkelig kausal effekt, vil vi i figur 1 forvente at se et niveauskifte opad til venstre for linjen, der angiver valget. 13
14 Figur 1: Valgdeltagelsen i 2009 efter tidspunktet for opnåelse af dansk statsborgerskab. Ikkevestlige nydanskere, der er registreret med mindst eet skifte til dansk statsborgerskab. Valgdeltagelse Årstal for statsborgerskab Figur 1 viser en stort set flad linje. Valgdeltagelsen ændrer sig ikke markant som funktion af, hvornår man opnåede statsborgerskab, og vi ser ingen markante spring omkring 2009-valget. Det indikerer, at den øjeblikkelige effekt af statsborgerskab sandsynligvis er beskeden. Det er også relevant at bemærke, at vi ikke finder noget spring omkring 2007, hvor det seneste folketingsvalg fandt sted. Der er altså heller ikke noget, der tyder på, at stemmeret ved 2007-valget væsentligt forøgede deltagelsen ved kommunalvalget i I tabel 3 nedenfor viser vi resultaterne numerisk. I model 1 viser vi resultaterne for årsdummies i en bivariat model i model 2 anvender vi samme modelspecifikation som i tabel 2. 14
15 Tabel 3: Logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel. Ikke-vestlige nydanskere i Gennemsnitlige marginale effekter. (1) (2) Statsborger i 1991 eller før - - Statsborger i , ,00415 (0,0120) (0,0119) Statsborger i ,0229 * -0,0199 (0,0106) (0,0106) Statsborger i ,0234 * 0,0154 (0,0113) (0,0113) Statsborger i , ,00188 (0,0113) (0,0113) Statsborger i , ,00904 (0,00990) (0,0101) Statsborger i ,0202-0,0138 (0,0123) (0,0124) Statsborger i ,0148 0,00303 (0,00847) (0,00883) Statsborger i ,0432 *** -0,0227 ** (0,00717) (0,00770) Statsborger i ,0247 *** -0,00899 (0,00718) (0,00764) Statsborger i ,0164 * -0,00154 (0,00832) (0,00865) Statsborger i ,0350 *** -0,0301 *** (0,00718) (0,00773) Statsborger i , ,00251 (0,0115) (0,0118) Statsborger i ,0233 ** -0,0253 ** (0,00813) (0,00874) Statsborger i ,0104-0,0154 (0,00961) (0,00995) Statsborger i ,0187-0,0113 (0,0105) (0,0109) Statsborger i ,0221-0,00759 (0,0145) (0,0146) Statsborger i ,0266 * 0,00548 (0,0112) (0,0117) Statsborger i ,0129 0,0468 *** (0,0108) (0,0115) Statsborger i ,0166 0,0452 ** (0,0145) (0,0151) Statsborger i ,0246 0,0307 * (0,0141) (0,0146) Statsborger i ,0353 * 0,0159 (0,0152) (0,0157) 15
16 Statsborger i ,0228 0,0190 (0,0218) (0,0218) Statsborger i ,0149 0,0478 ** (0,0184) (0,0183) Kontrolvariable inkluderet Nej Ja N Pseudo R2 0, ,0480 Chi2 100,8 5232,9 Log likelihood Koefficienterne er gennemsnitlige marginale effekter. Standardfejl i parenteser. * p < 0,05; ** p < 0,01; *** p < 0,001. Kontrolvariable er en dummy for efterkommer, en dummy for køn, dummies for alder og dummies for oprindelsesland. Tabellen bekræfter i store træk billedet fra figur 1, om end vi får lidt flere nuancer. I den bivariate tabel er der intet spring omkring I den multivariate model er der et spring på næsten fem procentpoint tæt på 2009, men springet sker også for personer som opnår statsborgerskab efter valget i 2010 (4,5 %-point) og 2011 (3,1 %-point). Det tyder på en effekt af det forberedelsesforløb, der ligger op til statsborgerskab, men samtidigt også at effekten forsvinder igen efter opnåelsen af statsborgerskab. Vi finder med andre ord ikke evidens for en øjeblikkelig statsborgerskabseffekt i tabellen, mens snarer en mere kortvarig og gradvis effekt af det forløb, der ligger op til statsborgerskabet. Konklusion I denne artikel har vi søgt at bidrage til vores fælles forståelse af ikke-vestlige nydanskeres deltagelse i en dansk sammenhæng. I vores undersøgelse af etniske danskere, ikke-vestlige indvandreres og ikke-vestlige efterkommeres relative valgdeltagelse fandt vi, at demografisk kontrol gør nogen forskel, særligt når indvandrere og efterkommere sammenlignes. Det ændrer dog ikke på det overordnede billede, at både indvandrere og efterkommer stemmer markant mindre end etniske danskere. Mest overraskende interessant er nok efterkommernes relativt lave deltagelse, da denne gruppe af nydanskere er vokset op i Danmark. Sammenlignes indvandrere og efterkommers valgdeltagelse, ligger efterkommer kun lidt højere end indvandrere, når der tages højde for alder og oprindelsesland. Inden vi konkluderer, at integrationen ikke forbedres væsentlig for generation til generation skal det dog påpeges, at der kan være generationsforskelle blandt indvandrere, og at efterkommernes forældre således kan have haft lavere deltagelse end nutidens indvandrere. Hvis dette er tilfældet, kan det være, at der alligevel sker en betydelig demokratisk integration fra generation til generation, om end denne usikkerhed naturligvis også kan virke den anden vej. 16
17 Hvad angår statsborgerskab finder vi ingen tegn på, at statsborgerskab på kort sigt påvirker valgdeltagelsen. Det bygger på at der er en stærk bivariat sammenhæng mellem statsborgerskab og valgdeltagelse, men sammenligner man personer, der har fået statsborgerskab kort tid før og kort tid efter et valg, har de samme valgdeltagelse. Valgdeltagelsen for de nydanskere, som opnår statsborgerskab i 2009, 2010 og 2011 er dog højere end for andre nydanskere som opnår statsborgerskab på andre tidspunkter. Det tyder på en mere gradvis indtræffende kausal effekt af statsborgerskab (se fx Hainmueller m.fl. 2015, også der finder betydelige langsigtede effekter på en række outcomes). Det vil sige, at vi finder en effekt af den 3- årige proces, som går forud opnåelsen af statsborgerskab (fx undervisningsforløb, dansk test og statsborgerskabsprøve), men også at effekten forsvinder igen hurtigt. Vi finder det relevant afslutningsvis at komme med nogle anbefalinger til fremtidig forskning. Det kunne i lyset af dette studies fund være særlig interessant at studere de langsigtede effekter af statsborgerskab på valgdeltagelsen. Det er udfordrende, da det kan være svært at kontrollere tilstrækkeligt for selektion, så der er behov for at relevante instrumenter eller naturlige eksperimenter. Ser vi på forskelle i valgdeltagelsen mere generelt finder vi det relevant i fremtiden at se nærmere på systematiske forskelle i valgdeltagelsen blandt nydanskere med forskellige oprindelseslande. I dette studie har vi kun set på ikke-vestlige nydanskere som én gruppe og i høj grad fokuseret på forskellen mellem indvandrere og efterkommere. Imidlertid kunne det være interessant at afdække, i hvor høj grad valgdeltagelsen varierer på tværs af fx oprindelseslandets demokratiske tradition og valgdeltagelsen i oprindelseslandet. 17
18 Referencer Bernstein, Robert, Anita Chadha, and Robert Montjoy (2001): Overreporting Voting: Why It Happens and Why It Matters. Public Opinion Quarterly 65(1): Bhatti, Y. & Hansen, K. M. (2010): Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009: Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata. Arbejdspapir Københavns Universitet, Institut for Statskundskab, 2010(3). Bhatti, Y. & Hansen, K. M. (2013): Nydanskernes repræsentation i kommunalbestyrelserne. pp I: Elklit, J. & Kjær, U. (red.) KV09: Analyser af kommunalvalget Odense: University Press of Southern Denmark. Bhatti, Y., Dahlgaard, J. O., Hansen, J. H., & Hansen, K. M. (2014): Hvem stemte og hvem blev hjemme? Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 19. november Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata. København: Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Bueker, C.S. (2005): Political incorporation among immigrants from ten areas of origin: The persistence of source country effects, International Migration Review, 39(1): Cho, W. K. T. (1999): Naturalization, Socialization, Participation: Immigrants and (Non-) Voting. Journal of Politics 61(4): Cho, W. K. T., J. G. Gimpel, & J. J. Dyck (2006): Residential Concentration, Socialization, and Voter Turnout. Journal of Politics 68(1): Gidengil, E. (2013): Immigrants, voting, and electoral participation. The Encyclopedia of Global Human Migration. Elklit, Jørgen, Birgit Møller, Palle Svensson, & Lise Togeby. (2000): Hvem Stemmer- Og Hvem Stemmer Ikke?: En Analyse Af Valgdeltagelsen I København Og Århus Ved Kommunalbestyrelsesvalgene I Magtudredningen. Elklit, Jørgen, Birgit Møller, Palle Svensson, & Lise Togeby (2005): Gensyn Med Sofavælgerne. Valgdeltagelse I Danmark. Århus: Århus Universitetsforlag. Fieldhouse, E.; M. Tranmer & A. Russel (2007): Something about young people or something about elections? Electoral participation of young people in Europe: Evidence from a multilevel analysis of the European Social Survey. European Journal of Political Research 46(6): Gidengil, E., H. Wass & M. Valaste (2016): Political Socialization and Voting. The Parent Child Link in Turnout, Political Research Quarterly pril 4, 2016 Griffin, J. D. & Newman, B. (2005): Are voters better represented? Journal of Politics, 67(4), Hainmueller. J., D. Hangartner & G. Pietrantuono (2015): Naturalization fosters the long-term political integration of immigrants, PNAS, 112(41): Highton, Benjamin & Wolfinger, Raymond E. (2001): The first seven years of the political life cycle. American Journal of Political Science 45(1): Just, A. & C. J. Anderson (2011): Immigrants, Citizenship and Political Action in Europe, British Journal of Political Science,
19 Karp, J. A. & D. Brockington (2005): Social Desirability and Response Validity: A Comparative Analysis of Overreporting Voter Turnout in Five Countries, Journal of Politics, 67(3): Key, V. O. (1949): Southern Politics in State and Nation. New York: Knopf. Lijphart, A. (1997): Unequal Participation: Democracy s Unresolved Dielamma, American Political Science Review, 91(1):1-14. Massey, D., and N. Denton (1993): American apartheid: Segregation and the making of the underclass. Cambridge, MA: Harvard University Press. Pantoja, A.D., R. Ramirez & G.M. Segura (2001): Citizens by Choice, Voters by Necessity: Patterns in Political Mobilization by Naturalized Latinos, Political Research Quarterly, 54(4): Ramakrishnan, S. K. & T. J. Espenshade (2001): Immigrant Incorporation and Political Participation in the United States. International Migration Review, 35(3): Rice, T.W. & J.L. Feldman (1997). Civic Culture and Democracy from Europe to America. Journal of Politics, 59 (4): Rosenstone, S. J. & J. M. Hansen (1993): Mobilization, Participation, and Democracy in America, New York: Macmillan Publishing Company. Simonsen, K.B. (2016): Ripple effects: An exclusive host national context produces more perceived discrimination among immigrants, European Journal of Political Research 55: Togeby, L. (1999): Migrants at the Polls. An Analysis of Immigrant and Refugee Participation in Danish Local Elections, Journal of Ethnic and Migration Studies 25(4): Wass, H. (2007): The effects of age, generation and period on turnout in Finland Electoral Studies, 26(3): Wolfinger, R. E. & S. J. Rosenstone (1980): Who votes?, New Haven: Yale University Press. 19
Valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
politica, 49. årg. nr. 3 2017, 249-272 Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen Valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Det er velkendt, at valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere
Læs mereProjektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser
Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mereValgdeltagelsen ved kommunalvalg
Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide? Yosef Bhatti Adjunkt, ph.d. Institut for Statskundskab Københavns Universitet yb@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/
Læs mereValgdeltagelsen blandt danske unge
Valgdeltagelsen blandt danske unge Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Arbejdspapir 2010/05 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Læs mere9. november Nydanskernes valgdeltagelse - effekten af familiestruktur og ghettoer
9. november 2010 Nydanskernes valgdeltagelse - effekten af familiestruktur og ghettoer Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen Københavns Universitet, Institut for Statskundskab Øster Farimagsgade 5, DK-1353
Læs mereValgdeltagelsen blandt danske unge
a. Redegørelse Valgdeltagelsen blandt danske unge Af: Yosef Bhatti, ph.d. og Kasper Møller Hansen, professor Københavns Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning
Læs mereKlar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen. Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d.
Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d. Emner 1) Hvorfor er valgdeltagelsen så central? 2) Valgdeltagelsen generelt et overblik 3) Hvem stemmer og hvem bliver hjemme?
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereValgdeltagelsen. Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg. Kasper Møller Hansen
Valgdeltagelsen Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet kmh@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ 1 At stemme
Læs mereTruer indvandring den sociale tillid i Danmark?
Institut for Statskundskab Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Oplæg for Akademiet for talentfulde unge, 27. april 2017 Peter Thisted Dinesen Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereUnder halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne deltog i valget. Jo flere kontanthjælpsmodtagere, der var i en kommune, jo lavere var stemmeprocenten.
1 Hvem bliver hjemme? Ved det seneste kommunalvalg stemte under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne. Også mange unge og indvandrere valgte at blive hjemme på valgdagen. Nationale kampagner havde i 2013
Læs mereYosef Bhatti. Potentialeberegninger for valgdeltagelsen. i 2017
Yosef Bhatti Potentialeberegninger for valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2017 Potentialeberegninger for valgdeltagelsen for kommunalvalget i 2017 Publikationen kan hentes på www.kora.dk KORA og forfatterne,
Læs mereNÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
Læs mereMagistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.
334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den
Læs mereValgdeltagelsen og de sociale netværk
Valgdeltagelsen og de sociale netværk - multivariat analyse af den kommunale valgdeltagelse 2009 baseret på registerdata Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Læs mereValgdeltagelsen i Ikast-Brande Kommune KV2009
Valgdeltagelsen i Ikast-Brande Kommune KV2009 Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet kmh@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ 1 At stemme 2 Disposition 1. Hvorfor
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereInterviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereValgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata
Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Arbejdspapir 2010/03
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereSURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER
Troels Fage Hedegaard Postdoc, Aalborg Universitet Institut for Statskundskab SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER 1 Oversigt Hvem er jeg og hvorfor taler jeg i dag? Hvad vil jeg sige noget
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereValgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015 Yosef Bhatti Jens Olav Dahlgaard Jonas Hedegaard Hansen Kasper Møller Hansen
C E T R E F O R V O T I G A D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E C E S U I V E R S I T Y O F C O P E H A G E Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015 Yosef Bhatti Jens Olav
Læs mere1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...
Læs mereSå velfærdskæden ikke hopper af...
Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereBilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund
Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereHvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?
Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni
Læs mereAnalyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereIt [parliament] should be in miniature an exact portrait of the people at large. It should think, feel, reason, and act like them.
Kapitel 5 Nydanskernes repræsentation i kommunalbestyrelserne Af Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen 10. november 2010 Kan refereres til som: Bhatti, Y. & Hansen, K. M. (under udgivelse, 2011) Nydanskernes
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs merecvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/
Hvad fik os til at stemme? Valgdeltagelse og mobilisering ved 2013 og hvordan kan vi bruge disse erfaringer til borgerinddragelse mellem valgene Kasper Møller Hansen cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mereAnalyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,
Læs mereRapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereSupplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet
Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereHvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK
Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereIkke-etniske danskere i politik
1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereAnalyse 8. september 2014
8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig
Læs mereMåltal 2011 for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund
Måltal 2011 for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund Sagsnr: 2012-12502 Doknr. 2012-87639 Udviklingsafdelingen, juni 2012 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Indledning Det
Læs mereetniske minoriteter i Danmark
Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereHvem stemte og hvem blev hjemme?
C E T R E F O R V O T I G A D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E C E S U I V E R S I T Y O F C O P E H A G E Hvem stemte og hvem blev hjemme? Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 19. november
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereFøler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...
Læs mereArbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?
Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning
Læs mereIndledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereEffektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu
Effektmåling af informationskampagner Kasper Møller Hansen cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Overblik Hvem stemmer og hvem stemmer ikke? Motivation, valgdeltagelseshistorik
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereBenchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater
Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Anna Amilon Materiel vurdering Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed i forhold
Læs mereAppendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge
Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereFINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED
FINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED PENGE- OG PENSIONSPANELET OKTOBER 2016 METODE Undersøgelsen er baseret på en svensk undersøgelse fra Finansinspektionen fra 2014 1. Det er forsøgt at gøre den danske
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mere8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech
8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i
Læs mereNOTAT. Supplerende analyser af religions betydning for maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
Als Research APS april 2019 NOTAT Supplerende analyser af religions betydning for maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling Supplerende analyser af religions betydning for maskulinitetsopfattelser
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mere