Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser 2008-2012"

Transkript

1 Grønlands Selvstyre Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser September 2009 EM 2009/127

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING...5 RESUMÉ BAGGRUND FOR GRØNLANDS REDEGØRELSE FOR VIRKEMIDLER TIL REDUKTION AF UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER FORMÅL OG AFGRÆNSNING KYOTO-PROTOKOLLEN RAMMEAFTALE MELLEM GRØNLAND OG DANMARK ØVRIGE FORHOLD UDLEDNINGEN AF DRIVHUSGASSER FREMSKRIVNING AF DRIVHUSGASUDLEDNINGEN REFERENCESCENARIET OG DETS FORUDSÆTNINGER UDLEDNING I KYOTO-PERIODEN I REFERENCESCENARIET INDENLANDSKE TILTAG TIL AT BEGRÆNSE DRIVHUSGASUDLEDNINGEN GENERELT BEREGNET POTENTIALE FOR UDLEDNINGSREDUKTIONER FOR PERIODEN OVERSIGT OVER ØKONOMISKE VIRKEMIDLER Afgifter Gebyrer Tilskud VIRKEMIDLER INDENFOR VARMEFORSYNING OG VARMEFORBRUG Generelt Udskiftning af ældre oliefyr i husholdninger Eftersyn af oliefyr i husholdninger Individuel varmemåling i etageboliger Varmebesparelser i boliger ved ændret adfærd Mere effektiv drift af egne anlæg i øvrige sektorer Varmebesparelser i øvrige sektorer ved ændret adfærd Øget udnyttelse af fjernvarme Besparelser i fjernvarmeanlæg og -distribution Renovering af bolig- og bygningsmassen VIRKEMIDLER INDENFOR ELFORSYNING Vandkraftudbygning Elbesparelser i husholdninger Elbesparelser i øvrige sektorer VIRKEMIDLER INDENFOR FISKERI OG TRANSPORT Generelt Besparelse af gasolie og benzin indenfor fiskerisektoren Besparelse af gasolie og benzin indenfor søtransport Besparelser inden for luftfart Besparelse af gasolie og benzin indenfor vejtransport Substitution af benzin med bioethanol og eventuelt andre biobrændsler GENNEMFØRELSE AF VIRKEMIDLERNE GENERELT BARRIERER FOR GENNEMFØRELSE LOVGIVNING OG OBLIGATORISKE ORDNINGER PRAKTISKE FORHOLD ANALYSER OG FORUNDERSØGELSER FØR NY TEKNIK KAN TAGES I BRUG INTRODUKTION AF NYE DRIVMIDLER ENERGIKONSULENTER ENERGIREGNSKABER SPECIEL GENNEMFØRELSE AF EN INDSATS INDENFOR FISKERI OG SØTRANSPORT

4 5.10 STATUS OG ANBEFALINGER ANVENDELSE AF ENERGISTATISTIK LITTERATURLISTE OG KILDER BILAG 1 : RAMMEAFTALE MELLEM LANDSSTYREMEDLEM ALFRED JAKOBSEN OG MILJØ- OG ENERGIMINISTER SVEND AUKEN OM RATIFIKATION AF KYOTO- PROTOKOLLEN, SEPTEMBER BILAG 2: BESKRIVELSE AF DANSK ORDNING FOR EFTERSYN AF OLIEKEDELANLÆG SAMT GÆLDENDE LOVGIVNING BILAG 3: NOTAT VEDR. REDUKTIONSSTRATEGI I GRØNLAND- OMKOSTNINGSVURDERING AF UDVALGTE VIRKEMIDLER INDENFOR VARMESEKTOREN UDARBEJDET AF INUPLAN A/S I SAMARBEJDE MED SOCIOLOG OG SENIORRÅDGIVER MARGRETHE SØRENSEN

5 INDLEDNING Den overordnede energipolitiske målsætning er at fremme en energiforsyning og et energiforbrug, der er miljøvenlige og økonomiske, og som mindsker afhængigheden af importerede fossile brændsler. Energipolitikken skal også understøtte de overordnede politiske målsætninger i samfundet om en selvbærende økonomi med videre. Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser er et led i identifikationen af, hvorledes Grønland kan opfylde rammeaftalen med Danmark. Redegørelsen er derfor et katalog over indsatser og virkemidler for at reducere drivhusgasudledningen i perioden frem til Redegørelsen bygger videre på den af konsulentfirmaet ECON A/S for Hjemmestyret udarbejdede Klimastrategi fra maj Der er endvidere på baggrund af Grønlands Energiforbrug , udarbejdet af Grønlands Statistik, foretaget opdateringer af fremskrivninger af energiforbruget og udledning af drivhusgasser fordelt på forskellige forbrugskategorier. Fremskrivningen af forskellige forbrugskategoriers energiforbrug kaldes et referencescenarium. Derefter er der foretaget en beregning af forskellen imellem referencescenariet og det forventede resultat af at gøre en ekstra aktiv indsats i form af en række nye tiltag for at reducere udledningen af drivhusgasser. I den udstrækning, der har været tilgængelige og anvendelige data og oplysninger, er virkemidlerne til reduktion af udledningen af drivhusgasser blevet mere detaljeret beskrevet i forhold til blandt andet overslag på økonomi, forslag til kombination med andre virkemidler og økonomiske styringsmidler, potentielle barrierer for implementering med mere. Processen med udarbejdelsen af redegørelsen er suppleret med samtaler med en række forskellige parter: Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik - Infrastrukturstyrelsen - Ejendoms- og Beredskabsstyrelsen Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender - Skattestyrelsen - Grønlands Statistik Departementet for Erhverv og Råstoffer Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug KANUKOKA Grønlands Arbejdsgiverforening Nukissiorfiit Royal Greenland Royal Arctic Line A/S KNI A/S Polaroil INI A/S Air Greenland Det er af afgørende betydning for det videre arbejde, at relevante interessenter involveres i det videre arbejde med udmøntningen af redegørelsen. 5

6 Endvidere er det af stor betydning for resultatet, at borgere, virksomheder, institutioner med videre engageres og inddrages i indsatsen med at reducere drivhusgasudledningen. Energistyrelsen i Danmark har via DANCEA-midlerne støttet nærværende redegørelse. Med denne støtte er de grundlæggende beregninger, herunder referencescenarium, forventet resultat af en ekstra aktiv indsats, katalog over virkemidler og skøn, parametre og forudsætninger for beregninger og prognoser udarbejdet af et konsulentteam. 6

7 RESUMÉ Formål og afgrænsning Nærværende redegørelse sætter fokus på de virkemidler, som vi aktivt kan anvende for at reducere vores udledning af drivhusgasser indenfor Kyoto-perioden Dermed indeholder redegørelsen forslag til, hvordan vi kan medvirke til at bremse klimaforandringerne. De fleste af redegørelsens virkemidler vil have en effekt, der rækker langt ud over Kyoto-perioden. Valget af virkemidler tager udgangspunkt i de forhold, der er givne i vores land i dag, herunder det kolde klima og det spredte bosætningsmønster. Redegørelsen skal ikke ses i forhold til den brede miljømæssige indsats for eksempelvis at bekæmpe forurening. Status og anbefalinger Der er allerede flere initiativer i gang, der vil føre til reduktion i drivhusgasudledningen. Det gælder eksempelvis energisparekampagner, energiregnskaber og udbygning af vandkraftværker. Igangværende initiativer skal fortsættes og udbygges, hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt. Beregninger udført af INUPLAN A/S (bilag 3) har vist, at virkemidlerne indenfor varmesektoren er særdeles omkostningstunge at implementere til trods for, at det er her, det største reduktionspotentiale findes på kort sigt. Det anbefales derfor, at nye virkemidler indenfor varmesektoren ikke igangsættes. Vedrørende nye tiltag er anbefalingen, at følgende virkemidler igangsættes Beregninger af omkostninger ved implementering af virkemidler Oprettelse af et team af energikonsulenter Ændring i afgifts- og skattestrukturen For det første anbefales det, at der afsættes midler til en nærmere belysning af virkemidler, reduktionspotentiale og omkostninger ved implementering af alle virkemidler nævnt i denne redegørelse, dog begyndende med fiskeri-, transport- og boligområdet. Det er vurderingen, at der indenfor disse tre områder på mellemlangt og langt sigt findes et stort reduktionspotentiale, som det ikke har været muligt at belyse i nærværende redegørelse. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige noget om, hvorvidt virkemidler indenfor de nævnte sektorer er rentable. For det andet anbefales det, at der udarbejdes en tids- og handlingsplan for oprettelse af et team af energikonsulenter, herunder angivelse af omkostninger og organisering. Oprettelse af et team af energikonsulenter kan understøtte med viden og oplysning om udnyttelse af muligheder for at reducere drivhusgasudledningen blandt andet indenfor varme- og elforbrug. For det tredje kan målrettede ændringer i skatte- og afgiftsstrukturen føre til ændret energiadfærd. Det er derfor særdeles positivt, at Skatte- og Velfærdskommissionen har fået til opgave at komme med anbefalinger på skatte- og afgiftsområdet, der kan give økonomiske incitamenter til en ændret adfærd. 7

8 Kyoto-protokollen og rammeaftalen med Danmark Grønland underskrev i 2001 en rammeaftale med Danmark (Se bilag 1) om ratifikation af Kyoto-protokollen. Ved rammeaftalen forpligtiger Grønland sig til at gøre en aktiv indsats for at reducere landets udledning af drivhusgasser. Grønland indgår i et dansk/grønlandsk udledningsregnskab. I rammeaftalen anføres, at Grønland vil yde en aktiv indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser. Kyoto-protokollen gælder for perioden Beregning af udledning af drivhusgasser sker ud fra basisåret Ved beregningerne anvendes betegnelsen CO 2 ækvivalenter, CO 2 e 1, hvor øvrige drivhusgasser omregnes til CO 2. Oplysninger om drivhusgasudledningen skal indberettes til FN s Klimasekretariat via Danmark. Grønland har ydet en aktiv indsats med fastlæggelse af den totale drivhusgasudledning i basisåret 1990 og de følgende år. Der er med rammeaftalen lagt op til, at Grønland og Danmark skal forhandle om, hvorledes udledning fra væsentlig drivhusgasudledende virksomheder skal medtages i udledningsregnskaberne. Det var væsentligt, da udledningen fra større industri, for eksempel en aluminiumssmelter eller aktiviteter inden for råstofområdet, kunne komme til at udgøre en relativ stor andel af den samlede udledning i perioden Beregning og fremskrivning af drivhusgasudledningen Udledningen af drivhusgasser i 1990 var på ca tons. Med en reduktion på otte procent skal den maksimale udledning højst være ca tons CO 2 e i perioden De tons CO 2 e i perioden kaldes loftet. Energiforbruget har været stigende, og for at vise, hvor meget en reduktion på otte procent. betyder i forhold til ikke at øge energibesparelserne, er det nødvendigt at foretage nogle beregninger. I det følgende sættes beregningerne i forhold til en reduktion i drivhusgasudledningen på otte procent i 2012 set i forhold til udledningen i 1990, idet en reduktion på otte procent vil svare til EU s gennemsnitlige reduktionsforpligtelse under Kyoto-protokollen. Det første led i udregningen er at beregne den forventede udledning i Kyotoperioden, såfremt der ikke iværksættes nye reduktionstiltag. Den forventede udledning fremkommer ved at fremskrive udledningen af drivhusgasser fordelt på fastlagte forbrugerkategorier ud fra den faktiske udvikling i perioden samt en række antagelser om den fremtidige udvikling. Fremskrivningen vises i et såkaldt referencescenarium. Fremskrivningen viser, at Grønland forventes at have en samlet udledning i på tons CO 2 e, såfremt der ikke iværksættes tiltag til begrænsning af drivhusgasudledningen. Forskellen på den mængde drivhusgasser, der udledes, såfremt de faktiske tal til og med 2007 fremskrives, og den mængde, der kan udledes i Kyoto-perioden, hvis en reduktion på otte procent skal nås, er ca tons CO 2 e. I det følgende betegnes denne forskel som mankoen. Mankoen er et skøn over den forventede udvikling og dermed ikke et fast tal. 1 CO 2 e er udledning af drivhusgasser inklusive industrigasser omregnet til CO 2 ækvivalenter. Ofte anvendes blot CO 2 om udledningen af samtlige 6 drivhusgasser. 2 Basisåret gange fem minus otte procent og afrundet 8

9 Den endelige manko, som bliver beregnet for i slutopgørelsen, vil afhænge af den faktiske udvikling i perioden. Den kan derfor vise sig at være forskellig fra mankoen anvendt her. Både referencescenariet og det beregnede reduktionspotentiale fremkommer som følge af fremskrivninger. Disse bygger på en række antagelser og skøn, som på nogle punkter er usikre, blandt andet fordi datagrundlaget kan være ufuldstændigt. Virkemidler og reduktionspotentiale Nærværende redegørelse beskriver en række virkemidler, der kan reducere drivhusgasudledningen, samt en række overordnede betragtninger i forhold til økonomi, implementering, lovgivning med mere. Gennemføres samtlige virkemidler i denne redegørelse, beregnes en samlet reduktion i udledningen svarende til ca tons CO 2 e. Mange af virkemidlerne supplerer hinanden. For nogle af virkemidlernes vedkommende skal udgiften afholdes af en part i samfundet, som ikke selv vil høste gevinsten. Eksempelvis vil et konsulentteam kunne tage ansvaret for kampagner, energirådgivning og så videre, og det vil give en besparelse hos forbrugerne og forsyningsselskaberne, men ikke nødvendigvis hos den myndighed, som stiller konsulenterne til rådighed. Langt det største reduktionspotentiale i Kyoto-perioden ligger i varmesektoren, både hos husholdninger, i det offentlige og i erhvervene. Besparelser og energieffektivisering i varmesektoren suppleres godt af ændringer i energiadfærd og en fornyet varmeplanlægning hos forsyningsselskaberne. Bestræbelserne på at reducere anvendelsen af fossile brændsler bør gennemføres både med direkte fokus på målgrupper og infrastruktur, og tillige i et bredspektret perspektiv. Krav om oplysninger om energi og energikilder kan indgå i projekter, i rådgivning, i lovgivning, i godkendelsesprocedurer, i perspektivplaner og planlægning, i skatte- og afgiftsstrukturen, ved omlægninger og reformer og så videre. Udledning af drivhusgasser kan forventes at blive et væsentlig økonomisk parameter, og skal derfor tænkes ind overalt, hvad enten det er hos den enkelte borger eller i samfundet. Reduktionspotentialerne er beregnet ud fra, hvor store reduktioner, der kan opnås i perioden Det er derfor vigtigt at huske på, at størstedelen af virkemidlerne medvirker til reduktioner langt ud over perioden Implementering af virkemidlerne vil i mange tilfælde føre til forbedringer for den enkelte borger og for samfundet generelt. Det kan for eksempel være i form af bedre boliger, mindre forurening og økonomiske besparelser ved mindre forbrug af el og vand. 9

10

11 1 BAGGRUND FOR GRØNLANDS REDEGØRELSE FOR VIRKEMIDLER TIL RE- DUKTION AF UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER 1.1 Formål og afgrænsning Nærværende redegørelse sætter fokus på de virkemidler, som vi aktivt kan anvende for at reducere vores udledning af drivhusgasser indenfor Kyoto-perioden Dermed indeholder redegørelsen forslag til, hvordan vi kan medvirke til at bremse klimaforandringerne. De fleste af redegørelsens virkemidler vil have en effekt, der rækker langt ud over Kyoto-perioden. Valget af virkemidler tager udgangspunkt i de forhold, der er givne i vores land i dag, herunder det kolde klima og det spredte bosætningsmønster. Redegørelsen skal ikke ses i forhold til den brede miljømæssige indsats for eksempelvis at bekæmpe forurening. 1.2 Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen blev vedtaget den 11. december 1997 i Kyoto, Japan, hvor industrilandene forpligtede sig til bestemte reduktionsmål for udledningen af drivhusgasser. Drivhusgasserne er kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) samt industrigasserne HFC, PFC og SF 6. Virkningen af udledte drivhusgasser sammenfattes normalt i en mængde ækvivalent CO 2 (CO 2 e), dvs. den mængde CO 2, der modsvarer den pågældende gasblandings påvirkning af atmosfæren. Kyoto-protokollen er en protokol til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaforandringer. Den væsentligste forskel mellem Klimakonventionen og Kyotoprotokollen er, at landene via konventionen opfordres til at mindske udledningen af drivhusgasser, mens de via protokollen forpligtiges til at mindske udledningerne. I maj 2002 valgte det danske Folketing at ratificere Kyoto protokollen. Danmark var dermed juridisk bundet af protokollen i det øjeblik den trådte i kraft, og dermed til at reducere drivhusgasudledningen. Kyoto-protokollen kunne træde i kraft 90 dage efter at mindst 55 af de industrialiserede lande havde ratificeret protokollen, og disse 55 lande samtidig tegnede sig for mindst 55 pct. af de industrialiserede landes samlede udledning af drivhusgasser. Med Ruslands ratifikation i november 2004 var vejen banet for protokollens ikrafttræden, hvilket skete den 16. februar Til dags dato har i alt 183 lande ratificeret Kyoto-protokollen. Udviklingslandene er ikke forpligtiget til nogen reduktion. Der er 37 industrilande, der har ratificeret Kyoto-protokollen. De skal i den første periode under Kyoto-protokollen, femårsperioden , samlet reducere deres gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med fem procent i forhold til udledningen i basisåret For de såkaldte industrigasser, kan basisåret alternativt være Dette er tilfældet for både Danmark og Grønland. 11

12 Fordelingen af reduktioner på de forskellige lande blev fastlagt i Kyoto-protokollen for EU internt dog først ved den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU skal som helhed reducere udledningen med otte procent. Danmark har, som følge af byrdefordelingsaftalen i EU, en forpligtelse i forhold til EU til i perioden at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 21 pct. i forhold til basisåret Det skal bemærkes, at Grønland ikke er medlem af EU. Derudover er Grønland underlagt helt andre vilkår end EU s medlemslande i forhold til økonomisk udvikling, klima-påvirkninger og infrastruktur med mere. For at sikre at landene overholder deres forpligtelser i Kyoto-protokollen, er der oprettet en såkaldt Overholdelses Komite (Compliance Committee), som har til opgave at holde øje med, om landene overholder deres forpligtelser med hensyn til opgørelser og reduktioner i udledning af drivhusgasser. Hvis et land ikke opfylder sine forpligtelser, er der flere typer af sanktioner. Danmarks reduktionsforpligtelse skal efterleves ved anvendelse af en række virkemidler, der kan opdeles i indenlandske/nationale tiltag og køb af kvoter og kreditter. Grønlands aktive indsats for at nedbringe udledningerne kaldes i det følgende for indenlandske tiltag. 1.3 Rammeaftale mellem Grønland og Danmark Grønland underskrev i 2001 en rammeaftale med Danmark (Se bilag 1) om ratifikation af Kyoto-protokollen. Ved rammeaftalen forpligtiger Grønland sig til at gøre en aktiv indsats for at reducere landets udledning af drivhusgasser. Grønland indgår i et fælles dansk/grønlandsk udledningsregnskab. Danmark har på vegne af Rigsfællesskabet ratificeret Kyoto-protokollen, herunder for Grønland. Grønland er ikke en selvstændig part i forhold til Kyoto-protokollen. Grønland er heller ikke medlem af EU, og er derfor stillet anderledes i forhold til Kyotoprotokollen end Danmark. Denne redegørelse er en del af opfyldelsen af rammeaftalens erklæring om, at Grønland vil yde en aktiv indsats for at begrænse drivhusgasudledningen i Kyoto-perioden Oplysninger om drivhusgasudledninger skal indberettes til FN s Klimasekretariat. I den sammenhæng har Grønland ydet en aktiv indsats med fastlæggelse af den totale udledning i basisåret 1990 og de følgende år. Prognoserne er grundlag for at kunne fastlægge foranstaltninger for at opfylde rammeaftalen og den deri indeholdte målsætning. Der er i rammeaftalen lagt op til, at Grønland og Danmark skal forhandle om, hvorledes drivhusgasudledninger fra væsentlig emissionsbidragende virksomheder medtages i udledningsregnskaberne. Det er væsentligt, da udledningen fra større industri, for eksempel en aluminiumssmelter eller aktiviteter inden for råstofområdet, kunne komme til at udgøre en relativ stor andel af den samlede udledning. På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke forventningen, at der etableres sådanne virksomheder inden

13 Fremover skal Grønland fortsætte med at generere oplysninger om udledninger og energiforbrug, herunder indberette disse til FN s Klimasekretariat i henhold til krav derfra. Det har kunnet konstateres, at kravene til statistikken og oplysningerne har været stadig stigende. Det kan imødeses, at udarbejdelse af opgørelserne over drivhusgasudledningen også fremover kræver en betydelig arbejdsindsats og forudsætter opbygning af ekspertise til indsamling af de fornødne data for alle sektorer. Indberetningerne til FN s Klimasekretariat foregår via Danmark, som har erklæret at ville bidrage med oplæring til dette og med en kvalitetssikring af opgørelserne. Den betydelige arbejdsindsats i Selvstyret til indberetningerne og til at imødekomme de stigende krav er naturligvis ensbetydende med en omkostning. 1.4 Øvrige forhold Grønland er en del af Arktis, og dermed et af de områder, der ser og mærker påvirkningerne af klimaforandringerne. Grønland har ved en række anledninger i de seneste år fungeret som øjenåbner for udenlandske politikere, beslutningstagere med flere, der i forbindelse med konferencer og møder har kunnet se de smeltende gletschere. Siden 1990 er der etableret tre vandkraftværker til forsyning af byer. Et fjerde vandkraftværk er på vej, og det største af vandkraftværkerne er lige blevet kapacitetsudvidet. Vandkraft er ren og vedvarende energi, som har medvirket kraftigt til at fortrænge fossile brændsler og dermed reducere drivhusgasudledningen. Øvrige anlæg til udnyttelse af vedvarende energikilder eller energibærere, eksempelvis brint, er på et teknologisk niveau, hvor det næppe vil kunne få væsentlig betydning for perioden Geografien i Grønland betyder, at der er mange aktiviteter og steder, som er forholdsvis afhængige af fossile brændsler. Derfor er energibesparelser vigtige i bestræbelserne på at reducere drivhusgasudledningen yderligere. Energibesparelser kan opnås med en bredspektret indsats. Aktuelt kan nævnes igangværende kampagner, nyt bygningsreglement eller ved at tilbyde rammer for klimaforskningsprojekter. Grønland ønsker at medvirke til at reducere de menneskeskabte skadelige udledninger og har med rammeaftalen erklæret at ville yde en aktiv indsats, for at det sker. Med en målrettet indsats vil Grønland have mulighed for at blive et foregangsland i forhold til andre arktiske lande/områder, og vil dermed også have mulighed for at blive et kraftcenter for eksempelvis udvikling og afprøvning af ny teknologi i arktiske egne, målinger af effekterne af klimaforandringer med videre. Det skal løbende overvejes, om investeringer i at blive et foregangsland står mål med udbyttet. 13

14

15 2 UDLEDNINGEN AF DRIVHUSGASSER Kyoto-perioden for reduktion af drivhusgasser er I det følgende sættes beregningerne i forhold til at nå en reduktion i drivhusgasudledningen på otte procent i 2012 set i forhold til udledningen i Udledningen af drivhusgasser i 1990 var på tons CO 2 e, som afrundes til ca tons. Hvis en reduktion på otte procent i Kyoto-perioden skal nås, bør den maksimale udledning højst være ca tons CO 2 e i perioden Den maksimale udledning i Kyoto-perioden kaldes loftet. I tabel 1 vises drivhusgasudledningen i basisåret 1990 og statistikken for udledningerne til og med Som følge af ibrugtagelsen af vandkraftværket i Buksefjorden i slutningen af 1993 faldt udledningen med ca. 20 pct. i 1994 i forhold til 1990-niveauet. Herefter steg udledningerne igen som følge af øget anvendelse af fossile brændsler, og nåede det højeste niveau i år 2000 med lige under tons. De to efterfølgende år faldt udledningen af drivhusgasser til godt tons CO 2 e, men har fra 2003 til 2007 ligget stabilt mellem tons CO 2 e. Svingningerne mellem årene formodes især at skyldes lagerforskydninger i beholdninger af olie. Udledningen i 2007 på tons svarer til, at der udledes drivhusgasser svarende til ca tons CO 2 e for meget i forhold til en reduktion på otte procent. Det må forventes, at denne forskel vil stige yderligere i de kommende år særligt på grund af øgede råstofaktiviteter. Derudover vil opførelse af et aluminiumsværk bidrage væsentligt til stigning i udledningen af drivhusgasser, primært CO 2. Det forventes dog ikke, at disse aktiviteter vil blive sat i gang inden CO 2 e) Emission (1000 tons) pct. i forhold til 1990 Manko (1000 tons) ,3-4,4-12,2-20,0-13,9-4,3-1,1-7,2-4,7 6,4-1,1-7,0 2,1-0,4-2,6 3,5 2,9 37,4 23,4-27,6-78,6-38,6 24,4 45,4 5,4 21,4 94,4 45,4 6,4 66, Tabel 1: Grønlands udledning af drivhusgasser fra angivet i CO 2 e. (Fra 1995 indgår også industrigasserne i drivhusgasserne. Udledningen af industrigasser udgør ca tons CO 2 e årligt svarende til ca. en procent af den samlede udledning. Udledningen af industrigasser er ikke behandlet særskilt i denne redegørelse) 3 Dokumentationen for perioden er Danmarks Assigned Amount Report, marts 2007, og udledningerne for perioden er baseret på Energistatistikken

16

17 3 FREMSKRIVNING AF DRIVHUSGASUDLEDNINGEN 3.1 Referencescenariet og dets forudsætninger Det er nødvendigt at beregne, hvor stor reduktionen forventes at skulle være i Kyotoperioden. Der skal som følge heraf opstilles et udledningsregnskab for de kommende år. I sagens natur vil fremskrivninger og prognoser bygge på en række antagelser. Det første led er at beregne den forventede udledning i Kyoto-perioden, såfremt der ikke iværksættes nye reduktionstiltag. Den forventede udledning er beregnet ved at fremskrive udledningen af drivhusgasser, omregnet til CO 2 e, i Kyoto-perioden ud fra den faktiske udvikling i perioden Prognosen for udledningerne, uden at der gøres en ekstraordinær indsats, kaldes for referencescenariet. Referencescenariet, som ses i tabel 2, viser en samlet udledning i på tons CO 2 e. Referencescenariet forudsætter, at der ikke igangsættes nye foranstaltninger og andre virkemidler end de allerede eksisterende og planlagte 4 med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser eller med væsentlig betydning herfor. Det forudsættes også, at der ikke indtræffer væsentlige strukturelle ændringer inden for industri eller andre sektorer, der medfører et væsentligt ændret energibehov. Fremskrivningen i referencescenariet opgøres i forskellige forbrugerkategorier, som svarer til opgørelsesmetoden for indberetning til FN s Klimasekretariat. Forbrugerkategorierne er anført nedenfor, og til hver forbrugerkategori er forudsætningerne for fremskrivningen i referencescenariet beskrevet: Husholdningers direkte forbrug til opvarmning 5 Det forventes, at der løbende opføres nye boliger og dermed også i perioden frem til 2012, men kun en mindre del af disse boliger forventes at få olieforsynet kollektiv varme eller direkte olieopvarmning. Olieforbruget i 2008 er beregnet som et gennemsnit i perioden øget med tre procent, medens forbruget i 2012 er fremskrevet med tre procent i forhold til Det forventes, at en tilsvarende stigning på tre procent fortsætter i fireårs perioden frem til Samme udvikling gælder for husholdningers forbrug af Diesel Fuel Arctic, mens reduktionen i forbruget af petroleum forventes at fortsætte. Forbruget i 2008 forventes at være to procent mindre end forbruget i For perioden antages det, at forbruget vil falde med ti procent. 4 Vandkraftværket i Sisimiut, som er under opførelse og forventes sat i drift i 2010, indgår i referencescenariet. 5 Med hensyn til forbruget til opvarmning er fremskrivningen baseret på et samlet skøn over udviklingen, hvor der ikke er foretaget eller direkte anvendt prognoser for nybyggeri endsige renovering af eksisterende byggeri, og der indgår ikke en direkte vurdering af det nye bygningsreglements virkning på bygningsmassens energibehov. 17

18 Forbrug i offentlig fjernvarmeforsyning 6 Forbruget af fjernvarme forventes uændret i perioden og vil således ligge konstant på samme niveau som gennemsnittet i perioden Gasolieforbruget til offentlig varmeforsyning forventes i fremskrivningen frem til 2012 at forblive på samme niveau som årsgennemsnittet for perioden , dog under hensyntagen til, at vandkraftværket i Sisimiut forventer at erstatte/fortrænge den oliebaserede fjernvarme i byen. Olieforbruget i fjernvarmeforsyningen er kun et supplement til restvarme fra elværker og affaldsforbrænding. Forbrug i offentlig elforsyning Elforbruget i bygder og stationer forventes i referencescenariet at forblive på det nuværende niveau. Elforbruget i de seneste fire år udviser dog et udsving fra år til år, og derfor er det antaget, at det årlige forbrug i bygderne i perioden udgør et gennemsnit af forbruget i perioden For elforbruget i byerne er der gjort individuelle antagelser for de enkelte byer. Det akkumulerede resultat er, at elforbruget for alle byer under ét vil stige med 25 pct. i perioden I 2012 forventes det, at gasolieforbruget er mindsket med ca m 3 i forhold til 2007 til m 3 som følge af vandkraftværker i Qorlortorsuaq (2008) og Sisimiut (2010). Diesel Fuel Arctic, der anvendes til offentlig el- og varmeproduktion i Kangerlussuaq, er for 2008 beregnet som et gennemsnit af forbruget i perioden øget med fem procent. Herefter er forbruget fremskrevet med fem procent for fireårs perioden frem til Fremstillingsindustri samt handel og service For fremstillingsindustrien samt handel og service er forbruget af gasolie i 2008 beregnet som årsgennemsnittet i perioden , hvorefter det antages at stige med fem procent i hver efterfølgende fireårs periode frem til Forbruget af Diesel Fuel Arctic er for fremstillingsindustri samt handel og service i 2008 beregnet som årsgennemsnittet for perioden øget med tre procent. Herefter er forbruget fremskrevet med fem procent for fireårs perioden frem til Landbrug, skovbrug og fiskeri Forbruget af gasolie til fiskeri, antages i 2008 at være en procent højere end årsgennemsnittet i perioden , hvorefter det forventes at være uændret frem til Benzinforbruget indenfor fiskerisektoren, som primært går til jollefiskeriet, antages at ligge uændret på niveau med årsgennemsnittet i perioden frem til Transport Der forventes en væsentlig stigning i transportaktiviteterne frem til Der er for land- og søtransport gjort ens antagelser uanset brændstoftype. Således antages det, at forbruget af Diesel Fuel Arctic, benzin og gasolie i 2008 vil ligge tre procent over årsgennemsnittet i perioden , og at stigningen i den efterfølgende fireårs periode frem til 2012 vil ligge på ti procent. For civil luftfart er petroleumsforbruget i 2008 fremskrevet med tre procent i forhold til forbruget i 2007 og herefter en stigning med ti procent for den efterfølgende fireårs periode. 6 Se note 4 18

19 Militære anlæg Danske militære aktiviteter i Grønland indgår i Grønlands indberetningerne til FN s Klimasekretariat, og er derfor medtaget her. Det forventes, at forbruget af fossile brændsler i 2008 vil svare til årsgennemsnittet for perioden Herefter forventes forbruget at falde med ti procent for fireårs perioden frem til Det gælder såvel forbruget af petroleum, Diesel Fuel Arctic og gasolie som benzinforbruget. Drivhusgasser fra affaldssektoren Behandling af affald er en kilde til udledning af metan, lattergas og kuldioxid. Kilder til udledning af drivhusgasser er forbrænding af fossile produkter som plast og andre kilder, samt udledning fra deponering. Forbrænding uden nyttiggørelse af varmen regnes som en udledningskilde fra affaldssektoren, og ved nyttiggørelse af varmen indregnes det i udledningen fra offentlig varmeforsyning. Udledningsfremskrivningen for affaldssektoren tager udgangspunkt i den seneste opgørelse indberettet til FN s Klimasekretariat. Denne 2004 opgørelse fremskrives med fem procent for den efterfølgende fireårs periode frem til Drivhusgasser fra landbruget Udledning af metan og lattergas fra landbrugsaktiviteter forventes at fortsætte uændret gennem hele perioden, det vil sige på samme niveau, som det er opgjort til at være i 2004 i henhold til indberetning til FN s Klimasekretariat. Udledningen kommer primært fra fårehold. Industrielle drivhusgasser For de industrielle drivhusgasser (HFC, PFC og SF 6 ) er forbruget i 2004 i henhold til indberetningen overført uændret til den efterfølgende periode frem til Udledning i Kyoto-perioden i referencescenariet Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger for referencescenariet er udledningen i Kyoto-perioden estimeret til ca tons CO 2 e. Fremskrivningen vises i tabel 2 med fordeling på forbrugerkategorier. Loftet for udledningsregnskabet er forudsat at være ca tons CO 2 e. Forskellen på den CO 2 e mængde, der udledes, såfremt de faktiske tal til og med 2007 fremskrives, og den mængde, der maksimalt kan udledes i Kyoto-perioden, hvis en reduktion på otte procent skal nås, er ca tons CO 2 e ( tons CO 2 e minus ca tons CO 2 e). I det følgende betegnes denne forskel som mankoen. Mankoen er dermed ikke et fast tal. Den endelige manko, som bliver beregnet for i slutopgørelsen, vil afhænge af den faktiske udvikling i perioden. Den kan derfor vise sig at være forskellig fra mankoen anvendt her. Både referencescenariet og det beregnede reduktionspotentiale fremkommer som følge af fremskrivninger. Disse bygger på en række antagelser og skøn, som på nogle punkter er usikre, blandt andet fordi datagrundlaget kan være ufuldstændigt. 19

20 År Afbrænding af fossile brændsler. CO 2 e Offentlig elproduktion Offentlig fjernvarmeproduktion Fremstillingsindustri Vejtransport Søtransport Civil luftfart Handel og service Husholdninger Landbrug, skovbrug og fiskeri Militære anlæg Andre udledninger Affald Landbrug Industrielle processer I alt Tabel 2. Fremskrivning af drivhusgasudledningen i Kyoto-perioden. Referencescenariet. 20

Grønlands Hjemmestyre. Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser 2008-2012

Grønlands Hjemmestyre. Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser 2008-2012 Grønlands Hjemmestyre Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser 2008-2012 Februar 2009 23. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING...4 RESUMÉ...6 1 BAGGRUND FOR GRØNLANDS REDUKTIONSSTRATEGI...8

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogensevej 88 Postnr./by: 5620 Glamsbjerg BBR-nr.: 420-5801 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsør Landevej 555 Postnr./by: 4242 Boeslunde BBR-nr.: 330-013980 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klokkergårdsvej 12 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-007198 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1

1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 1 1.1. Håndbogens indhold og struktur...1 2. Formål med energimærkningsordningen... 1 3. Bygninger der kan energimærkes uden bygningsgennemgang... 1 4. Energimærkningsrapportens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klintevej 411 Postnr./by: 4791 Borre BBR-nr.: 390-005272 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rubinvej 14 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013830-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere