Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr København er klar til Bygas2

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr København er klar til Bygas2

2 Dansk Gas Forenings arrangementer ERFA Konference - Gasmåling Det fremtidige energimarked oktober 2007 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferenceleder: John H. Mølgaard, DONG Energy Energimarkedet er i forandring, ikke bare i Danmark, men også i vores nabolande. Hvor bevæger vi os hen? Hvad betyder det åbne marked? Spørgsmål, som vi bl.a. vil belyse på konferencen. Igen i år satser vi på at konferencen vil tiltrække mange af markedets aktører og andre interessepartnere. Meld dig til og vær med til at skabe en bred diskussion. Sammen kan vi tegne et billede af de fremtidige muligheder. Tirsdag d. 30. oktober (kl ) Energibilleder scenarier for energibilledet om 15 år, Anders Bjerre, Instituttet for fremtidsforskning Onsdag d. 31. oktober Det liberaliserede marked i Tyskland (på engelsk) Temperaturen på det liberaliserede marked Det liberaliserede marked - set fra en el- og gasleverandørs side Fjernaflæsningsprojekt i Hillerød og Roskilde Ny vejledning og dens betydning Micro Motion Coriolis masseflowmålere til gasmåling Datakvalitet i gasmarkedet Andre gaskvaliteter - Import af tysk gas ERFA Konference - Gasledninger november 2007, Byggecentrum, Middelfart Konferenceleder: Stig Elholm, DONG Energy ERFA Konferencen sætter fokus på en række aktuelle emner, som har betydning for gasledningsnettets og anlæggenes drift og vedligehold. Deltag på konferencen og få indblik i de nyeste tiltag og komponenter, som afspejler den stadige udvikling på ledningsområdet. Emner, som bliver taget op på konferencen: Graveskader Nyt format for tilsynsførerkursus Produktnyheder og udstyr Forøgelse af driftstryk Andre gaskvaliteter i nettet Odorisering Bygas2 Brintprojekter Afstandskrav Udførligt program for konferencerne findes på For yderligere information kontakt Dansk Gas Forening, Jette Due Gudmandsen, jdg@dgc.dk eller tlf Gasteknik nr

3 I n d h o l d L e d e r Af Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening Gasteknik nr. 4 september årgang Fra Nigeria til Nykøbing 3 Leder: Fra Nigeria til Nykøbing EU's energikommissær Andris Piebalgs har for nylig udtalt, at "...en kommende gasrørledning gennem Sahara fra Nigeria til Algeriet og videre til Europa er en lovende ny energiforsyningsmulighed for Europa..." Energinet.dk bag nordisk gasbørs i Fredericia Russisk gas skal føres nord om Bornholm Britisk firma bag nyt gaslager i Tønder 25 år med naturgas i Danmark Premix-brændere til Bygas2 Kraftvarme til køling Stor fremgang for biometan København klar til Bygas2 Forbrugerhåndteringsaftale revideret Sikkerhedsstyrelsen skærper indsats mod snyderne Håndbog på nettet for små gasinstallationer Tid til engangseftersyn Skandinavisk brintmotorvej Brintbil og tankstation i Hobro DONG med i norsk CO 2 -projekt 80 år med centralvarme IGU-nyt: Det lakker mod enden Over halvdelen af Europas gasforbrug er i dag baseret på import, og importandelen vil stige betydeligt fremover. Piebalgs udtalelse har derfor rod i, at Europa i den nærmeste fremtid skal finde nye gasreserver og nye leverandører. Og her har Nigeria virkelig noget at byde på. Landets gasreserver er på mia m 3, svarende til Europas nuværende gasforbrug i 10 år. Den km lange "The Trans-Sahara Gas Pipeline" er dog endnu kun på tegnebrættet, og der er lang vej igen, inden vi ved, om den nogensinde realiseres. Men vi skal under alle omstændigheder vænne os til, at naturgassens vej fra felt til forbruger bliver længere og længere. Det samlede globale forbrug af naturgas var mia. m 3 i 2006 ifølge den netop udsendte "BP Statistical Review of World Energy 2006". Gassen erobrer langsomt nye markedsandele og stod i 2006 for 23 pct. af det globale energiforbrug. Statistikken taler sit tydelige sprog om udviklingen i gassens forsyningsveje. En voksende andel af naturgassen transporteres fra land til land eller på tværs af hele regioner. I 2006 var mere end en fjerdedel af det globale gasforbrug baseret på import, og knap 30 pct. af denne import kom langvejs fra i form af LNG. Hvad kan denne udvikling komme til at betyde for Danmark? Vi har hidtil nydt godt af en stabil forsyning med egen gas fra felter i den danske nordsøsektor. Dette billede vil næppe ændres drastisk i de nærmeste år. Men vi skal selvfølgelig være forberedt på mulige ændringer i forsyningsmønstret, og de teknologiske og markedsmæssige udfordringer, det kan medføre. Den danske gasbranche forbereder sig allerede nu på at håndtere disse udfordringer, så vi kan byde den "fremmede" gas velkommen, når det måtte blive aktuelt. Og i det mindste i teorien kunne man godt forestille sig et gasmolekyle tage hele turen fra Nigeria til Nykøbing. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Jean Schweitzer Gasteknik nr

4 K o r t n y t Dansk kulforbrug er eksploderet Det går den helt gale vej i bestræbelserne på at nedbringe de fossile brændslers andel af den danske elproduktion, skriver Information. Forbruget af miljøsvinende kul i kraftværkerne i Danmark steg hele 54,4 pct. alene i 2006 ifølge Energistyrelsens tal. Vores CO 2 -udledning steg tilsvarende drastisk. Energiminister Flemming Hansen henholder sig til,at kul er historisk billigt, og derfor attraktivt at bruge. Yderligere udbygning af Halfdan Mærsk Olie og Gas har søgt om tilladelse til videre udbygning af Halfdan feltet mod nordøst ved at fortsætte det eksisterende brøndmønster af parallelle oliebrønde og vandinjektorer. Samtidig planlægges en ny behandlingsplatform, HBD med 3-fase separation, vandbehandling og gaskompression. HBD broforbindes til den eksisterende Halfdan HBA-platform, der omlægges til bemandet drift. HBD forventes taget i brug i På baggrund af de planlagte aktiviteter forventes reserverne forøget med ca. 6,3 mia. Nm 3 gas og 15,1 mio. m 3 olie, dels som følge af de nye brønde og dels som følge af forøget produktion. De samlede investeringer i forbindelse med udbygningen er anslået til i alt ca. 4,8 mia. kr. Driftsudgifterne forventes at stige med 134 mio. kr. pr. år. Øget naturgasforbrug i verden Verdens energiforbrug steg 2,4 pct. i Stigningen markerer en opbremsning i forhold til 2005, men ligger dog over gennemsnittet for de sidste 10 år. Naturgasforbruget voksede med 2,5 pct., tæt på gennemsnittet for de seneste 10 år. Det samlede globale naturgasforbrug var mia. m 3. Det danske naturgasforbrug var 4,6 mia. m 3 eller 0,2 pct. af verdens samlede forbrug. Den danske produktion udgør 0,4 pct. af verdens samlede produktion. På globalt plan blev 26 pct. af naturgassen importeret fra et andet land end forbrugslandet. 28 pct. af denne import foregik i 2006 i form af LNG. Med den nuværende produktion rækker naturgasreserverne til godt 63 år. Denne tidshorisont har været stort set uforandret de sidste 25 år. Hele statistikken kan findes på Ny nordisk gasbørs i Fredericia skal skabe større konkurrence Bestyrelsen i Energinet.dk har netop godkendt, at Energinet.dk i samarbejde med den nordiske elbørs Nord Pool Spot kan iværksætte planerne om at etablere en dansk børs for naturgas. Målet er, at gasbørsen åbner i løbet af Markedsdirektør Lene Sonne fra Energinet.dk siger om projektet: - Gasbørsen skal være med til at skabe en bedre og mere gennemsigtig konkurrence på det danske marked for naturgas. Etableringen af en børs for engroshandel med naturgas er derfor et led i Energinet.dk's strategi for at sikre et effektivt marked for naturgas i Danmark. Energinet.dk har på samfundets vegne bl.a. ansvaret for at sikre objektive og gennemsigtige betingelser for konkurrence på elog gasmarkedet og at overvåge, at konkurrencen fungerer. Målet at få Tyskland med - Målet er, at vi på sigt får etableret en fælles dansk-tysk gasbørs. Det er en langvarig proces, og skal vi i den nærmeste fremtid have en gasbørs, er vi derfor nødt til at begynde i Danmark, siger Lene Sonne videre og fortsætter: - I dag er det danske gasmarked præget af en manglende troværdig prisreference, manglende likviditet, og at der er få dominerende spillere. En troværdig og entydig prisreference er nødvendigt for en effektiv og velfungerende konkurrence på markedet. Derfor er en gasbørs med en offentlig gaspris vigtig. - Vi har en forventning om, at en gasbørs vil begrænse de barrierer, der er for adgang til markedet. Gasbørsen vil betyde flere uafhængige aktører og gennemsigtige gaspriser. Dermed skærpes konkurrencen, og det har samtidig en positiv effekt på likviditeten på gasmarkedet. I sidste ende vil det resultere i en samfundsøkonomisk forbedret udnyttelse af gasressourcerne, siger Lene Sonne. Positive reaktioner Markedsdirektøren fastslår, at forudsætningen for at få gasbørsen til at fungere dels er, at der er kunder, som vil handle på børsen, dels at der er en eller flere såkaldte market makers, som har forpligtet sig til at stille en købsog en salgspris på børsen. - Vi er i øjeblikket i dialog med markedsaktører, som vil kunne optræde i rollen som market makers, og i løbet af sommeren og efteråret vil vi sammen med Nord Pool Spot holde flere end 30 kundemøder om gasbørsen. De tilkendegivelser, vi har modtaget indtil nu, har været positive. Aktørerne ser frem til øget markedsåbning og prisgennemsigtighed, siger Lene Sonne. Hjemsted i Fredericia Gasbørsen etableres i samarbejde med Nord Pool Spot AS med en 50 pct. ejerandel til hver. Energinet.dk er i forvejen medejer af Nord Pool Spot i Oslo, som driver den nordiske elbørs, der er en af verdens mest effektive børser for handel med el. Den nye gasbørs ventes at få hjemsted i Fredericia, hvor Nord Pool Spot har sit danske kontor. Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer det overordnede el- og naturgasnet i Danmark samt det ene af de to danske naturgaslagre. Selskabet har ansvaret for at opretholde forsyningssikkerheden for el og gas, og for at konkurrencen på elog gasmarkedet kan fungere. Desuden har Energinet.dk ansvaret for en politisk fastsat ramme på 130 mio. kr. årligt til forskning og udvikling. Omsætningen er knap 6 mia. kr., og forbrugerne betaler til selskabets aktiviteter via tariffer på elregningen og indirekte via gasregningen. Gasteknik nr

5 Kh oe ra t d en ry t Russisk gas nord om Bornholm Den planlagte gasledning fra Wyborg i Rusland til Greifswald i Tyskland skal føres nord om Bornholm og bliver dermed 8 km længere end hidtil planlagt, oplyser selskabet Nord Stream AG, der står bag etableringen. Ændringen skyldes dels en vurdering af de lokale miljøforhold, herunder indvirkning på fiskepladser og placeringen af et gammelt ammunitionsdepot fra 2. verdenskrig, men også uafklarede grænsestridigheder mellem Danmark og Polen om området syd for Bornholm. Ændringen kan medføre øget dansk interesse for at købe gas fra de russiske felter, som er verdens største. - En ledningsføring så tæt på Danmark gør ganske givet russisk gas mere interessant for os, siger systemplanlægget Preben Birr-Pedersen fra Energinet.dk til ugebladet Ingeniøren. Nord Stream skal forbinde Rusland og EU via to km lange rørledninger gennem Østersøen. Den første skal være klar i 2010 og den næste i 2013, hver med en transportkapacitet på 27,5 mia. m 3 gas om året. Det forventes, at Nord Stream vil kunne dække omkring 25% af EU s forventede merbehov for naturgas. De samlede udgifter er anslået til 5 mia. Euro (ca. 37 mia. kr.). Nord Stream ejes af OAO Gazprom (51%), Wintershall AG (24.5%) og E.ON Ruhrgas AG (24.5%). Ny naturgasledning i Jylland? Energinet.dk er gået i gang med at undersøge mulighederne for at etablere en ny 120 km lang transmissionsledning til naturgas fra området mellem Sæby og Frederikshavn til gaslageret i Ll. Thorup. Foreløbigt har Energinet. dk orienteret 10 jyske kommuner samt det statslige Miljøcenter Århus om projektet. Naturgasledningen skal gøre det muligt at få norsk naturgas til Danmark for at sikre den fremtidige forsyning af naturgas, når den danske gasproduktion i Nordsøen begynder at klinge af efter Samtidig vil norsk naturgas øge konkurrencen på det danske gasmarked til gavn for forbrugerne. Projektet til ca. 7 mia. kr. indebærer også, at transmissionsnettet mellem Ll. Torup og Egtved forstærkes med en gasledning parallelt med det eksisterende rør på på en ca. 127 km strækning. Når alle myndighedsgodkendelser foreligger, vil Energinet.dk tage stilling til, om projektet skal gennemføres, og derefter indstilles det til Regeringens godkendelse. Det ventes tidligst at kunne ske i slutningen af Derefter vil arbejdet med at anlægge sørør og landledninger gå i gang, og fra 2012 ventes den norske naturgas at kunne strømme til Danmark. Se mere om projektet på www. energinet.dk under Anlægsprojekter. Polen køber norsk gas - og ønsker rørledning til Danmark Det statsejede polske gasselskab PGNiG har for knapt 2 mia. kr. købt 15% af det norske gasfelt Skarv for at gøre sig mindre afhængig af russisk naturgas. Gassen skal ifølge planen strømme til Polen via Skanled-projektet, der indebærer gasledninger fra de norske felter til Sverige og Danmark. Herfra må Polen selv finansiere en rørledning. Energinet.dk, der er den danske partner i Skanled-projektet, har indgået en aftale med PGNiG om at undersøge mulighederne for at etablere en gasledning til Polen. Energinet.dk er interesseret i at bygge Baltic Pipe ledningen, fordi gassen også kan løbe den anden vej, fra Polen til Danmark. På den måde kan Danmark få russisk gas sendt fra Polen i den nye ledning. Dette vil øge konkurrencen og sikre Danmarks forsyning i fremtiden. Desuden vil ledningen sikre bedre udnyttelse og bedre økonomi i den nye ledning til Norge. Endelige beslutninger omkring Baltic Pipe vil først blive taget, når der er blevet taget nogle endelige beslutninger omkring Skanled, hvilket tidligst vil ske i slutningen af Kilde: Nyt olie- og gasfund i Nini feltet DONG E&P A/S har juni afsluttet vurderingsboringen Nini-5 tæt på den norsk/danske grænse i Nordsøen. Resultaterne vurderes som positive, oplyser Energistyrelsen. Nini-5 boringen påviste olie og mindre mængder af gas i den østligste del af Nini-feltet. Reservoirets produktionsegenskaber vurderes som positive. Olieproduktionen fra Nini-feltet startede i Resultaterne fra Nini-5 og fra en tidligere vurderingsboring i området vil nu indgå i selskabernes vurdering af det tekniske og økonomiske grundlag for at udnytte olien i den østligste del af Nini-feltet. Nedenstående olieselskaber deltager i tilladelse 4/95: DONG E&P A/S (operatør) 40% RWE Dea AG 30% Altinex Oil Denmark A/S 30% Gasteknik nr. nr

6 K o r t n y t Staten fik over 31 mia. kr. fra olieaktiviteterne i Nordsøen i 2006 Produktionen af olie og gas har sammen med den høje oliepris betydet, at staten i 2006 fik over 31 mia. kr. i skatter og afgifter fra aktiviteterne i Nordsøen. Det er godt 7 mia. kr. mere end indtægterne i Tallene fremgår af rapporten Danmarks olie- og gasproduktion 2006, som Energistyrelsen udsendte i juni. Olieproduktionen var i 2006 på 18,2 mio. m 3. Det er et fald på ca. 9% i forhold til Mængden af solgt naturgas udgjorde sidste år 9,2 mia. Nm 3, hvilket er på niveau med rekordåret Værdien af produktionen var 60,7 mia. kr. i Heraf modtog staten 31,5 mia. kr. i skatter og afgifter. Olie- og gasproduktionen oversteg i 2006 tilvæksten af nye reserver. De er opgjort til 240 mio. m 3 olie og 120 mia. Nm 3 gas pr. 1. januar Det er et fald på henholdsvis 7% og 2% i forhold til opgørelsen pr. 1. januar Danmark har været nettoeksportør af energi i 10 år. Energistyrelsen forventer, at dansk produktion af olie og gas vil overstige forbruget til og med Norge stopper gaskraftværk Norske Hammerfest Energi får alligevel ikke lov til at opføre Norges første naturgaskraftværk, der kan rense røgen for CO 2. Den norske energistyrelse NVE mener ikke, at kraftværket udnytter energien godt nok, og har derfor stoppet projektet. Selvom anlægget fanger 92% CO 2 fra røggasserne, så omsætter det kun 37,5% af naturgassens energi til elektricitet. NVE vurderer, at produktionsomkostningerne bliver væsentligt højere end de forventede indtægter. Hammerfest Energi havde planer om at opføre naturgaskraftværket to kilometer fra Melkøya i Norge, og meningen var at deponere CO 2 i oliefeltet Snøhvit i Nordsøen ud for Norges nordkyst. CO 2 -udskillelsen i projektet var baseret på Sargas-teknologi, hvor rensning af CO 2 sker ved hjælp af karbonater, mens naturgassen afbrændes under tryk. Petroleumstilsynet har givet tilladelse til et andet naturgaskraftværk på Kårstø, der når en udnyttelsesgrad på 49% med traditionel rensning af CO 2 ved anvendelse af amin-absorbenter. Kilde: Teknisk Ukeblad Britisk firma bag gaslager i Tønder Energistyrelsen har den 20. juni 2007 modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering og drift af et naturgaslager i en geologisk struktur, der er delvist beliggende under Tønder by. Ansøgningen er indsendt af firmaet Dansk Gaslager ApS. Bag Dansk Gaslager ApS, som endnu er under dannelse, og en forventet investering på mindst én mia. kroner, står det britiske olieudvindings- og gaslagerselskab Star Energy Group PLC og den esbjergensiske boreekspert Sigurd Solem. Lageret skal være på størrelse med DONG Energy s lager i Stenlille, der kan rumme cirka m 3 gas. Det areal i Tønder, der tidligere er godkendt til formålet efter undersøgelser af DONG i 1983, er overtaget af Energinet.dk. Planerne blev i 1997 mødt med voldsomme protester fra lokalbefolkningen, men blev dengang opgivet af andre årsager, idet forsyningssikkerheden fra Nordsøen blev forbedret med etableringen af en ekstra gasrørledning til Nordsøen. Derfor anså myndighederne de eksisterende gaslagre i Ll. Thorup (Energinet.dk) og Stenlille som tilstrækkelige. DONG s oprindelige planer indebar dengang, at pumpestationen skulle ligge i byen, men Dansk Gaslager ApS vil i stedet bore skråt og vandret, således at overfladeanlægget kan flyttes uden for byen. - Man kan imødegå alle de indvendinger, der var dengang hos lokalbefolkningen, for man kan lægge gasanlægget langt ude på landet, siger boreekspert Sigurd Solem til ugebladet Ingeniøren. Mangel på kapacitet Hvis Dansk Gaslager får godkendt sit projekt, skal det nye gaslager betjene hele det nordeuropæiske marked, hvor der er stor efterspørgsel på lagerkapacitet. Det har de to eksisterende danske gaslagre mærket tydeligt i år. Kontorchef Søren Enevoldsen fra Energistyrelsen oplyser til Ingeniøren, at der nemt kan gå et halvt år, før Dansk Gaslager får svar på sin ansøgning. - Vi skal også spørge politikerne, om de mener det er en god idé, at landets tredje gaslager kommer på private hænder, siger han til bladet. Sønderborg vil være CO 2 -neutral Sønderborg har sat sig som mål at blive Europas første CO 2 -neutrale vækstområde. Syd Energis adm. direktør Ebbe Seligmann, formanden for Bitten & Mads Clausens Fond, Peter Clausen, Danfoss og borgmester Jan Prokopek Jensen har netop stiftet Fonden Project Zero. Med underskrifterne følger et beløb på otte mio. kr. Med Project Zero som lokomotivet skal der i de kommende år gennemføres projekter, som både skaber et bedre miljø, i tusindvis af nye arbejdspladser og er med til at udvikle nye initiativer og produkter på world class-niveau. Visionen er, at kommunen, borgerne og virksomhederne gennem læring, ændrede vaner, byudvikling, nye boligkoncepter i kombination med erhvervs- og forretningsudvikling sætter fokus på optimeret energianvendelse og bæredygtig energiforsyning i samarbejde med verdens bedste arkitekter og ingeniører. Det langsigtede mål er at nå den europæiske top. Det kortsigtede er, at Sønderborg i 2009 bliver en af de tre byer, som deltagerne på FN s Klimakonference vil besøge, når de vil se, hvordan handlekraft kan omsætte ideer til virkelighed, hvis betydning er af global karakter. - De løsninger, vi kan frembringe, skal over tid skabe mindst nye arbejdspladser i Syddanmark, siger Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen. Gasteknik nr

7 G a s h i s t o r i e Af Povl Dons Christensen pdc@privat.dk 25 år med naturgas i Danmark Stridsøkserne var begravet, og familiefejderne var for en dag bortg(l)emt, da Danmark 1. oktober 1982 gik ind i naturgasalderen. Den 1. oktober 1982 blev den første naturgas sendt ud til kunderne i Syd- og Sønderjylland. Det var ikke dansk gas den kom først to år senere, men tysk gas, lånt af Ruhrgas som led i en trinvis opbygning af naturgasforsyningen i Danmark. Den danske DUC-gas skulle leveres med en kort opbygningsfase på tre år fra 1984, men med tysk gas kunne markedsopbygningen strækkes til fem, hvilket alt andet lige betød en mere smidig introduktion af naturgassen. Folketinget havde i 1979 besluttet, at Danmark skulle naturgasforsynes, så der var kun tre år til den tekniske opbygning i det sydjyske. Samtidig skulle aftaler om gassalget forhandles på plads. Og her var parterne DONG og En flagallé og grænsegendarmer i historiske uniformer markerede grænseovergangen Naturgas Syd - NGS (som siden 1999 har været en del af DONGkoncernen) mildest talt ikke enige. Jyderne mente, at københavnerne ville bestemme det hele, og københavnerne syntes, at jyderne var ansvarsløse og blandede erhvervspolitik og markedsopbygning sammen. Parat til start Mens parterne sloges verbalt om aftaler og markedsopbygning blev, danmarkshistoriens største anlægsprojekt sat på skinner, og i Syd- og Sønderjylland kunne DONG og NGS således i juli 1982 modtage den første gas fra Tyskland for at kunne afprøve systemerne og fylde rørene parat til den egentlige start den 1. oktober. Dengang kunne man lave store tekniske projekter on time and budget. Den 1. oktober oprandt. Ved Frøslev, på grænsen mellem Danmark og Tyskland, havde Ruhrgas bygget en hel teltby. Her skulle åbningen af gassen finde sted. Energiminister Knud Enggaard, som kun en måned før havde overtaget posten efter Poul Nielson, skulle holde hovedtalen, og han talte til sønderjydernes store fortrydelse på tysk. Så er der gas En 30 m høj flamme antændtes på et flammetårn som bevis på, at Danmark som et af de sidste lande på det europæiske kontinent nu var gået ind i naturgasalderen. Efter en telt-frokost kørte alle gæsterne til Vejen, hvor 2. del af åbningsfestlighederne skulle finde sted. På NGS hovedkontor var anbragt to smukke gaslygter ved den gamle hovedindgang. Og her markerede NGS formand, Vejens borgmester Arne Hansen, indgangen til den nye æra ved at tænde for lyset (Nu, 25 år senere, kan Gasteknik afsløre, at det var med flaskegas og ikke naturgas. Det havde man alligevel ikke nået at få installeret). Om aftenen var der dømt fest i store haller i Brørup, som var en af de første byer, der blev naturgasforsynet. Så naturgassens første dag i Danmark endte i god og festlig samhørighed. Og de levede lykkeligt er nok så meget sagt, men naturgassen var kommet for at blive. Den har bidraget positivt både til miljø og betalingsbalance. Et Danmark uden naturgas ville være utænkeligt i dag Tillykke, Danmark, med de første 25 år med naturgas. Tyvstart i 1981 I NGS område havde man allerede i 1981 fået de første kunder. De blev indtil oktober 82 tilbudt syntetisk naturgas bestående af LPG/luft fordelt i distributionsledninger. Faktisk er der stadig over 70 kunder i bl.a. Bolderslev, Toftlund, Vejen, Brørup og Horsens, som har været forsynet med gas fra før 1. oktober Gasteknik nr

8 B y g a s Af Erik Clement, teknisk chef, Robert Bosch A/S Erik.Clement@dk.bosch.com og Bjarne Spiegelhauer, leder af DGC Notified Body bsp@dgc.dk Premix-brændere og Bygas2 Ved udskiftning stiller Bygningsreglementet i dag så høje krav til nyttevirkningen, at kravene kun kan honoreres af kondenserende kedler. Robert Bosch A/S har i samarbejde med Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) afprøvet en kondenserende gaskedel med henblik på at få kedlen godkendt til anvendelse med den nye Bygas2, som nu indføres i København. Kedlen er af typen EuroPur kombi, en gennemstrømningskedel, der producerer varmt brugsvand uden anvendelse af varmtvandsbeholder, men ellers forbrændingsmæssigt 100% identisk med andre kedler af samme navn, der anvendes sammen med beholder. Disse kedler er alle udstyret med en premix Nit-brænder af rustfrit stål. Baggrunden for kedelafprøvningen er, at Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har vedtaget at skifte til Bygas2 i stedet for at renovere Sundby Gasværk, som er fra 1960 erne og delvist baseret på en forældet teknologi. Med beslutningen, der indebærer et nyt og mindre produktionsanlæg, opnås energiog driftsbesparelser, da det bl.a. er muligt at genbruge det eksisterende forsyningsnet uden store ændringer, idet trykområdet forbliver det samme. Overgangen til den nye gastype vil ske i efteråret 2007 og har betydning for ca gaskunder i København og på Frederiksberg. Naturgas/luft Bygas2 fremstilles ved at blande naturgas og luft i et 49/51-blandingsforhold, og den tekniske betegnelse er derfor naturgas/luft. Skulle man i stedet have anvendt ren naturgas og dermed nødvendigvis have arbejdet med et højere tryk, ville omkostningerne have været langt større, da dele af det eksisterende forsyningsnet så skulle renoveres. Samtidig skaber den nye Bygas2 grundlag for bevarelse af de fleste gasforbrugende apparater, herunder kedler, og endda med samme effekt som tidligere. Dog vil det for disse apparattyper kræve, at de er godkendt til både Bygas2 og naturgas (algasapparater). De apparater, der ikke har denne godkendelse, kan ikke anvendes på den nye Bygas2 og skal derfor udskiftes. Problem ved udskiftning De fleste af de gaskedler, der findes i Københavns og Frederiksberg kommuner, er forsynet med algasbrændere og vil derfor ikke komme i vanskeligheder ved overgangen, men samtidig er disse kedler i de fleste tilfælde ikke-kondenserende og af ældre dato. Ved udskiftning stiller Bygningsreglementet i dag så høje krav til nyttevirkningen, at kravene kun kan honoreres af kondenserende kedler. Disse er normalt ikke udstyret med algasbrændere, men med moderne premix-brændere, der kun er godkendt til N- og F-gas. Når et gasforbrugende apparat skal tilpasses Bygas2, er der to væsentlige forhold, der har betydning. Det første er, at Bygas2 som nævnt er naturgas og luft, hvorfor brænderen skal kunne brænde naturgas, hvis forbrændingshastighed er ca. den halve af den traditionelle bygas. Dette stiller krav til brænderens udformning og stabilitet. Hvis disse ikke er i orden, kan der forekomme frablæsninger ved brænderen. Det andet problem er, at Bygas2 leveres med det samme wobbetal og tryk som den gamle bygas, dvs. at forsyningstrykket kun er 8 mbar nominelt. Man kan derfor populært sige, at gasapparatet på Bygas2 skal have den dobbelte gasmængde gennem armaturet for at opnå samme belastning som ved ren naturgas og ved et tryk, der er 2,5 gange mindre end naturgassens nominelle tryk. Krav til afprøvningen I henhold til forslaget til EN437 (Standard for testgasser og testtryk) skal apparater, der skal godkendes til Bygas2, prøves med testgassen G150.1 samt med G152, medmindre den også skal godkendes til naturgas og/eller flaskegas. I dette tilfælde skal der testes med alle de testgasser og testtryk, som disse gasser kræver. DGC Notified Body er Notified Body i henhold til Gasapparatdirektivet og kan - som et af de få Notified Bodies - teste apparater til Bygas2. DGC s laboratorium blander selv de testgasser, der er nødvendige for afprøvningerne, som ligger til grund for tillægsgodkendelsen til Bygas2. Gasteknik nr

9 B y g a s Afprøvningerne på DGC har vist, at det er muligt at få en moderne kondenserende gaskedel med premix-brænder til at fungere tilfredsstillende med Bygas2 i forhold til driftsstabilitet og nyttevirkning, men kun under visse betingelser. (Foto: DGC) På dette grundlag startede afprøvningen af ovennævnte gaskedel. Da kedlen allerede var CE-godkendt til naturgas og flaskegas, skulle der kun gennemføres en tillægstest og godkendelse til Bygas2. Forventninger til testresultatet Da den nye Bygas2 kræver, at der skal dobbelt så megen gas gennem kedlens gasarmatur sammenlignet med naturgas, skulle man umiddelbart kunne regne med, at kedlens effekt ville blive 50 % af den, der er opgivet i CEgodkendelsen. Ovenstående gaskedel havde et moduleringsområde mellem 7-26 kw; altså skulle dens moduleringsområde ved anvendelse af Bygas2 i teorien blive 7-13 kw. At tilslutningstrykket bliver reduceret fra ca. 20 mbar på N-gas til ca. 8 mbar på Bygas2, skulle derimod ikke have nogen betydning, bare man er i stand til at levere tilstrækkeligt afgangstryk og gas/luft gennem og fra gasarmaturet. Det viste sig dog, at balancen mellem moduleringsområde, effekt og tryk ikke var så lige til på en premix-brænder. Lavere maks. ydelse En af de grundlæggende parametre ved anvendelse af en premix-brænder er, at gassens udstrømningshastighed over brænderfladen skal være identisk med gassens forbrændingshastighed. Forrykkes en af disse parametre, får man enten frablæsning af flammen og mister derved ioniseringssignalet eller tilbagebrænding gennem brænderfladen med temperaturstigning og ødelæggelse af brænderen til følge. I begge tilfælde vil forbrændingen blive ustabil, støjende og medføre forpufninger og stop. Den eneste mulighed for at imødekomme disse problemer uden at skulle iværksætte en direkte konstruktionsændring af kedlen/brænderen er at mindske moduleringsområdet eller at have mulighed for at styre flowmængden i opadgående retning. At halvere maks. ydelsen på anlægsdelen vil ikke give forbrugeren en komfortforringelse, da 13 kw skulle kunne dække langt de fleste opvarmningsbehov i de omhandlede områder, men den reducerede maks. ydelse vil naturligvis have indflydelse på varmvandsproduktionen, især hvis der, som her, er tale om en kombi-kedel uden anvendelse af varmtvandsbeholder. Begrænset modulering Afprøvningerne har vist, at det er muligt at få en moderne kondenserende gaskedel med premixbrænder til at fungere tilfredsstillende i forhold til driftsstabilitet og nyttevirkning, men kun under visse betingelser. Den væsentligste ændring for at opnå denne stabilitet i kedlernes funktion ligger i det begrænsede moduleringsområde, da dette nødvendigvis må reduceres både på min. og maks. ydelsen. Dette medfører forholdsvis lille, eller slet ingen, modulering. Naturligvis er det muligt at designe kedler direkte til dette marked, men her står investeringerne ikke mål med markedsstørrelsen. Mere information kan indhentes hos artiklens forfattere. Fremtidssikret STRÅLE- VARM E der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. CELSIUS Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra 3 til 25 meter. 360 INDUSTRIVARME Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mere end 20 års erfaring. VEST ØST Gasteknik nr

10 G a s a n v e n d e l s e Af Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s jdw@dgc.dk Kraftvarme til køling Artiklen giver eksempler på, hvor sådanne anlæg med fordel kan anvendes, hvilke teknologier der er i spil, og på udenlandske erfaringer. Kraftvarmeværker anvendes flere steder i udlandet til at producere køling - primært til køling af bygninger. På europæisk plan påregnes yderligere vækst inden for området i Tyskland, Spanien, Holland og Italien /1/. Teknologien burde påkalde sig interesse også i Danmark, idet vi jo her har et stort antal kraftvarmeanlæg. Driftstimetallet for anlæggene vil kunne øges, en yderligere indtægt vil kunne fås og dermed en forbedret udnyttelse af den installerede kapital. Teknologier Køleproduktion foregår typisk enten ved hjælp af kompressionseller absorptionskøleanlæg. Kompressionskøleanlæg kræver mekanisk (eller elektrisk) energi som drivkraft. De er de mest kompakte og kan, afhængigt af kølemiddel, producere kulde med temperaturer både over og under frysepunktet (0 C). Der indgår kompressorer i processen. Disse har et vist servicebehov og vil også have en vis støjemission. Teknologi Driftsmiddeltemp. ( C) COP Absorptionsanlæg kræver varme som drivkraft, er støjsvage og er i vidt omfang vedligeholdsfrie. Afhængigt af det anvendte medie i anlægget vil anlægget kunne producere kulde både over og under 0 C. Køling under 0 C kræver anvendelse af fx ammoniakopløsning og vil typisk føre til en relativt lavere kuldeproduktion i kw end det varmeinput, der anvendes i kw. Det hyppigst anvendte medie i absorptionskøleanlæg er en lithium-bromid-vandopløsning. Tilstedeværelsen af vand betyder, at disse anlæg ikke kan arbejde under frysepunktet; de arbejder oftest med en køletemperatur omkring 5-8 C. Sådanne temperaturer er ganske velegnede i forbindelse med komfortkøling samt i forbindelse med lagerbygninger/afsnit til fx en række fødevarer mv. Absorptionskøleanlæg kræver, at der etableres køletårne til bortkøling af en andel lavtemperaturvarme. I tabellen herunder ses en Unitpris Euro/kWkøl Absorption- LiBr-1 trins ,55-0, Absorption- LiBr-2 trins ?????? Absorption-NH ,45-0, Adsorption-Silicagel ,4-0, Kompressorkøling Ca. 3, Nøgledata for en række køleteknologier. Kilde: BINE Informationsdienst, Profiinfo 11/98 række nøgletal for forskellige køleteknologier. I /8/ beskrives yderligere en række mulige køleteknologier; til danske forhold vurderes de ovenanførte dog for mest egnede. Hvorfor køling? Nye bygninger har forbedret isolering og ofte store glaspartier. I mange bygninger forefindes også et betragteligt antal elektriske apparater, dvs. der kan være en betragtelig intern varmebelastning. I sådanne bygninger vil opvarmningssæsonen kunne være væsentlig kortere, end vi har været vant til, og der vil faktisk til tider være behov for køling for at opretholde komfortbetingelser for mennesker, eller hvad der nu opbevares i bygningen. Ud fra et miljø- og ressourcesynspunkt vil køling uden anvendelse af fossile brændsler naturligvis være at foretrække. Sådan køling kan til tider etableres ved anvendelse af udeluft, vandressourcer eller lignende. I en række situationer vil dette ikke være tilstrækkeligt, og det er så i disse tilfælde, at anvendelse af et kraftvarmeanlæg eller såkaldt fjernkøling (se senere afsnit) vil være et alternativ. For et kraftvarmeanlæg betyder dette en øget årlig anvendelse; et forhold der vil betyde bedre udnyttelse af investeringen og måske mere energieffektiv drift i perioder med lavere varmebehov til evt. andre kunder. 10 Gasteknik nr

11 G a s a n v e n d e l s e Eksempel på et absorptionskøleanlæg Rundt om i verden er der etableret køling, baseret på gasmotorer eller gasturbiner. En række af anlæggene er kraftvarmeanlæg, der også kan levere køling, såkaldt trigeneration. Hvor anvendes det? På globalt plan anvendes gasmotor- og gasturbinedrevet køling i betragteligt omfang i USA. Mange universiteter, kaserner, storcentre og sportshaller har sådanne anlæg. I Europa er teknologien særligt anvendt i Tyskland, Spanien og Italien. Der ventes fortsat vækst i disse lande, og også i et land som Holland forventes øget anvendelse iht. /1/. På globalt plan anvendes i de fleste tilfælde gasmotorer frem for gasturbiner; fordelingen er ca. 80/20% De steder, hvor køling anvendes, er typisk: Skoler/uddannelsesinstitutioner Hospitaler Lufthavne Hoteller Kontorbygninger Supermarkeder Lagerbygninger Restauranter Produktion/industri (fx fødevareindustri, bryggerier mv.) Lejlighedskomplekser Udbredelse af fjernkøling i udvalgte lande, jf. /4/ En række steder anvendes også køling til at køle indsugningsluften til elproducerende gasturbiner for dermed at hæve virkningsgraden /6/. Fjernkøling Fjernkøling kan etableres enten som Distribution af varmt (fjernvarme-) vand og så decentral kuldeproduktion med absorptions køleanlæg Regulær distribution af afkølet vand Kombination af ovenstående Den første mulighed kræver normalt, at fjernvarmefremløbet har en forholdsvis høj temperatur for at give en rimelig kuldeproduktion i kw i forhold til den leverede fjernvarme i kw. De steder, hvor fjernvarmefremløbstemperaturen sænkes markant om sommeren, vil dette kunne være et problem, idet det jo i en række situationer netop vil være om sommeren, der er behov for kuldeproduktion. Ved regulær distribution af afkølet vand vil disse rør ofte skulle have en betragtelig dimension i forhold til fjernvarmerør for en given kw-ydelse, idet temperaturdifferencen ofte kun vil være ca. 10 C over disse. Til gengæld vil behovet for isolering være mere begrænset, idet man i 1-1,5 m dybde ofte har en så godt som konstant temperatur året rundt tæt på det afkølede vands temperatur. Fjernkøling er i vækst. De førende europæiske lande er Sverige (>530 MW), Tyskland (160 MW) og Italien (115 MW), se oversigten herunder /4/. I Sverige er fx etableret fjernkøling i byer som Stokholm, Göteborg, Halmstad, Linköping m.fl. I Danmark anvender bl.a. firmaet Christian Hansen fjernkøling, drevet ved fjernvarmeforsyning i forskerparken Scion-DTU /7/. Hvad bremser i Danmark? P.t. er der DGC bekendt mindre end 5 KV/Køl- eller fjernkøleanlæg i drift i Danmark. Som nævnt vil de nye og skærpede isoleringskrav til bygninger forventeligt føre til øget fokus herpå. > > > n.a: ikke oplyst (not available) 2003 unit Danmark Norge Sverige Finland Holland Tyskland Østrig Italien Schweiz Tjekkiet Korea Maximum District Cooling Capacity MW n.a. n.a. >530 20,4 8, , District cooling production GWh n.a. 50, ,5 22, , n.a. Total route length km n.a. n.a ,4 n.a. 31 1,3 n.a. 4 n.a. n.a. Gasteknik nr

12 G a s a n v e n d e l s e Gasmotordrevet kompressionskøleanlæg installeret på et sygehus. I samme central findes også et antal elmotordrevne kompressionskøleanlæg. Kraftvarme og køling... For en række anlæg ligger der også nogle begrænsninger i nugældende lovgivning mht. afgifter og tilladelige driftsformer (/2/ og /3/). Der findes eksempelvis lovgivningsmæssige vilkår i Varmeforsyningsloven, der begrænser varmeværkers muligheder for at drive andre aktiviteter end varmeforsyning. De kommunale værker skal desuden overholde betingelser i kommunalfuldmagtsbestemmelserne, der har betydet, at værker har fået nej til at etablere produktion og salg af køling. DGC-rapport om kraftvarme og køling DGC har ultimo 2006 udgivet en rapport om emnet med titlen Kraftvarme og Køling /8/. I denne rapport uddybes forhold som: Teknologier Mulige markedssegmenter Fordele og ulemper ved forskellige (køle-) teknologier Nøgledata for ydelse, mål, vægt, pris Fjernkøling Henvisning til realiserede anlæg Leverandøroversigter Arbejdet er finansieret af gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU GI). Rapporten er lavet som en slags idekatalog og indeholder aktive internetlinks til leverandører, realiserede anlæg og relevante organisationer mv. Rapporten kan downloades fra DGC s hjemmeside eller fås ved henvendelse til DGC. Referencer og supplerende litteratur 1. Frost & Sullivan 2001: Rückenwind für Kraftvärme-Kälte Kopllung auf den Europäischen Markt; Study Summary 2. Hemmer og Kasis (2004): Fjernkøling, hvad siger lovgivningen? Artikel i Fjernvarmen Andersen og Foged: Fjernkøling, sover vi i Danmark? Artikel i Fjernvarmen 6/ District Heating and Cooling, Country by Country /2005 Survey, Euroheat & Power 5. Punwani, William & Kalensky 2005: Natural Gas-Fired Cooling Technology and Economics Gas Technology Institute 6. Lindmark, Martin and Westermark (2004): Analysis of Heatdriven Cooling Production coupled to Power Production for increased Electrical Yield; International Mechanical Engineering Congress Nov Anaheim California USA. 7. Olsen, 2004 Fjernkøling på SCION DTU, Artikel i Fjernvarmen 10/ Kraftvarme og Køling, DGC Projektrapport v. Lars Andersen, September 2006 Energistyrelsens rapport om fjernkøling Fjernkøling kan være relevant i større byer og erhvervsparker, afhængigt af lokale forhold. Det fremgår af en rapport fra Energistyrelsen om potentialet for fjernkøling i Danmark og den gældende regulering af fjernkølingsaktiviteter. Arbejdet er bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet i samarbejde med Dansk Fjernvarme, ligesom der har indgået bidrag fra et antal fjernvarmeværker, der har lavet forstudier til fjernkølingsprojekter i deres lokalområde. Rapporten konkluderer, at: Fjernkøling kan være relevant i større byer og erhvervsparker, afhængigt af lokale forhold De potentielle energibesparelser ved fjernkøling er forholdsvis begrænsede Fjernvarmebranchen generelt er positivt indstillet i forhold til at producere fjernkøling Fjernkøling er forbundet med store investeringer, idet det fordrer en ny infrastruktur Den gældende regulering giver adgang for private, men ikke kommuner, til at iværksætte fjernkøling Kommunernes iværksættelse af fjernkøling kan medføre modregning i bloktilskud eller krav om afståelse af fjernkølingsvirksomheden. 12 Gasteknik nr

13 A n n o n c e Vi har store mål og klare holdninger og det giver energi til mere I DONG Energy har vi travlt med energi. Vi er inde i en rivende udvikling, og der er aktiviteter både til lands og til vands. Vi har været med i efterforskning efter olie og naturgas i Nordsøen i mere end tyve år, og vi er i dag med i mere end 70 licenser i den danske og norske del af Nordsøen, i området nord for Shetlandsøerne og ved Færøerne. Produktionen af olie og naturgas i Nordsøen er en vigtig økonomisk faktor for selskabet og for Danmark. Vi har produktionsplatforme, olie- og naturgasledninger, der transporterer energien i land, anlæg på land, der tager imod energien, og tilsammen er de er med til at give en tryg og sikker forsyning af energi. Men den fossile energi skal suppleres af vedvarende energikilder, både fordi det er sund fornuft at udnytte den vind, der blæser, og den varme der er i undergrunden, og fordi vi skal gøre, hvad vi kan, for at skåne miljøet. Det har gjort os til en af verdens største producenter af vindenergi til havs, og den udvikling skal fortsætte. Vind, termisk energi, biobrændsel, neutralisering af CO 2 - udledning gennem effektiv rensning af røgen på vores kraftværker er nogle af de områder, som vi satser meget på. Vores arbejde giver energi. At kæmpe for at det sker i harmoni med det miljø, vi skal værne om, giver energi til mere. Gasteknik nr

14 B i o g a s Af Jörgen Held, direktør, Svenskt Gastekniskt Center jorgen.held@sgc.se Stor fremgang for biometan Biologisk fremstillet gas af naturgaskvalitet vil medføre spændende udfordringer og muligheder for F&U-aktiviteter i lang tid fremover, mener Jörgen Held, som er direktør for Svenskt Gastekniskt Center (SGC). Der er en tydelig trend mod en større andel af VE-gas i det europæiske gasnet. Rensning og opgradering af biogas til naturgaskvalitet er nøglen til denne udvikling, som primært drives frem af Schweiz og Sverige. Sverige er dog unik med sine ca. 30 opgraderingsanlæg, som er årsagen til, at over halvdelen af den gas, der sælges som drivmiddel til biler 1, er biogas. Figuren viser udviklingen i antallet af biogasanlæg i Europa, som afsætter gassen til naturgasnettet. Ud over de anførte anlæg findes der i Holland yderligere fire anlæg, som afsætter deponigas til naturgasnettet. Alene i Tyskland satser E.ON på at bygge 5-6 anlæg i 2007, hvorfra der afsættes biogas til naturgasnettet Forsat forskning på området omfatter optimering og reduktion af omkostninger til både gasrensning og opgradering. Udvikling af nye teknikker, som muliggør omkostningseffektiv opgradering af biogas også i mindre skala, er også af interesse. Europæiske anlæg med afsætning af biogas til naturgasnettet Schweiz Sverige Østrig Tyskland Landbruget har vigtig rolle Biogasproduktionen, baseret på udrådning, er øget dramatisk, og landbrugssektoren har her en vigtig rolle som både råvareleverandør og modtager af det afgassede restprodukt samt som markedsaktør på biogsområdet. En rolle, der i høj grad afhænger af den teknologiudvikling, som vi bare har set begyndelsen af. Forgasning og metanisering af træ er et andet område, som forventes at give store mængder fornybar gas. I EU-projektet Bio-SNG 2 demonstreres for første gang metanfremstilling fra træflis i MW-skala. Et stort antal europæiske lande deltager, og demonstrationen forventes at udgøre grundlaget for fuldskalaanlæg i Østrig, Schweiz og Tyskland. Både Göteborg Energi og E.ON Sverige har adviseret om planer for fuldskalaanlæg inden for fem til ti år. Store planer i Holland Energy Research Centre i Holland har præsenteret planer om biometananlæg i GW-størrelse i 2020 baseret på importeret biomasse. Anlægget skal lokaliseres på en af Hollands storhavne. Holland er i den specielle situation, at naturgas udgør næsten halvdelen af det samlede energiforbrug. Naturgassens veludbyggede infrastruktur og markedsandel giver derfor mulighed for effektivt at distribuere vedvarende energi i gasform. Forgasning af biobrændsel, gasrensning og metanisering vil medføre spændende udfordringer på forskningsområdet. Blandinger af naturgas i varierende kvalitet og VE-gas vil stille krav om nye måle- og afregningsteknikker, når kunderne skal debiteres for gassens faktiske energiindhold i stedet for forbrugt volumen. På infrastrukturområdet vil spørgsmål om lokale net, nye materialer og forenklet rørlæg- 14 Gasteknik nr

15 B i o g a s Annonce_88x257.qxp 01/03/05 15:30 Side 1 Få brochuren om VERDENS bedste fyr ningsteknik komme i fokus i takt med etablering af nye anlæg for afsætning af VE-gas til naturgasnettet. Høj virkningsgrad Fordelen ved at fremstille metan af biomasse via udrådning eller forgasning er dels den høje virkningsgrad og dels mulighederne for at distribuere VE-gassen i den eksisterende infrastruktur. Endvidere at VE-gas kan anvendes i alle applikationer, som er udviklet til naturgas. Biometan kan erstatte fossile brændsler i både procesindustri og transportsektoren samt anvendes til elproduktion med høj virkningsgrad i gasfyrede kraftvarmeværker. Noter 1) I Sverige kører ca busser og tunge køretøjer samt personbiler på gas, som kan tankes på de 87 gastankanlæg, som primært findes i den sydlige del af landet hvor også naturgassen findes. Det er dog muligt at tanke gas fra Ystad i syd til Boden i nord og fra Göteborg i vest til Stockholm i øst. Har du sagt naturgas, må du også sige Geminox. Med 15 års tryghedsgaranti får du en enestående sikkerhed for varme og varmt vand, selv når andre fyr for længst har givet op. Geminox er kun en lille smule dyrere end andre fyr, men det tjener sig hjem år efter år efter år. Bestil brochuren på tlf: eller salg@gastech.dk 2) Substitute Natural Gas. Artiklen: Biometan på stark frammarsch er tidligere bragt i EnergiGas 2/2007. Oversættelse Jan K. Jensen, DGC. FAKTA om biogas Biometan (biogas) er fornybar gas, som hovedsagelig består af metan, dvs. fire brintatomer bundet til et fornybart kulatom. Ved forbrænding af biogas dannes kuldioxid og vand. Mængden af dannet kuldioxid svarer præcis til den mængde kuldioxid, der optages fra atmosfæren ved fremstilling af biomassen. Biometan har tre gange så høj energitæthed som brint, og evt. problemer med brintskørhed i stålrør undgås, når brintatomerne er bundet til et kulatom. Biometan distribueres og anvendes allerede i dag i den infrastruktur og de applikationer, som er udviklet til naturgas. Gasteknik nr

16 B y g a s Af Marianne Nielsen, kommunikationsansvarlig, KE, Bygas2-projektet mani@ke.dk København melder klar til Bygas2 Kløvermarken Gasværk skal forsyne hele København og Frederiksberg med en blanding af luft og naturgas. Det sparer energi og CO 2. Om få uger er Københavns Energi klar til at skifte til en ny og mere miljørigtig bygastype, Bygas2. Dermed er gassen i København sikret et godt stykke ud i fremtiden. Omstillingsprojektet har undervejs krævet mange resurser og har i perioder involveret mere end 100 medarbejdere. Siden 2004 har vi registreret gaskomfurerne hos samtlige gaskunder, og næsten kunder har skiftet gasapparat. Hvad angår kundekontakt og logistik er projektet dermed det største, Københavns Energi har gennemført, og undervejs har vi haft sved på panden. Nyt, effektivt gasværk Lige nu er vi ved at lægge sidste hånd på det nye gasanlæg, som bliver afløseren for Sundby Gasværk. Monteringen af udstyr til styring og overvågning af anlægget er den sidste opgave, der skal løses, inden anlægget er klar til at blive testet. Fra slutningen af september sender vi Bygas2 ud i rørene. Det topmoderne Kløvermarken Gasværk, der skal forsyne hele København og Frederiksberg med bygas, er ikke meget større end et parcelhus. Det har været en kompleks opgave at bygge anlægget, men fremover bliver det simpelt at vedligeholde, og under normale forhold vil det være ubemandet og kan overvåges via en computer. Det bliver derfor langt billigere i drift end Sundby Gasværk. Det nye anlæg bliver desuden mere miljørigtigt. Ved den nuværende produktion af spaltgas er der et energitab, samtidig med at der bruges elektricitet til at pumpe gas fra beholderen ud til forbrugeren. Når vi går over til den enklere produktion af Bygas2, reducerer vi energiforbruget med 15% og sparer derved miljøet for tons CO 2 om året tryk på dørklokkerne Der er store fordele ved at skifte til Bygas2, men der var også én klar ulempe. Nogle komfurer kunne nemlig ikke bruges til Bygas2, fordi de havde en brænder, der kun kunne bruges til den nuværende bygastype. Det gjaldt alle gaskomfurer fra før 1972, og dem var der mange tusinde af i København. Alle disse komfurer skulle findes, så kunderne kunne få direkte besked om at udskifte dem inden overgangen til Bygas2. Projektets første store udfordring var derfor at registrere gaskomfurerne hos samtlige kunder. I efteråret 2004 startede godt 100 medarbejdere med at ringe på dørklokker. De var udstyret med bærbare computere, så vi med det samme kunne hente de registrerede data ind i vores system. De fleste af medarbejderne var studerende, der kunne arbejde eftermiddag og aften, når de fleste kunder var hjemme. I langt de fleste tilfælde er registreringen sket helt uden problemer, men i nogle tilfælde ringede medarbejderne på mere end 40 gange uden at træffe nogen hjemme. I de tilfælde, hvor vi ikke blev lukket ind, pålagde Sikkerhedsstyrelsen os at skaffe os adgang - evt. med hjælp fra en låsesmed - for at registrere gaskomfuret. Det nyopførte Kløvermarken Gasværk Sen udskiftning af komfurer Ved registreringerne fandt vi gaskomfurer og andre gasapparater, der skulle udskiftes. Næste store udfordring var 16 Gasteknik nr

17 B y g a s Maja Aaling var en af de af Københavns Energis kunder, der skulle skifte komfur på grund af Bygas2 derfor at motivere kunderne til at udskifte deres gaskomfur inden deadline 1. juni Indtil denne dato ydede Københavns Energi 2000 kr. i kompensation til køb og installation af nyt gaskomfur. Vi gjorde ekstra opmærksom på udskiftningen gennem en række kampagner, hvor vi hver gang kontaktede kunderne direkte pr. brev. Bl.a. understregede vi risikoen for lange ventetider hos hvidevareforhandlerne, hvis man ventede til sidste øjeblik. Alligevel var der i januar 2007 stadig kunder, der manglede at skifte komfur. I foråret 2007 sendte vi remindere til vores kunder med få ugers mellemrum, samtidig med at vi bragte annoncer i de lokale medier. Nu begyndte udskiftningen at tage fart. Alene i maj skiftede komfurer ejere, og ved deadline 1. juni manglede kun kunder at skifte gaskomfur. Kunder med særlige behov Fra starten var vi opmærksomme på, at der blandt vores kunder var nogle, der kunne have svært ved selv at klare udskiftningen af det gamle gaskomfur. Det gjaldt fx svage ældre, psykisk syge eller økonomisk dårligt stillede personer. Derfor indledte vi et samarbejde med bl.a. distriktspsykiatrien, sundhedsforvaltningen og socialforvaltningen, så det blev sikret, at de svageste grupper fik den hjælp, de havde behov for. Af hensyn til personer, der har svært ved at forstå dansk, fik vi desuden oversat de vigtigste informationsmaterialer til arabisk, urdu, tyrkisk, engelsk, farsi, somali og bosnisk. Da vi måtte afbryde for gassen Undervejs har vi samarbejdet med Sikkerhedsstyrelsen, der har overvåget hele processen. Ved afslutningen af projektet pålagde Sikkerhedsstyrelsen Københavns Energi at registrere gaskomfuret hos kunder, der ikke havde givet os adgang, og at afbryde gassen hos de kunder, der ikke havde udskiftet det gamle gaskomfur inden deadline. Det var også Sikkerhedsstyrelsen, der var afsender på de breve, der varslede, hvornår man ville få besøg af Københavns Energi. I løbet af sommeren har vores teknikere sammen med låsesmede været ude hos godt kunder med henblik på at lukke for gassen. Det er generelt forløbet roligt, selvom der i enkelte tilfælde var behov for at samarbejde med politiet for at komme ind. Kun hos ca. halvdelen af kunderne måtte låsesmeden hjælpe med at lukke op, fordi der ikke var nogen hjemme. Monteringen af udstyr til styring og overvågning af anlægget er den sidste opgave, der skal løses, inden anlægget er klar til at blive testet. Også Bygas2 på Frederiksberg Frederiksberg Forsyning skifter til Bygas2 samtidig med Københavns Energi. Frederiksberg Forsyning har gaskunder, hvoraf skulle skifte gaskomfur. Gasteknik nr

18 G a s d i s t r i b u t i o n Af Nils Capion, HNG/Midt-Nord nic@hng-mn.dk Forbrugerhåndteringsaftale revideret Fælles regler for distributionsselskaber indebærer bl.a. at flytning ikke længere skal anmeldes med tilbagevirkende kraft. En gasleverandør skal indgå en forbrugerhåndteringsaftale med DONG Energy Distribution, HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S for at kunne levere naturgas til gasforbrugere i de respektive distributionsområder. I forbrugerhåndteringsaftalen fastlægges en række rettigheder og forpligtelser for såvel gasleverandør som distributionsselskab med hensyn til håndteringen af gasforbrugerne i det åbne gasmarked. Forbrugerhåndteringsaftalen er en standardaftale - der gælder således ens vilkår for alle gasleverandører i et distributionsområde. Forbrugerhåndteringsaftalen er udarbejdet af DONG Energy Distribution, HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S i fællesskab, og er med ganske få undtagelser ens for alle 3 selskaber. Forbrugerhåndteringsaftalen blev revideret hen imod udgangen af 2006 med ikrafttræden den 1. januar Den ændring i den nye forbrugerhåndteringsaftale, som umiddelbart får de største konsekvenser, er de nye regler for håndteringen af gasforbrugernes flytning til og fra en adresse. Hidtil er for sent fremsendte flyttemeddelelser og tilhørende kundeønsker om at melde flytning med tilbagevirkende kraft i vid udstrækning blevet imødekommet. I det åbne marked indebærer flytning principielt altid, at der skal gennemføres leverandørskift. Blandt andet med det formål at tilpasse flyttereglerne til det åbne gasmarked er reglerne præciseret således, at flytning principielt ikke længere kan ske med tilbagevirkende kraft. Håndtering af flytninger Distributionsselskaberne er i gang med at indarbejde den ny praksis for håndtering af flytninger. Den nye praksis indebærer bl.a. At distributionsselskabet senest 5 bankdage efter den af gasforbrugeren ønskede skæringsdato for fra/tilflytning skal have modtaget flyttemeddelelse sammen med en måleraflæsning. At distributionsselskabet fastsætter en skæringsdato, regnet fra modtagelsen af forbrugerens flyttemeddelelse, tillagt et eventuelt opsigelsesvarsel, hvis forbrugerens meddelelse om fra/tilflytning modtages senere end 5 bankdage efter den af forbrugeren ønskede skæringsdato. At fraflytter hæfter for betalingen for benyttelse af distributionssystemet, skatter og afgifter til og med den af distributionsselskabet accepterede eller fastsatte skæringsdato. Andre ændringer Blandt de øvrige ændringer kan nævnes Obligatorisk anvendelse af EDIkommunikation for gasleverandørerne. Gasforbrugeren får ansvaret for aktivering af muligheden for, at flere matrikler med skelfællesskab kan håndteres som én matrikel (skelfællesskabsreglerne). Hertil kommer en række mindre præciseringer og redaktionelle ændringer. 18 Gasteknik nr

19 S i k k e r h e d Af Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen ARH@sik.dk Skærpet indsats mod snyderne Uacceptabelt at udskifte en gaskedel uden at anmelde arbejdet. Sikkerhedsstyrelsen er klar til retslige skridt. Den senere tids registreringer hos gasselskaberne viser, at der udføres et stigende antal kedeludskiftninger, uden at det bliver anmeldt til gasselskaberne. Dette underbygges af tal fra Dansk Energibrancheforening, som hvert kvartal udarbejder en statistik over henholdsvis solgte og installerede gaskedler. Tallene fra første kvartal viser, at udviklingen går i en helt uacceptabel retning: 2006 Solgte Registrerede Afvigelse Afvigelse % 24% 1.kv Solgte Registrerede Afvigelse Afvigelse % 33% Kilde: Dansk Energi Brancheforening Sikkerhedsstyrelsen og gasselskaberne strammer grebet For at bremse denne udvikling har Sikkerhedsstyrelsen nu bedt gasselskaberne om at indberette installatør og installationsadresse, hver gang de får kendskab til en gaskedel, der er installeret, uden at dette efterfølgende er anmeldt til gasselskabet. Det har vvs-installatøren pligt til ifølge Gasreglementet. Sikkerhedsstyrelsen vil så på det kraftigste rykke installatøren for denne anmeldelse, og ved gentagelse vil bødestraf og andre sanktioner blive iværksat. Ikke-autoriseret arbejde Det er ikke alene de autoriserede vvs-installatører, der skal have skylden for de manglende anmeldelser. Sikkerhedsstyrelsen får af og til kendskab til, at autorisationskrævende arbejde bliver udført af personer, der ikke er indehavere af en autorisation eller ansat i en autoriseret virksomhed. Sikkerhedsstyrelsen henleder opmærksomheden på, at den slags overtrædelser straks vil medføre retslige skridt mod synderne. Direkte farligt Det er ikke alene ulovligt at ignorere anmeldelsespligten. Overtrædelser kan også medføre direkte fare for forbrugerne. På det seneste har vi oplevet sager, hvor et produkt har haft så væsentlige fejl, at det har krævet en udbedring hos forbrugeren. Den manglende registrering har betydet, at gaskedlerne ikke kan spores, idet de ikke er registrerede på den korrekte adresse. Sikkerhedsstyrelsen ønsker med denne artikel at gøre opmærksom på, at styrelsen vil skærpe indsatsen i forbindelse med overtrædelser af indberetningspligten. Lille fald i gaskedelmarkedet i 1. halvår 2007 Antallet af registrerede, installerede gaskedler er ca. 5% lavere i forhold til samme periode sidste år, oplyser sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening. Han finder dog anledning til at bemærke, at de kondenserende gaskedler nu udgør næsten 99%. Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kw Hele landet Traditionelle kedler Kondenserende kedler Samlet antal Heraf nyinstallationer Heraf udskiftninger 1. halvår halvår Kilde: DEBRA Gasteknik nr

20 G a s i n s t a l l a t i o n e r Af Bjarne Spiegelhauer, Dansk Gasteknisk Center a/s bsp@dgc.dk Håndbog for små gasinstallationer Denne artikel beskriver kort DGC og FAU GI s projekt med at udvikle en håndbog for små gasinstallationer. Allerede i naturgasprojektets spæde start blev der udarbejdet forskellige håndbøger, der beskrev, hvorledes man skulle udføre en gasinstallation. Der er da også siden blevet installeret rigtigt mange gaskedler, men selvom der er opbygget en stor ekspertise, ser man stadig en lang række problemer med små gasfyrede anlæg. Disse problemer spænder fra direkte sikkerhedsmæssige problemer over drifts- og holdbarhedsproblemer til følgeproblemer i forbindelse med service, samt problemer med varmeanlæggene. Nyt Gasreglement på vej Gasreglementet, der generelt har taget hånd om de sikkerhedstekniske problemer, og som fra dets fremkomst endvidere har virket som en lærebog på de tekniske skoler over for vvs-branchen, er nu under revision. Man kan frygte, at det gode gamle Gasreglement, som var meget praktisk orienteret, fremover vil blive mere funktionsorienteret, som vi dels har set det i B-3, B-41 og B-43 reglementerne. Fælles EU-standarder kan også tænkes at blive en kommende reference i reglementerne. Derfor har gasselskabernes FAU GI og DGC ønsket at være på forkant med udviklingen og undersøgt, hvad der kunne træde i stedet som vejlednings- og uddannelsesmateriale for vvs-branchen. Elektronisk håndbog Hvis profetierne om Gasreglementerne holder stik, skønnes der at være behov for udarbejdelse af en Code of Practice for gasinstallationer - altså en ny håndbog, der beskriver, hvordan man opbygger gode, sikre og funktionsduelige gasinstallationer. Håndbogen henvender sig til rådgivere, vvs-installatører, servicevirksomheder, gasselskaber, samt komponentleverandører på gasmarkedet. Håndbogen skal endvidere indgå i uddannelsen af kommende gasfolk, både inden for vvs-området og rådgivningsområdet. Når den nye håndbog foreligger (elektronisk), kan man på sigt forvente, at gasinstallationerne vil blive mere driftssikre, -økonomiske, -stabile og sikre. Foreløbigt er der udarbejdet en ramme for håndbogen, der nu skal diskuteres med de involverede parter for dels at se, om ideen kan bære, og dels at se, om det er den rigtige ramme, som håndbogen er opbygget efter. Figuren viser brugerinterfacet, hvor man kan klikke sig ind på de forskellige emner i en gasinstallation og der finde vejledning til, hvilke produkter der findes på området, hvor man kan få fat i disse, samt hvordan de installeres korrekt og vedligeholdes. 20 Gasteknik nr