program 2 april 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "program 2 april 2010"

Transkript

1 program 2 april 2010

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING Erfaringer fra fase 1 Bæredygtig byomdannelse og byudvikling Processen for fase 2 i konkurrencen om byudvikling af Køge Kyst Bæredygtig byomdannelse og byudvikling Brugervejledning Økonomi Den økonomiske dimension Køge Kyst projektforudsætninger. Udgiftsposter. 2

3 Indledning Køge Kysts bestyrelse byder de fem udvalgte hold velkommen i konkurrencens fase 2. Alle syv holds projekt- og procesbeskrivelser har indeholdt interessante vinkler på opgaven, og bestyrelsen er yderst tilfreds med resultatet af konkurrencens fase 1. Der er ydet en stor og inspirerende arbejdsindsats, der giver et stærkt grundlag for arbejdet i fase 2. Bestyrelsen som dommerkomité har i sin votering fundet, at fem hold tilsammen giver den bedste dækning af den samlede opgave mod en udviklingsplan. De syv bidrag adskiller sig fra hinanden på forskellig vis, og fem bidrag skiller sig særligt ud. Det gør de dels ved klare helhedsgreb, dels ved interessant behandling af et eller flere af de seks visionsområder. Bestyrelsen har vurderet, at for at opnå den ønskede bredde i den endelige vurdering af det overordnede helhedsgreb og den tilstrækkelige dybde på alle visionsområderne, er det klart at foretrække at udvælge fem hold til at fortsætte i konkurrencen. Hvis der kun blev valgt tre hold, ville især dækningen af visionsområderne blive væsentligt svækket. Det betyder, at følgende hold går videre: Hold Adept Hold Astoc Hold Grontmij Carl Bro Hold SLA Hold Vandkunsten For at muliggøre, at fem hold går videre til fase 2, øges konkurrencens økonomiske ramme med euro ekskl. moms, så alle hold honoreres med euro ekskl. moms som tidligere fastlagt. Af den samlede præmiesum på euro inkl. moms bruges halvdelen på honorering af det øgede antal hold i fase 2. De resterende inkl. moms bruges til præmiering ved endelig bedømmelse i august. Som lovet i konkurrenceprogrammet ville fase 2 indeholde flere og mere specifikke oplysninger om bæredygtighedsværktøjet og om den økonomiske dimension. Disse oplysninger findes i dette tillæg til konkurrenceprogrammet (Program 2). Program 2 indeholder desuden et notat, der samler erfaringerne fra konkurrencens fase 1 og præciserer nogle af konkurrenceprogrammets punkter. Vi ønsker jer god arbejdslyst, og vi glæder os til samarbejdet om jeres forslag til udviklingsplaner. På bestyrelsens vegne Jørgen Nue Møller Bestyrelsesformand 3

4 Erfaringer fra fase 1 Gennemførelsen af fase 1 har givet interessante bud på projektbeskrivelser og procesbeskrivelser. Bedømmelsesarbejdet er delvist blevet en læreproces i forhold til programmets fortsatte udvikling. Erfaringerne fra fase 1, som beskrives i dette hæfte, er en præcisering og videreudvikling af konkurrenceprogrammet. Det er det oprindelige konkurrenceprogram samt nærværende Program 2, der ligger til grund for arbejdet i fase 2. Efter Midtvejsseminaret maj 2010 er der indlagt endnu en mulighed for at præcisere programmet. Dette notat er opdelt i en række emneområder, hvor Køge Kyst peger på generelle erfaringer fra fase 1, der skal omsættes i holdenes fortsatte arbejde. 1. Overordnede temaer Helheden og de seks visioner Forslagene til udviklingsplan skal på samme tid fastholde stærke helhedsgreb og fokusere på tværfagligheden i forhold til Køge Kysts seks visioner. Det enkelte visionsområde skal behandles dybdegående samtidig med, at tværfagligheden i forhold til de andre visionsområder fastholdes. Bæredygtighed Køge Kyst ønsker en uddybet og integreret behandling af emneområdet i holdenes forslag til udviklingsplan. Program 2 indeholder en vejledning til bæredygtighedsværktøjet, som i detaljer beskriver, hvordan holdene skal redegøre for deres forslags bæredygtighed. Værktøjet bliver gennemgået på Startseminaret den 20. april 2010, og derudover vil der i løbet af fase 2 være mulighed for at få gennemgået bæredygtighedsberegningerne af Køge Kysts fagspecialist på området. Der vil gennem hele forløbet være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til bæredygtighedsværktøjet. Økonomi Den økonomiske dimension skal behandles dybdegående i konkurrencens fase 2. Dels i forhold til den økonomiske bæredygtighed, dels mere fokuseret i forhold til projektets etaper. Program 2 indeholder retningslinjer for, hvordan den økonomiske dimension skal udfoldes. På startseminaret d. 20. april 2010 vil dette blive gennemgået. I løbet af fase 2 vil der endvidere blive afholdt en spørgesession på økonomiområdet, ligesom der i forløbet vil være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål hertil. 4

5 Projektets realisering (etaper m.v.) Projektets etaper skal beskrives grundigt og fyldestgørende. Etaperne er grundlæggende for realiseringen af udviklingsplanen. Udviklingsplanens realiseringsproces skal derfor beskrives i tydelige etaper, hvor vigtige milepæle og delmål præciseres og motiveres. Projektet skal være bæredygtigt økonomisk, miljømæssigt og socialt/sundhedsmæssigt samt fremstå attraktivt for projektets målgrupper. 2. Balance mellem visionspunkter og øvrige fokuspunkter Selv om der i de seks visionspunkter fokuseres på bestemte emner og funktioner, så understreger Køge Kyst, at konkurrenceprogrammets øvrige fokuspunkter skal behandles omhyggeligt. Eksempelvis skal spørgsmålet om etableringen af erhverv og boliger behandles lige omfattende og præcist som spørgsmålet om den udvidede detailhandel. I forhold til erhverv og boliger skal holdene redegøre for målgrupper typer størrelse organisering placering Derudover skal holdene belyse mulighederne for skift i funktioner i erhvervs- og boligbyggeriet. 3. Enkeltelementer i forhold til samlet projektøkonomi I forhold til infrastrukturområdet findes der i holdenes projektbeskrivelser interessante løsningsmodeller med meget høje omkostninger eksempelvis flytning af stationen. Køge Kyst understreger, at der kan arbejdes videre med sådanne forslag, men at de naturligvis skal indregnes i den samlede projektøkonomi. Der kan ikke påregnes ekstern finansiering. 4. Finansiering af kulturaktiviteter I holdenes projektbeskrivelser findes der mange interessante forslag til kulturaktiviteter både midlertidige og mere langsigtede. Køge Kyst ønsker en redegørelse for, at hvordan disse forslag finansieres, herunder en belysning af, om der foreligger muligheder for privat finansiering af kulturaktiviteterne. 5

6 5. Konkurrenceområdet grænser Nogle hold har i deres projektbeskrivelser inddraget arealer, som ligger mellem eller grænser op til de tre projektområder (eksempelvis havneforpladsen og dele af Søndre Strand). Dette anses for velkomment, og som tidligere oplyst ønsker Køge Kyst at få disse sammenhænge yderligere belyst i konkurrencens fase Virksomheder på Søndre Havn Køge Kyst ønsker at få belyst, hvilke muligheder det ville give for etapeopdelingen i en kommende udviklingsplan, hvis nogle af virksomhederne på Søndre Havn eventuelt kunne flytte på et tidligere tidspunkt end angivet i deres lejekontrakt. 7. Borger- og interessentinddragelse Nogle hold har foreslået egne processer med borger- og interessentinddragelse i konkurrencens fase 2. Som tidligere oplyst ønsker Køge Kyst, at borger- og interessentinddragelsen varetages af Køge Kyst, mens konkurrencen forløber. Efter konkurrencens afslutning vil Køge Kyst tage stilling til, hvordan den fremadrettede borger- og interessentinddragelse skal forløbe. 8. Leverancer i fase 2 Midtvejsseminar maj 2010 Holdene skal levere en mundtlig præsentation af, hvor langt de er kommet i deres arbejde med forslag til udviklingsplan. Den mundtlige præsentation understøttes af en PowerPoint-præsentation (ppt-fil). Borgermøde 19. maj Holdene skal aflevere et antal plancher, der skal formidle til Køges borgere, hvor langt holdene er kommet med deres forslag til udviklingsplan. Holdene skal aflevere en PowerPoint-præsentation (ppt-fil), der klart formidler til Køges borgere, hvilke overvejelser og tanker holdene gør sig om deres forslag til udviklingsplaner 6

7 9. Præciseringer i forhold til konkurrenceprogrammet Fagspecialister Fagspecialistgruppen er blevet udvidet med ét medlem: Erik Skibsted Hey, kulturplanlægger. Aflevering af konkurrenceforslag 30. juli 2010 Ingen ændringer ift. hæfterne Plancherne skal være udstillingsegnede. Det betyder, at plancherne skal indeholde færre informationer end hæfterne. Plancherne må dog ikke indeholde informationer, som ikke fremgår af hæfterne PowerPoint-præsentationen skal være udstillingsegnet og afleveres som PowerPoint-fil og ikke som pdf-fil 7

8 Bæredygtig byomdannelse og byudvikling Processen for fase 2 i konkurrencen om byudvikling af Køge Kyst.

9 Dokumenter Bæredygtighedsværktøjet blev i Program 1 introduceret via de to dokumenter: Bæredygtig byomdannelse og byudvikling et procesværktøj Bæredygtig byomdannelse og byudvikling indikatorer I program 2 til brug for konkurrencens fase 2 er værktøjet suppleret med dokumentet: Bæredygtig byomdannelse og byudvikling brugervejledning. Alle dokumenter er udarbejdet i samarbejde mellem Carlsberg Ejendomme A/S, By & Havn I/S og Realdania Arealudvikling A/S. Køge Kyst konkurrencen er det første sted hvor de 3 parters arbejde med at udvikle et bæredygtighedsredskab testes. Proces for fase 2 Startseminar 20. april: Hele bæredygtighedsværktøjet (de tre hæfter) præsenteres på startseminaret. Gennemgang sker med vægt på det overordnede koncept og ikke mindst det tredje dokument Brugervejledningen. Brugervejledningen er ganske omfattende, og der er knyttet forskellige målemetoder til de 58 indikatorer der indgår. På startseminaret vil der blive givet en vejledning vedr. arbejdet med indikatorerne. Midtvejsseminar maj: På midtvejsseminaret vil der blive lejlighed til at de enkelte hold kan drøfte og få afklaret spørgsmål vedr. indikatorerne med konsulentfirmaet Pöyry, der står for Køge Kysts håndtering af bæredygtighedsværktøjet. Pöyry vil efterfølgende beregne de enkelte forslags bæredygtighedsprofil som den foreligger på dette tidspunkt. Denne kan indgå i holdenes videre arbejde med udviklingsplanerne. De enkelte hold vil løbende have mulighed for at fremsende spørgsmål omkring bæredygtighed til Pöyry via Konkurrencesekretariatet. Aflevering 30. juli: Her gentages processen idet de enkelte holds data igen beregnes af Pöyry, som udarbejder en bæredygtighedsprofil og en samlet vurdering af de endelige forslag. Denne vurdering præsenteres for dommerkomiteen og indgår således i den samlede vurdering primo august måned. NB: Der gøres opmærksom på, at bæredygtighedsværktøjet løbende er blevet justeret. Der kan således være ændringer i det seneste dokument i forhold til de første dokumenter, der indgik i konkurrencens Program 1. Fx er antallet af indikatorer ændret fra 64 til 58. 9

10 Bæredygtig byomdannelse og byudvikling Brugervejledning

11 1 Introduktion Realdania Arealudvikling, Carlsberg Ejendomme og By & Havn har i samarbejde med Realdania gennemført et udviklingsprojekt, der har til formål at kvalificere arbejdet med bæredygtighed i den byomdannelse og byudvikling, som parterne arbejder med og samtidigt medvirke til at inspirere og fremme tilsvarende processer i branchen. En af udfordringerne og målsætningerne i det fælles projekt har været at afdække, hvordan bæredygtighed kan forstås og operationaliseres, når fokus er på byomdannelse og byudvikling. Baggrunden for projektet, og en mere generel betragtning af bæredygtighed set i et byudviklingsperspektiv, er beskrevet i hæftet: Bæredygtig byomdannelse og byudvikling et procesværktøj. Carlsberg, By & Havn og Realdania Arealudvikling har hver især behov for at målrette en proces, der gør det muligt at arbejde konkret med bæredygtighed i parternes byomdannelses- og byudviklingsprojekter. Det er i den forbindelse, der har været behov for at udvikle et procesværktøj, der har til formål at sætte aktørerne i stand til at stille de rette krav til og vurdere bæredygtighed i et byomdannelses- eller byudviklingsprojekt på forskellige stadier i de ofte ganske langvarige projektforløb. Bæredygtighed i byudviklingen Miljø og ressourcer Social og sundhed Økonomi Energi Fysiske rammer Transport Socialt liv og byliv Vand Sundhed Affald Adfærd Miljø Anlægsøkonomi Driftsøkonomi Totaløkonomi Mangfoldighed Samfundsøkonomi Kommunaløkonomi Procesværktøjet er bygget op omkring de tre bæredygtighedsdimensioner: miljø og ressourcer, social/sundhed og økonomi. Der er arbejdet med at konkretisere bæredygtighed ved hjælp af 14 elementer (se fig. ovenfor), der tilsammen vurderes at dække de centrale forhold vedrørende bæredygtighed i et byomdannelseseller byudviklingsperspektiv både set ud fra den miljø- og ressourcemæssige, den social/sundhedsmæssige og den økonomiske dimension. 11

12 De 14 elementer indeholder i alt 58 indikatorer, som er grundlaget for at give væsentlige indikationer af, i hvilken grad et konkret projekt lever op til bæredygtighed indenfor det enkelte element. Nærværende hæfte er en brugervejledning, der præsenterer de 58 indikatorer, der er grundlaget for den måling og dermed for den rating af et givent projekt, som kan føre til en bedømmelse af projektets bæredygtighedsprofil. Hæftet er delt op i tre hovedafsnit et for hver dimension. I hvert afsnit er der en nærmere beskrivelse af hver af de 58 indikatorer, der dels hører ind under dimensionen og dels er beskrevet i forhold til det af de 14 elementer som indikatoren uddyber. Når procesværktøjet anvendes, vil det være muligt at beskrive bæredygtighedsprofilen på et givent område/byudviklingsprojekt el.lign. Bydelens/områdets eksisterende profil kan beskrives og danne referencegrundlag for opstilling af målsætninger og vurdering af løsninger i forhold til de enkelte elementer, der tegner bæredygtigheden af et projekt. Bæredygtighedsprofilen af et byområde/bydel ses ikke som hverken et isoleret eller et endegyldigt resultat eller en facitliste. Profilen forudsættes anvendt som led i beslutningsprocesser i forbindelse med byudviklingsprojekter. Det afgørende for anvendelsen af værktøjet er ikke at opnå topkarakter på de enkelte dimensioner og elementer, ligesom det heller ikke behøver at være diskvalificerende, hvis et givent projekt opnår en lav profil på nogle områder. Det væsentlige er at beslutningstager og aktører bliver i stand til at foretage bevidste valg og prioriteringer af den konkrete indsats i relation til områdets forudsætninger, muligheder og bæredygtighedens tre dimensioner. 12

13 2 Indikatorer Inden for hver dimension af bæredygtighed det vil sige miljø og ressourcer, social/ sundhed og økonomi er der udvalgt en række indikatorer, der er grupperet på følgende måde: Tabel 1 Oversigt over dimensioner og elementer Bæredygtighedsdimension Elementer MILJØ OG RESSOURCER Energi Transport Vand Affald Miljøadfærd SOCIAL/SUNDHED Fysiske rammer Byliv Sundhed Mangfoldighed ØKONOMI Energi Transport Vand Affald Fysiske rammer, byliv, sundhed og mangfoldighed I det følgende afsnit præsenteres de enkelte indikatorer. Indikatorerne er først og fremmest rettet mod et konkret byudviklingsprojekt/område. Nogle indikatorer er på et generelt niveau og nogle på et mere detaljeret niveau. For en række indikatorer gælder det, at udformningen af en konkret byudviklingsplan ikke umiddelbart har indflydelse på disse indikatorer fx vedr. fremtidige beboeres adfærd. De er alligevel medtaget, fordi de er nødvendige at forholde sig til for at kunne fastsætte niveauet i en byudviklingsplan, eller fordi de kan være med til at give et samlet billede af de overordnede visioner for bæredygtighed. Det gælder især for følgende: Indikatorer vedr. bygningernes energi- og vandforbrug Indikatorer, der vedrører adfærd Indikatorer, der vedrører mangfoldighed Indikatorer, der vedrører samfundsøkonomi og kommunaløkonomi 13

14 3 Miljø og ressourcer Inden for dimensionen miljø og ressourcer er der udvalgt i alt 15 indikatorer relateret til energi, transport, vand, affald og miljøadfærd som vist i følgende oversigt: Tabel 2 Oversigt over indikatorer for miljø Gruppering Indikatornummer Indikator Energi 1 CO 2 belastning fra elforsyning 2 CO 2 belastning fra varmeproduktion 3 Energiramme for byggeriet Transport 4 Faciliteter til gående i bydelen 5 Faciliteter til cyklende i bydelen 6 Tilgængelighed til kollektiv transport 7 Sikkerhed og tryghed i valgte transportløsninger 8 Parkeringspladser Vand 9 Regnvand til kloak Affald 10 Sorteringsmuligheder i bydelen Miljøadfærd 11 Elforbrug i boliger 12 Energiforbrug for erhverv 13 CO 2 belastning fra bydelens transportarbejde 14 Vandforbrug 15 Affaldsmængden i bydelen I det følgende afsnit præsenteres de enkelte indikatorer. 14

15 3.1 energi Indikatorerne på energi omfatter både energiforsyning og energiforbrug. Energiforbruget i kommende bygninger er ikke direkte en del af opgaven med at udarbejde en overordnet byudviklingsplan for et givent område. Det er imidlertid en afgørende forudsætning for at vurdere hvilke forsyningsmuligheder, der kan anvendes i området. Samtidig vil niveauet for energiforbrug være med til at give et samlet billede af de overordnede visioner for bæredygtighed i et givent projekt. 1. CO 2 -belastning elforsyning Hvad forventes den gennemsnitlige CO 2 -udledningskoefficient at være for den elektricitet, der bruges i bydelen? Dette er en indikator for CO 2 intensiteten i bydelens elforbrug, der tager højde for CO 2 -udledningen fra egne elforsyningsanlæg, der eventuelt forventes etableret som en del af byudviklingen/byomdannelsen. Der skal lægges en tidsperiode til grund for beregningen, som svarer til årrækken fra start og frem til at bydelen er fuldt udbygget eller alternativt en periode på 20 år. Vælg den af de to som er kortest. Den for bydelen beregnede gennemsnitlige emissionsfaktor skal sammenlignes med den tilsvarende gennemsnitlige emissionsfaktor i perioden for den danske kondensbaserede elproduktion i henhold til Energistyrelsens fremskrivning. Måleenhed: tco 2e /MWh Indikatoren skal opgives som tco 2e /MWh og skal beregnes med forventede værdier efter følgende formel: Gennemsnitlig CO 2e -faktor for el (gco 2e /kwh) = Elforbrug i bydel (kwh) x CO 2e -faktor Net el (gco 2e /kwh) + Elproduktion i bydel el (kwh) x CO 2 -faktor bydelel(gco 2e /kwh) Elforbrug i bydel (kwh) + Elproduktion bydel (kwh) Værdien for Elforbrug i bydel skal opgøres som det forventede forbrug, uden at der fratrækkes det forbrug som eventuelt forventes dækket af egen produktion fra anlæg, der etableres som en del af byudviklingen/bydomdannelsen, fx solcellestrøm. Elforbrug i bydelen skal også inkludere det elforbrug, der følger af egne el- og varmeproduktionsanlæg. Forsyning fra net (MJ) x CO 2 -faktor Net varme (gco 2e /GJ) + Elforbruget skal estimeres for en periode på 20 år, eller frem til at bydelen er fuldt Gennemsnitlig CO udbygget, og det skal 2 -faktor Varmeforsyning opgøres som total eget for anlæg (GJ) x CO hele den valgte 2 -faktor bydel periode. varme (gco 2e /GJ) = for varme (gco 2e /GJ) Forsyning fra net (GJ) + Varmeproduktion bydel (GJ) CO 2e -faktor Net el skal svare til Energistyrelsens fremskrevne værdier for CO 2 -emissionskoefficienter for en gennemsnitlig elforbruger jævnfør den seneste udgave af Energistyrelsens publikation: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. I publikationen fra maj 2009 er emissionskoefficienterne fremskrevet til og med Elproduktion i bydel angår elproduktion fremstillet på egne anlæg, der etableres som en del af byudviklingen/byomdannelsen, herunder også anlæg som fysisk måtte være placeret uden for bydelen. Elproduktionen for sådanne anlæg skal 15

16 ligeledes estimeres for en 20 års periode, eller frem til bydelen er fuldt udbygget, og opgøres som en total (i kwh eller MWh) for hele den valgte periode tilsvarende som for Elforbrug i bydel. Elproduktion i bydelen skal opgøres som den mængde elektricitet opgjort over et år, der forventes leveret til elnettet, dvs. fratrukket den del der dækker anlæggets eget forbrug. For solcellestrøm skal hele anlæggets forventede årsproduktion indgå, selvom det eventuelt i praksis vil blive modregnet i elforbrugsmålingen over et år. CO 2 -faktor bydel el udtrykker den CO 2e -belastning, som fremstillingen af elektricitet fra egne anlæg giver anledning til per kwh elektricitet leveret til nettet. For anlæg, der udnytter sol eller vind, skal CO 2e -emissionsfaktoren sættes til 0. For anlæg hvor der vil være et forbrug af fossile brændsler skal CO 2 -emissionskoefficienten for den pågældende brændselstype fastsættes efter det internationale klimapanels retningslinjer for national drivhusgasopgørelser (IPCC 2006 Guidelines for International GHG inventories, Volume 1, kapitel 1). For kraftvarmeanlæg skal det oplyses, hvilken fordelingsnøgle mellem el og varme, der er forudsat. Hvis egen elproduktion giver anledning til en væsentlig udledning af andre drivhusgasser end CO 2, skal dette regnes med, og der skal anvendes Global Warming Potential værdier for sådanne øvrige drivhusgasser i henhold til det internationale klimapanel (IPCC) for omregning til CO 2 -ækvivalenter. Udledes der metan, fx fra behandling af organisk materiale til brug for egen elproduktion, skal dette regnes med, medmindre det kan godtgøres, at den samme udledning ville finde sted i referencescenariet, dvs. at affaldet under alle omstændigheder ville blive behandlet på en måde, der giver anledning til emission af metan i samme omfang. Det gælder generelt, at beregningen skal være sammenlignelig med den beregning, der ligger til grund for CO 2 -faktor Net med hensyn til konverterings- og distributionstab, dvs. at de skal baseres på brutto brændselsforbrug (an anlæg) og på netto elektricitet (an net anlæg). 2. CO 2 - belastning fra varmeproduktion Hvad forventes den gennemsnitlige CO 2 -udledningskoefficient at være for den varme der bruges i bydelen? Dette er en indikator for CO 2 intensiteten ved bydelens varmeforsyning, der tager højde for CO 2 -udledningen fra eventuelle egne varmeproduktionsanlæg, der forventes etableret som en del af byudviklingen/byomdannelsen, herunder også anlæg som fysisk måtte være placeret uden for bydelen. Samme retningslinjer som for den forrige indikator gælder med hensyn til perioden, der skal lægges til grund for beregningen. Den for bydelen beregnede gennemsnitlige emissionsfaktor bliver i ratingen sammenlignet med værdien for den alternative forsyning af bydelen. Den alternative varmeforsyning vil være naturgas eller fjernvarme, afhængigt af hvilket varmeforsyningsområde, bydelen er placeret i. Er bydelen placeret uden for kollektive forsyningsområder, bliver der sammenlignet med opvarmning ved oliefyr. Måleenhed: gco 2 /GJ 16

17 2e for el (gco 2e /kwh) = Elforbrug i bydel (kwh) + Elproduktion bydel (kwh) Indikatoren skal opgives som gco 2 /GJ og skal beregnes ud fra forventede værdier efter følgende formel: Gennemsnitlig CO 2 -faktor for varme (gco 2e /GJ) = Forsyning fra net (MJ) x CO 2 -faktor Net varme (gco 2e /GJ) + Varmeforsyning eget anlæg (GJ) x CO 2 -faktor bydel varme (gco 2e /GJ) Forsyning fra net (GJ) + Varmeproduktion bydel (GJ) Forsyning fra net skal opgøres som det slutforbrug af varme i bydelen (an forbruger og eksklusiv konverterings- og distributionstab), der forventes dækket af løsninger, som er til rådighed inden for det varmeforsyningsområde, bydelen er placeret i. Det kan eksempelvis være, at bydelen forventes helt eller delvist forsynet med varme fra det lokale fjernvarmeselskab eller med naturgas fra det lokale gasselskab. Er bydelen placeret i et område, hvor hverken naturgas eller fjernvarme vil være til rådighed skal Forsyning fra net sættes til 0. Hvis der er tale om fjernvarme, skal værdien for CO 2 -faktor Net varme svare til de værdier for en gennemsnitlig forbruger af fjernvarme i Danmark, der fremgår af Energistyrelsens publikation Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. I publikationen fra maj 2009 er emissionskoefficienterne fremskrevet til og med Hvis der er tale om naturgas, skal værdien for CO 2 -faktor Net varme svare til 57 kg/gj. Varmeforsyning eget anlæg skal ligeledes opgøres over samme periode som for de ovenfor nævnte indikatorer og som en total for hele perioden, der udtrykker bydelens forsyning med varme an forbruger. CO 2 -faktor bydel varme skal opgøres, så den tager højde for konvertering og distributionstab. Den skal fastlægges ud fra input af primær energi til varmeproduktionsanlægget(ene) per GJ varme leveret an forbruger. For anlæg der udnytter sol, jordvarme, biomasse og affald skal CO 2 -emissionsfaktoren sættes til 0. Elforbrug forbundet med anlægget (fx eldrevne pumper) skal regnes med til bydelens elforbrug. For anlæg hvor der vil være et forbrug af fossile brændsler, skal CO 2 -emissionsfaktoren for den pågældende brændselstype fastsættes efter det internationale klimapanels retningslinjer for national drivhusgasopgørelser (IPCC 2006 Guidelines for International GHG inventories, Volume 1, kapitel 1). For kraftvarmeanlæg skal nøgle til fordeling mellem el og varme naturligvis være tilsvarende den, der er anvendt i fastlæggelsen af CO 2 -faktor bydel el Hvis anlægget giver anledning til en væsentlig udledning af andre drivhusgasser end CO 2, skal dette regnes med, og der skal anvendes Global Warming Potential værdier for sådanne øvrige drivhusgasser i henhold til det internationale klimapanel (IPCC) for omregning til CO 2 -ækvivalenter. Udledes der metan fra behandling af organisk materiale til brug for varmeproduktion inden for bydelen skal dette regnes med, medmindre det kan godtgøres, at den samme udledning ville finde sted i referencescenariet, dvs. hvor affaldet under alle 17

18 omstændigheder ville skulle behandles på en måde, der ville medføre udledning af metan i samme omfang. Beregningen skal være sammenlignelig med beregningen bag CO 2 -faktor Net med hensyn til konverterings- og distributionstab. 3. Energiramme for nye bygninger Under hvilken energiramme forventes/forudsættes bygningerne i bydelen opført? Dette er en indikator for hvor energieffektive bygninger, der forventes opført. Jo mere energieffektive, desto lavere energiforbrug og desto lavere CO 2 -udledning fra den del af bygningernes energiforbrug, som dækkes med fossile energikilder. Indikatoren skal opgives som den energiramme, bygningerne forventes opført under. Er der tale om, at bygningerne opføres under forskellige energirammer, skal der beregnes et vægtet gennemsnit på baggrund af den fulde udbygningsplan for bydelen. Den for bydelen beregnede energiramme bliver i ratingen sammenlignet med minimum energirammen i henhold til følgende fremskrivning af energirammekrav i henhold til bygningsreglementet: Måleenhed: Energiramme: BR 2010, BR 2015, Passivhusstandard, Plusenergihus. Benchmark: Den gældende energiramme giver karakteren 2. Det vil derfor kun teoretisk være muligt at få karakteren 1. En energiramme strammere end gældende krav giver karakteren 3 og 2 energirammer mere giver karakteren 4. Yderligere giver transport 4. Faciliteter til gående i bydelen I hvilket omfang forudsættes der etableret faciliteter, der fremmer at folk går i bydelen? Biltrafikken ønskes begrænset mest muligt. Korte bilture ønskes erstattet med transport på cykel eller til fods. Er der adgang til attraktive kollektive trafikløsninger inden for gå- og cykelafstand, vil perspektivet måske endda være at erstatte også længere bilture, herunder bilture til og fra bydelen. Endvidere har faciliteter til gående en værdi i forhold til den sociale og sundhedsmæssige dimension. Stisystemer, der opleves som sikre at færdes på og som forbinder hovedfunktioner i bydelen har betydning for, om beboere, besøgende og brugere af bydelen vælger at bevæge sig rundt til fods frem for at benytte et transportmiddel. Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. 18

19 5. Faciliteter til cyklister i bydelen I hvilket omfang forudsættes der etableret faciliteter, der fremmer cykling som transportform i bydelen? Cykling er almindeligvis i endnu højere grad end gang et alternativ til persontransport ved korte bilture og ved lidt længere bilture f.eks. til og fra skole/uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter. En bydel tilrettelagt for cykling vil ikke alene kunne begrænse biltrafikken inden for bydelen, men også bidrage til at reducere biltrafikken til og fra bydelen, specielt hvis der inden for cykelafstand i bydelen er adgang til attraktive kollektive transportløsninger. Endvidere er der en social- og sundhedsværdi knyttet til faciliteter til cyklende. Belyste cykelstier, god adgang til centrale cykelruter uden for området, gode cykelparkeringsforhold ved boliger, erhverv og transportknudepunkter, let overgang fra cykelparkering og cykelstier til offentlig transport samt sikkerhed for cyklister i forhold til biler og gående er eksempler på faciliteter, der antages at fremme cykling i bydelen, herunder på bekostning af korte bilture. Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren Tilgængelighed til kollektiv transport I hvor høj grad er bydelen tilrettelagt for at lette anvendelsen af kollektiv transport? Adgang til transportformer med stor persontransportskapacitet er en grundforudsætning for bæredygtig byudvikling og regnes tillige for at have en miljø- og sundhedsværdi i det omfang kollektiv transport kan erstatte biltrafik. Der skelnes dog her ikke mellem kollektive transportformer, som måtte være mere eller mindre energieffektive og som måtte medføre en større eller mindre miljøbelastning. En række forhold har betydning for om beboere, brugere og besøgende i bydelen vil foretrække kollektiv transport, men vurderingen hér skal gøres med hensyn til fysiske forhold, der forventes at gælde for kollektiv transport inden for samt til og fra bydelen. Det omfatter f.eks. afstand fra boliger, erhverv, skole/institutioner, stisystemer og cykelparkering til busstop, station og til trafikknudepunkter, de fysiske opholds- og adgangsforhold ved samme, herunder for rejsende medbringende cykel og barnevogn, betjeningsfrekvens (over døgn og uge) og fremkommelighed. Med hensyn til fremkommelighed bør transportformer, der indgår i den almindelige vejtrafik (busser) scores lavere end transportformer der ikke gør (f.eks. metro og S-tog). Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. 19

20 7. Sikkerhed og tryghed i valgte transportløsninger I hvor høj grad er der taget højde for sikkerhed, tryghed og trivsel i indretningen af transportløsninger i bydelen? Sikkerhed, tryghed og trivsel tilfører både social værdi og sundhedsværdi og har betydning for, om de valgte transportløsninger bliver udnyttet af beboere, brugere og besøgende til bydelen. Tryghed og trivsel i offentlig transport i bydelen kan bl.a. opnås gennem hyppige afgange uden forsinkelser, og med stationer og stoppesteder, hvor der er god belysning og trygt at færdes om aftenen. Tryghed og trivsel i andre transportløsninger (til fods, på cykel eller i bil) kan ligeledes tilskyndes ved god belysning og nærhed til placering af parkeringsfaciliteter. Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af sikkerhed, tryghed og trivsel vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren Parkeringspladser Hvor mange parkeringspladser forventes etableret? Måleenhed: antal parkeringspladser Udgangspunktet for antallet af parkeringspladser i et byområde/byudviklingsområde, er de generelle normer for udlæg til parkeringsarealer til ny bebyggelse, der er fastsat i bl.a. kommuneplanen. Ved hensigtsmæssig lokalisering af p-pladser kan der endvidere opnås dobbeltudnyttelse af pladser, ligesom eventuelle elbil-ladepladser skal tælles med i opgørelsen af parkeringspladser. En optimering af parkeringsstrategien, kan give mere plads, mindre trafik, bedre miljø og bedre økonomi. Benchmark: Udgangspunktet vil være de generelle normer i kommuneplanen. Dette giver karakteren 2. Flere parkeringspladser vil give karakteren % færre parkeringspladser med kvalitativ god arealdisponering vil give karakteren 3, 5-10 % færre parkeringspladser med kvalitativ god arealdisponering og indpasning af elbil-ladepladser vil give karakteren 4 og mere end 10 % færre parkeringspladser med kvalitativ god arealdisponering, indpasning af elbil-ladepladser samt udnyttelse af dobbeltparkering vil give karakteren vand I forhold til vand er fokus på 2 aspekter. Dels at reducere det samlede vandforbrug så meget som mulig og dels at reducere mængden af spildevand, der behandles i rensningsanlæg. Det første for at spare på vandressourcerne ligesom et mindre forbrug kan reducere driftsomkostningerne. Det andet for at begrænse mængden af spildevand, der ledes til rensningsanlægget. 20

bæredygtig byudvikling

bæredygtig byudvikling VÆRktøj TIL bæredygtig byudvikling VEJLEDNING Indhold VEJLEDNING TIL VÆRKTØJET Indledning 3 1 Hvad kan værktøjet? 4 2 Hvad rummer værktøjet? 5 3 Hvem kan bruge værktøjet? 9 4 Hvordan kan værktøjet anvendes?

Læs mere

VÆRktøj TIL bæredygtig byudvikling. Introduktion

VÆRktøj TIL bæredygtig byudvikling. Introduktion VÆRktøj TIL bæredygtig byudvikling Introduktion 2 VÆRktøj TIL bæredygtig byudvikling Et konkurrenceforslag om at etablere kanaler i byudviklingsprojektet FredericiaC blev underbygget gennem brugen af Værktøj

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Bykvalitet, bæredygtig byudvikling og projektøkonomi

Bykvalitet, bæredygtig byudvikling og projektøkonomi Bykvalitet, bæredygtig byudvikling og projektøkonomi Dansk Byplanlaboratorium, seminar om økonomi i byudvikling den 6. februar 2014 Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By Realdanias mission Skabe livskvalitet

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager.

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager. 15-03-2016 Side 5 4. ØU - Arkitektkonkurrence for Degnejorden Sagsnr.: 13/18661 Resumé: har besluttet, at der skal gennemføres en arkitektkonkurrence for udviklingen af Degnejorden. Torsdag den 11. februar

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2014 Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818 Arealerne i lokalplan 818, boligbebyggelse nord for Pannerupvej

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Prækvalifikation til parallelkonkurrence om Køge Kyst

Prækvalifikation til parallelkonkurrence om Køge Kyst Invitation til prækvalifikation Køge Kyst P/S Havnen 39 DK-4600 Køge www.koegekyst.dk Prækvalifikation til parallelkonkurrence om Køge Kyst Arealudviklingsselskabet Køge Kyst ønsker at afvikle en idékonkurrence

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100 Bilag 6 Fjernkøling i Nordhavnen Maj 2014 Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100 I henhold til lov om kommunal fjernkøling skal Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Center for Byens Anvendelse Dato 11. september 2015 Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan Arealerne i lokalplan, sydvest for Ny Studstrupvej/Lauritshøj

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. april 2011. AffaldVarme Aarhus

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. april 2011. AffaldVarme Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. april 2011 AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Aarhus Kommune har siden juni 2009 stillet krav om, at alle boliger

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere