program 2 april 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "program 2 april 2010"

Transkript

1 program 2 april 2010

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING Erfaringer fra fase 1 Bæredygtig byomdannelse og byudvikling Processen for fase 2 i konkurrencen om byudvikling af Køge Kyst Bæredygtig byomdannelse og byudvikling Brugervejledning Økonomi Den økonomiske dimension Køge Kyst projektforudsætninger. Udgiftsposter. 2

3 Indledning Køge Kysts bestyrelse byder de fem udvalgte hold velkommen i konkurrencens fase 2. Alle syv holds projekt- og procesbeskrivelser har indeholdt interessante vinkler på opgaven, og bestyrelsen er yderst tilfreds med resultatet af konkurrencens fase 1. Der er ydet en stor og inspirerende arbejdsindsats, der giver et stærkt grundlag for arbejdet i fase 2. Bestyrelsen som dommerkomité har i sin votering fundet, at fem hold tilsammen giver den bedste dækning af den samlede opgave mod en udviklingsplan. De syv bidrag adskiller sig fra hinanden på forskellig vis, og fem bidrag skiller sig særligt ud. Det gør de dels ved klare helhedsgreb, dels ved interessant behandling af et eller flere af de seks visionsområder. Bestyrelsen har vurderet, at for at opnå den ønskede bredde i den endelige vurdering af det overordnede helhedsgreb og den tilstrækkelige dybde på alle visionsområderne, er det klart at foretrække at udvælge fem hold til at fortsætte i konkurrencen. Hvis der kun blev valgt tre hold, ville især dækningen af visionsområderne blive væsentligt svækket. Det betyder, at følgende hold går videre: Hold Adept Hold Astoc Hold Grontmij Carl Bro Hold SLA Hold Vandkunsten For at muliggøre, at fem hold går videre til fase 2, øges konkurrencens økonomiske ramme med euro ekskl. moms, så alle hold honoreres med euro ekskl. moms som tidligere fastlagt. Af den samlede præmiesum på euro inkl. moms bruges halvdelen på honorering af det øgede antal hold i fase 2. De resterende inkl. moms bruges til præmiering ved endelig bedømmelse i august. Som lovet i konkurrenceprogrammet ville fase 2 indeholde flere og mere specifikke oplysninger om bæredygtighedsværktøjet og om den økonomiske dimension. Disse oplysninger findes i dette tillæg til konkurrenceprogrammet (Program 2). Program 2 indeholder desuden et notat, der samler erfaringerne fra konkurrencens fase 1 og præciserer nogle af konkurrenceprogrammets punkter. Vi ønsker jer god arbejdslyst, og vi glæder os til samarbejdet om jeres forslag til udviklingsplaner. På bestyrelsens vegne Jørgen Nue Møller Bestyrelsesformand 3

4 Erfaringer fra fase 1 Gennemførelsen af fase 1 har givet interessante bud på projektbeskrivelser og procesbeskrivelser. Bedømmelsesarbejdet er delvist blevet en læreproces i forhold til programmets fortsatte udvikling. Erfaringerne fra fase 1, som beskrives i dette hæfte, er en præcisering og videreudvikling af konkurrenceprogrammet. Det er det oprindelige konkurrenceprogram samt nærværende Program 2, der ligger til grund for arbejdet i fase 2. Efter Midtvejsseminaret maj 2010 er der indlagt endnu en mulighed for at præcisere programmet. Dette notat er opdelt i en række emneområder, hvor Køge Kyst peger på generelle erfaringer fra fase 1, der skal omsættes i holdenes fortsatte arbejde. 1. Overordnede temaer Helheden og de seks visioner Forslagene til udviklingsplan skal på samme tid fastholde stærke helhedsgreb og fokusere på tværfagligheden i forhold til Køge Kysts seks visioner. Det enkelte visionsområde skal behandles dybdegående samtidig med, at tværfagligheden i forhold til de andre visionsområder fastholdes. Bæredygtighed Køge Kyst ønsker en uddybet og integreret behandling af emneområdet i holdenes forslag til udviklingsplan. Program 2 indeholder en vejledning til bæredygtighedsværktøjet, som i detaljer beskriver, hvordan holdene skal redegøre for deres forslags bæredygtighed. Værktøjet bliver gennemgået på Startseminaret den 20. april 2010, og derudover vil der i løbet af fase 2 være mulighed for at få gennemgået bæredygtighedsberegningerne af Køge Kysts fagspecialist på området. Der vil gennem hele forløbet være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til bæredygtighedsværktøjet. Økonomi Den økonomiske dimension skal behandles dybdegående i konkurrencens fase 2. Dels i forhold til den økonomiske bæredygtighed, dels mere fokuseret i forhold til projektets etaper. Program 2 indeholder retningslinjer for, hvordan den økonomiske dimension skal udfoldes. På startseminaret d. 20. april 2010 vil dette blive gennemgået. I løbet af fase 2 vil der endvidere blive afholdt en spørgesession på økonomiområdet, ligesom der i forløbet vil være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål hertil. 4

5 Projektets realisering (etaper m.v.) Projektets etaper skal beskrives grundigt og fyldestgørende. Etaperne er grundlæggende for realiseringen af udviklingsplanen. Udviklingsplanens realiseringsproces skal derfor beskrives i tydelige etaper, hvor vigtige milepæle og delmål præciseres og motiveres. Projektet skal være bæredygtigt økonomisk, miljømæssigt og socialt/sundhedsmæssigt samt fremstå attraktivt for projektets målgrupper. 2. Balance mellem visionspunkter og øvrige fokuspunkter Selv om der i de seks visionspunkter fokuseres på bestemte emner og funktioner, så understreger Køge Kyst, at konkurrenceprogrammets øvrige fokuspunkter skal behandles omhyggeligt. Eksempelvis skal spørgsmålet om etableringen af erhverv og boliger behandles lige omfattende og præcist som spørgsmålet om den udvidede detailhandel. I forhold til erhverv og boliger skal holdene redegøre for målgrupper typer størrelse organisering placering Derudover skal holdene belyse mulighederne for skift i funktioner i erhvervs- og boligbyggeriet. 3. Enkeltelementer i forhold til samlet projektøkonomi I forhold til infrastrukturområdet findes der i holdenes projektbeskrivelser interessante løsningsmodeller med meget høje omkostninger eksempelvis flytning af stationen. Køge Kyst understreger, at der kan arbejdes videre med sådanne forslag, men at de naturligvis skal indregnes i den samlede projektøkonomi. Der kan ikke påregnes ekstern finansiering. 4. Finansiering af kulturaktiviteter I holdenes projektbeskrivelser findes der mange interessante forslag til kulturaktiviteter både midlertidige og mere langsigtede. Køge Kyst ønsker en redegørelse for, at hvordan disse forslag finansieres, herunder en belysning af, om der foreligger muligheder for privat finansiering af kulturaktiviteterne. 5

6 5. Konkurrenceområdet grænser Nogle hold har i deres projektbeskrivelser inddraget arealer, som ligger mellem eller grænser op til de tre projektområder (eksempelvis havneforpladsen og dele af Søndre Strand). Dette anses for velkomment, og som tidligere oplyst ønsker Køge Kyst at få disse sammenhænge yderligere belyst i konkurrencens fase Virksomheder på Søndre Havn Køge Kyst ønsker at få belyst, hvilke muligheder det ville give for etapeopdelingen i en kommende udviklingsplan, hvis nogle af virksomhederne på Søndre Havn eventuelt kunne flytte på et tidligere tidspunkt end angivet i deres lejekontrakt. 7. Borger- og interessentinddragelse Nogle hold har foreslået egne processer med borger- og interessentinddragelse i konkurrencens fase 2. Som tidligere oplyst ønsker Køge Kyst, at borger- og interessentinddragelsen varetages af Køge Kyst, mens konkurrencen forløber. Efter konkurrencens afslutning vil Køge Kyst tage stilling til, hvordan den fremadrettede borger- og interessentinddragelse skal forløbe. 8. Leverancer i fase 2 Midtvejsseminar maj 2010 Holdene skal levere en mundtlig præsentation af, hvor langt de er kommet i deres arbejde med forslag til udviklingsplan. Den mundtlige præsentation understøttes af en PowerPoint-præsentation (ppt-fil). Borgermøde 19. maj Holdene skal aflevere et antal plancher, der skal formidle til Køges borgere, hvor langt holdene er kommet med deres forslag til udviklingsplan. Holdene skal aflevere en PowerPoint-præsentation (ppt-fil), der klart formidler til Køges borgere, hvilke overvejelser og tanker holdene gør sig om deres forslag til udviklingsplaner 6

7 9. Præciseringer i forhold til konkurrenceprogrammet Fagspecialister Fagspecialistgruppen er blevet udvidet med ét medlem: Erik Skibsted Hey, kulturplanlægger. Aflevering af konkurrenceforslag 30. juli 2010 Ingen ændringer ift. hæfterne Plancherne skal være udstillingsegnede. Det betyder, at plancherne skal indeholde færre informationer end hæfterne. Plancherne må dog ikke indeholde informationer, som ikke fremgår af hæfterne PowerPoint-præsentationen skal være udstillingsegnet og afleveres som PowerPoint-fil og ikke som pdf-fil 7

8 Bæredygtig byomdannelse og byudvikling Processen for fase 2 i konkurrencen om byudvikling af Køge Kyst.

9 Dokumenter Bæredygtighedsværktøjet blev i Program 1 introduceret via de to dokumenter: Bæredygtig byomdannelse og byudvikling et procesværktøj Bæredygtig byomdannelse og byudvikling indikatorer I program 2 til brug for konkurrencens fase 2 er værktøjet suppleret med dokumentet: Bæredygtig byomdannelse og byudvikling brugervejledning. Alle dokumenter er udarbejdet i samarbejde mellem Carlsberg Ejendomme A/S, By & Havn I/S og Realdania Arealudvikling A/S. Køge Kyst konkurrencen er det første sted hvor de 3 parters arbejde med at udvikle et bæredygtighedsredskab testes. Proces for fase 2 Startseminar 20. april: Hele bæredygtighedsværktøjet (de tre hæfter) præsenteres på startseminaret. Gennemgang sker med vægt på det overordnede koncept og ikke mindst det tredje dokument Brugervejledningen. Brugervejledningen er ganske omfattende, og der er knyttet forskellige målemetoder til de 58 indikatorer der indgår. På startseminaret vil der blive givet en vejledning vedr. arbejdet med indikatorerne. Midtvejsseminar maj: På midtvejsseminaret vil der blive lejlighed til at de enkelte hold kan drøfte og få afklaret spørgsmål vedr. indikatorerne med konsulentfirmaet Pöyry, der står for Køge Kysts håndtering af bæredygtighedsværktøjet. Pöyry vil efterfølgende beregne de enkelte forslags bæredygtighedsprofil som den foreligger på dette tidspunkt. Denne kan indgå i holdenes videre arbejde med udviklingsplanerne. De enkelte hold vil løbende have mulighed for at fremsende spørgsmål omkring bæredygtighed til Pöyry via Konkurrencesekretariatet. Aflevering 30. juli: Her gentages processen idet de enkelte holds data igen beregnes af Pöyry, som udarbejder en bæredygtighedsprofil og en samlet vurdering af de endelige forslag. Denne vurdering præsenteres for dommerkomiteen og indgår således i den samlede vurdering primo august måned. NB: Der gøres opmærksom på, at bæredygtighedsværktøjet løbende er blevet justeret. Der kan således være ændringer i det seneste dokument i forhold til de første dokumenter, der indgik i konkurrencens Program 1. Fx er antallet af indikatorer ændret fra 64 til 58. 9

10 Bæredygtig byomdannelse og byudvikling Brugervejledning

11 1 Introduktion Realdania Arealudvikling, Carlsberg Ejendomme og By & Havn har i samarbejde med Realdania gennemført et udviklingsprojekt, der har til formål at kvalificere arbejdet med bæredygtighed i den byomdannelse og byudvikling, som parterne arbejder med og samtidigt medvirke til at inspirere og fremme tilsvarende processer i branchen. En af udfordringerne og målsætningerne i det fælles projekt har været at afdække, hvordan bæredygtighed kan forstås og operationaliseres, når fokus er på byomdannelse og byudvikling. Baggrunden for projektet, og en mere generel betragtning af bæredygtighed set i et byudviklingsperspektiv, er beskrevet i hæftet: Bæredygtig byomdannelse og byudvikling et procesværktøj. Carlsberg, By & Havn og Realdania Arealudvikling har hver især behov for at målrette en proces, der gør det muligt at arbejde konkret med bæredygtighed i parternes byomdannelses- og byudviklingsprojekter. Det er i den forbindelse, der har været behov for at udvikle et procesværktøj, der har til formål at sætte aktørerne i stand til at stille de rette krav til og vurdere bæredygtighed i et byomdannelses- eller byudviklingsprojekt på forskellige stadier i de ofte ganske langvarige projektforløb. Bæredygtighed i byudviklingen Miljø og ressourcer Social og sundhed Økonomi Energi Fysiske rammer Transport Socialt liv og byliv Vand Sundhed Affald Adfærd Miljø Anlægsøkonomi Driftsøkonomi Totaløkonomi Mangfoldighed Samfundsøkonomi Kommunaløkonomi Procesværktøjet er bygget op omkring de tre bæredygtighedsdimensioner: miljø og ressourcer, social/sundhed og økonomi. Der er arbejdet med at konkretisere bæredygtighed ved hjælp af 14 elementer (se fig. ovenfor), der tilsammen vurderes at dække de centrale forhold vedrørende bæredygtighed i et byomdannelseseller byudviklingsperspektiv både set ud fra den miljø- og ressourcemæssige, den social/sundhedsmæssige og den økonomiske dimension. 11

12 De 14 elementer indeholder i alt 58 indikatorer, som er grundlaget for at give væsentlige indikationer af, i hvilken grad et konkret projekt lever op til bæredygtighed indenfor det enkelte element. Nærværende hæfte er en brugervejledning, der præsenterer de 58 indikatorer, der er grundlaget for den måling og dermed for den rating af et givent projekt, som kan føre til en bedømmelse af projektets bæredygtighedsprofil. Hæftet er delt op i tre hovedafsnit et for hver dimension. I hvert afsnit er der en nærmere beskrivelse af hver af de 58 indikatorer, der dels hører ind under dimensionen og dels er beskrevet i forhold til det af de 14 elementer som indikatoren uddyber. Når procesværktøjet anvendes, vil det være muligt at beskrive bæredygtighedsprofilen på et givent område/byudviklingsprojekt el.lign. Bydelens/områdets eksisterende profil kan beskrives og danne referencegrundlag for opstilling af målsætninger og vurdering af løsninger i forhold til de enkelte elementer, der tegner bæredygtigheden af et projekt. Bæredygtighedsprofilen af et byområde/bydel ses ikke som hverken et isoleret eller et endegyldigt resultat eller en facitliste. Profilen forudsættes anvendt som led i beslutningsprocesser i forbindelse med byudviklingsprojekter. Det afgørende for anvendelsen af værktøjet er ikke at opnå topkarakter på de enkelte dimensioner og elementer, ligesom det heller ikke behøver at være diskvalificerende, hvis et givent projekt opnår en lav profil på nogle områder. Det væsentlige er at beslutningstager og aktører bliver i stand til at foretage bevidste valg og prioriteringer af den konkrete indsats i relation til områdets forudsætninger, muligheder og bæredygtighedens tre dimensioner. 12

13 2 Indikatorer Inden for hver dimension af bæredygtighed det vil sige miljø og ressourcer, social/ sundhed og økonomi er der udvalgt en række indikatorer, der er grupperet på følgende måde: Tabel 1 Oversigt over dimensioner og elementer Bæredygtighedsdimension Elementer MILJØ OG RESSOURCER Energi Transport Vand Affald Miljøadfærd SOCIAL/SUNDHED Fysiske rammer Byliv Sundhed Mangfoldighed ØKONOMI Energi Transport Vand Affald Fysiske rammer, byliv, sundhed og mangfoldighed I det følgende afsnit præsenteres de enkelte indikatorer. Indikatorerne er først og fremmest rettet mod et konkret byudviklingsprojekt/område. Nogle indikatorer er på et generelt niveau og nogle på et mere detaljeret niveau. For en række indikatorer gælder det, at udformningen af en konkret byudviklingsplan ikke umiddelbart har indflydelse på disse indikatorer fx vedr. fremtidige beboeres adfærd. De er alligevel medtaget, fordi de er nødvendige at forholde sig til for at kunne fastsætte niveauet i en byudviklingsplan, eller fordi de kan være med til at give et samlet billede af de overordnede visioner for bæredygtighed. Det gælder især for følgende: Indikatorer vedr. bygningernes energi- og vandforbrug Indikatorer, der vedrører adfærd Indikatorer, der vedrører mangfoldighed Indikatorer, der vedrører samfundsøkonomi og kommunaløkonomi 13

14 3 Miljø og ressourcer Inden for dimensionen miljø og ressourcer er der udvalgt i alt 15 indikatorer relateret til energi, transport, vand, affald og miljøadfærd som vist i følgende oversigt: Tabel 2 Oversigt over indikatorer for miljø Gruppering Indikatornummer Indikator Energi 1 CO 2 belastning fra elforsyning 2 CO 2 belastning fra varmeproduktion 3 Energiramme for byggeriet Transport 4 Faciliteter til gående i bydelen 5 Faciliteter til cyklende i bydelen 6 Tilgængelighed til kollektiv transport 7 Sikkerhed og tryghed i valgte transportløsninger 8 Parkeringspladser Vand 9 Regnvand til kloak Affald 10 Sorteringsmuligheder i bydelen Miljøadfærd 11 Elforbrug i boliger 12 Energiforbrug for erhverv 13 CO 2 belastning fra bydelens transportarbejde 14 Vandforbrug 15 Affaldsmængden i bydelen I det følgende afsnit præsenteres de enkelte indikatorer. 14

15 3.1 energi Indikatorerne på energi omfatter både energiforsyning og energiforbrug. Energiforbruget i kommende bygninger er ikke direkte en del af opgaven med at udarbejde en overordnet byudviklingsplan for et givent område. Det er imidlertid en afgørende forudsætning for at vurdere hvilke forsyningsmuligheder, der kan anvendes i området. Samtidig vil niveauet for energiforbrug være med til at give et samlet billede af de overordnede visioner for bæredygtighed i et givent projekt. 1. CO 2 -belastning elforsyning Hvad forventes den gennemsnitlige CO 2 -udledningskoefficient at være for den elektricitet, der bruges i bydelen? Dette er en indikator for CO 2 intensiteten i bydelens elforbrug, der tager højde for CO 2 -udledningen fra egne elforsyningsanlæg, der eventuelt forventes etableret som en del af byudviklingen/byomdannelsen. Der skal lægges en tidsperiode til grund for beregningen, som svarer til årrækken fra start og frem til at bydelen er fuldt udbygget eller alternativt en periode på 20 år. Vælg den af de to som er kortest. Den for bydelen beregnede gennemsnitlige emissionsfaktor skal sammenlignes med den tilsvarende gennemsnitlige emissionsfaktor i perioden for den danske kondensbaserede elproduktion i henhold til Energistyrelsens fremskrivning. Måleenhed: tco 2e /MWh Indikatoren skal opgives som tco 2e /MWh og skal beregnes med forventede værdier efter følgende formel: Gennemsnitlig CO 2e -faktor for el (gco 2e /kwh) = Elforbrug i bydel (kwh) x CO 2e -faktor Net el (gco 2e /kwh) + Elproduktion i bydel el (kwh) x CO 2 -faktor bydelel(gco 2e /kwh) Elforbrug i bydel (kwh) + Elproduktion bydel (kwh) Værdien for Elforbrug i bydel skal opgøres som det forventede forbrug, uden at der fratrækkes det forbrug som eventuelt forventes dækket af egen produktion fra anlæg, der etableres som en del af byudviklingen/bydomdannelsen, fx solcellestrøm. Elforbrug i bydelen skal også inkludere det elforbrug, der følger af egne el- og varmeproduktionsanlæg. Forsyning fra net (MJ) x CO 2 -faktor Net varme (gco 2e /GJ) + Elforbruget skal estimeres for en periode på 20 år, eller frem til at bydelen er fuldt Gennemsnitlig CO udbygget, og det skal 2 -faktor Varmeforsyning opgøres som total eget for anlæg (GJ) x CO hele den valgte 2 -faktor bydel periode. varme (gco 2e /GJ) = for varme (gco 2e /GJ) Forsyning fra net (GJ) + Varmeproduktion bydel (GJ) CO 2e -faktor Net el skal svare til Energistyrelsens fremskrevne værdier for CO 2 -emissionskoefficienter for en gennemsnitlig elforbruger jævnfør den seneste udgave af Energistyrelsens publikation: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. I publikationen fra maj 2009 er emissionskoefficienterne fremskrevet til og med Elproduktion i bydel angår elproduktion fremstillet på egne anlæg, der etableres som en del af byudviklingen/byomdannelsen, herunder også anlæg som fysisk måtte være placeret uden for bydelen. Elproduktionen for sådanne anlæg skal 15

16 ligeledes estimeres for en 20 års periode, eller frem til bydelen er fuldt udbygget, og opgøres som en total (i kwh eller MWh) for hele den valgte periode tilsvarende som for Elforbrug i bydel. Elproduktion i bydelen skal opgøres som den mængde elektricitet opgjort over et år, der forventes leveret til elnettet, dvs. fratrukket den del der dækker anlæggets eget forbrug. For solcellestrøm skal hele anlæggets forventede årsproduktion indgå, selvom det eventuelt i praksis vil blive modregnet i elforbrugsmålingen over et år. CO 2 -faktor bydel el udtrykker den CO 2e -belastning, som fremstillingen af elektricitet fra egne anlæg giver anledning til per kwh elektricitet leveret til nettet. For anlæg, der udnytter sol eller vind, skal CO 2e -emissionsfaktoren sættes til 0. For anlæg hvor der vil være et forbrug af fossile brændsler skal CO 2 -emissionskoefficienten for den pågældende brændselstype fastsættes efter det internationale klimapanels retningslinjer for national drivhusgasopgørelser (IPCC 2006 Guidelines for International GHG inventories, Volume 1, kapitel 1). For kraftvarmeanlæg skal det oplyses, hvilken fordelingsnøgle mellem el og varme, der er forudsat. Hvis egen elproduktion giver anledning til en væsentlig udledning af andre drivhusgasser end CO 2, skal dette regnes med, og der skal anvendes Global Warming Potential værdier for sådanne øvrige drivhusgasser i henhold til det internationale klimapanel (IPCC) for omregning til CO 2 -ækvivalenter. Udledes der metan, fx fra behandling af organisk materiale til brug for egen elproduktion, skal dette regnes med, medmindre det kan godtgøres, at den samme udledning ville finde sted i referencescenariet, dvs. at affaldet under alle omstændigheder ville blive behandlet på en måde, der giver anledning til emission af metan i samme omfang. Det gælder generelt, at beregningen skal være sammenlignelig med den beregning, der ligger til grund for CO 2 -faktor Net med hensyn til konverterings- og distributionstab, dvs. at de skal baseres på brutto brændselsforbrug (an anlæg) og på netto elektricitet (an net anlæg). 2. CO 2 - belastning fra varmeproduktion Hvad forventes den gennemsnitlige CO 2 -udledningskoefficient at være for den varme der bruges i bydelen? Dette er en indikator for CO 2 intensiteten ved bydelens varmeforsyning, der tager højde for CO 2 -udledningen fra eventuelle egne varmeproduktionsanlæg, der forventes etableret som en del af byudviklingen/byomdannelsen, herunder også anlæg som fysisk måtte være placeret uden for bydelen. Samme retningslinjer som for den forrige indikator gælder med hensyn til perioden, der skal lægges til grund for beregningen. Den for bydelen beregnede gennemsnitlige emissionsfaktor bliver i ratingen sammenlignet med værdien for den alternative forsyning af bydelen. Den alternative varmeforsyning vil være naturgas eller fjernvarme, afhængigt af hvilket varmeforsyningsområde, bydelen er placeret i. Er bydelen placeret uden for kollektive forsyningsområder, bliver der sammenlignet med opvarmning ved oliefyr. Måleenhed: gco 2 /GJ 16

17 2e for el (gco 2e /kwh) = Elforbrug i bydel (kwh) + Elproduktion bydel (kwh) Indikatoren skal opgives som gco 2 /GJ og skal beregnes ud fra forventede værdier efter følgende formel: Gennemsnitlig CO 2 -faktor for varme (gco 2e /GJ) = Forsyning fra net (MJ) x CO 2 -faktor Net varme (gco 2e /GJ) + Varmeforsyning eget anlæg (GJ) x CO 2 -faktor bydel varme (gco 2e /GJ) Forsyning fra net (GJ) + Varmeproduktion bydel (GJ) Forsyning fra net skal opgøres som det slutforbrug af varme i bydelen (an forbruger og eksklusiv konverterings- og distributionstab), der forventes dækket af løsninger, som er til rådighed inden for det varmeforsyningsområde, bydelen er placeret i. Det kan eksempelvis være, at bydelen forventes helt eller delvist forsynet med varme fra det lokale fjernvarmeselskab eller med naturgas fra det lokale gasselskab. Er bydelen placeret i et område, hvor hverken naturgas eller fjernvarme vil være til rådighed skal Forsyning fra net sættes til 0. Hvis der er tale om fjernvarme, skal værdien for CO 2 -faktor Net varme svare til de værdier for en gennemsnitlig forbruger af fjernvarme i Danmark, der fremgår af Energistyrelsens publikation Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. I publikationen fra maj 2009 er emissionskoefficienterne fremskrevet til og med Hvis der er tale om naturgas, skal værdien for CO 2 -faktor Net varme svare til 57 kg/gj. Varmeforsyning eget anlæg skal ligeledes opgøres over samme periode som for de ovenfor nævnte indikatorer og som en total for hele perioden, der udtrykker bydelens forsyning med varme an forbruger. CO 2 -faktor bydel varme skal opgøres, så den tager højde for konvertering og distributionstab. Den skal fastlægges ud fra input af primær energi til varmeproduktionsanlægget(ene) per GJ varme leveret an forbruger. For anlæg der udnytter sol, jordvarme, biomasse og affald skal CO 2 -emissionsfaktoren sættes til 0. Elforbrug forbundet med anlægget (fx eldrevne pumper) skal regnes med til bydelens elforbrug. For anlæg hvor der vil være et forbrug af fossile brændsler, skal CO 2 -emissionsfaktoren for den pågældende brændselstype fastsættes efter det internationale klimapanels retningslinjer for national drivhusgasopgørelser (IPCC 2006 Guidelines for International GHG inventories, Volume 1, kapitel 1). For kraftvarmeanlæg skal nøgle til fordeling mellem el og varme naturligvis være tilsvarende den, der er anvendt i fastlæggelsen af CO 2 -faktor bydel el Hvis anlægget giver anledning til en væsentlig udledning af andre drivhusgasser end CO 2, skal dette regnes med, og der skal anvendes Global Warming Potential værdier for sådanne øvrige drivhusgasser i henhold til det internationale klimapanel (IPCC) for omregning til CO 2 -ækvivalenter. Udledes der metan fra behandling af organisk materiale til brug for varmeproduktion inden for bydelen skal dette regnes med, medmindre det kan godtgøres, at den samme udledning ville finde sted i referencescenariet, dvs. hvor affaldet under alle 17

18 omstændigheder ville skulle behandles på en måde, der ville medføre udledning af metan i samme omfang. Beregningen skal være sammenlignelig med beregningen bag CO 2 -faktor Net med hensyn til konverterings- og distributionstab. 3. Energiramme for nye bygninger Under hvilken energiramme forventes/forudsættes bygningerne i bydelen opført? Dette er en indikator for hvor energieffektive bygninger, der forventes opført. Jo mere energieffektive, desto lavere energiforbrug og desto lavere CO 2 -udledning fra den del af bygningernes energiforbrug, som dækkes med fossile energikilder. Indikatoren skal opgives som den energiramme, bygningerne forventes opført under. Er der tale om, at bygningerne opføres under forskellige energirammer, skal der beregnes et vægtet gennemsnit på baggrund af den fulde udbygningsplan for bydelen. Den for bydelen beregnede energiramme bliver i ratingen sammenlignet med minimum energirammen i henhold til følgende fremskrivning af energirammekrav i henhold til bygningsreglementet: Måleenhed: Energiramme: BR 2010, BR 2015, Passivhusstandard, Plusenergihus. Benchmark: Den gældende energiramme giver karakteren 2. Det vil derfor kun teoretisk være muligt at få karakteren 1. En energiramme strammere end gældende krav giver karakteren 3 og 2 energirammer mere giver karakteren 4. Yderligere giver transport 4. Faciliteter til gående i bydelen I hvilket omfang forudsættes der etableret faciliteter, der fremmer at folk går i bydelen? Biltrafikken ønskes begrænset mest muligt. Korte bilture ønskes erstattet med transport på cykel eller til fods. Er der adgang til attraktive kollektive trafikløsninger inden for gå- og cykelafstand, vil perspektivet måske endda være at erstatte også længere bilture, herunder bilture til og fra bydelen. Endvidere har faciliteter til gående en værdi i forhold til den sociale og sundhedsmæssige dimension. Stisystemer, der opleves som sikre at færdes på og som forbinder hovedfunktioner i bydelen har betydning for, om beboere, besøgende og brugere af bydelen vælger at bevæge sig rundt til fods frem for at benytte et transportmiddel. Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. 18

19 5. Faciliteter til cyklister i bydelen I hvilket omfang forudsættes der etableret faciliteter, der fremmer cykling som transportform i bydelen? Cykling er almindeligvis i endnu højere grad end gang et alternativ til persontransport ved korte bilture og ved lidt længere bilture f.eks. til og fra skole/uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter. En bydel tilrettelagt for cykling vil ikke alene kunne begrænse biltrafikken inden for bydelen, men også bidrage til at reducere biltrafikken til og fra bydelen, specielt hvis der inden for cykelafstand i bydelen er adgang til attraktive kollektive transportløsninger. Endvidere er der en social- og sundhedsværdi knyttet til faciliteter til cyklende. Belyste cykelstier, god adgang til centrale cykelruter uden for området, gode cykelparkeringsforhold ved boliger, erhverv og transportknudepunkter, let overgang fra cykelparkering og cykelstier til offentlig transport samt sikkerhed for cyklister i forhold til biler og gående er eksempler på faciliteter, der antages at fremme cykling i bydelen, herunder på bekostning af korte bilture. Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren Tilgængelighed til kollektiv transport I hvor høj grad er bydelen tilrettelagt for at lette anvendelsen af kollektiv transport? Adgang til transportformer med stor persontransportskapacitet er en grundforudsætning for bæredygtig byudvikling og regnes tillige for at have en miljø- og sundhedsværdi i det omfang kollektiv transport kan erstatte biltrafik. Der skelnes dog her ikke mellem kollektive transportformer, som måtte være mere eller mindre energieffektive og som måtte medføre en større eller mindre miljøbelastning. En række forhold har betydning for om beboere, brugere og besøgende i bydelen vil foretrække kollektiv transport, men vurderingen hér skal gøres med hensyn til fysiske forhold, der forventes at gælde for kollektiv transport inden for samt til og fra bydelen. Det omfatter f.eks. afstand fra boliger, erhverv, skole/institutioner, stisystemer og cykelparkering til busstop, station og til trafikknudepunkter, de fysiske opholds- og adgangsforhold ved samme, herunder for rejsende medbringende cykel og barnevogn, betjeningsfrekvens (over døgn og uge) og fremkommelighed. Med hensyn til fremkommelighed bør transportformer, der indgår i den almindelige vejtrafik (busser) scores lavere end transportformer der ikke gør (f.eks. metro og S-tog). Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. 19

20 7. Sikkerhed og tryghed i valgte transportløsninger I hvor høj grad er der taget højde for sikkerhed, tryghed og trivsel i indretningen af transportløsninger i bydelen? Sikkerhed, tryghed og trivsel tilfører både social værdi og sundhedsværdi og har betydning for, om de valgte transportløsninger bliver udnyttet af beboere, brugere og besøgende til bydelen. Tryghed og trivsel i offentlig transport i bydelen kan bl.a. opnås gennem hyppige afgange uden forsinkelser, og med stationer og stoppesteder, hvor der er god belysning og trygt at færdes om aftenen. Tryghed og trivsel i andre transportløsninger (til fods, på cykel eller i bil) kan ligeledes tilskyndes ved god belysning og nærhed til placering af parkeringsfaciliteter. Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af sikkerhed, tryghed og trivsel vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren Parkeringspladser Hvor mange parkeringspladser forventes etableret? Måleenhed: antal parkeringspladser Udgangspunktet for antallet af parkeringspladser i et byområde/byudviklingsområde, er de generelle normer for udlæg til parkeringsarealer til ny bebyggelse, der er fastsat i bl.a. kommuneplanen. Ved hensigtsmæssig lokalisering af p-pladser kan der endvidere opnås dobbeltudnyttelse af pladser, ligesom eventuelle elbil-ladepladser skal tælles med i opgørelsen af parkeringspladser. En optimering af parkeringsstrategien, kan give mere plads, mindre trafik, bedre miljø og bedre økonomi. Benchmark: Udgangspunktet vil være de generelle normer i kommuneplanen. Dette giver karakteren 2. Flere parkeringspladser vil give karakteren % færre parkeringspladser med kvalitativ god arealdisponering vil give karakteren 3, 5-10 % færre parkeringspladser med kvalitativ god arealdisponering og indpasning af elbil-ladepladser vil give karakteren 4 og mere end 10 % færre parkeringspladser med kvalitativ god arealdisponering, indpasning af elbil-ladepladser samt udnyttelse af dobbeltparkering vil give karakteren vand I forhold til vand er fokus på 2 aspekter. Dels at reducere det samlede vandforbrug så meget som mulig og dels at reducere mængden af spildevand, der behandles i rensningsanlæg. Det første for at spare på vandressourcerne ligesom et mindre forbrug kan reducere driftsomkostningerne. Det andet for at begrænse mængden af spildevand, der ledes til rensningsanlægget. 20

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ. Livetsby GÅ OVER TOGET - DER KOMMER SPOR. Team Livetsby:

BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ. Livetsby GÅ OVER TOGET - DER KOMMER SPOR. Team Livetsby: BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Livetsby GÅ OVER TOGET - DER KOMMER SPOR Team Livetsby: Bæredygtig byomdannelse og byudvikling skema med indikatorer Skema udfyldt af Hold Grontmij Carl Bro Bilag til Bæredygtig byomdannelse

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

NærHeden Fremtidens forstad

NærHeden Fremtidens forstad Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt Søndre Havn 15 ha Stationsområdet 6 ha Collstrop 3 ha Boliger: 152.000 kvm Erhverv: 118.000 kvm Detail: 22.000 kvm Kultur: 15.000 kvm Offentlig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Bolværket, Boligafsnit Teglholmsgade 50 2450 København SV Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2014 Til den 16. april 2024.

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. oktober 2013 Byggemodning af område til boliger i Brabrand Aarhus Kommune Teknik og Miljø Arealerne i Lokalplan 941, Boligområde syd

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

NOTAT. Corporate Social Responsibility-politik for By & Havn

NOTAT. Corporate Social Responsibility-politik for By & Havn NOTAT Corporate Social Responsibility-politik for By & Havn Corporate Social Responsibility (CSR)-politikken udstikker rammerne for By & Havns samfundsansvar. Selskabets samfundsansvar handler om, hvordan

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere