Mere strøm har lange udsigter Der vil gå mange år endnu, før elbilerne slår igennem i trafikken. det daglige ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere strøm har lange udsigter Der vil gå mange år endnu, før elbilerne slår igennem i trafikken. det daglige ansvar"

Transkript

1 nr.10 april 2010 Mere strøm har lange udsigter Der vil gå mange år endnu, før elbilerne slår igennem i trafikken. Læs mere side 20 TEMA I DETTE NUMMER CSR det daglige ansvar Læs mere side 5-11 Mål og midler farer vild i trafikken Formanden for Folketingets trafikudvalg efterlyser fokus på målene i prioriteringen af opgaverne. Læs mere side 12 Bro eller tunnel Der arbejdes intenst på forberedelserne til Femern Bælt-forbindelsen til søs, på land og i luften. Læs mere side 14

2 Udgivet af Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade København V Tlf.: Ansvarshavende Leo Larsen Design Bysted A/S Tryk Centertryk ISSN Bladet kan også læses online på Sund & Bælt 2010

3 nr.10 april 2010 CSR og principperne 4 Grøn el på nettet 8 Regnskab 26 Mere strøm har lange udsigter Der vil gå mange år endnu, før elbilerne slår igennem i trafikken. Flere tog til tiden Nyt signalsystem på Storebælts jernbane skal være klar til årsskiftet. Læs mere side 25 Læs mere side 20 TEMA I DETTE NUMMER CSR det daglige ansvar Læs mere side Hvad kan man få for 220 kr.? En tur i biffen eller en tur over Storebælt? Reklame- direktør Niels Erik Folmann har tegnebogen fremme. Mål og midler farer vild i trafikken Formanden for Folketingets trafikudvalg efterlyser fokus på målene i prioriteringen af opgaverne. Læs mere bagsiden Læs mere side 12 Bidrager til en optimal redningsindsats Sund & Bælt støtter Brand- og Redningsskolen i Slagelse, hvor mandskab træner i en kopi af jernbanetunnelen, Læs mere side 10 Bro eller tunnel Der arbejdes intenst på forberedelserne til Femern Bælt-forbindelsen til søs, på land og i luften. Læs mere side 14

4 CSR og principperne: På vej i den rigtige retning LEDER Af Leo Larsen Adm. direktør i Sund & Bælt Det globale fokus på virksomheders forpligtelse til at optræde samfundsmæssigt ansvarligt er gået fra en start som spirende, folkelige bevægelser på græsrodsniveau til at blive skrevet om til regelsæt, der er defineret af sværvægtere som FN og EU, og bliver implementeret i de nationale lovgivninger. De bløde krav er blevet systematiske og stringente, og dermed nemmere at integrere i en virksomheds dagligdag. Det er en udvikling, der er gået forbløffende hurtigt. Sund & Bælt er en virksomhed med mange be røringspunkter og mange forpligtelser. Vores ansvar som en national infrastrukturforvalter betyder, at vi altid er opmærksomme på de krav og ønsker, der opstår, både de officielle og de mere uformelle. Vi skal leve op til krav fra vores statslige ejere og fra de tusinder af rejsende, der dagligt krydser forbindelsen, og som er vores interessenter. Virksomhedernes samfundsansvar er gået hen og blevet et varmt emne, og de rappe forkortelser, CSR eller VSA, er udtryk, der går rent ind hos virksomhedernes PR- og markedsføringsafdelinger og i medierne. Hvem vil ikke gerne optræde samfundsansvarligt, miljømæssigt og etisk korrekt? Især hvis det kan give positiv omtale og måske få en positiv effekt på bundlinjen. At udvise samfundsansvar er ikke det samme som at gå på kompromis med drift og indtjening. Vi mener, at man godt kan drive en fornuftig virksomhed og samtidig opføre sig ordentligt, og det er vores mål, at vi vil mindske belastningen af mennesker, miljø og natur så meget som muligt. Det gælder i ledelsens og medarbejdernes daglige indsats på arbejdspladsen, men også i de krav, vi stiller til de leverandører, vi køber varer og tjenesteydelser hos. I Sund & Bælt har vi taget principperne i FN s Global Compact til os, men ikke som et nyt fænomen vi er nødt til at dreje skuden efter. Vi har netop afleveret vores første fremdriftsrapport, som bekræfter, at Sund & Bælt i kraft af de krav og regler virksomheden arbejder efter til dagligt allerede er på vej i den rigtige retning. Og derfor er vi nået et langt stykke ad vejen, når det gælder samfundsansvar. 4

5 Ansvarlighed skal være en del af hverdagen Sund & Bælt har afleveret sin første rapport om fremdriften i arbejdet med at efterleve FNs Global Compact principper om samfundsansvar. At tage ansvar for mennesker, miljø og samfund er ikke fremmed for hverken ledelse eller medarbejdere, men nu er det dokumenteret. Det næste bliver en vision og strategi på området. Det er jo ikke gjort med at aflevere den første rapport, det er kun begyndelsen. Vi vil i det kommende år arbejde på en langsigtet vision for samfundsansvarlighed og en langsigtet strategi for virksomheden på området. Vi vil forankre principperne og kravene i organisationen i løbet af 2010, og vi tager udgangspunkt i os selv, hvem vi er, og hvad vi kan bidrage med, siger Sekretariatschef i Sund & Bælt Tine Kirk Pedersen. TEMA Af Nils Francke Freelance journalist Sund & Bælt har afleveret sin første fremdriftsrapport om koncernens indsats i forhold til principperne i FN s Global Compact. Arbejdet med at dokumentere og igangsætte initiativer, der lever op til principperne om samfundsansvar, er i delt op efter den såkaldte tredobbelte bundlinje Mennesker, Miljø og Økonomi. I 2009 foretog internationale eksperter en vurdering af Sund & Bælts efterlevelse af de ti principper i Global Compact. Vurderingen viste, at Sund & Bælt generelt overholder alle principperne i Global Compact og bidrager proaktivt på flere områder. Forretning og CSR Mange virksomheder har taget CSR til sig som et nyt værktøj i deres markedsføring. Det er smart at skilte med, at man lever op til de internationale principper om at være ansvarlig og miljøbevidst. Hvorfor gør vi det? Vi går ikke ud for at få nogle fordele af CSR på kort sigt. Vi skal ikke vinde kontrakter på at være samfundsansvarlige, eller brande os på det for at vinde nye kunder. I Sund & Bælt drejer det sig om, at vi bidrager til bæredygtighed socialt, miljømæssigt og økonomisk, og at vi dermed tager et ansvar overfor det omliggende samfund, siger Tine Kirk Pedersen. Men Sund & Bælts principper om samfundsansvar lever ikke deres eget liv, adskilt fra den økonomiske virkelighed. ) 5

6 Sund & Bælts værdier fortolket i et bredere CSR-perspektiv ) Engagement og kompetence Vi er ansvarligt engageret i den verden, vi er en del af. Vi tænker bæredygtighed ind i alle processer for at optimere kvaliteten. ) Forretningsorienteret Vi skaber økonomisk vækst gennem omtanke for mennesker, miljø og økonomi. Vi skal jo drive forretning, og på langt sigt kan det give økonomiske fordele, i og med at vi fx kan tiltrække de bedste partnere og leverandører. Derfor taler man også om, at CSR kan aflæses som en tredobbelt bundlinje at vi udover profit også tænker i mennesker og miljø. Mennesker, miljø og økonomi I fremdriftsrapporten er de ti principper i Global Compact delt op i tre Mennesker: Vores sociale ansvar (princip 1-6), Miljø: Vores miljømæssige ansvar (princip 7-9) og Økonomi: Vores økonomiske ansvar (princip 10). Mennesker Til afsnittet om det sociale ansvar hører overholdelse af menneskerettigheder i alle virksomhedens aktiviteter, samt at identificere områder, hvor virksomheden kan bidrage positivt til en bæredygtig social udvikling i samfundet. Et vigtigt element her er det interne arbejdsmiljø, der især på grund af arbejdsforholdene på infrastrukturanlægget og i betalingsanlægget kræver særlig opmærksomhed. Men ansvarligheden er jo også rettet ud mod det omkringliggende samfund, hvor vi ønsker at bidrage til udvikling. Vores samarbejde med den lokale Brand- og redningsskole i Slagelse, hvor vi bidrager til uddannelsen af hele regionens brand- og redningsmandskab, er et eksempel på vores sociale ansvar, siger Tine Kirk Pedersen. Miljø Miljømæssig ansvarlighed er et vigtigt element i Sund & Bælts rolle som statsejet virksomhed. Her er den grundlæggende værdi og holdning at vise ansvar for de miljø- og klimamæssige påvirkninger, Sund & Bælts aktiviteter giver anledning til. Det er selskabets politik gennem en proaktiv indsats at forebygge og minimere disse påvirkninger, og at bidrage til - og opfylde - de mål, samfundet stiller på miljøområdet. Koncernen har altid lagt vægt på at have et solidt system for miljøledelse, så vi kan møde de miljømæssige udfordringer og opgaver, de mange anlæg giver anledning til, siger Tine Kirk Pedersen. 6

7 ) Lydhørhed overfor samfundsmæssige behov Vi er i dialog med lokalsamfund og offentligheden. Vi søger at minimere negative sociale, miljø- og klimamæssige påvirkninger og maksimere vores positive bidrag. ) Kundeorienteret Vi sætter høje standarder for os selv, kunder, partnere og leverandører. Læs Sund & Bælts Global Compact rapport på Økonomi Når det gælder økonomien har Sund & Bælt et ønske om at arbejde for løbende at identificere områder, hvor virksomhedens kompetencer kan bidrage til en økonomisk bæredygtig udvikling i samfundet. Økonomisk ansvarlighed er af stor betydning for virksomhedens legitimitet, konkurrenceevne og profitabilitet. Det har altid været Sund & Bælts kultur at drive forretning på etisk forsvarlig vis, og derfor vil vi fortsat arbejde for en nultolerance politik, når det gælder korruption, bestikkelse og pengeafpresning, siger Tine Kirk Pedersen. Endelig omfatter Global Compact rapporten også et afsnit om bæredygtighed blandt leverandører. En af de udfordringer, Sund & Bælt har i forhold til CSR, er at fremme bæredygtig social, miljømæssig og økonomisk udvikling i leverandørkæden. I større kontrakter med leverandører og entreprenører vil der derfor blive indføjet krav, der skal sikre, at projektet bliver udført på en ansvarlig måde, der respekterer internationale arbejdstagerrettigheder og overholdelse af høje miljøstandarder. Et eksempel fra hverdagen Et eksempel fra hverdagen, der berører både samfunds- og miljømæssig ansvarlighed er et elspare-projekt der er lanceret i organisationen. Ved hjælp af gå-hjem-møder, forslagsbokse og dialog på intranettet giver medarbejderne forslag til, hvordan Sund & Bælt kan spare på strømmen. Det har været populært, og der er kommet mange gode forslag ind. Hidtil er der sparet op til kwh. 7

8 Et grønt bidrag til Danmarks strømforbrug Sprogø Havmøllepark kan producere vedvarende energi, der svarer til parcelhuses årlige strømforbrug. Det er langt mere end Sund & Bælt selv har brug for til drift af egne anlæg. Møllerne bidrager således til at øge den samlede mængde af grøn strøm tilgængelig for det danske samfund. TEMA Af Nils Francke Freelance journalist De syv havvindmøller, Sund & Bælt i 2009 har rejst nord for Sprogø, er ikke kun flotte at se på for de rejsende på Storebæltsforbindelsen. Produktionen af den vedvarende energi derfra er også et helt håndgribeligt eksempel på virksomhedens grønne profil. Projektet bidrager til at udbrede brugen af miljøvenlige teknologier og sætte miljømæssige bæredygtighed på dagsordenen. Sund & Bælt har investeret 400 millioner kroner i projektet, som skal drives på forretningsmæssige vilkår. Positivt regnestykke De syv møller kan årligt generere 66 millioner kwh, og da Sund & Bælts eget forbrug til drift ligger på 13 mio. kwh om året, er der tale om et betydeligt tilskud af miljørigtig strøm, der bliver ledt ud i elnettet og fordelt videre til forbrugerne gennem Energinet Danmarks transmissionssystem. Strømmen handles på vegne af Sund & Bælt på den nordiske elbørs af Nordjysk Elhandel. Det er altså ikke nøjagtig den strøm, som produceres af Sprogø Havmøllepark, der direkte oplyser broen eller leverer strøm til døgnbelysning af Tårnby-tunnelen på Amager, som det måske ville være logisk at tro. Vi køber strøm på lige fod med alle andre, siger Leif Vincentsen, teknisk direktør i Sund & Bælt. 8

9 Grønne certifikater Separat fra handel med den fysiske strøm foregår nemlig også handel med grønne certifikater, de såkaldte VE-beviser. De udstedes for hver MWh, vindmøllerne producerer, og dokumenterer oprindelse af produktion fra vedvarende energikilde. De grønne certifikater udstedes på baggrund af et EU direktiv og håndteres i Danmark af Energinet.dk Sund & Bælt beholder grønne certifikater svarende til de 13 mio. kwh om året til at dække eget elforbrug. Resten af certifikaterne sælges videre til 3. part. Ved at købe et grønt certifikat på en specifik energimængde kan en virksomhed eller en kommune dokumentere, at de har betalt for at få produceret vedvarende energi, der svarer til deres eget energiforbrug. Vi har endnu ikke solgt grønne certifikater, men vi er i kontakt med potentielle købere, siger Leif Vincentsen. Sprogø havmøllepark Sprogø Havmøllepark består af syv havmøller, der er leveret og installeret af Vestas Offshore A/S. Møllerne har hver en ydelse på 3 megawatt, med en samlet effekt på 21 megawatt. Den forventede produktion på 66 mio. kwh svarer til det årlige elforbrug i mere end parcelhuse. Læs mere om havmølleparken på 9

10 Sund & Bælt bidrager til en optimal redningsindsats på jernbanen En aftale om tunnelberedskabet mellem A/S Storebælt og Slagelse kommune bidrager både til et højt fagligt niveau i redningen og uddannelse af det regionale beredskab. TEMA Af Nils Francke Freelance journalist Illustration Jørgen Stamp Storebælt har siden broens åbning bidraget til etablering og siden drift af et beredskab, som skal være i stand til at håndtere uheldsindsatsen under de særlige forhold, der er på Storebæltsforbindelsens jernbanestrækning. Med aftalen understøtter Storebælt også Slagelse Brand- og redningsskole, herunder Brandskolens aktiviteter. Det sker for at sikre et højt fagligt niveau i beredskabsindsatsen på Storebælt. Brand- og Redningsskolen i Slagelse er et kendt uddannelsessted for brand- og redningspersonale og andre faggrupper, der skal lære om beredskab og redning. Skolen har glæde af aftalen med Storebælt, der blandt andet har ført til opbygning af en øvelsestunnel, der giver skolens kursister mulighed for at træne i redningsindsats ved ulykker i jernbanetunnelen på Storebælt. Storebælts rolle som det vigtigste bindeled mellem landsdelene betyder, at virksomheden påtager sig ansvaret for de rejsendes sikkerhed, og støtten til uddannelse er vigtig. Vi fokuserer på jernbanen, fordi forholdene ved brand og evakuering af passagerer fra tunnelen og Vestbroen er langt mere kompleks end ved en ulykke på motorvejen, siger Storebælts tekniske chef, jernbane Kristian Madsen. Mange faggrupper De oplagte faggrupper er det brand- og redningsmandskab, der vil blive sat ind ved ulykker i jernbanetunnelen under Storebælt, men der er også andre, som politiet, læger, DSBpersonalet, der yder første indsats ved en togulykke indtil beredskabet når frem, eller Storebælts egne entreprenører, de omkring ét hundrede mand der til daglig arbejder på forbindelsen. Brand- og Redningsskolen er et godt sted at klæde dem på til en indsats. I starten foregik træningen i selve tunnelen, men det blev hurtigt upraktisk, og derfor bruger skolen i stedet øvelsestunnellen, der er en lille kopi af Østtunnellen under Storebælt. Den er 60 meter lang og består af et tunnelrør, der er forsynet med to tværtunneler og 80 m spor, ligesom den rigtige tunnel. Dermed kan man simulere en skarp 10

11 Brand- og Redningsskolen er en virksomhed under Slagelse Kommune, og dens unikke koncept og muligheder tiltrækker årligt omkring kursister fra hele verden, der bliver uddannet i alle former for ulykker. Aftalen med Storebælt skal støtte uddannelsen af en lang række faggrupper, der på en eller anden måde vil blive indsat ved en ulykke på Storebæltsforbindelsen. situation og træne indsats og evakuering af til- Så udover bidraget til skolens øvelsesfaciliteter, skadekomne, som er fastklemt, samt brand i tænker koncernen her også på sine kunder. tunnelen. Der kører tog over Storebælt om året De rette øvelsesforhold med passagerer dagligt, det er rigtig mange mennesker, vi har ansvaret for. Det er ressourcer, det materiel og det tekniske grund- vores vision, at vi skal gøre det lettere at være lag der skal til for at tilbyde de rigtige øvelses- rejsende, og det omfatter også at sørge for, at forhold, når det gælder Storebælt, og vi støtter sikkerheden er optimal, siger Kristian Madsen. Vi har mulighed for at sikre, at skolen har de dermed den helhedsorienterede indsats, beredskabsmyndighederne arbejder efter, siger Kristian Madsen. Storebælt stiller også sit eget redningsudstyr til rådighed for beredskabsmyndighederne, for eksempel de to bane/vejkøretøjer (BVK er) med redningscontainer med redningsudstyr, der holder parat til en indsats på Storebælt. De vil også kunne komme i aktion andre steder i regionen, hvis der opstår behov for det. Støtten til Slagelse Brand- og Redningsskole indgår i Sund & Bælts første rapportering til Global Compact som et eksempel på, hvordan koncernen bidrager til social, miljømæssig og økonomisk udvikling i det øvrige samfund. 11

12 når mål og midler farer vild i trafikken Det kan aldrig være et mål i sig selv, at bygge flere veje eller at indsætte flere busser. Det er en fejl, som mange politikere og beslutningstagere begår i den trafikpolitiske debat, siger formanden for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V). Af Ole Schmidt Pedersen Freelance journalist Jeg er fuldstændig ligeglad med om vi øger den kollektive trafik, om vi bygger nye veje eller noget helt tredje. Hvis man tager det udgangspunkt, vender man problemerne på hovedet, og det er desværre en udbredt foreteelse i trafikdebatten. For mig er målet, at vi i et moderne vækstsamfund skal være i stand at bringe mennesker, varer og tjenesteydelser hurtigt og sikkert frem, og så må vi forhandle om midlerne efterfølgende, understreger Flemming Damgaard Larsen. Selvom Flemming Damgaard Larsen foretrækker at se på helheden i de trafikale løsninger, lægger han ikke skjul på, at han har sine helt personlige prioriteter. Øverst på listen står en udbygning af Køge Bugt motorvejen. Vi skal have forlænget den nye udvidelse helt ned til indfletningen ved Køge, hvor Vestmotorvejen og Sydmotorvejen mødes med hver to spor og bliver til tre spor. Det siger sig selv, at det må give problemer, og det haster med at få dem løst, mener Flemming Damgaard Larsen, som ikke viger tilbage for at kalde forholdene for tåbelige. Derudover peger Flemming Damgaard Larsen specifikt på den faste forbindelse over Femern Bælt som et af de vigtigste projekter, og hvor der skal indgås en endelig aftale om etableringen. Også de trafikale problemer i Hovedstaden bør have høj prioritet, og de bør løses ved at satse bredt både i forhold til den kollektive trafik og privatbilismen. Desuden gælder det om at udnytte vejenes kapacitet fuldt ud, pointerer Flemming Damgaard Larsen. Han peger bl.a. på, at det vil være muligt at reducere trafikpropperne mærkbart ved at forlænge højre og venstresvingsbanerne, så den svingende trafik ikke forstyrrer trafikanter, der skal ligeud, og ved at foretage en mere intelligent regulering af lyskrydsene. Kollektiv indsats Regeringens seneste arbejdsprogram Viden>vækst>velstand>velfærd prioriterer fortsat et markant løft af den kollektive transport. Jernbanenettet er ved at blive fornyet, togene skal blive mere rettidige, og der sker udvidelser i trafikken på fjern- og regionaltog 12

13 og for S-tog. Danskerne skal tilskyndes til at anvende de offentlige transportmidler, og et af midlerne er udvikling af det elektroniske Rejsekort. Det er et initiativ, som allerede indgik i det gamle regeringsgrundlag, men projektet er hårdt ramt af forsinkelser. Jeg kan ærligt talt ikke forstå, at det skal være så stort et problem at få et elektronisk rejsekort til at virke. Det kunne godt gå bedre og hurtigere. I Singapore har de et system, der fungerer fantastisk godt, og jeg har fået bekræftet, at systemet for så vidt kunne indføres i Danmark i morgen og virke. Men nu er vi jo startet selv, og det er jo især trafikselskaberne, der er interessenter. Det er nok rigtigt, at teknikken ikke dur, men jeg tror også, at årsagen ligger i manglende handlekraft og modstridende interesser. Vejafgifter har lange udsigter I afsnittet om grøn transport i regeringens arbejdsprogram kan man læse, at regeringen vil fortsætte arbejdet med at forberede et nyt system med lavere registreringsafgifter for energiøkonomiske biler. Det har bl.a. konkret udmøntet sig i, at afgiftsfritagelsen for elbiler er blevet forlænget frem til Ifølge trafikforliget En grøn transportpolitik fra januar sidste år, skulle regeringen i år også fremlægge en landsdækkende model for vejafgifter. Modellen er imidlertid blevet udsat med henvisning til usikkerhed om den tekniske løsning. Regeringens arbejdsprogram, der beskriver regeringens mål frem til 2020 omtaler heller ikke vejafgifter eller roadpricing med et eneste ord. Er tanken helt opgivet? Det vigtigste er, at vi finder tekniske løsninger, der ikke går ud på at genere trafikken og mobiliteten, men som medvirker til at reducere unødig kørsel og dermed også reducerer CO 2 udledningen. Og det system har vi ikke lige ved hånden. Vi skeler meget til udlandet, hvor man arbejder mere intelligent med det, og her er der problemer. Kunne man ikke vælge en mere enkel løsning til at begynde med? Så opfylder vi ikke formålet med vejafgifterne. Så bliver det bare en ekstra skat på bilkørsel, og det er ikke ekstra skatter, samfundet har brug for. Det lyder som om roadpricing har lange udsigter? Ja, det må vi regne med. 13

14 Femern Bælt-forbindelsen Bro eller tunnel Af Karsten Holmegaard Femern A/S Arbejdet med en fast forbindelse over Femern Bælt skrider planmæssigt frem. Femern A/S har defineret to hovedopgaver: projekt 2012, hvor alle godkendelser fra myndigheder skal være på plads og projekt 2018, hvor det er den politiske målsætning, at anlægsarbejdet skal afsluttes og den faste forbindelse åbne. 14

15 ( Et omfattende net af automatiske målestationer og målebøjer er placeret i Femern Bælt, hvor de løbende registrerer data om det omgivende miljø. Det drejer sig bl.a. om vandets temperatur og saltholdighed samt om havstrømme og bølgeforhold. Målingerne fra bøjerne er tilgængelige for miljøfolkene via internettet. Foto: Søren Madsen for Femern A/S Omkring 2012 ventes en anlægslov fremsat for Folketinget, der skal træffe den endelige beslutning om anlæggets udformning og linjeføring over Femern Bælt mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Anlægsloven vil hvile på det projekt, der kan godkendes af myndighederne i både Tyskland og Danmark. Derfor er hovedopgaven for Femern A/S de kommende par år at udarbejde et projekt til godkendelse hos myndighederne Planfeststellung, som det hedder i vores kommende, brofaste nabonation. Gennem det seneste års tid har rådgivergrupperne Cowi-Obermeyer og Rambøll-Arup-TEC arbejdet med et såkaldt konceptuelt design for hhv. en bro og en tunnel over Femern Bælt. Der er tale om dispositionsforslag, som Femern A/S løbende udvikler og optimerer samtidig med, at selskabet gennemfører omfattende undersøgelser af miljø, geoteknik og sejladsforhold. processen. Når alle data er rapporteret og vurderet forventes det, at Transportministeriet kan sende VVM redegørelsen i offentlig høring i løbet af efteråret Siden efteråret 2008 har Femern A/S stået for indsamling af en lang række miljødata fra Femern Bælt, både til lands, til havs og i luften. På land undersøges søer, flora, fauna, vandløb og grundvandsforhold. Til havs sætter undersøgelserne bl.a. fokus på havets dyre- og planteliv og på, hvad en fast forbindelse vil betyde for vandgennemstrømningen i Femern Bælt. Femern Bælt er et bredt stræde, hvor vandet aldrig står stille og hele tiden er under ændring. Inden arbejdet med den faste forbindelse over bæltet påbegyndes, skal der være klarhed over, hvordan en bro eller tunnel eventuelt vil kunne påvirke de komplekse hydrografiske forhold i Bæltet. Miljøet undersøges nøje Både bro- og tunnelprojektering indgår i de omfattende VVM-undersøgelser, dvs. vurderinger af projektets virkninger på miljøet, som gennemføres de kommende år. Den faste forbindelse forandrer trafikmønstret, og det kan medføre ændringer af luftkvalitet og klima. Som en del af miljøundersøgelserne sætter Femern A/S fokus på, hvad projektet betyder for CO 2-udslippet. Med udgangen af 2010 afslutter Femern A/S indsamlingen af de mange miljødata, der skal indgå i de offentlige høringer, som er en del af VVM- I forberedelserne til Femern Bælt-byggeriet vurderes den luftforurening, som den faste forbindelse vil medføre. Det kan være f.eks. støv og CO 2. ) 15

16 ) Fra kyst til kyst bliver den faste forbindelse ca. 19 km lang med en firesporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane ) I åbningsåret ventes køretøjer dagligt at passere forbindelsen. Fem år efter åbningen ventes ca køretøjer ) En skråstagsbro er foreløbigt anslået til at koste 33 mia. kr. (2008 priser) ) En sænketunnel er foreløbigt anslået til at koste 41 mia. kr. (2008 priser) ) Hele forbindelsen ventes tilbagebetalt indenfor 30 år ) I perioden har Femern A/S modtaget 185 mio. kr. i støtte fra EU kommissionens TEN-T program, svarende til ca. 30 pct. af projektets omkostninger i de to år. Undersøgelsen har fokus på den lokale og regionale luftkvalitet og på projektets betydning for det globale klima. Ny infrastruktur får betydning for samfundet nu og i fremtiden. Derfor undersøges erhvervsliv, friluftsaktiviteter, turisme og boligforhold. Der bliver også kigget på, om kulturarven bliver påvirket. en broforbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Hvert år sejler omkring skibe gennem Femern Bælt omtrent dobbelt så mange som passerer gennem Storebælt. Femern A/S har som ambition, at det skal være mindst lige så sikkert som i dag at sejle gennem Femern Bælt, hvis der bygges en bro mellem Rødbyhavn og Puttgarden. En fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland kan betyde store ændringer for lokalbefolkningen, både med fordele og ulemper. Mange andre grupper i samfundet vil også blive påvirket. Det gælder, mens broen eller tunnelen bygges, og når den åbner for trafik. Derfor indgår forholdene for mennesker og samfund som en del af VVM-undersøgelsen. Landskaberne på Lolland og Femern er på hver deres måde specielle. Og selv om en fast forbindelse er et stort fysisk projekt, er det hensigten at bevare de landskabelige værdier så godt som muligt. Især tilslutningsanlæggene på de to øer fylder, og derfor undersøges forholdene nøje, således at anlæggene kan indpasses bedst muligt i landskabet. Simuleringer for sikkerhed Sikkerheden for skibstrafikken er en af de store udfordringer, når det gælder planlægningen af For at opnå den bedst mulige sikkerhed for skibstrafikken, gennemfører Femern A/S forsøg i en sejladssimulator, der kan illudere forskellige bredder i broens hovedspænd, dvs. der hvor skibene skal sejle under broen. Tilsvarende simuleringer har tidligere været gennemført forud for anlæg af broerne over både Storebælt og Øresund. Femern A/S har sammen med rådgivergruppen Cowi-Obermeyer undersøgt både en skråstagsbro og en hængebro med forskellige antal hovedspænd og med varierende spændvidder. På Force Technology navigerer erfarne kaptajner, styrmænd og lodser i simulatoren gennem Femern Bælt. Undervejs i de meget virkelighedsnære simuleringer bliver mandskabets handlinger registreret, så der efterfølgende kan foretages evalueringer, sammenligninger og 16

17 Femern A/S har sit eget miljøskib. Skibet sejler jævnligt ud og observerer fugle, og skibet benyttes også i forbindelse med målinger af vandmiljøet. Foto: Søren Madsen for Femern A/S ) 17

18 rapportering. Søfolkenes indtryk registreres via besvarelser af en række spørgsmål om bl.a. sikkerhed, afstande til andre skibe, bropyloner og farvandsbøjer. I løbet af foråret har Femern A/S gennemført undersøgelser af en skråstagsbro med to og tre hovedspænd, der hver især er mellem 700 m og 900 m brede. I løbet af sommeren vil en rapport om det seneste års simuleringer være med til at afgøre, hvilken type bro, der skal arbejdes videre med. Det kan hænge sammen med, at langt de fleste skibe i Femern Bælt kommer ganske ofte i området. En tunnel vil ikke påvirke risikoen for skibstrafikken. Når tunnelen er bygget færdig, vil den være gravet ned i havbunden og beskyttet af et tykt lag havbundsmaterialer. Her handler det først og fremmest om sikkerheden for de mennesker, der befinder sig i tunnelen dvs. bilister og togpassagerer samt personale der har med trafikken i tunnelen at gøre. Blandt de hidtidige resultater af de igangværende simuleringer er, at kaptajnerne faktisk klarer at navigere ganske godt i Femern Bælt. Her undersøger Femern A/S sammen med rådgivergruppen Rambøll-Arup-TEC mulige alternativer for udformning af tunnelens tværsnit, samt 18

19 ( Transportministeren og den politiske følgegruppe bag den faste forbindelse over Femern Bælt overværede i marts sejladssimuleringer på Force Technology. Fra venstre ses Kim Christiansen (Dansk Folkeparti), transportminister Hans Christian Schmidt (Venstre), Leo Larsen, adm. direktør i Sund & Bælt Holding A/S, Peter Lundhus, adm. direktør i Femern A/S, Poul Andersen (Socialdemokraterne). Foto: Christian Alsing for Femern A/S mulighederne for nødspor, nødudgange, ventilationssystemer og andre tiltag, der kan minimere risikoen for alvorlige ulykker i tunnelen. staltninger, og skal der bygges tunnel, vil det være nødvendig at vide, hvordan denne type ler opfører sig under gravearbejde. 100 huller på 100 meter De geotekniske undersøgelser i Femern Bælt omfatter en række prøveboringer i en fire km bred korridor, dvs. i det område hvor den kommende linjeføring placeres. I løbet af 2009 og 2010 gennemfører Femern A/S 100 boringer ned til 100 meters dybde. I boringerne foretages styrkemålinger samt en række geofysiske målinger, og der udtages løbende prøver til laboratorieundersøgelser. Alt dette for at opnå et præcist kendskab til jordens beskaffenhed. Den største del af havbunden under Femern Bælt er af en karakter og sammensætning, som geoteknikerne allerede har et nøje kendskab til fra andre tilsvarende projekter. Men i et område nogle km ud for den tyske kyst findes havbund med et 50 meter tykt lerlag, som geoteknikerne ikke har så mange erfaringer med. Typen af ler er ganske vist kendt, da det er stort set samme slags ler som findes ved de to broer over Lillebælt, men det kræver nøjere undersøgelser at fastlægge lerets særlige karakteristika. Skal der bygges bro over Femern Bælt vil det her være nødvendigt med særlige funderingsforan- Derfor vil der ca. en km ud for den tyske kyst blive udført såkaldte storskalaforsøg for at verificere resultaterne fra boreprøver. I et område på 40 gange 70 meter skal der fra sommeren 2010 og ca. tre år frem foretages forskellige forsøg med nedramning af pæle samt belastningsforsøg for at vurdere, hvor meget jorden sætter sig og hvordan den i øvrigt opfører sig under anlægsarbejde. For at kunne projektere og bygge den faste forbindelse over Femern Bælt med størst mulig sikkerhed og præcision, har Femern A/S sammen med tyske og danske geodætiske myndigheder etableret et særligt positioneringssystem for området. Systemet består af fire relæstationer to på Lolland og to på Femern der ved hjælp af signaler fra et stort antal satellitter gør det muligt at måle længde, bredde og højde med en meget stor nøjagtighed. I bogstaveligste forstand med millimeters nøjagtighed. 19

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Transportens Innovationsnetværk Marianne Wier, Direktør for Public Affairs, Better Place Denmark

Transportens Innovationsnetværk Marianne Wier, Direktør for Public Affairs, Better Place Denmark Better Place Transportens Innovationsnetværk Marianne Wier, Direktør for Public Affairs, Better Place Denmark 1. Better Place Danmark status 2. Better Place løsning 3. Status på udrulning af infrastruktur

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

CLEVER TEMA: Rækkevidde

CLEVER TEMA: Rækkevidde Kære elbilist Nu har du rundet 14 dage i projekt Test-en-elbil. Vi håber, at det har været en god start med gode oplevelser. Test-en-elbil er Europas største elbilprojekt, og den rolle du spiller, er af

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Indhold. Samfundsansvar i Sund & Bælt...1. Vores bidrag...2. Overblik over Sund & Bælts arbejde. med samfundsansvar...4. Om Sund & Bælt...

Indhold. Samfundsansvar i Sund & Bælt...1. Vores bidrag...2. Overblik over Sund & Bælts arbejde. med samfundsansvar...4. Om Sund & Bælt... Bæredygtig mobilitet FN Global Compact fremdriftsrapport 2010 Indhold Samfundsansvar i Sund & Bælt...1 Vores bidrag...2 Overblik over Sund & Bælts arbejde med samfundsansvar...4 Om Sund & Bælt...7 Hvordan

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia BilagKB130618pkt 0802 Information om organisationen Hensigtserklæring Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia Organisationens navn på eget sprog FIRST Scandinavia Kontaktperson i organisationen

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster Nyhedsbrev nr. 28 oktober 2013 Indhold Den faste forbindelse udløser grønne gevinster 1 Udbud af de store tunnelentrepriser er godt i gang 3 Nye udbud sætter strøm på Femern forbindelsen 4 Femern forbindelsens

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger

OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger INDHOLD Driftsomkostninger s. 3 Ladeløsninger s. 4 7 Nissan leverandører af ladeløsninger s.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel Nyhedsbrev nr. 29 november 2013 Indhold Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel 1 Femern forbindelsen skaffer de første 6 lærlinge- og elevpladser 2 inviterer entreprenører til grundig gennemgang

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere