Mere strøm har lange udsigter Der vil gå mange år endnu, før elbilerne slår igennem i trafikken. det daglige ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere strøm har lange udsigter Der vil gå mange år endnu, før elbilerne slår igennem i trafikken. det daglige ansvar"

Transkript

1 nr.10 april 2010 Mere strøm har lange udsigter Der vil gå mange år endnu, før elbilerne slår igennem i trafikken. Læs mere side 20 TEMA I DETTE NUMMER CSR det daglige ansvar Læs mere side 5-11 Mål og midler farer vild i trafikken Formanden for Folketingets trafikudvalg efterlyser fokus på målene i prioriteringen af opgaverne. Læs mere side 12 Bro eller tunnel Der arbejdes intenst på forberedelserne til Femern Bælt-forbindelsen til søs, på land og i luften. Læs mere side 14

2 Udgivet af Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade København V Tlf.: Ansvarshavende Leo Larsen Design Bysted A/S Tryk Centertryk ISSN Bladet kan også læses online på Sund & Bælt 2010

3 nr.10 april 2010 CSR og principperne 4 Grøn el på nettet 8 Regnskab 26 Mere strøm har lange udsigter Der vil gå mange år endnu, før elbilerne slår igennem i trafikken. Flere tog til tiden Nyt signalsystem på Storebælts jernbane skal være klar til årsskiftet. Læs mere side 25 Læs mere side 20 TEMA I DETTE NUMMER CSR det daglige ansvar Læs mere side Hvad kan man få for 220 kr.? En tur i biffen eller en tur over Storebælt? Reklame- direktør Niels Erik Folmann har tegnebogen fremme. Mål og midler farer vild i trafikken Formanden for Folketingets trafikudvalg efterlyser fokus på målene i prioriteringen af opgaverne. Læs mere bagsiden Læs mere side 12 Bidrager til en optimal redningsindsats Sund & Bælt støtter Brand- og Redningsskolen i Slagelse, hvor mandskab træner i en kopi af jernbanetunnelen, Læs mere side 10 Bro eller tunnel Der arbejdes intenst på forberedelserne til Femern Bælt-forbindelsen til søs, på land og i luften. Læs mere side 14

4 CSR og principperne: På vej i den rigtige retning LEDER Af Leo Larsen Adm. direktør i Sund & Bælt Det globale fokus på virksomheders forpligtelse til at optræde samfundsmæssigt ansvarligt er gået fra en start som spirende, folkelige bevægelser på græsrodsniveau til at blive skrevet om til regelsæt, der er defineret af sværvægtere som FN og EU, og bliver implementeret i de nationale lovgivninger. De bløde krav er blevet systematiske og stringente, og dermed nemmere at integrere i en virksomheds dagligdag. Det er en udvikling, der er gået forbløffende hurtigt. Sund & Bælt er en virksomhed med mange be røringspunkter og mange forpligtelser. Vores ansvar som en national infrastrukturforvalter betyder, at vi altid er opmærksomme på de krav og ønsker, der opstår, både de officielle og de mere uformelle. Vi skal leve op til krav fra vores statslige ejere og fra de tusinder af rejsende, der dagligt krydser forbindelsen, og som er vores interessenter. Virksomhedernes samfundsansvar er gået hen og blevet et varmt emne, og de rappe forkortelser, CSR eller VSA, er udtryk, der går rent ind hos virksomhedernes PR- og markedsføringsafdelinger og i medierne. Hvem vil ikke gerne optræde samfundsansvarligt, miljømæssigt og etisk korrekt? Især hvis det kan give positiv omtale og måske få en positiv effekt på bundlinjen. At udvise samfundsansvar er ikke det samme som at gå på kompromis med drift og indtjening. Vi mener, at man godt kan drive en fornuftig virksomhed og samtidig opføre sig ordentligt, og det er vores mål, at vi vil mindske belastningen af mennesker, miljø og natur så meget som muligt. Det gælder i ledelsens og medarbejdernes daglige indsats på arbejdspladsen, men også i de krav, vi stiller til de leverandører, vi køber varer og tjenesteydelser hos. I Sund & Bælt har vi taget principperne i FN s Global Compact til os, men ikke som et nyt fænomen vi er nødt til at dreje skuden efter. Vi har netop afleveret vores første fremdriftsrapport, som bekræfter, at Sund & Bælt i kraft af de krav og regler virksomheden arbejder efter til dagligt allerede er på vej i den rigtige retning. Og derfor er vi nået et langt stykke ad vejen, når det gælder samfundsansvar. 4

5 Ansvarlighed skal være en del af hverdagen Sund & Bælt har afleveret sin første rapport om fremdriften i arbejdet med at efterleve FNs Global Compact principper om samfundsansvar. At tage ansvar for mennesker, miljø og samfund er ikke fremmed for hverken ledelse eller medarbejdere, men nu er det dokumenteret. Det næste bliver en vision og strategi på området. Det er jo ikke gjort med at aflevere den første rapport, det er kun begyndelsen. Vi vil i det kommende år arbejde på en langsigtet vision for samfundsansvarlighed og en langsigtet strategi for virksomheden på området. Vi vil forankre principperne og kravene i organisationen i løbet af 2010, og vi tager udgangspunkt i os selv, hvem vi er, og hvad vi kan bidrage med, siger Sekretariatschef i Sund & Bælt Tine Kirk Pedersen. TEMA Af Nils Francke Freelance journalist Sund & Bælt har afleveret sin første fremdriftsrapport om koncernens indsats i forhold til principperne i FN s Global Compact. Arbejdet med at dokumentere og igangsætte initiativer, der lever op til principperne om samfundsansvar, er i delt op efter den såkaldte tredobbelte bundlinje Mennesker, Miljø og Økonomi. I 2009 foretog internationale eksperter en vurdering af Sund & Bælts efterlevelse af de ti principper i Global Compact. Vurderingen viste, at Sund & Bælt generelt overholder alle principperne i Global Compact og bidrager proaktivt på flere områder. Forretning og CSR Mange virksomheder har taget CSR til sig som et nyt værktøj i deres markedsføring. Det er smart at skilte med, at man lever op til de internationale principper om at være ansvarlig og miljøbevidst. Hvorfor gør vi det? Vi går ikke ud for at få nogle fordele af CSR på kort sigt. Vi skal ikke vinde kontrakter på at være samfundsansvarlige, eller brande os på det for at vinde nye kunder. I Sund & Bælt drejer det sig om, at vi bidrager til bæredygtighed socialt, miljømæssigt og økonomisk, og at vi dermed tager et ansvar overfor det omliggende samfund, siger Tine Kirk Pedersen. Men Sund & Bælts principper om samfundsansvar lever ikke deres eget liv, adskilt fra den økonomiske virkelighed. ) 5

6 Sund & Bælts værdier fortolket i et bredere CSR-perspektiv ) Engagement og kompetence Vi er ansvarligt engageret i den verden, vi er en del af. Vi tænker bæredygtighed ind i alle processer for at optimere kvaliteten. ) Forretningsorienteret Vi skaber økonomisk vækst gennem omtanke for mennesker, miljø og økonomi. Vi skal jo drive forretning, og på langt sigt kan det give økonomiske fordele, i og med at vi fx kan tiltrække de bedste partnere og leverandører. Derfor taler man også om, at CSR kan aflæses som en tredobbelt bundlinje at vi udover profit også tænker i mennesker og miljø. Mennesker, miljø og økonomi I fremdriftsrapporten er de ti principper i Global Compact delt op i tre Mennesker: Vores sociale ansvar (princip 1-6), Miljø: Vores miljømæssige ansvar (princip 7-9) og Økonomi: Vores økonomiske ansvar (princip 10). Mennesker Til afsnittet om det sociale ansvar hører overholdelse af menneskerettigheder i alle virksomhedens aktiviteter, samt at identificere områder, hvor virksomheden kan bidrage positivt til en bæredygtig social udvikling i samfundet. Et vigtigt element her er det interne arbejdsmiljø, der især på grund af arbejdsforholdene på infrastrukturanlægget og i betalingsanlægget kræver særlig opmærksomhed. Men ansvarligheden er jo også rettet ud mod det omkringliggende samfund, hvor vi ønsker at bidrage til udvikling. Vores samarbejde med den lokale Brand- og redningsskole i Slagelse, hvor vi bidrager til uddannelsen af hele regionens brand- og redningsmandskab, er et eksempel på vores sociale ansvar, siger Tine Kirk Pedersen. Miljø Miljømæssig ansvarlighed er et vigtigt element i Sund & Bælts rolle som statsejet virksomhed. Her er den grundlæggende værdi og holdning at vise ansvar for de miljø- og klimamæssige påvirkninger, Sund & Bælts aktiviteter giver anledning til. Det er selskabets politik gennem en proaktiv indsats at forebygge og minimere disse påvirkninger, og at bidrage til - og opfylde - de mål, samfundet stiller på miljøområdet. Koncernen har altid lagt vægt på at have et solidt system for miljøledelse, så vi kan møde de miljømæssige udfordringer og opgaver, de mange anlæg giver anledning til, siger Tine Kirk Pedersen. 6

7 ) Lydhørhed overfor samfundsmæssige behov Vi er i dialog med lokalsamfund og offentligheden. Vi søger at minimere negative sociale, miljø- og klimamæssige påvirkninger og maksimere vores positive bidrag. ) Kundeorienteret Vi sætter høje standarder for os selv, kunder, partnere og leverandører. Læs Sund & Bælts Global Compact rapport på Økonomi Når det gælder økonomien har Sund & Bælt et ønske om at arbejde for løbende at identificere områder, hvor virksomhedens kompetencer kan bidrage til en økonomisk bæredygtig udvikling i samfundet. Økonomisk ansvarlighed er af stor betydning for virksomhedens legitimitet, konkurrenceevne og profitabilitet. Det har altid været Sund & Bælts kultur at drive forretning på etisk forsvarlig vis, og derfor vil vi fortsat arbejde for en nultolerance politik, når det gælder korruption, bestikkelse og pengeafpresning, siger Tine Kirk Pedersen. Endelig omfatter Global Compact rapporten også et afsnit om bæredygtighed blandt leverandører. En af de udfordringer, Sund & Bælt har i forhold til CSR, er at fremme bæredygtig social, miljømæssig og økonomisk udvikling i leverandørkæden. I større kontrakter med leverandører og entreprenører vil der derfor blive indføjet krav, der skal sikre, at projektet bliver udført på en ansvarlig måde, der respekterer internationale arbejdstagerrettigheder og overholdelse af høje miljøstandarder. Et eksempel fra hverdagen Et eksempel fra hverdagen, der berører både samfunds- og miljømæssig ansvarlighed er et elspare-projekt der er lanceret i organisationen. Ved hjælp af gå-hjem-møder, forslagsbokse og dialog på intranettet giver medarbejderne forslag til, hvordan Sund & Bælt kan spare på strømmen. Det har været populært, og der er kommet mange gode forslag ind. Hidtil er der sparet op til kwh. 7

8 Et grønt bidrag til Danmarks strømforbrug Sprogø Havmøllepark kan producere vedvarende energi, der svarer til parcelhuses årlige strømforbrug. Det er langt mere end Sund & Bælt selv har brug for til drift af egne anlæg. Møllerne bidrager således til at øge den samlede mængde af grøn strøm tilgængelig for det danske samfund. TEMA Af Nils Francke Freelance journalist De syv havvindmøller, Sund & Bælt i 2009 har rejst nord for Sprogø, er ikke kun flotte at se på for de rejsende på Storebæltsforbindelsen. Produktionen af den vedvarende energi derfra er også et helt håndgribeligt eksempel på virksomhedens grønne profil. Projektet bidrager til at udbrede brugen af miljøvenlige teknologier og sætte miljømæssige bæredygtighed på dagsordenen. Sund & Bælt har investeret 400 millioner kroner i projektet, som skal drives på forretningsmæssige vilkår. Positivt regnestykke De syv møller kan årligt generere 66 millioner kwh, og da Sund & Bælts eget forbrug til drift ligger på 13 mio. kwh om året, er der tale om et betydeligt tilskud af miljørigtig strøm, der bliver ledt ud i elnettet og fordelt videre til forbrugerne gennem Energinet Danmarks transmissionssystem. Strømmen handles på vegne af Sund & Bælt på den nordiske elbørs af Nordjysk Elhandel. Det er altså ikke nøjagtig den strøm, som produceres af Sprogø Havmøllepark, der direkte oplyser broen eller leverer strøm til døgnbelysning af Tårnby-tunnelen på Amager, som det måske ville være logisk at tro. Vi køber strøm på lige fod med alle andre, siger Leif Vincentsen, teknisk direktør i Sund & Bælt. 8

9 Grønne certifikater Separat fra handel med den fysiske strøm foregår nemlig også handel med grønne certifikater, de såkaldte VE-beviser. De udstedes for hver MWh, vindmøllerne producerer, og dokumenterer oprindelse af produktion fra vedvarende energikilde. De grønne certifikater udstedes på baggrund af et EU direktiv og håndteres i Danmark af Energinet.dk Sund & Bælt beholder grønne certifikater svarende til de 13 mio. kwh om året til at dække eget elforbrug. Resten af certifikaterne sælges videre til 3. part. Ved at købe et grønt certifikat på en specifik energimængde kan en virksomhed eller en kommune dokumentere, at de har betalt for at få produceret vedvarende energi, der svarer til deres eget energiforbrug. Vi har endnu ikke solgt grønne certifikater, men vi er i kontakt med potentielle købere, siger Leif Vincentsen. Sprogø havmøllepark Sprogø Havmøllepark består af syv havmøller, der er leveret og installeret af Vestas Offshore A/S. Møllerne har hver en ydelse på 3 megawatt, med en samlet effekt på 21 megawatt. Den forventede produktion på 66 mio. kwh svarer til det årlige elforbrug i mere end parcelhuse. Læs mere om havmølleparken på 9

10 Sund & Bælt bidrager til en optimal redningsindsats på jernbanen En aftale om tunnelberedskabet mellem A/S Storebælt og Slagelse kommune bidrager både til et højt fagligt niveau i redningen og uddannelse af det regionale beredskab. TEMA Af Nils Francke Freelance journalist Illustration Jørgen Stamp Storebælt har siden broens åbning bidraget til etablering og siden drift af et beredskab, som skal være i stand til at håndtere uheldsindsatsen under de særlige forhold, der er på Storebæltsforbindelsens jernbanestrækning. Med aftalen understøtter Storebælt også Slagelse Brand- og redningsskole, herunder Brandskolens aktiviteter. Det sker for at sikre et højt fagligt niveau i beredskabsindsatsen på Storebælt. Brand- og Redningsskolen i Slagelse er et kendt uddannelsessted for brand- og redningspersonale og andre faggrupper, der skal lære om beredskab og redning. Skolen har glæde af aftalen med Storebælt, der blandt andet har ført til opbygning af en øvelsestunnel, der giver skolens kursister mulighed for at træne i redningsindsats ved ulykker i jernbanetunnelen på Storebælt. Storebælts rolle som det vigtigste bindeled mellem landsdelene betyder, at virksomheden påtager sig ansvaret for de rejsendes sikkerhed, og støtten til uddannelse er vigtig. Vi fokuserer på jernbanen, fordi forholdene ved brand og evakuering af passagerer fra tunnelen og Vestbroen er langt mere kompleks end ved en ulykke på motorvejen, siger Storebælts tekniske chef, jernbane Kristian Madsen. Mange faggrupper De oplagte faggrupper er det brand- og redningsmandskab, der vil blive sat ind ved ulykker i jernbanetunnelen under Storebælt, men der er også andre, som politiet, læger, DSBpersonalet, der yder første indsats ved en togulykke indtil beredskabet når frem, eller Storebælts egne entreprenører, de omkring ét hundrede mand der til daglig arbejder på forbindelsen. Brand- og Redningsskolen er et godt sted at klæde dem på til en indsats. I starten foregik træningen i selve tunnelen, men det blev hurtigt upraktisk, og derfor bruger skolen i stedet øvelsestunnellen, der er en lille kopi af Østtunnellen under Storebælt. Den er 60 meter lang og består af et tunnelrør, der er forsynet med to tværtunneler og 80 m spor, ligesom den rigtige tunnel. Dermed kan man simulere en skarp 10

11 Brand- og Redningsskolen er en virksomhed under Slagelse Kommune, og dens unikke koncept og muligheder tiltrækker årligt omkring kursister fra hele verden, der bliver uddannet i alle former for ulykker. Aftalen med Storebælt skal støtte uddannelsen af en lang række faggrupper, der på en eller anden måde vil blive indsat ved en ulykke på Storebæltsforbindelsen. situation og træne indsats og evakuering af til- Så udover bidraget til skolens øvelsesfaciliteter, skadekomne, som er fastklemt, samt brand i tænker koncernen her også på sine kunder. tunnelen. Der kører tog over Storebælt om året De rette øvelsesforhold med passagerer dagligt, det er rigtig mange mennesker, vi har ansvaret for. Det er ressourcer, det materiel og det tekniske grund- vores vision, at vi skal gøre det lettere at være lag der skal til for at tilbyde de rigtige øvelses- rejsende, og det omfatter også at sørge for, at forhold, når det gælder Storebælt, og vi støtter sikkerheden er optimal, siger Kristian Madsen. Vi har mulighed for at sikre, at skolen har de dermed den helhedsorienterede indsats, beredskabsmyndighederne arbejder efter, siger Kristian Madsen. Storebælt stiller også sit eget redningsudstyr til rådighed for beredskabsmyndighederne, for eksempel de to bane/vejkøretøjer (BVK er) med redningscontainer med redningsudstyr, der holder parat til en indsats på Storebælt. De vil også kunne komme i aktion andre steder i regionen, hvis der opstår behov for det. Støtten til Slagelse Brand- og Redningsskole indgår i Sund & Bælts første rapportering til Global Compact som et eksempel på, hvordan koncernen bidrager til social, miljømæssig og økonomisk udvikling i det øvrige samfund. 11

12 når mål og midler farer vild i trafikken Det kan aldrig være et mål i sig selv, at bygge flere veje eller at indsætte flere busser. Det er en fejl, som mange politikere og beslutningstagere begår i den trafikpolitiske debat, siger formanden for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V). Af Ole Schmidt Pedersen Freelance journalist Jeg er fuldstændig ligeglad med om vi øger den kollektive trafik, om vi bygger nye veje eller noget helt tredje. Hvis man tager det udgangspunkt, vender man problemerne på hovedet, og det er desværre en udbredt foreteelse i trafikdebatten. For mig er målet, at vi i et moderne vækstsamfund skal være i stand at bringe mennesker, varer og tjenesteydelser hurtigt og sikkert frem, og så må vi forhandle om midlerne efterfølgende, understreger Flemming Damgaard Larsen. Selvom Flemming Damgaard Larsen foretrækker at se på helheden i de trafikale løsninger, lægger han ikke skjul på, at han har sine helt personlige prioriteter. Øverst på listen står en udbygning af Køge Bugt motorvejen. Vi skal have forlænget den nye udvidelse helt ned til indfletningen ved Køge, hvor Vestmotorvejen og Sydmotorvejen mødes med hver to spor og bliver til tre spor. Det siger sig selv, at det må give problemer, og det haster med at få dem løst, mener Flemming Damgaard Larsen, som ikke viger tilbage for at kalde forholdene for tåbelige. Derudover peger Flemming Damgaard Larsen specifikt på den faste forbindelse over Femern Bælt som et af de vigtigste projekter, og hvor der skal indgås en endelig aftale om etableringen. Også de trafikale problemer i Hovedstaden bør have høj prioritet, og de bør løses ved at satse bredt både i forhold til den kollektive trafik og privatbilismen. Desuden gælder det om at udnytte vejenes kapacitet fuldt ud, pointerer Flemming Damgaard Larsen. Han peger bl.a. på, at det vil være muligt at reducere trafikpropperne mærkbart ved at forlænge højre og venstresvingsbanerne, så den svingende trafik ikke forstyrrer trafikanter, der skal ligeud, og ved at foretage en mere intelligent regulering af lyskrydsene. Kollektiv indsats Regeringens seneste arbejdsprogram Viden>vækst>velstand>velfærd prioriterer fortsat et markant løft af den kollektive transport. Jernbanenettet er ved at blive fornyet, togene skal blive mere rettidige, og der sker udvidelser i trafikken på fjern- og regionaltog 12

13 og for S-tog. Danskerne skal tilskyndes til at anvende de offentlige transportmidler, og et af midlerne er udvikling af det elektroniske Rejsekort. Det er et initiativ, som allerede indgik i det gamle regeringsgrundlag, men projektet er hårdt ramt af forsinkelser. Jeg kan ærligt talt ikke forstå, at det skal være så stort et problem at få et elektronisk rejsekort til at virke. Det kunne godt gå bedre og hurtigere. I Singapore har de et system, der fungerer fantastisk godt, og jeg har fået bekræftet, at systemet for så vidt kunne indføres i Danmark i morgen og virke. Men nu er vi jo startet selv, og det er jo især trafikselskaberne, der er interessenter. Det er nok rigtigt, at teknikken ikke dur, men jeg tror også, at årsagen ligger i manglende handlekraft og modstridende interesser. Vejafgifter har lange udsigter I afsnittet om grøn transport i regeringens arbejdsprogram kan man læse, at regeringen vil fortsætte arbejdet med at forberede et nyt system med lavere registreringsafgifter for energiøkonomiske biler. Det har bl.a. konkret udmøntet sig i, at afgiftsfritagelsen for elbiler er blevet forlænget frem til Ifølge trafikforliget En grøn transportpolitik fra januar sidste år, skulle regeringen i år også fremlægge en landsdækkende model for vejafgifter. Modellen er imidlertid blevet udsat med henvisning til usikkerhed om den tekniske løsning. Regeringens arbejdsprogram, der beskriver regeringens mål frem til 2020 omtaler heller ikke vejafgifter eller roadpricing med et eneste ord. Er tanken helt opgivet? Det vigtigste er, at vi finder tekniske løsninger, der ikke går ud på at genere trafikken og mobiliteten, men som medvirker til at reducere unødig kørsel og dermed også reducerer CO 2 udledningen. Og det system har vi ikke lige ved hånden. Vi skeler meget til udlandet, hvor man arbejder mere intelligent med det, og her er der problemer. Kunne man ikke vælge en mere enkel løsning til at begynde med? Så opfylder vi ikke formålet med vejafgifterne. Så bliver det bare en ekstra skat på bilkørsel, og det er ikke ekstra skatter, samfundet har brug for. Det lyder som om roadpricing har lange udsigter? Ja, det må vi regne med. 13

14 Femern Bælt-forbindelsen Bro eller tunnel Af Karsten Holmegaard Femern A/S Arbejdet med en fast forbindelse over Femern Bælt skrider planmæssigt frem. Femern A/S har defineret to hovedopgaver: projekt 2012, hvor alle godkendelser fra myndigheder skal være på plads og projekt 2018, hvor det er den politiske målsætning, at anlægsarbejdet skal afsluttes og den faste forbindelse åbne. 14

15 ( Et omfattende net af automatiske målestationer og målebøjer er placeret i Femern Bælt, hvor de løbende registrerer data om det omgivende miljø. Det drejer sig bl.a. om vandets temperatur og saltholdighed samt om havstrømme og bølgeforhold. Målingerne fra bøjerne er tilgængelige for miljøfolkene via internettet. Foto: Søren Madsen for Femern A/S Omkring 2012 ventes en anlægslov fremsat for Folketinget, der skal træffe den endelige beslutning om anlæggets udformning og linjeføring over Femern Bælt mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Anlægsloven vil hvile på det projekt, der kan godkendes af myndighederne i både Tyskland og Danmark. Derfor er hovedopgaven for Femern A/S de kommende par år at udarbejde et projekt til godkendelse hos myndighederne Planfeststellung, som det hedder i vores kommende, brofaste nabonation. Gennem det seneste års tid har rådgivergrupperne Cowi-Obermeyer og Rambøll-Arup-TEC arbejdet med et såkaldt konceptuelt design for hhv. en bro og en tunnel over Femern Bælt. Der er tale om dispositionsforslag, som Femern A/S løbende udvikler og optimerer samtidig med, at selskabet gennemfører omfattende undersøgelser af miljø, geoteknik og sejladsforhold. processen. Når alle data er rapporteret og vurderet forventes det, at Transportministeriet kan sende VVM redegørelsen i offentlig høring i løbet af efteråret Siden efteråret 2008 har Femern A/S stået for indsamling af en lang række miljødata fra Femern Bælt, både til lands, til havs og i luften. På land undersøges søer, flora, fauna, vandløb og grundvandsforhold. Til havs sætter undersøgelserne bl.a. fokus på havets dyre- og planteliv og på, hvad en fast forbindelse vil betyde for vandgennemstrømningen i Femern Bælt. Femern Bælt er et bredt stræde, hvor vandet aldrig står stille og hele tiden er under ændring. Inden arbejdet med den faste forbindelse over bæltet påbegyndes, skal der være klarhed over, hvordan en bro eller tunnel eventuelt vil kunne påvirke de komplekse hydrografiske forhold i Bæltet. Miljøet undersøges nøje Både bro- og tunnelprojektering indgår i de omfattende VVM-undersøgelser, dvs. vurderinger af projektets virkninger på miljøet, som gennemføres de kommende år. Den faste forbindelse forandrer trafikmønstret, og det kan medføre ændringer af luftkvalitet og klima. Som en del af miljøundersøgelserne sætter Femern A/S fokus på, hvad projektet betyder for CO 2-udslippet. Med udgangen af 2010 afslutter Femern A/S indsamlingen af de mange miljødata, der skal indgå i de offentlige høringer, som er en del af VVM- I forberedelserne til Femern Bælt-byggeriet vurderes den luftforurening, som den faste forbindelse vil medføre. Det kan være f.eks. støv og CO 2. ) 15

16 ) Fra kyst til kyst bliver den faste forbindelse ca. 19 km lang med en firesporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane ) I åbningsåret ventes køretøjer dagligt at passere forbindelsen. Fem år efter åbningen ventes ca køretøjer ) En skråstagsbro er foreløbigt anslået til at koste 33 mia. kr. (2008 priser) ) En sænketunnel er foreløbigt anslået til at koste 41 mia. kr. (2008 priser) ) Hele forbindelsen ventes tilbagebetalt indenfor 30 år ) I perioden har Femern A/S modtaget 185 mio. kr. i støtte fra EU kommissionens TEN-T program, svarende til ca. 30 pct. af projektets omkostninger i de to år. Undersøgelsen har fokus på den lokale og regionale luftkvalitet og på projektets betydning for det globale klima. Ny infrastruktur får betydning for samfundet nu og i fremtiden. Derfor undersøges erhvervsliv, friluftsaktiviteter, turisme og boligforhold. Der bliver også kigget på, om kulturarven bliver påvirket. en broforbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Hvert år sejler omkring skibe gennem Femern Bælt omtrent dobbelt så mange som passerer gennem Storebælt. Femern A/S har som ambition, at det skal være mindst lige så sikkert som i dag at sejle gennem Femern Bælt, hvis der bygges en bro mellem Rødbyhavn og Puttgarden. En fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland kan betyde store ændringer for lokalbefolkningen, både med fordele og ulemper. Mange andre grupper i samfundet vil også blive påvirket. Det gælder, mens broen eller tunnelen bygges, og når den åbner for trafik. Derfor indgår forholdene for mennesker og samfund som en del af VVM-undersøgelsen. Landskaberne på Lolland og Femern er på hver deres måde specielle. Og selv om en fast forbindelse er et stort fysisk projekt, er det hensigten at bevare de landskabelige værdier så godt som muligt. Især tilslutningsanlæggene på de to øer fylder, og derfor undersøges forholdene nøje, således at anlæggene kan indpasses bedst muligt i landskabet. Simuleringer for sikkerhed Sikkerheden for skibstrafikken er en af de store udfordringer, når det gælder planlægningen af For at opnå den bedst mulige sikkerhed for skibstrafikken, gennemfører Femern A/S forsøg i en sejladssimulator, der kan illudere forskellige bredder i broens hovedspænd, dvs. der hvor skibene skal sejle under broen. Tilsvarende simuleringer har tidligere været gennemført forud for anlæg af broerne over både Storebælt og Øresund. Femern A/S har sammen med rådgivergruppen Cowi-Obermeyer undersøgt både en skråstagsbro og en hængebro med forskellige antal hovedspænd og med varierende spændvidder. På Force Technology navigerer erfarne kaptajner, styrmænd og lodser i simulatoren gennem Femern Bælt. Undervejs i de meget virkelighedsnære simuleringer bliver mandskabets handlinger registreret, så der efterfølgende kan foretages evalueringer, sammenligninger og 16

17 Femern A/S har sit eget miljøskib. Skibet sejler jævnligt ud og observerer fugle, og skibet benyttes også i forbindelse med målinger af vandmiljøet. Foto: Søren Madsen for Femern A/S ) 17

18 rapportering. Søfolkenes indtryk registreres via besvarelser af en række spørgsmål om bl.a. sikkerhed, afstande til andre skibe, bropyloner og farvandsbøjer. I løbet af foråret har Femern A/S gennemført undersøgelser af en skråstagsbro med to og tre hovedspænd, der hver især er mellem 700 m og 900 m brede. I løbet af sommeren vil en rapport om det seneste års simuleringer være med til at afgøre, hvilken type bro, der skal arbejdes videre med. Det kan hænge sammen med, at langt de fleste skibe i Femern Bælt kommer ganske ofte i området. En tunnel vil ikke påvirke risikoen for skibstrafikken. Når tunnelen er bygget færdig, vil den være gravet ned i havbunden og beskyttet af et tykt lag havbundsmaterialer. Her handler det først og fremmest om sikkerheden for de mennesker, der befinder sig i tunnelen dvs. bilister og togpassagerer samt personale der har med trafikken i tunnelen at gøre. Blandt de hidtidige resultater af de igangværende simuleringer er, at kaptajnerne faktisk klarer at navigere ganske godt i Femern Bælt. Her undersøger Femern A/S sammen med rådgivergruppen Rambøll-Arup-TEC mulige alternativer for udformning af tunnelens tværsnit, samt 18

19 ( Transportministeren og den politiske følgegruppe bag den faste forbindelse over Femern Bælt overværede i marts sejladssimuleringer på Force Technology. Fra venstre ses Kim Christiansen (Dansk Folkeparti), transportminister Hans Christian Schmidt (Venstre), Leo Larsen, adm. direktør i Sund & Bælt Holding A/S, Peter Lundhus, adm. direktør i Femern A/S, Poul Andersen (Socialdemokraterne). Foto: Christian Alsing for Femern A/S mulighederne for nødspor, nødudgange, ventilationssystemer og andre tiltag, der kan minimere risikoen for alvorlige ulykker i tunnelen. staltninger, og skal der bygges tunnel, vil det være nødvendig at vide, hvordan denne type ler opfører sig under gravearbejde. 100 huller på 100 meter De geotekniske undersøgelser i Femern Bælt omfatter en række prøveboringer i en fire km bred korridor, dvs. i det område hvor den kommende linjeføring placeres. I løbet af 2009 og 2010 gennemfører Femern A/S 100 boringer ned til 100 meters dybde. I boringerne foretages styrkemålinger samt en række geofysiske målinger, og der udtages løbende prøver til laboratorieundersøgelser. Alt dette for at opnå et præcist kendskab til jordens beskaffenhed. Den største del af havbunden under Femern Bælt er af en karakter og sammensætning, som geoteknikerne allerede har et nøje kendskab til fra andre tilsvarende projekter. Men i et område nogle km ud for den tyske kyst findes havbund med et 50 meter tykt lerlag, som geoteknikerne ikke har så mange erfaringer med. Typen af ler er ganske vist kendt, da det er stort set samme slags ler som findes ved de to broer over Lillebælt, men det kræver nøjere undersøgelser at fastlægge lerets særlige karakteristika. Skal der bygges bro over Femern Bælt vil det her være nødvendigt med særlige funderingsforan- Derfor vil der ca. en km ud for den tyske kyst blive udført såkaldte storskalaforsøg for at verificere resultaterne fra boreprøver. I et område på 40 gange 70 meter skal der fra sommeren 2010 og ca. tre år frem foretages forskellige forsøg med nedramning af pæle samt belastningsforsøg for at vurdere, hvor meget jorden sætter sig og hvordan den i øvrigt opfører sig under anlægsarbejde. For at kunne projektere og bygge den faste forbindelse over Femern Bælt med størst mulig sikkerhed og præcision, har Femern A/S sammen med tyske og danske geodætiske myndigheder etableret et særligt positioneringssystem for området. Systemet består af fire relæstationer to på Lolland og to på Femern der ved hjælp af signaler fra et stort antal satellitter gør det muligt at måle længde, bredde og højde med en meget stor nøjagtighed. I bogstaveligste forstand med millimeters nøjagtighed. 19

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)

Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen) AKTUELT I REGION NORDJYLLAND V/ UDVALGSFORMAND OTTO KJÆR LARSEN 3 AKTUELLE EMNER I NORDJYLLAND Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse Nyt EU-projekt om

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv. C S R Corporate Social Responsibility a Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Denne redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i årsrapporten for BabySam A/S for 2016/17.

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

GEV er en servicevirksomhed, med lokale og regionale aktiviteter, der er kendetegnet ved at være:

GEV er en servicevirksomhed, med lokale og regionale aktiviteter, der er kendetegnet ved at være: Beretning for 2018. Mission og Vision Grøn omstilling FN s verdensmål Bortfald af grundbeløb Status på Dupont leverancerne Jeg ved godt, at jeg havde dette med på sidste års generalforsamling, men da missionen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Leif J. Vincentsen, teknisk direktør DI Videnrådgivernes årsdag 31. oktober 2013 Professionelt indkøb af videnrådgivning Sund & Bælt

Leif J. Vincentsen, teknisk direktør DI Videnrådgivernes årsdag 31. oktober 2013 Professionelt indkøb af videnrådgivning Sund & Bælt Leif J. Vincentsen, teknisk direktør DI Videnrådgivernes årsdag 31. oktober 2013 Professionelt indkøb af videnrådgivning Sund & Bælt Organisation i Sund & Bælt koncernen Den danske stat Den svenske stat

Læs mere

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a (CSR- rapport)

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a (CSR- rapport) Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a (CSR- rapport) Nærværende redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i årsrapport 2014 for Dansk Avis Omdeling A/S, som dækker

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro. Først redegøres for det

Læs mere

CSR Politik for Intervare A/S

CSR Politik for Intervare A/S CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Talepapir til brug ved åbent samråd i TRU om rejsekort 2. november 2010

Talepapir til brug ved åbent samråd i TRU om rejsekort 2. november 2010 Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Talepapir til brug ved åbent samråd i TRU om rejsekort 2. november 2010 Spørgsmål G: Med henvisning til den seneste tids artikler i dagbladet

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Samrådsspørgsmål om 4. jernbanepakke/psoforordningen

Samrådsspørgsmål om 4. jernbanepakke/psoforordningen Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål om 4. jernbanepakke/psoforordningen Side 1 af 7 Samrådsspørgsmål AF stillet efter ønske fra

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Vejdirektoratet skal bygge en ny Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø. Den gamle bro er nedslidt

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (Endelig udgave)

Ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (Endelig udgave) 1-23-0-32-09 29. oktober 2015/JOS Ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (Endelig udgave) Formålet med at lave en ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (NJBA) er at sikre, at NT s ejer interesser varetages

Læs mere

Sund & Bælts overordnede politikker Målsætninger for drift og vedligehold

Sund & Bælts overordnede politikker Målsætninger for drift og vedligehold Sund & Bælts overordnede politikker Målsætninger for drift og vedligehold Dato: 08. april 2014 Rev.: 1.1 Sund & Bælt Holding A/S Udarbejdet af: MDM den 08. april 2014 Kontrolleret af: CET den 09. april

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

GNG s CSR-politik. God social praksis

GNG s CSR-politik. God social praksis GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Rasmus Horn Langhoff stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål Z

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Rasmus Horn Langhoff stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål Z Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 63 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 9. november 2018 vedr. åben dørprojektet i Jammerland Bugt Kontor

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og

Læs mere

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan

ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan Side 1 af 6 ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan (/forfatter.aspx? id=4665) Hjalte Kragesteen (/forfatter.aspx?id=4665) 19. juli 2015 kl. 8:00 0 kommentarer (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget)

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019

Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019 Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019 Velkommen til strategi 2024! Hvem er vi Jeg er meget stolt over at præsentere Morsø Forsynings strategi 2024. Denne strategi er fremkommet, blandt andet,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere