Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet."

Transkript

1 Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse på en bred del af arbejdsmarkedet. Det gælder såvel fagligt som geografisk. I den forbindelse skal det fremhæves, at det danske arbejdsmarked ikke består af ét arbejdsmarked, men af en række mindre og delvist overlappende delarbejdsmarkeder. Det hænger dels sammen med, at de jobs, der findes, er meget forskellige i indhold, dels at kvalifikationerne hos de erhvervsaktive varierer meget. Endvidere er der tale om forskellige geografiske placeringer. Fx er der væsentlige forskelle i de regionale uddannelsesmønstre først og fremmest med hensyn til de videregående uddannelser. Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet vedrører arbejdskraftens adfærd og villighed med hensyn til at pendle eller flytte for at opnå beskæftigelse. Faglig mobilitet vedrører arbejdskraftens adfærd og villighed med hensyn til at skifte fag eller branche for at opnå et job. Dette notat tager udgangspunkt i geografisk mobilitet.. Geografisk mobilitet Geografisk mobilitet kan vurderes ud fra forskellige indgangsvinkler. Det kan være ud fra omfanget af jobskifte, hvilket er et udtryk for de beskæftigedes mobilitet mellem forskellige arbejdspladser. En øget jobskiftemobilitet kan tolkes som et tegn på bedre tilpasningsevne i arbejdsstyrken og kan således resultere i, at virksomhederne oplever færre kapacitetsproblemer i produktionen i form af mangel på relevant arbejdskraft. Geografisk mobilitet kan ligeledes vurderes ud fra såvel pendlingsomfanget som omfanget af flytninger. Begge mobilitetsformer kan resultere i, at et ledigt job bliver besat. Pendling skal forstås som beskæftigede personers regelmæssige færden mellem bopæl og arbejdssted og er således et udtryk for, at en person er villig til at bruge tid på transport i forbindelse med arbejdet. Det betyder samtidigt, at personens geografiske rådighedsområde er af en vis størrelse. Et øget pendlingsomfang kan således afspejle en stigende villighed til at acceptere en lang daglig transport til arbejdet. Det kan dog også afspejle forbedrede transportmuligheder. Med hensyn til omfanget af flytninger skal det understreges, at det er svært at afgøre, hvor mange af flytningerne, der er arbejdsmæssigt begrundede. Der kan være en lang række andre årsager til at flytte. Det er i dette notat valgt, at beskrive danskernes geografiske mobilitet ud fra pendling. Det indebærer dels en beskrivelse af det samlede pendlingsomfang, pendlingens geografiske mønster samt andre karakteristika ved det danske pendlingsmønster. 3. Metode og data Ud fra Økonomiministeriets Lovmodel-befolkning, som består af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen, er et skøn for danskernes afstand mellem bopæl og arbejdssted blevet fastsat. Pendlingsafstanden i Lovmodellen er beregnet som afstanden mellem bopælskommunen og kommunen hvor arbejdspladsen ligger. Beregningsmetoden betyder for det første på, at personer, der arbejder i samme kommune, som de bor i, pr. definition har et pendlingsomfang på nul. For det andet at personer, der bor tæt på kommunegrænsen og arbejder lige på den anden side, vil få registreret samme pendlingsafstand, som personer fra den fjerneste ende af kommunen, der arbejder samme sted. Opgørelsesmetoden betyder således, at data for pendlingsafstanden ikke giver den nøjagtige transportafstand for den enkelte, men de kan bruges til at tegne et overordnet billede af danskernes pendlingsmønster. Med forbehold for visse usikkerheder ved opgørelsen af pendlingsafstanden vil danskernes pendlingsmønster i det følgende afsnit blive beskrevet.

2 . Karakteristika ved danskernes pendlingsmønster Beskrivelsen af danskernes pendlingsomfang tager udgangspunkt i pendlingsmønsteret i 199, som er det seneste år, der er fuldt registreret i Økonomiministeriets Lovmodel. Som det fremgår af tabel 1, har langt størstedelen af danskerne under km til arbejde. Det betyder samtidigt, at det drejer sig om godt hver tiende af de beskæftigede, som har over km til arbejde. Tabel 1. Pendlingsomfanget, km - km -7 km 7-1 km 1+ km I alt, pct. 7, pct. 1,9 pct., pct. 1, pct. 1 pct. Ved alene at se på de personer, der har over km til arbejde, fremgår det af figur 1, at knap pct. af disse har mellem og km til arbejde, godt pct. har mellem og 1 km, mens knap 1 pct. har over 1 km til arbejde. Figur 1. Beskæftigede med over km til arbejde, km 13,9% 7-1 km,% -7 km 1,9% - km 3,7% I det efterfølgende ses der på særlige karakteristika ved det danske pendlingsmønster..1. Geografi I figur fremgår det, at pendling, her defineret som andelen af beskæftigede med over km til arbejde, er mest udbredt i amterne omkring hovedstaden. Det drejer sig om: Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. Endvidere fremgår det, at pendlere fra Frederiksborg og Roskilde Amt typisk har mellem - km til arbejde, mens pendlere fra henholdsvis Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt typisk har længere end km til arbejde. I Københavns og Frederiksberg Kommune samt Københavns Amt er der til gengæld kun en ganske lille andel, der har mere end km til arbejde. Der er stort set ikke nogen forskel på pendlingsomfanget i de enkelte amter i Jylland samt Fyns Amt.

3 Figur. Det geografiske pendlingsmønster, København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde... Uddannelse Uddannelsesniveauet har også betydning for pendlingsomfanget. Som det fremgår af figur 3, er det knap hver femte af de beskæftigede med en lang videregående uddannelse, der kan karakteriseres som pendler, mens det tilsvarende kun er godt hver tiende blandt de ikke-faglærte. I forhold til de øvrige uddannelsesgrupper er der blandt de beskæftigede med en lang videregående uddannelse en større andel der både har mellem - km og mere end km til arbejde. Figur 3. Pendlingsmønster efter uddannelse, km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde.

4 Det ovenstående billede af sammenhængen mellem uddannelse og pendlingsomfang gør sig gældende i alle amter, jf. tabel.. Endvidere fremgår det, at folk - uanset uddannelsesniveau - som bor i amterne omkring København generelt pendler meget i forhold til de øvrige amter. Tabel.. Pendlingsmønster efter uddannelse og geografi, 199, procent. Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Københavns Kommune,,,,3 1,9 Frederiksberg Kommune 3,,7,, 11, Københavns Amt 3, 1,7,1,7, Frederiksborg Amt 19, 3,,, 37, Roskilde Amt 1,9, 3,,1, Vestsjællands Amt,,7, 1, 33,3 Storstrøms Amt 7,7 9,7 13,9 1, 11,3 Bornholms Amt Fyns Amt 7,, 11,3 11,9 13, Sønderjyllands Amt 7,, 1, 1,3 19,3 Ribe Amt 9,3 1,3 11,7 11,7 1, Vejle Amt 9, 1, 19,3 1,1 7, Ringkøbing Amt 1, 11, 13, 1, 19, Århus Amt 1, 11, 13, 1, 19,9 Viborg Amt 9, 1, 17, 1,, Nordjyllands Amt 1, 1,3 17, 1,9 1, Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde. I bilag A vises pendlingsmønsteret i de enkelte amter fordelt på uddannelse og antal km til arbejde..3. Køn Det fremgår tydeligt af figur, at mændene generelt er mere mobile end kvinderne. Hvor omkring 1 pct. af mændene kan karakteriseres som pendlere, er det tilsvarende kun godt pct. af kvinderne. Ses der på pendlere med mere end km til arbejde, er der i endnu højere grad forskel på kønnene. Det betyder således, at mænd i højere grad end kvinder kan karakteriseres som fjernpendlere.

5 Figur. Pendlingsmønster fordelt efter køn, Kvinder Mænd - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde... Alder Alder har ligeledes betydning for danskernes pendlingsadfærd. Som det fremgår af figur, er der en negativ sammenhæng mellem alder og pendlingsomfang. Endvidere fremgår det, at fjernpendling er mest udbredt blandt de -9 årige, hvor knap 7 pct. har længere end km til arbejde. Til sammenligning er det ½ pct. blandt de 3-39 årige, knap pct. blandt de -9 årige, 3½ pct. blandt de -9 årige og kun,7 pct. blandt de - årige. Figur. Pendlingsmønster fordelt efter alder, år 3-39 år -9 år -9 år - år - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde.

6 .. Civilstand Der er en svag tendens til, at ugifte i højere grad kan karakteriseres som pendlere end gifte, specielt når det drejer sig om fjernpendling. Blandt de ugifte er der ca. pct. som har længere end km til arbejde, mens det drejer sig om ca. 3½ pct. blandt de gifte. Figur. Pendlingsmønster efter civilstand, Procent Procent Ugift Gift - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde... Børn Der er en svag tendens til, at beskæftigede uden børn pendler mere end beskæftigede med børn, jf. figur 7. Figur 7. Pendlingsmønster efter børnesituation, Husstand uden børn Husstand med børn - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde. Det fremgår, at det først og fremmest fjernpendlingen, som er påvirket af børnesituationen.

7 Årsagen til at børn kun har en lille indflydelse på pendlingsmønsteret hænger sammen med to modsatrettede tendenser. Blandt kvinder med børn er der en væsentligt mindre andel, som pendler end blandt kvinder uden børn, mens det omvendte er tilfældet for mændene. Som det fremgår af figur, er der en større andel blandt mændene med børn som pendler end der er blandt mænd uden børn. Dog skal det bemærkes, at der blandt mændene med børn er en mindre andel som pendler over km til arbejde end der er blandt mænd uden børn. Børn mindsker således omfanget af fjernpendling blandt mændene. Samlet set kan det sluttes, at der er betydelig forskel på mænds og kvinders pendlingsadfærd, når børn kommer ind i billedet. Figur. Pendlingsmønster efter køn og børnesituation, Procent Procent Mænd med børn Mænd uden børn Kvinder med børn Kvinder uden børn - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde..7. Erhverv Blandt beskæftigede inden for landbrug og fiskeri er der en relativ lille andel, der pendler i forhold til de øvrige erhverv, jf. figur 9. Dernæst følger erhverv som private tjenesteydelser og offentlige ydelser. Inden for transportsektoren samt bygge- og anlæg er der en forholdsvis stor andel, der pendler. Det gælder såvel nær- som fjernpendling. Der skal dog gøres opmærksom på, at der kan være særlige problemer ved at tolke pendlingsdata for de erhverv, hvor virksomhederne er meget mobile. Det gælder fx i bygge- og anlægsbranchen. Her vil lønmodtagere være registreret på arbejdsstedsadressen, men der er ikke oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang, der også udføres arbejde i andre regioner. Det betyder derfor, at pendlingsomfanget på disse erhvervsområder kan være undervurderet, mens den kan være overvurderet inden for andre erhvervsområder.

8 Figur 9. Pendlingsmønster efter erhverv, Landbrug og fiskeri Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlæg Engros og detailhandel Restaurations- og hotelvirk. Transport Finansering Private tjenesteydelser Offentlige ydelser - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde... Opsamling I nedenstående tabel vises et overblik over de karakteristika ved danskernes geografiske mobilitet, som er fremhævet i dette notat. Resultaterne er fremkommet ved at se isoleret på de enkelte karakteristika, hvorfor der ikke er taget højde for en eventuelt samvariation mellem dem. Tabel. Karakteristika ved danskernes pendlingsadfærd, 199. Mindre tilbøjelighed til at pendle Større tilbøjelighed til at pendle Geografi Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Uddannelse Ikke faglært Faglært Lang videregående uddannelse Køn Kvinder Mænd Alder Ældre Unge Civilstand Gift Ugift Børn Husstand med børn Husstand uden børn Erhverv Landbrug og fiskeri Private tjenesteydelser Offentlige ydelser Transport Bygge- og anlæg Finansiering Engros- og detailhandel Ud fra den fra den deskriptive statistik kan det derfor sluttes, at de faktorer, der umiddelbart ser ud til at give en større tilbøjelighed til pendling er: Lav alder, køn (mænd pendler hyppigere end kvinder), ingen børn, bosættelse i amterne

9 omkring København, personer med en lang videregående uddannelse samt personer ansat inden for erhvervene transport, bygge- og anlæg, finansiering og engros- og detailhandel. I bilag B vurderes karakteristika ved danskernes pendlingsmønster endvidere ud fra en statistisk model, hvor der testes for, hvorvidt de ovennævnte variable kan forklare pendlingsadfærden.. Redskaber til at fremme den geografiske mobilitet Der er mange redskaber af vidt forskellig karakter, som kan anvendes til at fremme geografisk mobilitet. I en kategori kan for eksempel nævnes påvirkning af befordringsfradraget og boligomkostningerne. I en anden kategori kan nævnes Arbejdsformidlingens (AF) redskaber til at fremme geografisk mobilitet. Det drejer sig fx om formidling af ledige uden for egen region samt den fleksibilitetsfremmende ydelse (flyttehjælp). AF bruges af ca. hver tredje virksomhed i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft først og fremmest ved rekruttering af faglært og ikke-faglært arbejdskraft. 1 Som udgangspunkt varetager AFkontorerne den ordinære formidling i deres eget geografiske område. AF har mulighed for at påvirke den geografiske mobilitet gennem sit formidlingsarbejde. Hvis den enkelte region ikke kan besætte en jobordre med arbejdskraft fra egen region, så skal arbejdssøgende fra andre regioner inddrages. Enkelte regioner har endvidere etableret et samarbejde med naboregioner om blandt andet formidling ved større ordrer. AF har desuden mulighed for at fremme den geografiske mobilitet ved at udbetale fleksibilitetsfremmende ydelse. Den fleksibilitetsfremmende ydelse er en del af den flaskehalsbekæmpende indsats. Ydelsen har to formål, dels at øge mulighederne for at ledige, ledighedstruede og beskæftigede kan få beskæftigelse, dels at sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft de har brug for. AF kan yde støtte til flyttehjælp (op til 1. kr.) til ledige, ledighedstruede og beskæftigede ved overtagelse af arbejde andetsteds på grund af mangel på lokal arbejdskraft. Der skal desuden være tale om besættelse af en stilling med henblik på varig ansættelse, ligesom der er krav om en samlet daglig transporttid med offentlige transportmidler på over timer. Endvidere er der et krav om, at stillingen er blevet slået op på AF samt at personen ikke forlader et job inden for et flaskehalsområde. Siden ordningen trådte i kraft i 199 er der hvert år afsat 1 mill. kr. hertil, men det er først i de seneste år, at der for alvor er kommet gang i ordningen. 1 Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999): Mangel på arbejdskraft Interviewundersøgelse foretaget af I & A opinion.

10 Bilag A: Pendlingsmønsteret i de enkelte amter fordelt på uddannelse og antal km til arbejde Figur 1. Københavns Kommune. Figur. Frederiksberg Kommune km Over km - km Over km Figur 3. Københavns Amt. Figur. Frederiksborg Amt km Over km - km Over km Figur. Roskilde Amt. Figur. Vestsjællands Amt km Over km - km Over km

11 Figur 7. Storstrøms Amt. Figur. Bornholms Amt km Over km - km Over km Figur 9. Fyns Amt. Figur 1. Sønderjyllands Amt km Over km - km Over km Figur 11. Ribe Amt. Figur 1. Vejle Amt km Over km - km Over km

12 Figur 13. Ringkøbing Amt. Figur 1. Århus Amt km Over km - km Over km Figur 1. Viborg Amt. Figur 1. Nordjyllands Amt km Over km - km Over km

13 Bilag B: Regressionsanalyse om geografisk mobilitet Den deskriptive statistik viste, at pendling (defineret som antal km mellem bopæl og arbejdssted) kan være afhængig af blandt andet køn, alder, civilstand, om der er børn i husstanden og hvilken uddannelse, man har. Det er disse variable, der inddrages i modellen, og regressionerne skal afsløre, hvilke variable, der har indflydelse på, om en person er pendler. Selve modellen er en log-lineær regression, hvor det forsøges ved hjælp af de forklarende variable at forklare variationen i data. Man kan således se, om de forklarende variable påvirker pendlingsmønstret. Regressionsanalyserne er udført for den del af Modelbefolkningen, som ligger i aldersintervallet fra år til og med år. Den første regressionsanalyse dækker pendling generelt, dvs. alle observationer af den afhængige variabel - antal km mellem bopæl og arbejdssted - er medtaget. I den anden regressionsanalyse er der kun set på de observationer, hvor afstanden mellem bopæl og arbejdssted er fra km og opefter. Den generelle modelantagelse ser ud som følgende: ln Y = β + β ln X + β ln X + β ln X + β ln X + β ln D + β ln D + µ i 1 1i i 3 3i i 1i i i Hvor Y i er den afhængige variabel, hvis variation man ønsker at forklare ud fra nogle forklarende variable, β er en konstant, X i en forklarende variabel med koefficient β i og D 1i og D i er dummier med koefficient β i. De repræsenterer, hvor i landet en person bor. Regressionsanalyse 1: Forklaring af pendling generelt Modelfittet er vurderet ud fra R -værdien (R =,) og må siges kun at kunne forklare en meget lille del af variationen i data. I den første regression er der set på, hvorfor man pendler. Her er det hele Modelbefolkningen i alderen - år, der er i betragtning. Pendling er defineret som antal km mellem bopæl og arbejdssted. Modellen ser ud som følger: ln Y = 3,,3ln køn, ln alder,3ln børn +,19ln udd +,1ln D +,ln D i 1

14 Koefficienterne er følgende: Forklarende faktor Koefficient Standard afvigelse Signifikantssandsynlighed Køn -,3,,1 Alder -,,,1 Børn -,31,1,1 Uddannelse1,19,,1 Region 1,99,11,1 Region,,1,1 Region 1: Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Region : Storstrøms Amt, Fyns Amt og Ribe Amt. 1 Den forklarende variabel uddannelse er i modellen defineret som antal år i uddannelsessystemet. Fortolkning af resultaterne: Mænd pendler signifikant mere end kvinder. Pendling aftager med alderen. Personer i husstande med børn, pendler mindre end personer i husstande uden børn. Der er en positiv sammenhæng mellem uddannelse og pendling, dvs. folk med længere uddannelse pendler mere end personer med en kort uddannelse. Der er en positiv sammenhæng mellem i hvilket amt, man bor, og hvor meget man pendler. Personer i Region 1 (Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt) pendler mere end hele befolkningen, og tendensen er endnu større hvis man bor i Region (Storstrøms Amt, Fyns Amt og Ribe Amt). Regressionsanalyse : Forklaring af pendling over km I den anden regression er personer, der pendler mellem og km fjernet fra data. Dvs. der er set på, hvis man pendler, hvad påvirker så pendlingstendensen. Modelfittet (R = 3,) kan stadigvæk kun forklare en lille del af variationen i data, dog er der sket en forbedring i forhold til den forrige regressionsanalyse. Modellen ser som følger: ln Y =,,1ln køn,1ln alder,1ln børn +,1ln udd,9 ln D +, ln D i 1

15 Koefficienterne er følgende: Forklarende faktor Koefficient Standard afvigelse Signifikantssandsynlighed Køn -,1,33,1 Alder -,,37,1 Børn -,11,31,1 Uddannelse,1,19,1 Region 1 -,97,1,1 Region,,13,9 Region 1: Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Region : Storstrøms Amt, Fyns Amt og Ribe Amt. 1 Den forklarende variabel uddannelse er i modellen defineret som antal år i uddannelsessystemet Fortolkning af resultaterne: Mandlige pendlere pendler længere end kvindelige pendlere. Pendling over længere afstande falder med alderen. Pendlere, der bor i en husstand med børn, pendler mere end pendlere der bor i en husstand uden børn. Hvis man er pendler spiller uddannelseslængde kun en meget lille rolle i forklaringen af pendling over længere afstande. Pendlere, der bor i Region 1, pendler kortere end pendlere i region. Pendlere, der bor i region pendler længere relativt til resten af landet.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p )

Et nyt arbejdsliv. Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p ) Et nyt arbejdsliv Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p ) Ove Hygum Arbejdsminister For at imødegå strukturproblemer på arbejdsmarkedet er det særlig vigtigt, at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 DERFOR FLYTTER VI Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Perspektivering af rapportens resultater

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn Procenter er beregnet af antal respondenter Bilag 1 Tabel 1 Nogle virksomheder tilkendegiver at der er behov for at få flere kvinder til at søge

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK IV.1 Indledning Geografiske indkomstforskelle i Danmark Erhvervsudviklingen har betydning for, hvor vi bor Geografisk afgrænsning af yderområder Danmark er et lille land,

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere