Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet."

Transkript

1 Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse på en bred del af arbejdsmarkedet. Det gælder såvel fagligt som geografisk. I den forbindelse skal det fremhæves, at det danske arbejdsmarked ikke består af ét arbejdsmarked, men af en række mindre og delvist overlappende delarbejdsmarkeder. Det hænger dels sammen med, at de jobs, der findes, er meget forskellige i indhold, dels at kvalifikationerne hos de erhvervsaktive varierer meget. Endvidere er der tale om forskellige geografiske placeringer. Fx er der væsentlige forskelle i de regionale uddannelsesmønstre først og fremmest med hensyn til de videregående uddannelser. Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet vedrører arbejdskraftens adfærd og villighed med hensyn til at pendle eller flytte for at opnå beskæftigelse. Faglig mobilitet vedrører arbejdskraftens adfærd og villighed med hensyn til at skifte fag eller branche for at opnå et job. Dette notat tager udgangspunkt i geografisk mobilitet.. Geografisk mobilitet Geografisk mobilitet kan vurderes ud fra forskellige indgangsvinkler. Det kan være ud fra omfanget af jobskifte, hvilket er et udtryk for de beskæftigedes mobilitet mellem forskellige arbejdspladser. En øget jobskiftemobilitet kan tolkes som et tegn på bedre tilpasningsevne i arbejdsstyrken og kan således resultere i, at virksomhederne oplever færre kapacitetsproblemer i produktionen i form af mangel på relevant arbejdskraft. Geografisk mobilitet kan ligeledes vurderes ud fra såvel pendlingsomfanget som omfanget af flytninger. Begge mobilitetsformer kan resultere i, at et ledigt job bliver besat. Pendling skal forstås som beskæftigede personers regelmæssige færden mellem bopæl og arbejdssted og er således et udtryk for, at en person er villig til at bruge tid på transport i forbindelse med arbejdet. Det betyder samtidigt, at personens geografiske rådighedsområde er af en vis størrelse. Et øget pendlingsomfang kan således afspejle en stigende villighed til at acceptere en lang daglig transport til arbejdet. Det kan dog også afspejle forbedrede transportmuligheder. Med hensyn til omfanget af flytninger skal det understreges, at det er svært at afgøre, hvor mange af flytningerne, der er arbejdsmæssigt begrundede. Der kan være en lang række andre årsager til at flytte. Det er i dette notat valgt, at beskrive danskernes geografiske mobilitet ud fra pendling. Det indebærer dels en beskrivelse af det samlede pendlingsomfang, pendlingens geografiske mønster samt andre karakteristika ved det danske pendlingsmønster. 3. Metode og data Ud fra Økonomiministeriets Lovmodel-befolkning, som består af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen, er et skøn for danskernes afstand mellem bopæl og arbejdssted blevet fastsat. Pendlingsafstanden i Lovmodellen er beregnet som afstanden mellem bopælskommunen og kommunen hvor arbejdspladsen ligger. Beregningsmetoden betyder for det første på, at personer, der arbejder i samme kommune, som de bor i, pr. definition har et pendlingsomfang på nul. For det andet at personer, der bor tæt på kommunegrænsen og arbejder lige på den anden side, vil få registreret samme pendlingsafstand, som personer fra den fjerneste ende af kommunen, der arbejder samme sted. Opgørelsesmetoden betyder således, at data for pendlingsafstanden ikke giver den nøjagtige transportafstand for den enkelte, men de kan bruges til at tegne et overordnet billede af danskernes pendlingsmønster. Med forbehold for visse usikkerheder ved opgørelsen af pendlingsafstanden vil danskernes pendlingsmønster i det følgende afsnit blive beskrevet.

2 . Karakteristika ved danskernes pendlingsmønster Beskrivelsen af danskernes pendlingsomfang tager udgangspunkt i pendlingsmønsteret i 199, som er det seneste år, der er fuldt registreret i Økonomiministeriets Lovmodel. Som det fremgår af tabel 1, har langt størstedelen af danskerne under km til arbejde. Det betyder samtidigt, at det drejer sig om godt hver tiende af de beskæftigede, som har over km til arbejde. Tabel 1. Pendlingsomfanget, km - km -7 km 7-1 km 1+ km I alt, pct. 7, pct. 1,9 pct., pct. 1, pct. 1 pct. Ved alene at se på de personer, der har over km til arbejde, fremgår det af figur 1, at knap pct. af disse har mellem og km til arbejde, godt pct. har mellem og 1 km, mens knap 1 pct. har over 1 km til arbejde. Figur 1. Beskæftigede med over km til arbejde, km 13,9% 7-1 km,% -7 km 1,9% - km 3,7% I det efterfølgende ses der på særlige karakteristika ved det danske pendlingsmønster..1. Geografi I figur fremgår det, at pendling, her defineret som andelen af beskæftigede med over km til arbejde, er mest udbredt i amterne omkring hovedstaden. Det drejer sig om: Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. Endvidere fremgår det, at pendlere fra Frederiksborg og Roskilde Amt typisk har mellem - km til arbejde, mens pendlere fra henholdsvis Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt typisk har længere end km til arbejde. I Københavns og Frederiksberg Kommune samt Københavns Amt er der til gengæld kun en ganske lille andel, der har mere end km til arbejde. Der er stort set ikke nogen forskel på pendlingsomfanget i de enkelte amter i Jylland samt Fyns Amt.

3 Figur. Det geografiske pendlingsmønster, København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde... Uddannelse Uddannelsesniveauet har også betydning for pendlingsomfanget. Som det fremgår af figur 3, er det knap hver femte af de beskæftigede med en lang videregående uddannelse, der kan karakteriseres som pendler, mens det tilsvarende kun er godt hver tiende blandt de ikke-faglærte. I forhold til de øvrige uddannelsesgrupper er der blandt de beskæftigede med en lang videregående uddannelse en større andel der både har mellem - km og mere end km til arbejde. Figur 3. Pendlingsmønster efter uddannelse, km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde.

4 Det ovenstående billede af sammenhængen mellem uddannelse og pendlingsomfang gør sig gældende i alle amter, jf. tabel.. Endvidere fremgår det, at folk - uanset uddannelsesniveau - som bor i amterne omkring København generelt pendler meget i forhold til de øvrige amter. Tabel.. Pendlingsmønster efter uddannelse og geografi, 199, procent. Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Københavns Kommune,,,,3 1,9 Frederiksberg Kommune 3,,7,, 11, Københavns Amt 3, 1,7,1,7, Frederiksborg Amt 19, 3,,, 37, Roskilde Amt 1,9, 3,,1, Vestsjællands Amt,,7, 1, 33,3 Storstrøms Amt 7,7 9,7 13,9 1, 11,3 Bornholms Amt Fyns Amt 7,, 11,3 11,9 13, Sønderjyllands Amt 7,, 1, 1,3 19,3 Ribe Amt 9,3 1,3 11,7 11,7 1, Vejle Amt 9, 1, 19,3 1,1 7, Ringkøbing Amt 1, 11, 13, 1, 19, Århus Amt 1, 11, 13, 1, 19,9 Viborg Amt 9, 1, 17, 1,, Nordjyllands Amt 1, 1,3 17, 1,9 1, Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde. I bilag A vises pendlingsmønsteret i de enkelte amter fordelt på uddannelse og antal km til arbejde..3. Køn Det fremgår tydeligt af figur, at mændene generelt er mere mobile end kvinderne. Hvor omkring 1 pct. af mændene kan karakteriseres som pendlere, er det tilsvarende kun godt pct. af kvinderne. Ses der på pendlere med mere end km til arbejde, er der i endnu højere grad forskel på kønnene. Det betyder således, at mænd i højere grad end kvinder kan karakteriseres som fjernpendlere.

5 Figur. Pendlingsmønster fordelt efter køn, Kvinder Mænd - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde... Alder Alder har ligeledes betydning for danskernes pendlingsadfærd. Som det fremgår af figur, er der en negativ sammenhæng mellem alder og pendlingsomfang. Endvidere fremgår det, at fjernpendling er mest udbredt blandt de -9 årige, hvor knap 7 pct. har længere end km til arbejde. Til sammenligning er det ½ pct. blandt de 3-39 årige, knap pct. blandt de -9 årige, 3½ pct. blandt de -9 årige og kun,7 pct. blandt de - årige. Figur. Pendlingsmønster fordelt efter alder, år 3-39 år -9 år -9 år - år - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde.

6 .. Civilstand Der er en svag tendens til, at ugifte i højere grad kan karakteriseres som pendlere end gifte, specielt når det drejer sig om fjernpendling. Blandt de ugifte er der ca. pct. som har længere end km til arbejde, mens det drejer sig om ca. 3½ pct. blandt de gifte. Figur. Pendlingsmønster efter civilstand, Procent Procent Ugift Gift - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde... Børn Der er en svag tendens til, at beskæftigede uden børn pendler mere end beskæftigede med børn, jf. figur 7. Figur 7. Pendlingsmønster efter børnesituation, Husstand uden børn Husstand med børn - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde. Det fremgår, at det først og fremmest fjernpendlingen, som er påvirket af børnesituationen.

7 Årsagen til at børn kun har en lille indflydelse på pendlingsmønsteret hænger sammen med to modsatrettede tendenser. Blandt kvinder med børn er der en væsentligt mindre andel, som pendler end blandt kvinder uden børn, mens det omvendte er tilfældet for mændene. Som det fremgår af figur, er der en større andel blandt mændene med børn som pendler end der er blandt mænd uden børn. Dog skal det bemærkes, at der blandt mændene med børn er en mindre andel som pendler over km til arbejde end der er blandt mænd uden børn. Børn mindsker således omfanget af fjernpendling blandt mændene. Samlet set kan det sluttes, at der er betydelig forskel på mænds og kvinders pendlingsadfærd, når børn kommer ind i billedet. Figur. Pendlingsmønster efter køn og børnesituation, Procent Procent Mænd med børn Mænd uden børn Kvinder med børn Kvinder uden børn - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde..7. Erhverv Blandt beskæftigede inden for landbrug og fiskeri er der en relativ lille andel, der pendler i forhold til de øvrige erhverv, jf. figur 9. Dernæst følger erhverv som private tjenesteydelser og offentlige ydelser. Inden for transportsektoren samt bygge- og anlæg er der en forholdsvis stor andel, der pendler. Det gælder såvel nær- som fjernpendling. Der skal dog gøres opmærksom på, at der kan være særlige problemer ved at tolke pendlingsdata for de erhverv, hvor virksomhederne er meget mobile. Det gælder fx i bygge- og anlægsbranchen. Her vil lønmodtagere være registreret på arbejdsstedsadressen, men der er ikke oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang, der også udføres arbejde i andre regioner. Det betyder derfor, at pendlingsomfanget på disse erhvervsområder kan være undervurderet, mens den kan være overvurderet inden for andre erhvervsområder.

8 Figur 9. Pendlingsmønster efter erhverv, Landbrug og fiskeri Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlæg Engros og detailhandel Restaurations- og hotelvirk. Transport Finansering Private tjenesteydelser Offentlige ydelser - km Over km Anm.: Pendlere defineres her, som beskæftigede med over km til arbejde... Opsamling I nedenstående tabel vises et overblik over de karakteristika ved danskernes geografiske mobilitet, som er fremhævet i dette notat. Resultaterne er fremkommet ved at se isoleret på de enkelte karakteristika, hvorfor der ikke er taget højde for en eventuelt samvariation mellem dem. Tabel. Karakteristika ved danskernes pendlingsadfærd, 199. Mindre tilbøjelighed til at pendle Større tilbøjelighed til at pendle Geografi Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Uddannelse Ikke faglært Faglært Lang videregående uddannelse Køn Kvinder Mænd Alder Ældre Unge Civilstand Gift Ugift Børn Husstand med børn Husstand uden børn Erhverv Landbrug og fiskeri Private tjenesteydelser Offentlige ydelser Transport Bygge- og anlæg Finansiering Engros- og detailhandel Ud fra den fra den deskriptive statistik kan det derfor sluttes, at de faktorer, der umiddelbart ser ud til at give en større tilbøjelighed til pendling er: Lav alder, køn (mænd pendler hyppigere end kvinder), ingen børn, bosættelse i amterne

9 omkring København, personer med en lang videregående uddannelse samt personer ansat inden for erhvervene transport, bygge- og anlæg, finansiering og engros- og detailhandel. I bilag B vurderes karakteristika ved danskernes pendlingsmønster endvidere ud fra en statistisk model, hvor der testes for, hvorvidt de ovennævnte variable kan forklare pendlingsadfærden.. Redskaber til at fremme den geografiske mobilitet Der er mange redskaber af vidt forskellig karakter, som kan anvendes til at fremme geografisk mobilitet. I en kategori kan for eksempel nævnes påvirkning af befordringsfradraget og boligomkostningerne. I en anden kategori kan nævnes Arbejdsformidlingens (AF) redskaber til at fremme geografisk mobilitet. Det drejer sig fx om formidling af ledige uden for egen region samt den fleksibilitetsfremmende ydelse (flyttehjælp). AF bruges af ca. hver tredje virksomhed i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft først og fremmest ved rekruttering af faglært og ikke-faglært arbejdskraft. 1 Som udgangspunkt varetager AFkontorerne den ordinære formidling i deres eget geografiske område. AF har mulighed for at påvirke den geografiske mobilitet gennem sit formidlingsarbejde. Hvis den enkelte region ikke kan besætte en jobordre med arbejdskraft fra egen region, så skal arbejdssøgende fra andre regioner inddrages. Enkelte regioner har endvidere etableret et samarbejde med naboregioner om blandt andet formidling ved større ordrer. AF har desuden mulighed for at fremme den geografiske mobilitet ved at udbetale fleksibilitetsfremmende ydelse. Den fleksibilitetsfremmende ydelse er en del af den flaskehalsbekæmpende indsats. Ydelsen har to formål, dels at øge mulighederne for at ledige, ledighedstruede og beskæftigede kan få beskæftigelse, dels at sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft de har brug for. AF kan yde støtte til flyttehjælp (op til 1. kr.) til ledige, ledighedstruede og beskæftigede ved overtagelse af arbejde andetsteds på grund af mangel på lokal arbejdskraft. Der skal desuden være tale om besættelse af en stilling med henblik på varig ansættelse, ligesom der er krav om en samlet daglig transporttid med offentlige transportmidler på over timer. Endvidere er der et krav om, at stillingen er blevet slået op på AF samt at personen ikke forlader et job inden for et flaskehalsområde. Siden ordningen trådte i kraft i 199 er der hvert år afsat 1 mill. kr. hertil, men det er først i de seneste år, at der for alvor er kommet gang i ordningen. 1 Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999): Mangel på arbejdskraft Interviewundersøgelse foretaget af I & A opinion.

10 Bilag A: Pendlingsmønsteret i de enkelte amter fordelt på uddannelse og antal km til arbejde Figur 1. Københavns Kommune. Figur. Frederiksberg Kommune km Over km - km Over km Figur 3. Københavns Amt. Figur. Frederiksborg Amt km Over km - km Over km Figur. Roskilde Amt. Figur. Vestsjællands Amt km Over km - km Over km

11 Figur 7. Storstrøms Amt. Figur. Bornholms Amt km Over km - km Over km Figur 9. Fyns Amt. Figur 1. Sønderjyllands Amt km Over km - km Over km Figur 11. Ribe Amt. Figur 1. Vejle Amt km Over km - km Over km

12 Figur 13. Ringkøbing Amt. Figur 1. Århus Amt km Over km - km Over km Figur 1. Viborg Amt. Figur 1. Nordjyllands Amt km Over km - km Over km

13 Bilag B: Regressionsanalyse om geografisk mobilitet Den deskriptive statistik viste, at pendling (defineret som antal km mellem bopæl og arbejdssted) kan være afhængig af blandt andet køn, alder, civilstand, om der er børn i husstanden og hvilken uddannelse, man har. Det er disse variable, der inddrages i modellen, og regressionerne skal afsløre, hvilke variable, der har indflydelse på, om en person er pendler. Selve modellen er en log-lineær regression, hvor det forsøges ved hjælp af de forklarende variable at forklare variationen i data. Man kan således se, om de forklarende variable påvirker pendlingsmønstret. Regressionsanalyserne er udført for den del af Modelbefolkningen, som ligger i aldersintervallet fra år til og med år. Den første regressionsanalyse dækker pendling generelt, dvs. alle observationer af den afhængige variabel - antal km mellem bopæl og arbejdssted - er medtaget. I den anden regressionsanalyse er der kun set på de observationer, hvor afstanden mellem bopæl og arbejdssted er fra km og opefter. Den generelle modelantagelse ser ud som følgende: ln Y = β + β ln X + β ln X + β ln X + β ln X + β ln D + β ln D + µ i 1 1i i 3 3i i 1i i i Hvor Y i er den afhængige variabel, hvis variation man ønsker at forklare ud fra nogle forklarende variable, β er en konstant, X i en forklarende variabel med koefficient β i og D 1i og D i er dummier med koefficient β i. De repræsenterer, hvor i landet en person bor. Regressionsanalyse 1: Forklaring af pendling generelt Modelfittet er vurderet ud fra R -værdien (R =,) og må siges kun at kunne forklare en meget lille del af variationen i data. I den første regression er der set på, hvorfor man pendler. Her er det hele Modelbefolkningen i alderen - år, der er i betragtning. Pendling er defineret som antal km mellem bopæl og arbejdssted. Modellen ser ud som følger: ln Y = 3,,3ln køn, ln alder,3ln børn +,19ln udd +,1ln D +,ln D i 1

14 Koefficienterne er følgende: Forklarende faktor Koefficient Standard afvigelse Signifikantssandsynlighed Køn -,3,,1 Alder -,,,1 Børn -,31,1,1 Uddannelse1,19,,1 Region 1,99,11,1 Region,,1,1 Region 1: Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Region : Storstrøms Amt, Fyns Amt og Ribe Amt. 1 Den forklarende variabel uddannelse er i modellen defineret som antal år i uddannelsessystemet. Fortolkning af resultaterne: Mænd pendler signifikant mere end kvinder. Pendling aftager med alderen. Personer i husstande med børn, pendler mindre end personer i husstande uden børn. Der er en positiv sammenhæng mellem uddannelse og pendling, dvs. folk med længere uddannelse pendler mere end personer med en kort uddannelse. Der er en positiv sammenhæng mellem i hvilket amt, man bor, og hvor meget man pendler. Personer i Region 1 (Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt) pendler mere end hele befolkningen, og tendensen er endnu større hvis man bor i Region (Storstrøms Amt, Fyns Amt og Ribe Amt). Regressionsanalyse : Forklaring af pendling over km I den anden regression er personer, der pendler mellem og km fjernet fra data. Dvs. der er set på, hvis man pendler, hvad påvirker så pendlingstendensen. Modelfittet (R = 3,) kan stadigvæk kun forklare en lille del af variationen i data, dog er der sket en forbedring i forhold til den forrige regressionsanalyse. Modellen ser som følger: ln Y =,,1ln køn,1ln alder,1ln børn +,1ln udd,9 ln D +, ln D i 1

15 Koefficienterne er følgende: Forklarende faktor Koefficient Standard afvigelse Signifikantssandsynlighed Køn -,1,33,1 Alder -,,37,1 Børn -,11,31,1 Uddannelse,1,19,1 Region 1 -,97,1,1 Region,,13,9 Region 1: Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Region : Storstrøms Amt, Fyns Amt og Ribe Amt. 1 Den forklarende variabel uddannelse er i modellen defineret som antal år i uddannelsessystemet Fortolkning af resultaterne: Mandlige pendlere pendler længere end kvindelige pendlere. Pendling over længere afstande falder med alderen. Pendlere, der bor i en husstand med børn, pendler mere end pendlere der bor i en husstand uden børn. Hvis man er pendler spiller uddannelseslængde kun en meget lille rolle i forklaringen af pendling over længere afstande. Pendlere, der bor i Region 1, pendler kortere end pendlere i region. Pendlere, der bor i region pendler længere relativt til resten af landet.

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p )

Et nyt arbejdsliv. Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p ) Et nyt arbejdsliv Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p ) Ove Hygum Arbejdsminister For at imødegå strukturproblemer på arbejdsmarkedet er det særlig vigtigt, at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Hjemmeservice-ordningen

Hjemmeservice-ordningen Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering

Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering Juni 2013 Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering I to analyser, som AE-rådet har lavet for DeFacto fokuseres der på udviklingen i jobskabelse og pendlingsmønstre gennem de seneste

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af danskernes rygevaner, 2003 - Mænd Side 1 5. Ryger du? 5. Ryger du? Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Nordjylland Allan Næs Gjerding NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Status på IKT Arbejdssteder, jobs og lønsum inden for IKT Arbejdsstyrkens IT kompetencer IT-stillinger IT-uddannelser Hvordan

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Unges uddannelsesvalg Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Unges uddannelsesvalg Uddannelsesniveau. Social arv. Geografi. Dimittendledighed

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere