Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad"

Transkript

1 Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Indledning Artiklen handler om et af de mere oversete fænomener i forbindelse med læring hos voksne nemlig modstand mod læring. Modstand mod læring vil jeg definere som en passiv eller aktiv bestræbelse på at modsætte sig læring, jeg vil senere komme med forskellige eksempler på modstand mod læring. Med anvendelsen af begrebet læring sigter jeg både til egentlig undervisning og uddannelse af voksne, men også til den form for læring, som finder sted i forbindelse med organisatorisk forandring og fornyelse i arbejdsmæssig sammenhæng. Det indledende citat henviser til en oplevelse en deltager i en af mine workshops om modstand mod læring havde haft - netop om modstand mod læring. Rammen var et lederkursus i et større pengeinstitut, hvor han som nybagt og engageret kursusleder, vistnok netop uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen, holdt et indledende oplæg om indholdet af et længere lederkursus. Efter oplægget var er mulighed for at stille spørgsmål. En deltager markerer og stiller ovennævnte spørgsmål. Spørgsmålet siger lidt om de modsatte forventninger, der ofte kan være på spil mellem kursusdeltagere og kursusleder, og kan samtidig også udtrykke en særlig variant af modstandsformer nemlig den passive form for modstand. At man egentlig ikke er voldsomt interesseret i indholdet, men mere i udenomsværket, det være sig natmad, menuen mv. Man er mere interesseret i det kursus, der ligger ved siden af det officielle, det andet kursus, som etnologen Anne Knudsen kalder det. Hensigten med denne artikel er ikke at stigmatisere og fastlåse bestemte deltagere i læringssituationer som særlige modstandere, som man skal udvikle sofistikerede teknikker til at få ned med nakken. Mit ønske er faktisk det modsatte, nemlig at lære at forstå de mekanismer, der skaber modstand mod læring og ud fra denne forståelse få respekt for modstanderne, og netop ud fra denne respekt møde modstand etisk respektfuldt. De fleste situationer har lært mig, at der ofte er gode og vægtige grunde til at yde modstand mod læring. Endelig er det mit mål at pege på handlemuligheder, der gør det muligt at omsætte den energi, der er indholdt i modstanden i en konstruktiv retning. Min egen personlige interesse for dette tema begyndte da jeg i gjorde min entre i voksenundervisningen. Jeg husker situationen ganske tydeligt. Det drejede sig om en gruppe lærere fra AMU-systemet, der var på et kursus, hvor de skulle lære noget om pædagogik i forhold til ledige. Der var tale om lærere med faglige uddannelser som smede, elektrikere og chauffører. De var vant til at undervise voksne, der var i arbejde. De fleste var mildt sagt lidt skeptiske overfor den undervisningsopgave, som de nu var blevet bedt om at varetage. Jeg var kursusleder på dette kursus.

2 Situationen hvor jeg oplevede modstand mod læring udspandt sig, mens jeg var i færd med at gennemgå de grundlæggende principper i projektorienteret undervisning. Jeg husker, at der var en diskussion mellem mig og nogle af deltagerne om forståelsen af nogle af begreberne. Pludselig er der en af deltagerne, der i en meget aggressiv form, mens han læner sig ind over bordet, råber ud i lokalet, mens han peger på mig med pegefingeren, som var det en af politiets nye tjenestepistoler, hvad fanden kender du egentlig til det. Med et mærkede jeg en bølge af aggression og had, der skyllede ind over mig. Jeg erindrer ikke nøjagtigt udfaldet af diskussion. Jeg tror ikke, at det lykkedes mig at overbevise denne deltager. I løbet af kurset havde jeg lejlighed til at lære denne deltager nærmere at kende. Jeg udviklede selv min egen teori om grunden til hans modstand. Det viste sig, at jeg repræsenterede en meget akademisk lærertype, som aktualiserede en konflikt han havde haft i forhold til sin søn, som netop var blevet afvist optagelse på en akademisk uddannelsesinstitution. Og nu stod den akademiske autoritet igen over for ham og førte sig frem. Jeg tænkte bagefter situationen nøjere igennem og kunne huske at jeg nok havde haft en meget akademisk fremtoning gennem min gestik, mit sprog mv. Jeg var netop kommet fra Lærerhøjskolens akademiske miljø, og havde endnu ikke lært sprogtonen på internatkurser, når målgruppen var ikke-akademikere. Efterhånden lykkedes det mig at få en mere personlig kontakt med denne deltager og i løbet af kurset transformerede han sin aggression over i en meget energifyldt deltagelse i kurset han viste sig at være en at blive en af de mest engagerede og lærevillige deltagere. Min efterfølgende analyse af situationen viste også en central pointe i forhold til modstand mod læring, som jeg først senere blev klar over den dybere betydning af, at modstand opstår som en relation mellem deltagere og underviser. Som underviser danner jeg min tolkning og opfattelse af situationen, og deltagerens handlemåde aktualiserer følelser inde i mig selv. Jeg reagerede måske voldsomt fordi deltageren viste en væremåde, der dækkede over nogle egenskaber, som jeg enten savnede hos mig selv, eller på anden måde havde et problematisk forhold til. Sten Clod Poulsen har udviklet en såkaldt paradoksal kompetenceanalyse, hvori budskabet er at der bag væremåder hos kursister, som man ikke bryder sig om, at de afbryder en, anfægter ens ekspertise, kan ligge egenskaber og kompetencer som beskrevet neutralt kan have kvaliteter. F.eks. kræver det både mod og opmærksomhed at kunne afbryde og anfægte underviserens ekspertise. Det er alt andet lige lettere at sidde den af og lade de tinge passere, man som deltager tager afstand fra. Holdning som begreb Modstand må forstås som en særlig version af en persons holdning. Så der er derfor god grund til at opholde sig lidt ved dette begreb. En ofte anvendt psykologisk definition på begrebet holdning er, at en holdning er en konsekvent måde at tænke, føle og handle på i forhold til mennesker, grupper og sociale hændelser.

3 Holdninger er sjældent enkle, men ofte meget sammensatte og komplekse fordi : 1) Holdninger har med individets følelser, tanker og handlinger at gøre 2) Holdninger medfører ofte stærke vurderinger for og imod 3) Holdninger vedrører værdier 4) Holdninger er udviklet gennem erfaringer 5) Holdninger er en del af et individs faste reaktionsmønster Holdninger har altså både med viden, følelse og handling at gøre. Påvirkning af holdninger Forskning og erfaring viser, at personer gennem viden (argumenter) kan påvirkes i forhold til deres holdninger, således at de ændrer adfærd, men alligevel kan have et følelsesmæssigt efterslæb. Et eksempel på dette kunne være: Min viden siger mig at kvindelige chefer er lige så dygtige som mandlige chefer, men følelsesmæssigt har jeg svært ved at acceptere en kvindelig chef. Hvis person tager stærkt afstand fra eller er tilhænger af et objekt, en ide f.eks. vil de enkelte elementer viden, følelse og handling understøtte hinanden. Men ofte kan der som sagt være modstrid mellem den vidensmæssige og den følelsesmæssige side af en holdning. Hvis det enkelte individ oplever en sådan stærk uoverensstemmelse over længere tid, vil det søge at få orden i sine holdninger. Der kan opstå det fænomen, som Festinger kalder (amr. socialpsykolog) kognitiv dissonans, det vil sige modstridende intellektuelle antagelser hos det enkelte individ i forhold til dets opfattelse om personer, genstande, situationer eller hændelser. Moderat kognitiv dissonans kan være et grundlag for læring og forandring, men voldsom kognitiv dissonans vil skabe ubehag og spændinger hos det enkelte individ, og derfor vil personen søge at bringe orden og helhed i sig kognitive univers. Det vil ofte foregå på den måde, at personen fortrænger eller aflærer de elementer i de intellektuelle processer, der enten virker mest fremmede eller de elementer, der i forhold til tid, varighed og omfang fylder mindst hos individet. Et klassisk eksempel er medarbejderen, der har været på kursus, og der har lært helt nye måde at udføre sit arbejde på. Hvis han, når han vender tilbage til sit arbejde, bliver udsat for helt andre påvirkninger, der står i modstrid til dem han lærte på kursus, vil der blive igangsat en proces med kognitiv dissonans. Da påvirkningen på arbejdet ofte vil have en stærkere påvirkning vil, vil det som oftest være den, der sejrer. Denne modsætning mellem holdninger og mål i kurser holdt op mod holdninger og mål i dagligdagen er ofte årsagen til manglende eller ringe effekt af uddannelse. Ofte sker der det at undervisere og kursusplanlæggere- i bedste mening lægger meget ambitiøse og avancerede mål ind i deres kurser. Og de fungerer tilsyneladende indenfor kursusrammen, blot ikke når de skal omsættes til handlinger i den hverdag, der ligger efter kurset.

4 Indtagelse af holdninger Vi er ofte tilbøjelig til at indtage holdninger, som giver os accept i vores omgivelser, og holdninger som giver orden og system i forhold til de grundlæggende værdier, vi har som mennesker. Samtidig har vi også en tilbøjelighed til at beskytte os overfor ubehagelige kendsgerninger, som kan udgøre en trussel mod vores holdninger. Vi vil derfor plukke de informationer, der understøtter de holdninger vi i forvejen har og udelukke dem, der udgør en trussel overfor den måde vi opfatter verden. Hvis man vil påvirke holdninger, må man derfor være opmærksom på og tage hensyn til de behov, som holdningerne opfylder. Det er ikke muligt at ændre grundlæggende holdninger gennem uddannelse. Hvis undervisere eller kursusplanlæggere har denne målsætning ender det ofte galt, og der kan opstå modstand mod læring, fordi deltagerne berettiget kæmper for at forsvare deres holdninger og værdier, som de måske har udviklet gennem det meste af deres liv. Pludselig og hurtige skift i holdninger vil ofte hænge sammen med livskriser, som arbejdsløshed, skilsmisse eller lignende, altså omvæltninger som påvirker den totale livssituation. Jeg ser i denne sammenhæng bort fra sensorisk depravation (hjernevask) eller anden form direkte tvang, der har til formål at ændre mennesker. En væsentlig pointe i forhold til at forstå holdninger er, at der ikke behøver at være overensstemmelse mellem, de holdninger man giver udtryk for, og de holdninger man gennem sin adfærd udtrykker. En negativ holdning overfor indvandrere, som kommer til udtryk i et interview, kan godt dække over en imødekommende adfærd overfor selvsamme indvandrere, ligesom det modsatte kan være tilfældet. Vi kender til fænomenet fra dagligdagen og en række socialpsykologiske undersøgelser bekræfter dette. Når forskellige rationalitetsformer mødes og modstand opstår Rationalitetsform vil sige vores måde at tænke om verden på, hvad vi anser for fornuftigt og mindre fornuftigt. Rationalitetsformer er ofte dannet i tilknytning den profession, som vi er uddannet/ udlært indenfor og som vi udøver. Et klassisk eksempel på forskellige rationalitetsformer er bygningshåndværkeren og arkitekten. De har hver deres forskellige værdisæt og vurderinger af et nybyggeri, og det kan give anledning til konflikter, når disse to rationalitetsformer mødes. I vores samfund er følgende rationalitetsformer fremtrædende: Rationalitetsform erkendelsesform akademisk abstrakt sproglig teknisk konkret handlingsorienteret situationsbestemt hvad er muligt (tid, magt og penge) pragmatisk konsensus om erfaringer

5 I undervisningen kan stor afstand og mangel på fleksibilitet mellem de forskellige rationalitetsformer skabe modstand. Det er ofte sådan at værdier og holdninger, der har høj værdi i den ene rationalitetsform, ofte har meget lav status i den anden rationalitetsform. Da undervisning ofte har karakter af abstrakt sproglig formidling, er der således allerede skabt en favorisering af netop denne rationalitetsform. Lad os eksempelvis forstille os en akademiker, der underviser håndværkere. Hvis denne underviser ikke evner at lade erfaringer fra deres rationalitetsform få anerkendelse og iscenesættelse, hvilket kræver en ikke sproglig form, kan kimen være lagt til endog meget kraftige modstandsformer. Undervisere der ikke havner i denne modstandsfælde er ofte undervisere, der evner at sætte sig ind i andres menneskers måder at tænke om verden på deres rationalitetsform, og lader den få plads i undervisningen. Den situationsbestemte rationalitetsform indehaves af ledere, beslutningstagere og politikere. De vil ofte gå til en læringssituation med et udgangspunkt, der handler om hvad der er muligt, hvad det koster og om de magtmæssige relationer er i orden. Det vil ofte være en rationalitetsform, der kan være tilegnet og lært i livets hårde skole, og som ofte er et afgørende udgangspunkt for om udvikling og forandring lykkes. Det er en form for klogskab man ikke kan læse sig til på Handelshøjskolen - godt købmandsskab om man vil. Den kommer heller ikke til udtryk gennem artikler eller et særligt dannet væsen. Dynekongen Lars Larsen er et godt eksempel på denne type. Han har ikke meget tilovers for managementkonsulenter og hans lekture består af Anders And, han læser ikke Ledelse i dag. Den pragmatiske rationalitetsform ses hos professionelle, der har kombineret en længerevarende uddannelse med at tænke praksis dybt ind i denne. Her kan nævnes den praktiserende læge, der måske har dannet sig en ny tænkning og sygdom, helbredelse end den han lærte på universitetet, og ikke er bange for at tage ord som intuition i sin mund, tillæger patientens oplevelser og livsverden stor betydning, samtidig med at han har en videnskabelig tænkning. Konsulenter kan også i visse tilfælde- repræsentere denne rationalitetsform. Gert Rosenkvist, maj 1999

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Artikel til BUPL. Deltagerstyring i voksenundervisning flere eksperimenter og lidt mere vildskab, tak. Øjebliksbillede 1:

Artikel til BUPL. Deltagerstyring i voksenundervisning flere eksperimenter og lidt mere vildskab, tak. Øjebliksbillede 1: Artikel til BUPL Deltagerstyring i voksenundervisning flere eksperimenter og lidt mere vildskab, tak Øjebliksbillede 1: 10 voksne mennesker er netop startet på en billedkunstskole, som ligger i en tidligere

Læs mere

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Baggrund Spark døren op til rådgivningsrummet og bliv bevidst og

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten.

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten. ESDH Specialisten Produkter og priser 2010 2011 www.esdh specialisten.dk Grundkurser Målgruppe: Slutbrugere Varighed: 1 dag Et typisk grundkursus varer en dag. Alle kurser tilpasses kundens organisation.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Verdensmestre i anerkendelse

Verdensmestre i anerkendelse Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk!

Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset formandsuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010. Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation

Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010. Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010 Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation Program - Jungle af muligheder Den røde tråd mellem dirigent, ledelse, strategi og kommunikation

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Program for lederkursus 2011

Program for lederkursus 2011 Program for lederkursus 2011 Tirsdag den 1. marts 2011 Onsdag den 2. marts 2011 Onsdag den 13. april 2011 Tirsdag den 24. maj 2011 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Velkomst Introduktion til DiSC personprofilen.

Læs mere

Når teamet ikke fungerer!

Når teamet ikke fungerer! Kapitel fra bogen: I den gode ledelses tjeneste, som udkom i 2012 i forbindelse med Susanne Teglkamps 10 års jubilæum. Bogen er en artikelsamling af Susanne Teglkamps artikler gennem årene udvalgt og kommenteret

Læs mere

Hvordan kan man kende en leder?

Hvordan kan man kende en leder? Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Tilbud om gennemførelse af Idrætslederakademi 2010/2011. I Mariagerfjord Kommune

Tilbud om gennemførelse af Idrætslederakademi 2010/2011. I Mariagerfjord Kommune Tilbud om gennemførelse af Idrætslederakademi 2010/2011 I Mariagerfjord Kommune 1 Tilbud om idrætslederakademi Vi har hermed fornøjelsen at fremsende forslag til samarbejdsaftale omkring gennemførelse

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Vi kan og bør udvikle vores følelsesmæssige kompetencer. Tom Mårup. www.mårup.dk

Vi kan og bør udvikle vores følelsesmæssige kompetencer. Tom Mårup. www.mårup.dk Vi kan og bør udvikle vores følelsesmæssige kompetencer Tom Mårup www.mårup.dk Hvorfor? trivsel, helbred, performance flest vågen timer: arbejde Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource Der bruges

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse Anastasis 4 årig psykoterapeutuddannelse ANASTASIS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE Anastasis Psykoterapi bygger på en syntese af elementer fra forskellige selvudviklings-traditioner og terapeutiske retninger,

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger

Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger Kære frivillige kollegaer Cykler til Senegal har via Projektpuljens oplysningsmidler fået mulighed for at arrangere et 2-dages kursus i samarbejde

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere