1 Det bemærkes, at der ikke i sig selv er noget ønskeligt i at have balance mellem ind- og udgående

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Det bemærkes, at der ikke i sig selv er noget ønskeligt i at have balance mellem ind- og udgående"

Transkript

1 Rapport om tiltrækning og fastholdelse af udenlandske investeringer Kommissorium for styrket koordination og fastholdelse af indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder i Danmark INDLEDNING Udenlandske investeringer i Danmark er vigtige for vækst og skabelse af nye arbejdspladser. Internationale virksomheder, som investerer og skaber arbejdspladser i Danmark, kommer ofte med ny teknologi, ny viden og nye produkter. Det bidrager til at øge produktivitet, vækst og konkurrence. Danmark har imidlertid i de senere år fået sværere ved at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer (FDI). Danmark har i årene oplevet en stagnation i beholdningen af udenlandske investeringer (absolutte tal). Som andel af BNP har beholdningen af udenlandske investeringer stort set været stagnerende siden år Danmark har i dag en lavere FDI/BNP-andel end en række nordeuropæiske lande (Irland, Nederlandene, Storbritannien og Sverige), jf. figur 1. Udviklingen har sammen med danske virksomheders voksende investeringer i udlandet betydet, at Danmark har en stigende ubalance mellem ind- og udgående investeringer 1, jf. figur 2. Fig. 1. FDI-beholdning ift. BNP, Fig. 2. Beholdning af ind- og udgående FDI Kilde: Copenhagen Economics pba. UNCTAD, FDI/TNC database Kilde: Copenhagen Economics pba. Nationalbankens database De internationale investeringer bestemmes af en lang række rammevilkår, herunder arbejdsstyrkens kvalifikationer, effektiv offentlig regulering, beskatning og produktionsomkostninger. I årene op til krisen var dansk økonomi præget af kapacitetspres, og lønningerne voksede hurtigere end produktiviteten, hvilket kan have gjort det mindre attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Danmark. At vende udviklingen i forhold til den ubalance, der gennem en længere årrække har været mellem en svag dansk produktivitetsudvikling og stærkere lønstigninger end i de lande, Danmark konkurrerer med, er derfor helt centralt for at kunne tiltrække flere udenlandske investeringer. 1 Det bemærkes, at der ikke i sig selv er noget ønskeligt i at have balance mellem ind- og udgående investeringer. For samfundsøkonomien er det afgørende, at der er tilstrækkelig kapital til rådighed i økonomien til at finansiere investeringer i nye aktiviteter, uagtet om denne er indenlandsk eller udenlandsk. 1

2 Der er samtidig brug for at efterse den service, der ydes udenlandske investorer under etablering i Danmark, samt vurdere, hvorvidt der er behov for at foretage justeringer af den danske investeringsfremmeindsats, som varetages af to af hinanden uafhængige organisationer: Danmarks nationale investeringsfremmeorganisation, Invest in Denmark, som hører under Udenrigsministeriet, og Copenhagen Capacity, der er en erhvervsdrivende fond med fokus på erhvervsudvikling- og investeringsfremme for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Regeringen har i regeringsgrundlaget sat sig som mål at øge tiltrækningen af udenlandske investeringer til Danmark og skabe bedre rammer for udenlandske virksomheders investeringer i Danmark. I februar 2012 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe 2, hvis hovedopgave har været at afdække, hvordan man styrker koordinationen af den danske indsats for at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder i Danmark. Det primære fokus for arbejdsgruppen har været at analysere og drøfte de udfordringer, som Danmark står overfor i forbindelse med tiltrækning og fastholdelse af udenlandske investeringer med henblik på at udarbejde et katalog af anbefalinger til regeringen. I overensstemmelse med arbejdsgruppens kommissorium har arbejdsgruppens arbejde bl.a. omfattet: en analyse af de barrierer, udenlandske virksomheder oplever under etablering og videreudvikling i Danmark, en gennemgang af modtage- og fastholdelsesindsatsen. en vurdering behovet for etablering af en one-stop-shop for investeringsfremme. Forhold af stor betydning for indsatsen for at tiltrække udenlandske investeringer og udfordringer forbundet hermed adresseres også i andre regeringsfora. Et af disse fora er ministerudvalget for en ny erhvervs- og vækstpolitik, der skal sikre at Danmark fortsat er et attraktivt land at producere, udvikle og investere i. Arbejdet er fokuseret på at sikre gode generelle rammevilkår for erhvervslivet, fjerne vækstbarrierer, f.eks. gennem tiltag på konkurrenceområdet, og understøtte udviklingen af nye markeder gennem styrket offentlig-privat samspil. Som led i arbejdet har regeringen nedsat en række vækstteams på udvalgte erhvervsområder, hvor danske virksomheder har særlige styrker og potentiale. Det enkelte vækstteam har til opgave at efterse vækstvilkårene og komme med konkrete anbefalinger til regeringen til initiativer, som kan styrke vækstvilkårene på de udvalgte erhvervsområder. På baggrund af anbefalinger fra de enkelte vækstteams vil regeringen udarbejde handlingsplaner med henblik på bl.a. at gøre erhvervsområderne endnu mere attraktive i investeringssammenhæng. 2 Arbejdsgruppen består foruden Udenrigsministeriet som formand af Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Børn og Undervisning, Copenhagen Capacity, Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, Danske Regioner samt Kommunernes Landsforening 2

3 For ikke at forhåndsdiskontere det igangværende arbejde i ministerudvalget eller de øvrige fora vil denne rapport, herunder i særdeleshed denne rapports anbefalinger, primært fokusere på problemstillinger, som ikke er direkte omfattet af allerede iværksatte processer. I de tilfælde, hvor der er overlap med andre sideløbende regeringsprocesser, vil der blive henvist til disse. Til brug for arbejdsgruppens arbejde er der udarbejdet en benchmark-analyse af konsulentvirksomheden Copenhagen Economics (CE), der sammenholder Danmarks tiltrækning af udenlandske investeringer, de danske rammebetingelser for udenlandske investorer samt den danske investeringsfremmeindsats med forholdene i en række nordeuropæiske lande (Irland, Nederlandene, Storbritannien og Sverige), som Danmark ofte er i konkurrence med om udenlandske investeringer. CErapportens analyse udgør en del af det grundlag, hvorpå arbejdsgruppen har udarbejdet sin rapport. RAMMEBETINGELSER Udenlandske virksomheders overvejelser omkring at investere i Danmark eller i et andet land er overordnet set drevet af mulighederne for at bidrage til virksomhedens udvikling og vækst. Etableringsbeslutninger er normalt langsigtede og drevet af ønsket om at tjene penge. Investeringen vil således blive foretaget der, hvor der er en forventning om, at investeringen på kort eller længere sigt giver det bedste afkast. I denne afvejning indgår en række parametre, som kan sammenfattes i to overordnede hensyn, værdiskabelse og omkostningsniveau, som virksomheden søger at finde den optimale kombination af. Det er væsentligt at bemærke, at tilgangen af udenlandske investeringer skal ses i lyset af rammevilkårene i Danmark. Der er således grund til at formode, at såfremt rammerne i Danmark er attraktive for globalt orienterede danske virksomheder, er der stor sandsynlighed for, at de også er attraktive for udenlandske globalt orienterede virksomheder. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at vægtningen af forskellige rammevilkår kan variere ganske betydeligt alt efter den pågældende virksomheds type og behov. Konsulentvirksomheden Copenhagen Economics har på baggrund af en række økonometriske studier og surveys udført en benchmarkanalyse med henblik på at identificere de rammebetingelser, udenlandske investorer tillægger vægt, samt at belyse, hvordan Danmark positionerer sig i forhold til disse. Hovedresultaterne er opsummeret i figur 3 nedenfor. Markeret med grønt er de rammebetingelser, hvor Danmark præsterer rigtig godt sammenlignet med fire andre lande (Irland, Nederlandene, Storbritannien og Sverige). Gult indikerer, at Danmark indtager en midterplacering, mens rødt er ensbetydende med en placering som sidst eller næstsidst af de fem lande. Benchmarkanalysen opdeler rammebetingelserne i grundlæggende faktorer, kvalitative faktorer og omkostningsfaktorer. Analysen viser et billede af gode danske rammebetingelser på en række områder, men identificerer også nogle områder med særlige udfordringer. 3

4 Figur 3. Benchmarkresultat for Danmark i forhold til tiltrækning af investeringer Grundlæggende faktorer Kvalitative faktorer Omkostningsfaktorer Markedsstørrelse (BNP) Velstand (BNP per indb.) Afstand til andre lande Sprog Politisk stabilitet Økonomisk stabilitet Kvalitet af institutioner Ease of doing business Infrastruktur F & U Klynger og erhvervsspecialisering Uddannelsesniveau Samlet arbejdstid Arb.markedsfleksibilitet Kultur og livskvalitet Forretningsomkostninger Lønomkostninger Beskatning Særlige incitamenter = Danmark bedst eller næstbedst = Danmark midterposition = Danmark dårligst eller næstdårligst Kilde: Copenhagen Economics. Bemærk, at de hvide indikatorer ikke er omfattet af CE s analyse. De grundlæggende faktorer vedrører forhold, der vanskeligt lader sig ændre. Til denne gruppe hører økonomiens og dermed markedets størrelse (BNP) og landets velstandsniveau (BNP per indbygger). Begge faktorer har betydning for, hvor meget FDI et land kan forventes at tiltrække, ligesom sprog og geografisk placering (nærhed til marked) påvirker evnen til at tiltrække udenlandske investeringer. På alle disse faktorer med undtagelse af velstand er Danmark som udgangspunkt stillet ringere end referencelandene. Benchmarkingen af de kvalitative faktorer viser, at Danmark placerer sig i front på en række vigtige parametre, herunder hvor let det er at drive forretning, infrastruktur (både transport og kommunikation), forskning og udvikling, uddannelse og arbejdsmarkedsfleksibilitet. Dog bemærkes det, at Danmark under forskning og udvikling scorer lavt på menneskelige ressourcer, hvilket dækker over, at Danmark har et mindre antal ph.d. kandidater og en mindre andel af kandidater med videregående uddannelse, særligt indenfor teknik og naturvidenskab. Benchmarken viser, at Danmark tilsyneladende har de største kvalitative udfordringer indenfor klynger og erhvervsspecialisering (erhvervs- og F&U-miljøer) samt samlet arbejdstid, samt at der er udfordringer i forhold til kultur og livskvalitet. Ligeledes kan ovennævnte udfordring vedr. højtuddannet arbejdskraft påvirke mulighederne for at tiltrække investeringer. Klynger og erhvervsspecialisering (erhvervs- og F&U-miljøer) Adgangen til attraktive erhvervs- og F&U-miljøer er en af de væsentligste beslutningsparametre for udenlandske virksomheder, når de vælger at investere. Benchmarkingen af disse miljøer viser, at Danmark har færre erhvervs- og F&U-miljøer end de øvrige referencelande med undtagelse af Irland. Antallet af miljøer hænger imidlertid nært sammen med landestørrelse, og det er således ikke et uventet resultat, at Danmark har færre F&U-miljøer. Det bemærkes, at denne benchmarking generelt vanskeliggøres af manglen på en entydig definition af disse miljøer. Sammenligninger mellem lande kan derfor være komplicerede og behæftede med metodiske udfordringer. Dette gælder således også for målinger af de her anvendte data fra EU s Cluster Observatory, hvor 4

5 Danmark scorer relativt dårligt bl.a. pga. dataproblemer og en metodisk tilgang, der grundlæggende har tendens til at undervurdere Danmarks erhvervs- og vidensklynger 3. Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at arbejdet i regi af regeringens vækstteams og regeringens innovationsstrategi skal bidrage til at identificere danske erhvervsområder og F&U-områder og -miljøer med særlige styrker og potentialer for at kunne målrette indsatsen yderligere. Det gælder også på områder med vigtige samfundsudfordringer, som skal løses, og hvor der må forventes en stigende global efterspørgsel, hvilket også kan bidrage til at gøre Danmark til et endnu mere attraktivt land for udvikling, test og produktion for udenlandske investorer. Samlet arbejdstid Med hensyn til arbejdsmarkedsforhold, har Danmark en udfordring med det totale antal arbejdstimer på årsbasis, som er lavt, og antallet af feriedage og helligdage som er højt. Danmark placerer sig således på en sidsteplads, når det gælder samlet arbejdstid. Til gengæld placerer Danmark sig godt på overordnet arbejdsmarkedsfleksibilitet. Kultur og livskvalitet På denne parameter placerer Danmark sig i midterfeltet i benchmarken som følge af de højeste leveomkostninger kombineret med en topscore på livskvalitet. Parameteren dækker også internationale skoler, hvor der er forbedringspotentiale. Højtuddannet arbejdskraft Mens Danmark generelt ligger godt på uddannelsesniveau, så bekræfter benchmarkanalysen tidligere undersøgelser, der peger på, at adgangen til talent, herunder især højtuddannet arbejdskraft indenfor teknik og naturvidenskab, kan blive en udfordring for Danmarks evne til at tiltrække investeringer. Denne udfordring kombineret med Danmarks demografiske udvikling understreger behovet for at kunne tiltrække udenlandske talenter som vigtig indsats for at bevare langsigtet tiltrækning af udenlandske investeringer. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at spørgsmål om højtuddannet arbejdskrafts adgang til Danmark er noget, man løbende bør være opmærksom på, idet dette er vigtigt for virksomheders rammevilkår. Dette gælder også mulighederne for korttidsophold for udenlandsk arbejdskraft på virksomheder i Danmark. Analysen påviser, at Danmark har visse udfordringer i forhold til omkostningsniveauet i virksomhederne. De benyttede referencelande har lavere lønomkostninger, et delvist lavere beskatningsniveau, ligesom de i højere grad giver udenlandske virksomheder fordelagtige vilkår i form af særlige økonomiske incitamenter. Til gengæld betyder et lavt huslejeniveau, at Danmark har relativt lave forretningsomkostninger i forhold til de analyserede lande. 3 Danmark behandles som én region og kan derfor højest have én regional klynge i hver kategori, mens Sverige har 8 forskellige regionale klynger indenfor byggematerialeindustrien. Den regionale inddeling får også betydning for den kvalitative vurdering af klyngerne, idet tildelingen baseres på regionale koncentrationer og specialisering, hvor lande med fint inddelte data forekommer mere specialiserede og med højere koncentrationer end Danmark, hvor der kun anvendes nationale data. 5

6 Lønniveau Det generelt høje lønniveau i Danmark bevirker, at Danmark sammenlignet med de fire lande placerer sig dårligst på denne omkostningsfaktor 4. Dette billede stemmer overens med udviklingen i den danske lønkonkurrenceevne overfor udlandet og generelt inden for industrien, som forværredes betydeligt mellem 2001 og I denne periode faldt den danske lønkonkurrenceevne med 20 pct. i forhold til udlandet, selvom tal fra 2010 og 2011 viser en forbedring 5. Denne udvikling kan medvirke til at forklare de stagnerende udenlandske investeringer i Danmark. Dog skal det bemærkes, at lønomkostninger placerer sig som en vigtig, men mindre signifikant parameter for placering af udenlandske investeringer. Det dækker over, at lønnens betydning varierer fra sektor til sektor. I arbejdskraftintensive brancher betyder lønniveauet meget, mens det betyder mindre i højproduktive sektorer. Investorer, der fokuserer på adgang til kompetencer og dermed højtuddannet arbejdskraft, er ofte mindre lønsensitive. Beskatning I den foreliggende benchmarkanalyse kommer Danmark ud i midterfeltet fsva. selskabsbeskatning. Det bemærkes, at der alene benchmarkes på selskabsskattesatserne og forskerskatteordningen og ikke på den samlede selskabsbeskatning, herunder også afskrivningsreglerne mv. Analysen viser, at Danmark og Nederlandene har samme selskabsskattesats på 25 pct. Sverige har en lidt højere sats på 26,3 pct. (faldende til 22 pct. fra 2013), Storbritannien en selskabsskattesats på 24 pct. (faldende til 23 pct. i 2013 og forventeligt til 22 pct. i 2014), mens Irland har en betydelig lavere selskabsskat med en sats på 12,5 pct. Generelt er der en tendens til at selskabsbeskatningen i de seneste år er gået i retning mod lavere skattesatser og bredere skattebaser. Omfanget af nyinvesteringer i allerede eksisterende virksomheder afhænger imidlertid i høj grad af den samlede selskabsbeskatning. Beregninger af den effektive marginale selskabsskat, hvor bl.a. skattebasens størrelse tages med i betragtning, indikerer, at Storbritannien har en betydeligt lavere effektiv marginal selskabsskat end Danmark, mens Sverige ligger på niveau med Danmark og Nederlandene lidt over. Irland har betydeligt lavere effektiv marginal selskabsskat end Storbritannien. Det bemærkes, at investor surveys peger på, at både et konkurrencedygtigt selskabsskatteregime og personbeskatningen er vigtige hensyn. Størrelsen af personbeskatningen kan således også have betydning for tiltrækning af udenlandske investeringer. Ligeledes kan sektorspecifikke skatteforhold som fx gunstige afskrivningsregler for forskning og udvikling samt beskatning af royalties have indflydelse på investeringsbeslutningen. 4 Der bemærkes dog en klar tendens til, at lønningerne til ledende medarbejdere er lavere i Danmark end i de øvrige lande. En implikation af den flade, danske lønstruktur er dermed, at Danmark er mere konkurrencedygtig på omkostninger til lederstillinger og stillinger, der kræver et højt uddannelsesniveau. 5 Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, maj 2012, s

7 Endelig fremhæves stabilitet og klarhed i skattelovningen som en vigtig faktor for overvejelser om placering af investeringer. Hvis skattelovgivningen er kompliceret og ændres med hyppige mellemrum, kan det i sig selv udgøre et problem, ikke mindst for udenlandske investorer, der som udgangspunkt har mindre viden og kendskab til danske regler og praksis. Der er ikke foretaget ny, specifik benchmarking på stabilitet og klarhed, men tidligere analyser fra World Economic Forum antyder, at Danmark kan have visse udfordringer ift. skattereguleringen. Arbejdsgruppens analyser viser, at der blandt nogle udenlandske investorer er en opfattelse af, at Danmark, sammenlignet med de benyttede referencelande, er et land med en vis skattemæssig usikkerhed omkring regler og fortolkninger heraf. Regeringen anbefales i det lys at adressere denne opfattelse, idet den må forventes at have en vis betydning for, hvorvidt udenlandske investorer vælger at investere i Danmark. Udfordringen går ud på at sikre, at udenlandske investorer også i fremtiden kan investere langsigtet og under kendte forhold i Danmark. For at få et fuldstændigt og retvisende billede af skattesystemets betydning for tiltrækningen af investeringer bør man imidlertid foretage en langt mere detaljeret gennemgang af de samlede skattemæssige virkninger på investeringsomfanget, end arbejdsgruppen har mulighed for at foretage. En sådan gennemgang kunne f.eks. omfatte beskatning af immaterielle rettigheder, fradragsregler for F&Uinvesteringer, afskrivningsregler, beskatning af optioner og warrants samt regler for fremføring af underskud. Det er velkendt, at skatteforhold spiller en ikke ubetydelig rolle ved valg af investeringsland, og det er efter arbejdsgruppens opfattelse et parameter, som man til stadighed må være opmærksom på med henblik på løbende at optimere mulighederne for fortsat at kunne tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Særlige incitamenter Det bemærkes, at surveys blandt investorer viser, at særlige økonomiske incitamenter ikke er blandt de parametre, som virksomheder tillægger stor betydning ved overvejelser om nyetablering af en virksomhed. Samtidig har særlige økonomiske incitamenter den effekt, at de på længere sigt kan forvride investeringsbeslutningerne kunstigt i retning af udenlandske investeringer. MODTAGELSES- OG FASTHOLDELSESFORHOLD Såvel før som efter beslutning træffes om at placere en investering i Danmark, er det vigtigt, at udenlandske investorer og deres medarbejdere oplever et højt serviceniveau, der i første omgang understøtter investeringsbeslutningen og dernæst bekræfter, at den rette beslutning blev truffet. Derved skabes det bedste grundlag for at bevare og udbygge disse investeringer. For at skabe de nødvendige rammer for en vellykket modtagelse og fastholdelse er det helt afgørende, at en række aktører på kommunalt, regionalt og nationalt plan spiller sammen. Det er erfaringen gennem kontakt til udenlandske virksomheder i Danmark, at ministrenes personlige engagement i modtagelsen af disse virksomheder i større sager kan have en afgørende positiv effekt på virksomhedernes investeringsbeslutninger. Et sådant bidrag signalerer troværdighed og vilje, og det er erfaringen fra 7

8 Invest in Denmarks arbejde, at det ofte værdsættes af potentielle investorer. På samme vis kan en ministers dialog med en udenlandsk virksomhed have betydning for virksomhedens fortsatte forbliven og eventuelle udvidelse i Danmark. Tilsvarende kan engagement og imødekommenhed overfor udenlandske investorers interesser på kommunalt og regionalt plan være et vigtigt bidrag til at sikre, at Danmark er i stand til at tiltrække udenlandske investeringer. Ved siden af engagement fra politisk niveau kan god og overskuelig service fra lokalforvaltningen lette udenlandske investorers vej ind i Danmark. Det kan f.eks. være i form af ét kontaktpunkt for udenlandske investorer eller en lokal vejviser til de afdelinger og personer i en kommune, der kan være relevante at involvere i en udenlandsk investering. For at understøtte den kommunale indsats er Invest in Denmark som en udløber af arbejdsgruppens arbejde i færd med at udvikle et konkret værktøj i form af et sæt anbefalinger til inspiration for kommunernes håndtering af udenlandske investorer. Anbefalingerne samles i Kommunalhåndbogen for investeringsfremme, der forventes udgivet inden udgangen af Kommunalhåndbogen er udarbejdet af Invest in Denmark med udgangspunkt i erfaringer fra samarbejdet med Foreningen Vestdansk Investeringsfremme og vil blive distribueret til landets kommuner i samarbejde med KL. Copenhagen Capacity, der varetager erhvervsudviklings- og investeringsfremmeindsatsen for Region Hovedstaden og Region Sjælland, arbejder aktivt med en række kommuner i hovedstadsområdet på at kortlægge klyngeformationer på tværs af kommunegrænser. Disse klyngekort hjælper kommunerne til at fokusere deres erhvervsudviklingsindsats og dermed også styrke mulighederne for at tiltrække udenlandske investeringer. Dette sker i projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme der samtidig søger at udvikle og styrke kompetenceniveauet i kommunerne med henblik på en forbedret, lokal modtageindsats. Koordination og samarbejde Kommuner og regioner spiller en central rolle i modtagelses- og fastholdelsesfasen. Vidensdeling og gode samarbejdsrelationer på tværs af kommune- og regionsgrænser har derfor en afgørende betydning for, at der kan opnås positive resultater i forbindelse med modtagelse og fastholdelse af udenlandske virksomheder og deres ansatte i Danmark. Modtagelses- og fastholdelsesindsatsen i Danmark i relation til udenlandsk arbejdskraft har en stedbunden karakter, der i nogle tilfælde rækker ud over den enkelte kommune, som de er bosat i. Det gælder f.eks. i forbindelse med skole- og uddannelsestilbud, netværk for ægtefæller, sociale events m.fl. Det har derfor stor betydning, at der i modtagelsesberedskabet inddrages viden om nabokommunernes og relevante regionale tilbud, f.eks. om velkomstpakker, internationalt orienterede skoletilbud, gymnasier og universitetsmiljøer, kultur- og idrætstilbud mv. Der er også gode eksempler på, at kommuner, regioner og andre parter går sammen om særlige modtagelses- og fastholdelsesinitiativer (se tekstboksen nedenfor vedr. Københavns Kommunes Erhvervsservice). 8

9 Eksempel I Som led i tiltrækningen og fastholdelsen - af udenlandske virksomheder er Københavns Kommunes Erhvervsservice (KES) i færd med at udvikle et servicekoncept, som tager hensyn til de særlige udfordringer, som udenlandske virksomheder står over for. Servicekonceptet indebærer bl.a. tilbud om en engelsktalende key account manager, som kan sammensætte møder med relevante personer i kommunens forvaltninger samt skabe kontakt til relevante personer uden for Københavns Kommune. Kommunen vil proaktivt markedsføre kommunens tilbud over for de udenlandske virksomheder i samspil med Copenhagen Capacity, Invest in Denmark og de udenlandske ambassader i Danmark. Evt. i form af pakker rettet mod særlige målgrupper f.eks. cleantech-virksomheder, kinesiske virksomheder eller andre særlige målgrupper. Københavns Kommune har i forvejen stor succes med sin one-stop-shop-løsning over for virksomheder og iværksættere. Det anses endvidere for afgørende, at beredskabet generelt er på engelsk, ikke mindst i undervisningstilbuddene til udenlandsk arbejdskraft, så børn og ægtefæller har gode uddannelsesmuligheder. Et større fokus på fritidsliv og netværk omkring ekspatrierede og deres familier vil være stærkt medvirkende til at fastholde udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Med henblik på at brede gode initiativer ud til hele landet, er det vigtigt, at man bl.a. forsøger at skabe nogle best practices, således at muligheder og tilbud fremstår sammenlignelige og enkle for udenlandske virksomheder. Ovennævnte Kommunalhåndbog for investeringsfremme er et tiltag, der sigter mod at fremme best practices i håndtering af de udenlandske virksomheder. Ved udenlandske investeringer følger ofte i kortere eller længere tid udenlandsk arbejdskraft. Indsatsen for at give medarbejdere og ledere i nyetablerede udenlandske virksomheder en god modtagelse, og dermed medvirke til at fastholde dem, involverer både juridiske, praktiske, økonomiske og sociale forhold. Derfor er der også en lang række myndigheder, der har aktier i indsatsen. Der er af Beskæftigelsesministeriet igangsat en kortlægning af offentlige og private initiativer for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I denne kortlægning indgår også en udvælgelse af initiativer, der repræsenterer best practices på området. 9

10 Eksempel II + III International Community er både en social og faglig netværksportal for international arbejdskraft i Midtjylland, og den fungerer samtidig som lokale virksomheders ekstra HR-ressource. Portalen har flere end medlemmer. International Community, som blev dannet i 2008 i tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Vækstforum Midtjylland og erhvervslivet, står bl.a. i spidsen for projektet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft ll, der omfatter alle 19 kommuner i Region Midtjylland. Projektet har til formål at sikre, at virksomhederne i regionen kan tiltrække, modtage og fastholde talentfuld, international arbejdskraft og dermed styrke virksomhedernes konkurrenceevne og muligheder for vækst. Copenhagen Capacity var i 2011 initiativtager til en indsats for tiltrækning af talent og bedre rammevilkår, det såkaldte Talent Bridge -projekt. Talent Bridge sætter fokus på rammevilkår og service for internationale talenter i Danmark, og på hvordan man på udvalgte markeder kan markedsføre Danmark som uddannelsesog karriereland over for talenter samt fastholde dem. Sammen med en lang række offentlige og private aktører, herunder Vækstforum Hovedstaden, er det målsætningen at tiltrække mere end udenlandske medarbejdere og deres familier til Danmark, geare 60 SMV er til at modtage international arbejdskraft, afholde besøgsprogrammer og matchmaking for 800 internationale tekniske eksperter fra førende globale universiteter samt udnævne 350 internationale studerende som talentambassadører for Danmark. Samlet indgang til det officielle Danmark Som en del af arbejdsgruppens kommissorium indgik en vurdering af, hvorvidt der er behov for at etablere en one-stop-shop-løsning for investeringsfremme. Begrundelsen for en sådan løsning er bl.a. at gøre det lettere for virksomheder at navigere blandt myndigheder, ligesom de relevante myndigheder vil blive bragt sammen og derved lettere vil kunne samarbejde. Det er arbejdsgruppens vurdering, at en sådan model samlet set ikke rummer fordele, som man ikke kan opnå på anden vis. Et tættere samarbejde mellem relevante aktører vil således uden yderligere omkostninger kunne etableres gennem oprettelse af et netværk for investeringsfremme. Netværket kan mødes med faste intervaller, eksempelvis én gang årligt, med henblik på at udveksle erfaringer og identificere udfordringer for investeringsfremmeindsatsen. Netværkets medlemmer vil endvidere kunne benytte de kontakter og relationer, som netværket naturligt indebærer, med henblik på lettere og hurtigere at kunne håndtere spørgsmål relateret til konkrete udenlandske investeringsprojekter. I forhold til udenlandsk arbejdskraft er det vurderingen, at der eksisterer klar og målrettet information på engelsk via to hjemmesider studyindenmark.dk og workindenmark.dk. Disse hjemmesider er målrettet henholdsvis udenlandske studerende og udenlandske arbejdstagere. I forlængelse af arbejdet nævnt ovenfor bør det sikres, at alle relevante aktører har kendskab til disse hjemmesider og ved, at de to hjemmesider rummer alt relevant og lettilgængelig information for de to målgrupper. 10

11 Herudover er der i forbindelse med implementeringen af servicedirektivet etableredes i 2009 en kvikskranke, BusinessInDenmark.dk, hvis formål er at gøre det lettere at etablere og drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Kvikskranken drives af Erhvervsstyrelsen og fungerer i praksis som en one-stop-shop for virksomheder fra EU/EØS-landene, som har behov for oplysninger om tilladelser og procedurer ved etablering og levering af tjenesteydelser i Danmark. Kvikskrankens anvendelsesområde er dermed afgrænset til de regler for tjenesteydelser, som er gældende for virksomheder i andre EU-lande og kan dermed ikke i alle tilfælde hjælpe virksomheder uden for EU/EØS. Derfor samarbejder kvikskranken løbende med andre portaler, herunder Invest in Denmark, om at henvise til hinandens sider. Visum og arbejds- og opholdstilladelser Et tilbagevendende emne i forbindelse med tiltrækning af udenlandske investeringer er spørgsmålet om visum og arbejds- og opholdstilladelser, herunder sagsbehandlingstider. Der er i øjeblikket flere embedsmandsudvalg/arbejdsgrupper, som har særligt fokus på disse problemstillinger, hvorfor emnerne ikke behandles nærmere i denne rapport. Det skal dog understreges, at det af arbejdsgruppen vurderes som meget vigtigt, at der bevares et stort fokus på netop dette spørgsmål, eftersom det erfaringsmæssigt er et område, som investorer er meget opmærksomme på. Det er således vigtigt for udenlandske virksomheder, at behandling af opholdstilladelser til medarbejdere eller visumansøgninger til korttidsophold for medarbejdere fra andre grene af virksomheden eller til medarbejderes familiemedlemmer mv. bliver behandlet hurtigt og effektivt. INVESTERINGSFREMMEINDSATSEN Da Danmark er udfordret af sin befolkningsstørrelse og geografi og på en række rammebetingelser ikke er fuldt konkurrencedygtig, er investeringsfremmeindsatsen i form af markedsførings-, salgs- og serviceaktiviteter over for udenlandske investorer vigtig. Et stærkt internationalt kendskab til Danmark og de danske erhvervsmæssige styrkepositioner er en forudsætning for, at Danmark kan begå sig i den hårde globale konkurrence om investeringer. Det vil derfor være en opgave for de under ministerudvalget for ny erhvervs- og vækstpolitik nedsatte vækstteams at sætte fokus på, hvordan markedsføringen af de danske styrkepositioner styrkes, så Danmark kan tiltrække vigtige investeringer og kompetencer, der kan bidrage til at udbygge de danske styrkepositioner yderligere. Samtidig skal den generelle markedsføring af Danmark hænge sammen med den kundefokuserede markedsførings- og salgsindsats, der målrettet sigter mod at få udenlandske virksomheder til at etablere sig i Danmark. Invest in Denmark står for den nationale investeringsfremme og for markedsføring og salg af udvalgte danske styrkepositioner i udlandet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. En væsentlig opgave er at skabe en sammenhængende indsats, der binder regionale klynger sammen til salgbare nationale klynger, så Danmark kan gå ud med en samlet markedsføring med gennemslagskraft i forhold til potentielle udenlandske investorer. Til dette formål arbejdes tæt sammen med en række fagministerier, myndigheder på nationalt, regionalt og kommunalt niveau samt forskningsinstitutioner, virksomheder og andre eksterne aktører, der alle kan yde et vigtigt bidrag til at markedsføre Danmark som investeringsmål. 11

12 Benchmark af den danske investeringsfremmeindsats Konkurrencen om udenlandske investeringer er hård i en globaliseret verden, og ikke mindst siden finanskrisens indtog er kampen om kapital og kompetencer blevet intensiveret. Langt de fleste regeringer har valgt at prioritere tiltrækningen af udenlandske investeringer som en opgave, der bør løftes i offentligt regi. Der findes i dag mere end 400 nationale og regionale investeringsfremmeorganisationer, heraf mere end 100 alene i Europa. Som følge af den hårde konkurrence er det væsentligt at sikre sig, at dansk investeringsfremme er indrettet på den mest hensigtsmæssige og ressourceeffektive måde. Arbejdsgruppen har derfor med udgangspunkt i Copenhagen Economics benchmark-analyse analyseret den målrettede investeringsfremmeindsats med henblik på at identificere forbedringspotentialer, herunder for en styrket koordination af indsatsen. Set i relation til Irland, Nederlandene, Storbritannien og Sverige kan det konkluderes, at der er store formelle lighedstræk i måden at organisere investeringsfremmeindsatsen på. I alle lande er det statslige organisationer, som varetager investeringsfremmearbejdet. Samtidig er der lighed i de overordnede målsætninger for investeringsfremmeindsatsen, idet investeringsfremmearbejdet intetsteds har generelle tal for FDI (Foreign Direct Investments) som mål. I stedet er fokus på de enkelte investeringsprojekter og den værditilførsel og jobskabelse, som de bringer med sig. Gennem hjemmesider, udsendelse af nyhedsbreve, publikationer, ved deltagelse i faglige konferencer og udstillinger, ved afholdelse af virksomhedsseminarer, organisering af 1-1-møder, mv. formidler investeringsfremmeorganisationerne i alle fem lande målrettet markedsføring for deres respektive land. Den gennemgående tendens er imidlertid, at man gennem de senere år er gået bort fra generel, bred markedsføring af investeringsvilkår og i stedet lægger stigende vægt på en mere målrettet markedsføring og salgsindsats rettet mod bestemte sektorer, specifikke målgrupper og endda enkeltvirksomheder. Organisationerne er optagede af at forstå virksomhedernes forretningsmæssige interesser, der søges imødekommet gennem professionel rådgivning og skræddersyede løsningsforslag. Der er ligeledes forskelle i organisatorisk status og ledelse, budgetter og finansieringsform, og ikke mindst i tilrettelæggelsen af samarbejdet med regionale organisationer. Ligeledes er der forskelle i typen af investeringer, der sigtes efter, samt i antallet af fokussektorer, hvor Danmark fremstår som det land med den sektormæssigt smalleste investeringsfremmeindsats. Organisatorisk status og ledelse Danmarks nationale investeringsfremmeorganisation, Invest in Denmark, er forankret i Udenrigsministeriet og indgår som en del af Eksportrådet som en fuldt integreret del af den danske udenrigstjeneste. Invest in Denmark refererer dermed til Udenrigsministeriets overordnede ledelse, varetager departementale opgaver, indgår i koordinerings- og ledelsesopgaver samt i tværministerielt arbejde. Foruden handels- og investeringsministeren refererer Invest in Denmark til Eksportrådets bestyrelse. 12

13 I Irland og Sverige har investeringsfremmeorganisationerne en højere grad af uafhængighed med egen selvstændig ledelse. Der refereres ikke til en overordnet ministerieledelse, ligesom der ikke udføres ministerbetjening. Det vurderes at indebære en fordel i investeringsfremmearbejdet, at Invest in Denmark kan trække på ministre og ambassadører, idet man dermed kan være med til at åbne døre i udlandet, som man ellers ikke kunne åbne. Organiseringen i Udenrigsministeriets regi betyder endvidere, at man kan undgå at opbygge parallelstrukturer i udlandet. Der opnås omkostningsbesparelser ved at dele en række fællesomkostninger med den øvrige del af Eksportrådet og Udenrigsministeriet. Hertil kommer, at Invest in Denmark er meget fleksibel i forhold til udenlandsk repræsentation, idet tilstedeværelse på givne markeder relativt hurtigt og billigt kan skaleres op eller ned, så længe der er en dansk repræsentation på det givne marked. Til gengæld betyder placeringen i Udenrigsministeriet, at der en tendens til hyppige medarbejder- og ledelsesskift for den del af medarbejderstaben, der indgår i ministeriets turnusordning, med de fordele og ulemper, som dette medfører. Invest in Denmark har pt. ca. 50 medarbejdere, hvoraf halvdelen er placeret på danske repræsentationer i udlandet fordelt på de tre hovedmarkeder Nordamerika, Asien og Europa, og den anden halvdel arbejder i hjemmeorganisationen fordelt over hele Danmark. Fokus for investeringsfremme Investeringsfremmeorganisationerne i de fem lande har stort set et enslydende opdrag om at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse. Der er imidlertid forskelle i typen af investeringer, der fokuseres på, ligesom landene til en vis grad fokuserer på forskellige sektorer og markeder. Alle organisationerne har mandat til og går efter investeringer, hvor en virksomhed etablerer sig og opretter f.eks. et landekontor, produktion eller forskning & udvikling. Det er såkaldte nyetableringer eller green field-investeringer. Etableringen af en ny virksomhed vil i tillæg til udenlandsk kapital og ny viden skabe nye arbejdspladser og evt. øge konkurrencen i den pågældende sektor. For flertallet af organisationerne er det også blevet en integreret del af deres strategi gennem en såkaldt after care-indsats at tiltrække udvidelser eller nye enheder fra udenlandske virksomheder, som allerede er etableret i landet. Derimod beskæftiger investeringsfremmeorganisationerne, med undtagelse af Invest Sweden, sig ikke med virksomhedsopkøb og fusioner. Således har Invest in Denmark fokus på nyetableringer, idet det er vurderingen, at disse som udgangspunkt er mere samfundsøkonomisk interessante i forhold til vækst og beskæftigelse end opkøb og fusioner, der først og fremmest fører til ændret ejerskab af eksisterende aktiviteter. Samtidig er markedet for opkøb og fusioner præget af en række professionelle, private rådgivere, der varetager de ofte ganske komplicerede forhandlinger mellem virksomheder. Invest in Denmark engagerer sig kun i virksom- 13

14 hedsopkøb, hvis der er tale om lukningstruede danske virksomheder, hvor et udenlandsk opkøb dermed kan fastholde danske arbejdspladser. Invest in Denmark arbejder endvidere med at understøtte strategiske alliancer samt forsknings- og udviklingssamarbejder mellem udenlandske virksomheder og danske aktører. Dog skal disse samarbejder også rumme et jobskabelseselement for, at Invest in Denmark kan regne en alliance eller et projekt med i sine resultater. I sammenligning hermed arbejdes der i Sverige på grundlag af et bredere fokus. Udgangspunktet for Invest Sweden er, at det styrker svenske styrkepositioner og konkurrenceevnen, at svenske virksomheder og udenlandske virksomheder indgår i samarbejder. Det kan medføre overførsel af viden og teknologi, give eksportordrer, betyde øgede investeringer i forskning og udvikling osv. til gavn for svenske virksomheder. Ræsonnementet er, at i mange højteknologiske brancher sker den internationale forretningsudvikling gennem strategiske alliancer og ikke nødvendigvis gennem lokalisering af en ny afdeling og nye arbejdspladser i et andet land. Alle organisationer fokuserer i udgangspunktet på brancher, som betragtes som højvækstbrancher, og hvor der sker en kraftig international ekspansion. Alle lande satser således på, at tiltrække virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi, den farmaceutiske og medicotekniske industri og i stigende grad også inden for energi og miljø. Invest in Denmark har fokus på netop disse sektorer samt den maritime sektor og design som tværgående dansk kompetence. Det bemærkes, at de øvrige lande gennemgående har flere fokussektorer end Invest in Denmark. Det er arbejdsgruppens vurdering, at man med fordel kunne overveje, hvorvidt det vil indebære merværdi, at den danske investeringsfremmeindsats udvider sit fokus og eksempelvis prioriterer at tiltrække udenlandske investeringer til andre af regeringens satsningsområder. Model for nationalt-regionalt samarbejde Det er væsentligt for investeringsfremmeindsatsens effektivitet, at der er et velfungerende samarbejde mellem det regionale og nationale niveau, der sikrer, at relevante kompetencer, klynger og investeringsmuligheder formidles troværdigt og koordineret til potentielle udenlandske investorer. De fem lande i benchmarkanalysen har i forskellig grad etableret samarbejder med regionale og lokale samarbejdspartnere og dermed i forskellig grad en samlet, enstrenget organisering af investeringsfremmearbejdet og arbejdet med konkrete investeringssager. En enstrenget organisering betyder, at man ikke har organisationer og aktiviteter, der overlapper. I stedet har man aftalt, hvem der har ansvar for forskellige opgaver i hele værdikæden fra den indledende kontakt til lokaliseringen af den udenlandske virksomhed. Irland har den mest enstrengede model, idet den irske investeringsfremmeorganisation, IDA, dækker hele Irland og har egne regionale kontorer rundt om i landet samt egne kontorer uden for landets grænser. Dermed foregår alle aktiviteter i én og samme organisation og styret efter én strategi. 14

15 Danmark har en særlig model, der rummer tre forskellige rammer for samarbejdet mellem det nationale og regionale niveau om investeringsfremmearbejdet. De tre vestdanske regioners indsats sker i regi af Foreningen Vestdansk Investeringsfremme. Region Sjælland samarbejder både med Invest in Denmark og Copenhagen Capacity, mens Region Hovedstadens indsats sker i regi af Copenhagen Capacity. I Vestdanmark er der en fuld integreret, enstrenget investeringsfremmeindsats, idet de regionale investeringsfremmemedarbejdere ansat i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme indgår fuldt ud i Invest in Denmarks arbejde. Det er arbejdsgruppens vurdering, at Foreningen Vestdansk Investeringsfremme er velfungerende og skaber en god kobling til de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner og forskningsmiljøer. Samarbejdet med Invest in Denmark giver regionerne international eksponering og kontaktnetværk. Det har vist sig vigtigt og effektivt at etablere et enstrenget system med direkte kobling af viden om regionale/nationale styrkepositioner til Invest in Denmarks investeringsrådgivere på de internationale markeder. Koblingen mellem Invest in Denmarks regionale tilstedeværelse i Danmark tæt på de danske kompetenceklynger og den globale repræsentation på de væsentligste investormarkeder er afgørende for Invest in Denmarks virke og resultater. Der sker en kortlægning og sammenbinding af kompetenceklyngerne både i den enkelte region og nationalt. Denne sammenbinding er helt central i forhold til at skabe kritisk masse i de danske spidskompetencer, som kan konkurrere internationalt og udgøre et attraktivt valg for internationale investorer. Sammenbindingen foregår ikke mindst gennem de kontakter og møder, som Invest in Denmark gennemfører med regionale og nationale aktører, såsom virksomheder, forskningsinstitutioner, myndigheder, interesseorganisationer, sygehusvæsen mv. I Hovedstadsregionen udgør de to investeringsfremmeorganisationer Invest in Denmark og Copenhagen Capacity en parallel struktur med to hjemmeorganisationer og to udeorganisationer. Eftersom Copenhagen Capacity har en hjemmeorganisation med kompetencer på de samme områder som Invest in Denmark og en udeorganisation med repræsentanter på de samme markeder, hvor Invest in Denmark er repræsenteret, er der i øjeblikket fokus på, hvordan de to organisationer bedst muligt komplementerer hinanden gennem øget samarbejde og koordination med henblik på at styrke den samlede danske investeringsfremmeindsats. Finansiering Benchmark-analysen viser, at Invest in Denmark med 5,3 mio. har det mindste budget blandt de fem investeringsfremmeorganisationer, mens Storbritanniens investeringsfremmeorganisation, UK Trade & Investment (UKTI), har det største med knap 100 mio. årligt. Set i forhold til befolkningsstørrelse er Danmark og Sverige nogenlunde på niveau med en bevilling på 1 pr. indbygger. Nederlandene ligger lidt lavere. Især Irland skiller sig markant ud med det tidobbelte, mens UKTI har ca. 1,6 pr. indbygger. 15

16 Tabel 1 Investeringsfremmeorganisationernes budget og finansiering, 2011, mio. Organisation Statslig basisfinansiering, Anden statslig finansering, Anden offentlig finansiering Anden finansiering, herunder Total finansiering, mio. mio. (EU, regional og lokal), mio. privat finansiering, mio. mio. Finansiering per indbygger, i IDK (DK) 2,8 1,3 1,2 0 5,3 1,0 UKTI (UK) 97, ,4 1,6 IDA (IE) 39,2 0 0,5 22,5 62,3 9,8 IS (SE) 6,3 0,8 0,9 0,8 8,8 0,9 NFIA (NL) 11, ,0 0,7 Note: Invest in Denmarks bevilling indgår som en del af Eksportrådets samlede bevilling. Også hos UKTI er det kun bevillingen til investeringsfremmearbejdet, der er med. Budget for IDA er for Budget for UKTI er for 1. april 2010 til 31. marts IDA s anden finansiering indeholder tilskudsrefusioner, lejeindtægter, fortjeneste ved salg af aktiver mv. IDA s total finansiering indeholder ikke IDA s finansiering af tilskud relateret til F&U, træning og beskæftigelse i størrelsesordenen 108,5 mio. i 2010 Kilde: Copenhagen Economics på basis af interviews og årsrapporter Invest in Denmark har med 2.8 mio. en mindre basisbevilling end de øvrige fire organisationer. Den danske basisbevilling udgør 0,52 per indbygger mens investeringsfremmeindsatsen i Sverige basisfinansieres med 0,64 per indbygger. Invest in Denmark er således mere afhængig af ikke-basis finansiering end de øvrige organisationer. Investeringsfremmeindsatsen i regi af Invest in Denmark er i dag udfordret af midlertidige bevillinger fra flere kilder. Mens basisdriftsbevillingen via Eksportrådets bevilling på finansloven udgør godt 50 pct. af Invest in Denmarks budget, udgøres 25 pct. af Invest in Denmarks nuværende budget af midler fra bevillingen under Handlingsplan for Offensiv Global Markedsføring af Danmark (OGM), mens den resterende del af indsatsen finansieres via samarbejdet med de vestdanske regioner og Region Sjælland gennem ansættelsen af 8 regionale projektledere i Vestdanmark og en projektleder på Sjælland. Denne samarbejdsmodel har eksisteret siden Det bemærkes, at OGM-bevillingen bortfalder ved udgangen af Som følge af regeringens Vækstmarkedsstrategi tilføres Invest in Denmark 3 mio. kr. årligt i med henblik på en styrket analyse- og markedsføringsindsats på de nye vækstmarkeder. Via OGM-bevillingen er der siden 2007 skabt en sektorfokuseret og målrettet salgs- og markedsføringsindsats på udvalgte markeder i Asien (herunder Kina og Indien), Europa og Nordamerika indenfor Cleantech, Life Science og ICT. I forbindelse med usikkerheden fra første til anden OGM-periode oplevede Invest in Denmark udfordringer i forhold til at fastholde medarbejdere og dermed kompetencer med efterfølgende negativ effekt på resultatskabelsen. Copenhagen Economics påpeger, at den midlertidige finansiering bidrager til en høj udskiftningsfrekvens blandt Invest in Denmarks medarbejderstab. Modsat Invest in Denmark er Copenhagen Capacity ikke en offentlig myndighed men derimod en erhvervsdrivende fond. Organisationen modtager årligt godt 30 mio. kr. i tilskud fra Region Hovedstaden og Region Sjælland. Disse midler geares med midler fra blandt andet EU-fonde og private investorer primært til at styrke erhvervsudviklingen lokalt, som samtidig styrker den internationale konkurrence- 16

17 evne. Gearingen af basismidlerne er på ca. 75 pct. Med denne finansieringsmodel har Copenhagen Capacity deltaget i eller direkte drevet udviklingen af klyngerne Medicon Valley, Copenhagen Cleantech Cluster og Copenhagen Entertainment med det klare sigte at skabe vækst og udvikling gennem klyngeinitiativer og tiltrække udenlandske virksomheder og kapital. Sammenhængen mellem erhvervsudviklingsaktiviteter og investeringsfremmeaktiviteter er en unik konstellation, der styrker mulighederne for at tilbyde udenlandske investorer et præcist indblik i de muligheder, klyngerne tilbyder. Resultater af investeringsfremmeindsatsen Der er en stor grad af sammenfald mellem de resultatmål, som organisationerne anvender. Alle organisationer bortset fra Invest Sweden har offentligt opstillet mål for, hvor mange investeringsprojekter, der skal tiltrækkes, og hvor mange jobs, som skal etableres eller bevares. Alle organisationer anvender endvidere en slags bekræftelser fra de udenlandske investorer som grundlag for at vurdere, om et projekt kan betragtes som en succes for organisationen. Copenhagen Economics vurderer imidlertid, at man uden nærmere indblik i opgørelsesmetoderne skal være varsom med at lave sammenligninger. Der er således formentlig forskel fra land til land på, hvornår et givent investeringsprojekt kan regnes med som en succes. Organisationerne har også delvist forskellige fokus. F.eks. kan et partnerskab uden direkte jobskabelse regnes med som en succes i Sverige, men ikke i Danmark. Dertil kommer, at grundlæggende økonomiske forhold, som investeringsfremmeorganisationerne ikke har indflydelse på, kan have stor betydning for, hvilke investeringer, organisationerne kan tiltrække. F.eks. vil et land som Storbritannien alt andet lige få gennemsnitligt større investeringer, fordi forretningsenhederne typisk vil være større i et større marked, og fordi Storbritannien kan tiltrække andre typer af investeringer, f.eks. europæiske hovedkontorer. En sammenligning af antal jobs pr. etablering viser, at britiske UKTI og irske IDA opnår næsten 3 gange så mange jobs pr. investering som Invest in Denmark og hollandske NFIA, der ligger på samme niveau. I Irland spiller det ind, at der er både subsidier og skatteforhold, som stiller Irland i en anden konkurrenceposition end de øvrige lande. Det kommer IDA til gavn og andre landes organisationer til skade i konkurrencen om investeringerne. Invest in Denmark havde i 2011 et mål om at tiltrække udenlandske investeringer og herigennem bidrage til skabelsen af 1050 jobs. Ved udgangen af 2011 havde Invest in Denmark bidraget til etableringen af 47 investeringsprojekter med en samlet direkte jobskabelse på 1296 jobs. I perioden forud for OGM-bevillingen (før 2008) skabte Invest in Denmark i gennemsnit 735 jobs i Danmark årligt, mens det tilsvarende gennemsnit i perioden under OGM-bevillingen ( ) var på 1099,5 skabte jobs 6. 6 Alle succesfulde investeringsprojekter evalueres eksternt af KPMG, som interviewer de udenlandske virksomheder. Interviewet omfatter bl.a. Invest in Denmarks rolle i tiltrækningen af investeringen og virksomhedens forventning til antallet af skabte eller fastholdte jobs indenfor det første år, efter beslutning om at foretage investeringen er taget. 17

18 ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen prioriterer følgende elementer med henblik på at styrke indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer. 1. Øget konkurrenceevne Det er arbejdsgruppens vurdering, at mulighederne for at tiltrække udenlandske investeringer i høj grad hænger sammen med omkostningsniveauet i Danmark. Dette arbejde bliver håndteret i forbindelse med bl.a. nedsættelse af ministerudvalget for ny erhvervs- og vækstpolitik og produktivitetskommissionen. Anbefaling: At styrkelse af indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer fortsat inddrages som et centralt element i det arbejde, som regeringen har iværksat med henblik på at forbedre Danmarks konkurrenceevne. 2. Større stabilitet i skattelovgivning Arbejdsgruppens analyser viser, at der blandt nogle udenlandske investorer er en opfattelse af, at Danmark, sammenlignet med de benyttede referencelande, er et land med en vis skattemæssig usikkerhed om regler og fortolkninger heraf. Det er vurderingen, at dette kan have en vis betydning for, hvorvidt udenlandske investorer vælger at investere i Danmark. Anbefaling: At adressere udenlandske virksomheders opfattelse af mangel på stabilitet i skattelovgivningen, idet den må forventes at have en vis betydning for, hvorvidt udenlandske investorer vælger at investere i Danmark. 3. Erhvervs- og F&U-miljøer (klynger og erhvervsspecialisering) Det er væsentligt for Danmarks langsigtede evne til at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer, at områder, hvor Danmark har særlige erhvervs- og F&U-mæssige styrker og potentialer udvikles yderligere. Derfor skal arbejdet i regi af regeringens vækstteams og regeringens innovationsstrategi bidrage til at identificere erhvervsområder og F&U-områder og - miljøer med særlige styrker og potentialer for at kunne målrette indsatsen yderligere. Anbefaling: At der med afsæt i igangsatte initiativer sættes fokus på identifikation og udvikling af områder, hvor Danmark har særlige erhvervs- og F&U-mæssige styrker og potentialer. 4. Højtuddannet arbejdskraft Adgang til højt specialiseret arbejdskraft er vigtig for tiltrækning og fastholdelse af udenlandske virksomheder. Derfor skal der udover en målrettet udvikling af en indenlandsk talentmasse også ses på mulighederne for at tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. 18

19 Anbefaling: At der i forbindelse med en kommende reform af international rekruttering ses på mulighederne for at sikre effektive regler for virksomhedernes mulighed for at rekruttere international arbejdskraft, herunder på mulighederne for korttidsophold for udenlandsk arbejdskraft på virksomheder i Danmark. 5. Styrkede modtagelses- og fastholdelsesforhold For at brede gode initiativer ud til hele landet, er det vigtigt, at man forsøger at skabe best practices, således at kommunernes indsats strømlines og optimeres med henblik på at skabe overskuelige tilbud til udenlandske virksomheder. Det vurderes ligeledes som vigtigt, at hensigtsmæssigheden af adgangsprocedurer af relevans for virksomhedernes medarbejdere og deres familier løbende evalueres. Anbefaling: o At udbredelse og anvendelse af Kommunalhåndbogen for investeringsfremme og andre best practices understøttes af Copenhagen Capacity, KL og Foreningen Vestdansk Investeringsfremme i tæt samarbejde med Invest in Denmark. o At det igangværende eftersyn af rammerne for internationale skoletilbud, og de heraf følgende lovændringer bliver understøttet af Danske Regioner, KL og evt. andre relevante aktører. o At den af Beskæftigelsesministeriet igangsatte kortlægning af offentlige og private initiativer for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i Danmark, herunder udarbejdelse af et best practice-katalog for udenlandsk arbejdskraft, aktivt inddrages i fremtidige initiativer i kommuner og regioner. o At fokus på samspillet mellem investeringsfremme og visumog opholdsreglerne fastholdes med henblik på at sikre hensigtsmæssige adgangsprocedurer for medarbejdere i udenlandske virksomheder og deres familier. 6. Øget samarbejde mellem relevante aktører, herunder etablering af et netværk for investeringsfremme En rød tråd i arbejdsgruppens arbejde har været fokus på, hvordan samarbejde og koordination mellem alle relevante danske aktører kan styrkes. Der er store dele af det eksisterende set-up, som fungerer efter hensigten, men der er en fælles opfattelse i arbejdsgruppen af, at et fast forankret netværk med deltagelse af alle relevante aktører vil kunne styrke dette set-up yderligere. Anbefaling: At der etableres et nationalt netværk for investeringsfremme bestående af relevante aktører med henblik på at udveksle erfaringer og identificere udfordringer for investeringsfremmeindsatsen. Netværkets medlemmer kan endvidere benytte de kontakter, som netværket naturligt indebærer, med henblik på lettere og hurtigere at kunne håndtere spørgsmål relateret til konkrete udenlandske investeringsprojekter. Det tillægges vægt, at dannelsen af dette net- 19

20 værk ikke indebærer unødige administrative byrder for de involverede, men at det derimod bidrager til nemmere koordination og tættere samarbejde mellem relevante aktører. Invest in Denmark forestår koordinationen af netværket. 7. Finansiering af investeringsfremmeindsats Tidsbegrænset finansiering udgør en betydelig del af Invest in Denmarks aktiviteter, hvilket har uhensigtsmæssige følger i forhold til planlægningen og gennemførelsen af en strategisk investeringsfremmeindsats. En langsigtet og stabil finansiering vil kunne sikre kontinuiteten i investeringsfremmeindsatsen, herunder fastholdelse af kompetencer og netværk, og derigennem styrke tiltrækningen af udenlandske investeringer. Anbefaling: o At man inden for de givne bevillingsrammer tilstræber at sikre langsigtet og stabil finansiering af Invest in Denmark for at understøtte en strategisk investeringsfremmeindsats. 8. Udvidet fokus for investeringsfremmeindsatsen En udvidelse af fokus, hvad enten dette måtte være i forhold til sektor, investeringstype eller geografi, vurderes at kunne føre til øget værdiskabelse for Danmark. Det kan bl.a. betyde, at Invest in Denmark skal kunne tiltrække partnerskaber, alliancer og opkøb, når det er værdiskabende for Danmark, og investorerne er interesserede i det, uanset forventet jobskabelseseffekt. En realisering af et udvidet fokus for Invest in Denmarks investeringsfremmeindsats forudsætter finansiering udover organisationens eksisterende finansieringsgrundlag. Der skal derfor i forbindelse med en eventuel beslutning om at udvide fokus for Invest in Denmark også træffes beslutning om, hvordan den forøgede finansiering af Invest in Denmark kan realiseres via omprioriteringer inden for ministeriernes eksisterende økonomiske rammer. Anbefaling: o At man overvejer at supplere det nuværende sektorfokus for investeringsfremmeindsatsen, såfremt der både fagligt og bevillingsmæssigt er grundlag herfor. Konklusionerne fra de af regeringen nedsatte vækstteams bør i den forbindelse inddrages. o At man i samarbejde mellem regionerne og Invest in Denmark afsøger mulighederne for at supplere det eksisterende finansieringsgrundlag i forbindelse med konkrete projekter med midler fra eksempelvis regioner og evt. EU-fonde. 9. Styrket koordination mellem Invest in Denmark og Copenhagen Capacity 20

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek Copenhagen Capacity Ca. 55 medarbejdere Årligt budget på ca. 50 mio. kr. Forretningsområder: Cleantech Lifescience IKT Tiltrækning

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen.

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Danmarks nationale og Greater Copenhagens officielle investeringsfremme organisationer. Hvem er Copenhagen Capacity? Region

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne Greater Copenhagen står stærkest med Skåne I kampen om at tiltrække udenlandske investeringer klarer København sig middelmådigt. Greater Copenhagen inklusiv Skåne er et stærkt kort, som giver klare konkurrencefordele

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013 Copenhagen Capacity The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency - Financial Times, 2013 Agenda Sådan arbejder Copenhagen Capacity Sådan ser verden ud Ny resultatkontrakt med Region

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Hvordan fremmer kommunen udenlandske investeringer?

Hvordan fremmer kommunen udenlandske investeringer? Hvordan fremmer kommunen udenlandske investeringer? Gode råd til kommunal investeringsfremme www.investindk.com Chef for Invest in Denmark, Dorte Bech Vizard, introducerer: Udenlandske investeringer skaber

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. 1 1. Indledning Dette dokument indeholder kravspecifikation for indholdet i evalueringen

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND

REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND [xx. måned] 2012 Danmark står over for en betydelig vækstudfordring, som ikke alene skyldes den aktuelle krise, men også

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Sæt din kommune på landkortet

Sæt din kommune på landkortet Sæt din kommune på landkortet Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K Tel: +45 33 22 02 22 www.copcap.com Projekt SPI er et samarbejde mellem kommuner i hovedstadsregionen og Copenhagen Capacity.

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Afslutning på SPI projektet

Afslutning på SPI projektet Afslutning på SPI projektet Om projektet Projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) blev sat i gang i 2011 og har løbet frem til sommeren 2014. Det samlede budget har udgjort 17,6 mio. kr.

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Grænseflader. Nationalt. Workindenmark Expat in Denmark. Lokalt. Regionalt Work-live-stay. Best Brains. Esbjerg Welcome to Esbjerg.

Grænseflader. Nationalt. Workindenmark Expat in Denmark. Lokalt. Regionalt Work-live-stay. Best Brains. Esbjerg Welcome to Esbjerg. Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 20. december 2012 Sagsbehandler Lærke Østergaard Støchkel Telefon direkte 76 16 10 18 Sagsid 2012-24438 Grænseflader Lokalt, regionalt og nationalt samarbejde Der arbejdes

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Metodenotat. Målemetoder, 3. september 2015. UDARBEJDET AF: Claus Lønborg Administrerende Direktør

Metodenotat. Målemetoder, 3. september 2015. UDARBEJDET AF: Claus Lønborg Administrerende Direktør Metodenotat Målemetoder, 3. september 2015 UDARBEJDET AF: Claus Lønborg Administrerende Direktør DATO: 03-09-2015 Indhold 1. Introduktion til målemetoder... 3 2. Måling på de enkelte områder... 5 2.1 Tiltrækning

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere