SUND GREVE MIDTBY SUNDE BYRUM, LÆRINGSPROCES OG BORGERNES IDEER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUND GREVE MIDTBY SUNDE BYRUM, LÆRINGSPROCES OG BORGERNES IDEER"

Transkript

1 SUND GREVE MIDTBY SUNDE BYRUM, LÆRINGSPROCES OG BORGERNES IDEER

2 Sund Greve Midtby er gennemført af Greve Kommune i samarbejde med cph:learning ved Villads Keiding, Projektet har været støttet af forsøgs- og udviklingsmidler under byfornyelsesloven v. Ministeriet for By, bolig og landdistrikter. Grafisk tilrettelæggelse og redigering af nærværende publikation er udført af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S i samarbejde med Greve Kommune. Nogle af figurerne er omtegnede figurer, der er rettighedsbeskyttede af cph:learning ved Villads Keiding. 1. december 2014, ISBN nr.: STARTSKUD FOR PROJEKTET 16. JANUAR 2014

3 EKSEMPEL PÅ BORGERIDE SUND GREVE MIDTBY INDLEDNING SUNDE BYRUM...6 Greve Kommunes sundhedspolitik...6 Hvad er sundhed?...6 Sundhedstilstanden i Greve Kommune...6 Borgernes sundhedsbegreb...6 Hvordan arbejder vi med sunde byrum?...8 Hvad er et sundt byrum?...8 STI MOD NÆLDEBJERGSØEN, FRA NORDØST MOD SYDVEST 2. HVAD KAN VI LÆRE AF SUND GREVE MIDTBY?...10 Design af ejerskab...,...10 Det dobbelte perspektiv - slip synsningerne...10 Skabelse af borger til borger begivenheder...13 Kommunen kan være katalysator for borger til borger dialog...17 Kommunikation - indad, udad, nedad, opad og hele vejen rundt...18 Sundhedsbegrebet - et godt emne for dialog og samarbejde om byens rum...20 Fra tværfagligt samarbejde til tværorganisatorisk samskabelse...21 Borgerinddragelse - samskabelse - ejerskab...23 Forankring af indsatsen - få spirerne til at blomstre BORGERIDÉER TIL EN SUND GREVE MIDTBY...26 Hvordan er ideérne opstået?...26 Hvad er en god idé...26 Hvad sker der nu?...28 Byrummene idag...29 Oversigt over borgeridéer...31 Idéer fra borgerne...33 SUND GREVE MIDTBY I 3

4 SUND GREVE MIDTBY Sund Greve Midtby er et forsøgs- og udviklingsprojekt under Byfornyelsesloven, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Projektet har forløbet i perioden fra maj 2013 til august Projektet er afrapporteret i form af denne rapport til den administrativt interesserede læser. Projektbloggen, hvor der har været ca unikke besøgende, er fortsat tilgængelig på Supplerende oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til Greve Kommune takker de mange borgere, erhvervsdrivende, frivillige og foreninger for at være med til skabe aktiviteter, diskussioner og samarbejder, især den minderige dag da startskuddet gik den 16. januar 2014 i strid kulde og en særlig tak til Greve Midtby Centret for husly, Gymnastikforeningen Krop og Hop og Greve Gymnasium for show, Greve Reenacters for at affyre kanonen, og til Mosede Ungdomsklub for at få lagt en film på youtube (søg sundgrevemidtby). Greve Frivilligcenter skal have en særlig tak for at være med til at gennemføre startskud og efterfølgende workshops og for at ville tage værtskabet på sig for at undersøge mulighederne for at etablere et Stilaug Sund Greve Midtby. Der har i alt været ca. 500 deltagende borgere i de forskelllige begivenheder ud af de ca , der bor i bydelen, ca som studerer der, og anslået over der arbejder i området. Der er produceret ca. 160 idéer, der er uddybet og sammenfattet til knap 40 delprojekter. Projektet har været flot omtalt i den lokale presse, og unge fra skoler og Greve Gymnasium har bidraget med idéudvikling som en del af undervisningen. Projektorganisationen var sammensat på tværs af Greve Kommunes organisation og bestod af en styregruppe, en projektgruppe og en referencegruppe med ca. 20 personligt udvalgte medarbejdere. Metodeudvikling og praktisk gennemførelse af designprocessen har fundet sted i tæt samarbejde med cph:learning ved Villads Keiding. 4 I SUND GREVE MIDTBY PROJEKTIDEER FRA BORGERNE

5 LÆRINGSPUNKT: BORGERNÆRE PROCESSER OPSTART Brug de fornødne ressourcer på forarbejde, drift og med plan for afslutning PROJEKTPERIODE Skab stærke netværk med borgerne Brug visuelle virkemidler og en gennemgående visuel identitet! Vær åben omkring beslutningsprocesser, mål, forventninger og midler. Vær synlig, engageret og tilgængelig. Sæt ansigt på kontaktperson, evt. i skikkelse af ekstern rådgiver for projektet. Vær bevidst om at borgerinddragelse kun i begrænset omfang handler om at kommunikere til borgerne, men derimod om at kommunikere med borgerne og især at skabe rammer for, at borgere kommunikerer med hinanden. Lyt uden forbehold. Vær modtagerorienteret i form, sprog, tidspunkter og stil tag udgangspunkt i borgernes virkelighed. INDLEDNING Et vigtigt mål for projekt Sund Greve Midtby har været at invitere borgere og brugere i Greve Midtby til at tale med hinanden om, hvordan stier og pladser kan skabe en sundere by. Greve Kommune har derfor inviteret borgere, foreninger, institutioner, virksomheder og andre brugere af områ det til at tage del i processen og komme med tanker og idéer. Vi har stillet to spørgsmål: Hvad er sundhed for dig? Hvad er dine idéer til sunde aktiviteter, som kan foregå på stierne omkring Greve Midtby? Det konkrete inddragelsesarbejde var igang i perioden august 2013 til maj 2014 i en proces, som har foregået på stierne omkring Greve Midtby, i skolerne, foreningerne og institutioner, på nettet og på workshops med deltagelse af borgere og kommunens medarbejdere. I nærværende publikation præsenteres de væsentligste læringspunkter. Vi håber det kan være til inspiration for andre kommuners arbejde og samarbejde om nye løsninger på fælles udfordringer. Vi bistår gerne med supplerende oplysninger og erfaringsdeling. Kontakt os på God læselyst! Projektgruppen SUND GREVE MIDTBY I 5

6 1. SUNDE BYRUM GREVE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Der er i 2013 vedtaget en ny sundhedspolitik for Greve Kommune. Visionen for sundhedsindsatsen er; at i Greve Kommune bor sunde borgere; at vi er i front med indsatser på sundhedsområdet; at vi opnår resultater i samarbejde med regionale og nationale samarbejdspartnere; og at vi inddrager erhvervslivet og borgerne i vores indsatser. I Greve Kommune arbejdes der med sundhedsfremme på flere måder: LIVSSTIL Alkohol Mad Motion Tobak Sex FYSISK 2 SUNDHED PSYKISK 3 LEVEVILKÅR Forurening Arbejdsmiljø Økonomi Kultur Delagtighed giver meningsfuldhed Oplevelse af sammenhæng Sundhedsfremme - en læreproces Gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand HANDLINGER Kollektive Individuelle Forudsigelighed giver begribelighed Belastningsbalance giver håndterbarhed Nudging et kærligt skub påvirke menneskers valg og adfærd det sunde valg bliver det lette valg rammer, der inspirerer til aktivitet Forebyggelse tre typer primær/borgerrettet; forhindre sygdom og sociale problemer i at opstå sekundær; finde sygdomme og sociale problemer tidligt tertiær/patientrettet; undgå at yderligere sygdom opstår eller forværring af eksisterende sygdom HVAD ER SUNDHED? Greve Kommunes sundhedspolitik bygger på WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af (fuldstændig) fysisk, mental og social velbefindende og ikke kun fravær af sygdom eller svaghed. FIGUR 1: SUNDHEDSBEGREB I denne forståelse er sundhed et bredere begreb end blot spørgsmålet om at være syg eller rask. Når vi taler om at være syg eller rask, så er det vores helbred, vi taler om. Når vi taler om sundhed handler det om de ressourcer vi har, hvordan vi trives og hvilken livskvalitet vi har og ønsker at have. Bjarne Bruun Jensen har i sit sundhedsbegreb illustreret denne sammenhæng mellem vores fysiske og psykiske velbefindende. Livsstil udgør den måde vi vælger at leve på, og levevilkårene er de ydre faktorer, der påvirker både vores sundhed og helbred, se figur 1. Inspiration til begrebet sundhed er også hentet i Antonovskis sundhedsbegreb (figur 2), der tager FIGUR 2: ANTONOVSKY S SUNDHEDSBEGREB udgangspunkt i hvordan den enkelte oplever sammenhæng i sit liv: - Der skal være mulighed for at deltage aktivt i de forhold, som påvirker ens hverdag og tilværelse, - Der skal være forudsigelighed i forhold til hvad der sker, og - Der skal være en passende belastning med indtryk og opgaver, der gør, at man kan håndtere det der sker. Tilsammen giver det en oplevelse af sammenhæng og betyder at man kan trives. SUNDHEDSTILSTANDEN I GREVE KOMMUNE Greve Kommunes sundhedsprofil er blandt de bed- 6 I SUND GREVE MIDTBY

7 Greve % ste i Region Sjælland, men der er stadig muligheder for forbedringer. Blandt andet er der rigtig mange, der har et stillesidende liv og som sjældent opholder sig i grønne områder, på trods af at der i Greve bl.a. er 8 km kyststrækning og km 2 naturområde i Hedeland. Heldigvis er der også rigtig mange - knap 70 % af kommunens borgere, der gerne vil være mere fysisk aktive. Figur 3 viser antal hændelser (dvs. kontakter til sygehuset) fordelt i forhold til kroniske sygdomme for borgere i Greve Midtby (opgjort i perioden januar 2012 december 2012). Sundhedsprofilen fra 2010 og 2013 viser om borgerne i Greve Kommune, at de er meget mere stillesiddende end resten af regionens borgere. Det DK % RegSj % Greve % Fysisk aktive (moderat-hård) 26,7 28,3 26,3 27,2 26,8 Ønske om et mere aktivt liv 69,1 67,5 64,4 71,0 67,0 Ensom 5,0 5,6 5,6 5,0 5,8 Godt selvvurderet helbred (trives) kan også aflæses i de sygdomme, som borgerne får. Mulighed for øget bevægelse er derfor en helt central del af Greve Kommunes sundhedsstrategi. Byrummet skal både inspirere til bevægelse, fx. i form af motion, spadsereture, til fordybelse og nærvær, alene eller sammen med andre mennesker. BORGERNES SUNDHEDSBEGREB Idéerne i Sund Greve Midtby er svar på spørgsmålet Hvad er sundhed - for dig? Borgere, der har deltaget i idéudviklingen, svarer bl.a., at sundhed for dem er: - Balance imellem kost og motion - At bevæge sig RegSj % 86,2 85,0 83,2 87,0 84,0 Stillesiddende fritidsaktivitet 15,3 15,9 15,7 Stillesiddende > 10 t. pr. dag 40,4* 28,0 Sjældent ophold i grønt område 8,4* 7,0 * Signifikant forskellige fra regions gennemsnittet FIGUR 3: SUNDHEDSPROFIL (KILDE: GREVE KOMMUNE) - Velvære, aktivitetsdeltagelse, fællesskab, motiverende miljø, bevægelsesstimulerende redskaber - Mere grønt! Sundhed for mig er også smukke omgivelser, man kan færdes i og dem er der langt imellem i Greve! - Sundhed er et sundt liv, men også en tryg by. - Natur, fred, luft og lys Sundhed er altså mange ting. Projektet Sund Greve Midtby arbejder både med mental, fysisk og social sundhed. Alle tre aspekter træder frem i borgernes idéer og tanker om, hvad sundhed er for dem. Folk taler om sundhed som motion på stierne, men også de sanseindtryk, der møder én når man går, løber og cykler. Selv det at bevæge sig i og omkring Greve Midtby er sundhed, og at kunne bevæge sig uden at skulle betale for det, er også et aspekt af sundhed. Det betyder også meget, at der er natur, fred, luft og lys. Vejret er oftere dejligt, når der er grønt og omgivelserne er smukke. Fællesskab er en vigtig side af sundhed. At kunne bevæge sig sammen, deltage i aktiviteter og spise sundt sammen betyder meget for oplevelsen af sundhed og trivsel. Mange af borgernes idéer drejer sig om at fremme den gode aktive livsstil med meget motion og balancen mellem kost og motion. SUND GREVE MIDTBY I 7

8 HVORDAN ARBEJDER VI MED SUNDE BYRUM? HVAD ER ET SUNDT BYRUM? Erfaringen viser, at når stier og byrum er i god fysisk stand, fremmes tryghed og borgernes lyst til at bruge dem. Det skaber en god cirkel, hvor stier bliver brugt, ikke kun til transport og gennemgang, men også til ophold og aktiviteter i Greve Kommune. Stierne omkring Greve Midtby rummer god plads og det giver mulighed for fælles aktiviteter, underholdning, mv., der vil kunne være med til at øge tryghed, trivsel og give en levende by. Tryghed, fællesskab og fælles aktiviteter er mental sundhed, der baner vejen for at bruge byrummet til at skabe fysisk sundhed blandt borgerne. Som et led i udviklingsprocessen deltog arkitekt og ph.d. Bianca Hermandsen i februar 2014 i åben workshop i Greve med et indlæg med fakta og inspiration omkring aktive og levende byrum. Nogle af hovedpointerne var, at: AKTIVITET (FOR FÅ) DESTINATION FIGUR 4: EN AKTIVITET FOR FÅ UDØVERE KAN SKABE INTERESSE FOR MANGE FOR AT KOMME OG KIGGE PÅ - Vi kan designe en by fuld af sunde byrum, - Byrumsdesign handler først og fremmest om, hvordan man skaber netværk mellem mennesker, - Det er afgørende at skabe attraktive byrum, som er steder man gerne vil besøge i byen, - Sundhed er et målbart parameter for livskvaliteten. - Aktiviteter i byrum for fx skatere, grønsagsproduktion m.v. bliver til destinationer for områdets brugere, og dermed skabes attraktioner og uformelle mødesteder i byrummet ATTRAKTION (FOR MANGE) De overordnede tommelfingerregler for, hvad der skaber et godt sted, kan sammenfattes til: NÆRHED kort afstand mellem der hvor folk bor og opholder sig og nærmeste grønne område, maksimalt 300 m til nærmeste grønne område. ADGANG let adgang til områderne, fysisk såvel som socialt, dvs. det er trygt at være der. KVALITET de grønne områder skal indeholde de kvaliteter, brugeren efterspørger. BORGERBEGIVENHED De gode mødesteder i byen kan groft deles i tre typer af steder: 1. Borde, bænke, bålpladser mv. fungerer som væresteder, hvor personer mødes og plejer allerede etablerede kontakter. 2. Legepladser, boldbaner, udekøkkener mv. er mødesteder, hvor mennesker knytter bånd til ubekendte relationer og naboers naboer. 3. Samlingssteder, fx parker, pladser og idrætsanlæg, faciliterer organiserede aktiviteter, hvor interessefællesskaber etableres på tværs af magthierarkier og kulturelle forskelle. 8 I SUND GREVE MIDTBY

9 UDVIKLER: AT TRAKTION FOR MANGE SKABER: DESTINATION MULIGHED: AKTIVITET FOR FÅ = KLATREBANE BIRKELUND VED HOLMEAGERVEJ OG SANDÅS/PARKÅS

10 2. HVAD KAN MAN LÆRE AF SUND GREVE MIDTBY DESIGN SOM METODE TIL SAMSKABELSE Med valg af proces-designet som metode vil vi give borgerne mulighed for at udtrykke konkret, hvordan de forstår begrebet sundhed ved at vise deres forslag til løsninger på stier og pladser: - som pap-modeller, - tegninger og prototyper og - midlertidige opstillinger. UDVEKSLING MED BORGERNE Information og konsultation Information gives passivt fra kommunen til borgerne BORGERNE HAR EJERSKAB Inddragelse Samarbejde Ejerskab Information og dialog fra kommunen til borgerne Fra borger Fra projektets perspektiv vil vi se ejerskabet til løsninger dukke op i samtaler, ved begivenheder og når borgerne prøver noget. Projektets opgave er at gøre erfaringer med netop de øjeblikke, hvor ejerskabet opstår, støtte op om de borgere, der tager ejerskab og de løsninger de tager ejerskab til, og skridt for skridt tilbyde rammer for at ejerskabet til løsninger, der skaber værdi, kan udvikle sig. Hvorfor egentlig samskabe? Når mange kommuner begiver sig ud i at samskabe - det vil sige designe løsninger på komplekse eller svære problemstillinger - sammen med borgerne, hviler det på et ønske om tre forskellige slags værdiskabelse: - Det lokale demokrati styrkes, når borgerne aktivt engagerer sig, når man som borger personligt er med til at beslutte - eller måske endda bygge den legeplads man ønsker for sine børn, - Ressourceoptimering: Kravene og forventningerne til den offentlige service stiger, og pengene følger ikke med. Et større bidrag fra frivillige borgere til løsning af alle mulige slags opgaver i kommunen betyder, at flere opgaver løses. PASSAGE UNDER STATIONEN FIGUR 5: FRA INFORMATION TIL DIALOG - FORSKELLIGE MODELLER FOR KOMMUNIKATION MELLEM KOMMUNE OG BORGER, OG DIALOG MELLEM BORGERNE - Belæg i den demokratiske proces: Mange af de idéer, som formuleres af borgerne, findes allerede blandt kommunens fagmedarbejdere. Men den samme idé formuleret af borgere har den særlige værdi, at den er forankret hos borgeren, og at der derfor findes et ejerskab til idéen. Det skaber belæg, og drivkraft blandt bydelens beboere og naboskaber for at skabe et godt sted at bo og arbejde. DET DOBBELTE PERSPEKTIV - SLIP SYNS- NINGERNE En designproces med kommunen som facilitator har både et udadvendt borgerperspektiv og et internt organisatorisk perspektiv. Det er det, vi har kaldt for det dobbelte perspektiv, og som har stor betydning for, hvordan kommmunikation og dialog tilrettelægges, se figur 6. Det blev en talemåde i projektet, at hvis man vil åbne Fra borgerne til kommunen Til borger for ejerskab til nye løsninger, må kommunens fagfolk slippe synsningerne og egne forestillinger, for at kunne lytte til borgernes forslag og engagement. Borgerne ses som en ressource og deres deltagelse som garant for kvalitet og relevans i løsningerne. Dette synspunkt er fra starten forankret i projekt- og styregruppen, der ønsker at udbrede synet på borgerne som ressourcer på tværs af faglige skel i den kommunale organisation og involvere organisationen i at skabe nye praksisser for borgerinvolvering omkring sundhed og byrum. Borgernes perspektiv Som borger ønsker man sig et godt liv. Folk spørger sig selv: Hvorfor skal jeg involvere mig i lige netop dette? Er problemet relevant for mig? Bliver det sjovt? Forventer jeg, at kommunen virkelig vil give mig indflydelse? Er det værd at prioritere? What s in it for me? Der skal være meningsfulde svar på 10 I SUND GREVE MIDTBY

11 DET DOBBELTE PERSPEKTIV ORGANISATORISK PERSPEKTIV BORGER PERSPEKTIV GREVE KOMMUNE Hvordan kan Greve Kommune skabe ejerskab og forankring af en sund og levende Greve Midtby? MENNESKE I GREVE Hvad skal der være i min nye sunde og levende Greve Midtby? FIGUR 6: ILLUSTRATION AF DET DOBBELTE PERSPEKTIV I PROJEKTET

12 Forstå problemet Hvad er sundhed? Hvordan kan byrum fremme sundhed? Undersøg problemet Spørgsmålet, problemet og den initierende vision SPØRGSMÅL TANKER OG IDÉER OM.. det abstrakte Forstå reaktionerne Indsaml reaktioner Undersøg dilemmerne Spørgsmålet problemet og den initielle vision SVAR FIGUR 7: PROJEKTETS GRAFISKE IDENTITET Foreslå løsninger FIGUR 8: DET LÆRENDE KREDSLØB (cph:learning) Foreslå en løsning LØSNINGER PÅ.. det konkrete FIGUR 9: PROCESMODELLEN (VDI, cph:learning) disse spørgsmål og vilje til at facilitere - uden at kontrollere borgernes idéer og initiativer. Det er en svær, men nødvendig læreproces. Kommunens grundlæggende rolle som myndighed, organisationens styringsparadigmer og den bureaukratiske tradition har forventninger til borgerne og deres idéer. Kommunernes medarbejdere står ofte overfor at skulle tilgodese modstridende hensyn til mange interessenter, både borgere, erhvervsinteresser, institutioner, interne organisatoriske og politiske interesser. Et lærende kredsløb - design af ejerskab Selvom man ikke på forhånd kan vide, hvilke idéer borgerne i sidste ende vil tage ejerskab til, kan man gøre meget for at tilrettelægge en proces, der skaber forståelse for problemet, tilslutning til visionen, anerkendelse af rammerne samt incitamenter for selvorganisering, se figur 8. Processen begynder med spørgsmål, som på en gang sætter fingeren på et problem og udtaler visionen. Processen bevæger sig ikke bare rundt, men i en spiral indefra og ud, se figur 9. Ejerskabet dannes, nå r flere og flere mennesker gradvis involveres i at dele deres forskellige perspektiver og interesser, i at udvikle en fælles og stadig dybere forstå else for problemstillingen og i at konkretisere visionen i løsninger, som er deres egne og som vi ved virker, fordi de bliver skabt og afprøvet af og med dem, der skal bruge dem. Modellen starter med et spørgsmål: Hvad er sundhed for dig? og en Første Vision, der kort og handlingsrettet siger, hvad projektet vil: skabe sunde aktiviteter på stierne omkring Greve Midtby. I projektet Sund Greve Midtby visualiserer vi kredsløbet med denne model med 3 faser (figur 8): Forstå problemet: Mennesker samles for at forstå et problem, et dilemma, et behov eller et ønske. Undersøge mulighederne: deltagerne udforsker dilemmaerne, eksperimenterer med dem og lader sig inspirere. Foreslå løsninger: Folk besvarer spørgsmå lene ved at præsentere deres løsningsforslag for hinanden. Og forfra: Forstå igen: Idéer og løsningsforslag giver folk noget at tale om, inspiration og en dybere forståelse af hinandens perspektiver. 12 I SUND GREVE MIDTBY

13 SKABELSE AF BORGER TIL BORGER BEGIVENHEDER Budskaberne i Sund Greve Midtby I Sund Greve Midtby er nøglebudskabet formuleret i projektets titel samt de to spørgsmål. Spørgsmålene åbner dialogen ved at pege på problemstillingen og inviterer til idéer: Hvad er sundhed - for dig? Hvad er din idé til sunde aktiviteter, der kan foregå på stierne omkring Greve Midtby? De to spørgsmål går i forskellige varianter igen i alt materiale fra projektet. En model for borgerdialog Begrebet Begivenheder bruges om møder og workshops, hvor deltagerne mødes og idéer fødes og modnes Begivenheder kan også være tilfældige møder i kantinen eller aflevering af en skoleopgave. Det er alle de øjeblikke, hvor projektets interessenter for- BEGIVENHED Borgernes begivenheder Begivenheder faciliteret af projektet FIGUR 10: SMÅ OG STORE BEGIVENHEDER I PROJEKTET (cph:learning) BEGIVENHED PASSAGE UNDER STATIONEN mulerer overfor hinanden, hvordan de forstår projektets problemstilling. De større begivenheder er processens brændpunkter. Det er på disse møder, til workshops og i det hele taget ved møder imellem mennesker, at idéerne formuleres, se figur 10. I praksis betyder det, at borgere, der deltager i begivenheden, hvad enten det er som publikum eller for at fortælle om en løsning, kommer til at tale om sundhed og møder andre perspektiver på sundhed end deres eget. Trækplastre er: Aktiviteter som skaber opmærksomhed og som kan bruges til at skabe opmærksomhed om Sund Greve Midtby. Det kan være gymnastik- og sportsopvisning, madlavning og spisning med kendis-kok, musik, placemaking med kunstnere, men også gimmicks som at strege hele stien op med en fodboldbaneopstregningsmaskine eller lade reenacters fyre kanonskud af. Procesaktiviteter er: Aktiviteter som støtter processen og som faciliteres af projektgruppen. Det kan være skriftlige og visuelle oplæg om projektet, faciliteret dialog imellem SUND GREVE MIDTBY I 13

14 Forstå problemet Undersøg problemet Begivenhederne er processens brændpunkter!! BEGIVENHED Forstå problemet Undersøg problemet tioner med eller uden deltagelse af projektets medarbejdere På sociale medier; først og fremmest projektets blog og facebookgruppe Resultatet af dialogen er, at borgere og foreninger foreslår eller tager initiativer til sunde aktiviteter som kan foregå på stierne eller i tilknytning til dem. Begivenheden giver borgerne et incitament og noget at arbejde hen imod og en platform, hvorfra de kan præsentere deres forslag. Foreslå løsninger Foreslå løsninger Møderne, som går forud for begivenheden, er i sig selv mindre begivenheder. De fleste er uformelle, men nogle er planlagte og faciliterede, som f.eks. et kick-off for 10. klasserne eller dialogarrangementer med udvalgte foreninger, gymnasiet eller interessegrupper. FIGUR 11: FORSTÅELSEN MODNES I PROCESSENS BRÆNDPUNKTER (cph:learning) borgere, politikere og projektmedarbejdere, arbejde med procesredskaber som Visionpool og forskellige kreative metoder eller arbejde med prototyper og kreative materialer. Borgerskabte aktiviteter Mange af idéerne til aktiviteter på begivenhederne kommer fra borgere og brugere. I Sund Greve Midtby er det for eksempel parkour, udendørs træningsmuligheder, loppemarked, vinterbadning, fortællecafe med plejehjemsbeboere, naturfitness, haver, løb Der går altid dialog forud for en begivenhed En begivenhed, som den er beskrevet her, afslutter et forstå undersøg foreslå kredsløb og starter et nyt.forud for begivenheden har der været en dialog om sundhed i forskellige fora: På møder imellem projektets medarbejdere og borgerne På møder imellem projektets medlemmer og ressourcepersoner eller ildsjæle som f.eks. ledere af foreninger eller organisationer Til arrangementer i foreninger eller organisa- SIDDEPLADS VED NÆLDEBJERGSØEN 14 I SUND GREVE MIDTBY

15 MELLEMFASE 1.BEGIVENHED MELLEMFASE 2.BEGIVENHED VIDERE FORLØB T VÆ R O R G A N I S AT O R I S K WORKSHOP WORKSHOP MED INSITUTIONSLEDERE BORGERBEGIVENHED FIGUR 12: PROJEKTFORLØB (cph:learning) 1. WORKSHOP: STARTSKUD 16. JANUAR 2014 ARBEJDSWORKSHOP: 1. FEBRUAR 2014 T VÆRGÅENDE WORKSHOP: 1. APRIL 2014 Borgerdialog i Sund Greve Midtby Den del af processen i Sund Greve Midtby, som direkte involverede borgerne, var bygget op omkring 2 større offentlige begivenheder. Derudover blev der afholdt 2 større tværorganisatoriske workshops. På den første mødtes hele projektorganisationen, dvs. styre-, reference- og projektgruppe, mens der på den 2. workshop yderligere blev inviteret institutioner fra hele Greve Midtby samt Greve Frivilligcenter: Den efterfølgende arbejdsworkshop havde til formål at kvalificere og videreudvikle idéerne fra idédagen og de mellemliggende faser. Her er det muligt at afprøve flere af idéerne som en slags prototype. borgere havde mulighed for at deltage enten som tilskuere eller for at vise eller fortælle om deres forslag til sunde aktiviteter. Borgerne udvikler idéer og forslag i dialog på forskellige fora før den første idédag og imellem idédagen og arbejdsworkshoppen. Dialogaktiviteterne er styret og drevet af borgere, foreninger og institutionsledere. TYPISK STIRUM I BYDELEN Begge begivenheder er faciliteret af projektgruppen. Vi inviterede bredt til begivenhederne, og alle SUND GREVE MIDTBY I 15

16 FRA KRYDSET VED HOLMEAGERVEJ OG GREVE CENTERVEJ IND MOD RÅDHUSET STEMNINGSBILLEDE FRA BORGERBEGIVENHED PROCESREDSKAB VISIONPOOL - EN VISUEL MÅDE AT DISKUTERE SUNDHED 16 I SUND GREVE MIDTBY

17 KOMMUNEN SOM KATALYSATOR FOR BORGER TIL BORGER DIALOG Projektets grundidé at en kommune kan være katalysator for at skabe dialog og handling direkte mellem borgere om idéer til sundhed i byrum er en ny tilgang. Vi har arbejdet målrettet på at udforske en helt ny rolle som katalysator for, at borgerne fik talt sammen og sammen fik idéer, som de ville arbejde videre med i forhold til begrebet sundhed og begrebet byrum. Denne tredobbelte udfordring har været helt ny. I praksis har det handlet om at finde ud af, hvordan vi administrativt og politisk kunne udvikle denne forståelse af kommunens nye rolle, hvor opmærksomheden ikke kun er på administration af lovgivning, men også har fokus på at invitere borgerne med i udmøntningen af kommunens sundhedspolitik og byudvikling i praksis. Det har været en administrativ forandringsproces, hvor såvel mål som midler er blevet udviklet undervejs for sammen at udvikle borgernes ejerskab og få udfoldet begrebet sundhed i forhold til byrum. De idéer, borgerne i løbet af projektet har beskrevet, er af en så høj kvalitet, at det er muligt administrativt at følge op og i et videre samarbejde med og mellem borgerne undersøge, hvad der skal til for at realisere idéerne. Det har ikke været uden udfordringer, både fordi borgerne som helhed ikke er vant til at betragte Kommunen som facilitator, men også fordi Kommunen som politisk og administrativ organisation - og dermed også som individer - heller ikke er vant til det. En central hændelse i risikoanalysen handler netop om dette: Indsatsen med at kunne slippe synsningerne, både i forhold til hvad der er gode idéer og i forhold til hvilken rolle, vi har som kommune, hvor traditionen er myndighed først og formidler senere. BOLDANLÆG MELLEM SVØMMEHALLEN OG S-BANEN ANBEFALINGER - Det giver plads til borgernes egne idéer og engagement, når embedsmandsrollen og forventningerne til hurtige resultater drosles ned og vilkårene for samarbejdet i en politisk organisation beskrives - Borgere er lige så forskellige som alle andre lav en interessent- og kommunikationsplan og opdater den jævnligt - Prøv at skabe interne arbejdsgange og smidigt administrativ flow, så idéer og aktiviteter kan realiseres løbende så kan både borgere og politikere løbende se, at der kommer noget ud af processen - Processen har givet et stort engagement blandt borgerne til at skitsere konkrete idéer er og løsninger, hvor de også blev bedt om at forholde sig til, hvordan de selv kan bidrage til realisering af idéen - Etabler et administrativt beredskab, så det er muligt at handle hurtigt på borgernes idéer, fx i form af at have overblik over eksisterende programmer, puljer og bevillinger, der kan understøtte løbende realisering af borgernes idéer SUND GREVE MIDTBY I 17

18 KOMMUNIKATION - INDAD, UDAD, NEDAD, OPAD OG HELE VEJEN RUNDT Forsøgsprojektet har langt hen ad vejen handlet om kommunikation og at skabe dialog. Et væsentligt læringspunkt er, at det kræver meget opmærksomhed at skabe og vedligeholde kommunikation om projektet, såvel den uformelle (interne) som den formelle (eksterne) kommunikation. Særligt den uformelle interne kommunikation har i vores tilfælde vist sig at være meget tidskrævende, og samtidig er det en helt afgørende indsats for udbredelse, forståelse og opbakning til projektets problemstillinger i organisationen. Referencegruppen har til en vis grad kunnet fungere som et forum for dialog og formidling af projekterfaringer. Dels i form af opstartsworkshop, dels i form af tværgående kvalitetssikringsworkshop, hvor borgernes idéer blev præsenteret i forhold til en vurdering af mulig opfølgning. Dialogen med referencegruppen uden for disse møder undervejs i projektet har været ført på s og ved tilfældige personlige møder på rådhuset. Det vurderedes, at der nu er et vist kendskab organisatorisk til projektet, og håbet er, at dette netværk kan blive bragt i spil i den efterfølgende opsamling og forankring af resultater og idéer. I den formelle kommunikation ud af huset har det været godt med en genkendelig grafisk identitet, der har været brugt på plakater, flyers, postkort, blog, signaturer m.v. De eksisterende kommunikationskanaler i Greve Kommune har fokus på at formidle udad og havde fx ikke teknisk mulighed for at lade borgerne bidrage direkte i idé- og projektudvikling. Vi har derfor måtte etablere selvstændige digitale kommunikationskanaler. Projektets 2 større offentlige aktiviteter har været annonceret på forsiden af og er derfra blevet henvist til undersider, hvorfra vi af tekniske årsager besluttede at etablere et link til et selvstændigt site Bloggen har fungeret godt som hovedbibliotek og centrum for debat og idéudvikling. Der har været to hovedmålgrupper for kommunikationen: Dels internt, dels eksternt, hvor det største fokus naturligt har været på at skabe kontakt med omverden. Afklaring af målgrupper, interessenter, valg af kommunikationsmidler, formulering af budskaber og tilrettelæggelse af opfølgning har været et stort og krævende indsatsområde for projektgruppen. Der er benyttet mange forskellige kommunikationsmidler til at bringe budskabet ud. Nemlig at SPØRGE borgerne: Hvad er sundhed - for dig? og Hvad er din idé til, hvad der kan foregå på stierne omkring Greve Midtby?. I kommunikationen er der både naturligt interesserede modtagere dvs. dem, der hurtigt modtager budskabet i de former, de møder det, og som oplever at spørgsmålet er relevant for dem og så de modtagere, der i første omgang blot er muligt interesserede, fx sports- og fritidsforeninger, skoler, institutioner m.v. Derfor er der brug for en meget bred vifte og etablering af kommunikationskæder, hvor budskabet hele tiden kommunikeres som ringe i vandet og løbende tilpasses de forskellige modtagere og deres parathed til at lytte. Konkret fandt kommunikationen sted i en mangfoldighed af virkemidler, fra skriftlige til mundtlige virkemidler og tilfældige møder i hverdagen. Helt lavpraktisk var der indledningsvis behov for at etablere adresse- og kontaktinfo for målgrupperne, dernæst at følge op. Fx blev invitation til 1. begivenhed bl.a. annonceret pr. mail flere gange og fulgt op med personlig henvendelse. I praksis blev målgruppeanalysen udvidet med opgavelister op til hver større begivenhed og blev til en slags logbog for beslutninger og resultater. En egentlig fælles logbog over større politiske udmeldinger og styregruppebeslutninger er ikke ført systematisk, men er løbende sammenfattet og meldt ud af projektledelsen som mails 18 I SUND GREVE MIDTBY

19 ANBEFALINGER - Skab en fælles fortælling om projektet, så alle let kan være ambassadører i det daglige - Brug logbog - til den store fælles historiefortælling og til opsamling af projekterfaringer - Vær grundig med afdækning af målgrupper, interessentanalyse og afstem forventningerne til - hvordan der følges op - og hvad der skal komme ud af kommunikationen - Definér kommunikationskæder og følg op - Afsæt ressourcer til intern kommunikation og følg op - Få tilført kommunikationsfaglige ressourcer til gennemførelse og opfølgning - Vær klar over at mange måske tænker åh nej, én til mail fra rådhuset - Brug håndholdt kommunikation direkte fra person til person med fx. møder og telefonkontakt, i kombination med massekommunikation, fx i form af s, annoncer m.v. - Husk der kan være et dilemma: Når målet er at skabe dialog MELLEM borgerne hvordan ved vi så i administrationen, hvad der sker? OFFENTLIG WORKSHOP SUND GREVE MIDTBY I 19

20 SUNDHEDSBEGREBET ET GODT EMNE FOR DIALOG OG SAMARBEJDE OM BYENS RUM Sundhed er et rigtig godt afsæt for at tale med borgerne om, hvordan man får en attraktiv by. Mange borgere ser sundhed og det gode liv som to sider af samme sag, og det spiller rigtig godt sammen med løsning af de myndighedsopgaver, kommunerne i øvrigt løser. I dialogen med borgerne har sundhedsbegrebet været let at tale om, og mange borgere har en umiddelbar holdning og forslag til handling (idé), der fremmer sundhed i deres perspektiv. Indledningsvist måtte projektgruppen dog bruge en del tid på at udvikle en tværfaglig og fælles forståelse af: - hvad sundhed er i Greve Kommune og (svar: WHO og Greve Kommunes sundhedspolitik) - Dernæst finde ud af, hvordan dette kan kommunikeres med borgerne (svar: interessent- og målgruppe, kommunikationsstrategi og plan dernæst udførelse) - I forhold til nye idéer til byrummets anvendelse og indretning (svar: Inspirationsmateriale, byvandring, faglige oplæg) - Og skabe rammerne for borgernes idéer og samarbejde Kommunens sundhedspolitik udpeger byrum og de fysiske omgivelser som et centralt indsatsområde for sundheds-fremme. Men når vi skal finde målbare indikatorer for borgernes sundhed måler vi fraværet af sygdom, dvs. andel syge Dette dilemma har projektet ikke fundet endelige løsninger på. I stedet har vi gennem en registrering og analyse af sygdomsprofilen for hele områdets bosatte opstillet vores bud på, hvad der kan forebygge eller afhjælpe de kendte sygdomsprofiler. I korthed er de fysiske bidrag til sundhedsfremme i Greve Midtby at give plads: til motion, fællesskab og sanseoplevelser. Dette stemmer godt overens med de forslag, borgerne har bidraget med (se afsnit 3). BILLEDE FRA BORGERBEGIVENHED ANBEFALINGER - Brug det brede sundhedsbegreb og brug tid på at skabe en fælles tværfaglig forståelse - Skab overblik over sygdomsprofilen i området og undersøg, hvordan byrum og medborgere kan gøre en forskel - Find økonomiske data, fx for kroniske sygdomme, der kan forebygges i området - Giv konkrete eksempler på, hvordan byrum fremmer eller hæmmer borgernes oplevelse af sammenhæng - Lyt til borgernes forslag og brug dem: Det skaber trivsel og dermed sundhed BORGERMODEL 20 I SUND GREVE MIDTBY

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Forord SIDE 1 Anbefalinger til dialog og inddragelse SIDE 2 Hvem er de unge piger? SIDE 3 Samarbejdspartnere

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012 Anne Tortzen Inddragelse af unge: Erfaringer og dilemmaer Unge, demokrati og deltagelse Inddragelse af unge et dobbelt formål De to spor: Ungeråd

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere