SUND GREVE MIDTBY SUNDE BYRUM, LÆRINGSPROCES OG BORGERNES IDEER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUND GREVE MIDTBY SUNDE BYRUM, LÆRINGSPROCES OG BORGERNES IDEER"

Transkript

1 SUND GREVE MIDTBY SUNDE BYRUM, LÆRINGSPROCES OG BORGERNES IDEER

2 Sund Greve Midtby er gennemført af Greve Kommune i samarbejde med cph:learning ved Villads Keiding, Projektet har været støttet af forsøgs- og udviklingsmidler under byfornyelsesloven v. Ministeriet for By, bolig og landdistrikter. Grafisk tilrettelæggelse og redigering af nærværende publikation er udført af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S i samarbejde med Greve Kommune. Nogle af figurerne er omtegnede figurer, der er rettighedsbeskyttede af cph:learning ved Villads Keiding. 1. december 2014, ISBN nr.: STARTSKUD FOR PROJEKTET 16. JANUAR 2014

3 EKSEMPEL PÅ BORGERIDE SUND GREVE MIDTBY INDLEDNING SUNDE BYRUM...6 Greve Kommunes sundhedspolitik...6 Hvad er sundhed?...6 Sundhedstilstanden i Greve Kommune...6 Borgernes sundhedsbegreb...6 Hvordan arbejder vi med sunde byrum?...8 Hvad er et sundt byrum?...8 STI MOD NÆLDEBJERGSØEN, FRA NORDØST MOD SYDVEST 2. HVAD KAN VI LÆRE AF SUND GREVE MIDTBY?...10 Design af ejerskab...,...10 Det dobbelte perspektiv - slip synsningerne...10 Skabelse af borger til borger begivenheder...13 Kommunen kan være katalysator for borger til borger dialog...17 Kommunikation - indad, udad, nedad, opad og hele vejen rundt...18 Sundhedsbegrebet - et godt emne for dialog og samarbejde om byens rum...20 Fra tværfagligt samarbejde til tværorganisatorisk samskabelse...21 Borgerinddragelse - samskabelse - ejerskab...23 Forankring af indsatsen - få spirerne til at blomstre BORGERIDÉER TIL EN SUND GREVE MIDTBY...26 Hvordan er ideérne opstået?...26 Hvad er en god idé...26 Hvad sker der nu?...28 Byrummene idag...29 Oversigt over borgeridéer...31 Idéer fra borgerne...33 SUND GREVE MIDTBY I 3

4 SUND GREVE MIDTBY Sund Greve Midtby er et forsøgs- og udviklingsprojekt under Byfornyelsesloven, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Projektet har forløbet i perioden fra maj 2013 til august Projektet er afrapporteret i form af denne rapport til den administrativt interesserede læser. Projektbloggen, hvor der har været ca unikke besøgende, er fortsat tilgængelig på Supplerende oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til Greve Kommune takker de mange borgere, erhvervsdrivende, frivillige og foreninger for at være med til skabe aktiviteter, diskussioner og samarbejder, især den minderige dag da startskuddet gik den 16. januar 2014 i strid kulde og en særlig tak til Greve Midtby Centret for husly, Gymnastikforeningen Krop og Hop og Greve Gymnasium for show, Greve Reenacters for at affyre kanonen, og til Mosede Ungdomsklub for at få lagt en film på youtube (søg sundgrevemidtby). Greve Frivilligcenter skal have en særlig tak for at være med til at gennemføre startskud og efterfølgende workshops og for at ville tage værtskabet på sig for at undersøge mulighederne for at etablere et Stilaug Sund Greve Midtby. Der har i alt været ca. 500 deltagende borgere i de forskelllige begivenheder ud af de ca , der bor i bydelen, ca som studerer der, og anslået over der arbejder i området. Der er produceret ca. 160 idéer, der er uddybet og sammenfattet til knap 40 delprojekter. Projektet har været flot omtalt i den lokale presse, og unge fra skoler og Greve Gymnasium har bidraget med idéudvikling som en del af undervisningen. Projektorganisationen var sammensat på tværs af Greve Kommunes organisation og bestod af en styregruppe, en projektgruppe og en referencegruppe med ca. 20 personligt udvalgte medarbejdere. Metodeudvikling og praktisk gennemførelse af designprocessen har fundet sted i tæt samarbejde med cph:learning ved Villads Keiding. 4 I SUND GREVE MIDTBY PROJEKTIDEER FRA BORGERNE

5 LÆRINGSPUNKT: BORGERNÆRE PROCESSER OPSTART Brug de fornødne ressourcer på forarbejde, drift og med plan for afslutning PROJEKTPERIODE Skab stærke netværk med borgerne Brug visuelle virkemidler og en gennemgående visuel identitet! Vær åben omkring beslutningsprocesser, mål, forventninger og midler. Vær synlig, engageret og tilgængelig. Sæt ansigt på kontaktperson, evt. i skikkelse af ekstern rådgiver for projektet. Vær bevidst om at borgerinddragelse kun i begrænset omfang handler om at kommunikere til borgerne, men derimod om at kommunikere med borgerne og især at skabe rammer for, at borgere kommunikerer med hinanden. Lyt uden forbehold. Vær modtagerorienteret i form, sprog, tidspunkter og stil tag udgangspunkt i borgernes virkelighed. INDLEDNING Et vigtigt mål for projekt Sund Greve Midtby har været at invitere borgere og brugere i Greve Midtby til at tale med hinanden om, hvordan stier og pladser kan skabe en sundere by. Greve Kommune har derfor inviteret borgere, foreninger, institutioner, virksomheder og andre brugere af områ det til at tage del i processen og komme med tanker og idéer. Vi har stillet to spørgsmål: Hvad er sundhed for dig? Hvad er dine idéer til sunde aktiviteter, som kan foregå på stierne omkring Greve Midtby? Det konkrete inddragelsesarbejde var igang i perioden august 2013 til maj 2014 i en proces, som har foregået på stierne omkring Greve Midtby, i skolerne, foreningerne og institutioner, på nettet og på workshops med deltagelse af borgere og kommunens medarbejdere. I nærværende publikation præsenteres de væsentligste læringspunkter. Vi håber det kan være til inspiration for andre kommuners arbejde og samarbejde om nye løsninger på fælles udfordringer. Vi bistår gerne med supplerende oplysninger og erfaringsdeling. Kontakt os på God læselyst! Projektgruppen SUND GREVE MIDTBY I 5

6 1. SUNDE BYRUM GREVE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Der er i 2013 vedtaget en ny sundhedspolitik for Greve Kommune. Visionen for sundhedsindsatsen er; at i Greve Kommune bor sunde borgere; at vi er i front med indsatser på sundhedsområdet; at vi opnår resultater i samarbejde med regionale og nationale samarbejdspartnere; og at vi inddrager erhvervslivet og borgerne i vores indsatser. I Greve Kommune arbejdes der med sundhedsfremme på flere måder: LIVSSTIL Alkohol Mad Motion Tobak Sex FYSISK 2 SUNDHED PSYKISK 3 LEVEVILKÅR Forurening Arbejdsmiljø Økonomi Kultur Delagtighed giver meningsfuldhed Oplevelse af sammenhæng Sundhedsfremme - en læreproces Gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand HANDLINGER Kollektive Individuelle Forudsigelighed giver begribelighed Belastningsbalance giver håndterbarhed Nudging et kærligt skub påvirke menneskers valg og adfærd det sunde valg bliver det lette valg rammer, der inspirerer til aktivitet Forebyggelse tre typer primær/borgerrettet; forhindre sygdom og sociale problemer i at opstå sekundær; finde sygdomme og sociale problemer tidligt tertiær/patientrettet; undgå at yderligere sygdom opstår eller forværring af eksisterende sygdom HVAD ER SUNDHED? Greve Kommunes sundhedspolitik bygger på WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af (fuldstændig) fysisk, mental og social velbefindende og ikke kun fravær af sygdom eller svaghed. FIGUR 1: SUNDHEDSBEGREB I denne forståelse er sundhed et bredere begreb end blot spørgsmålet om at være syg eller rask. Når vi taler om at være syg eller rask, så er det vores helbred, vi taler om. Når vi taler om sundhed handler det om de ressourcer vi har, hvordan vi trives og hvilken livskvalitet vi har og ønsker at have. Bjarne Bruun Jensen har i sit sundhedsbegreb illustreret denne sammenhæng mellem vores fysiske og psykiske velbefindende. Livsstil udgør den måde vi vælger at leve på, og levevilkårene er de ydre faktorer, der påvirker både vores sundhed og helbred, se figur 1. Inspiration til begrebet sundhed er også hentet i Antonovskis sundhedsbegreb (figur 2), der tager FIGUR 2: ANTONOVSKY S SUNDHEDSBEGREB udgangspunkt i hvordan den enkelte oplever sammenhæng i sit liv: - Der skal være mulighed for at deltage aktivt i de forhold, som påvirker ens hverdag og tilværelse, - Der skal være forudsigelighed i forhold til hvad der sker, og - Der skal være en passende belastning med indtryk og opgaver, der gør, at man kan håndtere det der sker. Tilsammen giver det en oplevelse af sammenhæng og betyder at man kan trives. SUNDHEDSTILSTANDEN I GREVE KOMMUNE Greve Kommunes sundhedsprofil er blandt de bed- 6 I SUND GREVE MIDTBY

7 Greve % ste i Region Sjælland, men der er stadig muligheder for forbedringer. Blandt andet er der rigtig mange, der har et stillesidende liv og som sjældent opholder sig i grønne områder, på trods af at der i Greve bl.a. er 8 km kyststrækning og km 2 naturområde i Hedeland. Heldigvis er der også rigtig mange - knap 70 % af kommunens borgere, der gerne vil være mere fysisk aktive. Figur 3 viser antal hændelser (dvs. kontakter til sygehuset) fordelt i forhold til kroniske sygdomme for borgere i Greve Midtby (opgjort i perioden januar 2012 december 2012). Sundhedsprofilen fra 2010 og 2013 viser om borgerne i Greve Kommune, at de er meget mere stillesiddende end resten af regionens borgere. Det DK % RegSj % Greve % Fysisk aktive (moderat-hård) 26,7 28,3 26,3 27,2 26,8 Ønske om et mere aktivt liv 69,1 67,5 64,4 71,0 67,0 Ensom 5,0 5,6 5,6 5,0 5,8 Godt selvvurderet helbred (trives) kan også aflæses i de sygdomme, som borgerne får. Mulighed for øget bevægelse er derfor en helt central del af Greve Kommunes sundhedsstrategi. Byrummet skal både inspirere til bevægelse, fx. i form af motion, spadsereture, til fordybelse og nærvær, alene eller sammen med andre mennesker. BORGERNES SUNDHEDSBEGREB Idéerne i Sund Greve Midtby er svar på spørgsmålet Hvad er sundhed - for dig? Borgere, der har deltaget i idéudviklingen, svarer bl.a., at sundhed for dem er: - Balance imellem kost og motion - At bevæge sig RegSj % 86,2 85,0 83,2 87,0 84,0 Stillesiddende fritidsaktivitet 15,3 15,9 15,7 Stillesiddende > 10 t. pr. dag 40,4* 28,0 Sjældent ophold i grønt område 8,4* 7,0 * Signifikant forskellige fra regions gennemsnittet FIGUR 3: SUNDHEDSPROFIL (KILDE: GREVE KOMMUNE) - Velvære, aktivitetsdeltagelse, fællesskab, motiverende miljø, bevægelsesstimulerende redskaber - Mere grønt! Sundhed for mig er også smukke omgivelser, man kan færdes i og dem er der langt imellem i Greve! - Sundhed er et sundt liv, men også en tryg by. - Natur, fred, luft og lys Sundhed er altså mange ting. Projektet Sund Greve Midtby arbejder både med mental, fysisk og social sundhed. Alle tre aspekter træder frem i borgernes idéer og tanker om, hvad sundhed er for dem. Folk taler om sundhed som motion på stierne, men også de sanseindtryk, der møder én når man går, løber og cykler. Selv det at bevæge sig i og omkring Greve Midtby er sundhed, og at kunne bevæge sig uden at skulle betale for det, er også et aspekt af sundhed. Det betyder også meget, at der er natur, fred, luft og lys. Vejret er oftere dejligt, når der er grønt og omgivelserne er smukke. Fællesskab er en vigtig side af sundhed. At kunne bevæge sig sammen, deltage i aktiviteter og spise sundt sammen betyder meget for oplevelsen af sundhed og trivsel. Mange af borgernes idéer drejer sig om at fremme den gode aktive livsstil med meget motion og balancen mellem kost og motion. SUND GREVE MIDTBY I 7

8 HVORDAN ARBEJDER VI MED SUNDE BYRUM? HVAD ER ET SUNDT BYRUM? Erfaringen viser, at når stier og byrum er i god fysisk stand, fremmes tryghed og borgernes lyst til at bruge dem. Det skaber en god cirkel, hvor stier bliver brugt, ikke kun til transport og gennemgang, men også til ophold og aktiviteter i Greve Kommune. Stierne omkring Greve Midtby rummer god plads og det giver mulighed for fælles aktiviteter, underholdning, mv., der vil kunne være med til at øge tryghed, trivsel og give en levende by. Tryghed, fællesskab og fælles aktiviteter er mental sundhed, der baner vejen for at bruge byrummet til at skabe fysisk sundhed blandt borgerne. Som et led i udviklingsprocessen deltog arkitekt og ph.d. Bianca Hermandsen i februar 2014 i åben workshop i Greve med et indlæg med fakta og inspiration omkring aktive og levende byrum. Nogle af hovedpointerne var, at: AKTIVITET (FOR FÅ) DESTINATION FIGUR 4: EN AKTIVITET FOR FÅ UDØVERE KAN SKABE INTERESSE FOR MANGE FOR AT KOMME OG KIGGE PÅ - Vi kan designe en by fuld af sunde byrum, - Byrumsdesign handler først og fremmest om, hvordan man skaber netværk mellem mennesker, - Det er afgørende at skabe attraktive byrum, som er steder man gerne vil besøge i byen, - Sundhed er et målbart parameter for livskvaliteten. - Aktiviteter i byrum for fx skatere, grønsagsproduktion m.v. bliver til destinationer for områdets brugere, og dermed skabes attraktioner og uformelle mødesteder i byrummet ATTRAKTION (FOR MANGE) De overordnede tommelfingerregler for, hvad der skaber et godt sted, kan sammenfattes til: NÆRHED kort afstand mellem der hvor folk bor og opholder sig og nærmeste grønne område, maksimalt 300 m til nærmeste grønne område. ADGANG let adgang til områderne, fysisk såvel som socialt, dvs. det er trygt at være der. KVALITET de grønne områder skal indeholde de kvaliteter, brugeren efterspørger. BORGERBEGIVENHED De gode mødesteder i byen kan groft deles i tre typer af steder: 1. Borde, bænke, bålpladser mv. fungerer som væresteder, hvor personer mødes og plejer allerede etablerede kontakter. 2. Legepladser, boldbaner, udekøkkener mv. er mødesteder, hvor mennesker knytter bånd til ubekendte relationer og naboers naboer. 3. Samlingssteder, fx parker, pladser og idrætsanlæg, faciliterer organiserede aktiviteter, hvor interessefællesskaber etableres på tværs af magthierarkier og kulturelle forskelle. 8 I SUND GREVE MIDTBY

9 UDVIKLER: AT TRAKTION FOR MANGE SKABER: DESTINATION MULIGHED: AKTIVITET FOR FÅ = KLATREBANE BIRKELUND VED HOLMEAGERVEJ OG SANDÅS/PARKÅS

10 2. HVAD KAN MAN LÆRE AF SUND GREVE MIDTBY DESIGN SOM METODE TIL SAMSKABELSE Med valg af proces-designet som metode vil vi give borgerne mulighed for at udtrykke konkret, hvordan de forstår begrebet sundhed ved at vise deres forslag til løsninger på stier og pladser: - som pap-modeller, - tegninger og prototyper og - midlertidige opstillinger. UDVEKSLING MED BORGERNE Information og konsultation Information gives passivt fra kommunen til borgerne BORGERNE HAR EJERSKAB Inddragelse Samarbejde Ejerskab Information og dialog fra kommunen til borgerne Fra borger Fra projektets perspektiv vil vi se ejerskabet til løsninger dukke op i samtaler, ved begivenheder og når borgerne prøver noget. Projektets opgave er at gøre erfaringer med netop de øjeblikke, hvor ejerskabet opstår, støtte op om de borgere, der tager ejerskab og de løsninger de tager ejerskab til, og skridt for skridt tilbyde rammer for at ejerskabet til løsninger, der skaber værdi, kan udvikle sig. Hvorfor egentlig samskabe? Når mange kommuner begiver sig ud i at samskabe - det vil sige designe løsninger på komplekse eller svære problemstillinger - sammen med borgerne, hviler det på et ønske om tre forskellige slags værdiskabelse: - Det lokale demokrati styrkes, når borgerne aktivt engagerer sig, når man som borger personligt er med til at beslutte - eller måske endda bygge den legeplads man ønsker for sine børn, - Ressourceoptimering: Kravene og forventningerne til den offentlige service stiger, og pengene følger ikke med. Et større bidrag fra frivillige borgere til løsning af alle mulige slags opgaver i kommunen betyder, at flere opgaver løses. PASSAGE UNDER STATIONEN FIGUR 5: FRA INFORMATION TIL DIALOG - FORSKELLIGE MODELLER FOR KOMMUNIKATION MELLEM KOMMUNE OG BORGER, OG DIALOG MELLEM BORGERNE - Belæg i den demokratiske proces: Mange af de idéer, som formuleres af borgerne, findes allerede blandt kommunens fagmedarbejdere. Men den samme idé formuleret af borgere har den særlige værdi, at den er forankret hos borgeren, og at der derfor findes et ejerskab til idéen. Det skaber belæg, og drivkraft blandt bydelens beboere og naboskaber for at skabe et godt sted at bo og arbejde. DET DOBBELTE PERSPEKTIV - SLIP SYNS- NINGERNE En designproces med kommunen som facilitator har både et udadvendt borgerperspektiv og et internt organisatorisk perspektiv. Det er det, vi har kaldt for det dobbelte perspektiv, og som har stor betydning for, hvordan kommmunikation og dialog tilrettelægges, se figur 6. Det blev en talemåde i projektet, at hvis man vil åbne Fra borgerne til kommunen Til borger for ejerskab til nye løsninger, må kommunens fagfolk slippe synsningerne og egne forestillinger, for at kunne lytte til borgernes forslag og engagement. Borgerne ses som en ressource og deres deltagelse som garant for kvalitet og relevans i løsningerne. Dette synspunkt er fra starten forankret i projekt- og styregruppen, der ønsker at udbrede synet på borgerne som ressourcer på tværs af faglige skel i den kommunale organisation og involvere organisationen i at skabe nye praksisser for borgerinvolvering omkring sundhed og byrum. Borgernes perspektiv Som borger ønsker man sig et godt liv. Folk spørger sig selv: Hvorfor skal jeg involvere mig i lige netop dette? Er problemet relevant for mig? Bliver det sjovt? Forventer jeg, at kommunen virkelig vil give mig indflydelse? Er det værd at prioritere? What s in it for me? Der skal være meningsfulde svar på 10 I SUND GREVE MIDTBY

11 DET DOBBELTE PERSPEKTIV ORGANISATORISK PERSPEKTIV BORGER PERSPEKTIV GREVE KOMMUNE Hvordan kan Greve Kommune skabe ejerskab og forankring af en sund og levende Greve Midtby? MENNESKE I GREVE Hvad skal der være i min nye sunde og levende Greve Midtby? FIGUR 6: ILLUSTRATION AF DET DOBBELTE PERSPEKTIV I PROJEKTET

12 Forstå problemet Hvad er sundhed? Hvordan kan byrum fremme sundhed? Undersøg problemet Spørgsmålet, problemet og den initierende vision SPØRGSMÅL TANKER OG IDÉER OM.. det abstrakte Forstå reaktionerne Indsaml reaktioner Undersøg dilemmerne Spørgsmålet problemet og den initielle vision SVAR FIGUR 7: PROJEKTETS GRAFISKE IDENTITET Foreslå løsninger FIGUR 8: DET LÆRENDE KREDSLØB (cph:learning) Foreslå en løsning LØSNINGER PÅ.. det konkrete FIGUR 9: PROCESMODELLEN (VDI, cph:learning) disse spørgsmål og vilje til at facilitere - uden at kontrollere borgernes idéer og initiativer. Det er en svær, men nødvendig læreproces. Kommunens grundlæggende rolle som myndighed, organisationens styringsparadigmer og den bureaukratiske tradition har forventninger til borgerne og deres idéer. Kommunernes medarbejdere står ofte overfor at skulle tilgodese modstridende hensyn til mange interessenter, både borgere, erhvervsinteresser, institutioner, interne organisatoriske og politiske interesser. Et lærende kredsløb - design af ejerskab Selvom man ikke på forhånd kan vide, hvilke idéer borgerne i sidste ende vil tage ejerskab til, kan man gøre meget for at tilrettelægge en proces, der skaber forståelse for problemet, tilslutning til visionen, anerkendelse af rammerne samt incitamenter for selvorganisering, se figur 8. Processen begynder med spørgsmål, som på en gang sætter fingeren på et problem og udtaler visionen. Processen bevæger sig ikke bare rundt, men i en spiral indefra og ud, se figur 9. Ejerskabet dannes, nå r flere og flere mennesker gradvis involveres i at dele deres forskellige perspektiver og interesser, i at udvikle en fælles og stadig dybere forstå else for problemstillingen og i at konkretisere visionen i løsninger, som er deres egne og som vi ved virker, fordi de bliver skabt og afprøvet af og med dem, der skal bruge dem. Modellen starter med et spørgsmål: Hvad er sundhed for dig? og en Første Vision, der kort og handlingsrettet siger, hvad projektet vil: skabe sunde aktiviteter på stierne omkring Greve Midtby. I projektet Sund Greve Midtby visualiserer vi kredsløbet med denne model med 3 faser (figur 8): Forstå problemet: Mennesker samles for at forstå et problem, et dilemma, et behov eller et ønske. Undersøge mulighederne: deltagerne udforsker dilemmaerne, eksperimenterer med dem og lader sig inspirere. Foreslå løsninger: Folk besvarer spørgsmå lene ved at præsentere deres løsningsforslag for hinanden. Og forfra: Forstå igen: Idéer og løsningsforslag giver folk noget at tale om, inspiration og en dybere forståelse af hinandens perspektiver. 12 I SUND GREVE MIDTBY

13 SKABELSE AF BORGER TIL BORGER BEGIVENHEDER Budskaberne i Sund Greve Midtby I Sund Greve Midtby er nøglebudskabet formuleret i projektets titel samt de to spørgsmål. Spørgsmålene åbner dialogen ved at pege på problemstillingen og inviterer til idéer: Hvad er sundhed - for dig? Hvad er din idé til sunde aktiviteter, der kan foregå på stierne omkring Greve Midtby? De to spørgsmål går i forskellige varianter igen i alt materiale fra projektet. En model for borgerdialog Begrebet Begivenheder bruges om møder og workshops, hvor deltagerne mødes og idéer fødes og modnes Begivenheder kan også være tilfældige møder i kantinen eller aflevering af en skoleopgave. Det er alle de øjeblikke, hvor projektets interessenter for- BEGIVENHED Borgernes begivenheder Begivenheder faciliteret af projektet FIGUR 10: SMÅ OG STORE BEGIVENHEDER I PROJEKTET (cph:learning) BEGIVENHED PASSAGE UNDER STATIONEN mulerer overfor hinanden, hvordan de forstår projektets problemstilling. De større begivenheder er processens brændpunkter. Det er på disse møder, til workshops og i det hele taget ved møder imellem mennesker, at idéerne formuleres, se figur 10. I praksis betyder det, at borgere, der deltager i begivenheden, hvad enten det er som publikum eller for at fortælle om en løsning, kommer til at tale om sundhed og møder andre perspektiver på sundhed end deres eget. Trækplastre er: Aktiviteter som skaber opmærksomhed og som kan bruges til at skabe opmærksomhed om Sund Greve Midtby. Det kan være gymnastik- og sportsopvisning, madlavning og spisning med kendis-kok, musik, placemaking med kunstnere, men også gimmicks som at strege hele stien op med en fodboldbaneopstregningsmaskine eller lade reenacters fyre kanonskud af. Procesaktiviteter er: Aktiviteter som støtter processen og som faciliteres af projektgruppen. Det kan være skriftlige og visuelle oplæg om projektet, faciliteret dialog imellem SUND GREVE MIDTBY I 13

14 Forstå problemet Undersøg problemet Begivenhederne er processens brændpunkter!! BEGIVENHED Forstå problemet Undersøg problemet tioner med eller uden deltagelse af projektets medarbejdere På sociale medier; først og fremmest projektets blog og facebookgruppe Resultatet af dialogen er, at borgere og foreninger foreslår eller tager initiativer til sunde aktiviteter som kan foregå på stierne eller i tilknytning til dem. Begivenheden giver borgerne et incitament og noget at arbejde hen imod og en platform, hvorfra de kan præsentere deres forslag. Foreslå løsninger Foreslå løsninger Møderne, som går forud for begivenheden, er i sig selv mindre begivenheder. De fleste er uformelle, men nogle er planlagte og faciliterede, som f.eks. et kick-off for 10. klasserne eller dialogarrangementer med udvalgte foreninger, gymnasiet eller interessegrupper. FIGUR 11: FORSTÅELSEN MODNES I PROCESSENS BRÆNDPUNKTER (cph:learning) borgere, politikere og projektmedarbejdere, arbejde med procesredskaber som Visionpool og forskellige kreative metoder eller arbejde med prototyper og kreative materialer. Borgerskabte aktiviteter Mange af idéerne til aktiviteter på begivenhederne kommer fra borgere og brugere. I Sund Greve Midtby er det for eksempel parkour, udendørs træningsmuligheder, loppemarked, vinterbadning, fortællecafe med plejehjemsbeboere, naturfitness, haver, løb Der går altid dialog forud for en begivenhed En begivenhed, som den er beskrevet her, afslutter et forstå undersøg foreslå kredsløb og starter et nyt.forud for begivenheden har der været en dialog om sundhed i forskellige fora: På møder imellem projektets medarbejdere og borgerne På møder imellem projektets medlemmer og ressourcepersoner eller ildsjæle som f.eks. ledere af foreninger eller organisationer Til arrangementer i foreninger eller organisa- SIDDEPLADS VED NÆLDEBJERGSØEN 14 I SUND GREVE MIDTBY

15 MELLEMFASE 1.BEGIVENHED MELLEMFASE 2.BEGIVENHED VIDERE FORLØB T VÆ R O R G A N I S AT O R I S K WORKSHOP WORKSHOP MED INSITUTIONSLEDERE BORGERBEGIVENHED FIGUR 12: PROJEKTFORLØB (cph:learning) 1. WORKSHOP: STARTSKUD 16. JANUAR 2014 ARBEJDSWORKSHOP: 1. FEBRUAR 2014 T VÆRGÅENDE WORKSHOP: 1. APRIL 2014 Borgerdialog i Sund Greve Midtby Den del af processen i Sund Greve Midtby, som direkte involverede borgerne, var bygget op omkring 2 større offentlige begivenheder. Derudover blev der afholdt 2 større tværorganisatoriske workshops. På den første mødtes hele projektorganisationen, dvs. styre-, reference- og projektgruppe, mens der på den 2. workshop yderligere blev inviteret institutioner fra hele Greve Midtby samt Greve Frivilligcenter: Den efterfølgende arbejdsworkshop havde til formål at kvalificere og videreudvikle idéerne fra idédagen og de mellemliggende faser. Her er det muligt at afprøve flere af idéerne som en slags prototype. borgere havde mulighed for at deltage enten som tilskuere eller for at vise eller fortælle om deres forslag til sunde aktiviteter. Borgerne udvikler idéer og forslag i dialog på forskellige fora før den første idédag og imellem idédagen og arbejdsworkshoppen. Dialogaktiviteterne er styret og drevet af borgere, foreninger og institutionsledere. TYPISK STIRUM I BYDELEN Begge begivenheder er faciliteret af projektgruppen. Vi inviterede bredt til begivenhederne, og alle SUND GREVE MIDTBY I 15

16 FRA KRYDSET VED HOLMEAGERVEJ OG GREVE CENTERVEJ IND MOD RÅDHUSET STEMNINGSBILLEDE FRA BORGERBEGIVENHED PROCESREDSKAB VISIONPOOL - EN VISUEL MÅDE AT DISKUTERE SUNDHED 16 I SUND GREVE MIDTBY

17 KOMMUNEN SOM KATALYSATOR FOR BORGER TIL BORGER DIALOG Projektets grundidé at en kommune kan være katalysator for at skabe dialog og handling direkte mellem borgere om idéer til sundhed i byrum er en ny tilgang. Vi har arbejdet målrettet på at udforske en helt ny rolle som katalysator for, at borgerne fik talt sammen og sammen fik idéer, som de ville arbejde videre med i forhold til begrebet sundhed og begrebet byrum. Denne tredobbelte udfordring har været helt ny. I praksis har det handlet om at finde ud af, hvordan vi administrativt og politisk kunne udvikle denne forståelse af kommunens nye rolle, hvor opmærksomheden ikke kun er på administration af lovgivning, men også har fokus på at invitere borgerne med i udmøntningen af kommunens sundhedspolitik og byudvikling i praksis. Det har været en administrativ forandringsproces, hvor såvel mål som midler er blevet udviklet undervejs for sammen at udvikle borgernes ejerskab og få udfoldet begrebet sundhed i forhold til byrum. De idéer, borgerne i løbet af projektet har beskrevet, er af en så høj kvalitet, at det er muligt administrativt at følge op og i et videre samarbejde med og mellem borgerne undersøge, hvad der skal til for at realisere idéerne. Det har ikke været uden udfordringer, både fordi borgerne som helhed ikke er vant til at betragte Kommunen som facilitator, men også fordi Kommunen som politisk og administrativ organisation - og dermed også som individer - heller ikke er vant til det. En central hændelse i risikoanalysen handler netop om dette: Indsatsen med at kunne slippe synsningerne, både i forhold til hvad der er gode idéer og i forhold til hvilken rolle, vi har som kommune, hvor traditionen er myndighed først og formidler senere. BOLDANLÆG MELLEM SVØMMEHALLEN OG S-BANEN ANBEFALINGER - Det giver plads til borgernes egne idéer og engagement, når embedsmandsrollen og forventningerne til hurtige resultater drosles ned og vilkårene for samarbejdet i en politisk organisation beskrives - Borgere er lige så forskellige som alle andre lav en interessent- og kommunikationsplan og opdater den jævnligt - Prøv at skabe interne arbejdsgange og smidigt administrativ flow, så idéer og aktiviteter kan realiseres løbende så kan både borgere og politikere løbende se, at der kommer noget ud af processen - Processen har givet et stort engagement blandt borgerne til at skitsere konkrete idéer er og løsninger, hvor de også blev bedt om at forholde sig til, hvordan de selv kan bidrage til realisering af idéen - Etabler et administrativt beredskab, så det er muligt at handle hurtigt på borgernes idéer, fx i form af at have overblik over eksisterende programmer, puljer og bevillinger, der kan understøtte løbende realisering af borgernes idéer SUND GREVE MIDTBY I 17

18 KOMMUNIKATION - INDAD, UDAD, NEDAD, OPAD OG HELE VEJEN RUNDT Forsøgsprojektet har langt hen ad vejen handlet om kommunikation og at skabe dialog. Et væsentligt læringspunkt er, at det kræver meget opmærksomhed at skabe og vedligeholde kommunikation om projektet, såvel den uformelle (interne) som den formelle (eksterne) kommunikation. Særligt den uformelle interne kommunikation har i vores tilfælde vist sig at være meget tidskrævende, og samtidig er det en helt afgørende indsats for udbredelse, forståelse og opbakning til projektets problemstillinger i organisationen. Referencegruppen har til en vis grad kunnet fungere som et forum for dialog og formidling af projekterfaringer. Dels i form af opstartsworkshop, dels i form af tværgående kvalitetssikringsworkshop, hvor borgernes idéer blev præsenteret i forhold til en vurdering af mulig opfølgning. Dialogen med referencegruppen uden for disse møder undervejs i projektet har været ført på s og ved tilfældige personlige møder på rådhuset. Det vurderedes, at der nu er et vist kendskab organisatorisk til projektet, og håbet er, at dette netværk kan blive bragt i spil i den efterfølgende opsamling og forankring af resultater og idéer. I den formelle kommunikation ud af huset har det været godt med en genkendelig grafisk identitet, der har været brugt på plakater, flyers, postkort, blog, signaturer m.v. De eksisterende kommunikationskanaler i Greve Kommune har fokus på at formidle udad og havde fx ikke teknisk mulighed for at lade borgerne bidrage direkte i idé- og projektudvikling. Vi har derfor måtte etablere selvstændige digitale kommunikationskanaler. Projektets 2 større offentlige aktiviteter har været annonceret på forsiden af og er derfra blevet henvist til undersider, hvorfra vi af tekniske årsager besluttede at etablere et link til et selvstændigt site Bloggen har fungeret godt som hovedbibliotek og centrum for debat og idéudvikling. Der har været to hovedmålgrupper for kommunikationen: Dels internt, dels eksternt, hvor det største fokus naturligt har været på at skabe kontakt med omverden. Afklaring af målgrupper, interessenter, valg af kommunikationsmidler, formulering af budskaber og tilrettelæggelse af opfølgning har været et stort og krævende indsatsområde for projektgruppen. Der er benyttet mange forskellige kommunikationsmidler til at bringe budskabet ud. Nemlig at SPØRGE borgerne: Hvad er sundhed - for dig? og Hvad er din idé til, hvad der kan foregå på stierne omkring Greve Midtby?. I kommunikationen er der både naturligt interesserede modtagere dvs. dem, der hurtigt modtager budskabet i de former, de møder det, og som oplever at spørgsmålet er relevant for dem og så de modtagere, der i første omgang blot er muligt interesserede, fx sports- og fritidsforeninger, skoler, institutioner m.v. Derfor er der brug for en meget bred vifte og etablering af kommunikationskæder, hvor budskabet hele tiden kommunikeres som ringe i vandet og løbende tilpasses de forskellige modtagere og deres parathed til at lytte. Konkret fandt kommunikationen sted i en mangfoldighed af virkemidler, fra skriftlige til mundtlige virkemidler og tilfældige møder i hverdagen. Helt lavpraktisk var der indledningsvis behov for at etablere adresse- og kontaktinfo for målgrupperne, dernæst at følge op. Fx blev invitation til 1. begivenhed bl.a. annonceret pr. mail flere gange og fulgt op med personlig henvendelse. I praksis blev målgruppeanalysen udvidet med opgavelister op til hver større begivenhed og blev til en slags logbog for beslutninger og resultater. En egentlig fælles logbog over større politiske udmeldinger og styregruppebeslutninger er ikke ført systematisk, men er løbende sammenfattet og meldt ud af projektledelsen som mails 18 I SUND GREVE MIDTBY

19 ANBEFALINGER - Skab en fælles fortælling om projektet, så alle let kan være ambassadører i det daglige - Brug logbog - til den store fælles historiefortælling og til opsamling af projekterfaringer - Vær grundig med afdækning af målgrupper, interessentanalyse og afstem forventningerne til - hvordan der følges op - og hvad der skal komme ud af kommunikationen - Definér kommunikationskæder og følg op - Afsæt ressourcer til intern kommunikation og følg op - Få tilført kommunikationsfaglige ressourcer til gennemførelse og opfølgning - Vær klar over at mange måske tænker åh nej, én til mail fra rådhuset - Brug håndholdt kommunikation direkte fra person til person med fx. møder og telefonkontakt, i kombination med massekommunikation, fx i form af s, annoncer m.v. - Husk der kan være et dilemma: Når målet er at skabe dialog MELLEM borgerne hvordan ved vi så i administrationen, hvad der sker? OFFENTLIG WORKSHOP SUND GREVE MIDTBY I 19

20 SUNDHEDSBEGREBET ET GODT EMNE FOR DIALOG OG SAMARBEJDE OM BYENS RUM Sundhed er et rigtig godt afsæt for at tale med borgerne om, hvordan man får en attraktiv by. Mange borgere ser sundhed og det gode liv som to sider af samme sag, og det spiller rigtig godt sammen med løsning af de myndighedsopgaver, kommunerne i øvrigt løser. I dialogen med borgerne har sundhedsbegrebet været let at tale om, og mange borgere har en umiddelbar holdning og forslag til handling (idé), der fremmer sundhed i deres perspektiv. Indledningsvist måtte projektgruppen dog bruge en del tid på at udvikle en tværfaglig og fælles forståelse af: - hvad sundhed er i Greve Kommune og (svar: WHO og Greve Kommunes sundhedspolitik) - Dernæst finde ud af, hvordan dette kan kommunikeres med borgerne (svar: interessent- og målgruppe, kommunikationsstrategi og plan dernæst udførelse) - I forhold til nye idéer til byrummets anvendelse og indretning (svar: Inspirationsmateriale, byvandring, faglige oplæg) - Og skabe rammerne for borgernes idéer og samarbejde Kommunens sundhedspolitik udpeger byrum og de fysiske omgivelser som et centralt indsatsområde for sundheds-fremme. Men når vi skal finde målbare indikatorer for borgernes sundhed måler vi fraværet af sygdom, dvs. andel syge Dette dilemma har projektet ikke fundet endelige løsninger på. I stedet har vi gennem en registrering og analyse af sygdomsprofilen for hele områdets bosatte opstillet vores bud på, hvad der kan forebygge eller afhjælpe de kendte sygdomsprofiler. I korthed er de fysiske bidrag til sundhedsfremme i Greve Midtby at give plads: til motion, fællesskab og sanseoplevelser. Dette stemmer godt overens med de forslag, borgerne har bidraget med (se afsnit 3). BILLEDE FRA BORGERBEGIVENHED ANBEFALINGER - Brug det brede sundhedsbegreb og brug tid på at skabe en fælles tværfaglig forståelse - Skab overblik over sygdomsprofilen i området og undersøg, hvordan byrum og medborgere kan gøre en forskel - Find økonomiske data, fx for kroniske sygdomme, der kan forebygges i området - Giv konkrete eksempler på, hvordan byrum fremmer eller hæmmer borgernes oplevelse af sammenhæng - Lyt til borgernes forslag og brug dem: Det skaber trivsel og dermed sundhed BORGERMODEL 20 I SUND GREVE MIDTBY

Greve Kommune. Sund greve midtby

Greve Kommune. Sund greve midtby Greve Kommune Sund greve midtby SUNDE BYRUM, LÆRINGSPROCES OG BORGERnes IDEER Sund Greve Midtby er gennemført af Greve Kommune i samarbejde med cph:learning ved Villads Keiding, 2014. Projektet har været

Læs mere

SUND GREVE MIDTBY SUNDE BYRUM, LÆRINGSPROCES OG BORGERNES IDEER

SUND GREVE MIDTBY SUNDE BYRUM, LÆRINGSPROCES OG BORGERNES IDEER SUND GREVE MIDTBY SUNDE BYRUM, LÆRINGSPROCES OG BORGERNES IDEER Sund Greve Midtby er gennemført af Greve Kommune i samarbejde med cph:learning ved Villads Keiding, 2014. Projektet har været støttet af

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Greve Kommune DEL 1 SUND GREVE MIDTBY - BORGERNES IDÉKATALOG

Greve Kommune DEL 1 SUND GREVE MIDTBY - BORGERNES IDÉKATALOG Greve Kommune DEL 1 SUND GREVE MIDTBY - BORGERNES IDÉKATALOG SUND GREVE MIDTBY - BORGERNES IDÉKATALOG INDLEDNING...5 SUNDE BYRUM...6 Hvad er sundhed?...6 Sundhedstilstanden i Greve Kommune...6 Borgernes

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Fælles APV-indsatser 2016

Fælles APV-indsatser 2016 Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Roskilde leger - Kom ud og leg! 9. januar 2010 - Kom ud og leg! Tlf.: Fax: www.roskilde.dk Roskilde leger - Kom ud og leg! Idégrundlag En ny bylivskultur er under udvikling. Roskilde leger - Kom ud og leg! er et kulturbaseret projekt

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen

Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen Udgangspunktet var 3 temaer og intet andet Den sammenhængende

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere