ople CHLIN Forretningsplan linking people and technology

Transkript

1 familyplanner TECHLINK TEC T EC ECHLINK E CHLIN NK K people eople op ople pllete p linking people and technology Forretningsplan

2 1 INDLEDNING RESUMÉ BAGGRUND 4 2 VIRKSOMHEDEN MÅLSÆTNING VIRKSOMHEDSFORM IVÆRKSÆTTERNE FINANSIERING 7 EJERSKABSFORDELING 8 INVESTOR-EXIT 8 FOUNDER-EXIT VIRKSOMHEDENS UDVIKLINGSFORLØB 9 FASE 0 9 FASE 1 9 FASE 2 9 FASE 3 9 TIDSPLAN ORGANISATION OG VIRKSOMHEDSLEDELSE 10 ANSATTE FACILITETER 13 3 PRODUKTBESKRIVELSE TEKNIK 14 SOFTWARE 14 SKÆRM 16 KEYBOARD 16 SCANNER 16 COMPUTER 16 DESIGN 17 SAMMENSÆTNING AF FYSISKE KOMPONENTER JURA 18 BESKYTTELSE AF PRODUKT 18 PRODUKTANSVARET 18 LICENSER PRODUKTUDVIKLING 19 4 PRODUKTION LOGISTIK PRODUKTSUPPORT

3 FEJLBEHÆFTEDE PRODUKTER PRODUKTØKONOMI 21 5 MARKED GEOGRAFISK MARKED KUNDER UDVIKLINGSTENDENSER KONKURRENTER 24 MEDIABEE VÆRDISKABELSE 24 6 MARKEDSFØRING KUNDEIDENTIFIKATION MARKEDSFØRINGSMEDIER 25 HJEMMESIDE OG INTERNETTET 25 MESSER 25 MAGASINER 25 BROCHURER 25 BREVPAPIR OG VISITKORT SALG DISTRIBUTION MARKEDSFØRINGSBUDGET 26 7 BUDGETTER SALGSTAL ANSATTE RESULTATOPGØRELSE LIKVIDITETSBUDGET 28 8 RISIKOVURDERING 30 9 FREMTIDSPERSPEKTIV

4 1 Indledning 1.1 Resumé peopletechlink er en engageret vidensbaseret virksomhed med fokus på samspillet mellem menneske og teknologi. Med produktet familyplanner ser vi et betydeligt vækstpotentiale især indenfor koordineringsopgaver i børnefamilier. Virksomheden ser en klar udfordring og mulighed i at ekspandere til andre markeder, såvel i geografisk henseende som i produktsortimentshenseende. Det vurderes, at peopletechlink s mulighed for at tilegne sig en markant videnbase og markedsposition vil gøre denne vision mulig. For at gennemføre visionen kræves en pre-seed investeringsrunde på kr. 16,675 mio. med kr. 4,5 mio. i tidligt stadie og de resterende ved ekspansion til det udenlandske marked. peopletechlink forventer, efter godt 6 7 år, at omsætte for kr. 120 mio., med et overskud på kr. 45 mio. på kvartalsbasis primært placeret i eksportvarer. Bag visionen står en gruppe engagerede datalogistuderende fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Herudover forventes kvalificeret ekstern hjælp fra investorer, bl.a. i bestyrelsen og senere nyansat ledelse. Baggrunden for projektet er et teknologisk engagement, allerede eksisterende forskning på området samt et behov for at hjælpe mennesker med at tilegne sig den teknologiske verdens forandringer. Med rod i den datalogiske verden og viden om samspil mellem menneske og maskine baseret på anerkendt forskning vil der udvikles systemer, som softwaremæssigt lever op til de krav produktserien vil skulle opfylde. De nødvendige aktiviteter og resultater samt nødvendig kapitaltilførsel til realisering af denne vision vil i det kommende blive analyseret og beskrevet. Forretningsplanen uddyber et faseopdelt forløb med et udviklingsforløb på godt tre år, samt en efterfølgende prognosebaseret salgsperiode på tre år. 1.2 Baggrund Baggrunden for denne forretningsplan ligger i børnefamiliers til tider kaotiske hverdag. I et bachelorprojekt af Leon Jensen 1 analyseres problemstillingen omkring børnefamiliers organisatoriske problemer med forsvundne sedler fra skolen, glemte afhentninger af børn grundet at begge forældre 1 Leon Jensen, Informationsterminal til hjemmet

5 arbejder og meget mere. Rapporten afgrænser og uddyber de enkelte problemstillinger i forbindelse hermed. Denne forretningsplan vil omhandle opstart og udvikling af en organisation med henblik på produktion og salg af et produkt svarende til den kravspecifikation, der gives i bachelorprojektet. 2 Virksomheden I dette afsnit vil vi gennemgå virksomheden peopletechlink s udvikling med henblik på selskabsform, ejerskabsfordeling og finansiering. Vi har opdelt vores virksomheds udviklingsforløb og de milepæle, som skal opnås, i fire faser distribueret over fire år. 2.1 Målsætning peopletechlink s målsætning er at engagere og effektivisere familiers planlægningssopgaver i dagligdagen. Vi ønsker at etablere og fastholde en markant markedsposition med udgangspunkt i vores særlige kompetencer inden for IT, koordineringsarbejde samt kommunikation. Med ekspansion til det internationale marked samt introduktion af nye og særligt differentierede modeller vil peopletechlink til stadighed bibeholde samt udvide en given markedsposition og herved have mulighed for yderligere udvidelse af den videnbase, der ligger til grund for organisationens overlevelse. 2.2 Virksomhedsform Vi ser virksomheden udvikle sig i fire faser. Fase 0 udvikling, fase 1 prototype og teknisk produktudvikling, fase 2 salg på Dansk marked og fase 3 salg på internationalt marked. I den indledende fase fase 0 vil organisationen hovedsageligt beskæftige sig med at udvikle en simpel prototype. Denne aktivitet er hovedsageligt baseret på iværksætternes egen arbejdskraft, og de beskedne udgifter, der er, bliver afholdt af iværksætterne selv, så der bliver ikke oprettet et juridisk selskab til drift af virksomheden på dette tidspunkt. Arbejdet organiseres da derfor som i virksomheder med typisk ad-hoc organisationsstruktur. I den næste fase - fase 1 - skal vi have prototypen sat i produktion. Det er her de store udgifter vil komme, så vi vil få brug for kapital fra en investor. Det vil derfor her være nødvendigt at etablere et driftsselskab. Endvidere vil det være fornuftigt at etablere et holdingsselskab, ptholding ApS, hvorigennem kapitalen til etableringen af driftsselskabet peopletechlink ApS vil føres. I fase 2 vil vi gerne have produktet ud på det internationale marked, og har derfor brug for tilførsel af yderligere kapital fra en investor. I samme - 5 -

6 ombæring eller omkring det tidspunkt vil der umiddelbart være belæg for at konvertere anpartsselskabet til et aktieselskab. 2.3 Iværksætterne Der er lavet en subjektiv undersøgelse af iværksætternes kompetencer som kan ses på Figur 1. På figuren er der tre markeringsniveauer, mørk markering for høj kompetence, lys markering for kompetence og ingen markering for ingen kompetence. Ud fra dette kan vi se at vi ikke vil kunne bidrage med særligt meget på områderne forhandling, sælgeregenskab, salg og marketing og produktion. Teknik Finans & Jura Projektledelse Produktudvikling Produktion Salg & Marketing IT Samarbejdsevne Initiativ Kommunikation Sælgeregenskab Forhandling Overblik Ihærdighed Figur 1 - Kompetenceskema Iværksætterne, folkene bag idéen, er en flok engagerede datalogistuderende 2 fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Gruppens kernekompetencer er derfor indenfor det datalogiske område. Med dyb og lidenskabelig interesse for den teknologiske verden, dens udvikling og potentiale samt et stærkt ønske om at udbrede en opfattelse af teknologien som nære hjælpemidler, er der skabt grobund for nogle spændende og funktionelle produkter, som kan hjælpe menigmand med dagligdagen. Anders Winther er den ihærdige og initiativrige produktudvikler. Anders har med sin egen familie en erfaringsmæssig baggrund for produktet og kan derfor bringe en uvurderlig viden ind i virksomheden. Hans IT-tekniske kundskaber gør Anders ideel til produktudvikling og systemudvikling. Leon Jensen er gruppens altmuligmand. Med sans for teknik, dingenoter og dimser er Leon et værdifuldt aktiv for gruppen. Leon er med sin udadgående personlighed ligeledes ideel til at kunne sikre en god kontakt til producenter og leverandører. 2 Fire fuldtidsdatalogistuderende samt én datalogi-økonomi-matematik-studerende - 6 -

7 Judith Mertz-Nielsen er vores erfaringsrige enmands marketingsafdeling. Med en euforisk ihærdighed og et skarpt overblik ser Judith muligheder, hvor andre ser stressede børnefamilier med glemte fødselsdage. Hun er med sin stærke salgs- og marketingsmæssige erfaringsbase og hendes klare kommunikation en stort aktiv for virksomheden i forhold til kundekontakt og PR. Poul J. Clementsen er den initiativrige og åbne tekniker. Hans samarbejdsevner og erfaring inden for det tekniske område samt viljen til at føre idéerne ud i livet gør Poul uundværlig i situationer med tekniske såvel som konceptmæssige problemer. Thomas René Sidor giver teamet overblik og vejledning i dagligdagen og i komplekse situationer. Med sin erfaring og store interesse inden for projektledelse, finans, jura og administrativt arbejde bidrager Thomas med sine leder- og koordineringsegenskaber samt et skarpt overblik. 2.4 Finansiering Udviklingen af den første prototype, der gør brug af en bærbar computer med tilsluttet scanner, stiller ikke store krav til kapitalindskud fra investor, hvorfor det er valgt ikke at oprette et egentligt driftsselskab. Når vi har udviklet den første prototype, og været ude hos potentielle kunder og fået deres positive tilbagemeldinger på konceptet, mener vi at have grundlag til at søge finansiering ved hjælp af investorer. For at gøre dette, vil vi oprette et holdingselskab og driftsselskab. Vi investerer kr. i projektet pr. mand, hvilket giver kr. eksklusiv omkostninger forbundet med oprettelse af de to anpartsselskaber. Vi vil søge investeringer igennem tre eller fire omgange. De første to skal være til udvikling af produktet. Vi vil af to omgange søge hhv. 2 og 2,5 mio. kr. til udvikling af projektet. Vi regner med, at første investor får en ejerandel på omkring 60 % af selskabet i første omgang til gengæld for de to mio. kr. Halvvejs igennem udviklingen af projektet regner vi med at, det er bevidst, at løsningen fungerer, og vi derfor kan få kapital til færdigudvikling af idéen, enten fra den samme investor som ved første runde, eller en ny. Vi regner med at denne investor investerer 2,5 mio. kr. og får omkring en fjerdedel ejerskab. Disse penge skal bruges til færdigudvikling og til at starte salget i Danmark. Vi vil gerne starte salget i Danmark, inden vi skal indhente kapital til at booste salget, især når vi skal starte salget i udlandet, er det nødvendigt. Vi regner bestemt ikke med, at det er et problem at rejse kapital i denne fase, da vi vil kunne argumentere for, at investeringen er forholdsmæssig - 7 -

8 sikker. Vi ved på dette tidspunkt, at produktet kan sælges, investeringen skal derfor anvendes som en buffer mellem indkøb og salg. Vi regner med, at skulle bruge 12 mio. kr., og at investor herved opnår en andel af selskabet på omkring 11 %. Det er i slutningen af perioden, at virksomhedens værdi vokser eksplosivt. Vi regner med at fokusere på at have en aktiv udviklingsafdeling, der søger for, at produktet løbende udkommer i opdaterede versioner, hvilket vil bevirke at vi kan bibeholde vores position på markedet. Vi har sluttet vores salgsprognoser i 2012, her har salget toppet i Danmark, men endnu ikke i udlandet. Derfor vil virksomhedens værdi kunne stige endnu mere. Dog er vores salgsprognoser ikke salgsgarantier, og vi har valgt at slutte i 2012, velvidende at værdigrafen vil knække og falde igen på et tidspunkt. Ejerskabsfordeling Når vi er færdige med alle investeringer, har vi en ejerskabsfordeling som vist i Tabel 1 Investering Kurs Anparter Ejerskab Founders ,0 5 % Investor A ,7 40 % Investor B ,7 24 % Investor C ,0 11 % SUM ,4 100 % Tabel 1 Ejerskabsfordeling ved periodens udgang. Beløb i kr. Der er således en umiddelbar rimelig fordeling mellem de forskellige investorer samt grundlæggerne. Investor-exit Der vil, når salgsbarheden af produktet er bevist, muligvis være en række mulige opkøbere. Alle større producenter af elektroniske hjælpemidler til familier f.eks. Sony, Phillips og Microsoft vil kunne være potentielle købere. Investering Exit-værdi ROI Founders ,2 Investor A ,7 Investor B ,4 Investor C ,13 SUM ,13 Tabel 2 Investeringssum, værdi ved exit og ROI - 8 -

9 Som det ses af Tabel 2 vil, der ved periodens udgang være gode resultater for grundlæggerne såvel som alle investorer i tilfælde af salg. Founder-exit Da organisationen oprindeligt startedes som et anpartsselskab gennem ét enkelt holdingselskab vil der muligvis være behov for opdeling af dette holdingselskab ved salg af virksomheden. En sådan opdeling er juridisk mulig. Argumentet for ikke allerede ved start at oprette fem holdingselskaber er besparelser på administration samt den netop nævnte mulighed for opdeling samtidig vil det kræve kr pr. holdingselskab som grundlæggerne da skal finde frem på en eller anden vis. 2.5 Virksomhedens udviklingsforløb Fase 0 I første fase vil virksomheden ikke eksistere juridisk og arbejdsbelastningen vil ikke være så stor, da vi alle vil være studieaktive. Der vil blive udviklet en simpel prototype og udført test af denne. Udviklingen vil ske sideløbende med studiet, hvorfor der kan forventes et behov for relativ lang tid til udviklingen. Planen er, ved endt studie, at igangsætte den reelle virksomhed. Fase 1 I fase 1 vil første kapitalrejsningsrunde være essentiel for virksomhedens fortsatte forløb. Ved antagelse af at kapitalrejsningen er succesfuld vil tiden efterfølgende blive brugt på teknisk udvikling af produktet samt produktion af første parti. Hen mod slutningen af fase 1 vil vi endvidere begynde at tage kontakt til eventuelle forhandlere samt en distributør og opsøge og bestille stande ved messer. Fase 2 Denne fase vil byde på endnu mere kapitalrejsning for at sikre likviditet til indtrædelse på det danske såvel som det internationale marked. Endvidere vil intens markedsføring blive iværksat godt et kvartal inden det egentlige salg, som forventes at starte i sidste kvartal af Fase 3 Hvis alt er gået godt vil vi i tredje fase udvide vores virksomheds markedsområde og starte markedsføring og salg på det europæiske marked, 3. kvartal af 2009 samt det amerikanske marked ultimo I denne anledning vil der muligvis være belæg for at konvertere vores anpartsselskab til aktieselskab. Tidsplan Tidsplanen for virksomhedens udviklingsforløb kan ses af Tabel 3. Vi har regnet med 1½ år udvikling og test af software og prototype. Produkt ud

10 vikling har vi vurderet vil tage omkring et år. Derefter vil de forskellige markeder blive introduceret trinvis. Forretningsplan Udvikling af sofware Test af simpel prototype Søgen efter producent Design og konstruktion Distribution og forhandlerkontakt Markedsføring Salg på det danske marked Salg på europæisk marked Salg på amerikans marked Kapitalrejsning Stiftelse af ApS J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M Fase 0 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Tabel 3 Tidsplan Det er antaget, at udviklingen starter allerede efter udarbejdelse af denne forretningsplan. 2.6 Organisation og virksomhedsledelse Ledelsesstrukturen vil være under stor forandring de første par år og vil ændre sig i takt med, at virksomheden vokser, fra start til stiftelse af anpartsselskab og derefter følgende konvertering til aktieselskab. Disse faser vil blive uddybet her. Bestyrelse Direktør Thomas René Sidor Regnskab & Administration Salg & Marketing Judith Mertz-Nielsen Produktion Leon Jensen Produktudviking Anders Winther Poul J. Clementsen Forhandlere Distributører Producent Figur 2 Organisationsstruktur, ApS I den første fase vil der ikke være brug for en decideret ledelsesstruktur, da vi ikke har stiftet virksomheden rent formelt. I denne fase vil vi udpege en person fra iværksættergruppen, som får til opgave at holde styr på de

11 forskellige udviklingsopgaver, vi vil løse. Personen vil også have ansvar for at vi overholder tidsplanen ellers vil gruppen bære præg af en ad hoc organisation. For, at sikre, at vi når vores målsætninger, vil vi afholde faste månedsmøder, hvor vi ser på, hvad det skal laves for at nå vores mål. Vi vil endvidere få lavet en skriftlig aftale, som vil sikre, at den udvikling som bliver lavet af produktet bliver i kredsen. Aftalen skal også sikre, at udviklingen bliver ført ind i næste fase, hvor virksomheden bliver oprettet. Alle iværksætterne vil i denne periode arbejde på at udvikle softwaren til den simple prototype. Ved stiftelse af anpartsselskab vil virksomhedens struktur ændre sig fra gruppemøder til en generel struktur for produktionsledelse bestående af bestyrelse, direktør og tre underafdelinger, se Figur 2. Repræsentanter fra de to investorer samt iværksætterne vil sidde i bestyrelsen, og har derved alle muligheder for at påvirke virksomhedens fremtidige udvikling investor vil endvidere med sin erfaring bidrage til ledelsen af virksomheden. Endvidere vil bestyrelsen eventuelt også inkludere eksterne personer med særlige kompetencer, således at disse kan hjælpe virksomheden i beslutningssager samt den daglige drift. Underafdelingerne vil i starten af fase 1 ikke være særlig aktive, men først komme til sin ret i fase 2, hvor vi begynder at sælge vores produkt. Regnskab og Administration vil delvis høre under virksomheden og delvis bestå af eksterne konsulenter/revisorer. Produktion og produktudviklingsafdelingerne vil arbejde tæt sammen med henholdsvis de eksterne produktudviklere og den eksterne producent. Der vil først komme gang i Salg og Marketing afdelingen i slutningen af fase 1. Ved konvertering fra anpartsselskab til aktieselskab vil der igen være en ændring i organisationsstrukturen. Det vil ske i forbindelse med kapitalindskud fra anden investor og udvidelse til det internationale marked. Vi vil forvente, at der vil være en ændring i konstitueringen af bestyrelsen, og at der vil blive tilføjet en repræsentant for den nye investor. Store dele af virksomhedsstrukturen vil blive ændret, fordi vi vil få brug for mere kompetente medarbejdere i afdelingerne. Her har vi regnet med ansættelse af en ny direktør med større erfaring og kompetencer indenfor ledelse af større virksomheder, se Figur

12 Figur 3 Organisationsstruktur, A/S (Internationalisering) På Figur 3 er med rødt angivet på hvilke poster hvor der endvidere vil være behov for nye medarbejdere. Salgs- og marketingsafdelingen vil have behov for en erfaren salgsdirektør samt en regionschef for det internationale marked. I produktionen vil der også være behov for en kyndig og erfaren person til styring af produktionen altså primært forhandling med producenten. Det skal bemærkes, at dette organisationsdiagram kun belyser ledelsesstrukturen eventuelle menige ansatte vil skulle ansættes - mere herom i følgende afsnit. Ansatte Første person ansættes på fuldtid i fase 1 fjerde kvartal Dette er nødvendigt, eftersom der vil være behov for en del kommunikation med en udvalgt producent, samt evt. tilrettelser af produktet. Det er en mulighed at det vil være Leon Jensen, der fastansættes her jf. Figur 2. Næste ombæring vil betyde ansættelse af en person til salg og marketing, en person i udviklingsafdelingen samt en leder, altså Judith Mertz-Nielsen, Poul J. Clementsen samt Thomas René Sidor. I første kvartal af 2009 vil da den sidste af de fem grundlæggere blive fastansat altså Anders Winther. I forbindelse med omlægning til aktieselskab vil det være nødvendigt at ansætte en række medarbejdere både til de ledelsesjobs vi mangler kompetencer indenfor jf. Figur 3 og medarbejdere til de forskellige afdelinger. Vi forestiller os således, at der ved indgangen til 2010 vil være 12 personer ansat i virksomheden

13 2.7 Faciliteter I Fase 0 har vi ikke brug for andre faciliteter, end dem vi selv kan stille til rådighed privat samt gennem studiet ved Datalogisk Institut Københavns Universitet. I Fase 1 er vi efter planen alle færdiguddannede, og produktet begynder at tage form. Derfor vil vi have brug for lokaler, kontorudstyr, computere og testudstyr. Vi vil i starten lægge vægt på, at vi hovedsageligt bruger kapital på produktet, og ikke komfort til os selv. Vi står ikke selv for produktionen, så vi skal ikke bruge penge på produktionsfaciliteter. Antal Pris pr. stk. Kontorartikler kr. Møbler kr. Arbejdscomputere kr. Printer kr. Computer til testopsætning kr. Diverse computerudstyr kr. Depositum for lokaler kr. I alt kr. Tabel 4 Udgifter til faciliteter Af Tabel 4 ses initialinvesteringen i de nødvendige faciliteter. 3 Produktbeskrivelse familyplanner er familiens nye planlægningsenhed. Den har trykfølsom skærm og ekstern tastatur og indbygget scanner, til hurtig digital lagring af dokumenter. Den fungerer som en elektronisk opslagstavle for hele familien. Den skaber orden og overblik ved at holde styr på alles aftaler og arkivere alle bilag til aftalerne - både nemt og enkelt. Smid sedlerne ud - familyplanner er revolutionerende - du kan tilføje bilag til aftaler i kalenderen blot ved at føre dokumentet gennem scanneren. Skab overblik - Kalenderfunktionen kan holde styr på og vise alle familiemedlemmers aftaler. Du og dine børn kan let finde telefonnumre på dine bekendte fordi der er gemt et billede sammen med kontaktoplysningerne. Indkøbsmanager - familyplanner holder styr på dine indkøbslister. familyplanner kan sende en SMS 3 til dig med indkøbslisten når du er i butikken. Styr på noterne - familyplanner fungerer som elektronisk opslagstavle og du har mulighed for at skrive noter samt tilknytte alarmer til disse så vigtige huskesedler ikke glemmes. 3 SMS funktionen kræver abonnement og adgang til Internettet

14 3.1 Teknik I det følgende vil blive redegjort for produktets tekniske løsning. Software Kalenderen Kalenderen er opbygget som en familiemånedskalender med mulighed for at se alle familiemedlemmers aftaler samtidigt. Der er mulighed for at se alle familiemedlemmers dagsplan for en given dag, ugeplaner, månedsplaner samt oversigt over året. Ved oprettelse og ændring af en aftale kan der tilføjes bilag vha. familyplanner s indbyggede scanner. Kontaktpersonsliste Alle kontaktpersoner i kontaktpersonlisten er tilknyttet et familiemedlem, dette letter søgningen i kontaktpersoner, når man kan søge på relationer. Endvidere vil kontaktlisten have mulighed for at tilknytte billeder til de enkelte personer vha. den indbyggede scanner eller overførsel via PC og netværk således at børnene selv kan finde deres kammerats telefonnummer. Indkøbsliste På indkøbslisten kan produkter skrives ind direkte eller vælges fra en allerede eksisterende liste som brugeren ligeledes kan redigere. Noteredskab Noteredskabet giver mulighed for, at man kan skrive noter til sig selv eller andre i familien. Noten kan sættes til at poppe op på et ønsket tidspunkt. Aftaler og noter kan synkroniseres, via netværk, med førende kalenderprogrammer som f.eks. Microfsoft s Outlook. Endvidere vil der være udskrivningsfaciliteter til de enkelte funktioner. Samlet beskrivelse Kalenderfunktionaliteten vil umiddelbart være produktets største feature. Kalenderen skal opbygges på en hensigtsmæssig måde, således at den giver familien et overblik over aktuelle samt umiddelbart kommende aftaler. Kalenderen skal kunne vises med forskellig detaljeringsgrad f.eks. på dagsbasis, ugebasis, månedsbasis samt årsbasis. Visninger på ugebasis samt månedsbasis skal foruden den aktuelle uge eller måned vise den næst kommende uge og måned for at skabe et overblik over den kommende tid. Dags-, uge- og månedsoversigter opdeles alle i kolonner en for hvert familiemedlem se eksempelvis Figur 4. Således kan familien se, hvem der skal hvad og eventuelt indrette deres egne aftaler i forhold hertil. Der tænktes endvidere en zoom-funktionalitet, som let og elegant giver mulighed for at zoome ind på forskellige elementer f.eks. en dag i må

15 nedsoversigten og endda videre ned på den enkelte aftale for at vise et eventuelt tilknyttet dokument. Som standard skal den enkelte oversigt dog tilpasses således, at den automatisk kan vise alt relevant for den givne visning. Figur 4 Koncepteksempel på visning af kalender (dagsvisning) Ved oprettelse eller redigering af en kalenderaftaler, skal scanneren være aktiv og tilføje dokumenter til aftalen som bilag, når brugeren fører papir igennem scannerens revne. Denne funktion eksisterer tilsvarende under kontaktpersoner og noteoprettelse. Endvidere skal scanneren også kunne aktivere oprettelse af f.eks. en ny aftale ved at brugeren blot indfører et nyt papir heri uden på forhånd at gøre maskinen opmærksom herpå

16 Kontaktpersoner tilknyttes et eller flere familiemedlemmer som relationsperson. Dette gør, at alle familiemedlemmer kan søge efter hinandens kontaktpersoner. Der er mulighed for at tilføje et billede til hver kontaktperson, dette letter især anvendelsen for børn. Indkøbslistefunktionen har en liste med standardprodukter, f.eks. mælk, mel, æg mv. Denne liste kan brugeren selv redigere. Dette giver ultimativ fleksibilitet, og indkøbslisten skal kunne rekvireres via SMS fra brugerens mobiltelefon. Softwaren skal implementeres, således at brugeren får en meget blød og strømlinet oplevelse. Indlæsningstider skal holdes på et minimum, og den grafiske oplevelse skal være behagelig. Skærm Skærmen skal være en opretstående fladskærm, der kan vise et helt A4- ark, omkring 14,1 tommer. Skærmen skal kunne klare en opløsning på 1280x1024 pixels - ligeledes for at kunne vise et A4-ark klart og tydeligt. For at øge brugbarheden skal skærmen være trykfølsom, dvs. at brugeren kan betjene produktet ved at trykke på skærmen. Keyboard Tastaturet skal være fladt, ligesom på en bærbar PC, og minimalt i relation til taster. Så det er kun bogstavs- og nummertasterne, samt Enter, Space, Shift, Esc og specielle funktionstaster til at vælge Kalender, kontakter, osv., der skal medtages. Scanner Scanneren skal fylde så lidt som muligt. Vi forestiller os, at den skal kunne spise papirer ligesom en makulator 4. Den skal kunne scanne i farver, således at man kan lægge billeder ind af kontaktpersoner. Opløsningen skal være så god, at tekst og billeder også vil være pæne, hvis man senere ønsker at printe dem ud. Dog skal der også tages højde for, at der ikke er ubegrænset lagerplads, så et godt kompromis vil være et 300 DPI optisk modul. Computer Komponenterne skal kobles sammen. Til dette benyttes en lille central computer. Det er denne enhed, der er systemets hjerne. Dens regnekraft skal have en kapacitet svarende til en PDA (håndholdt computer) dvs. typisk omkring 400 MHz. Data gemmes på et hukommelseskort, da disse er støjløse samt bruger mindre strøm og fylder lidt i forhold til almindelige harddiske. Størrelsen af lagerpladsen skal bestemmes ud fra hvor meget data, der forventes at blive lagret, og hvor lang tid det skal være tilgænge- 4 Selvfølgelig uden at makulere dem!

17 ligt. Vi vurderer, at omkring 512 Mb er nok, da man på en PDA med kalenderfunktion kan nøjes med 16 Mb. Forskellen er, at der i vores produkt er mulighed for at scanne billeder ind, og at det er flere personers data, der skal gemmes. Hvis man løber tør for plads kan man slette gammel data, såsom tidligere aftaler i kalenderen. Softwaren skal naturligvis tilbyde en automatisk oprydning, og evt. også tilbyde at synkronisere med en PC inden, så man bevarer historikken på denne. Design Produktets design skal være af høj kvalitet og udført, så det fremstår æstetisk i fysisk udformning samt gennemtænkt i funktionalitet. Enheden skal konstrueres således, at den kan hænges op på en væg. Netværkstikket skal tilsluttes i den eksterne strømforsyning, så der kun skal føres ét kabel frem til terminalen. Tastaturet skal kunne klappes ud fra den lodrette stilling gerne med en behagelig højkvalitetslyd, som f.eks. B&O ofte giver - til en position på omkring 45, således at det er behageligt at skrive på. Endvidere skal det kunne klappe ned blot ved et tryk bl.a. for at sikre at det ikke knækker af eller skader børn i fald de falder ned fra en eventuel skammel, når de betjener terminalen. En vigtig detalje er, at produktet er tænkt til at hænge i køkkener. Dette sted forbinder man med hygiejne, så det er også vigtigt, at man kan rengøre overfladerne uden at beskadige produktet. Første udgave forestilles således som vist i Figur 5. Figur 5 Designeksempel

18 Vi forestiller os med tiden at fremstille forskellige designserier f.eks. vil det være muligt at benytte samme hardware i forskellige rammer. Materialer og farvevalg kan tænktes at være matteret stål, blank sort samt Machintosh-hvid. I produktudviklingsfasen kan der naturligvis opstå nye kriterier til designet, og et redesign kan være påkrævet f.eks. i forhold til størrelsesforhold mm. Sammensætning af fysiske komponenter Det vil umiddelbart være nemt da, det er eksisterende komponenter, som blot skal tilpasses, så de opfylder de fysiske rammer for designkrav. Endvidere vil den centrale styreenhed være baseret på indholdet fra en almindelig PDA med Microsoft Pocket PC, hvorfor det ligeledes vil være nemt at interface de enkelte enheder. Den egentlige samling af produktet vil blive udført af producenten. 3.2 Jura Dette afsnit sammenfatter de juridiske overvejelser i forbindelse med at beskytte vores produkt og virksomhed. Det inkluderer beskyttelse imod andre producenter som har lyst til at kopiere vores ide, og ansvar af skader, som vores produkt kan påføre individer. Beskyttelse af produkt Produktet er muligvis patenterbart på nogle områder. Undersøgelse af dette er dog ikke medtaget i forretningsplanen. Det vil umiddelbart være en god idé at tage dette op med investor for muligvis at få ekstra kapitalindskud hertil. Det kan forventes, at samlede udgifter til patentundersøgelser kan løbe op på omkring kr ,00. Endvidere vil der ved produktionen af produktet være udviklet et design til produktet, derfor vil det være hensigtsmæssigt at søge om mønsterbeskyttelse. Den viden, som ligger i den udviklede software, vil være beskyttet ved alment gældende Copyright, endvidere vil koden være vanskelig at kopiere, fordi den er kompileret. Det skal undersøges, om der findes et varemærke for familyplanner både i ind- og udland. I givet fald skal et andet navn findes. Produktansvaret Ved produktionens start vil det være nødvendigt at tegne en ansvarsforsikring for at sikre virksomheden mod ansvarspådragelse for de skader, produktet i værste fald kan tænkes at forvolde på personer eller forbrugsgenstande. Hvis der ikke tegnes en forsikring, så vil iværksætterne være øko

19 nomisk beskyttet af, at selskabet er et ApS eller A/S. I et erstatningspligtigt tilfælde vil selskabet enten kunne lide store økonomiske tab eller være nødsaget til at gå konkurs. En ansvarsforsikring vil derfor være at foretrække. De umiddelbare skader vores produkt kan medføre vil være fejl i elektroniske komponenter, som kan forårsage personskade eller brand. Ved udvidelse til det internationale marked vil det være nødvendigt at tegne en ansvarsforsikring i de pågældende lande. Det vil her være nødvendigt, at kortlægge den gældende lovgivning i hvert land, for at kunne imødegå særlige regler. Ved udvidelse til de nordamerikanske lande vil det være svært at få en fuldt dækkende ansvarsforsikring, og det vil derfor være nødvendigt at indkalkulere den risiko, som produktet kan påføre. Licenser Der skal muligvis købes licenser til dele af produktet. Vi forventer, at de hardwarelicenser som skal købes, er inkluderet i den samlede hardwarepris, og det vil derfor ikke være nødvendige at tage dem i betragtning. Hvis vi under udviklingen af softwaren til produktet skal anvende nogle softwarelicenser, vil disse blive købt, såfremt de ikke medfører en betydelig økonomisk belastning. 3.3 Produktudvikling Udviklingen af produktet vil i starten (fase 0) kun være af software. Her vil der blive udviklet en planlægger med de muligheder beskrevet i afsnittet om produktbeskrivelse. Afprøvningen vil foregå på en bærbar PC med en scanner tilsluttet. Så snart vi har en fungerende simpel prototype, vil vi begynde på tests af produktet ved at lade en forsøgsgruppe, bestående af potentielle kunder, afprøve produktet. Dernæst vil vi med hjælp fra denne gruppe udvikle den endelige grænseflade til planlæggeren. I næste fase fase 1 - vil vi få etableret kontakt med en produktudvikler 5, der vil hjælpe os med at få udformet vores fysiske produkt helt præcist, både med hensyn til den hardware som skal bruges, og det design som skal være udenpå, vi forventer, at der vil blive brugt meget tid på denne proces. Vi forventer endvidere, at denne produktudvikler kan anbefale en dygtig producent som kan stå for masseproduktionen af terminalen. Når vi er kommet til fase 2 og er begyndt at sælge vores produkt, vil vores produktudvikling mest koncentrere sig om softwareopgraderinger til produktet på baggrund af henvendelser fra brugere. 5 Vi har snakket med Acxon ( som har givet udtryk for en udviklingsudgift på omkring 2 3 mio. kr. Ellers er der f.eks. Institut for Produktudvikling ved DTU eller THOMAS (

20 Fra fase 2 og fremefter ser vi forskellige fremtidige udviklingsmuligheder af vores produkter, og vi vil her dele dem op i tre dele: 4 Produktion Udvikling af produktet med hensyn til den samme brugergruppe, men med bedre design, flere features og med hensyn til krav fra brugere. Udvikling af produktet til andre brugergrupper, hvor vi modificerer produkter så det passer til dem, her har vi overvejelser om at fremstille en planlægger til mindre virksomheder eller virksomhedsafdelinger. Udvikling af andre produkter, som ikke omhandler planlægning f.eks. informationsterminaler til reklamestandere eller lignende. Hertil kan samme tekniske løsning samt endda design benyttes. Produktionen som påbegyndes i fase 1 vil blive udført af den producent, vi har fået hjælp til at finde af vores produktudviklingsfirma. Målet er da at have et færdigt produkt ved indgangen til fase 2. Vi vil forvente, at der i denne periode vil være et stort behov for kommunikation imellem produktudvikleren og os. Det er målet at udlicitere en væsentlig del af de opgaver, som der er i forbindelse med den tekniske produktudvikling, eftersom at dette ikke er vores kernekompetenceområde. Softwareudviklingen vil dog blive varetaget internt i virksomheden. Emballering af produktet vil vi overlade til producenten dog vil design og udformning af emballagen blive klaret internt med støtte fra en ekstern reklamekonsulentvirksomhed. 4.1 Logistik Produktionen af produktet vil være håndteret af en producent, og vi vil derfor være afhængige af denne ene producent at levere varen til tiden. Antallet at produkter som vil være produceret hver gang vil være afhængigt af efterspørgsel, der vil dog være en nedre grænse som vil være bestemt af produktionsomkostningerne for igangsættelse af en produktionslinie. Efter produktion vil vi have et eller flere distributionsselskaber, som håndterer selve udbredelsen af produktet fra producent til de virksomheder, som har efterspurgt produktet. Der vil være brug for en distributør i hvert land, som vi vil distribuere vores produkt til det kan godt være samme distributør. Ved distribution til andre lande end det som producenten er i, skal der være en lokal distributør fra producentens land til at varetage kommunikationen til en ekstern distributør i det andet land. Hvis der opstår problemer ved at få leveret produkterne til tiden, vil det være mest kritisk, hvis det er producenten, som er årsagen til forsinkelsen