Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Russisk udenrigspolitik anno 2014 Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Bak Fagmodulsprojekt 1 Nicky Nielsen Fagmodulsprojekt 1 Thorbjørn Frej Andersen Fagmodulsprojekt 1 1/39

2 Vejleders navn: Annemarie Peen Rodt Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder Udfyldningsvejledning til standarforside til projekter og specialer: Alle de ønskede felter skal udfyldes - Bemærk særligt: Alle gruppens medlemmer skal angive: Navn Projektets art (fagmodulsprojekt, bachelorprojekt, projekt, praktikprojekt, speciale) 2/39

3 Hvilket modul projektet skrives på (IU-K1, SV-K2 osv.) I skal selv lave en optælling af antal anslag af jeres projekt, altså hvor mange anslag inkl. mellemrum det fylder. I omfanget indregnes: forord, indholdsfortegnelse, indledning, problemformulering, teori, metode, analyse, konklusion, tabeller, figurer, billeder og litteraturliste, men ikke appendiks (bilag). I skal også angive det tilladte antal anslag inkl. mellemrum for jeres projekt se oversigt herunder Hvis I ønsker en anden forside på jeres projekt, skal den placeres efter standardforsiden. Hvad må projektet/specialet fylde: En normalside er 2400 anslag inkl. mellemrum. Fagmodulsprojekter på Internationale Studier 2 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til ca. 35 sider Pr. ekstra medlem: anslag inkl. mellemrum oveni svarende til ca. 10 sider. Indhold Resume... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Abstract... 5 Problemfelt... 5 Problemformulering... 7 Underspørgsmål /39

4 Begrebsforklaring... 7 Afgrænsning... 8 Metodiske overvejelser Videnskabsteori Projektdesign Analytisk fremgangsmåde Empiri Teori Security: The Traditional state-centric approach New security studies Russiske interesser: Ukraine som case Vestlig eller østlig orientering? Russisk økonomi Økonomiske udfordringer Politisk stabilitet Policy-tendenser: Finanssektoren: Pengepolitik: Økonomisk vækst: Inflation: Delkonklusion Russisk sikkerhedspolitik: NATO: Samarbejde med andre stater: Militære indgreb i andre stater: Kultur: Rusland og verden: Det russiske militær: Delkonklusion: Konklusion Diskussion Perspektivering Litteraturliste /39

5 Resume Den russiske ageren i forhold til Ukraine har igennem den seneste periode været genstand for ekstrem opmærksomhed fra det globale samfund. Dermed har spørgsmålet omkring hvilken baggrund der er for den russiske ageren i Ukraine meldt sig. Projekt søger at afdække prioriteterne i den nuværende russiske udenrigspolitik ved hjælp af situationen i Ukraine fra Dette forsøges opnået ved en analyse af henholdsvis russisk sikkerheds- og økonomisk politik ud fra et realistisk verdenssyn. Analyserne beror i høj grad på dokumentanalyser hvis formål er at give den mest objektive indsigt i russisk udenrigspolitik. Gennem projekt bliver det konkluderet at Ruslands ageren i Ukraine ikke umiddelbart adskiller sig meget for deres generelle udenrigspolitisk ageren i forhold til andre near abroad lande. Abstract The Russian actions in relation to Ukraine have been subject to extreme attention from the global society. The question of the intentions and interests of the Russian actions has arisen. The project aims to cover the priorities in the current russian foreign policy, using the dramatic conflictual situation between Russia and Ukraine in the period as a case study. This is sought achieved through analysing russian security- and economic policies from a realistic point of view. The analyses are based particularly on document analysis, with the purpose of portraying an objective insight into russian foreign policy. Throughout the project it is concluded that russian actions in Ukraine do not fall far from the foreign policies enacted on other near aboard countries. Problemfelt Siden opløsningen af sovjetunionen har den russiske magt og indflydelse på verdensplan ændret sig markant. Den bipolære verdenssituation der var gældende under den kolde krig er slut, og langt flere spillere på den internationale scene er trådt frem, mens Rusland måtte tage et skridt tilbage i forhold til den tidligere så dominerende position. Op igennem 90 erne, og starten af 00 erne, indtog Rusland en forholdsvis konstruktiv position i det internationale samfund, hvor samarbejde med vesten blev en vigtig prioritering i den russiske udenrigspolitik. Dette skyldtes 5/39

6 blandt andet at den russiske stat skulle genetableres under nye forhold, samt de store økonomiske udfordringer som det nye land stod over for, hvor man blandt andet skulle manøvrere og etablere sig i den internationale markedsøkonomi. Siden 2007 har man dog kunne observere at den russiske udenrigspolitik igen er under forandring. Med Vladimir Putin i spidsen er landet tilsyneladende blevet langt mere tilbøjelig til at agere mere aggressivt og konfronterende, og muligvis søger landet i disse år at vende tilbage til den absolutte top af den internationale magtorden. Men hvordan ser Rusland sin egen rolle i det internationale system, og hvordan opfattes de problemer som verden står overfor i dag ud fra et russisk perspektiv? I Putins tale ved sikkerhedskonferencen i München 2007, understreger han: We - personally, I - very often hear appeals from our partners, including our European partners, to the effect that Russia should play an increasingly active role in world affairs. In relation to this I would like to remind a small thing. There is not much need for you to encourage us to do so. Russia is a country with a history that spans more than a thousand years and has always followed an independent foreign policy. We are not going to change this tradition today. At the same time, we know quite well what kind of a transition that the world is going through, and we have a realistic sense of our opportunities and potential (Putin; 2007). Putins udtalelser er et udtryk for hvordan den nuværende russiske administration ser sine internationale opgaver og forpligtelser. Han ser Rusland som en nation der fører en klar og tydelig independent foreign policy, der tager udgangspunkt i de russiske interesser. En udtalelse som er blevet virkeliggjort, da den russiske udenrigspolitik siden 2007 har vist at landet igen søger at være en markant indflydelse på den internationale scene. Bl.a. har den militære aktion i Georgien, samt den nuværende situation i Ukraine, vist netop dette. Især nabolandene har den seneste tid været særligt i fokus, jvf. militæraktionen i Georgien og den nuværende situation i Ukraine. De såkaldte near abroad lande har historisk set altid været interessante for Rusland, både via de kulturelle og sproglige ligheder, men igennem det 20. århundrede også som et værn, en zone der adskiller dem fra vesten. Op igennem 90 erne og 00 erne så man en udvikling i netop de lande, der i højere grad nærmede sig Europa, blandt andet via optagelse i EU og NATO. Dette mindskede Ruslands direkte indflydelse i mange af de 6/39

7 omkringliggende lande, og udviklingen har presset landet både økonomisk og i forhold til hvilke typer magt man kan anvende i konfliktsituationer med lande der er optaget i fx EU eller NATO. Nu ser man en ændring, et mere aggressivt og bestemt Rusland der, som i eksemplerne Georgien og Ukraine, viser at de stadig vil være en afgørende faktor når det kommer til det internationale spil. Hvad er så prioriteterne i den russiske udenrigspolitik? Ud fra den russiske ageren i Ukraine siden 2012 søger dette projekt at afdække prioriteterne, og undersøge om den russiske ageren i Ukraine er udtryk for en speciel situation eller om situationen kan betegnes som et pejlemærke for den nuværende russiske udenrigspolitiske ageren. Problemformulering Hvordan kan den russiske udenrigspolitiske ageren i Ukraine i perioden forklares, og er den ageren et udtryk for den nuværende russiske udenrigspolitik? Underspørgsmål Hvordan har Rusland ageret i Ukraine siden 2012? Er Ruslands ageren i Ukraine et udtryk for hvordan landet generelt fører udenrigspolitik? Er den russiske udenrigspolitik et udtryk for en realistisk tilgang til udenrigspolitik? Begrebsforklaring Stormagt: dette begreb dækker over en stat, som besidder atomvåben (Heywood 2007 s. 459) og som er placeret i toppen af det hierarkiske statssystem betydende at staten har stor indflydelse over andre stater af lavere placering (Heywood 2007 s. 450). Dette betyder samtidig at stormagter kan kendes ved, at de ikke er under andre staters indflydelse, og derved kan handle efter egen vilje. Near abroad: Dette term bruges til at beskrive det specielle forhold mellem Rusland og de tidligere sovjetrepublikker. Med udtrykket menes der at disse stater har mange kulturelle lighedspunkter med Rusland, og at Rusland stadig har stor indflydelse over disse lande, og derved ikke er så fremmede som resten af verdens stater (Mankoff 2012 s.219). 7/39

8 Afgrænsning Geografisk afgrænsning Geografisk afgrænser dette projekt sig ved at tage udgangspunkt i først og fremmest near abroad landene, og mere specifikt med udgangspunkt i Ukraine. Interessen for at bruge netop Ukraine som et case, der kan være med til at udlægge generelle tendenser i russisk udenrigspolitik, bunder i konfliktens aktualitet samt at netop det ukrainske case kan fungere som et eksempel på hvordan Rusland agerer internationalt, og hvilke interesser der gør sig gældende. Ved at bruge netop den igangværende situation som eksempel, bliver det muligt at fremlægge et tidssvarende og opdateret overblik over Ruslands interesser. Generelt afgrænser projektet sig til udelukkende at beskæftige sig med Russisk udenrigspolitik i forhold til near abroad landene. Dette gøres først og fremmest på baggrund af projektets undersøgelsesfelt, der netop søger at afdække den russiske udenrigspolitik under Putin administrationen, sammenholdt med at det ukrainske case kan bruges til at definere den russiske udenrigspolitik i forhold til netop near abroad landene. Grundlaget for ikke at vælge fx Georgien som case bunder derfor både i aktualiteten omkring Ukraine og i det faktum at det der ønskes undersøgt er den seneste udvikling russiske udenrigspolitik. Samtidig bunder det også i at Ukraine i sig selv at intressant da landet på mange måder har fungeret som et bindeled mellem Rusland og Euro-Atlantisk region, både handelsmæssigt, men også helt konkret da naturgasledningen fra Rusland til Europa passere gennem Ukraine. Tidsmæssig afgrænsning Det der først og fremmest er interessant i denne sammenhæng, er den russiske ageren fra 2007 og til i dag, mere specifikt frem til situationen omkring Krim-halvøen der udspillede sig i Marts Baggrunden for udvælgelsen af netop denne tidsramme skal findes i den russiske ageren som har kunnet observeres i netop den periode. Med udvælgelsen af Ukraine som case af russisk udenrigspolitik bliver hovedfokus lagt på tiden mellem Det tidsmæssigt interessante perspektiv starter med forhandlingerne omkring den såkaldte associationsaftale mellem EU og Ukraine, og hvordan Rusland forholder sig til den og dens eventuelle konsekvenser for Rusland, og slutter ved annekteringen af Krim. Årsagen til dette er at netop denne tidsramme er den mest relevante for case-studiet, hvor det er i den periode at den russiske ageren i forhold til situationen i Ukraine tydeliggøres. Baggrunden for valget af 2007 som udgangspunkt for undersøgelsen af den 8/39

9 nuværende russiske udenrigspolitik er blandt andet Putins tale ved sikkerhedskonferencen i München 2007 hvor han udlægger Ruslands syn på landets egen rolle internationalt, og det er derfor naturligt at tage udgangspunkt der når man søger at afdække russisk udenrigspolitik under Putin administrationen. Dermed afgrænses der også fra at afdække perioden før 2007 og efter annekteringen af Krim. Perioden efter annekteringen bliver ikke afdækket grundet den fortsatte udvikling i Ukraine, og udviklingen vil derfor ikke kunne undersøges dybdegående nok til at blive taget med i denne sammenhæng. Afgrænsning af undersøgelsesfelt: Økonomi og sikkerhedspolitik Afgrænsningen til at beskæftige sig med økonomi og sikkerhedspolitik bunder i de empiriske observationer der er blevet gjort i forbindelse med researchen til dette projekt. Via diverse artikler har de økonomiske og sikkerhedspolitiske perspektiver i stigende grad vist sig at være hovedparametre for undersøgelse af den nuværende russiske udenrigspolitik generelt, men især også i forhold til Ruslands ageren i Ukraine. Ydermere tillægges netop disse faktorer afgørende betydning i den realistiske tradition inden for International relations (IR). Ifølge klassiske realister er det mest afgørende for udenrigspolitisk ageren nationens magt, betydende den relative magt hvor magt refererer til statens andel af ressourcer som militær magt og økonomi (Trubowitz; 2001). Sikkerhedspolitik: Henrik Ø. Breitenbauch, Seniorforsker, Center for militære studier, KU forklarer i DR Debatten d. 21. April, at vi ser sikkerhedspolitiske forandringer. Han mener, at efter den kolde krig har verdenspolitikken og sikkerhedspolitik været en udvidelse af det stabile rum og vores alliance rum og af EU, og fredelig sameksistens mellem nationerne baseret på principper omkring bl.a. territoriets ukrænkelighed og at grænserne ligger faste. Her mener han at det er væsentlig at tage fat på at Putin, i lyset af hændelserne på bl.a. Krim, tydeligt og direkte udfordrer de grundlæggende principper inden for hvilke vi regulerer verdenspolitikken og her væsentlig territoriernes ukrænkelighed. Der er derfor tale om en ny fase, en ny situation i Europæisk sikkerhedspolitik. Det er mest bekymrende for EU og NATO da de ikke bliver respekteret af Putin 9/39

10 og det russiske politiske apparat. Henrik Ø. Breitenbauch pointerer, at Europa grundet amerikansk militær opbakning i forhold til sikkerhedspolitik, står over for udfordringer, fordi vi hidtil har fokuseret vores storpolitik på arbejdsmarkedsforhandlinger og økonomisk politik og vi har undervurderet sikkerhedspolitikkens betydning. Putins ageren i Ukraine er ifølge Henrik Ø. Breitenbauch et wake-up-call til den Europæiske måde at forstå politik på. Henrik Ø. Breitenbauch pointerer også, at man ved konventionel afskrækkelse i form af militær tilstedeværelse er nødt til at være troværdig omkring brugen af det, men mener at problemet med især de baltiske lande er, den russiske miltærmaskine er så meget større end de baltiske landes, at de sandsynligvis godt kunne bruge en håndsrækning for at virke troværdige i deres forsvar. Igen bliver der her demonstreret at det er helt klare sikkerhedspolitiske spørgsmål der er til debat og også essentielt og dominerende i den almene debat i både russiske og vestlige medier. Økonomi: Det økonomiske aspekt i opgaven bliver relevant, fordi de politiske virkemidler der kan og bliver brugt i situationen i Øst Ukraine i høj grad kan hvile på økonomiske faktorer. Disse faktorer vedrører såvel den generelle russiske økonomi, som både er grundlaget for Putins nuværende og kommende position som russisk overhovedet og dermed også magtorgan, men også sanktioner der er blevet pålagt Rusland. Dette er bl.a. bakket op af Henrik Ø. Breitenbauch, som mener at vi er afhængige af at købe russisk energi og ikke bare kan lukke dem ude, og her mener vi at det er oplagt at gribe fat i de økonomiske foranstaltninger der gør, at vi er nødt til at tage forbehold når en løsning skal findes. Derudover mener vores egen Udenrigsminister Martin Lidegaard, at Rusland som befolkning har størst interesse i et stabilt Ukraine, fordi det er Ruslands største nabo og et broderfolk, og hvis Ukraine går op i flammer vil flygtningestrømmene rette sig mod Rusland, og et kæmpe økonomisk område som Rusland er afhængige af gå ned. Derudover pointerer Martin Lidegaard at Rusland vil lide store omkostninger, hvis de vælger at engagere sig i krig mod resten af verden. Han pointerer også, at hvis Rusland fortsætte sin ageren, vil det have store økonomiske konsekvenser for ikke bare Rusland og EU men især Ukraine vil blive hårdt ramt. Siden man fra EU og USA s side har arbejdet med de her fredelige diplomatiske forhandlinger, samt sanktioner og nu overvejede militær tilstedeværelse, er dette oplagte områder at beskæftige 10/39

11 sig med, for at danne et tidssvarende og fyldestgørende billede af situationen og de agerende parter med fokus på russiske forhold. Nødvendigvis kan man ikke helt afgrænse sig fra f.eks. sociale forhold, dog vil det ikke i dette projekt være af afgørende indflydelse da de omtalte parametre for analyseafsnittene vil være økonomisk og politisk funderede og dermed relevante i geo-politisk sammenhæng. Metodiske overvejelser Videnskabsteori Videnskabsteoretisk har vi i dette projekt valgt at bruge den positivistiske metode. Dette skyldes i høj grad projektets udgangspunkt, nemlig det at søge efter at analysere og fremstille reel viden om hvordan den russiske udenrigspolitik har set ud i Putins regeringstid. Dette vil blive gjort via observationer af de handlinger som Rusland, rent udenrigspolitisk, har gjort igennem den seneste periode, hvor konflikten i Ukraine siden 2012 vil være udgangspunktet for undersøgelsesfeltet. Baggrunden for valget af den positivistiske tilgangsvinkel er, som tidligere nævnt, netop grundet i ønsket om at skabe reel viden om baggrunden for den russiske ageren, og dermed også at kunne opstille parametre der generelt gør sig gældende for russisk udenrigspolitik. I den positivistiske videnskabsteori arbejder man ud fra en antagelse om at al viden er observerbar og universel, og at man derfor ud fra empiriske observationer vil kunne fastslå en sikker viden Gilje; 2012). I dette projekts kontekst vil det derfor betyde at man, via empirisk underbygget viden, vil kunne fastslå hvordan den russiske udenrigspolitik er, ud fra en analyse af Ruslands ageren sammenholdt med udtalelser fra fx Putin eller officielle rapporter fra den russiske regering. Gennem analyse af dette vil man som udgangspunkt kunne frembringe svaret på opgavens hovedspørgsmål, nemlig hvad der er russisk udenrigspolitik på det konkrete plan i forhold til situationen i Ukraine, og på det overordnede plan. Analysen af det observerbare og fokuset på værdifrihed (Gilje; 2012) spiller her netop sammen med udgangspunktet for analysen af russisk udenrigspolitik. Projektdesign Projektets opbygning vil bygge på henholdsvis: 11/39

12 1. Redegørelse af den konkrete situation i Ukraine som denne opgave udspringer af. En konkret opstilling/handlingsforløb, der vil fungere som et grundlag for videre analyse. 2. Analyserende arbejde, hvor den russiske ageren i Ukraine søges overført til en mere generel analyse af prioriteringerne i den russiske udenrigspolitik. 3. Konklusion ud fra det analytiske arbejde, og perspektivering. Analytisk fremgangsmåde Som grundlag for de analyser og konklusioner der bliver fremlagt ligger først og fremmest kvalitative teknikker, specifikt arbejdes der hovedsageligt ud fra dokumentanalyse. Dette bunder blandt andet i emnets aktualitet, hvorfor konkrete kvantitative analyser enten ikke er udarbejdet eller tilstrækkelig valide til at danne grundlag for analyse, da de, i forhold til netop emnets aktualitet, i højere grad vil være projektioner end fakta. Derimod vil dokumentanalyse være et vigtigt redskab for udviklingen af analyserne til besvarelse af problemstillingerne. Den analytiske fremgangsmåde til analyse af dokumenter bevæger sig inden for den analytisk-induktive undersøgelsesmetode (Lynggaard; 2010). Med det menes der at de empiriske udvalgte dokumenter konsulteres for at identificere udviklinger og mønstre i forhold til problematikken, hvor disse mønstre danner baggrund for en teoretisk tolkning (Lynggaard; 2010). Som eksempel herpå kan nævnes arbejdet med den russiske militærstrategi i analysen af sikkerhedspolitik, hvor dokumentet danner baggrund for teoretisering. Et andet eksempel på nødvendigheden af dokumentanalyse er i forbindelse med beskrivelsen af udviklingen i Ukraine inden for den udvalgte periode. Her danner de kvalitative metoder, som fx interviews og dokumentanalyse, baggrund for beskrivelsen af det aktuelle handlingsforløb. Selvom de kvalitative metoder spiller den afgørende rolle for udarbejdelsen, er kvantitative metoder dog i et vist omfang også relevant. Specifikt bruges forarbejdet statistik i analysen af ruslands økonomi. I forhold til det indsamlede datas validitet, autencitet og troværdighed spiller der forskellige faktorer ind. De indsamlede dokumenters autencitet og troværdighed vurderes at være generelt høj, da den indsamlede empiri til analyserne bygger på officielle dokumenter fra fx den russiske regering eller fra bredt anerkendte økonomiske institutioner som fx verdensbanken, som via autoriteten indenfor feltet vurderes særligt væsentlige (Lynggaard; 2010). Yderligere bruges der sekundære dokumenter som fx interviews ikke foretaget af gruppen selv. Disse ses som værende 12/39

13 mindre valide end de tidligere nævnte dokumenttyper, men tjener et formål som beskrivende og interesse-opbyggende elementer. Empiri Udvælgelsen af empiri er først og fremmest baseret på hvilken relevans den givne empiri synes at have for at kunne bidrage til forståelse og besvarelse af problemstillingen. Valget af empiri stammer derfor fra antagelsen om at den russiske ageren i Ukraine, og de generelle prioriteringer i den russiske udenrigspolitik, udspringer af sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser. Sikkerhedsmæssigt bliver der taget udgangspunkt i officielle russiske dokumenter om landets udfordringer og prioriteter inden for netop det felt og i den økonomiske analyse er udgangspunket taget i rapporter fra verdensbanken og The economist. Rapporterne er taget fra disse to grundet deres akademiske validitet. Teori Som nævnt i det tidligere afsnit udspringer analysearbejdet i høj grad af empiriske observationer. Gennem disse observationer dannes der et billede af hvilke teoretiske grene, og senere hvilke specifikke teorier, der på bedst mulig vis kan danne grundlag for besvarelse af problemstillingen i samspil med det empiriske materiale. Valget af teori bunder derfor i en antagelse om at Rusland agerer realistisk i deres udenrigspolitik, hvor baggrunden for antagelsen om dette er i høj grad den historiske position som Rusland har indtaget internationalt. Samtidig peger den russiske ageren i Ukraine i retning af et realistisk verdenssyn, og derfor er det, i dette projekt, naturligt at antage den realistiske tradition inden for IR som værende det optimale teoretiske udgangspunkt for analyse af problemstillingen. Som tidligere nævnt ligger den klassisk realistiske tradition indenfor IR vægt på hård magt såsom militær og økonomisk magt (Trubowitz; 2001), og de sikkerhedsmæssige perspektiver og problematikker udspringer derfor af dette. Security: The Traditional state-centric approach I den traditionelle tilgang til IR er svaret på spørgsmålet sikkerhed for hvem? ikke af højeste betydning, siden det primære undersøgelsesfelt er staten, og det er derfor taget for givet at sikkerhed refererer til statens sikkerhed. Det er åbenlyst hvorfor tanken om sikkerhed sædvanligvis har været forbundet med statens sikkerhed. Som følge af både 1. og 2. verdenskrig, såvel som truslen fra den kolde krig, har fremtrædende tænkere indenfor IR set kernen af feltet 13/39

14 som værende balance mellem krig og fred imellem stater (Morgenthau; 1973). Det internationale system ses som værende anarkisk - uden en overordnet autoritet som for eksempel en national regering i forhold til indenrigspolitik. På grund af denne anarkiske tilstand er stater placeret i konkurrence med hinanden, og må derfor efterstræbe magt for at opnå sikkerhed. Netop dette, sikkerhed, har 3 centrale funktioner: 1. Sikkerhed og sikkerhedsstudier beskæftiger sig med bevarelsen af staten imod eksterne (og interne) trusler til statens geografiske integritet og kerneværdier. 2. I et anarkisk internationalt system er statens sikkerhed en primær bekymring for politikere og befolkningen. Det bliver en central prioritet på grund af at en mangel på en effektiv sikkerhedspolitik kan skabe mulighed for at en stat kan miste sin suverænitet. 3. Vægt på militær magt som den centrale determinant for sikkerhed. Med andre ord er sikkerhed næsten udelukkende defineret i militære termer. Man kunne antage at denne traditionelle forståelse af sikkerhed, som er baseret på nationalstater og med fokus på militær konflikt, opstiller en simpel og entydig basis for hvordan stater kan efterstræbe national sikkerhed. Dette er dog ikke tilfældet. Wolfers (1952) argumenterer for at national sikkerhed er udtryk for et tvetydigt og fleksibelt koncept og mål. National sikkerhed inkluderer det at efterstræbe en politik der reducerer trusler mod staten eller dens værdier. Dog er det svært at sige præcis hvilken politik der vil forhøje sikkerhed i en given situation. Et af problemerne der opstår er the security dilemma, hvor en given stats forsøg på at højne sikkerheden gør alle andre aktører usikre. For eksempel: Forsøget fra stat A på at højne dens sikkerhed udgør en trussel for stat B. Fra stat A s perspektiv er formålet med en øgning af sikkerheds/militære ressourcer defensive, og udgør derfor ikke en trussel imod stat B. Fra stat B s perspektiv udgør en forøgelse i stat A s sikkerheds ressourcer en trussel. Stat B tager derfor initiativ til at modsvare truslen, hvilket øger usikkerheden for stat A, som igen modsvarer truslen osv. Et andet problem ved at forfølge national sikkerhed er at det kan udtømmer ressourcer som efterlader landet mere usikkert. For eksempel kan et forøget militærbudget efterlade den nationale økonomi sårbar. 14/39

15 New security studies Ved afslutningen af den kolde krig blev det traditionelle sikkerhedskoncept udfordret af forskellige perspektiver under udtrykket new security studies. Selvom de har forskellige antagelser og metoder er de alle udviklet som en eksplicit kritik af den traditionelle definition på sikkerhed, og beskæftiger sig med at udlægge en ny tilgang til analyse og policy. Det første angreb på det traditionelle koncept udsprang fra teoretikere som opfordrede til at bruge en udvidet definition af sikkerhed (Buzan; 1991). Disse teoretikere accepterede nogle af den traditionelle fremgangsmådes antagelser, men tilførte en mindre ekslusiv beskrivelse af sikkerhed, som også fokuserede på sociale problemstillinger (Buzan et al.; 1997). Antagelserne omkring staten som den sikkerhedsmæssige referent, og vigtigheden af anarki som skaber af usikkerhed forblev, men de blev modificeret på vigtige områder: 1. Det blev anerkendt at selvom staten er det primære referencepunkt, udmønter jagten på større sikkerhed sig ikke nødvendigvis i en beskyttelse af individer fra trusler. 2. Det blev anerkendt at effekten af internationalt anarki i forhold til sikkerhed ikke er simpelt og ligetil. Med andre ord er den anarkiske tilstand styret af systematiske forandringer som leder til forskellige typer af anarki, med forskellige implikationer i forhold til jagten på sikkerhed. 3. Der skete et skift i opfattelsen af truslens type og natur. I stedet for at definere sikkerhed i militære termer blev det nu set i relation til 5 sektorer: Militær, økonomi, miljøet, socialt og politisk. For eksempel beskæftiger militær sikkerhed sig med aggressioner mellem stater, mens miljømæssig sikkerhed beskæftiger sig med konflikter omkring ressourcer, territorium eller klimaforandringer. Netop det øgede fokus på andet end militær sikkerhed er interessant i forhold til projekts undersøgelsesfelt. I en verden præget af ekstrem økonomisk konkurrence bliver økonomiske prioriteter en særdeles afgørende faktor for hvordan en stat agerer. Den økonomiske sikkerhed handler netop om at få adgang til ressourcer og finansielle markeder der er nødvendige for at opretholde et acceptabelt velfærdsniveau, og i denne sammenhæng nok så relevant, at bibeholde eller udvide statens magt (Buzan; 1991). 15/39

16 Russiske interesser: Ukraine som case Ukraine har igennem historien altid været interessant for Rusland. Alene de geografiske forhold der binder de to nationer sammen er eksponent for dette, men også kulturelle forhold, så som sprog, gør at de to nationer har været tæt knyttet sammen. De to landes historiske sammenhæng bliver yderligere understreget af at Ukraine var en del af både det russiske imperium og, i denne sammenhæng nok så relevant, en af stifterne af Sovjetunionen. Netop disse faktorer gør at Ukraine har haft sværere ved helt at løsrive sig fra Rusland, på trods af at landet opnåede selvstændighed efter Sovjetunionens sammenbrud. Blandt andet har den forholdsvis store procentdel af landet der er etniske russere, cirka 17 % (cia.gov; 2001), betydet at tilhørsforholdet til Rusland i blandt dele af befolkningen er naturlig. Med de geografiske forhold, befolkningssammensætningen og den historiske samhørighed in mente, tegner der sig et billede af hvorfor disse to nationer har et specielt forhold til hinanden. Men hvad er årsagen til at vi netop nu ser en konflikt der truer med at splitte Ukraine, hvilke interesser gør sig gældende for Rusland? Vestlig eller østlig orientering? Baggrunden for den igangværende konflikt skal findes i den foreslåede handelsaftale, den såkaldte Deep and Comprehensive Free Trade Agreement (DCFTA) mellem Ukraine og den europæiske union. Aftalen skulle sikre en endnu dybere økonomisk integration for Ukraine ind i Europa, en aftale der ville betyde at den ukrainske økonomi i endnu højere grad ville orientere sig mod Europa og EU, og dermed også ville blive mindre afhængig af samhandelen med Rusland. Aftalen ville blandt andet indeholde en mindskning af import/export afgifter og en udfasning af statstilskud i forhold til import/export, samt de økonomiske tilskud (EU; 2010). Handelsaftalen skulle dog kun være en del af en større associationsaftale mellem EU og Ukraine, en aftale der på områder som økonomi, sikkerhedspolitik og institutionelle forhold ville sikre en højere grad af sammenhængskraft mellem EU og Ukraine, og som samtidig ville kunne sikre en stærkere introduktion og integration for Ukraine i forhold til at blive en del af det europæiske fællesskab. For Rusland ville et stærkere samarbejde mellem EU og Ukraine kunne betyde at landets indflydelse i Ukraine på det overordnede plan ville blive mindre, og at der, specifikt på det økonomiske plan, ville være en fare for at ukrainske produkter ikke ville kunne leve op til europæiske standarder. For Rusland ville en sådan udvikling kunne føre til at billigere ukrainske produkter kunne oversvømme det russiske marked, og dermed skabe problemer for det russiske 16/39

17 erhvervsliv, ultimativt for hele den russiske økonomi (EUISS; 2013). Samtidig ville den foreslåede aftale kunne underminere den russisk dominerede Eurasian Economic Union, og underminere russiske interesser på både det økonomiske og det politiske plan. Som modsvar til den foreslåede associationsaftale valgte Rusland derfor at tilbyde Ukraine en aftale der økonomisk oversteg det som ukrainerne havde fået tilbudt fra EU s side, angiveligt blandt andet gennem tilskud, fjernelse af gæld og toldfri import (Der Spiegel; 2013). En aftale som i den ukrainske regering i sidste ende blev anset som mere profitabel for Ukraine, og som den ukrainske præsident Victor Yanokovych valgte over at underskrive associationsaftalen med EU i slutningen af Fravalget af EU til fordel for Rusland skabte en undren i dele af den ukrainske befolkning. Mange ukrainere, især i den vestlige del af landet, så fravalget af EU som et udtryk for en manglende vilje fra magthaverne i Ukraines side til at følge en pro-vestlig udvikling. Pro-EU demonstrationer, der havde foregået siden slutningen af 2012, eskalerede efter associationsaftalen blev stoppet og udviklede sig til at omhandle meget andet end kun de eksterne forhold i landet. En af demonstranterne, Anastasiia, udtrykte: The day the Ukrainian government decided to stop the agreement with the EU, I almost cried in disbelief. The government had finally shown its true face. We were so naive and optimistic that we actually believed they wouldn t. Then the situation suddenly changed. It was not about Europe anymore, but about stopping the violence against peaceful protesters, ensuring justice and demanding the resignation of the criminal government and its president (The Guardian; 2014). Demonstrationerne endte som bekendt med at præsident Yanokovych matte tage sin afsked og flygte ud af landet, og en ny og tilsyneladende mere provestlig overgangsregering med den midlertidige præsident Yatsenyuk i spidsen, overtog magten I Kiev. Fra et russisk perspektiv var det stort set den værste udvikling situationen kunne have taget. Den pro-russiske præsident Yanokovych havde sikret at Ruslands traditionelt store indflydelse i Ukraine blev bibeholdt, betydende at Ruslands sikkerhedspolitiske interesser og udfordringer forblev status quo. Skiftet til en mere pro-europæisk tankegang i Kiev muliggjorde, fra Putins perspektiv, at vesten rykkede tættere på den russiske grænse, specifikt med tanke på NATO og den planlagte opstilling af et missilforsvar i Østeuropa. Allerede ved sikkerhedskonferencen i 2007 gjorde Putin det klart at det var en udvikling man i Rusland så på med stor skepsis: Plans to expand certain 17/39

18 elements of the anti-missile defense system to Europe cannot help but disturb us.the so-called flexible frontline American bases with up to five thousand men in each are formed. As a result, NATO places its frontline forces on our borders (Putin; 2007). Yderligere fremhævede han at udvidelsen af NATO ikke blev set som et forsøg på at sikre Europas sikkerhed, men derimod blev opfattet som en provokation mod Rusland. Et pro-vestligt ukrainsk styre bliver derfor set som en markant svækkelse af den russiske indflydelse i både Ukraine, men absolut også i hele regionen. Som tidligere nævnt er Ruslands forhold til sine nærmeste nabolande et af de vigtigste elementer i russisk sikkerhedspolitik, og de såkaldte Near abroad lande bliver anset som værende russisk interessesfære, et område hvor vesten ikke skal involvere sig. Som følge af den eskalerende situation i Ukraine eksisterer der stor usikkerhed om hvilken retning landet vil gå, og med en befolkning der er splittet mellem øst og vest opstod der fra russisk side en bekymring for de militære anlæg Rusland har i Ukraine. Specielt sortehavsbasen i Sevastopol på Krim-halvøen ses af russerne som værende vigtig fra både det historiske og det militærstrategiske perspektiv, og med de tiltagende uroligheder i landet in mente begyndte man fra russisk side at opruste sin militære tilstedeværelse omkring militære anlæg, samtidig med at man fra russisk side også markerede sig generelt på Krim. Netop Krim har historisk set været tæt forbundet med Rusland. Halvøen blev givet af den tidligere russiske leder Nikita Khrusjtjov til Ukraine i 1954, og mange russere har et langt tættere forhold til øen end de fleste ukrainere har (Kuzio; 2014). Ydermere er c. 54 % af befolkningen på Krim etniske russere, og befolkningen og det lokale styre har derfor været pro-russiske med skepsis overfor den ukrainske bevægelse mod vest. Den stærke sammenhængskraft mellem især Krim og Rusland betyder altså at der i befolkningen har været et ønske om et endnu tættere samarbejde med Rusland, og den usikre situation i landet der blev foranlediget af de politiske forandringer i Kiev muliggjorde en sådan udvikling. Fra lokalbefolkningens side blev der derfor iværksat kampagner og i sidste ende en folkeafstemning der havde til formål at bruge den usikre situation i Ukraine til at løsrive sig fra landet, og i sidste ende blive en del af Rusland. Selvom der fra både Ukrainsk og vestlig side blevet taget afstand fra folkeafstemningen som blev kaldt ugyldig og udemokratisk af blandet andet den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den britiske ditto William Hague (Hague; 2014), blev resultatet af folkeafstemningen et entydigt ja til at forlade Ukraine for at søge indlemmelse i den russiske føderation. På trods af tvivl om afstemningens validitet, og de 18/39

19 sanktioner der fra amerikansk og europæisk side blev iværksat imod fremtrædende russere, valgte man fra russisk side stadig at acceptere folkeafstemningens resultat, og i sidste ende at igangsætte en proces der skulle inkorporere Krim-halvøen i Rusland. Fra russisk side er den såkaldte annektering naturligvis en udvikling hvor fordelene skal sættes op mod konsekvenserne ved de igangværende sanktioner imod højtstående embedsfolk og russiske virksomheder. Den russiske ageren i forhold til Ukraine viser en forandring i den måde hvorpå Rusland agerer, ikke kun i forhold til de omkringliggende lande, men også i forhold til samspillet med resten af verden. I forhold til hvordan landet handlede i årene efter Sovjetunionens sammenbrud, er der sket en tydelig forandring, hvilket man blandt andet kan se på den måde Vladimir Putin adresserer Ruslands interesser, den retorik der bliver brugt i forhold til at fastslå russiske interesser. Hvorfor har man set denne ændring i den russiske ageren? En af de mulige forklaringer kan være at man fra russisk side (specifikt de russiske ledere), som tidligere nævnt, frygter vestens stigende indflydelse i Ruslands baghave. Igennem de sidste 20 år har man kunnet observere en stigende vestlig indflydelse i de tidligere sovjetstater, fx i de baltiske lande. Medlemskab af NATO og EU har gjort at de tidligere sovjetrepublikker nu, fra et russisk perspektiv, udgør en trussel for Rusland, forstået på den måde at både vestlige militære institutioner er rykket tættere på Rusland, men også at der ideologisk og kulturelt er sket forandring som Rusland ikke føler sig trygge ved. Ifølge Pavel Felgenhauer, ekspert i russiske militære anliggender, er forandringen et udtryk for Ruslands ønske om igen at være en fremtrædende aktør på den internationale scene: Putin ønsker et helt nyt forhold til USA, NATO og Vesteuropa, som tager hensyn til russiske interesser. Putin ønsker garanti for, at Vesten igen accepterer, at dele af Østeuropa, Kaukasus, Ukraine, Hviderusland, Central-asien er og bliver russisk interessesfære, som NATO og amerikanerne skal holde fingrene fra.for Putin er hovedmålet at genoprette USSR som et russisk imperium uden den kommunistiske ideologi, men byggende på den russiske form for statskapitalisme, hvor den egentlige kontrol ligger i Moskvas centrum i Kreml. Det lægger han jo heller ikke skjul på, han har tidligere sagt, at det 20. århundredes største geopolitiske katastrofe var Sovjetunionens sammenbrud. For Putin handler det om at genoprette Ruslands storhed. (Information; 2009). 19/39

20 De russiske interesser i forhold til Ukraine er altså tydelige. Både fra det økonomiske perspektiv og fra det sikkerhedsmæssige perspektiv udgør Ukraine et strategisk vigtigt punkt for fastholdelse af russiske interesser, både i forhold til de tidligere nævnte faktorer, men også på grund af de udfordringer og perspektiver landet skaber i forhold til afsætning af russisk energi. Den russiske energivirksomhed Gazprom udgør en af grundstenene i russisk økonomi, og transporten af bla. naturgas til Vest og Centraleuropa går via Ukraine. Det, sammenholdt med blandt andet de sikkerhedsmæssige problemstillinger der fra russisk side kan opstå via den nuværende usikkerhed om den politiske situation i Ukraine, udgør derfor baggrunden for den russiske ageren i Ukraine. Russisk økonomi Ukraine, eller Grænselandet som navnet betyder, er interessant fra en historisk kontekst da de udover de billige ressourcer, og et marked, som er stærkt modtageligt for russiske varer også på sin vis har fungeret som et økonomisk bindeled mellem Rusland og Europa siden murens fald (Mankoff; 223). Hvorfor opstår de store spændinger i mellem Rusland og Ukraine så? For at tolke og undersøge hvorvidt Rusland, med Putin i spidsen, agerer realistisk inden for det økonomiske område anvendes definitionen af Buzan (1991): I en verden præget af ekstrem økonomisk konkurrence bliver økonomiske prioriteter en særdeles afgørende faktor for hvordan en stat agerer. Den økonomiske sikkerhed handler netop om at få adgang til ressourcer og finansielle markeder der er nødvendige for at opretholde et acceptabelt velfærdsniveau, og i denne sammenhæng nok så relevant, at bibeholde eller udvide statens magt (Buzan; 1991). Metodisk bygges fremgangsmåden af dette analyseafsnit op omkring The Economist Intelligence Unit s Country Report af Rusland. Denne rapport dækker en lang række områder inden for russisk økonomi, ligeledes bidrager rapporten med gennemgående analyser af tendenser, fremtidsudsigter, økonomiske nøgletal og politiske prospekter. The Economist Intelligence Unit har gennem 60 år hjulpet med at etablere og guide virksomheder. Derudover vil alternative kilder bliver inddraget med bidrag, og der vil løbende være teoretiske overvejelser blive italesat for at 20/39

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think!

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! INVITATION In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! Export Seminar about the Russian Market, Opportunities, Trends, Financing and Bottlenecks. October 22 nd & 23 rd, 2012 Copenhagen

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Europaudvalget, Udenrigsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 11. maj 2015 Ny

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 Exact Invest A/S Research & Analyse Økonomisk Analyse 24. nov. 2009 Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70228777 Research & Analyse Anders Christiansen

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Mahan Kaptajn T. Fogh 14. april 2009 RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSIDE UKLASSIFICERET i TITELBLAD

Læs mere