Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Russisk udenrigspolitik anno 2014 Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Bak Fagmodulsprojekt 1 Nicky Nielsen Fagmodulsprojekt 1 Thorbjørn Frej Andersen Fagmodulsprojekt 1 1/39

2 Vejleders navn: Annemarie Peen Rodt Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder Udfyldningsvejledning til standarforside til projekter og specialer: Alle de ønskede felter skal udfyldes - Bemærk særligt: Alle gruppens medlemmer skal angive: Navn Projektets art (fagmodulsprojekt, bachelorprojekt, projekt, praktikprojekt, speciale) 2/39

3 Hvilket modul projektet skrives på (IU-K1, SV-K2 osv.) I skal selv lave en optælling af antal anslag af jeres projekt, altså hvor mange anslag inkl. mellemrum det fylder. I omfanget indregnes: forord, indholdsfortegnelse, indledning, problemformulering, teori, metode, analyse, konklusion, tabeller, figurer, billeder og litteraturliste, men ikke appendiks (bilag). I skal også angive det tilladte antal anslag inkl. mellemrum for jeres projekt se oversigt herunder Hvis I ønsker en anden forside på jeres projekt, skal den placeres efter standardforsiden. Hvad må projektet/specialet fylde: En normalside er 2400 anslag inkl. mellemrum. Fagmodulsprojekter på Internationale Studier 2 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til ca. 35 sider Pr. ekstra medlem: anslag inkl. mellemrum oveni svarende til ca. 10 sider. Indhold Resume... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Abstract... 5 Problemfelt... 5 Problemformulering... 7 Underspørgsmål /39

4 Begrebsforklaring... 7 Afgrænsning... 8 Metodiske overvejelser Videnskabsteori Projektdesign Analytisk fremgangsmåde Empiri Teori Security: The Traditional state-centric approach New security studies Russiske interesser: Ukraine som case Vestlig eller østlig orientering? Russisk økonomi Økonomiske udfordringer Politisk stabilitet Policy-tendenser: Finanssektoren: Pengepolitik: Økonomisk vækst: Inflation: Delkonklusion Russisk sikkerhedspolitik: NATO: Samarbejde med andre stater: Militære indgreb i andre stater: Kultur: Rusland og verden: Det russiske militær: Delkonklusion: Konklusion Diskussion Perspektivering Litteraturliste /39

5 Resume Den russiske ageren i forhold til Ukraine har igennem den seneste periode været genstand for ekstrem opmærksomhed fra det globale samfund. Dermed har spørgsmålet omkring hvilken baggrund der er for den russiske ageren i Ukraine meldt sig. Projekt søger at afdække prioriteterne i den nuværende russiske udenrigspolitik ved hjælp af situationen i Ukraine fra Dette forsøges opnået ved en analyse af henholdsvis russisk sikkerheds- og økonomisk politik ud fra et realistisk verdenssyn. Analyserne beror i høj grad på dokumentanalyser hvis formål er at give den mest objektive indsigt i russisk udenrigspolitik. Gennem projekt bliver det konkluderet at Ruslands ageren i Ukraine ikke umiddelbart adskiller sig meget for deres generelle udenrigspolitisk ageren i forhold til andre near abroad lande. Abstract The Russian actions in relation to Ukraine have been subject to extreme attention from the global society. The question of the intentions and interests of the Russian actions has arisen. The project aims to cover the priorities in the current russian foreign policy, using the dramatic conflictual situation between Russia and Ukraine in the period as a case study. This is sought achieved through analysing russian security- and economic policies from a realistic point of view. The analyses are based particularly on document analysis, with the purpose of portraying an objective insight into russian foreign policy. Throughout the project it is concluded that russian actions in Ukraine do not fall far from the foreign policies enacted on other near aboard countries. Problemfelt Siden opløsningen af sovjetunionen har den russiske magt og indflydelse på verdensplan ændret sig markant. Den bipolære verdenssituation der var gældende under den kolde krig er slut, og langt flere spillere på den internationale scene er trådt frem, mens Rusland måtte tage et skridt tilbage i forhold til den tidligere så dominerende position. Op igennem 90 erne, og starten af 00 erne, indtog Rusland en forholdsvis konstruktiv position i det internationale samfund, hvor samarbejde med vesten blev en vigtig prioritering i den russiske udenrigspolitik. Dette skyldtes 5/39

6 blandt andet at den russiske stat skulle genetableres under nye forhold, samt de store økonomiske udfordringer som det nye land stod over for, hvor man blandt andet skulle manøvrere og etablere sig i den internationale markedsøkonomi. Siden 2007 har man dog kunne observere at den russiske udenrigspolitik igen er under forandring. Med Vladimir Putin i spidsen er landet tilsyneladende blevet langt mere tilbøjelig til at agere mere aggressivt og konfronterende, og muligvis søger landet i disse år at vende tilbage til den absolutte top af den internationale magtorden. Men hvordan ser Rusland sin egen rolle i det internationale system, og hvordan opfattes de problemer som verden står overfor i dag ud fra et russisk perspektiv? I Putins tale ved sikkerhedskonferencen i München 2007, understreger han: We - personally, I - very often hear appeals from our partners, including our European partners, to the effect that Russia should play an increasingly active role in world affairs. In relation to this I would like to remind a small thing. There is not much need for you to encourage us to do so. Russia is a country with a history that spans more than a thousand years and has always followed an independent foreign policy. We are not going to change this tradition today. At the same time, we know quite well what kind of a transition that the world is going through, and we have a realistic sense of our opportunities and potential (Putin; 2007). Putins udtalelser er et udtryk for hvordan den nuværende russiske administration ser sine internationale opgaver og forpligtelser. Han ser Rusland som en nation der fører en klar og tydelig independent foreign policy, der tager udgangspunkt i de russiske interesser. En udtalelse som er blevet virkeliggjort, da den russiske udenrigspolitik siden 2007 har vist at landet igen søger at være en markant indflydelse på den internationale scene. Bl.a. har den militære aktion i Georgien, samt den nuværende situation i Ukraine, vist netop dette. Især nabolandene har den seneste tid været særligt i fokus, jvf. militæraktionen i Georgien og den nuværende situation i Ukraine. De såkaldte near abroad lande har historisk set altid været interessante for Rusland, både via de kulturelle og sproglige ligheder, men igennem det 20. århundrede også som et værn, en zone der adskiller dem fra vesten. Op igennem 90 erne og 00 erne så man en udvikling i netop de lande, der i højere grad nærmede sig Europa, blandt andet via optagelse i EU og NATO. Dette mindskede Ruslands direkte indflydelse i mange af de 6/39

7 omkringliggende lande, og udviklingen har presset landet både økonomisk og i forhold til hvilke typer magt man kan anvende i konfliktsituationer med lande der er optaget i fx EU eller NATO. Nu ser man en ændring, et mere aggressivt og bestemt Rusland der, som i eksemplerne Georgien og Ukraine, viser at de stadig vil være en afgørende faktor når det kommer til det internationale spil. Hvad er så prioriteterne i den russiske udenrigspolitik? Ud fra den russiske ageren i Ukraine siden 2012 søger dette projekt at afdække prioriteterne, og undersøge om den russiske ageren i Ukraine er udtryk for en speciel situation eller om situationen kan betegnes som et pejlemærke for den nuværende russiske udenrigspolitiske ageren. Problemformulering Hvordan kan den russiske udenrigspolitiske ageren i Ukraine i perioden forklares, og er den ageren et udtryk for den nuværende russiske udenrigspolitik? Underspørgsmål Hvordan har Rusland ageret i Ukraine siden 2012? Er Ruslands ageren i Ukraine et udtryk for hvordan landet generelt fører udenrigspolitik? Er den russiske udenrigspolitik et udtryk for en realistisk tilgang til udenrigspolitik? Begrebsforklaring Stormagt: dette begreb dækker over en stat, som besidder atomvåben (Heywood 2007 s. 459) og som er placeret i toppen af det hierarkiske statssystem betydende at staten har stor indflydelse over andre stater af lavere placering (Heywood 2007 s. 450). Dette betyder samtidig at stormagter kan kendes ved, at de ikke er under andre staters indflydelse, og derved kan handle efter egen vilje. Near abroad: Dette term bruges til at beskrive det specielle forhold mellem Rusland og de tidligere sovjetrepublikker. Med udtrykket menes der at disse stater har mange kulturelle lighedspunkter med Rusland, og at Rusland stadig har stor indflydelse over disse lande, og derved ikke er så fremmede som resten af verdens stater (Mankoff 2012 s.219). 7/39

8 Afgrænsning Geografisk afgrænsning Geografisk afgrænser dette projekt sig ved at tage udgangspunkt i først og fremmest near abroad landene, og mere specifikt med udgangspunkt i Ukraine. Interessen for at bruge netop Ukraine som et case, der kan være med til at udlægge generelle tendenser i russisk udenrigspolitik, bunder i konfliktens aktualitet samt at netop det ukrainske case kan fungere som et eksempel på hvordan Rusland agerer internationalt, og hvilke interesser der gør sig gældende. Ved at bruge netop den igangværende situation som eksempel, bliver det muligt at fremlægge et tidssvarende og opdateret overblik over Ruslands interesser. Generelt afgrænser projektet sig til udelukkende at beskæftige sig med Russisk udenrigspolitik i forhold til near abroad landene. Dette gøres først og fremmest på baggrund af projektets undersøgelsesfelt, der netop søger at afdække den russiske udenrigspolitik under Putin administrationen, sammenholdt med at det ukrainske case kan bruges til at definere den russiske udenrigspolitik i forhold til netop near abroad landene. Grundlaget for ikke at vælge fx Georgien som case bunder derfor både i aktualiteten omkring Ukraine og i det faktum at det der ønskes undersøgt er den seneste udvikling russiske udenrigspolitik. Samtidig bunder det også i at Ukraine i sig selv at intressant da landet på mange måder har fungeret som et bindeled mellem Rusland og Euro-Atlantisk region, både handelsmæssigt, men også helt konkret da naturgasledningen fra Rusland til Europa passere gennem Ukraine. Tidsmæssig afgrænsning Det der først og fremmest er interessant i denne sammenhæng, er den russiske ageren fra 2007 og til i dag, mere specifikt frem til situationen omkring Krim-halvøen der udspillede sig i Marts Baggrunden for udvælgelsen af netop denne tidsramme skal findes i den russiske ageren som har kunnet observeres i netop den periode. Med udvælgelsen af Ukraine som case af russisk udenrigspolitik bliver hovedfokus lagt på tiden mellem Det tidsmæssigt interessante perspektiv starter med forhandlingerne omkring den såkaldte associationsaftale mellem EU og Ukraine, og hvordan Rusland forholder sig til den og dens eventuelle konsekvenser for Rusland, og slutter ved annekteringen af Krim. Årsagen til dette er at netop denne tidsramme er den mest relevante for case-studiet, hvor det er i den periode at den russiske ageren i forhold til situationen i Ukraine tydeliggøres. Baggrunden for valget af 2007 som udgangspunkt for undersøgelsen af den 8/39

9 nuværende russiske udenrigspolitik er blandt andet Putins tale ved sikkerhedskonferencen i München 2007 hvor han udlægger Ruslands syn på landets egen rolle internationalt, og det er derfor naturligt at tage udgangspunkt der når man søger at afdække russisk udenrigspolitik under Putin administrationen. Dermed afgrænses der også fra at afdække perioden før 2007 og efter annekteringen af Krim. Perioden efter annekteringen bliver ikke afdækket grundet den fortsatte udvikling i Ukraine, og udviklingen vil derfor ikke kunne undersøges dybdegående nok til at blive taget med i denne sammenhæng. Afgrænsning af undersøgelsesfelt: Økonomi og sikkerhedspolitik Afgrænsningen til at beskæftige sig med økonomi og sikkerhedspolitik bunder i de empiriske observationer der er blevet gjort i forbindelse med researchen til dette projekt. Via diverse artikler har de økonomiske og sikkerhedspolitiske perspektiver i stigende grad vist sig at være hovedparametre for undersøgelse af den nuværende russiske udenrigspolitik generelt, men især også i forhold til Ruslands ageren i Ukraine. Ydermere tillægges netop disse faktorer afgørende betydning i den realistiske tradition inden for International relations (IR). Ifølge klassiske realister er det mest afgørende for udenrigspolitisk ageren nationens magt, betydende den relative magt hvor magt refererer til statens andel af ressourcer som militær magt og økonomi (Trubowitz; 2001). Sikkerhedspolitik: Henrik Ø. Breitenbauch, Seniorforsker, Center for militære studier, KU forklarer i DR Debatten d. 21. April, at vi ser sikkerhedspolitiske forandringer. Han mener, at efter den kolde krig har verdenspolitikken og sikkerhedspolitik været en udvidelse af det stabile rum og vores alliance rum og af EU, og fredelig sameksistens mellem nationerne baseret på principper omkring bl.a. territoriets ukrænkelighed og at grænserne ligger faste. Her mener han at det er væsentlig at tage fat på at Putin, i lyset af hændelserne på bl.a. Krim, tydeligt og direkte udfordrer de grundlæggende principper inden for hvilke vi regulerer verdenspolitikken og her væsentlig territoriernes ukrænkelighed. Der er derfor tale om en ny fase, en ny situation i Europæisk sikkerhedspolitik. Det er mest bekymrende for EU og NATO da de ikke bliver respekteret af Putin 9/39

10 og det russiske politiske apparat. Henrik Ø. Breitenbauch pointerer, at Europa grundet amerikansk militær opbakning i forhold til sikkerhedspolitik, står over for udfordringer, fordi vi hidtil har fokuseret vores storpolitik på arbejdsmarkedsforhandlinger og økonomisk politik og vi har undervurderet sikkerhedspolitikkens betydning. Putins ageren i Ukraine er ifølge Henrik Ø. Breitenbauch et wake-up-call til den Europæiske måde at forstå politik på. Henrik Ø. Breitenbauch pointerer også, at man ved konventionel afskrækkelse i form af militær tilstedeværelse er nødt til at være troværdig omkring brugen af det, men mener at problemet med især de baltiske lande er, den russiske miltærmaskine er så meget større end de baltiske landes, at de sandsynligvis godt kunne bruge en håndsrækning for at virke troværdige i deres forsvar. Igen bliver der her demonstreret at det er helt klare sikkerhedspolitiske spørgsmål der er til debat og også essentielt og dominerende i den almene debat i både russiske og vestlige medier. Økonomi: Det økonomiske aspekt i opgaven bliver relevant, fordi de politiske virkemidler der kan og bliver brugt i situationen i Øst Ukraine i høj grad kan hvile på økonomiske faktorer. Disse faktorer vedrører såvel den generelle russiske økonomi, som både er grundlaget for Putins nuværende og kommende position som russisk overhovedet og dermed også magtorgan, men også sanktioner der er blevet pålagt Rusland. Dette er bl.a. bakket op af Henrik Ø. Breitenbauch, som mener at vi er afhængige af at købe russisk energi og ikke bare kan lukke dem ude, og her mener vi at det er oplagt at gribe fat i de økonomiske foranstaltninger der gør, at vi er nødt til at tage forbehold når en løsning skal findes. Derudover mener vores egen Udenrigsminister Martin Lidegaard, at Rusland som befolkning har størst interesse i et stabilt Ukraine, fordi det er Ruslands største nabo og et broderfolk, og hvis Ukraine går op i flammer vil flygtningestrømmene rette sig mod Rusland, og et kæmpe økonomisk område som Rusland er afhængige af gå ned. Derudover pointerer Martin Lidegaard at Rusland vil lide store omkostninger, hvis de vælger at engagere sig i krig mod resten af verden. Han pointerer også, at hvis Rusland fortsætte sin ageren, vil det have store økonomiske konsekvenser for ikke bare Rusland og EU men især Ukraine vil blive hårdt ramt. Siden man fra EU og USA s side har arbejdet med de her fredelige diplomatiske forhandlinger, samt sanktioner og nu overvejede militær tilstedeværelse, er dette oplagte områder at beskæftige 10/39

11 sig med, for at danne et tidssvarende og fyldestgørende billede af situationen og de agerende parter med fokus på russiske forhold. Nødvendigvis kan man ikke helt afgrænse sig fra f.eks. sociale forhold, dog vil det ikke i dette projekt være af afgørende indflydelse da de omtalte parametre for analyseafsnittene vil være økonomisk og politisk funderede og dermed relevante i geo-politisk sammenhæng. Metodiske overvejelser Videnskabsteori Videnskabsteoretisk har vi i dette projekt valgt at bruge den positivistiske metode. Dette skyldes i høj grad projektets udgangspunkt, nemlig det at søge efter at analysere og fremstille reel viden om hvordan den russiske udenrigspolitik har set ud i Putins regeringstid. Dette vil blive gjort via observationer af de handlinger som Rusland, rent udenrigspolitisk, har gjort igennem den seneste periode, hvor konflikten i Ukraine siden 2012 vil være udgangspunktet for undersøgelsesfeltet. Baggrunden for valget af den positivistiske tilgangsvinkel er, som tidligere nævnt, netop grundet i ønsket om at skabe reel viden om baggrunden for den russiske ageren, og dermed også at kunne opstille parametre der generelt gør sig gældende for russisk udenrigspolitik. I den positivistiske videnskabsteori arbejder man ud fra en antagelse om at al viden er observerbar og universel, og at man derfor ud fra empiriske observationer vil kunne fastslå en sikker viden Gilje; 2012). I dette projekts kontekst vil det derfor betyde at man, via empirisk underbygget viden, vil kunne fastslå hvordan den russiske udenrigspolitik er, ud fra en analyse af Ruslands ageren sammenholdt med udtalelser fra fx Putin eller officielle rapporter fra den russiske regering. Gennem analyse af dette vil man som udgangspunkt kunne frembringe svaret på opgavens hovedspørgsmål, nemlig hvad der er russisk udenrigspolitik på det konkrete plan i forhold til situationen i Ukraine, og på det overordnede plan. Analysen af det observerbare og fokuset på værdifrihed (Gilje; 2012) spiller her netop sammen med udgangspunktet for analysen af russisk udenrigspolitik. Projektdesign Projektets opbygning vil bygge på henholdsvis: 11/39

12 1. Redegørelse af den konkrete situation i Ukraine som denne opgave udspringer af. En konkret opstilling/handlingsforløb, der vil fungere som et grundlag for videre analyse. 2. Analyserende arbejde, hvor den russiske ageren i Ukraine søges overført til en mere generel analyse af prioriteringerne i den russiske udenrigspolitik. 3. Konklusion ud fra det analytiske arbejde, og perspektivering. Analytisk fremgangsmåde Som grundlag for de analyser og konklusioner der bliver fremlagt ligger først og fremmest kvalitative teknikker, specifikt arbejdes der hovedsageligt ud fra dokumentanalyse. Dette bunder blandt andet i emnets aktualitet, hvorfor konkrete kvantitative analyser enten ikke er udarbejdet eller tilstrækkelig valide til at danne grundlag for analyse, da de, i forhold til netop emnets aktualitet, i højere grad vil være projektioner end fakta. Derimod vil dokumentanalyse være et vigtigt redskab for udviklingen af analyserne til besvarelse af problemstillingerne. Den analytiske fremgangsmåde til analyse af dokumenter bevæger sig inden for den analytisk-induktive undersøgelsesmetode (Lynggaard; 2010). Med det menes der at de empiriske udvalgte dokumenter konsulteres for at identificere udviklinger og mønstre i forhold til problematikken, hvor disse mønstre danner baggrund for en teoretisk tolkning (Lynggaard; 2010). Som eksempel herpå kan nævnes arbejdet med den russiske militærstrategi i analysen af sikkerhedspolitik, hvor dokumentet danner baggrund for teoretisering. Et andet eksempel på nødvendigheden af dokumentanalyse er i forbindelse med beskrivelsen af udviklingen i Ukraine inden for den udvalgte periode. Her danner de kvalitative metoder, som fx interviews og dokumentanalyse, baggrund for beskrivelsen af det aktuelle handlingsforløb. Selvom de kvalitative metoder spiller den afgørende rolle for udarbejdelsen, er kvantitative metoder dog i et vist omfang også relevant. Specifikt bruges forarbejdet statistik i analysen af ruslands økonomi. I forhold til det indsamlede datas validitet, autencitet og troværdighed spiller der forskellige faktorer ind. De indsamlede dokumenters autencitet og troværdighed vurderes at være generelt høj, da den indsamlede empiri til analyserne bygger på officielle dokumenter fra fx den russiske regering eller fra bredt anerkendte økonomiske institutioner som fx verdensbanken, som via autoriteten indenfor feltet vurderes særligt væsentlige (Lynggaard; 2010). Yderligere bruges der sekundære dokumenter som fx interviews ikke foretaget af gruppen selv. Disse ses som værende 12/39

13 mindre valide end de tidligere nævnte dokumenttyper, men tjener et formål som beskrivende og interesse-opbyggende elementer. Empiri Udvælgelsen af empiri er først og fremmest baseret på hvilken relevans den givne empiri synes at have for at kunne bidrage til forståelse og besvarelse af problemstillingen. Valget af empiri stammer derfor fra antagelsen om at den russiske ageren i Ukraine, og de generelle prioriteringer i den russiske udenrigspolitik, udspringer af sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser. Sikkerhedsmæssigt bliver der taget udgangspunkt i officielle russiske dokumenter om landets udfordringer og prioriteter inden for netop det felt og i den økonomiske analyse er udgangspunket taget i rapporter fra verdensbanken og The economist. Rapporterne er taget fra disse to grundet deres akademiske validitet. Teori Som nævnt i det tidligere afsnit udspringer analysearbejdet i høj grad af empiriske observationer. Gennem disse observationer dannes der et billede af hvilke teoretiske grene, og senere hvilke specifikke teorier, der på bedst mulig vis kan danne grundlag for besvarelse af problemstillingen i samspil med det empiriske materiale. Valget af teori bunder derfor i en antagelse om at Rusland agerer realistisk i deres udenrigspolitik, hvor baggrunden for antagelsen om dette er i høj grad den historiske position som Rusland har indtaget internationalt. Samtidig peger den russiske ageren i Ukraine i retning af et realistisk verdenssyn, og derfor er det, i dette projekt, naturligt at antage den realistiske tradition inden for IR som værende det optimale teoretiske udgangspunkt for analyse af problemstillingen. Som tidligere nævnt ligger den klassisk realistiske tradition indenfor IR vægt på hård magt såsom militær og økonomisk magt (Trubowitz; 2001), og de sikkerhedsmæssige perspektiver og problematikker udspringer derfor af dette. Security: The Traditional state-centric approach I den traditionelle tilgang til IR er svaret på spørgsmålet sikkerhed for hvem? ikke af højeste betydning, siden det primære undersøgelsesfelt er staten, og det er derfor taget for givet at sikkerhed refererer til statens sikkerhed. Det er åbenlyst hvorfor tanken om sikkerhed sædvanligvis har været forbundet med statens sikkerhed. Som følge af både 1. og 2. verdenskrig, såvel som truslen fra den kolde krig, har fremtrædende tænkere indenfor IR set kernen af feltet 13/39

14 som værende balance mellem krig og fred imellem stater (Morgenthau; 1973). Det internationale system ses som værende anarkisk - uden en overordnet autoritet som for eksempel en national regering i forhold til indenrigspolitik. På grund af denne anarkiske tilstand er stater placeret i konkurrence med hinanden, og må derfor efterstræbe magt for at opnå sikkerhed. Netop dette, sikkerhed, har 3 centrale funktioner: 1. Sikkerhed og sikkerhedsstudier beskæftiger sig med bevarelsen af staten imod eksterne (og interne) trusler til statens geografiske integritet og kerneværdier. 2. I et anarkisk internationalt system er statens sikkerhed en primær bekymring for politikere og befolkningen. Det bliver en central prioritet på grund af at en mangel på en effektiv sikkerhedspolitik kan skabe mulighed for at en stat kan miste sin suverænitet. 3. Vægt på militær magt som den centrale determinant for sikkerhed. Med andre ord er sikkerhed næsten udelukkende defineret i militære termer. Man kunne antage at denne traditionelle forståelse af sikkerhed, som er baseret på nationalstater og med fokus på militær konflikt, opstiller en simpel og entydig basis for hvordan stater kan efterstræbe national sikkerhed. Dette er dog ikke tilfældet. Wolfers (1952) argumenterer for at national sikkerhed er udtryk for et tvetydigt og fleksibelt koncept og mål. National sikkerhed inkluderer det at efterstræbe en politik der reducerer trusler mod staten eller dens værdier. Dog er det svært at sige præcis hvilken politik der vil forhøje sikkerhed i en given situation. Et af problemerne der opstår er the security dilemma, hvor en given stats forsøg på at højne sikkerheden gør alle andre aktører usikre. For eksempel: Forsøget fra stat A på at højne dens sikkerhed udgør en trussel for stat B. Fra stat A s perspektiv er formålet med en øgning af sikkerheds/militære ressourcer defensive, og udgør derfor ikke en trussel imod stat B. Fra stat B s perspektiv udgør en forøgelse i stat A s sikkerheds ressourcer en trussel. Stat B tager derfor initiativ til at modsvare truslen, hvilket øger usikkerheden for stat A, som igen modsvarer truslen osv. Et andet problem ved at forfølge national sikkerhed er at det kan udtømmer ressourcer som efterlader landet mere usikkert. For eksempel kan et forøget militærbudget efterlade den nationale økonomi sårbar. 14/39

15 New security studies Ved afslutningen af den kolde krig blev det traditionelle sikkerhedskoncept udfordret af forskellige perspektiver under udtrykket new security studies. Selvom de har forskellige antagelser og metoder er de alle udviklet som en eksplicit kritik af den traditionelle definition på sikkerhed, og beskæftiger sig med at udlægge en ny tilgang til analyse og policy. Det første angreb på det traditionelle koncept udsprang fra teoretikere som opfordrede til at bruge en udvidet definition af sikkerhed (Buzan; 1991). Disse teoretikere accepterede nogle af den traditionelle fremgangsmådes antagelser, men tilførte en mindre ekslusiv beskrivelse af sikkerhed, som også fokuserede på sociale problemstillinger (Buzan et al.; 1997). Antagelserne omkring staten som den sikkerhedsmæssige referent, og vigtigheden af anarki som skaber af usikkerhed forblev, men de blev modificeret på vigtige områder: 1. Det blev anerkendt at selvom staten er det primære referencepunkt, udmønter jagten på større sikkerhed sig ikke nødvendigvis i en beskyttelse af individer fra trusler. 2. Det blev anerkendt at effekten af internationalt anarki i forhold til sikkerhed ikke er simpelt og ligetil. Med andre ord er den anarkiske tilstand styret af systematiske forandringer som leder til forskellige typer af anarki, med forskellige implikationer i forhold til jagten på sikkerhed. 3. Der skete et skift i opfattelsen af truslens type og natur. I stedet for at definere sikkerhed i militære termer blev det nu set i relation til 5 sektorer: Militær, økonomi, miljøet, socialt og politisk. For eksempel beskæftiger militær sikkerhed sig med aggressioner mellem stater, mens miljømæssig sikkerhed beskæftiger sig med konflikter omkring ressourcer, territorium eller klimaforandringer. Netop det øgede fokus på andet end militær sikkerhed er interessant i forhold til projekts undersøgelsesfelt. I en verden præget af ekstrem økonomisk konkurrence bliver økonomiske prioriteter en særdeles afgørende faktor for hvordan en stat agerer. Den økonomiske sikkerhed handler netop om at få adgang til ressourcer og finansielle markeder der er nødvendige for at opretholde et acceptabelt velfærdsniveau, og i denne sammenhæng nok så relevant, at bibeholde eller udvide statens magt (Buzan; 1991). 15/39

16 Russiske interesser: Ukraine som case Ukraine har igennem historien altid været interessant for Rusland. Alene de geografiske forhold der binder de to nationer sammen er eksponent for dette, men også kulturelle forhold, så som sprog, gør at de to nationer har været tæt knyttet sammen. De to landes historiske sammenhæng bliver yderligere understreget af at Ukraine var en del af både det russiske imperium og, i denne sammenhæng nok så relevant, en af stifterne af Sovjetunionen. Netop disse faktorer gør at Ukraine har haft sværere ved helt at løsrive sig fra Rusland, på trods af at landet opnåede selvstændighed efter Sovjetunionens sammenbrud. Blandt andet har den forholdsvis store procentdel af landet der er etniske russere, cirka 17 % (cia.gov; 2001), betydet at tilhørsforholdet til Rusland i blandt dele af befolkningen er naturlig. Med de geografiske forhold, befolkningssammensætningen og den historiske samhørighed in mente, tegner der sig et billede af hvorfor disse to nationer har et specielt forhold til hinanden. Men hvad er årsagen til at vi netop nu ser en konflikt der truer med at splitte Ukraine, hvilke interesser gør sig gældende for Rusland? Vestlig eller østlig orientering? Baggrunden for den igangværende konflikt skal findes i den foreslåede handelsaftale, den såkaldte Deep and Comprehensive Free Trade Agreement (DCFTA) mellem Ukraine og den europæiske union. Aftalen skulle sikre en endnu dybere økonomisk integration for Ukraine ind i Europa, en aftale der ville betyde at den ukrainske økonomi i endnu højere grad ville orientere sig mod Europa og EU, og dermed også ville blive mindre afhængig af samhandelen med Rusland. Aftalen ville blandt andet indeholde en mindskning af import/export afgifter og en udfasning af statstilskud i forhold til import/export, samt de økonomiske tilskud (EU; 2010). Handelsaftalen skulle dog kun være en del af en større associationsaftale mellem EU og Ukraine, en aftale der på områder som økonomi, sikkerhedspolitik og institutionelle forhold ville sikre en højere grad af sammenhængskraft mellem EU og Ukraine, og som samtidig ville kunne sikre en stærkere introduktion og integration for Ukraine i forhold til at blive en del af det europæiske fællesskab. For Rusland ville et stærkere samarbejde mellem EU og Ukraine kunne betyde at landets indflydelse i Ukraine på det overordnede plan ville blive mindre, og at der, specifikt på det økonomiske plan, ville være en fare for at ukrainske produkter ikke ville kunne leve op til europæiske standarder. For Rusland ville en sådan udvikling kunne føre til at billigere ukrainske produkter kunne oversvømme det russiske marked, og dermed skabe problemer for det russiske 16/39

17 erhvervsliv, ultimativt for hele den russiske økonomi (EUISS; 2013). Samtidig ville den foreslåede aftale kunne underminere den russisk dominerede Eurasian Economic Union, og underminere russiske interesser på både det økonomiske og det politiske plan. Som modsvar til den foreslåede associationsaftale valgte Rusland derfor at tilbyde Ukraine en aftale der økonomisk oversteg det som ukrainerne havde fået tilbudt fra EU s side, angiveligt blandt andet gennem tilskud, fjernelse af gæld og toldfri import (Der Spiegel; 2013). En aftale som i den ukrainske regering i sidste ende blev anset som mere profitabel for Ukraine, og som den ukrainske præsident Victor Yanokovych valgte over at underskrive associationsaftalen med EU i slutningen af Fravalget af EU til fordel for Rusland skabte en undren i dele af den ukrainske befolkning. Mange ukrainere, især i den vestlige del af landet, så fravalget af EU som et udtryk for en manglende vilje fra magthaverne i Ukraines side til at følge en pro-vestlig udvikling. Pro-EU demonstrationer, der havde foregået siden slutningen af 2012, eskalerede efter associationsaftalen blev stoppet og udviklede sig til at omhandle meget andet end kun de eksterne forhold i landet. En af demonstranterne, Anastasiia, udtrykte: The day the Ukrainian government decided to stop the agreement with the EU, I almost cried in disbelief. The government had finally shown its true face. We were so naive and optimistic that we actually believed they wouldn t. Then the situation suddenly changed. It was not about Europe anymore, but about stopping the violence against peaceful protesters, ensuring justice and demanding the resignation of the criminal government and its president (The Guardian; 2014). Demonstrationerne endte som bekendt med at præsident Yanokovych matte tage sin afsked og flygte ud af landet, og en ny og tilsyneladende mere provestlig overgangsregering med den midlertidige præsident Yatsenyuk i spidsen, overtog magten I Kiev. Fra et russisk perspektiv var det stort set den værste udvikling situationen kunne have taget. Den pro-russiske præsident Yanokovych havde sikret at Ruslands traditionelt store indflydelse i Ukraine blev bibeholdt, betydende at Ruslands sikkerhedspolitiske interesser og udfordringer forblev status quo. Skiftet til en mere pro-europæisk tankegang i Kiev muliggjorde, fra Putins perspektiv, at vesten rykkede tættere på den russiske grænse, specifikt med tanke på NATO og den planlagte opstilling af et missilforsvar i Østeuropa. Allerede ved sikkerhedskonferencen i 2007 gjorde Putin det klart at det var en udvikling man i Rusland så på med stor skepsis: Plans to expand certain 17/39

18 elements of the anti-missile defense system to Europe cannot help but disturb us.the so-called flexible frontline American bases with up to five thousand men in each are formed. As a result, NATO places its frontline forces on our borders (Putin; 2007). Yderligere fremhævede han at udvidelsen af NATO ikke blev set som et forsøg på at sikre Europas sikkerhed, men derimod blev opfattet som en provokation mod Rusland. Et pro-vestligt ukrainsk styre bliver derfor set som en markant svækkelse af den russiske indflydelse i både Ukraine, men absolut også i hele regionen. Som tidligere nævnt er Ruslands forhold til sine nærmeste nabolande et af de vigtigste elementer i russisk sikkerhedspolitik, og de såkaldte Near abroad lande bliver anset som værende russisk interessesfære, et område hvor vesten ikke skal involvere sig. Som følge af den eskalerende situation i Ukraine eksisterer der stor usikkerhed om hvilken retning landet vil gå, og med en befolkning der er splittet mellem øst og vest opstod der fra russisk side en bekymring for de militære anlæg Rusland har i Ukraine. Specielt sortehavsbasen i Sevastopol på Krim-halvøen ses af russerne som værende vigtig fra både det historiske og det militærstrategiske perspektiv, og med de tiltagende uroligheder i landet in mente begyndte man fra russisk side at opruste sin militære tilstedeværelse omkring militære anlæg, samtidig med at man fra russisk side også markerede sig generelt på Krim. Netop Krim har historisk set været tæt forbundet med Rusland. Halvøen blev givet af den tidligere russiske leder Nikita Khrusjtjov til Ukraine i 1954, og mange russere har et langt tættere forhold til øen end de fleste ukrainere har (Kuzio; 2014). Ydermere er c. 54 % af befolkningen på Krim etniske russere, og befolkningen og det lokale styre har derfor været pro-russiske med skepsis overfor den ukrainske bevægelse mod vest. Den stærke sammenhængskraft mellem især Krim og Rusland betyder altså at der i befolkningen har været et ønske om et endnu tættere samarbejde med Rusland, og den usikre situation i landet der blev foranlediget af de politiske forandringer i Kiev muliggjorde en sådan udvikling. Fra lokalbefolkningens side blev der derfor iværksat kampagner og i sidste ende en folkeafstemning der havde til formål at bruge den usikre situation i Ukraine til at løsrive sig fra landet, og i sidste ende blive en del af Rusland. Selvom der fra både Ukrainsk og vestlig side blevet taget afstand fra folkeafstemningen som blev kaldt ugyldig og udemokratisk af blandet andet den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den britiske ditto William Hague (Hague; 2014), blev resultatet af folkeafstemningen et entydigt ja til at forlade Ukraine for at søge indlemmelse i den russiske føderation. På trods af tvivl om afstemningens validitet, og de 18/39

19 sanktioner der fra amerikansk og europæisk side blev iværksat imod fremtrædende russere, valgte man fra russisk side stadig at acceptere folkeafstemningens resultat, og i sidste ende at igangsætte en proces der skulle inkorporere Krim-halvøen i Rusland. Fra russisk side er den såkaldte annektering naturligvis en udvikling hvor fordelene skal sættes op mod konsekvenserne ved de igangværende sanktioner imod højtstående embedsfolk og russiske virksomheder. Den russiske ageren i forhold til Ukraine viser en forandring i den måde hvorpå Rusland agerer, ikke kun i forhold til de omkringliggende lande, men også i forhold til samspillet med resten af verden. I forhold til hvordan landet handlede i årene efter Sovjetunionens sammenbrud, er der sket en tydelig forandring, hvilket man blandt andet kan se på den måde Vladimir Putin adresserer Ruslands interesser, den retorik der bliver brugt i forhold til at fastslå russiske interesser. Hvorfor har man set denne ændring i den russiske ageren? En af de mulige forklaringer kan være at man fra russisk side (specifikt de russiske ledere), som tidligere nævnt, frygter vestens stigende indflydelse i Ruslands baghave. Igennem de sidste 20 år har man kunnet observere en stigende vestlig indflydelse i de tidligere sovjetstater, fx i de baltiske lande. Medlemskab af NATO og EU har gjort at de tidligere sovjetrepublikker nu, fra et russisk perspektiv, udgør en trussel for Rusland, forstået på den måde at både vestlige militære institutioner er rykket tættere på Rusland, men også at der ideologisk og kulturelt er sket forandring som Rusland ikke føler sig trygge ved. Ifølge Pavel Felgenhauer, ekspert i russiske militære anliggender, er forandringen et udtryk for Ruslands ønske om igen at være en fremtrædende aktør på den internationale scene: Putin ønsker et helt nyt forhold til USA, NATO og Vesteuropa, som tager hensyn til russiske interesser. Putin ønsker garanti for, at Vesten igen accepterer, at dele af Østeuropa, Kaukasus, Ukraine, Hviderusland, Central-asien er og bliver russisk interessesfære, som NATO og amerikanerne skal holde fingrene fra.for Putin er hovedmålet at genoprette USSR som et russisk imperium uden den kommunistiske ideologi, men byggende på den russiske form for statskapitalisme, hvor den egentlige kontrol ligger i Moskvas centrum i Kreml. Det lægger han jo heller ikke skjul på, han har tidligere sagt, at det 20. århundredes største geopolitiske katastrofe var Sovjetunionens sammenbrud. For Putin handler det om at genoprette Ruslands storhed. (Information; 2009). 19/39

20 De russiske interesser i forhold til Ukraine er altså tydelige. Både fra det økonomiske perspektiv og fra det sikkerhedsmæssige perspektiv udgør Ukraine et strategisk vigtigt punkt for fastholdelse af russiske interesser, både i forhold til de tidligere nævnte faktorer, men også på grund af de udfordringer og perspektiver landet skaber i forhold til afsætning af russisk energi. Den russiske energivirksomhed Gazprom udgør en af grundstenene i russisk økonomi, og transporten af bla. naturgas til Vest og Centraleuropa går via Ukraine. Det, sammenholdt med blandt andet de sikkerhedsmæssige problemstillinger der fra russisk side kan opstå via den nuværende usikkerhed om den politiske situation i Ukraine, udgør derfor baggrunden for den russiske ageren i Ukraine. Russisk økonomi Ukraine, eller Grænselandet som navnet betyder, er interessant fra en historisk kontekst da de udover de billige ressourcer, og et marked, som er stærkt modtageligt for russiske varer også på sin vis har fungeret som et økonomisk bindeled mellem Rusland og Europa siden murens fald (Mankoff; 223). Hvorfor opstår de store spændinger i mellem Rusland og Ukraine så? For at tolke og undersøge hvorvidt Rusland, med Putin i spidsen, agerer realistisk inden for det økonomiske område anvendes definitionen af Buzan (1991): I en verden præget af ekstrem økonomisk konkurrence bliver økonomiske prioriteter en særdeles afgørende faktor for hvordan en stat agerer. Den økonomiske sikkerhed handler netop om at få adgang til ressourcer og finansielle markeder der er nødvendige for at opretholde et acceptabelt velfærdsniveau, og i denne sammenhæng nok så relevant, at bibeholde eller udvide statens magt (Buzan; 1991). Metodisk bygges fremgangsmåden af dette analyseafsnit op omkring The Economist Intelligence Unit s Country Report af Rusland. Denne rapport dækker en lang række områder inden for russisk økonomi, ligeledes bidrager rapporten med gennemgående analyser af tendenser, fremtidsudsigter, økonomiske nøgletal og politiske prospekter. The Economist Intelligence Unit har gennem 60 år hjulpet med at etablere og guide virksomheder. Derudover vil alternative kilder bliver inddraget med bidrag, og der vil løbende være teoretiske overvejelser blive italesat for at 20/39

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/2030(INI) 2.5.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (2016/2030(INI)) Udenrigsudvalget

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Rigets Tilstand PwC nytårskur 2017

Rigets Tilstand PwC nytårskur 2017 Rigets Tilstand PwC nytårskur 2017 Cheføkonom Helge J. Pedersen 10.1.2017 2016 blev overraskelsernes år: Hvad byder 2017 på? Højere økonomisk vækst Det økonomiske temperaturkort for 2016 N/A

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere