Den Biobaserede Fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Biobaserede Fremtid"

Transkript

1 BÆREDYGTIGT SYGEHUS I VEST Den Biobaserede Fremtid Tæt på biomasse, biogas og biodiesel. En indsigt i alternative ressourcer. Side 4-8 TEMANUMMER BÆREDYGTIGHED

2 INDHOLD LEDER 3 NUTID KRÆVER FORANDRING BIOMASSE 4 DEN BIOBASEREDE FREMTID ALGER 6 ALGER - ET NATURLIGT ALTERNATIVTB BIODIESEL 7 BIODIESEL EN BÆREDYGTIG LØSNING BIOGAS 8 BIOGAS FOR ET RENERE DANMARK IT 10 HVORDAN FUNGERER ET CO2-NEUTRALT WEBSITE? TEMA BYGGERI BÆREDYGTIGT SYGEHUS I VEST 12 MEKATRONIK SYGEHUSET I VEST SYGEHUSET I VEST (fortsat) LÆSERBREV 16 JOB I LYKKENS LAND PROCES 17 RESISTENSUDVIKLING PÅ SYGEHUSE BILER 18 NYE BILER GARANTERER IKKE BÆREDYGTIGHED STÅL 20 MANGEL PÅ STÅL OM 120 ÅR BYGGERI 22 HANDLER DET OM AT LEVE? 23 ROCKSHELL OL-BYEN 24 DET HANDLER OM AT LIGGE NUMMER 1 KLUMME 27 POSEN ER IKKE BÆREDYGTIG! LANDBRUG 28 LODRETTE LANDBRUG ENERGI 30 VINDMØLLEN VS. SOLCELLEN 30

3 LEDER Nutid kræver forandring Politikerne taler hele tiden om det og lægger planer for, hvordan vi som nation skal blive mere bæredygtige. Men hvad indebærer det, når man vælger en bæredygtig løsning? Kort sagt går bæredygtighed ud på at skabe de bedst mulige forhold for miljø og mennesker nu og fremadrettet. Der findes forskellige måder at opnå dette mål på, men de har alle det til fælles, at de går ud på at skabe balance mellem udnyttelse og beskyttelse af jordens resurser. Hvordan tænker vi så bæredygtighed ind i fokusområder så som proces levnedsmiddel og madlavning, byggeri og energi, mekatronik. Indenfor proces mm bliver der blandt andet arbejdet meget med at finde alternative løsninger til olie. Vores olieresurser varer ikke ved, og det er derfor vigtigt, at vi allerede nu går ind og kigger på, hvad der ellers er af muligheder. Det kunne for eksempel gælde brugen af biodiesel og alger som energikilde. Byggeri lægger selvfølgelig vægt på, hvordan vi gør vi vores bygninger mere effektive, og samtidig skærer ned på mængden af affald som ophobes, når en bygning skal fjernes. Bæredygtighed indenfor byggeri kan være alt fra, om du isolerer med rockwool eller papiruld, til hvilken pære der sidder i din lampe. Det samlede mål er at bruge så lidt energi i dit hus som muligt og ikke lade energi gå til spilde, hvorved du i det lange løb også vil komme til at spare penge. Mekatronik er et felt helt for sig selv, men som samtidig har ufatteligt meget at gøre med både byggeri- og procesorienterede projekter. Når du tænder for dit fjernsyn eller tager et varmt bad, tænker du så over, hvor strømmen eller det varme vand kommer fra? Spørgsmål som disse spiller en væsentlig rolle, når vi skal gøre vores dagligdag mere bæredygtig ved enten at vælge vindenergi fremfor, eller benytte solpaneler til at opvarme vandet med i stedet for strøm. Men i sidste ende kommer det hele an på, hvilke valg vi foretager os, for der vil altid være en konsekvens af vores valg. Spørgsmålet er så, om vi er klar til at tage konsekvensen af mine, dine og deres valg? Mette Plejdrup Husted Redaktør Nutid Oktober Side 3

4 Patrick Urskov Kristensen Processtuderende Gymnasiet HTX Skjern Janni Noesgaard Processtuderende Gymnasiet HTX Skjern Pernille Østergaard Processtuderende Gymnasiet HTX Skjern Fremtiden er biobaseret. Det skal være bæredygtigt. Det Biobaserede Samfund er funderet på et ønske om at skabe et bæredygtigt samfund baseret på vedvarende energikilder og fornybare ressourcer og dermed på udfasning af kul, olie og naturgas. Fossile energireserver som kul, olie og naturgas er biomasser produceret for millioner af år siden og før eller siden vil det slippe op. I dag bruger vi olie til produktion af alt fra plast og energi til brændstof, og det er ikke holdbart på den lange bane. I stedet for olie skal vi blive bedre til at udnytte resterne fra planteproduktionen, som vil være et af vores vigtigste råstoffer. Det kræver, at vi inden for plantesektoren har fremstilling, forædling og udnyttelse af biomasse for øje. Landbruget skal primært levere fødevarer og foder, men skal i fremtiden også sørge for biomasse til energi i form af biogas og bioethanol og råstoffer til livsnødvendige materialer. Selvom 95 pct. af verdens olie bruges til energiproduktion, findes der oliebaserede produkter i alt fra hjemmecomputere og tøj til medicinsk udstyr og emballage, siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl. Men hvad biomasse engeligt? Biomasse er den fællesbetegnelse for al det organiske stof, som dannes ved planternes fotosyntese med solen som energikilde. Biomasse består hovedsageligt af kulstof, brint, ilt og kvælstof, fosfor og kalium samt en række andre grundstoffer og kan nedbrydes til disse enkelt dele igen. For at noget kan være bæredygtigt bliver man nødt til at tilgodese nuværende generationers behov uden at sætte fremtidige generationers behov og muligheder over styr. Dette indebære også at vi skal reducere vores CO 2 udslip. Biomasse er som udgangspunkt CO 2 neutralt, idet der forbruges lige så meget CO 2 til forrådnelse/omsætning/ forbrænding, som biomassen har produceret, da planterne voksede. Side 4 Nutid Oktober

5 Danmark er godt med Biomasser udgør i dag ca. 2/3 af den vedvarende energiproduktion i Danmark. Energi fra biomasse spiller en stadig større rolle i den danske produktion af energi produceret på basis af vedvarende energikilder. I Danmark er der en målsætning om at udfase fossile brændsler helt inden 2050, og derfor skal der bruges biomasse til at erstatte den energi, vi i dag får fra fossile kilder, og en række materialer der er baseret på olie. Jan Mousing adm. direktør i Videnscentret for Landbrug og direktør i Landbrug & Fødevarer mener: I Danmark har vi de kompetencer og den viden, der giver os alle muligheder for at opbygge en eksport af teknologi og knowhow inden for bioraffineringsanlæg, teknologilicenser og produktion af nye højværdiprodukter baseret på biomasse. Men vi skal være helt skarpe på, at biomassen og den jord, den produceres i, er en knap ressource og at vi derfor skal få mest muligt ud af det. Derfor skal vi udfordre tankegangen omkring den måde, vi producerer på, siger Jan Mousing. Han henviser også til Landbrug & Fødevarers nyligt afholdte årsmøde, hvor der blev fokuseret på cradle to cradle tankegangen, der går ud på at bruge og recirkulere alt i produktionen frem for at smide noget væk som et restprodukt. For væk findes jo i virkeligheden ikke. Industrien er interesseret i at etablere en bioraffinaderisektor i Danmark, som kan erstatte oliebaserede produkter med grønne materialer, kemikalier, energi og brændstof. Men det kræver mere biomasse, end vi producerer i dag. Biomassens fremtid Øget energiproduktion fra biomasse kan ske via øget udnyttelse af halm og husdyrgødning ved at udnytte noget af den nuværende landbrugsproduktion til energi (fx græs, korn, raps eller sukkerroer til produktion af biodrivmidler) eller ved at dyrke deciderede energiafgrøder på noget af den landbrugsjord, som i dag bruges til at producere korn til eksport. Endelig er det også en potentiel mulighed at udnytte akvatisk biomasse (havalger o.l.) eller at importere biomasse. Der er således ingen absolutte grænser for hvor stor en del af det danske energiforbrug, der kan dækkes ud fra biomasse. Forskere fra Københavns Universitet og Århus Universitet har offentliggjort en omfattende rapport i 2012, der viser, hvordan Danmark kan øge biomasseproduktionen med over 200 procent og samtidig forbedre miljøet frem til år Biomasse bliver en medvirkende årsag til vores biobaseret samfund. Nutid Oktober Side 5

6 Alger - et naturligt alternativ Alger kan producere ti gange så meget brændstof pr. tønde land som sojabønner. Truslen om global opvarmning og politikkernes plan kræver, at vi som borgere tænker alternativt, hvad angår fossile brændstoffer, der udleder drivhusgasser så som CO2 og i blandt disse finder man biobrændsel. Biobrændstof fra alger er et reelt alternativt på grund af algernes høje udbytte og lave pris og ikke mindst det faktum at algerne ikke kommer i konflikt med vores nuværende fødevareproduktion. Alger udnytter ligesom landafgrøderne sollyset til at skabe biomasse, men de er blot væsentligt bedre til at udnytte energien derfra, da alger lever under vandet og derfor kun kan absorbere 8 til 10 % af det almindelige sollys, har de gennem tiden formået at anvende den minimale mængde sollys til ska- Side 6 Nutid Oktober belse af biomasse. Problematikken omkring alge olie er, at prisen er forholdsvis dyr, en liter koster 70 kroner, men set fra et miljømæssige perspektiv har alger ikke behov for rent vand, men kan derimod vokse i saltvand og spildevand. En anden fordel er, at biodiesel nedbrydes naturlig og derfor er relativ harmløs i tilfælde af et olieudslip, det vil derfor ikke være nært så bekostelig at inddæmmer og opsamle olien for at undgå forurening. Et forsøgscenter tilknyttet Nordjysk folkecenter i Nordjylland har gennem en længere periode i samarbejde med blandt andet USA omkring ekstraditionen af alge olie. Der findes en række af metoden til at udvinde den grønne olie, men mest anvendt er enzym ekstraktionen. I denne proces anvendes enzymerne til nedbrydelse af cellevæggene i alge plantens stuktur, hvilket gør ekstraktionen af olien letter og ikke mindst billigere. Denne metode sættes sammen med en proces kaldet ultrasonication, som får processen til at accelerere ved hjælp af reaktor. Trods algernes hurtige vækst og mulighed for høst fire til fem gange om året er alge olie som en erstatning for diesel usikker. Til dels på grund af den høje pris, hvilket gør markedet for alge olie minimal. Dernæst kommer pladsen. Alger kan selvfølgelig vokse langs kysten i anlæg, men også i bioreaktorer, problematikken her er, at systemet er lukket og det er derfor nødvendig at tilsætte nærringstoffer, hvis algerne skal vokse optimal. Så det store spørgsmål er, hvorvidt markedet og forskningen kan følge med til en produktion på international plan?

7 Biodiesel en bæredygtig løsning? Biodiesel er blevet set som en oplagt kandidat som et grønt alternativ i forhold til andre fossile brændstoffer. Men miljøorganisationer sætter spørgsmålstegn ved biodiesels bæredygtighed. Danmarks forbrug af olie til transport er steget kraftigt siden Dette år var transportens andel af det samlede danske olieforbrug på 23 %, mens det i 2007 steg til 70 % af den samlede danske olieforbrug. Dette bidrager også til et større udslip af drivhusgasserne, som er en af årsagerne til den stigende temperatur global opvarmning. Derfor er det en nærliggende tanke at man begynder at spekulere i at finde andre grønne alternativer til de almindelige brændstoffer fremstillet af råolie. Danmark har i den forbindelse forpligtet sig til, at 5,75 % af brændstoffet i transportsektoren skal være baseret på biobrændsel ved udgangen af i år, Biodiesel har derved været en oplagt kandidat til fremtiden biobrændsels. Biodiesel er navnet på et 100 procent rent alternativt brændstof, der produceres fra vedvarende energikilder såsom ren vegetabilsk olie, fx rapsolie, sojaolie, animalsk olie / fedt eller affalds- madolie. Biodiesel er et alternativt brændstof svarende til konventionel eller 'fossil' diesel. For at gøre Danmark grøn i fremtiden er det nødvendigt at forholde sig til transportsektoren, som er ansvarlig for ca. 25 % af den nationale CO2 emission. I den forbindelse har Q8 udtalt følgende I Q8 støtter vi løsninger, som bidrager positivt til et bedre miljø, og vi ser iblanding af ethanol og biodiesel som et godt supplement til de traditionelle brænd-stoftyper. Vi følger udviklingen af biobrændstoffer nøje både ud fra et energiøkonomisk, globalt, miljømæssigt, politisk og teknologisk synspunkt. Der har overordnet set været en stor interesse i at kunne omdanne fornybare affaldsprodukter til brændstoffer. Alle spørger nemlig sig selv: Hvordan kan vi opfylde ver- dens konstant voksende energibehov på den mest ansvarlige og bæredygtige måde? Mange har peget på biodiesel som en oplagt mulighed. Men er den nu også så oplagt og bæredygtigt som den bliver gjort til? Greenpeace og verdens Skove er uenige omkring biodiesels bærdygtighed. De fortæller, at hælde vegetabilsk olie på bilerne kan tværtimod resultere i øget drivhusgasudslip, højere fødevarepriser og øget fældning af verdens skove. Konsekvenserne af at indblandingen af biodiesel er blevet lovpligtigt er ifølge dem stigende fødevarepriser, og at skove og savanneområder i Sydøstasien og Sydamerika bliver omdannet til landbrugsjord - med meget store CO2-udslip til følge. EU's bæredygtighedskriterier adresserer ikke sociale hensyn herunder fødevaresikkerhed, fødevarepriser, arbejdsforhold, landrettigheder og oprindelige folks rettigheder. Nutid Oktober Side 7

8 Biogas for et renere Danmark Med tiden bliver det vigtigere at finde alternative energikilder til dem vi har i dag, og i dagens Danmark, hvor vi har mange landbrug, og meget landbrug. Derfor er det helt essentielt at forsøge at opstille biogasanlæg, hvad enten det er gårdbiogasanlæg eller biogasfællesanlæg. Et biogasanlæg er hovedsageligt en fabrik, der omdanner gylle fra landbrugsproduktionen til biogas. Ved biogasfællesanlæg er anlægget stort, med mange landmænd, der leverer gyllen og er som regel opført omtrent midt imellem de landmænd der leverer til den. På et biogasfællesanlæg er der som regel råd til at have ansatte, der hovedsageligt kun arbejder der. Et gårdbiogasanlæg er opført på den enkelte gård, og det er udelukkende landmandens eget gylle der bliver benyttet, og det er ham selv der styrer det. Gassen herfra, hvad enten det er gårdbiogasanlæg eller biogasfællesanlæg, bliver transporteret til det nærmeste fjernvarmeanlæg via rør under jorden. Gårdbiogas Ringkøbing-Skjern kommune har en plan om at blive selvforsynende med vedvarende energi til år 2020, og heraf vil de benytte % biogas til at opnå dette. Siden marts 2011 har der kørt et projekt omkring nogle gårdbiogasanlæg, da kommunen vil undersøge om det er miljømæssigt og økonomisk smart at transportere gassen fra bønnerne frem for gyllen. Lars Byberg, Bioenergi Vest, der leder projektet om gårdbiogasanlægget har udtalt i et interview til (energistyrelsen): Et transmissionsnet, der binder mange leverandører og aftagere sammen, giver forsyningssikkerhed og gør det nemmere at finde aftagere til gassen og at tilrettelægge produktionen, så den modsvarer variationerne i forbruget. Samtidig undgås tunge landevejstransporter med gylle, og Klaus Høgh fra ComBiGas, der leder netop dette projekt udtaler: Med de nye gårdbiogasanlæg maksimeres gasleverancerne til nettet og omkostningerne minimeres. Det er en økonomisk fordel for landmanden. Samtidig bliver næringsstofferne på gården, hvor de kan bruges som gødning i en håndterbar og miljøvenlig form. Dette forsøg omhandler fem landbrug der hver især får konstrueret et biogasanlæg på deres grund, og på den måde vil de være selvforsynende med energi, og det overskydende vil gå til fjervarmecentralen i Skjern via nogle 35 km lange rørsystemer. Dette projekt er et helt nyt koncept, og dette gør at der skal laves nogle helt nye typer af anlæg, der i høj grad støttes af EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, der støtter udviklingen af nye innovative energiteknologier). EUDP støtter dette projekt med i alt 16,3 millioner kroner, hvoraf 10 millioner går til rørsystemerne, og 6,3 Biogas består af % methan og % kuldioxid, og produceres ved at gyllen bliver bragt til biogasanlægget af landmanden, hvor det bliver placereret i en rådnetank med varme. Varmen får gyllen til at gå i forrådnelse, hvilket laver gas og noget afgasset biomasse. Gassen stiger op øverst i tanken og går via et rør, der fører gassen videre til gaslageret og herfra ud til fjernvarmecentralerne. millioner til selve biogasanlæggene og forskning inden for dette. Det vides ikke med sikkerhed hvornår dette projekt regnes færdigt, men ifølge Energistyrelsens hjemmeside løber det endelige budget op i hhv. 23,5 mio. kr. til transmissionsnettet og 12,6 mio. kr. til gårdbiogasanlægget. Side 8 Nutid Oktober

9

10 Hvordan fungerer? et Jonathan Aalbæk Mekatronikstuderende Gymnasiet HTX Skjern Et af de nyere danske tiltag i kampen mod klimaforandringerne nemlig CO 2 -neutralt website lavet af har fået stor succes både herhjemme og udenfor landets grænser. Brugen af internettet udleder store mængder af CO 2 på grund af strømforbruget hos både servere og de computere, hvorfra diverse hjemmesider bliver besøgt. Så da nyheden, at internettet og informationsteknologien er en større CO 2 - synder end luftfarten, kom frem, startede en gruppe danskere CO 2 - neutralt website som et frivilligt projekt, og mere end 2000 websites i mere end 50 lande benytter sig i dag af konceptet. Gennem kan man således gøre sit website CO 2 - frit, idet man køber CO 2 -kvoter, der ikke bare dækker elforbruget hos serveren og overførslen af data til brugeren, men også for elforbruget hos brugeren af hjemmesiden. Så hvis du surfer på et CO 2 - neutralt website, udleder du teoretisk set ingen CO 2. Samtidig støtter CO 2 -neutralt website nogle klimaprojekter, der er med til at mindske C0 2 -udledningen yderligere. F.eks. deltages der i Hvidovre Vindmøllelaug, der opfører vindmøller nær stedet hvor COP15 blev afholdt, og et projekt i Afrika, der verificeres i Forhold til Gold Standard der i sin tid blev startet af WWF, for sin CO 2 - reducerende effekt. Det handler i bund og grund om at udskifte nogle af de mange bål, hvorpå der laves mad med energieffektive komfurer, som reducerer den lokale skovrydning, forbedrer sundheden, skaber lokale jobs og reducerer CO 2 udledningen. For at beregne CO 2 -udledningen ved brug af en hjemmeside, antages det, at webserveren kører 24 timer i døgnet, hver dag hele året og har en effekt på maksimum 200 Watt. På forbrugersiden tages der udgangspunkt i en standard PC, som bruger 173 Watt, hertil kommer forbruget af routeren og modemmet, så her regnes også med 200 Watt. Antallet af webstedets sidevisninger er selvfølgelig også af stor betydning, men her bruges webstedets eget forventede visningstal. Alligevel tilmelder man sidevisninger i intervaller, hvilket sikrer, at man tilmelder sig et højere antal visninger end forventet, for hos IngenCO2.dk hedder det sig: Vi stiller det krav til deltagerne, at de skal neutralisere brugen af deres website 100%. Vi tror ikke på halv-grønne løsninger på dette område, da vi skal kunne kommunikere klart for at få en troværdig synliggørelse. er en hjemmeside, der benytter den velkendte Google søgetjeneste. Men i stedet for den sterile hvide side Google selv benytter, er Blackle med sort bagrund. Når det viste vindue på skærmen er i mørke farver, bruges der af computeren mindre strøm, end hvis det havde været i lyse farver. Side 10 Nutid Oktober

11 BÆREDYGTIGT SYGEHUS I VEST Nutid Oktober Side 11

12 TEMA Bæredygtigt Sygehus i Vest Sygehuset i vest gammelt og bygningen er bygget til de faciliteter som man havde behov for dengang. Dette er også en god grund til at bygge nyt, da man også skal huske at tænke fremad, hvilket er rigtig vigtigt. Verden forandrer sig jo, og ved at bygge et nyt sygehus forventer vi effektivitetsgevinst, pointerer BenDer var stor tvivl om der skulle te. bygges et nyt stort supersygehus, eller om det nuværende sygehus i D. 24 februar 2010 blev det beslutherning blot skulle udvides. Dog tet at der skulle laves en sammenblev det besluttet, ud fra mange ligning af de to muligheder, om overvejelser, at det bedste ville væ- enten udvidelse eller at starte forfra. re at starte forfra og bygge et nyt. Senere blev det besluttet, at der Ønsket er at det nye hospital skal skulle startes et stort byggeri til det være patientens hospital. Der er splinternye sygehus. fokuseret på effektivt, konkurrence- Byggeriet er blevet forberedt i lang dygtighed og på trivsel. tid, og har sat stort fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. De som Nutid tog kontakt til Bente Fjord- arbejder på byggepladsen skal bære side som er arbejdskoordinater in- reglementeret sikkerhedsudstyr. den for sygehusprojektet i Gødstrup. Fra nu af og indtil sommeren 2013 Politik er en stor grund til, at det skal der lægges nye veje så byger endt, som det er, lyder det fra ningsmaterialer kan komme til og Bente Fjordside som farer frem og fra bygningsområdet. tilbage mellem de forskellige nuvæ- Omkring 500 håndværkere skal rende sygehuse i Region Midtjyl- derud i bygningsperioden. Der bliland, for at prøve at få styr på alt ver nærmest lavet en lille by, hvor det, der skal være styr på, når man planlæggere kan være i forløbet. skal starte så stort et byggeri. Udvidelse kræver at der er plads I bygningsprocessen bliver der til det og økonomisk ville det være tænkt på miljøet: 800 kvadratmedet samme med en udvidelse, som ter grisestald som ligger i området, det er at bygge fra bunden. Bente hvor det nye sygehus skal bygges, selv, mener at barmarks projekter er blevet afsat til afprøvningssted. er det bedste, der kan man nemlig Det vil sige at der er en gruppe planlægge hvad som helst. mennesker, heriblandt Bente Fjordside, som har sat sig ned og snakket Det nuværende sygehus, som ligger om hvert enkelt rum, som sygehuinde i centrum i Herning, er 100 år set skal indeholde. Ud fra disse I Gødstrup vest for Herning, skal der nu gøres klar til det største byggeri nogensinde i Midt- og Vestjyllands historie. 3,15 milliarder er beløbet der er sat af til bygningsprojektet som skal stå klar med den første del i året Side 12 Nutid Oktober samtaler, skal der dannes et overblik over de funktioner, som rummene skal indeholde. Herefter bliver disse rum sat op ude i den gamle grisestald, med det formål at de kan få en fornemmelse af, hvor store rummene skal være i det nye sygehus. Når vi bygger forfra skal vi have nye og gode rum, siger Bente fastbesluttet. Førhen tegnede en arkitekt rummene og ud fra det, blev rummene afprøvet og bygget, men nu sætter man krav til funktioner i hvert enkelte rum og derudfra bygges det. Sådan at alle rummene i det nye sygehus, kommer til at leve op til forventningerne. Det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til, hvilket rum der skal bruges sammen med hvad. Således at man ikke skal køre senge frem og tilbage til et rum som lige så godt, kunne være lige ved siden af. I grisestalden er der blevet sat solceller op til at lave strøm, og de penge der bliver sparet på det, bliver brugt på en vindmølle, som skal stå ude ved byggepladsen, således at det er ved hjælp af solcelleog vindmølleenergi, at strømmen kommer på. Man regner med, at dette udelukkende skal give strøm til bygningsperioden.

13 Byggeri og Energi Det er vigtigt at arbejde sammen: I forbindelse med det nye sygehusprojekt bliver der sammenlignet meget med andre sygehuse. Eksempelvis Skejby, da det er det største hospital i nærheden af byggeriet. Og så selvfølgelig andre sygehusprojekter der er i gang rundt om i landet. Der findes et netværk inden for disse forskellige projekter, hvor der diskuteres, deles informationer og i det hele taget bare bliver udnyttet, at man arbejder med det samme. Det er meget indviklet og derfor er det vigtigt, at alle altid har adgang til programmerne og de nye oplysninger via et fælles netværk siger Bente, som synes det er rart at kunne følge med i andre projekter, i det at det også giver mulighed for hele tiden at komme på nye idéer. Vi vil gerne kendes på at det er patientens hospital. Sygehuset i Gødstrup går primært op i, at det skal være hjemmeligt for patienterne og på den måde prøve så vidt muligt at lukke samfundet ind på hospitalet. Således at sygehuset ikke bliver et sted man nødvendigvis forbinder med sygdom, men at man bryder hospitalsmiljøet, så det også er et sted man som borger, kan tage til eksempelvis foredrag og koncerter. Man kan kun gætte sig til fremtiden: Når der skal bygges sådan et stort sygehus med plads til patienter, er det vigtigt at tænke fremad. Dette sygehus skulle gerne kunne være i stand til at stå der i 100 år, ligesom det nuvæ- rende sygehus har gjort. Men der er jo ingen som kan forudse fremtiden. Det er skide svært for at sige det rent ud. Hvem kan forstille sig hvordan teknologien er i 2017? siger Bente, og det har hun så sandelig ret i. Udviklingen inden for teknologi, kommer ikke ligefrem til at gå langsommere, og hovederne skal lægges i blød, for at lave et sygehus, som kan kunne opfylde krav om fremtiden. Fremtidens sygehus: Alting kommer ikke til at gå langsommere, og sygehuset bliver bygget således, at der er mulighed for forandring i fremtiden. Hvert eneste rum skal være så fleksibelt som muligt. I forbindelse med byggeriet bliver der også tænkt meget på, hvordan det hele kommer til at blive i fremtiden. Telemedicin, som betyder at man kan kontrollere, og lave behandlinger elektronisk. Man kan sidde hjemme og f.eks. måle blodsukker som man kan sende elektronisk til lægen, så alle de med en kronisk sygdom, ikke behøver at møde op på sygehuset så tit, som de har været nødt til tidligere. Der regnes med at få flere dagsbesøg i stedet for indlæggelser. Nutid Oktober Side 13

14 TEMA Bæredygtigt Sygehus i Vest Robotterne klarer arbejdet I Gødstrup-Herning kommer hospitalet bogstaveligt talt til at få eget liv, med den nyeste robotteknologi. Robotter bliver med tiden mere og mere en del af hverdagen, og nu kan de også redde liv. Da Vinci som i nok genkender som et geni tilbage i 1500-tallet, er nu takket være et gennembrud i operationel teknologi også navnet på en robot med 4 arme, kreeret af et firma der går under navnet Intuitive Surgical, USA. Før i tiden havde du valgmuligheder for operation, der grænsede sig ned til store åbne snit, eller laparoskopisk kirurgi også kaldet kikkertkirurgi, som er en arbejdsmetode der inkluderer videooptagelse og billeder af den indre krop, hvor operationen udføres med flere 1-2cm lange hudsnit. Forstil dig nu at have adgang til en robot der kunne udføre disse operationer gennem de mindste snit. Forstil dig at have fordelene ved en endelig operation, men med højere potentiale for langt mindre smerte, kortere hospital tid, at komme hurtigere i gang med hverdagens aktiviteter og selvfølgelig muligheden for at få bedre kliniske resultater. Robotten er blevet døbt Da Vinci fordi Leonardo da Vinci opfandt den første robot. Han brugte også meget præcise 3-dimensionelle detaljer til at skabe hans mesterværker. Din sikkerhed I Gødstrup-Herninghospitalet er patientens sikkerhed af allerhøjeste prioritet, og der bliver stillet hårde krav til opfinderne bag robotten, Da Vinci. Christoffer Sloth, postdoc ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, har i sam- Side 14 Nutid Oktober arbejde med sine kolleger fundet svaret på, om robotsystemet er sikkert nok til at blive brugt i praksis, selv siger Christoffer Sloth: Vores matematiske metode modellerer patientens anatomi og mulige bevægelser, således at disse kan tages i betragtning i designet af robottens styresystem. Dermed kan man bevise, at robotten agerer sikkert i alle scenarier. Ud over foranstaltningerne taget ved brug af robotten, foretager den også selv millioner af sikkerhedstjek under hele operationen. Da Vinci optrådte første gang i Danmark i 2005 på Skejby Sygehus, og siden er der kommet flere til. Operationer med Da Vinci blev dog indstillet i juni 2012, da man var bange for at man ikke kunne steriliserer overfladen af metallet på Da Vincis instrumenter, nok til at man turde bruge den på patienterne. Men hvad siger folk selv til at blive opereret med sådan en robot? Bente Fjordsiden sagde: Man ville ikke gøre noget for at udsætte patienternes sikkerhed, så det ville jeg gerne. Robotter sparer tid og penge Under interviewet med Bente Fjordsiden, fik vi en grundig liste over robotter, der var blevet tænkt over at indføre: Sengevasker, som kan vaske sengene automatisk, som en bilvask. En robot lavet til at vaske mennesker, som er lavet i Japan. Det vil skåne både lægen og beskytte patienten for at skulle blotte sig. Toiletter, der kan køre op og ned i højden, indstille temperaturen på brættet, tørre folk efter toiletbesøg og hjælpe patienten af toilettet igen. En håndvask, der kan trækkes ind foran toilettet, som er mere praktisk for patienter, der har svært ved at bevæge sig. Loft-lift, der kan køre rundt i hele lokalet, da man nu om dage kan se patienter der har overvægts-problemer. Dette skaber transportproblemer når man skal flytte dem - specielt hvis de falder. Alle disse robotter kommer en dag måske til at være i dit hospital, men en robot som du kan være sikker på at se i Gødstrup-Hernings nye hospital og mange andre steder er AGV (Automated Guided Vehicle). AGV er er special designet til at bære materialer rundt på fabrikker, hospitaler og lagerbygninger. 40 procent af portørerne går eller kører tomhændede rundt i Bispebjerg Hospital i København. Det viser en undersøgelse lavet af hospitalet. Det er spild af arbejdskræft og dyrt. Hvis vi drev vognmandsvirksomhed, som vi driver hospital, så ville vi nok gå fallit, konstaterede hospitalets vicedirektør Claes Brylle Hallqvist. Lager og logistik fylder også en stor del af hospitalets buget, da der er tale om dyre kvadratmeter og plads der går til spilde pga. at der kan være materialer, der bliver for gamle på det lokale lagerplads. I Svendborg testede man en enkelt AGV, her konkluderede man at ca. 50 procent af portørernes arbejde kunne udføres af AGV er, og hvis man byggede hospitaler specielt designede til AGV er ville de kunne udføre endnu mere, konkluderer forskere fra RoboCluster under Syddansk Universitet.

15 Mekatronik Nutid Oktober Side 15

16 TEMA Bæredygtigt Sygehus i Vest Læserbrev Job i lykkens land Indlæg af Dorthe Gammeljord Det har vist sig meget ja næsten umuligt at rekruttere nye yngre kræfter til at vedligeholde og fremtidssikre vores stab af fantastiske, super engagerede læger og tandlæger og andre med længerevarende uddannelser. Hvorfor nu det, når vi kan tilbyde så meget i denne skønne del af Danmark? I vores kommune Ringkøbing- Skjern formuleres brede begreber som bolig hjælp, adgang til børnepasning, ægtefælle job, aktiv forenings liv med videre, for at tiltrække nye beboer. Hvordan vil fremtiden se ud for disse tilbud, hvis vi ikke kan servicere nye borgere med tilbud som for eksempel henvisning til en læge eller kunne tilbyde et arbejde? Overhalet af teknikken i cyberspace Hvor længe varer mon inden praktiserende læger sidder i København med en tændt PC plus fremtidens skype, mikrofon, tommelfinder scanner og propille sensor og derfra udskriver recepter eller henviser til indlægges og aktivering af helikopter eller læge ambulance. Måske får vi en chip i rumpen som måler sukkerniveau, blodtryk, hvide og røde blodlegemer med automatisk opdatering og 24 timers kontrol, herunder også advarsel lamper ved for meget øl eller rødvin og for lidt motion og overvægt. Har vi så brug for praktiserende læger i Vestjylland eller personer med længere varende uddannelser? Ja, det er efter min mening den personlige kontakt som danner grundlag for tillid og dermed de oplysninger eller strømninger som bringer en arbejdsplads, en ide eller en klient videre i et forløb. Det kan ikke klares ved board meetings. I Vestjylland skal og vil vi øge aktiviteten både i erhvervslivet og de lægelige tilbud. Stilstand er tilbagegang og skal vi vende den nedadgående udviklingen er uddannelser samt bedre logistik vejen frem her i lykkens land. Logistik og studehandel Der har været mange planer omkring motorveje, især i forbindelse med sygehuset i Gødstrup, og desværre er der vist bagt rigtig mange rævekager og indgået en del studehandel i den forbindelse. Forløbet har ikke højnet befolkningens tiltro til den offentlige forvaltning eller det politiske system, og motorvejen som skulle føres til Holstebro er da heller ikke på finansloven her i 2012, og om det er politiks vilje til at sætte arbejdet i gang kan være tvivlsomt. Vi må konstatere at motorveje højner aktiviteten i et område, ligesom broer bliver til fordel for de landfaste områder som de støder op til. Hvordan får vi så aktivitet (motorveje) her til Vestjylland? Det bliver rigtigt svært at finde offentlige midler (arvesølvet er næsten solgt) og så stort et anlægsarbejde er dyrt. Etableres der motorvej fra Tønder til Struer og Aarhus til Holstebro kunne udgiften finansieres ved at opkræve en vejafgift ved grænsen ligesom i Østrig hvor afgiften kaldes en Vignette og koster fra 70 kr. for 10 dages kørsel i landet. Arbejdskraften vil kunne flyttes hurtigere mellem landsdelene og øge investeringslysten her i Vestjylland. Erfaringerne fra øvrige projekter viser at når logistikken er i top følger aktiviteten trop. Samtidig vil det øge turisttilgangen til vestkysten og sommerhusområderne og derved turistindustrien. Prisen på vejafgiften bør ikke afskrække vores gæster fra typisk Tyskland, som herefter vil komme lidt oftere på 3-4 dages ture for at opleve det fantastiske Vesterhav hele Danmarks naturperle nr. 1. Sådan et tiltag vil kunne gavne både Vestjylland og være incitament til at bibeholde og endda øge erhvervsaktiviteten i vores område. Vi vil kunne producere og levere varer (mølletransporter) med en væsentlig bedre logistik og dermed øge vores konkurrence vilkår. Vi kan øge velstanden i Danmark med flere jobs og mindre fraflytning fra Vestjylland. Side 16 Nutid Oktober

17 TEMA Bæredygtigt Sygehus i Vest Proces Resistensudvikling på sygehuse Sygehuse er til for at kurere og hjælpe de der trænger til det, og til dette bruger vi oftest medicin som antibiotika, problemet med denne medicin er at jo mere antibiotika der bruges, jo større er risikoen for resistensdannelse. Det er uundgåeligt, at sygehuset kan holdes frit for bakterier, når så mange forskellige typer af sygdomme mødes, men alligevel forventer vi, at alt er 100 % sterilt når vi aflevere vores gamle mor, der behøver en hofteoperation, eller vores lille datter, der har brækket armen. Naturligvis vil hospitalet af al deres magt forsøge at leve op til patienternes forventninger, men det er via undersøgelser helt tilbage i 1980 erne blevet bevist, at jo mere antibiotika, der bliver benyttet, jo større er resistensdannelsen. Hospitalerne er altså det sted med flest bakterier, mens det samtidigt er det sted, hvor der bliver benyttet mest antibiotika, det burde teoretisk set altså være det sted med størst resistensudvikling. Betyder dette så, at når vi sender vores kære på sygehuset, at de skal få det bedre, eller betyder det, at de kommer ud med bakterier i kroppen, som enten ikke kan behandles pga. af resistens. Spørger man eksperterne og forskerne i dag så er der et stort overforbrug af antibiotika ordineret af landets læger. I Danmark får vi i dag udleveret en recept på antibiotika ved lægen, så snart der er tale om en bakteriel sygdom af en eller anden art. Oftest gives en smalspektret antibiotika til de almindelige sygdomstilfælde. Sygdomstilfælde der ikke kræver anden end en henvendelse til den praktiserende læge. Den smalspektret antibiotika er et antibiotikum som anvendes ved en infektion i et begrænset område af kroppen, hvor der kan testes hvilken bakterie type der er tale om. Århus universitetshospital, Skejby, og Hvidovre Hospital har fået topsikrede infektionsmedicinske afdelinger. Afdelinger hvor der kan laves et undertryk inde i stuen, så der ikke kan komme bakterier ud eller ind i lokalet. Dette gøres ved anvendelse af filtre, som filtrerer luften inde så vel som udefra. Disse afdelinger bliver blandt andet anvendt til bakterielle sygdomme, hvor sygdommen er specielt smittefarlig, samt hvor den almene medicin ikke længere har nogen effekt. Patienten bliver her indlagt, observeret og undersøgt indtil man har fundet et medikament, der virker eller i værste tilfælde indtil patienten går bort. Dette betyder, at de sygdomsfremkaldende bakterier som vi førhen har kunnet kurerer nemt med antibiotika igen er blevet farlige og dødbringende. Dette betyder altså, at der er tale om et stort medicinsk tilbagefald for menneskeligheden. Hvis vi igen bevæger os ind i farezonen mister vi vores overlegenhed overfor bakterier og rejser medicinsk langt tilbage i tiden. Forskerne forsker meget lidt i anvendelsen af alternative metoder til behandling af bakterielle sygdomme og der er ikke den store opbakning endnu fra medicinalfirmaerne. I Danmark har vi stadig enkelte antibiotikums som stadigvæk virker optimal og hensigtsmæssig i kampen mod bakterielle sygdomme, men der er ikke tale om mange år for at vi mister al mulighed for effektiv brug af antibiotika og bevæger os tilbage til dengang hvor noget så simpelt som en rift kunne være dødbringende. Ditte Rudmose Christensen Byggeri og Energi-studerende Gymnasiet HTX Skjern Ivan Gammeljord Mekatronikstuderende Gymnasiet HTX Skjern Søren Nygaard Hansen Processtuderende Gymnasiet HTX Skjern Nutid Oktober Side 17

18 Nye biler garanterer ikke bæredygtighed Simon Markus Jens Mekatronik studerende Gymnasiet HTX Skjern Mange tror at et køb af en ny bil er lig med køb af bæredygtigt materiel. Det kan dog ikke siges så simpelt. Sagen er nemlig at også mange nye biler lider af materielle problemer, som ikke ligefrem bygger på bæredygtighed. Biler har forandret sig igennem tiden. De sidste 10 år har biler udviklet sig meget specielt på det tekniske område, men der er samtidig dukket mange nye problemer op. Det største problem med bilers elektronik i Danmark er korrosion af de elektroniske kontakter. Jeg har derfor været ude og interviewe en bilmekaniker, som arbejder hos Hyundai i Skjern for at høre, hvad forøgelsen af elektronik i biler har betydet for ham og forbrugeren. Korrosion opstår generelt, når metaller vender tilbage til dets oprindelige form, hvorved de frigiver energi. Når to forskellige metaller kommer i kontakt med hinanden igennem en elektrolytisk reaktion, opstår der en galvanisk tæring. Dette gør at det mindst ædleste metal tæres op, fordi elektroner går fra det positive til Denne Mitsubishi er et eksempel på en moderne bil, der i kraft af sin elektriske motor, prøver på at spille plat på den grønne bølge men selv elbiler har problemer med den stigende mængde elektronisk udstyr, biler består af den negative side. For eksempel kan man tage udgangspunkt i salt, NaCl, som bruges i billige batteri-celler. Hvis to metaller i en elektrolyt får koblet en spændingskilde på, vil strømmen i kredsløbet forøge korrosionen. Der er en binding mellem disse atomer fordi klor låner et elektron fra natrium. Når klor låner et elektron af natrium, er det negativt og når det så opløses i vand, beholder klor sin elektron og er en negativ elektron. Klor og natrium bliver derved ioniseret, fordi modsatte ladninger tiltrækker hindanden, så de positive ioner bliver tiltrukket af det negative og derved vandrer ionerne i van- det og det udgør en strøm. Jo større mængde salt i vandet, des større strøm vil der løbe og derfor sker der en større korrosion. Korrosion mellem kontakter i bilen sker ved at luften indeholder vand, som kan indeholde salt og det forøger korrosionen. Det kan også opstå ved, at vand kommer i kontakt med kontakterne, når bilen kører i vandføre. I Danmark regner det hyppigt og derfor er der større risiko for, at metallerne mellem komponenterne korroderer og det resulterer i, at ledningerne skal skiftes ud. Ifølge en bilmekaniker fra Hyundai i Skjern, er dét Både Mazda 6 og Hyundai Getz klarede sig fornemt i slidtesten Renault Mégane har derimod oftest fejl afalle biler Side 18 Nutid Oktober

19 det hyppigste der skal repareres af elek- er 800 gram tilbage i forhold til 1200 kan genbruges af bilen er katalysatoren troniske dele i bilen. Bilmekanikeren me- gram, som der var for et år siden. Hvis og koblingen. Reparationsvilkår ændrer ner at den bil, der er mindst til reparation for sig altså drastisk. I fremtiden vil mekanier Hyundai Getz. Men han fortæller samkere blive uddannet i elektronik i langt meget af væsken er sluppet ud, mister air tidig også, at franske biler hyppigt skal til højere grad, vurderer mekanikeren. Udkonditionen evnen til at køle og man risireparation med elektronikken. Autobild viklingen viser at der bliver behov for kerer, at air konditionen går i stykker. Air lavede en undersøgelse, hvor de kørte en viden om, hvordan man reparerer i elekkonditions ligger i store dele af bilen fordistance på kilometer i de fortronikken i en bil. an, så det kan hurtigt blive dyrt at få den skellige biler, hvorefter de skilte bilerne skiftet ud. Konklusionen bliver, at det ikke er bæread, for at tjekke delene for slid. Den dygtigt at sende bilen til reparation ofte, mindst slidte bil, var en Mazda 6 1.8, Hy- Det, der dog oftest bliver skiftet ud som hvis kontakterne fejler noget. Det er vigundai Getz kom på en 16. plads. Under- en helhed i bilen er motorstyringen tigt at man er opmærksom på, hvilken søgelsen understøtter også mekanikerens (ECU). Den giver signal til tændingen, så bilmodel man køber. Biler fra specielt udtalelser om at franske biler går hurtigst der laves en gnist inde i cylinderne. MeFrankrig er meget følsomme i elektroniki stykker. Motormännens Riksförbund, kanikeren viste en motorstyring, som var ken. Nye biler er ikke nødvendigvis mere Sverige lavede ligeledes en undersøgelse 10 år gammel. Den havde 30 pinde. Derbæredygtige end gamle biler, fordi der er over de 35 mest solgte biler i perioden imod havde en motorstyring, som opstået nye problemer i sammenspil med, Testen viser at Toyota og var bare 4 år gammel 300 pinde. Det er at de gamle er blevet løst. Der er sket et Mazda 6 er nogle af de mest holdbare en tidobling af pinde på bare 6 år. Elekskift fra mekaniske fejl til flere elektronibiler i modsætning til de franske biler, tronikken i bilerne udvikles og forøges. ske fejl i bilen. som har mange fejl. Der bliver også lagt Hvis for eksempel en motorstyring går i fokus på, at biler generelt har ændret fejl- stykker, bliver den ikke repareret, men type, hvor det før i tiden var problemer smides i stedet ud. De eneste dele, som med bremser og kobling er der opstået mange flere fejl i bilernes elektronik. Renault Mégane indtager den kedelige førsteplads som bilen med de fleste klager. Man undersøgte 100 biler i testen og i alt havde de 116 fejl. Fejlene fra Renault Mégane er larm fra bremser og problemer med elektronikken i airbags og Abs bremser. Ifølge mekanikeren sker det ofte, at aircondition går i stykker i bilen. I en air kondition er der en væske, som køler luften ned. Den anden del af air konditionen komprimerer luften for at få temperaturen ned, når man udvider pladsen til luften. Når man har haft sin aircondition Denne Mitsubishi er et eksempel på en moderne bil, der i kraft af sin elektriske motor, prøver på at spili brug i et år, er noget af væ- le plat på den grønne bølge men selv elbiler har problemer med den stigende mængde elektronisk udstyr, biler består af sken sluppet ud, så der bare Nutid Oktober Side 19

20 Mangel på stål om 120 år Mangel på stål om 120 år

21 Simon Markus Jens Mekatronik studerende Gymnasiet HTX Skjern I dag vokser efterspørgslen på stål markant. Bare i Kina er forbruget vokset drastisk på grund af den eksploderende bil industri, hvor der anvendes store mængder af stål i produktionen. Men fremstillingen af stål kræver meget energi, især når den fremstilles af råstoffer som jernmalm. Der er dog energi at spare, hvis stålskråt i stedet genbruges ved fremstillingen. Fremstillingen af stål sker ved forskellige smelte- og valseprocesser med brug af kalk og kul og i visse tilfælde med andre metaller, f.eks. kobber som legering. Ved fremstilling af genbrugsstål anvendes stålskrot som råvare, hvorefter stålet raffineres og til slut støbes og valses. Stålet kan så omdannes til rustfrit stål, der er mere holdbart end almindeligt stål, fordi det almindelige stål har meget nemt ved at korrodere, altså danne rust på overfladen. Hvis man anvender jernmalm i stedet for stålskrot ved fremstilling af stålplader, kræver det tre gange så meget energi, og det kan derfor betale sig at benytte sig af denne alternative stålproduktion. I 2005 vurderede man at vi ville have opbrugt jordens malmresurser om 155 år, men allerede i 2009 var dette ændret til 120 år. Altså en nedjustering på 35 år, som blandt andet skyldes den asiatiske bil industri og ulandenes eksploderende industrialisering. Der bliver brugt kolossale mængder af resurser på produktionen af nye varer, og det er derfor meget vigtigt, at vi ta- ger bæredygtig genanvendelse alvorligt. Hvis vi ikke udvikler nye og mere effektive måder, hvorpå vi kan genanvende stål vil det ikke vare længe, før stålproduktionen er fortid. Ved genanvendelse af rustfrit stål, der er sværere at smelte om end almindeligt stål, viser statistikker at, i år 2000 blev 92 % af det rustfrie stålskrot smeltet og genanvendt, hvor der helt tilbage i 1995 var 100 % af det rustfrie stål, der var indsamlet, som blev genanvendt. Dette er en underlig udvikling, genbrugt 100 %, altså de starter i en vugge, men når aldrig deres grav, da de hele tiden skaber nye produkter. Bilens dele er sat sammen på den måde, at den bliver nem at skille ad igen, og de enkelte dele kan blive genanvendt til andet senere. I gummihjulene er der brugt materialer fra majs, og taget, der normalt er oliebaserede plastikmaterialer er her i stedet lavet af et kornbaseret materiale. Denne prototype Ford U model er ikke på markedet og bliver ikke sat i masseproduktion, da man netop i år 2000 lavede en kampagne hvor bæredygtighed var i centrum, og hvor man derfor havde indsamlet en masse anderledes affald i håb om at få det genanvendt. Dette viser os at vi ikke har det store muligheder for at lave bedre sorterings maskiner til stålskrot, men i stedet producerer produkterne som for eksempel biler i et andet materiale der er nemmere at genbruge. men tankerne bag denne type bil er banebrydende, og vil sandsynligvis have stor betydning for fremtidens alternative transportmuligheder. Det er vigtigt at understøtte nye ideer som skaber muglighed for bæredygtige metoder og materialer, for hvordan vil vi ellers kunne stoppe det enorme resurseforbruget af fossile stoffer som jerndette har Ford eksperimenteret med malm og oliebaserede materialer, der ved at opfylde vugge til vugge kravet, er på vej til at tømme de naturlige laghvilket vil sige at materialerne bliver re. Nutid Oktober Side 21

22 Gælder det om at leve - eller at overleve? Ditte Rudmose Christensen Byggeri og Energistuderende Gymnasiet HTX Skjern Et besøg hos den økologiske ildsjæl Steen Møller i Friland fik en klasse fra HTX Skjern på lige knap 30 elever, til at få øjnene op for en ny måde at leve på, da de mandag d.24september besøgte Frilandsområdet lige udenfor Feldballe på Djursland. Steen Møller er én ud af 75 voksne, der sammen med deres børn, lever livet i en lille landsby uden gæld, ejendomsspekulation og belastning af naturen. Dette kan lade sig gøre fordi beboerne selv bygger deres huse af blandt andet halm, hør, muslingeskaller og puds af ubrændt ler. Dette er alt sammen billige løsninger, men som dog kræver en masse vedligeholdelse. Vedligeholdelsen har frilænderene nemlig tid til. Steen Møller som bor i et lille hus sammen med datteren Liv på 6 år, behøver kun at arbejde for pengenes skyld én gang i ugen. Udover det har han de andre dage tid til at gå rundt og ordne hvad der skal ordnes og sætte nye projekter for sig. På et år har han en indkomst på cirka som han kan bruge til ferie, eller hvad han har lyst til. Udgifter for gas, el og vand ligger for Steen Møller på cirka 6000 kr. om året, og som han selv siger, er det lige til at overkomme. Fra skurvogn til hus: Mens frilænderne bygger deres huse, bor de ved siden af byggepladsen i en lille skurvogn, hvor der eftersigende er utrolig koldt om natten. Teknikken der bliver brugt til husbyggeriet, minder meget om den måde man byggede kirker på i 1200-tallet. Der bliver brugt forskellige materialer, til opbygningen af de forskellige huse. Der findes kun et murstenshus i Friland. Murstene brugt her er dog selvfølgelig hovedsageligt genbrugssten. Familierne i Friland er ikke afhængige af hinanden de lever bare på samme måde. Hvis en families byggeplaner går i vasken går det ikke ud over alle de andre. Det er intet kollektiv vi bor i. Hver familie passer sin egen økonomi, sådan lyder det fra Steen Møller, som glædeligt viser sit eget kæmpe drivhus fyldt med tomater, frem til eleverne fra Skjern. Lev af at gøre det, som du kan give verden: Steen Møller sluttede sin rundvisning for de 30 elever, af med at invitere dem indenfor i stuen. Her satte han sig ned midt på gulvet med eleverne dannende i en cirkel rundt om ham, mens han fortalte dem sit syn på livet. Hvorfor arbejde hver eneste dag, for at søge efter flere penge, end dem man har? Hvorfor arbejde hver eneste dag, når man i realiteten ikke er tvunget til at gøre det? Steen var træt af at føle at han kæmpede for overlevelse i stedet for bare at leve. Derfor satte han sig et projekt i for sig, som han nu har fået gennemført. Nemlig at leve uden en høj gæld, samtidig med at lave noget hver dag, som han føler han lever og ånder for. Han fortalte eleverne at de nødvendigvis ikke fandt ud af hvad de ville med livet, ved at sidde inde på skolebænken, men at de derimod skulle tage ud at rejse. Kun på den måde finder man sig selv og en løsning på hvad man skal resten af sit liv. Ikke alle mennesker har det samme at give af, så derfor er det vigtigt at give verden det, som lige præcis du har at give den. Side 22 Nutid Oktober

23 Rikke Handerup Christiansen Byggeri og energi studerende Gymnasiet HTX Skjern År 2050 ligger lige rundt om hjørnet, og målet er, at der skal udledes % mindre CO 2 om året inden da. Rockwool Skandinavisk Isolering har taget udfordringen op, og er godt i gang med at gøre sin del af arbejdet. Undersøgelser viser, at 40 % af energiforbruget i Europa og USA stammer fra byggeri. Høj energieffektivitet og arkitektonisk fleksibilitet, er nøgleordene for det banebrydende produkt Rock- Shell. Med sit smalle, innovative og bærende design, er det nu muligt at bygge lavenergihusenes ydrevægge på blot to dage. Denne nye isoleringsmetode kommer som samlesæt, skræddersyet til husene og formindsker dermed spild af isoleringsmateriale. Isoleringen består af 250 mm tykke stenuldspaneler, som er monteret på stålsøjler. Ved at kombinere isoleringspanelerne med stålsøjlerne, fungerer RockShell både som isolering, men også som en bærende konstruktion. Rockwool Skandinavisk Isolering, som er skaberne bag produkt, ser RockShell som værende den førende isoleringsmetode i fremtiden. I sin levetid kan et typisk Rockwool isoleringsprodukt spare miljøet for mere end 100 gange den energi og den mængde CO 2, der medgår til at producere, distribuere og genbruge samme produkt. Dette gør isolering til et af de mest effektive redskaber i kampen mod de globale klimaproblemer. - Rockwool Skandinavisk Isolering Arndt Scherdin fra arkitekthuset Lorensen udtaler: Det er filosofien bag de funktionelle og minimerende vægkonstruktioner, der er tiltrækkende. Vægsystemet har et stort potentiale. RockShell er lavet af råmaterialet stenuld. Stenuld sparer mere i energiforbrug, og på miljøbelastningen, end det forårsager i hele sin livscyklus. Materialet er ikke brændbart, og vil ved brand forhindre både udvikling og spredning. RockShell er fugtafvisende, lyd- og støjdæmpende og skaber også et godt indeklima. Med alle disse fordele skaber produktet god grobund for lavenergihusene. Kun fremtiden kan vise, om produktet vil slå igennem. Nutid Oktober Side 23

24 Det handler om at ligge nummer 1 - på den rigtige liste Rikke Handerup Christiansen Byggeri og energi studerende Gymnasiet HTX Skjern England kan på ingen måde sammenligne sig med lande som Kina, når det gælder om hvem, der vinder flest medaljer. Men når det kommer til bæredygtighed er London flere kilometer foran de tidligere værtsbyer. Imponerende bygninger, en festlig åbningsceremoni og folkemængder i massevis. Alt dette lyder som en fantastisk OL-fest. En fest der danner rammerne for en af verdens største begivenheder. Desværre har medaljen også en bagside. Der bliver spyttet flere milliarder kroner ind i disse olympiske projekter, og oftest ender det med, at de imponerende kæmpebygninger bliver ubrugelige efter legene, og i sidste ende står tilbage som faldefærdige ruiner. Dette ønsker den Internationale Olympiske Komite at ændre, og har med årets lege i London sat nye standarter for fremtiden. OL kommer til at rumme en ny disciplin, nemlig bæredygtighed. Nye OL-traditioner London slog dørene op den 27. juli 2012, til det 30. afholdte OL nogensinde. De moderne leges opfinder var franskmanden Pierre de Coubertin. Han hentede sin inspiration i oldtidens Grækenland, og førte tanken om, at legene skulle være en kulturel begivenhed videre. Pierre de Coubertin var både opfinderen af de moderne lege, men også manden, der var med til at starte traditionerne om, at værtsbyerne, skulle forbedre sig og bygge arenaer, der kunne rumme de mange atleter. Disse traditioner har været med til at skabe nye kulturelle bygninger, men også givet værtsbyerne problemer. Selvom der allerede i 1990erne blev sat stor fokus på bæredygtighed, lavede Sydney, Athen og Beijing alle nogle klassiske fejl. Side 24 Nutid Oktober

25 Byerne hoppede med på bølgen, og anlagde en stribe store bygninger til de mange forskellige sportsgrene. Disse bygning har, siden den sidste atlet forlod dem, haft svært ved at blive udnyttet til andre formål, og er gået i forfald, grundet manglende indtægter til vedligeholdelse. Hjørnesten af genanvendelige materialer Londons vision om at skabe et bæredygtigt OL, illustreres gennem de i alt 32 bygning, der rummede de mange atleter. 6 af de 32 bygning blev, efter den olympiske ild var slukket, revet ned og genanvendt. Den meget omdiskuterede basketballhal er en af de bygninger London kan være mest stolte af. For allerede nu har OL s kommende værtsland Brasilien, købt hallen, der blot består af et stålskelet og et stort stykke PVC-tekstil. London sætter desuden rekord ved at bruge flest allerede eksisterende sportsfaciliteter, hvilket er altafgørende i forhold til spørgsmålet om bæredygtighed. Men bygninger er selvfølgelig ikke det eneste område, London har haft fokus på. Selv de helt små marginaler, midlertidig vejbelægning og kantstene lavet i genbrugsmateriale som efter legene kunne fjernes og genanvendes var en realitet. Og det er der London virkelig tog et skridt fremad, for hvis der skal gøres en forskel, er det de små marginaler der skal trække læsset. Nutid Oktober Side 25

26 Think green.

27 KLUMME Posen er ikke bæredygtig! Patrick Urskov Kristensen Processtuderende Gymnasiet HTX Skjern Hvorfor i alverden skal det være så svært? Ja, nu snakker vi om at leve bæredygtigt. Politikkerne genanvender hellere end gerne deres politik, for at fremstå som et godt eksempel, og for at lære os, hvad bæredygtig udvikling i virkeligheden handler om. Bæredygtig udvikling er en vision om fremtiden, som forvaltes nu! Det at tage ansvar for resultatet af vores nutidige handlinger, der rammer andre, en anden tid og et andet sted. En bæredygtig udvikling, er en udvikling, der opfylder vores nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Alle nikker og er dybt enige om, at det er sådan vi fremover skal leve. På den anden side tænker vi, at det er noget naboen lige kan ordne. Evolutionen har på den front, taget et gevaldigt spring. Mennesket har udviklet sig, og adskilt os fra dyret på væsentlige punkter - især ét punkt er vi sjovt nok meget glade for; i mangel på bedre, kalder vi det intelligens. Hvis vi nu blot havde været en lille smule mindre intelligente, så kunne vi have gjort os forhåbninger om, at sikre artens overlevelse. For så havde overlevelsesinstinktet været intakt. Det er jo i det store hele det, den bæredygtige udvikling drejer sig om. Om vores overlevelse her på planeten. Men ak, vi er dødeligt begavede. Hvis alle andre ikke lever bæredygtigt, så kan det for den individuelle betragtning, ikke betale sig at gøre det, for det er alligevel en dråbe i havet. Hvis alle andre derimod lever bæredygtigt, kan det ikke for den enkelte betale sig at følge med, for det er også bare en dråbe i havet. Ligegyldigt hvad jeg gør, kan det ikke betale sig. Så jeg kan ligeså godt fortsætte min livstil, hvor jeg slap. Med en konklusion om, at det ikke kan betale sig at leve bæredygtigt, vil jeg da alligevel tage mig den frihed at skælde ud på vores forretninger. Du kender det sikkert godt; Du har igen købt hele butikken. Varerne ruller på båndet. Betaling. Glemmer en poser. Køber en pose. En tanke om det gode liv. En tanke for guder. Pakker og siger farvel. Da ligger alt på gulvet. Sikke en ringe kvalitet de poser har det ved vi alle jo. Poserne i dag, har ikke en chance. Ingen kan alene holde det kolossale overforbrug, vi så inderligt ønsker at stoppe i de små stakler. Så vi tager os den frihed, at købe to poser! Ja bare for at øge vores chancer for, at vi nu også får alt med hjem. Posen i sig selv er altså ikke bæredygtigt. Hverken som pose, eller for miljøet. Så hvis vi nu købte en kurv en engangsinvestering og brugte den hver gang vi handlede, kunne vi ikke bare spare poserne men også pengene. Ved nærmere eftertanke, sådan er der så meget.. Nutid Oktober Side 27

28 Lodret Landbrug Lærke Lauritsen Byggeri og energi studerende Gymnasiet HTX Skjern Billedet På toppen af New York, hvor en flok bygningsarbejdere sidder og spiser deres frokost med udsigt mod Central Park. Kan blive et dagligt fænomen, hvis de nye lodrette landbrug bliver et hit. Professor Dickson D. Despommier fra Columbia University i New York, har igennem den seneste årrække fokuseret på måder at drive bæredygtigt landbrug. Hans vision er, at gøre vores byer mere bæredygtige. Dette kommer til udtryk ved, at rykke landbruget ind i byerne, hvor forbrugerne allerede opholder sig. De moderne byer skal være centrum både for borgerne og landbruget. Landbruget har brug for en genstart. Måden hvorpå den amerikanske forsker vil brænde igennem med sin idé omkring bæredygtigt landbrug, er ved metoden kaldet Vertical farming eller lodret landbrug. Metoden går ud på, at man bygger et højhus og indretter de forskellige etager med forskellige planter og grøntsager. Nutidens køkkenhaver Tanken med landbrug i mange etager er ikke nytænkning, men nærmere en videre tænkning af nutidens køkkenhaver. I New York er der allerede et utal af køkkenhaver på tagene. I New York etablerer man primært køkkenhaver på tagene fordi man ikke har mulighed for at placere dem andre steder. Pladsen er simpelthen for trang i New York og andre lande. Men derudover er det praktisk at være selvforsynende eller blot have planterne/ grøntsagerne tilgængelige på relativt kort afstand. Tilgængelighed er et af nøgleordene for, hvorfor der skal etableres landbrug i mange etager og hvorfor de lodrette landbrug skal placeres i byerne. Når man den dag i dag, skal plante afgrøder er der mange faktorer som spiller ind man kan eksempelvis ikke anlægge en kartoffelmark ude i en mose eller i havet. Men med de nye lodrette landbrug kan landbruget placeres på steder, hvor det under normale forhold aldrig kunne lade sig gøre at dyrke afgrøder. En vigtig detalje at inddrage er, at jorden i 2050 vil runde de ni milliarder indbyggere. Så ved at samle både landbrug og borgere i byerne sparer vi mange ressourcer. Sparer transportleddet Hele idéen med lodrette landbrug er også, at man kan spare en masse ressourcer. Eksempelvis spares hele transportleddet væk, da afgrøderne ikke skal fragtes fra der hvor kragerne vender og ind til byerne. Men at afgrøderne er tilgængelige på relativt kort afstand og uden brug af mange resurser. Bybrug I fremtidens samfund vil landbrug være en naturlig del af bybilledet. Men når landbrug bliver en naturlig del af byerne, er det så korrekt at kalde det landbrug? Et godt alternativ til ordet landbrug kunne være bybrug. Halveret energiforbrug Der er mange fordele ved at rykke landbruget op i lodrette byggerier. En væsentlig fordel er, at man ikke er afhængig af vejret da hele processen med eksempelvis grøntsagerne sker under kontrollerede forhold. Planterne får alt det lys som de har behov for, også i de mørke perioder. Planen er, at der skal foranstaltes kunstigt lys på alle etager, så afgrøderne derved får den individuelle mængde lys som de har behov for. Ved at anvende lysdioder som alternativ for de traditionelle lyskilder halveres energiforbruget. Denne halvering af energiforbruget er væsentlig at inddrage, da hele idéen med lodrette landbrug er at gøre byerne mere bæredygtige. I disse lodrette landbrug er meningen at en computer skal styre temperatuerne og tilførslen af lys og vand på de forskellige etager, så afgrøderne derved får den mængde næring som de har behov for. Så afgrøderne får de bedst mulige levevilkår. Side 28 Nutid Oktober

29 Nutid Oktober Side 29

30 VINDMØLLEN VS. SOLCELLEN Vestas uden held Ivan Gammeljord Mekatronik-studerende Gymnasiet HTX Skjern Fejl i maskineriet er aldrig godt. Det kan hurtigt blive dyrt, specielt når det har foregået i næsten 2 år og banker på døren uanmeldt. Også hos Vestas er dette et problem. Vestas tror på vindenergi i fremtiden Vestas har i mere end 30 år troet på vindkraft, og på trods af at det ikke kan ses i nyhederne, byder Vestas stadig ind med konkurrencedygtighed og viser sig at være flere meter foran konkurrenterne. Det beskriver de med disse fem trin. Vestas er finansielt konkurrencedygtig, fordi fossile brændstoffer forventes fremover at stige i forhold til prisen på vindkraft. Den stabile fremtid står for skud, da vinden altid vil være der og altid vil være gratis. Vindkraft produceres og kontrolleres lokalt her i Danmark, som har masser af vindenergi. Vestas kan opføre vindmøller endnu hurtigere end kul-, gas- og atomkraftværker kan opføres. Sidst men ikke mindst, vindmøller producerer energi uden at udlede CO 2 -, NO X og SO X -gasser, som er farlige for miljøet, og så forbruger vindmøller heller ikke vand. Vestas har trukket nitten Desværre for Vestas har de måtte skyde 300 mil. kroner ind i en uventet teknisk problemstilling. Det drejer sig om 376 vindmøller, der i perioden juni 2009 til september 2011 har haft problemer Det svarer til en tredjedel af alle vindmøller sat op i denne periode. De har alle været monteret med en gearkasse fra den belgiske gearkasse producent ZF Wind Power (det tidligere Hansen Transmission). Gearkassens formål er at omdanne vingernes langsomme rotationsenergi om til generatorens hurtige omdrejningshastighed som skal danne mere strøm end gearkassen forbruger. Problemet ligger i lejerne på gearkasserne i Vestas 3 Megawatt V90- vindmøller, som enten skulle repareres eller erstattes. Det har ført til en omvæltning i økonomien hvor Vestas måtte sætte 3 procent ekstra af til udbedring af fejl i 2012, hvilket svarer til omtrent 1.5 milliarder kroner. Grunden til at man ikke har droppet gearkasserne er at man ifølge test, som Vestas har fortaget, viser øget effektivitet og bedre bæredygtighed. Side 30 Nutid Oktober

31 F A K T A Gennemsnitlig elforbrug Grafen her viser elforbruget per husstand i løbet af årene. Elpriserne er i årenes løb steget med 31% og elforbruget for den enkelte husstand er steget endnu mere. Den enkelte husstand forbrugte kwh om året i Vindmøller En v112 3 MW vindmølle kan maksimalt producere mwh (Mega Watt timer) om året på en bekostning af 25 mil. kroner. Det smarte v112 - eren er at dens tårn er endnu højere end de ældre modeller hvilket vil sige at den får udnyttet vindhastighederne endnu bedre. Vindhastighederne er vigtige for den strøm man vil have ud af vindmøllerne, et kort over hvor det bedst kan betale sig at opstille vindmøller kan ses herunder: Hvis du overvejer at lave en hjemmelavet vindmølle til egen brug derhjemme, skal du regne med at hvis den gennemsnitlige vindhastighed ved grund niveau er 5 m/s så er vindhastigheden på taget 2-3 m/s pga. forhindringer som strukturen på taget og træer på området. Solceller Tabellen ovenfor viser, hvor mange kilowatt timer, der ca. produceres årligt af 1000W eller 1kW solceller. Hvis man har installeret solcellerne ved omtrent 45 grader sydligt, forventes det at der dannes 1040 kwh om året. Tilsvarende prisen for køb og installation af en 3 mw vindmølle, så kan man få et solcelleanlæg (mod syd og ca. 45 grader) der svarer til at producerer 1529 Nutid Oktober Side 31

32 Solceller - en bæredygtig fremtid Det er ikke kun private, der nyder godt af solens energi. I Ballerup har TopDanmark netop opsat nordens største solcelleanlæg på taget af deres kontorbygning. Jonatan Aalbæk Mekatronik-studerende Gymnasiet HTX Skjern Solcelleanlæg skyder op i hele landet, og i løbet af de seks første måneder af 2012 er antallet af private solcelleanlæg i Danmark steget fra ca til over anlæg. Vi ser nærmere på solpanelernes funktionalitet og på hvorvidt solcelleanlæg er en god investering for dig. Selvfølgelig har man solceller på taget. Sådan siger Jørgen Sørensen fra Horsens, for hvem det er helt naturligt at gøre noget aktivt i kampen mod forurening og de stigende elpriser. Han har ligesom mange andre danskere har fået installeret et solcelleanlæg. Ifølge Jørgen Sørensen kom idéen til solcellepanelet fra en familietur til Tyskland, hvor han undredes over det store antal af solceller de kørte forbi, i forhold til hvor langt der i Danmark var imellem anlæggene. Herhjemme tog han så kontakt til firmaet VS Automatic, der herefter installerede 36 solceller på taget af familiens 130 m 2 hus i Horsens. Familiens årlige elforbrug ligger på kr., men med solcellerne på taget vil det blive betydeligt billigere; faktisk helt op til 60 %. Det er ikke kun private, der nyder godt af solens energi. I Ballerup har TopDanmark netop opsat Nordens største solcelleanlæg på taget af deres kontorbygning. Anlægget måler m 2, og vil spare firmaet for 1,3 millioner kroner om året på elregningen, hvilket er 15 % af bygningens samlede energiforbrug. TopDanmark ser potentiale til større brug af solceller hos virksomheder. Mange kontorbygninger har flade tage, og man kan uden problemer anvende solcellerne i den retning, der er bedst siger Richard Shalburg, der er chefkonsulent i dansk energi. Ifølge TopDanmark har det store solcelleanlæg tjent sig selv ind igen om 10 år Solceller er karakteriseret ved at de omdanner energien i solens stråler til elektricitet vha. den såkaldte fotoelektriske effekt. Det betyder at solceller ikke er afhængige af solens varme ligesom eksempelvis solfangere. Faktisk fungerer solcellerne bedst i køligt vejr. De fleste er lavet af grundstoffet silicium, og har på hver side små mængder af henholdsvis fosfor og bor. Det bevirker at der inde i solcellen skabes et permanent elektrisk felt, der gør, at de frie elektroner inde i cellen kan bevæge sig i den ene retning, men ikke den anden. Processen sættes i gang når sollysets fotoner rammer solcellen og slår elektronerne fri, som dernæst vandrer mod den negative pol på solcellens forside, hvor de opfanges af et elektrisk ledende gitter. Derfor får vi en spændingsforskel mellem solcellens for- og bagside, som søges udlignet, og derfor kan vi udlede en strøm ved at forbinde de 2 sider med et elektrisk kredsløb. Solcelleanlæg kan opsættes på de fleste tage, men det optimale udbytte I Danmark fås på et sydvendt anlæg med en hældning på 38 grader. Hvis du ikke føler dit tag egner sig kan, man også installere et stationært anlæg på jorden. Typisk vil det tage ca. 10 år for de nye solceller at tjene sig selv ind igen. En solcelles effekt svækkes med 0,3 til 0,5 % om året. Så køber man et anlæg nu, vil det yde ca. 75 % om 50 år. Men spørger man Jørgen Sørensen fra Horsens, så er solceller en sikker investering i fremtiden. Side 32 Nutid Oktober

33 Teamet: Redaktøren Mette Plejdrup Husted Sekretæren Janni Noesgaard Journalisterne Lærke Lauritsen Ditte Rudmose Christensen Rikke Handerup Christiansen Pernille Sofie Dalgaard Østergaard Jonatan Bøndergaard Aalbæk Søren Nygaard Hansen Simon Markus Jens Ivan Gammeljord Patrik Kristensen Typograferne René Michel Ryddeskov Bendtsen Johan Hummelmose Enevoldsen Sigurd Agerskov Madsen Lars Ramsgaard Jensen Mathias Bram

34

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE Baggrund Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde

Læs mere

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 Børn og unge har i denne uge påbegyndt et forløb om miljø. I skolerne er der startet et forløb om miljø, da Guldborgsund Kommune sætter

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

vinduer, vindmøller og meget mere. I fremtiden bygger man måske broer og rumstationer af plastik.

vinduer, vindmøller og meget mere. I fremtiden bygger man måske broer og rumstationer af plastik. INDHOLD Side 3. Legomandens informationer om olie og plast Side 4. Plastik bruges mere og mere Side 5. LEGO-plastik Side 6. SEBS & ABS plast Side 7. LEGO mandens bobler Side 8. Forsøg: grønne klorflammer

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald.

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald. Indhold 1. Indledning... 2 2. Sikkerhed... 2 SIKKERHED Generel information...2 Sikkerhed... 2 Sikkerhedsfunktioner...4 Beskyttelsesudstyr... 4 Idriftsættelse...... 4 Batteri... 5 Opladning af batteriet...

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere