KLIKOVANDs juridiske hovedspørgsmål. ret og vrang i klimatilpasningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLIKOVANDs juridiske hovedspørgsmål. ret og vrang i klimatilpasningen"

Transkript

1 s juridiske hovedspørgsmål ret og vrang i klimatilpasningen December 2014

2 Indhold 1. Indledning og læsevejledning Introduktion til klimatilpasning Hvem har ansvaret for klimatilpasning? Hvad er klimatilpasning, når vi taler om vand og lovgivning? Lovgivningen på området (Miljø)krav Hvad sker der, hvis badevandskvaliteten påvirkes negativt af klimatilpasningstiltag? 9 4 Administration Hvornår og hvorfor skal Spildevandsplanen ændres? Serviceniveauer/ rammebetingelser Hvad er et servicemål? Finansieringen af klimatilpasning og forsyningernes mulighed for at medfinansiere klimaprojekter Overordnede betingelser for at forsyningerne kan deltage i finansiering af projekterne Finansiering er afhængig af, hvor projektet udføres Sagsbehandling Regulering af forskellige typer indsatser Ændrede vejprofiler, kantsten eller andre barrierer på vejen til omdirigering af regnvand Afkobling af regnvand og evt. tilbagebetaling af tilslutningsbidrag Rensning af regnvand Nedsivning eller opmagasinering af regnvand på private grunde Varslingssystemer for ekstremregn/skybrud Anvendelse af vandløb til omdirigering af regnvand Krav til befæstelsesgrader Kystsikring/ kystbeskyttelse Hvem er ansvarlig for kystbeskyttelse? Ansøgninger til Kystdirektoratet KLIKOVAND december 2014

3 7.8.3 De særlige regler efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a Hvem har ansvaret for finansiering af kystsikringen? Hvem har ansvaret for skader påført andre grundejere/andre konstruktioner af kystbeskyttelsesanlægget? Udfordringer Bilag 1: Omtalte love og bekendtgørelser KLIKOVAND 2014 Teksten må citeres med kildeangivelse. Svarene er udarbejdet i samarbejde med miljøadvokat Pia Lisbeth Nielsen, Advokatpartnerselskab, Dokumentet er gennemarbejdet med henblik på formidling af kommunikationsrådgiver Mille Wilken Bengtsson, 3 KLIKOVAND december 2014

4 1 Indledning og læsevejledning Hermed præsenter Arbejdsgruppen Jura under KLIKOVAND en række juridiske hovedspørgsmål, der er samlet i løbet at KLIKOVANDs projekttid Formålet har været at samle udfordringer på det juridiske område, som KLIKOVANDs medlemmer har ønsket svar på. Hovedspørgsmålene er blevet bearbejdet og så vidt muligt besvaret af Advokat Pia Lisbeth Nielsen, Molt & Wengel Advokatpartnerselskab. Arbejdsgruppen Jura har kommenteret udkastet, og et færdigt udkast blev gennemarbejdet ved en workshop den 5. november 2014 på Havarthigaarden i Holte. Denne udgave kan ikke ses som et afsluttet værk de aktuelle temaer er hele tiden i flow og der forventes ændringer både i lovgivningen og som følge af ændrede forvaltningsbestemmelser. I KLIKOVAND2 vil vi etablere muligheden for umiddelbart at debattere juridiske udfordringer i en netbaseret løsning. Svarene er foreløbige på mange af de her stillede hovedspørgsmål. Der er behov for flere praktiske erfaringer og juridiske overvejelser. Håndbogen er tænkt som opslagsværk og inspiration for alle planlæggere, fagmedarbejdere, landsskabsarkitekter, beslutningstagere og konsulenter, der beskæftiger sig med klimatilpasningstiltag i kommuner, regioner og forsyninger. Vi ønsker, at I ser KLIKOVAND2 som et åbent netværk, hvor man kan søge erfaringsudveksling, når man planlægger klimatilpasningstiltag, så den bedst mulige løsning kan blive implementeret. Det er i udgangspunktet kommunerne, der har det miljømæssige eller fagmæssige ansvar for, at kommunernes arealer og forsyningens kloakker bliver tilpasset til de ændrede regnvandsmængder. Klimatilpasning er styret af en kompleks samling af love og bekendtgørelser, der udstikker rammer for kommuner, forsyninger og andre aktørers roller og ansvar. Dette emne er berørt i flere svar i dette dokument, og vi vil fortsat fokusere på det i KLIKOVAND2. Juridiske udfordringer kan som sagt i fremtiden blive behandlet på KLIKOVANDs hjemmeside (www.klikovand.dk). Nye spørgsmål, emner og udfordringer bedes sendt til Projektleder Jura i KLIKOVAND Michael Øllgaard, Forstkandidat, Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke, Telefon: , Mobil: , Læsevejledning Dokumentet er opdelt i syv hovedafsnit: 1. Denne indledning og læsevejledning 2. Introduktion til klimatilpasning 3. (Miljø)krav 4 KLIKOVAND december 2014

5 4. Administration 5. Serviceniveauer/Rammebetingelser 6. Finansieringen af Klimatilpasning 7. Regulering af forskellige typer indsatser Punkterne er så vidt muligt struktureret som følger: Hvilken lov gælder, og hvad siger den? Hvilken proces/ løsning kan gennemføres? Er der særlige problemer eller udfordringer? Vi har med vilje valgt at bruge samlebetegnelser for kommune og forsyning i stedet for at skrive kommunalbestyrelse, spildevandsselskab, forsyningsselskab m.m. Det gør det lidt lettere at læse stoffet. I Bilag 1 lister vi den lovgivning og de bekendtgørelser, der er refereret til i denne dokumentation. Vi har forsynet listen med kaldenavne, hvilket gør læsningen lettere. 5 KLIKOVAND december 2014

6 2 Introduktion til klimatilpasning 2.1 Hvem har ansvaret for klimatilpasning? Det er i udgangspunktet kommunerne, der har det miljømæssige eller fagmæssige ansvar for, at kommunernes arealer og forsyningens kloakker bliver tilpasset til de ændrede regnvandsmængder. Kommunernes forpligtelser med hensyn til vand overordnet set og f.eks. oversvømmelser er afledt af EU-lovgivning, der er implementeret i dansk ret ved en række love. Det første niveau, som kommunerne skal have styr på, er de kommunale planer. I figuren nedenfor vises, hvordan de forskellige planer eller den foretagne prioritering i den kommunale handleplan reelt skal spille sammen: Klimatilpasningsplan Bearbejdet fra Klimatilpasning.dk Når de kommunale klimatilpasningsplaner er udarbejdet som tillæg til kommuneplanen eller som en direkte del af kommuneplanen, skal de indarbejdes i en handlingsplan for klimatilpasning og derefter udmøntes konkret i bl.a. spildevandsplaner, naturplejeplaner og temalokalplaner. Når plangrundlaget i de forskellige sektorplaner er på plads, kan man igangsætte de projekter, som er foreslået i klimatilpasningsplanen. 2.2 Hvad er klimatilpasning, når vi taler om vand og lovgivning? Der er forskel på klimatilpasning og klimaforebyggelse. Da kommunerne skal varetage klimatilpasningen, betyder det, at de fremover har mulighed for at tilpasse lokalområdet til konsekvenserne af klimaforandringer. 6 KLIKOVAND december 2014

7 Det kan bl.a. være lokalplanlægning, der har til hensigt at tilpasse et givent område til større mængder regnvand, oversvømmelser, mere blæst eller hedebølger og tørke. Det kan også være at tilpasse spildevandsanlæg eller arealer til større mængder vand ved bygningstekniske eller arealtekniske indgreb. Disse konsekvenser er lokale problemstillinger, som det er naturligt, at kommunen tager hensyn til og indarbejder i sin planlægning og i sin fremtidige udvikling af kommunen. Klimaforebyggelse handler ikke om at tilpasse vores samfund til konsekvenser af, at klimaet forandrer sig, men mere om at forebygge, at dette sker f.eks. ved at regulere eller forsøge at regulere en reduktion af udledningen af drivhusgasser mv. fra virksomheder mv. Klimaforebyggelse er ikke omhandlet i dette dokument. 2.3 Lovgivningen på området Kommunernes ansvar for f.eks. planlægning og udstedelse af tilladelser og ændring af vandløbsregulativer med hensyn til klimatilpasning fremgår af miljømålsloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven, planloven og spildevandsbekendtgørelsen. 7 KLIKOVAND december 2014

8 3 (Miljø)krav Klimatilpasning er ikke en isoleret disciplin, som kan foretages på bekostning af miljøkvaliteten af omgivelserne. Krævede klimatilpasningtiltag er også underlagt helt generelle krav om miljøbeskyttelse herunder særlig beskyttelse af de vandområder, der udledes til, og deres vandkvalitet. Kommunerne kan derfor ikke sætte tiltag i gang, der i udgangspunktet påvirker et vandområde så negativt, at vandområdets miljø- og kvalitetsmålsætninger ikke kan overholdes, sådan som de pt. er fastlagt i landsplandirektiver og formodentligt snart i de statslige vandplaner. Kommunen som plan- og tilladelsesmyndighed Kommunen skal som plan- og tilladelsesmyndighed sikre, at problemet med regnvand og kloakvand ikke flyttes et andet sted hen i vandcyklusen, når de implementerer klimatiltag. Formulere planer og indgå aftaler Kommunen skal gennemgå miljømål og risici for f.eks. badevandskvaliteten i et vandområde, inden planer formuleres og aftaler om klimatilpasning mv. indgås. Konkrete tilladelser til alternativ afledning Kommunen skal ved meddelelse af tilladelser iagttage reglerne i Miljømålsloven de konkrete miljømål i de statslige vandplaner reguleringen efter Badevandsbekendtgørelsen I forbindelse med udformning af svarene til de juridiske hovedspørgsmål har vi også modtaget et spørgsmål om forringelse af badevandskvalitet i forbindelse med klimatilpasningstiltag. Dette er besvaret under 3.1 nedenfor. 8 KLIKOVAND december 2014

9 3.1 Hvad sker der, hvis badevandskvaliteten påvirkes negativt af klimatilpasningstiltag? Hvilken lov gælder, og hvad siger den? Miljømålsloven og vanddistrikterne EUs vandrammedirektiv fastsætter en holistisk tilgang til planlægning, tilladelser og indsats for forbedring af hele vandcyklus, og det er implementeret i dansk ret ved bl.a Miljømålsloven. Denne lov fastsætter, at der for hvert vanddistrikt skal udformes en (statslig) vandplan, som skal sikre, at distriktet opnår de nærmere mål i EUs Vandrammedirektiv hvor hovedmålet er at opnå en god økologisk tilstand af alle vandområder. Miljømålslovens 11 fastsætter herudover et helt overordnet miljøkrav om, at vanddistrikterne skal forebygge, at tilstanden af alle overfladevandsområder ikke bliver forringet. De statslige vandplaner (der endnu ikke er endeligt vedtaget) skal indeholde miljømål for alle vandforekomster i et vanddistrikt i henhold til miljømålsloven herunder også kystnært overfladevand. Badevand, lovgivning og forurening Badevand er kystnært overfladevand, og vil derfor også typisk være underlagt specifikke miljømål i vandplanerne. Badevand er herudover selvstændigt reguleret i EUs Badevandsdirektiv, som er implementeret i Badevandsbekendtgørelsen 1. Med hjemmel i denne bekendtgørelse kan kommunen efter Badevandsbekendtgørelsens 11 træffe foranstaltninger til at afhjælpe forurening af badevandet eller badeområdet. Klimatilpasning og udledning af regnvand Klimatilpasningstiltag kan betyde, at man ønsker at aflede regnvand til kystnære områder. I de tilfælde skal en udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven tage højde for de miljømål, der foreligger for det vandområde, der ønskes udledt til. Kommunen kan og skal iagttage reglerne både i Miljømålsloven og Badevandsbekendtgørelsen også når de etablerer alternative tiltag til brug for klimatilpasning. Hvilken proces/ løsning kan gennemføres? Lokal afledning af regnvand til vandområder Badevandskvaliteten kan forringes, hvis der sker en ændring i den måde, regnvandet afledes 1 Bekendtgørelse nr. 939 af 18. september KLIKOVAND december 2014

10 på gennem de fælles systemer. Det kan f.eks. være, at det bliver afledt lokalt til jorden eller til et nærliggende vandområde i stedet for at blive transporteret til renseanlægget. I dag aflastes de fælles systemer også ved at aflede til vandområder i tilfælde af ekstremregn. Det kan reelt udgøre et større problem for vandmiljøet, idet der udledes opspædet spildevand til vandområderne. Kommunen skal påse, at ændring i regnvandsafledningen ikke medfører forringelse af vandkvaliteten i det modtagne vandområde på en måde, hvor kvalitetskravene formuleret i vandplanen ikke kan overholdes. Kommunen skal derfor have tilstrækkelige data om stofindhold og vandmængder mv. i det regnvand, der påtænkes udledt til et vandområde, når den skal fastsætte evt. krav til forsinkelse og/eller rensning forud for udledning til vandområde. 10 KLIKOVAND december 2014

11 4 Administration 4.1 Hvornår og hvorfor skal Spildevandsplanen ændres? Hvilken lov gælder, og hvad siger den? Der er ikke krav til, hvornår en kommune skal opdatere sin spildevandsplan. Det fremgår af Vejledningen til Spildevandsbekendtgørelsen, at kommunen skal ajourføre sin plan, når planforudsætningerne ændres eller ikke længere er gældende. Der er dog ingen bindende tidsfrister i lovgivningen. Er der særlige problemer eller udfordringer? Spildevandsplanen bør være det væsentligste redskab i klimatiltag, der handler om at bortlede/håndtere tagog overfladevand. udgøre den væsentligste del af dokumentation for forsyningernes investeringsplaner og dokumentation for kommunernes krav til selskabernes håndtering af spildevandet og dermed også tag- og overfladevandet. Spildevandsplanen vil i øvrigt også være et vigtigt instrument i forhold til miljø og servicemål, som forsyningen skal opfylde, og som der kan opnås tillæg for i prisloftet. Derfor skal spildevandsplanen generelt være opdateret og ajourført. 11 KLIKOVAND december 2014

12 5 Serviceniveauer/ Rammebetingelser 5.1 Hvad er et servicemål? Lovgivningen Hvad er servicemål? Servicemål er et mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter, der giver en udvidet service overfor den enkelte forbruger eller en samfundsmæssig gevinst. Ikke alle servicemål kan mærkes af den enkelte forbruger, men vil kunne gavne forbrugerne på længere sigt eller være en besparelse i forhold til den omkostning, som vandselskabet ville have, hvis det pågældende servicemål ikke var blevet formuleret. Servicemål er ofte løsninger, der har en lang implementeringsfase. Overordnede rammer i lovgivningen Servicemål blev indført med Folketingets vedtagelse af Vandsektorloven i I 2012 fik Miljøministeren med en ændring af vandsektorloven mulighed for at fastsætte nærmere regler om miljømål og servicemål i Miljø- og servicemålsbekendtgørelsen. Tillæg i prisloftet Denne bekendtgørelse skal gøre det lettere at overskue, hvordan man skal indregne gennemførelse af miljø- og servicemål efter Vandsektorloven som et tillæg i prisloftet. Hvilken proces/ løsning kan gennemføres? Forudsætninger for tillæg i prisloftet Det kræver, at et nyt servicemål ligger ud over den service, som forsyningen allerede havde som mål i basisperioden , for at det kan anvendes til at opnå et tillæg i forsyningens prisloft. For at opnå tillæg for et servicemål, skal de omkostninger, der anvendes til at opfylde servicemålet, være omkostningseffektive og ske på markedsmæssige vilkår. Eksempler på servicemål kan være: Klimatilpasning helt overordnet, mål for beredskab i forhold til klimaet, indsats mod oversvømmelse fra spildevandsanlæg. Eksisterende service- eller miljømål Service- eller miljømål, som forsyningen allerede havde sat igang eller varetog forud for 2003, 12 KLIKOVAND december 2014

13 kan derfor ikke medtages, medmindre der efterfølgende udføres nye tiltag for at opnå målet (f.eks. nye bassiner til at hindre oversvømmelse), eller der sker en anden forbedring i servicen. Ved et allerede eksisterende servicemål er det kun en senere afholdt eller planlagt meromkostning, der kan opnås tillæg for. Et eksempel kunne være at man allerede før basisperioden var gået i gang med at klimasikre nogle prioriterede områder indenfor sit forsyningsområde, men at man efterfølgende etablerer klimasikring i andre geografiske områder under forsyningen. Fastsættelse af servicemål Et servicemål skal fastsættes enten af kommunen f.eks. i kommunens spildevandsplan eller af bestyrelsen eller generalforsamlingen i selskabet. For en god ordens skyld bemærkes, at miljømål skal være fastsat af enten staten eller kommunen for at få betydning for indregningen i selskabets prisloft. Et servicemål skal være konkretiseret for at have betydning. Det skal være entydigt, hvem der skal udføre aktiviteten, og det skal også fremgå, hvilken tidshorisont der er for at gennemføre målet. Er det for uspecifik, kan det suppleres med en bindende aftale mellem forsyning og kommune i sektorplanen. Servicemål kan også: være skrevet ind i et statsligt plangrundlag, ifølge bekendtgørelsen fremgå af en myndighedsbeslutning i form af et påbud, fremgå af de kommunale ejeres ejerstrategi. Ansøg om tillæg i prisloftet Forsyningen skal redegøre særligt for, at de ønsker at opnå et nyt servicemål, når de søger om tillæg i prisloftet for driftsomkostninger hos Forsyningssekretariatet. I nogle tilfælde kan der være planlagte positive sideeffekter for natur og miljø mv., som ikke kan finansieres over vandtaksterne. Det skal så fremgå tydeligt, hvordan driftsomkostningerne fordeles mellem de myndigheder, der normalt ville skulle finansiere indsatser på området, hvor der opnås en positiv sideeffekt (stat eller kommune) og vandselskabet. Er der særlige problemer eller udfordringer? Hvad er mål, og hvad er aktiviteter? Det kan være en udfordring at fastlægge, hvad der er mål, og hvad der er aktiviteter (til at nå målet gennem). 13 KLIKOVAND december 2014

14 Nye servicemål og prisloftet Man skal også være opmærksom på, at lovgivningen ikke giver mulighed for at efterregulere driftsomkostninger for nye mål, der opstår efter indberetning af prisloftet for det efterfølgende år. Hvis en forsyning afholder driftsomkostninger til et nyt servicemål mellem to prisloftsfastsættelser, skal forsyningen enten finde tilsvarende besparelser i det eksisterende budget eller vente med at afholde og søge tillæg til førstkommende indberetning til fastsættelse af prisloftet. 14 KLIKOVAND december 2014

15 6 Finansieringen af klimatilpasning og forsyningernes mulighed for at medfinansiere klimaprojekter I udgangspunktet er det kommunerne, der efter lovgivningen finansierer klimatilpasning, i det omfang klimatilpasning ikke kan håndteres ved traditionel udbygning af forsyningens kloakanlæg. Traditionel udbygning af kloakanlæg med kapacitetsproblemer skal adresseres af kommunerne i spildevandsplanerne, men udbygningen skal finansieres af forsyningerne. Dog har Folketinget med en lovændring af Betalingsloven i december 2012 indført mulighed for, at forsyningerne kan medfinansiere klimaprojekter, som handler om klimatilpasning af andet end traditionelle kloakanlæg herunder klimatilpasning, hvor veje, vandløb og rekreative områder inddrages. Dette også selvom forsyningerne ikke kommer til at eje de regnvandshåndterende anlæg. Baggrunden for ændringen af betalingsloven er, at traditionel udbygning af kloaknettet er en omkostningstung opgave, og at der i visse tilfælde kan være samfundsøkonomiske fordele i at anvende alternative løsninger fremfor de traditionelle kloakudbygninger. Ændringen af betalingsloven blev endvidere fulgt op af Medfinansieringsbekendtgørelsen. Det er frivilligt for forsyningerne at deltage i at finansiere kommunalt planlagte klimaprojekter. Forsyningerne kan ikke tvinges ind i projekterne via angivelser i spildevandsplanen eller risikoplanlægningen. Fra 1. januar 2015 kan forsyningerne kun deltage i projekter, hvor den kommunale risikoplanlægning har vist, at der er behov for afhjælpning. Forsyningerne kan efter 1. januar 2015 ikke finansiere projekter udenfor udpegede risikoområder, medmindre projekterne kan tjene til afhjælpning af kapacitetsproblemer indenfor risikoområderne. Lovgivningen har endvidere fastsat en maksimal grænse for forsyningernes medfinansiering. Forsyningerne kan kun yde finansiering for op til 1 pct. af den samlede længde af kommunens kommunevej pr. år. Ved projekter i vandløb svarer 1 km. vandløb til 1 km vej. 6.1 Overordnede betingelser for at forsyningerne kan deltage i finansiering af projekterne Ejerskabet til klimaprojekter ligger ikke hos forsyningsselskaberne, men derimod hos kommunen eller private aktører, der ejer området. De er projektejerne. Det er projektejer, der ejer, etablerer, driver og vedligeholder projektet. Forsyningens rolle er kun finansieringsmæssig. Forsyningerne må derfor ikke deltage i projektering og drift, og hvad dertil hører, medmindre, der er tale om opgaver, der indholdsmæssigt og økonomisk kan rummes indenfor bekendtgørelsen om forsyningers deltagelse i anden virksomhed (Bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter). 15 KLIKOVAND december 2014

16 Det er et ultimativt krav, at de anlægs- og driftsudgifter, som forsyningen skal dække, ikke overstiger, hvad det ville koste at lave traditionelle overfladevandsløsninger hverken på drift eller anlæg. Med andre ord skal projektet være omkostningseffektivt. Forsyningsselskaberne må ligeledes alene finansiere udgifter til de projektkomponenter, der er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand, og som må forventes afholdt til sædvanlig klimatilpasning. Der skal opnås det samme serviceniveau ved klimaprojekterne, som der ville blive opnået ved traditionelle, sædvanlige spildevandstekniske løsninger. Hvile-i-sig-selv-princippet finder også anvendelse på klimaprojekter, som forsyningsselskabet deltager i dvs. at forsyningsselskabet kun kan dække nødvendige udgifter i projektet og i øvrigt kun til indkøbspris. Forsyningerne skal kunne dokumentere, at deres bidrag i henhold til betalingsloven, er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag og overfladevand. 6.2 Finansiering er afhængig af, hvor projektet udføres Medfinansieringsbekendtgørelsen fastsætter to forskellige finansieringsprincipper alt afhængig af, om der er tale om byzone eller landzone, rekreative områder eller veje. 1. Omkostningsfordelingsregler for projekter for vandløb beliggende i landzone, projekter beliggende i sommerhusområder eller for projekter i relation til rekreative områder bekendtgørelsens 3 I projekter, der handler om vandløb i landzone, vandløb i sommerhusområder og/eller projekter i rekreative områder, fastsættes forsyningens andel af omkostningerne efter et meromkostningsprincip, når projektet også skal kunne håndtere regn- og overfladevand. Det betyder, at forsyningen kan medfinansiere de nødvendige meromkostninger i projektet, der har med håndtering af tag- og overfladevand at gøre. Meromkostningsprincippet betyder også, at det skal fastlægges, hvor meget anlægget/projektet ville have kostet uden de tiltag, der alene tjener til klimaformål. De nødvendige meromkostninger er herefter fordyrelsen af projektet/anlægget som følge af, at projektet også skal håndtere tag- og overfladevand. Det bemærkes, at projekter, der ønskes medfinansieret efter 3 godt kan være projekter, der alene har til formål at håndtere tag- og overfladevand f.eks. som følge af en separat kloakering, hvor det er nødvendig at regulere et vandløb for at kunne håndtere det større hydrauliske pres. Det kan også være at tilkøbe arealer ved siden af vandløbet for at kunne håndtere oversvømmelser fra vandløbet i tilfælde af større regnhændelser. I disse tilfælde vil størstedelen af omkostningerne kunne finansieres af forsyningen. 16 KLIKOVAND december 2014

17 Et eksempel: VandcenterSyd VandcenterSyds ønske om at etablere bassinanlæg til at håndtere tag- og overfladevand fra cykel arena i et rekreativt område. Kloaksystemet i det område, hvor cykelarenaen skulle anlægges, var overbelastet. Derfor ønskede Odense Kommune og VandcenterSyd at etablere et åbent bassinanlæg i et nærliggende parkområde. For at øge den rekreative værdi, skulle bassinet udformes med siddepladser i den ene ende af bassinområdet i form af trappetrin. Projektet pris var kr. Forsyningssekretariatet accepterede selskabets omkostningsfordeling, der gik ud på, at kommunen alene skulle finansiere kr. til de nye siddepladser (indretningsomkostninger) og en ændring af stiforløbet i parken, da dette var den rekreative del af projektet. Den øvrige del af projektet dvs. de kr. var reelt meromkostninger til anlæg af bassinet, der var nødvendigt til håndtering af tag- og overfladevand. Til gengæld mente forsyningssekretariatet ikke, at de fremtidige driftsomkostninger til vedligehold af den rekreative park herunder græsslåning skulle finansieres, idet dette ikke kunne anses som meromkostninger til håndtering af tagog overfladevand. 2. Omkostningsfordelingsregler for projekter for vandløb i byzone og for projekter i relation til veje bekendtgørelsens 4 Hvis der ønskes udformet klimatilpasningsprojekter i vandløb i byzoner eller på veje, kan forsyningen medfinansiere alle omkostninger, der er nødvendige for at kunne håndtere tag- og overfladevand herunder omkostninger til investering, drift og vedligehold. I ordet nødvendig ligger der, at forsyningen kan finansiere alle omkostninger til tiltag, som tjener til klimatilpasningsformål. Bemærk at forsyningsselskabet efter 1. januar 2015 kun kan dække 75 % af de samlede investeringsomkostninger for aftaler om projekter, der indgås senere end 1. januar 2015, når det gælder for 4-projekter. Forskellen på 3 og 4-projekter Forskellen mellem 3 og 4 er, at efter 3, kan der alene dækkes meromkostninger, der er nødvendige for at kunne varetage klimatilpasning, hvorimod forsyningen efter 4 kan dække 17 KLIKOVAND december 2014

18 alle omkostninger, der er nødvendige for at lave klimatilpasning i vandløb i byzone eller på veje. Det bemærkes, at rekreative eller vejtekniske udgifter, altså ikke-klimarelaterede udgifter, altid skal dækkes af projektejeren, da disse hensyn ikke har et klimamæssigt sigte. 6.3 Sagsbehandling For projekter, der allerede er aftalt/planlagt mellem forsyning og projektejer, skal der foreligge en kommunal beslutning senest den 1. januar Den kommunale beslutning kan f.eks. være form af en klimatilpasningsplan, en risikoplan eller en kommunal afgørelse fra kommunens byråd eller Teknik- og Miljøudvalg, der fastlægger, at projektet er hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt. For projekter, der først aftales mellem forsyninger og kommuner efter 1. januar 2015, er det et krav, at projektet ligger i et udpeget risikoområde i kommunens risikoplanlægning eller tjene til at afhjælpe kapacitetsproblemer inden for et risikoområde. Projektets vilkår skal aftales mellem forsyning og projektejer, når den politiske beslutning om nytten af projektet foreligger. Der ligger et format for en standardaftale på Klimatilpasning,dk. Den rummer de nødvendige oplysninger, der skal foreligge i aftalen, og er samtidigt med til at sikre, at alle de nødvendige oplysninger til ansøgningen til Forsyningssekretariatet bliver udarbejdet. Dokumentation der skal medsendes til forsyningssekretariatet Beskrivelse af det ønskede projekt og beskrivelse af den ellers valgte sædvanlige traditionelle afhjælpning af kapacitetsproblemet Budget for det alternative projekt o På funktionsniveau o Klar opdeling i anlægs- og driftsudgifter o Begrundelse for fordeling af omkostningerne på projektejer og forsyning Budget for sædvanlig afhjælpningsløsning til samme serviceniveau Aftale mellem projektejer og forsyningsselskab Dokumentation for at der foreligger en kommunal beslutning Fra 1. januar 2015 dokumentation for at risikokortlægningen påviser behov for afhjælpning Beskrivelse af, hvorvidt der er tale om et projekt i vandløb i byzone eller landzone (betydning for hvilket finansieringsprincip der kan anvendes jvf. 3 og 4 ovenfor) Beskrivelse af evt. øvrige økonomiske forhold i projektet, der vil være nødvendige for Forsyningssekretariatet til beregning af tillægget til selskabets prisloft herunder om der er tale om miljø- eller servicemål efter bekendtgørelsen om driftsomkostninger til at gennemføre miljømål eller servicemål herunder spørgsmål om projektejers evt. lånefinansiering eller kontantfinansiering og rentetilskrivning mv. 18 KLIKOVAND december 2014

19 7 Regulering af forskellige typer indsatser 7.1 Ændrede vejprofiler, kantsten eller andre barrierer på vejen til omdirigering af regnvand Hvilken lov gælder, og hvad siger den? Ændringer i vejenes profiler er reguleret af Vejloven, Privatvejsloven og herudover vil det også skulle undersøges om, lokalplanen for området skal ændres, hvis vejudlægget ændres fysisk. Vejmyndighed I praksis er kommunen vejmyndighed, da klimaprojekter på veje typisk omhandler kommuneveje eller private fælles veje. Ændring af vejprofilen for en vej er en opgave, som vejmyndigheden varetager med hjemmel i Vejloven (kommuneveje) eller i Privatvejsloven. Lokalplaner Hvis afsætningen af den ændrede vejprofil kræver, at arealanvendelsen bliver ændret, skal det udmøntes og fastsættes i en lokalplan eller et tillæg til en eksisterende plan i henhold til Planloven. Evt. ekspropriation Hvis ændringen af vejprofilen inddrager jord, som vejejeren ikke har rådighed over, skal der foretages ekspropriation efter Vejlovgivningen til brug for inddragelse af jorden i projektet. Finansiering Det er i udgangspunktet kommunen, der skal udforme de administrative nødvendige tiltag for at kunne ændre vejprofilen og kommunen skal afholde personaleomkostninger hertil. Projektets karakter bestemmer, hvem der kan finansiere selve anlægget af det ændrede vejforløb herunder anlæg af det ændrede vejforløb og kantsten mv. Hvis ændringen af vejprofilen i realiteten er et klimatiltag, vil vejejeren (kommunen eller de private grundejere, der er vejberettigede) og den stedlige forsyning kunne samfinansiere projektet med hjemmel i medfinansieringsreglerne, som gennemgået ovenfor, hvis betingelserne for dette er tilstede herunder hvis forsyningen ønsker at deltage i finansieringen. 19 KLIKOVAND december 2014

20 Et eksempel: Frederiksberg Forsyning Frederiksberg Forsyning fik i 2013 tilladelse til at medfinansiere både en stor del af anlægsomkostningerne i forbindelse med etablering af en permeabel belægning på et større parkeringsareal på en vej uden vejafvanding 1. Begrundelsen var, at omkostningerne kunne relateres til håndtering af tag- og overfladevand. Omkostninger, som vedrørte generel istandsættelse af vejen, blev afholdt af beboerne på vejen, idet der var tale om en fælles privat vej, der efter projektet overgik til at være kommunevej. Hvilken proces/ løsning kan gennemføres? 1. Detailprojekt Der bør udformes et konkret detailprojekt for klimatilpasningen hvorunder det beskrives, hvordan vejens profil skal ændres Vejmyndigheden skal sikre sig, at den ændrede vejprofil kan ligge på jord, som vejmyndigheden kan råde over 2. Ansøgning I tilfælde af medfinansiering søges Forsyningssekretariatet 3. Lokalplan Hvis projektet kræver ændring i vejudlægget skal dette beskrives i en lokalplan, der også kan ligge til grund for evt. ekspropriation 4. Udlæg til det ændrede vejforløb Når vejejeren har rådighed over den nødvendige jord (evt. gennem ekspropriation) foretages evt. udlæg til det ændrede vejforløb af vejmyndigheden 5. Udbud/ Kontrakt 6. Anlæg af vejen 20 KLIKOVAND december 2014

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Redegørelse. Vedrørende klimatilpasningsprojekter i Frederikssund Forsyning. Pernille Aagaard Truelsen. Advokat, Ph.D. Åboulevarden 49, 4.

Redegørelse. Vedrørende klimatilpasningsprojekter i Frederikssund Forsyning. Pernille Aagaard Truelsen. Advokat, Ph.D. Åboulevarden 49, 4. Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11767 Redegørelse Vedrørende klimatilpasningsprojekter i Frederikssund

Læs mere

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo.

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo. Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg 1 Klimatilpasning nu er det op til kommunerne!.. Vi er kommet meget hurtigt

Læs mere

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem Forsyningssekretariatets indberetningsvejledning

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem Forsyningssekretariatets indberetningsvejledning Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem Forsyningssekretariatets indberetningsvejledning Opdateret april 2014 Maria Rossmann mar@kfst.dk 4171 5194 Helena Berg

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Bilag til. IDEKATALOG FOR ØSTBYPARKEN - klimatilpasning af en almen bydel

Bilag til. IDEKATALOG FOR ØSTBYPARKEN - klimatilpasning af en almen bydel Bilag til IDEKATALOG FOR ØSTBYPARKEN - klimatilpasning af en almen bydel Boligforeningen ØsterBO VEJLE SPILDEVAND Vejle Spildevand A/S Vejle Kommune Rambøll GBL Notat REDEGØRELSE FOR JURIDISKE MULIGHEDER

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 7. januar 2014 Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 Klima-Konference VandPlus 8. januar 2014 Bue Rømer Tidemann Forsyningssekretariatet SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Udtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune

Udtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune Udtræden af kloakopland v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune Mulighed for udtræden af kloakopland mht. regnvand Kan det bruges som planlægningsværktøj i spildevandsplanlægning? Hvilke problemstillinger skal

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

Klimatilpasning i praksis juraen som medspiller dansk byplan laboratorium den 14. januar 2015 Indlæg af Jens Flensborg) www.energiogmiljo.

Klimatilpasning i praksis juraen som medspiller dansk byplan laboratorium den 14. januar 2015 Indlæg af Jens Flensborg) www.energiogmiljo. Klimatilpasning i praksis juraen som medspiller dansk byplan laboratorium den 14. januar 2015 Indlæg af Jens Flensborg) 1 Disposition Klimatilpasning i planlægning og planloven Kommuneplan og klimatilpasningsplan

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning Evaluering af regelsættet for klimatilpasning August 2014 RAPPORT Forfatter: Susanne Krawack Rapporten er støttet af: Realdania Tel: +45 29 89 67 00 info@concito.dk www.concito.dk Indledning Efter voldsomme

Læs mere

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Notat Emne: Til: Kopi til: Lystrup, Aarhus Kommune - Klimatilpasning Forsyningssekretariatet Aarhus Kommune Den 15. april 2014 Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Aarhus

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

klimasikring i grundejerens afløbssystem

klimasikring i grundejerens afløbssystem Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10355 - 26 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013 Informationsmøde 04.04.2013 1 Dagsorden 1. Velkomst v./ Finn Ellegaard a. Valg af ordstyrer og referent b. Introduktion 2. Lovgrundlag mv. for kloakeringen v./halsnæs Kommune Team Miljø 3. Spildevandskloakeringen

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Hedensted Nord 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Lovgrundlag... 1 3. Plangrundlag... 1 4. Spildevandsforhold i Hedensted

Læs mere

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter Klikovand Seminar 20. februar 2013 Malte Lisberg Jensen Forsyningssekretariatet ANLÆG ELLER DRIFT - HVOR LANGT KAN MAN GÅ 1 Spildevandsselskaberne

Læs mere

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S Betalingsvedtægt for Hjørring Vandselskab A/S Ikrafttrædelse dato 25 maj 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord Lovgrundlag og omfang 4 Kapitel 1 Vedtægtens område 4 1.1 Generelt 4 1.2 Vandselskabets anlæg

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155078 UDKAST af 29 06 12 EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN STRUKTUR, MODREGNING I BLOKTILSKUD, BESTYRELSENS FOR- HOLD OG

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Dagsorden Dagsorden Velkomst Baggrund

Læs mere

Projektvejledning. Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet

Projektvejledning. Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet Projektvejledning Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet Vejledningen er udarbejdet af Annisse Lokalråd i samarbejde med Gribvand Spildevand A/S og COWI A/S Juni 2015 1ste udgave 1 Grundlag.

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith 24. september 2013 Sag 12/05607 / CF E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 06-12-2012 Mødetid: 15.30 Mødested: Åstrupvej 9, Afbud: Fraværende: Referent: Bjarne Træholt Sørensen Punkt 1. Godkendelse af beslutningsreferat

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Slagelse Kommune Att. Bo Gabe 31. oktober 2013 Sag 12/05627 / CF E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg. under. Hedensted Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg. under. Hedensted Spildevand A/S Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Hedensted Spildevand A/S Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Hedensted Spildevand A/S. 1. Vedtægtens område. 2. Hedensted Spildevand A/S s budget og

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 2 Indholdsfortegnelse Forord 13 1. Bekendtgørelsens anvendelsesområde 15 1.1 Bekendtgørelsens dækningsområde

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Tillæg nr. 17. Spildevandsplan 2005

Tillæg nr. 17. Spildevandsplan 2005 Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 17 Kloakering af Kongsted Rasteplads og Infoteria, ændring af status på enkeltejendomme og praksis for strømafregning for minipumpestationer April 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen 24. september 2013 Sag 12/05619 / CF E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17.

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 348 Fredensborg and og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk Sagsnr. 15/8562 17. marts 215 Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand til sø og

Læs mere

Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen. E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg.

Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen. E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg. Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen 24. september 2013 Sag 12/05634 / CF E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. todue Den 23. april 2015 Spørgsmål og vejledende svar nr. 2 om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud om

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 2011 Tillæg nr. 2 Tillægget omfatter: Ny gravitationsledning mellem Billund og Grindsted Nedlæggelse af Billund Renseanlæg Nyt sparebassin ved Billund Renseanlæg

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg

Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg Randers Kommune Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg Revideret december 2006 Med virkning fra 1. januar 2007 Indholdsfortegnelse Forord Lovgrundlag og omfang... 3 Kapitel 1 Vedtægtens

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

Betalingsvedtægt for Håndtering af spildevand

Betalingsvedtægt for Håndtering af spildevand Betalingsvedtægt for Håndtering af spildevand Forord I Egedal Kommune udføres den overordnede håndtering af spildevand af Egedal Forsyning. Egedal Forsyning er organiseret i en række aktieselskaber. Spildevandsanlægget

Læs mere

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Badevand Service til borgere og erhvervslivet Sundhed og sikkerhed

Læs mere

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse Fredericia Kommune Att. Karsten Damm 20. januar 2014 Sag 12/05565 / CF E-mail: karsten.damm@fredericia.dk; kommunen@fredericia.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged 17. oktober 2013 Sag 12/05625 / CF E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere