Miljøjuridisk grunduddannelse Modul III Den 12. april Partner Håkun Djurhuus og Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll

Transkript

1 Miljøjuridisk grunduddannelse Modul III Den 12. april 2016 Partner Håkun Djurhuus og Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll

2 2 Program - formiddag Kl Kl Kl Kl Kl Kl Ankomst og kaffe/the med rundstykker Velkomst Kortlægning og offentlig indsats Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 8-tilladelser Offentlig undersøgelses- og afværgeindsats Særligt om overtagelsespligt? Pause Påbud Undersøgelsespåbud Afværgepåbud Særligt om villaolietanke Olietanksbekendtgørelsen

3 3 Program - eftermiddag Kl Frokost Kl Kl Jordflytningsbekendtgørelsen og jordflytningsregulativer Køb og salg af fast ejendom Miljøklausuler Kl Kl Kl Kaffe/the med brød Miljøerstatnings- og miljøskadeloven Opsamling og diskussion

4 4 Velkommen & præsentation Hvem er vi? Hvem er I? Envina & Bech-Bruun sætter fokus på jura i den kommunale natur-, plan- og miljøforvaltning. Dette modul er nr. 3 ud af i alt 8. Vi gennemgår (formiddag) reglerne om kortlægning af forurenet jord, 8-tilladelser, offentlig finansieret undersøgelse og oprensning. Et centralt element er det ubetingede offentligretlige forureneransvar og mulighederne for at give undersøgelses- og oprensningspåbud, herunder de særlige regler om villaolietanke. Dernæst (eftermiddag) gennemgås de praktisk set meget relevante regler om bortskaffelse af forurenet jord. Køb og salg af ejendomme, som efterfølgende viser sig at være forurenet, er til stadighed et tema, hvor også kommuner og regioner bliver inddraget og stillet til ansvar for, om deres sagsbehandling i tilstrækkelig grad har henledt køberens opmærksomhed på risikoen. Til slut kommer vi ind på miljøerstatningsloven og miljøskadeloven.

5 Kortlægning og offentlig indsats 5

6 6 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Jordforureningslovens 3: Regionsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning, eventuelt gennem tekniske undersøgelser, af forurenede arealer, jf. 4 og 5. Stk. 2. Forsvarsministeriet foretager dog i samarbejde med regionsrådet kortlægning af forurenede arealer på vidensniveau 1 på Forsvarsministeriets ejendomme. Stk. 3. Arealer, hvor der alene forefindes lettere forurenet jord, kortlægges ikke. Arealer kortlægges dog, hvis den lettere forurenede jord i særlige tilfælde kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand, internationale naturbeskyttelsesområder eller indeklima. Stk. 4. Arealer, der anvendes til offentlig vej, kortlægges ikke på vidensniveau 1. Stk. 5. Når regionsrådet har tilstrækkelig viden om et bestemt areal, der anvendes til bolig, til at påbegynde en vurdering af, om betingelserne for en kortlægning på vidensniveau 1 eller 2 er opfyldt, skal en afgørelse træffes inden 2 år. Stk. 6. Regionsrådet orienterer ejeren af arealet herom, når rådet har tilstrækkelig viden om arealet til at påbegynde en vurdering, jf. stk. 5.

7 7 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Jordforureningslovens 4 Vidensniveau 1 (mistanke): Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Jordforureningslovens 5 Vidensniveau 2 (konkret viden): Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

8 8 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Slagge-dommen (MAD H / UfR H, materialesamlingen s. 190) Der var i 1992 udlagt slagge på en gårdsplads og under en bygning i overensstemmelse med den dagældende slaggebekendtgørelse Frederiksborg Amt kortlagde i 2004 de arealer på ejendommen, hvor der var udlagt slagge i henhold til jordforureningsloven Sagsøgerne anførte (med støtte fra affald Danmark), at det var urimeligt henset til, at myndighederne ved vedtagelsen af slaggebekendtgørelsen havde vurderet, at der ikke var nogen forureningsfare forbundet med udlægningen af slaggen

9 9 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Slagge-dommen (MAD H / UfR H, materialesamlingen s. 190) Amtet anførte (med støtte fra Miljøstyrelsen), at kortlægning efter jordforureningsloven ikke forudsatte, at den udlagte slagge udgjorde en risiko ved den aktuelle placering eller den aktuelle anvendelse af ejendommen Amtet anførte videre, at kortlægning kunne ske på baggrund af risiciene ved ændret anvendelse af ejendommen eller en flytning af slaggen, og at et af hovedformålene med kortlægningen var et forebygge sådanne risici. Endelig anførte amtet, at den lovlige udlægning af slaggen ikke havde betydning for amtets adgang til at kortlægge arealet i medfør af jordforureningsloven

10 10 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Slagge-dommen (MAD H / UfR H Højesterets bemærkninger (materialesamlingen s. 199): Slagger må betragtes som en jordforurening, og Højesteret tiltræder derfor, at sådanne slagger er omfattet af jordforureningsloven Højesteret tiltræder endvidere, at kortlægning efter jordforureningslovens 5 ikke forudsætter, at forureningen ved den aktuelle anvendelse af ejendommen og den aktuelle placeringen af den forurenede jord kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø Der kan således lægges vægt på risici, som kan opstå i forbindelse med en ændret anvendelse af ejendommen eller en flytning af den forurenede jord. Endelig tiltræder Højesteret, at det forhold, at slaggerne er udlagt lovligt er uden betydning for myndighedernes adgang til at kortlægge arealet efter lovens 5.

11 11 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Erstatningspligt for manglende kortlægning? MAD Ø (materialesamlingen s. 282) I 1983 konstateres en olieforurening på ejendom A. Der blev udarbejdet rapporter om forureningen i 1983 og 1986, hvoraf det fremgår, at der også var forurening på ejendom B Kommunen afsluttede forureningssagen i 1991 I 1996 fremsendte kommunen rapporterne fra 1983 og 1986 til det daværende amt med henblik på registrering efter affaldsdepotloven. I 2001 fremsender kommunen på ny rapporterne, og kommunen oplyste, at de vedrørte ejendom A, og regionen fokuserede derfor på ejendom A i det videre arbejde. I 2002 blev endnu en forureningsrapport udarbejdet, og i 2003 blev ejendom A kortlagt på vidensniveau 1

12 12 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Erstatningspligt for manglende kortlægning? MAD Ø (materialesamlingen s. 282) I 2005 blev ejendom B handlet på sædvanlige vilkår med oplysningsskemaer fra såvel kommune som amt, der kunne oplyse, at der ikke var kendskab til forurening på ejendom B I 2006 blev konstateret forurening på ejendommen, og I 2008 blev ejendom B kortlagt på vidensniveau 2 Køberen af ejendom B krævede herefter erstatning: - Forholdsmæssigt afslag af sælger for skjulte mangler - Kommunen burde have indberettet til region og oplyst i forbindelse med handlen, at der var forurening på ejendom B - Regionen burde havde kortlagt ejendom B på baggrund af oplysningerne i forureningsundersøgelserne fra 1983, 1986 og 2002

13 13 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Erstatningspligt for manglende kortlægning? MAD Ø Landsrettens begrundelse og resultat (materialesamlingen s ) Landsretten lagde til grund, at: - amtet på baggrund af oplysningerne i rapporten fra 1983 kunne have kortlagt ejendom B i hvert fald på vidensniveau 1 - der ikke var grundlag for at antage, at den manglende kortlægning skyldes en prioritering fra amtets side Landsretten konkluderede derfor (materialesamlingen s. 302), at: amtet overså den utvivlsomme information om, at [ejendom B] var forurenet. Landsretten finder herefter, at amtet begik en klar fejl ved på trods af de foreliggende oplysninger at undlade tillige at kortlægge [ejendom B] i henhold til jordforureningsloven. Regionen fandtes erstatningsansvarlig, men Kommunen frifandtes

14 14 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Jordforureningslovens 6, stk. 1: Som et led i kortlægningen efter 4 og 5 fastlægger regionsrådet med henblik på en videre offentlig indsats de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan 1) have skadelig virkning på grundvand, 2) have skadelig virkning på overfladevand, 3) have skadelig virkning på internationale naturbeskyttelsesområder, eller 4) have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.

15 15 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Jordforureningslovens 6, stk. 2: Stk. 2 Kommunalbestyrelsen fastlægger de arealer, der anvendes til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Oplysninger herom videregives til regionsrådet til brug for regionsrådets fastlæggelse af arealer efter stk. 1, nr. 4. Kommunalbestyrelsen fastlægger endvidere de arealer, der anvendes til rekreativt område, alment tilgængelig område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution. Oplysninger herom videregives til regionsrådet til brug for regionsrådets administration af bestemmelserne i 8 og 9.

16 16 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Kortlægning på vidensniveau 2 nuanceres efter jordforureningslovens 12 a, stk. 1: 1. F0: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig, 2. F1: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til boligformål, hvis simpel rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves, eller 3. F2: Forureningen udgør eller kan udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig, eller der foreligger ikke viden nok til at nuancere kortlægningen Formålet er, at tydeliggøre om forureningen har betydning for ejendommens anvendelse til bolig.

17 17 Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 Jordforureningslovens 13 udgå af kortlægningen: Et areal skal udgå af kortlægningen, når regionsrådet finder det godtgjort, at der ikke er miljøeller sundhedsmæssigt grundlag for at opretholde kortlægningen af det pågældende areal. Stk. 2. Regionsrådet skal give skriftlig underretning herom til ejere af ejendommen inden for det areal, der ikke længere er kortlagt, og til den pågældende kommune.

18 18 8-tilladelser Jordforureningslovens 8, stk. 1: Når en ejer har modtaget underretning om kortlægning, jf. 12, stk. 1, skal ejer eller bruger ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse, før den pågældende ændrer anvendelse af det kortlagte areal til et af de i 6, stk. 2, nævnte formål [bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhus eller institution]. Jordforureningslovens 8, stk. 2: Hvis det kortlagte areal er fastlagt af regionrådet som indsatsområde, jf. 6, stk. 1, eller hvis det kortlagte areal anvendes til et af de formål, der er nævnt i 6, stk. 2, skal ejer eller bruger ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse før påbegyndelsen af et bygge- og anlægsarbejde på arealet.

19 19 8-tilladelser Jordforureningslovens 8, stk. 3 Krav om undersøgelser eller oplysninger: Til brug for en afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at ansøgeren for egen regning udfører nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumenterer, at den planlagte ændrede anvendelse eller det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette er en fravigelse af officialprincippet.

20 20 8-tilladelser Jordforureningslovens 8, stk. 4, nr. Hjemmelsgrundlag for vilkår: 1. Ændres anvendelse til de i 6, stk. 2 nævnte formål, kan der stilles de miljø- og sundhedsmæssigt nødvendige vilkår. - Indeklima: Forureningsfjernelse eller byggetekniske foranstaltninger - Udeluft: Oprensning eller afskæring - Kontakt: Krav om ren jord på overfladen eller tæt, permanent belægning 2. Udførelse af bygge- og anlægsarbejder over forurening til fare for grundvand, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, kan der stilles nødvendige vilkår, for at hindre forøgelsen af risikoen

21 21 8-tilladelser Jordforureningslovens 8, stk. 4, nr. Hjemmelsgrundlag for vilkår: 3. og 4. I alle 8-situationer kan der stilles vilkår om: - At arbejdet/anvendelsen ikke må umuliggøre eller væsentligt fordyre den offentlige indsats - At arbejdet/anvendelsen udføres på bestemt måde - Afrapportering med henblik på at vurdere, om projektet er udført i overensstemmelse med forudsætningerne i ansøgningen og de fastsatte vilkår Vilkår skal begrundes i realistisk udsigt til en indsats inden for en rimelig tidshorisont en teoretisk mulighed kan ikke begrunde bebyrdende vilkår.

22 22 8-tilladelser Jordforureningslovens 8: Stk. 5 Vilkår kan ændres, hvis der undervejs konstateres andre forureningsforhold, end forudsat på afgørelsestidspunktet Stk. 7 En 8-tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 1 år Stk. 8 Senere erhververe af en ejendom omfattet af en 8-tilladelse er bundet af afgørelsen

23 23 8-tilladelser Nimbus-dommen (MAD Ø materialesamlingen s. 266) I den oprindelige 8 var det amtsrådet, der meddelte 8-tilladelser. Frederiksberg Kommune var indtil kommunalreformen i 2007 både amt og kommune. Sagen drejede sig om en kortlagt (VN2), forurenet ejendom på Frederiksberg, der skulle bebygges med både erhvervs- og boligbyggeri. Ejendommen ligger i et OSD-område. Bygherren søgte i 2005 en 8-tilladelse med henblik på opførelse af erhvervsbyggeri.

24 24 8-tilladelser Nimbus-dommen (MAD Ø materialesamlingen s. 266) Kommunen stillede bl.a. vilkår vedrørende undersøgelser og indeklimasikring. Det skulle kommunen imidlertid ikke have gjort. Det følger navnlig af 8, stk. 4, at indeklimasikring alene kan påbydes vilkårsmæssigt, såfremt det ansøgte er omfattet af 6, stk. 2 (følsom anvendelse). På grund af denne fejl blev der indgået forlig, hvor kommunen betalte en større erstatning.

25 25 8-tilladelser Nimbus-dommen (MAD Ø materialesamlingen s. 266) For så vidt angår byggesagen i øvrigt, herunder opførelse af plejeboliger, krævede kommunen i første omgang, at alle hot spots i byggefeltet skulle oprenses. (Dette er et sædvanligt vilkår). Kommunen accepterede dog senere, at dette vilkår blev frafaldet og erstattet af et vilkår om, at der i stedet skulle etableres 4 pumpebrønde udenfor byggefeltet til brug for afværgepumpninger til beskyttelse af grundvandet. Efter ændringen af jordforureningslovens pr. 1. januar 2007 ( 8-kompetencen overgik til kommunerne og regionerne fik en vetoret i henhold til 8a) blev Region Hovedstaden inddraget i sagens videre behandling.

26 26 8-tilladelser Nimbus-dommen (MAD Ø materialesamlingen s. 266) Ejeren/bygherren hævdede, at vilkårene om afværgeboringer ikke havde den fornødne hjemmel, og bygherren/ejeren krævede herefter erstatning af Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune inddrog Region Hovedstaden i sagen, idet man gjorde gældende, at kommunalreformen indebar, at Region Hovedstaden skulle have overtaget myndighedskompetencen i 8-sagerne, jf. en cirkulæreskrivelse herom fra Miljøstyrelsen. Kommunalreformen indebar, at aktiver og passiver knyttet til overdragende myndighedsopgaver tilkom, henholdsvis påhvilede, den myndighed, der efter kommunalreformen havde myndighedskompetencen.

27 27 8-tilladelser Nimbus-dommen (MAD Ø materialesamlingen s. 266) Landsretten lagde til grund (materialesamlingen s. 280 f), at vilkårene i 8-tilladelsen var begrundet i 8, stk. 4, nr. 2 og 3. Nr. 2: kan der fastsættes sådanne vilkår, der er nødvendige for at forhindre en forøgelse af risikoen for grundvandet. Nr. 3: således at den senere offentlige indsats ikke umuliggøres eller fordyres væsentligt. Landsretten skulle altså vurdere, hvorvidt disse kriterier var opfyldt eller ej i forhold til den meddelte 8-tilladelse, der til dels var godkendt af regionen. Landsretten lagde til grund, at ingen af betingelserne var opfyldt. Vilkårene blev derfor tilsidesat som ugyldige.

28 28 8-tilladelser Nimbus-dommen (MAD Ø materialesamlingen s. 266) Da vilkårene var ugyldige, var kommunen erstatningsansvarlig for de omkostninger, som vilkårene havde påført bygherren. For så vidt angår kommunens krav mod Region Hovedstaden, fandt Landsretten, at den relevante bestemmelse i procedureloven ( 3) vedrørende kommunalreformen ikke regulerede en situation, hvor en kommune i sin egenskab af amt har truffet afgørelser i hele handlingsforløbet, og hvor regionen efter kommunalreformen alene havde tiltrådt kommunens vilkårsfastsættelse i udtalelser i henhold til 8a. Regionen blev frifundet. Landsretten tilsidesatte en cirkulæreskrivelse fra Miljøstyrelsen, hvorefter 8- kompetencen angiveligt skulle påhvile regionen og ikke kommunen.

29 29 Offentlig undersøgelses- og afværgeindsats Der gennemføres begrænset offentligt finansieret indsats. Jordforureningslovens 17, stk. 1: Regionsrådet udfører undersøgelsesprojekter vedrørende jordforurening på kortlagte arealer og udarbejder forslag til projekter til afværgeforanstaltninger, herunder oprydninger, og udfører dem. Regionsrådet kan i særlige tilfælde udføre undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltninger på arealer med lettere forurenet jord, der anvendes til børneinstitutioner eller offentlige legepladser.

30 30 Offentlig undersøgelses- og afværgeindsats Jordforureningslovens 18, 19 og 20 Regionsrådet udarbejdet en oversigt, der revideres årligt, over den offentlige indsats. Oversigten skal: - angive arealerne, hvorpå der foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger - angive en prioritering af indsatsen, som dog kan fraviges - indeholde en økonomisk oversigt. Regionsrådet har et vidt skøn ved fravigelsen af prioriteringen. Der er generelt fokus på at løse grundvandsproblemer, som kommer almenvellet til gode. Offentlig indsats af hensyn til arealanvendelse på en boligejendom, skal føre til en boligerklæring (sundhedsmæssigt egnet til beboelse), jf. jordforureningslovens 21, stk. 3

31 31 Særligt om overtagelsespligt Jordforureningslovens 22, stk. 1 undersøgelses- eller afværgeforanstaltning: Regionsrådet kan til gennemførelse af projekter anført på oversigten, jf. 18, eller projekter, der skønnes nødvendige, jf. 20, i særlige tilfælde indgå aftale om overtagelse af en ejendom, der er omfattet af projektet. Kræver en betydelig økonomisk fordel eller, at en teknisk løsning ikke er tilstrækkelig sikker. Overtagelsen kan begrænses til den forurenede del af ejendommen Er der tale om indsats af hensyn til grundvandsinteresser kan regionen til eje eller midlertidigt brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom, jf. jordforureningslovens 22, stk. 2. Ekspropriationen sker efter vejlovens En overtaget eller eksproprieret ejendom, kan vederlagsfrit overdrages til Kommunen, jf. jordforureningslovens 22, stk. 3.

32 32 Særligt om overtagelsespligt Jordforureningslovens 34 - værditabsordning: Regionsrådet kan i særlige tilfælde fremsætte tilbud om overtagelse af en ejendom, jf. 75. Bestemmelserne i 31 og 32 om egenbetaling finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Hvis ejeren ikke inden en nærmere fastsat frist på ikke under 3 måneder accepterer, at ejendommen overtages i henhold til stk. 1, eller ikke inden for en nærmere frist, der fastsættes til ikke under 3 måneder, indbetaler egenbetalingen, bortfalder ejerens rettigheder i henhold til værditabsordningen. Stk. 3. En overtagelse sker til eje for regionsrådet. Regionsrådet kan vederlagsfrit overdrage en ejendom, som regionsrådet har overtaget til kommunalbestyrelsen.

33 Påbud 33

34 34 Påbud Forurening før 2001 Hvis der er tale om jordforurening fra før jordforureningslovens ikrafttræden skal den håndteres i medfør af miljøbeskyttelsesloven Typisk vil man anse det som en overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 Miljøbeskyttelseslovens 68 tilpligter kommunen at foranledige en ulovlig tilstand lovliggjort Miljøbeskyttelseslovens 69 giver kommunen hjemmel til, at påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand.

35 35 Påbud Forurening før 2001 Miljøbeskyttelseslovens 4, stk. 4 forureneransvar: Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet. UfR H Rockwool-dommen (materialesamlingen s. 84) Da Rockwool ikke var forurener, var der ikke hjemmel til at påbyde Rockwool oprensning på objektivt grundlag. Da Rockwool havde efterkommet oprensningspåbuddet, fandtes Kommunen og Miljøstyrelsen erstatningsansvarlige for udgiften hertil ( kr.). UfR H (Shell-dommen) der kunne ikke udstedes påbud efter miljøbeskyttelsesloven, for forurening sket før lovens ikrafttræden den 1. januar 1992.

36 36 Påbud Forurening efter Undersøgelsespåbud Jordforureningslovens 40, stk. 1 Undersøgelsespåbud: Miljømyndigheden, jf. 39, kan påbyde en forurener, jf. 41, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., og nr. 2, at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening. Undersøgelsespåbud kan meddeles på objektivt grundlag for forurening, medmindre forureningen er ophørt 1. januar 1992, jf. Jordforureningslovens 40, stk. 2: Påbud efter stk. 1 kan meddeles, uanset hvornår en mulig forurening er sket, dog ikke, hvis den mulige udledning fra en forureners virksomhed eller anlæg er ophørt før den 1. januar 1992.

37 37 Påbud Forurening efter Undersøgelsespåbud Betingelser for at påbyde undersøgelser: 1. Der skal være en eventuel forurening (stedfunden eller begrundet mistanke) - tilstrækkeligt, at jord lugter af olie, jf. MAD Den eventuelle forurening, skal være forårsaget af en forurener 3. Forureningen skal være sket efter 1. januar Påbud kan meddeles, uanset hvordan forureningen er sket, medmindre den ikke er forårsaget i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed 5. Forurening fra villaolietanke skal håndteres efter jordforureningslovens 48

38 38 Påbud Forurening efter Undersøgelsespåbud Jordforureningslovens 40, stk. 2 - Forureneren kan påbydes: - at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening - at foretage prøveudtagning, analyser og måling af stoffer og lign med henblik på at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening samt forureningens art og omfang - at klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges

39 39 Påbud Forurening efter Undersøgelsespåbud Begrænsninger i undersøgelsespåbud: 1. Proportionalitetsprincippet kun nødvendige undersøgelser kan påbydes 2. Forbuddet mod selvinkriminering i tvangsindgrebslovens 10 (konkret mistanke om strafbart forhold) og EMRK art. 6 (retfærdig rettergang) 3. Passivitetsbetragtninger Betænkning 981/1983 (håndhævelsesbetænkningen) s. 81 og MAD (materialesamlingen s. 235) Undersøgelsespåbud fandtes ugyldig, da påbuddet var meddelt 21 måneder efter varsel, og 19 måneder efter, at der var fremlagt foreløbig risiko vurdering.

40 40 Påbud Forurening efter Undersøgelsespåbud Begrænsninger i undersøgelsespåbud: 4. Kravet om klarhed og bestemthed det skal fremgå af påbuddets ordlyd, hvad der skal gennemføres, før det er opfyldt. MAD (materialesamlingen s. 238): Påbud om, at afgrænse konstateret forurening og klarlægge afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger ophævet som ugyldigt grundet manglende bestemthed. Påbuddet anførte ikke, hvilke undersøgelser, der skulle udføres, eller krævede oplæg til undersøgelser forelagt for kommunen. 5. Oprensningspåbud på forhånd er udelukket MAD (materialesamlingen s. 304) det på forhånd kan udelukkes, at der senere vil kunne meddeles et oprensningspåbud efter jordforureningslovens 41 Det er herefter nævnets opfattelse, at det vil stride mod det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip at meddele undersøgelsespåbud

41 41 Påbud Forurening efter 2001 Afværgepåbud Jordforureningslovens regler om ubetinget forureneransvar trådte i kraft 1. januar 2001 Jordforureningslovens 41, stk. 1: For forureninger, der sker den 1. januar 2001 eller senere, kan miljømyndigheden, jf. 39, meddele forureneren påbud om at fjerne en konstateret forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Jordforureningslovens 41, stk. 3 Forureneren er: - Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører - Andre, der har forårsaget forurening, såfremt forureningen skyldes uforsvarlig adfærd eller en adfærd, der er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning.

42 42 Påbud Forurening efter 2001 Afværgepåbud Jordforureningslovens 41 har fem vigtige funktioner: 1. Angivelse af ansvarsbetingelser udgangspunktet er ubetinget ansvar 2. Angivelse af ansvarets indhold Pligt til genopretning af tilstanden før forureningshændelsen indtrådte. 3. Angivelse af ansvarssubjektet Ansvaret påhviler forureneren driftsherren eller operatøren 4. Angivelse af ikrafttrædelse omfatter kun forurening efter 31. december 2000 Myndighedernes bevisbyrde 5. Forældelse ansvar forældes 30 år efter ophør af produktionsmetode eller anvendelsen af det forurenende anlæg

43 43 Påbud Forurening før og efter 2001 Afværgepåbud Jordforureningslovens 42: Hvis en forurening, der er sket før den 1. januar 2001, fortsætter efter denne dato, finder bestemmelserne i 41 og 43 kun anvendelse, såfremt miljømyndigheden godtgør, at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar Det er myndighedernes bevisbyrde. Peter Pagh vurderer, at der må være tale om % af forureningen, der er sket efter den 1. januar 2001 kvalificeret gæt, jf. Jordforureningslovens med kommentarer, 2. udgave 2011, s. 561.

44 44 Påbud Flere forurenere Jordforureningslovens 43: Hvis en forurening kan henføres til flere forurenere, kan påbud som omhandlet i 40 og 41 meddeles dem alle. Påbuddet til den enkelte forurener fastsættes under hensyn til den andel af den samlede forurening, som miljømyndigheden vurderer stammer fra den pågældende. Hvis det ikke er muligt at vurdere flere forureneres respektive andele af forureningen, skal miljømyndigheden i påbuddene lægge til grund, at ligelige andele af forureningen, herunder den forurening, der ikke med vished kan henføres til en eller flere forurenere, henføres til disse forurenere. Bagatelgrænse ubetydelig andel af forureningen medfører, at der ikke er påbudsadgang, jf. jordforureningslovens 43, stk. 2. Hvis forurenere ikke kan blive enige, kan der meddeles nyt påbud til den største forurener, som herefter kan kræve omkostningerne dækket forholdsmæssigt, jf. jordforureningslovens 43, stk. 3.

45 45 Påbud Tålepåbud, tinglysning og senere erhververe Jordforureningslovens 44 Tålepåbud: mulighed for undersøgelses- og/eller afværgepåbud, uanset om forureneren har rådighed over den ejendom, som er blevet forurenet. Påbuddet skal indeholde pligt for forureneren til at retablere ejendommen. Proportionalitetsprincippet skal iagttages Jordforureningslovens 45 Påbud eller varsel herom til virksomheder i drift, er bindende over for senere erhververe Jordforureningslovens 46 Påbud tinglyses på ejendommen for adressatens regning. Aflyses ved påbuddets opfyldelse

46 46 Påbud Særligt om Villaolietanke Jordforureningslovens 48: For olieforureninger, der konstateres efter en af miljø- og fødevareministeren nærmere fastsat dato kan miljømyndigheden, jf. 39, uanset hvordan forureningen er sket, meddele ejere af olietanke, jf. stk. 3, påbud om afgivelse af oplysninger og udførelse af undersøgelser som omhandlet i 40, stk. 1, og om at fjerne den konstaterede forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Ministeren fastsatte datoen til 1. marts 2001 Påbud skal altid meddeles den, som ejer olietanken på tidspunktet for olieforureningens konstatering Ejeren er til gengæld som udgangspunkt dækket af en obligatorisk forsikringsordning

47 47 Påbud Særligt om Villaolietanke Der er seks grundlæggende betingelser: 1. Der skal være konstateret en olieforurening efter den 1. marts Den konstaterede forurening skal stamme fra en olietank 3. Olietanken skal være under liter 4. Olietanken skal anvendes til boligopvarmning 50 % eller mere af det areal, der opvarmes med olie fra tanken, skal være til beboelse. 5. Olietanken skal have været anvendt umiddelbart før forureningen konstateres 6. Der må ikke være tale om naturkatastrofer eller force majeure-lignende forhold

48 48 Påbud Særligt om Villaolietanke Oprensningsniveauet (genopretningsprincippet) har været genstand for diskussion. Forurening, der ikke indebærer miljø- eller sundhedsmæssig risiko kan formentlig efterlades, jf. UfR H (Kolding-Dommen, materialesamlingen s. 141) påbud var ugyldigt som følge af væsentlig sagsbehandlingsfejl: Efter jordforureningslovens 48, stk. 1, kan en olieforurening påbydes fjernet, således at tilstanden forud for forureningen genoprettes. Det fremgår imidlertid af de af landsretten citerede bemærkninger til lovens 41, hvortil der henvises i bemærkningerne til 48, at genopretningsprincippet skal administreres under hensyn til og dermed modificeres af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Højesteret finder, at proportionalitetsprincippet bl.a. må føre til, at en forurening eller restforurening med olie - uafhængigt af omkostningernes størrelse - som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Efter indholdet af påbuddet sammenholdt med det i øvrigt foreliggende, må det lægges til grund, at kommunen ikke foretog nogen konkret vurdering af, om restforureningen efter den anbefalede delvise oprensning indebar en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Kommunen undlod således at foretage den risikovurdering, som efter det foran anførte er et led i iagttagelsen af proportionalitetsprincippet, og Højesteret finder, at kommunen herved begik en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som må medføre, at oprensningspåbuddet er ugyldigt.

49 Olietankbekendtgørelsen 49

50 50 Olietankbekendtgørelsen Miljøbeskyttelseslovens 21 a: Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at tanke til opbevaring af mineralolieprodukter, der er taget ud af brug, er sløjfet forskriftsmæssigt. En tank, der er lovligt sløjfet, kan ikke senere kræves opgravet eller sløjfet på ny. Med forskriftsmæssigt sigtes på olietanksbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 2015) Formålet med bestemmelsen er at skabe klar hjemmel for at pålægge ejeren af en ejendom at afblænde eller fjerne anlægget.

51 51 Olietankbekendtgørelsen Olietankbekendtgørelsen finder anvendelse på olietanke på listevirksomheder, medmindre tanken er godkendelsespligtig hovedaktivitet, jf. 3. Kravene i reguleringen er målrettet - Små tanke: Tanke under 6000 liter - Mellemstore tanke: Nedgravede tanke på 6000 liter og derover, men højst liter, og overjordiske anlæg på liter og derover, men højst liter. - Store tanke: Nedgravede tanke på over liter og overjordiske tanke på over liter. - Tanke under liter, der anvendes til eksempelvis dieselolie og benzin, skal sløjfes efter samme regler som for villaolietanke. - Tanke på liter eller derover er omfattet af kravene om egenkontrol, inspektion og tæthedsprøvning.

52 52 Olietankbekendtgørelsen Tanke under liter Kapitel 9 Tanke under liter er underlagt begrænsede levetider, dvs. underlagt sløjfningsterminer, jf. bekendtgørelsens 46. For nedgravede plasttanke faldt den første sløjfningstermin den 31. marts 2015, og herefter vil der hvert år forfalde et antal tanke til sløjfning. (antal år efter

53 53 Olietankbekendtgørelsen Egenkontrol og beholdningskontrol Kapitel 8 I olietankbekendtgørelsen er der krav om, at ejer og bruger af et anlæg på liter eller derover skal kontrollere, at anlægget er tæt. Dobbeltvæggede tanke skal kontrolleres ved overvågning af trykket imellem de dobbelte vægge. Overvågningen kan ske enten ved manuel aflæsning af manometer eller lign. hver uge eller ved automatisk overvågning. Enkeltvæggede tanke kontrolleres ved beholdningskontrol. Der er dog mulighed for alternativ kontrol for overjordiske tanke, hvor alle rør er tilgængelige for visuel inspektion.

54 54 Olietankbekendtgørelsen Inspektioner Kapitel 8 Ejer og bruger af mellemstore anlæg, skal sikre, at disse tæthedsprøves og inspiceres mindst - hvert 10. år for tanke, der har indvendig korrosionsbeskyttelse, eller - hvert 5. år for tanke uden indvendig korrosionsbeskyttelse Inspektioner skal udføres af en særlig sagkyndig, som er en person, som grundet erfaring eller uddannelse er kvalificeret til udførelse af dette. Retningslinjer for inspektion af og tilstandsrapport for ståltanke findes i bilag 9 i olietankbekendtgørelsen.

55 55 Olietankbekendtgørelsen Sløjfning af store tanke 24 Et nedgravet anlæg, der er større end l, et overjordisk anlæg, der er større end l, eller en pipeline Ejeren eller brugeren skal 4 uger før påbegyndelse af sløjfning meddele tilsynsmyndigheden tidspunktet og fremgangsmåden for sløjfningen. Tilsynsmyndigheden skal senest en uge før sløjfningen påbegyndes meddele eventuelle krav hertil. Ejeren eller brugeren skal senest 4 uger efter sløjfningen er sket, give tilsynsmyndigheden meddelelse herom. Hvis brugen varigt ophører, skal anlægget eller pipelinen sløjfes.

56 56 Olietankbekendtgørelsen Sløjfning af mellemstore tanke 31 Et nedgravet anlæg på l eller derunder eller et overjordisk anlæg på l eller derunder Ved sløjfning skal eventuelt restindhold i anlægget fjernes. Sløjfning skal afsluttes på en af følgende måder: - tanken fjernes helt, eller - påfyldningsstuds og udluftningsrør afmonteres og tanken afblændes, så påfyldning ikke kan finde sted Ejeren skal senest 4 uger efter sløjfning af anlægget give tilsynsmyndigheden meddelelse om, at anlægget er sløjfet, og oplyse tilsynsmyndigheden om, hvilke foranstaltninger, der er truffet. Hvis brugen varigt ophører, skal ejeren sørge for, at anlægget sløjfes

57 57 Olietankbekendtgørelsen Ejeren og brugerens forpligtelser Olietanksbekendtgørelsens 38: Ved konstatering af eller begrundet mistanke om, at anlægget eller pipelinen er utæt, skal ejeren eller brugeren straks træffe foranstaltninger, der kan bringe en eventuel udstrømning til ophør og forhindre yderligere udslip, f.eks. ved tømning af anlægget. Der skal straks ske underretning af tilsynsmyndigheden, hvis et anlæg eller en pipeline er utæt. Hvis brugeren er en anden end ejeren, skal brugeren tillige underrette ejeren. Et utæt anlæg skal sløjfes, renoveres eller repareres. I forbindelse med sløjfning, renovering eller reparation af et utæt anlæg eller en utæt pipeline, skal ejeren fremskaffe dokumentation for, at anlægget ikke har forårsaget forurening.

58 58 Olietankbekendtgørelsen Ejeren og brugerens forpligtelser Olietanksbekendtgørelsens 38: Hvis der under påfyldning af et anlæg sker udstrømning af olieprodukter, herunder spild, der ikke umiddelbart kan fjernes, skal den, der har forestået påfyldningen, straks underrette tilsynsmyndigheden og ejeren eller brugeren af anlægget. Konstateres spildet af ejeren eller brugeren af anlægget, skal denne straks underrette tilsynsmyndigheden. Olietanksbekendtgørelsens 39, stk. 1 Ejeren og brugeren af et anlæg skal sikre, at anlægget er i en sådan vedligeholdelsesstand, at der ikke foreligger en åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand, herunder må der ikke forefindes væsentlige synlige tæringer af tank, rørsystem eller understøtningen af overjordiske tanke.

59 Jordflytningsbekendtgørelsen og jordflytningsregulativer 59

60 Køb og salg af fast ejendom 60

61 Miljøerstatnings- og miljøskadeloven 61

62 Afrunding og spørgsmål

63 63 Tak for i dag! Håkun Djurhuus Partner København Offentlig Virksomhed T M E djur@bechbruun.com Anne Sofie K. Vilsbøll Specialistadvokat København Offentlig Virksomhed T M E ask@bechbruun.com