Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Transkript

1 Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Trekanten en fælles indsats Aftalens parter: Boligforeningen Sct. Jørgen Boligselskabet Holstebro Lejerbo Holstebro Holstebro kommune Midt- og Vestjyllands politi Samarbejdsaftalen gælder fra: Underskrifter: Boligforeningen Sct. Jørgen Dato Navn Boligselskabet Holstebro Dato Navn Lejerbo Holstebro Dato Navn Holstebro Kommune Dato Navn Midt- og Vestjyllands politi Dato Navn 1

2 Aftaledokumenter Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt - Et kommissorium for bestyrelsen 1. Formål med den boligsociale indsats Det overordnede mål med denne fælles, koordinerende indsats er at genskabe et boligområde, hvor der er trygt at bo, hvor uddannelsesniveauet og beskæftigelsesgraden er stigende, så det nærmer sig niveauet for resten af kommunen. Den negative sociale arv skal brydes, så forældrenes sociale status ikke får betydning 2

3 for børnenes fremtidsudsigter. Beboernes selvforståelse skal højnes og ligeledes skal også den øvrige bys opfattelse af Trekantens ændres i en positiv retning. Vi vil via en anerkendende tilgang skabe større medinvolvering fra beboernes side og dermed øge den lokale forankring og ejerskab for området. 2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets 6, stk Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. 3

4 bestyrelse 3 direktører fra Holstebro komuune 2 direktører fra boligforeningerne Mødes 2 g. årligt projektleder sekretariat 4 boligsociale medarbejdere Indsatsområde Tryghed og trivsel indsatsområde Uddannelse og beskæftigelse Indsatsområde Forebyggelse og forældreansvar Leder af center for psykiatri Leder center for socialt udsatte Leder af sundhedscenter Leder for biblioteket Projektleder projektmedarbejder 2 beboerdemokrater Mødes 2 g. årligt Jobcenterchef Leder UU-vejledningen Leder for produktionsskolen sundhedsfremme- og forebyggelseskonsulent Projektleder Projektmedarbejder 2 beboerdemokrater Mødes 2 g. årligt Skolechef Leder af tandplejen Leder for børn og unge Leder af sundhedsplejen Leder af SSP Politi repræsentant Projektleder Projektmedarbejder 2 beboerdemokrater Mødes 2 g. årligt 1 gang årlig samles styregrupperne for de 3 delaftaler samt øvrige aktive kommunale medarbejdere, projektmedarbejdere, boligmedarbejdere, foreninger, frivillige og øvrige instanser til årlig seminar. Bestyrelsens opgaver er, at fastlægge, beslutte og godkende mål, helhedsplan, budgetter og regnskaber. Herudover er Bestyrelsen ansvarlig for: - Ansvarlig for gennemførelse af Helhedsplanen herunder indsatser og aktiviteter - Ansvarlig for status og opfølgning på de boligsociale data de 7 indikationer - Ansvarlig for, at Helhedsplanens delaftaler ajourføres - Ansvarlig for, at fastlægge og udstikke rammer og mål - Godkende årlige budgetter og regnskaber - Godkende ansøgninger til helhedsplaner 4

5 Styregruppernes ansvar og opgaver er: - Sikre at de overordnede beslutninger gennemføres operationelt - Sikre sammenhæng i Helhedsplanenes indsatser og aktiviteter ud fra rammerne fastsat af Bestyrelsen - Sikre beboer-, borgere- og interessentinddragelse og ejerskab med henblik på koordinering og forankring. - Indstiller til Bestyrelsen om ændringer i Helhedsplanens indsatser og aktiviteter. - Medvirke til iværksættelse og gennemførelse af beboeraktiviteter. - Ansvarlig for gensidig information i egne organisation - Fungerer som ambassadør for Helhedsplanen - Medvirke til styrelse af områdernes image med bl.a. de gode historier. 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Beboerne i området ønsker et boligområde, som er trygt og godt at bo i. Området, som kaldes Trekanten, ligger som en ø i byen med de 2 veje, Thorsvej og Døesvej, der omkranser bydelen som en slags lokal ringvej. Området fremstår som byens udsatte område, hvor det omtales som et utrygt område og som et sted med mange udfordringer. Derimod føler beboerne sig trygge og tilfredse med at bo i området ifølge naboskabsundersøgelser fra Der er megen opmærksomhed på de forskellige udfordringer, både beboersammensætningen, boligernes indretning, antallet af lejemål og hele arealet i boligområdet. Igennem mange år har der været store udlejningsvanskeligheder med konstant tomme lejligheder i området på grund af stor fraflytning fra området. I disse år arbejdes der også på at nedbringe antallet af lejemål og ændringer i det fysiske miljø. Der er meget fokus på, at alle interessenter i boligområdet i fællesskab deltager aktivt med at skabe et boligområde, som er mere trygt, funktionelt og er i stand til at bryde den negative sociale arv. Området er stadig udfordret af, at sognet er det eneste sogn, der er kategoriseret i socialgruppe 5. Der bor mange i området, der er ensomme og har psykiske udfordringer. Andelen af borgere i området, der bliver indlagt i psykiatrien er mere end dobbelt så høj i området ift. resten af kommunen. Ligeledes er der en større andel af borgere i området, der er udfordrede af problemer med misbrug og andre sociale problemstillinger. Det er vigtigt at kigge på beboernes ejerskab til boligområdet samt deres kendskab til det øvrige samfunds muligheder. Beboerne i boligområderne er meget lidt aktive i lokalområdet og i de frivillige foreninger. For at styrke nærmiljøet er der behov for en række forebyggende aktiviteter, som kan være med til at styrke områdets sociale robusthed. Et aktivt medborgerskab med aktive, engagerede og interesserede beboere er afgørende for at sikre social kapital til boligområderne, ligesom det kan være med til at skabe et mere trygt boligområde med et positivt image. Vi finder det vigtigt for fællesskabet og naboskabet at lave aktiviteter på tværs af kulturer og aldre, som kan være med til at skabe et godt naboskab. 5

6 Som i mange andre udsatte boligområder, er området også præget af et lavt uddannelsesniveau og stor ledighed blandt beboerne. Af de årige i området, er 54 % ikke tilknyttet arbejdsmarkedet, mens tallet for hele kommunen er knap 25 %. Omkring uddannelsesniveauet i området er antallet af personer med Grundskolen som højeste fuldførte uddannelse på 31 % mod 19 % i Holstebro kommune. Arbejdsidentiteten skabes allerede i ungdomsårene, og en stor del af områdets unge oplever et hjem, hvor forældrene ikke arbejder. Det er en udfordring for såvel familien som for samfundet. Erfaringen viser, at unge, der vokser op i et hjem, hvor forældrene er ufaglærte eller udenfor arbejdsmarkedet, reelt ikke har de samme muligheder for at få en uddannelse som andre unge. En del af forældrene har ikke kvalifikationer og kompetencer til at hjælpe og vejlede dem. Desuden har mange af de unge ikke et stærkt netværk til at formidle kontakt til hverken ordinære jobs og fritidsjob. Samtidig kan et øget samarbejde omkring Kamoon, etnisk køkken og restaurant skabe et kontinuerligt flow af borgere, som succesfuldt gennemfører forløb i køkkenet og restauranten, som skal udmøntes i uddannelse og ordinær beskæftigelse. Derudover vil de mange gennemførte forløb skabe et godt image i området og styrke troen på udvikling for andre borgere i området. Årsagen til, at så mange beboere står udenfor arbejdsmarkedet er mange. Men ofte er det bl.a. sundheden, eller manglen på samme, der står som barriere for beskæftigelse. Igennem forløbene på Lær at tackle kurserne kan sundhed og beskæftigelse tænkes sammen og derved tilrettelægge en målrettet indsats. Vi får samtidig styrket princippet om hjælp til selvhjælp, hvor borgerne inddrages under og efter kurserne. Allerede nu er Lær at tackle angst og depression opstartet i området. Desuden overvejes det at igangsætte Lær at tackle kurserne job og sygdom og kronisk sygdom. Området er det eneste sogn i Holstebro kommune, som er kategoriseret i social gruppe 5. Sundhedsomkostningerne i området er markant højere i forhold til resten af Holstebro kommune. Samtidig eksisterer der sociale forskelle, som betyder, at mennesker med lav uddannelsesgrad har betydeligt større risiko for at blive ramt af længerevarende sygdom og efterfølgende forlade arbejdsmarkedet for bestandigt. Der ligger et stort menneskeligt og økonomisk potentiale i at understøtte beboerne i en hurtig afklaring af beskæftigelsesmuligheder og styrke beboernes evne til at håndtere de problemer, der også kan opstå undervejs i processen med at vende tilbage til beskæftigelse. Dette vil ligeledes have en afsmittende effekt på muligheden for at bryde den negative sociale arv. I boligområdet er 30 % af befolkningen mellem 0 17 år mod 22 % i Holstebro kommune. Der er en væsentlig lavere gennemsnitlig indkomst i boligområdet. Næsten 3 gange så mange enlige forsørgere i boligområdet end i det øvrige Holstebro. Ca. 44 % af børnene i boligområdet, er børn af enlige forsørgere mod 16 % i Holstebro kommune. Området er samtidig præget af en beboersammensætning med mange udsatte borgere, hvilket betyder, at området er det eneste sogn i Holstebro kommune, som er kategoriseret i socialgruppe 5. Tilbagemeldinger fra sundhedscenteret og tandplejen 6

7 bekræfter desuden, at der er et meget lavt sundhedsniveau i området. Der er brug for langvarig fælles socialfaglig indsats, hvor der er behov for støtte og vejledning og specielt fokus på hjælp til selvhjælp. Det er vigtigt, at få sat fokus på mistro og magtesløshed i forhold til de offentlige systemer, og understøtte beboernes ansvar for ageren i eget liv og i forhold til at bryde den negative sociale arv. Mistro og til offentlige systemer hos ressourcesvage forældre betyder at mange ikke har redskaber til at hjælpe deres børn ift. opdragelse, skolegang, regler og sociale spilleregler. Problemerne kommer først op til overfladen, når myndighederne modtager indberetninger/underretninger. Mange forældre er udfordret ved at have en usund livsstil, have begrænset eller intet netværk, og ofte være udfordret på deres økonomi eller fysiske, psykiske og sociale årsager. Der er således behov for at vejlede forældre til at være rollemodeller for deres børn i forhold til en sund livsstil med varieret kost, samt sunde spise- og motionsvaner, som indgår naturligt i familiens hverdag. Ændring i skolestrukturen i Holstebro betyder store ændringer for mange af skolebørnene i området. Der er behov for øget brobygning mellem skole og forældre for at skabe dialog for at kortlægge behovene for familierne. 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. 7

8 I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.) som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.). Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 5.1 Tryghed og trivsel Formål: - At skabe et trygt og et aktivt boligområde med engagerede borgere. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Trygheden er øget i områderne. Områdets image er styrket. Fraflytningsprocenten er faldet i boligområderne. Antallet af udsættelser er faldende. Datakilde: Der udarbejdes en tryghedsanalyse i samarbejde med afdelingsbestyrelser og boligforeninger og laves en måling ved projektets begyndelse og afslutning. Der udarbejdes en trygheds/image analyse i samarbejde med afdelingsbestyrelser og boligforeninger og laves en måling ved projektets begyndelse og afslutning Boligforeningen opgør fraflytningsprocenten ved opstarten og afslutningen af helhedsplanen. Projektet indhenter tal fra boligforeningerne. 8

9 En positiv udvikling i politiets årlige tryghedsmålinger, samt fald i antal sigtede, sigtelser og domsfældelser i området. Projektet indhenter tal fra politiet samt tal fra boligsociale nøgletal. 5.2 Kriminalpræventiv indsats Formål: Formål på indsatsområdeniveau udgør det samlede sigte for de aktiviteter, der ligger under det givne indsatsområde. Dette formål genfindes også i delaftalen for indsatsområdet. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: - At flere kommer i beskæftigelse og uddannelse. - Særlig indsats rettet mod ungegruppen årige. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): I perioden måles en positiv udvikling i forhold til beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet. 100 beboere, der kommer i uddannelse/beskæftigelse i løbet af perioden. I perioden måles en stigning i antallet af beboere, der har mere end en grunduddannelse, med særlig fokus på de årige. Datakilde: De boligstatistiske nøgletal opgøres ved opstarten og afslutningen af helhedsplanen samt indhentes tal fra beskæftigelsesafdelingen. De boligstatistiske nøgletal opgøres ved opstarten og afslutningen af helhedsplanen samt der indhentes tal fra beskæftigelsesafdelingen. De boligstatistiske nøgletal opgøres ved opstarten og afslutningen af helhedsplanen. Andelen af elever, som vurderes til at være Den boligsociale helhedsplan 9

10 uddannelsesparate i 8. kl. er på samme niveau som i den øvrige kommune. Minimum 12 unge i alderen år, som får et fritidsjob og beholder det i mindst 3 mdr. indhenter tal fra Holstebro Kommune. Den boligsociale helhedsplan noterer antallet. 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Formål: - At gøre beboerne i stand til at agere i eget liv og bryde den negative sociale arv. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Vi vil måle på: familieprogrammerne: - Fald i indberetninger/underretninger Vi vil måle på: - Andelen af elever, som vurderes til at være uddannelsesparate i 8. kl. er på samme niveau som i den øvrige kommune. Vi vil måle på: - Skolefraværet for områdets skolebørn må ikke overstige niveauet i forhold til de øvrige børn i Holstebro Kommune. Datakilde: Der indhentes tal fra Holstebro kommunes familie afdeling og sundhedsplejerskerne. Tal fra Landsbyggefondens portal samt tal fra Holstebro kommunes database. Tallene indhentes fra Holstebro Kommunes database. 6. Lokal evaluering Aktiviteternes proces og resultater følges løbende og med de intervaller, som beskrevet under succeskriterier og datakilder under aktiviteterne. Der gennemgås milepælsplan på aktivitetsniveau. Der laves en vurdering og evt. justering af samarbejdsrelationer i helhedsplanen. Projektlederen er i tæt løbende dialog med alle projektmedarbejderne, og styregrupperne orienteres og inddrages mindst 2 gange årligt, hvor der følges op og vurderes på, om der skal justeres i delaftalerne. Hvis der skal justeres i delaftalerne anbefaler styregrupperne 10

11 via projektlederen dette til bestyrelsen. Bestyrelsen følger overordnet helhedsplanen 2 gange årligt og skal godkende justeringer i delaftalerne. Der laves årlige opsamlinger inden for det enkelte indsatsområder og aktiviteter, eller så ofte dette måtte ønskes i forhold til formidling til det strategiske niveau i kommune og i boligforeninger. 4 gange årligt mødes et netværk af politi, helhedsplan, institutionsledere og SSP til forebyggelse af kriminalitet i området. Igennem sommerferieaktiviteter, relationer mellem de unge og professionelle/frivillige samt kontakt til forældregruppen styrkes tidlig forebyggelse. Netværket udarbejder tryghedsvurdering for området. Alle krav fra Landsbyggefonden i forhold til evaluering og indrapportering af resultater overholdes. 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for den boligsociale indsats kr kr kr. 8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser Renovering: Der er 3 boligselskaber i området og der er bor i alt ca beboere i området. Der har været omfattende renoveringer i gang i de seneste 2-3 år og flere er endnu ikke helt færdiggjorte. Der er bl.a. 6 blokke, der er blevet omdannet til 1-plans rækkehuse. En afdeling har ændret lejeboligerne til ældreboliger. En del af ungdomsboligerne er ændret til at indgå i startboligprojekt. Nogle af afdelingerne har i de senere år ændret vejnavne. Årsagen er bl.a. mangeårige udfordringer med udlejning af boliger, hvor der konstant har været tomme lejemål. Renoveringer og reduktion af lejemål har betydet at det samlede indbyggertal også over en årrække faldet fra tidligere ca beboere. 11

12 Infrastruktur: Siden 2015 har der været en række workshops om at lave strukturplan for såvel området som i forhold til Holstebro by. Der har været deltagelse af alle boligselskaber, fra hovedog afdelingsbestyrelser, Holstebro kommune og eksterne aktører. Strukturplanen arbejder på at samle områderne, samt åbner og identificerer byrum og arealer der kan blive aktive arealer i området. Ønsket er at Den grønne rekreative rute bliver områdets nye ryggrad, samler aktiviteter, bevægelser og initiativer. I fællesskab styrker det muligheden for at ændre områdets image, ændre på beboersammensætningen og nedsætte antallet af tomme boliger. Fritidstilbud: I den kommende periode påbegyndes der en proces fra kommunens side omkring fritidstilbuddene i området. I løbet af foråret 2017 bliver afholdt 5 workshops med udgangspunkt i 5 forskellige temaer. Idræt og bevægelse Kreativitet og natur Medborgerskab Forebyggende indsats Frivillig indsats Det får stor betydning for mange borgere i området, institutionerne i området samt alle interessenter, som har berøring med fritidstilbud. Helhedsplanen får en vigtig funktion med at formidle viden og information til de berørte parter og selv være aktiv i processen. 9. Underretning Via organisationsplanen holdes der en tæt og løbende dialog fra den enkelte aktivitet og projektmedarbejder over nærmeste driftsleder og beboerdemokrater i boligforeninger til bestyrelsen i helhedsplanen. Styregrupperne og bestyrelsen følger aktiviteterne i indsatsområderne og er ansvarlige for at aftaler om medfinansieringen overholdes samt at der er fremdrift i delaftalerne samt at de aftalte mål opnås. Der følges løbende op på delaftalerne, her under budget og regnskab, og indstiller via projektlederen til bestyrelsen, hvis der ønskes justeringer i delaftalen Projektlederen er bindeleddet mellem niveauerne og har den overordnede 12

13 tovholderfunktion i forhold til at dialogen kører. 10. Konflikthåndtering Konflikter søges løst i det daglige igennem en tæt løbende dialog mellem parterne. Konflikter, der ikke kan løses af parterne inden for det enkelte indsatsområde, bringes til bestyrelsen, der træffer en beslutning for, hvordan konflikten kan løses. 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. 13