Nr. 5 September uglen. og vi ønsker et godt studieliv til alle de nye AAU er!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 5 September 2006. uglen. og vi ønsker et godt studieliv til alle de nye AAU er!"

Transkript

1 Nr. 5 September 2006 uglen og vi ønsker et godt studieliv til alle de nye AAU er!

2 Indhold Ønsketræ På Kroghstræde 3 står et ønsketræ, hvor man opfordres til at skrive sine gode ønsker for sig selv og andre og hæfte det på træet. Der følger dog ingen garanti med, at ønsket opfyldes 2 Kulturkanon - et kanon tilbud 3 Glæd jer til studielivet! 4 Studerende viser vejen 6 Studieteknik bliv en bedre studerende! 9 Humaniora ved Aalborg Universitet tvunget til afskedigelser 10 AAU-NYT 12 Fremgang på 5 % på KOT-optaget 14 Færre og stærkere universiteter 15 Kan MP3-afspillere give høreskader? 16 Hvordan skal vi nu forstå vores funktion som universitetslærere? 17 Bedre praktikmuligheder i små og mellemstore virksomheder 18 Stor interesse for iværksætteri 20 Studerendes rettigheder i forbindelse med projektsamarbejde 22 Kantinens vagthund 23 Nyt fra Aalborg Universitetsforlag Nyt om navne Danish Language tuition - for free! New ECIU Leadership Development Programme 27 Nye tider for AUB s lånere på Sohngaardsholmsvej 28 Nyt om uddannelser: 29 Seniorklubbens sommerudflugt 30 SIDEN SIDST 32 Er du kunstner (in spe)? 33 Meddelelser 36 På plakaten Udgiver UGlen Aalborg Universitet Informationskontoret Fredrik Bajers Vej 5 Fax Redaktion: Alice Bonde Tlf , Meddelelser og adresseændring: Pia Pedersen Tlf: , Foto: Alice Bonde, Karsten Kryger Hansen m.fl. Oplag: eksemplarer Layout og sats: KOMMUNIK Grafiske Løsninger A/S Tryk: Arden Bogtrykkeri A/S Ønsker du indlæg optaget, så send det direkte til UGlen - Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159, 9100 Aalborg. Svanemærket tryksag. Licensnummer Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Foredrag, gæsteforlæsninger, åbne seminarer m.m. kan optages under Meddelelser. Send en notits og bemærk tidsfristen herunder. Alt vedrørende annoncer til: DG Media as Tlf Fax Web: ISSN X Udgivelsesplan for UGlen 2006 Deadline Udgives Nr. 6 4/9 28/9 Nr. 7 9/10 2/11 Nr. 8 3/11 7/12 Kulturkanon - et kanon tilbud Så langt oplaget rækker, kan du afhente et gratis eksemplar af Kulturkanon med dvd på Informationskontoret, Fr. Bajers Vej 5.

3 Rektor Finn Kjærsdam byder velkommen og inviterer samtidig til en anderledes spændende lørdag i forskningens tegn. Glæd jer til studielivet! Velkommen til et større Aalborg Universitet. Vi har aldrig i universitetets 32-årige historie optaget så mange nye studerende. I er i alt ca , der starter på en AAU-uddannelse i år, og samlet er Aalborg Universitet på vej mod de studerende. Vi kan med en gammel formulering "hvad udad tabes, skal indad vindes" sige, at det trods alt er glædeligt, at så mange flere danske og EU-studerende fylder pladserne op, når regeringen søger at begrænse antallet af ikke-eu-studerende. Det har alene på AAU betydet et fald i kandidatstuderende fra 160 til 40, inkl. 7 på stipendier. Vi er også blevet større, fordi Statens Byggeforskningsinstitut ser ud til at blive en del af AAU. Jeg vil også byde velkommen til et bredere universitet. Med opstarten af den nye medicineruddannelse har vi fået det femte hovedområde, Sundhedsvidenskab, ved siden af Humaniora, Samfunds-, Natur- og Ingeniørvidenskab og er dermed blevet et fuldt universitet. At gå på universitet I vil ret hurtigt opdage, at det er meget anderledes at gå på uni end i gymnasiet. Det skyldes bl.a., at vi målrettet søger at oparbejde jeres evner til selv at tage ansvar for jeres uddannelse. Vi tilbyder en forskningsbaseret og højt kvalificeret undervisning, og så er det i høj grad op til jer selv at udnytte og sammensætte tilbudene. Det giver jer en rimelig høj grad af frihed og fleksibilitet i hverdagen, men det stiller unægtelig også store krav til jer - ikke mindst til selvdisciplinen. De faglige krav er naturligvis forskellige alt efter, hvad I skal studere, men som fundament for alle uddannelser ligger Aalborg Universitets særlige pædagogiske model med problembaseret projektarbejde i samarbejde med det omgivende samfund. Som rektor kan jeg med stolthed sige, at I er optaget på et universitet, som hører til de absolut førende inden for netop det problembaserede projektarbejde på verdensplan vel at mærke. Denne studieform roses igen og igen i undersøgelser, og andre universiteter opfordres til at gøre som os. At den er svær at kopiere, ved de mange, som verden over har forsøgt det. Denne studiemodel er en afgørende forklaring på, at vi er i spidsen blandt de danske universiteter både med hensyn til, at vores studerende gennemfører studierne, og at de bliver færdige til tiden. Vi er såmænd også i front, når det gælder om at få de studerende hurtigst i job, nu vi er i gang med at opridse vores fortræffeligheder. Det tosporede studieliv Som studerende er det vigtigt at være tosporet. I skal bruge universitetet og studiekammeraterne til at blive klogere. Samtidig skal I leve jeres liv, så I får et helt liv. I vil opdage, at der er en cyklus på universitetet. I starten af en projektperiode er der gode muligheder for et aktivt socialt liv, og i perioden op til projektets afslutning bruger I al jeres energi og lyst til at få projektet lavet så godt som muligt. I januar og juli er der åndehuller. Hvad angår erhvervsarbejde ved siden af studierne, vil jeg opfordre jer til at give jeres studium en suveræn første prioritet og udnytte de muligheder, som jeres projekter og praktikophold giver for at komme i kontakt med verden uden for AAU. Tag arbejde i sommerferien. Det har to fordele: Det forlænger ikke jeres studium, og det forhindrer jer ikke i at få et godt socialt liv. Jeg tør godt love jer, at det bliver en spændende og udbytterig tid, som I nu skal i gang med på Aalborg Universitet. Her får I alle muligheder for at folde jer ud og for at lade jer udfordre, så langt evner og vilje rækker. I bliver nu en del af universiteternes tusindårige tradition med frie forskere og kritiske studenter i centrum. Glæd jer over at få lov til at beskæftige jer med det, der interesserer jer. Glæd jer over at kunne være med til at sætte den akademiske integritet over alle de nemme løsninger og det politisk korrekte. Søgen efter sandheden er et nøgleord for et universitet. Det er kun yderst få andre steder i samfundet, at man har den totale frihed til at forfølge sandheden via uafhængig forskning og kritisk debat. Så kast jer ud i jeres nye liv. Brug det, universitetet har at tilbyde, brug jeres vejledere og medstuderende, så det, I interesserer jer for fagligt, kan gå op i en højere enhed, og tiden på AAU vil ende med at blive nogle af de bedste år af jeres liv måske endda de bedste! Velkommen til Aalborg Universitet! Rektor Finn Kjærsdam Hvem er I/de nye? Fakta om årets KOT-optagne Antal: Godt 2.100, inkl. 2. runde. Det er 200 flere end sidste år. Alder: Mellem år og har i gennemsnit holdt 2 års sabbat. Kønsfordeling: Der er lige mange kvinder og mænd som helhed. Det dækker dog over, at der er ca. 70 % kvinder på Humaniora, ca. 60 % kvinder på Samfundsvidenskab, mens der kun er lidt over 25 % kvinder på Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab. Geografi: De fleste (næsten 60 %) kommer fra Nordjylland. Ca. 1/3 kommer fra Midt-, Vest- og Østjylland. Gymnasial baggrund: Ca. 50 % har en almen (matematisk eller sproglig) studentereksamen. Ca. 30 % har en erhvervsgymnasial eksamen i form af hhx eller htx. Statsborgerskab: 98 % er danskere. 1 % er fra de øvrige nordiske lande. UGlen

4 Studerende viser vejen Af Alice Bonde UGlen Rejsegilde i Vendsyssel før biennalen i Venedig For første gang nogensinde er danske studerende sluppet gennem nåleøjet til den internationale Arkitektur Biennale i Venedig, som finder sted i september. De skal præsentere den mobile pavillon NoRA, som er skabt på Arkitektur og Design. Læs mere herom i næste nummer. Computerspil og nanoteknologi på sommerferiens skoleskema 90 gymnasieelever og HTX-elever fra hele landet brugte en uge af deres sommerferie på at prøve kræfter med computerspiludvikling og nanoteknologi. De deltog i videnskabslejren Future Week 2006, der var arrangeret af studenterorganisationen UNF - Ungdommens Naturvidenskabelige Forening. For begge temaer gjaldt, at der indbyrdes blev dystet på deres produkter, og vindere blev kåret af en dommerkomité af fagfolk fra bl.a. TCnano og prorektor Hanne Krogstrup. Alt arbejde og undervisning var frivilligt og ulønnet og udførtes af aktive i UNF, især studerende inden for nanoteknologi, datalogi, spilprogrammering og Arkitektur & Design. MultiMediMania-messe Studerende på cand.it. multimedier og Humanistisk Informatik fik mulighed for at vise deres produkter og produktioner for hinanden og omverdenen på denne første MultiMediMania-messe. De ca. 300 besøgende fik rig mulighed for at opleve både den store bredde og høje kvalitet i produkterne. Man kunne prøve et lokalhistorisk computerspil Lindholm Viking, se et såkaldt advergame, et spil skabt til at gøre reklame, her for Randers Regnskov kaldet Skyd dyret eller se et computerspil lavet til døve børn fra 2-5 år. Dette spil arbejdes der videre på med henblik på produktion. Fra v.: Christian Kongsbak Refshauge er formand for Studentersamfundet, og Jeppe Mulvad Larsen er uddannelsespolitisk ordfører. Studentersamfundet Af Christian Kongsbak Refshauge, formand Studentersamfundet er den største studenterorganisation på Aalborg Universitet, dvs. den største organisation drevet af studerende med henblik på at lave fede oplevelser for de studerende på tværs af studieretninger samt konstant at opretholde et højt niveau af studiemiljø, så de studerende får de bedste muligheder for at studere. Studentersamfundet er en paraply organisation, hvilket er til de studerendes fordel! Det betyder nemlig, at du med ét medlemskab lige pludselig har adgang til en lang række af fede oplevelser billigt! Semesterstarts perioden (september og oktober) har vi bl.a. proppet med sociale tilbud til dig som ny studerende. Dine tutorer vil være med og vise dig, at et studium på Aalborg Universitet er meget mere end forelæsninger og gruppearbejde. Det sidst nye tiltag er et kultur-klippekort, som nye studerende kan erhverve sig for 20 kr. Med dette kort i hånden har man én gratis entre til AaB fodbold eller håndbold, én gratis entre til Nordjyllands Kunstmuseum, én koncert på Studenterhuset for 20 kr., én entre til Aalborg Zoo for 50 kr., én forestilling på Aalborg Teater eller Jomfru Ane Teater for 50 kr. Studentersamfundet er blevet større Med forventning om højere aktivitetsniveau har foreningen ansat en administrationschef med ansvar for de administrative opgaver. Organisationen er desuden udvidet med en erhvervsgruppe, der skal varetage alt erhvervskontakt. Hertil er der ansat en erhvervschef og for nylig en erhvervskonsulent. På den politiske side er der også blevet mere at se til, hvorfor en viceordfører er valgt. Sammen med den uddannelsespolitiske ordfører står Studentersamfundet nu endnu stærkere i kampen mod forringelser på uddannelsesområdet. NI FIK LEGATER TIL UDLANDSOPHOLD Ni AAU-studerende, som er på vej ud til studieophold i udlandet, har i særlig grad fået lettet lommesmerterne. De fik hver i maj overrakt en portion på kr. fra Danske Studielegater, som blev uddelt ved en reception i Danske Bank i Algade. Udvælgelsen er sket ved lodtrækning blandt alle de ansøgere, der lever op til kriterierne. Danske Studielegater er en del af Danske Banks sponsorunivers Danske Viden, der støtter initiativer, der skal være med til at sikre, at vi også i fremtiden har velfærd og økonomisk velstand her i landet. Se Fra v.: filialdirektør Michael Secher, Anders Deleuran (Sverige), Camilla Simoni Nielsen (Australien), Mikael Berg Andersen (Australien), Signe Rom Søndergaard (New Zealand), Anja Stevn Jensen (Skotland), Anne Stubberup (Mexico) og Geetha Selvakumar (England). Fraværende ved overrækkelsen var Iben Lundager (Holland) og Thomas Wright (England). Med på messen var også produktioner fra Teknisk Skole, NOEA, Det Danske Akademi for Interaktiv Underholdning, CVMT o.a. MultiMediMania 2 venter forude.

5 Inden afgangen til Venedig blev der holdt rejsegilde på NoRA. Skelettet alene består af 5,5 tons stål. Så tænkes der på langs under Future Week. Foto fra UNF s hjemmeside. Se flere på Multimediamania bød bl.a. på spillet Skyd dyret. to særligt DygtIge AAu-stuDerenDe HæDret Aalborgs pengeinstitutter forenet i Pengeinstitutsamarbejdet har hædret to særligt dygtige AAUstuderende med kr. ved en lille ceremoni i Studenterhuset den 9. juni. Karen Maria Christensen, der siden har afsluttet sin kandidatuddannelse i Turisme med specialekarakteren 13, har hermed fortsat rækken af 13- taller, som hun også har opnået i sine to sidste projekter inden specialet. Allerede gennem de to sidste projekter har hun demonstreret exceptionelle evner til at kombinere teoretisk refleksion og grundig empirisk analyse m.h.t. netværksprocesser og udviklingsprojekter i private turistvirksomheder og offentlige attraktioner, fortæller institutleder Ulf Hedetoft. Karen Maria Christensen får overrakt sin præmie af formanden for Pengeinstitutsamarbejdet, dir. Gunner Lauridsen. Anders Gorst Rasmussen er specialestuderende i matematik, og det foreløbige arbejde peger på et niveau, der er velegnet til publicering i et internationalt tidsskrift. Anders G. Rasmussen betegnes af institutleder Bjarne Højgaard som en særlig talentfuld studerende, der i de tre første semestre af sit studium fik karaktergennemsnit på 10,2, 11,0 og 12,0. Herefter har alle semestrene indbragt karakteren 13. Alle 8 pengeinstitutter var sammen med rektor Finn Kjærsdam repræsenteret ved overrækkelsen i Studenterhuset.... det samme gør Anders Gorst Rasmussen. Du skal bare turde Sådan siger Karen Lund og tilføjer i sit hurtige taletempo, at hun godt ved, det lyder lidt tanteagtigt, er en af disse let nok at sige -sætninger. Men hun ved fra sig selv, at fordi hun har vovet at kaste sig ud i meget nyt med indbygget risiko for at lave fejl, har det givet hende et engageret, intenst og sjovt studieliv. Faktisk så spændende, at hun slet ikke har lyst til at holde op med at studere og være studerende. For studere gør Karen først og fremmest. Hun har lagt 3 år bag sig på Dansk og 1 år af sidefag i Samfundsfag. Som udgangspunkt vil hun gerne være gymnasielærer, men efterhånden i forløbet har hun opdaget, at der er mange andre muligheder, som også kunne være spændende at tage i betragtning, så karrierevejen er ikke færdigasfalteret. Efter det første studieår var Karen på et sommerkursus i Bergen, hvor hun mødte studerende mange steder fra. Her fandt hun ud af, at de studerende ofte havde egne tidsskrifter på deres studier. Så hjemme igen bragte hun det frem som et forslag. - Dansk er et godt fasttømret studium med fællesskab på tværs af semestrene, men vi manglede et blad. Efter et år med megen snak og hårdt arbejde var vi klar med Mellemrummet, og uden erfaring, men med stor lyst blev jeg redaktør og var det i to år frem til mit sidefag. Det var udfordrende - og det gik godt! Mellemrummet har artikler både af studerende og undervisere. Samtidig medførte bladet, at vi arrangerede fx gæsteforelæsninger med spændende forfattere, og salen var fyldt af studerende og undervisere. Folk blev efter møderne, og snakken gik over kage og kaffe. om hun ville være redaktør på Studentersamfundets blad, Nye Veje. Hun var først afvisende, men kunne alligevel ikke dy sig, da der var meget, hun gerne ville lave om, og som hun også fik mulighed for. Derfor gik sidste sommer med at udvikle bladet, som blev døbt Agenda, og som netop har fejret et år. Denne sommer er brugt på at være redaktør. Der har været og er stadig meget at lære og undersøge. Der er hele samarbejdet omkring bladet, hvor de studerende med de forskellige studiebaggrunde kan bidrage med noget forskelligt. På vejen er det også blevet til en post i Aalborg Universitetsforlags bestyrelse. Karen fik et prik, da bestyrelsen manglede en studenterrepræsentant. Første tanke var, hvad de kan bruge sådan en studenterrepræsentant til. Men da hun samtidig synes, det er lærerigtig at indgå i den slags samarbejder, hvor studerende alligevel kan give lidt, blev det til et ja. Og selvfølgelig var pulsen oppe ved det første møde Karens brændstof består af flere dele: at tænde på en ide, muligheden for at spille sammen med andre i løsningen af den og hele det sociale liv, der udfolder sig i den forbindelse. Så er det sjovt, og hele sliddet værd. Karen Lund, 26 år, aalborgenser, tvillingsøster, studerende, redaktør, løber og cyklist, har spillet i band, elsker blomster og hygge omkring sig og er kæreste med 5 UGlen snebolden ruller Karen har ikke problemer med at få sommerferierne til at gå: De sidste tre er blevet brugt på frivilligt arbejde på universitetet. For næppe havde hun sagt farvel til Mellemrummet, førend hun blev spurgt,

6 Brug studieteknik og bliv en bedre studerende! Af Tine Vedel Eriksen Studieteknik handler i bund og grund om, hvordan man bliver en bedre studerende: Hvordan man effektiviserer sin arbejdsproces, og hvordan man får mere ud af det stof, man sidder med. UGlen Studieteknik er ikke et afgrænset begreb, men henviser ofte til notatteknik, læsemåder, korrekt sprogbrug, litteratursøgning og lignende. En studerende på AAU bliver ideelt set studieteknikekspert på tre felter, nemlig læringsteknik, projekt- og gruppeteknik og studietaktik. Bliver man en god studerende på de tre felter, bliver man med den faglige viden, man får med fra studiet, udstyret med kompetencer, som kvalitetssikrer en til fremtidens arbejdsmarked og udvikler en som menneske. Læringsteknik Det læringstekniske handler om teknikkerne bag stoftilegnelse og bevidsthed om arbejds- og læringsprocesser. Specielt i startfasen af et studium er det vigtigt at få grundlagt gode arbejdsmetoder på områder som: Litteratursøgning og brug af kilder Læsestrategier og læsemåder Notatteknik Korrekt sprogbrug Præsentationsteknik It. Som studerende er der to primære grunde til at bruge tid på at forbedre sin læringsteknik. For det første virker det tidsbesparende, hvis man har styr på litteratursøgning, hvis man kan læse hurtigt og finde frem til det væsentlige i en tekst, hvis man, når man finder sine notater frem inden eksamen, faktisk forstår det, der står, hvis man formulerer sig korrekt, så der ikke skal spildes unødig tid i retteprocessen, og hvis man har styr på de muligheder, der findes it-mæssigt, så man ikke spilder tid på at gøre ting, som en computer kunne klare hurtigere. For det andet giver det at have styr på læringsteknikken overskud til det faglige. Hvis man ikke mister overblikket over bogstakkene og notatbunkerne, har man mere overskud til at tænke i opgavens argumentation og demonstrere sin evne til at nuancere, så opgavens kvalitet øges. Projekt- og gruppeteknik Derudover er en af hjørnestenene på AAU projekt- og gruppearbejde, og det er selvfølgelig også et felt, hvor man kan opøve sine evner studieteknisk. Bliver man ekspert i projekt- og gruppeteknik, får man en indgående erfaring med områder som samarbejde, mødeledelse, coaching/sparring og konfliktløsning. Også projekt- og gruppearbejdet skal der arbejdes med fra dag et. Kompetencer i forhold til samarbejde og sparring er ikke noget, man er født med, og det betaler sig at synliggøre processerne bag projektarbejdet, fx ved at tage formaliserede diskussioner om forventninger og krav, ved at lave mødedagsordner, tidsplaner og opsætte deadlines. Derved sparrer man tid, fordi man undgår konflikter på grund af indforståede normer og krav samtidig med, at man gør erfaringerne fra det individuelle projekt omsættelig til det næste projekt og til andre sammenhænge, fx et fremtidigt job. Der udbydes kurser i coaching, projektplanlægning og mødeledelse hos fagforeninger og virksomheder som aldrig før, og der er derfor indlysende fordele ved at udvikle sine kompetencer på projektog gruppeteknikområdet, før den første ansøgning skrives. Samtidig er det som med læringsteknik, at man som studerende får frigjort nogle ressourcer, hvis man får de grundlæggende projekt- og gruppeteknikker på plads. Der bliver mere energi til at koncentrere sig om det faglige indhold. Studietaktik Studietaktik er et relativt nyt begreb i studietekniksammenhæng. Det handler i bogstavelig forstand om at blive en taktiker i forhold til sit studium. Hvordan griber man studiet an, så man opnår optimale resultater karakter- og læringsmæssigt? Hvordan undgår man unødig stress- og tidspres? Og hvordan bliver man bedst integreret i studiemiljøet både socialt og fagligt? Det indlysende svar er igen, at man øver sig. Ved konsekvent at planlægge sit studium kan man opnå den studiemæssige gevinst, at man får overblik og overskud. Ved at dokumentere sine studieaktiviteter på uge- og månedsplan samt ved at styre sit studium i forhold til konkrete mål udvikler man sine kompetencer for tidsstyring og planlægning. Studierne er i forvejen indrettet i forhold til at bestå konkrete eksaminer, og man er på den måde allerede i gang med at indrette sig efter studiets mål fra første semester. Men mål- og plansætning bør også foregå i det små. Fx kan et mål være at få læst en bestemt tekst til et bestemt tidspunkt eller at gå i gang med sin research til projektet tidligt, så man undgår at blive stresset, og så man sikrer sig, at bøgerne kan nå hjem, inden de skal læses. Man kan også tænke taktisk for at få det optimale ud af den sociale side af studielivet. Man kan fx sørge for at gå til relevante arrangementer og melde sig til udvalg. Bliver man ekspert i den sociale side af studietaktik, følger der ofte faglige gevinster med i form af kontakter, diskussioner osv. Det er en fordel at være taktisk både socialt og fagligt, så man allerede i studietiden lægger grunden til det arbejds- og privatliv, man ønsker efter studierne. Fælles ansvar Ser man overordnet på studieteknik, lyder det måske primært som en lang række krav til de studerende, som skal være konstant aktive og målstyrede, men pointen er nok snarere, at alle disse krav allerede

7 Swim har ikke noget med at svømme at gøre, men er en forkortelse af Streaming Webbased Information Modules. Men når man ved det, er SWIM nok lettere at huske!!! eksisterer. Studieteknik skal derfor ses som en måde at italesætte kravene og tage stilling til, hvordan de håndteres på den mest optimale måde fra den studerendes, men også fra studiernes side. Samtidig er studieteknik en måde at videreudvikle og videreføre faglig viden, så man sikrer, at den underforståede læringsproces rent faktisk finder sted. Man skal dog som studerende være opmærksom på, at læringen i bund og grund er den studerendes eget ansvar. Via det problemorienterede projektarbejde i grupper, er mange aspekter af studieteknik allerede indlejret i arbejdsformen på AAU, men den konkrete træning i lærings-, projekt- og gruppeteknik samt studietaktik sker på eget initiativ i samarbejde med studiekammeraterne. Principper Gevinster 1 Italesættelse Gode resultater karakter- og læringsmæssigt 2 Målsætning Bevidsthed om egne kompetencer 3 Tidsstyring Overskud til det faglige 4 Træning Indhold til CV et 5 Dokumentation på skrift Energi til et socialt liv Guide til studieteknik! Sæt mål Hold styr på dit studieforløb i din kalender: frister, eksaminer, regler, krav, vejledertimer etc. Sæt struktur på din læsning: sæt læsning af pensum over for tid til rådighed, fx i form af uge- og månedsplaner Strukturer din skrivning: lav disposition og uge- og månedsplaner Sæt ord og procedurer på samarbejdsprocesserne, fx dagsordner ved møder Dokumenter, hvad det er, du gør, så du kan huske det og genbruge det fx i form af projektplanlægningsskemaer Differentier mellem studie- og fritid Vær aktiv på dit studium fagligt og socialt. Vil du vide mere under emnerne: Studiestartere - Gode råd til dig, som skal begynde eller læser på første år af din uddannelse. Få tips til at skrive opgaver, planlægge din tid og meget mere. Gode sider - Her har vi samlet de, efter vores mening, bedste sider om studieteknik og projekt- og gruppearbejde. Se for eksempel kursustilbudene fra Aalborg Universitetsbibliotek/AUB. Specialestuderende - Her kan du finde gode råd, hvis du skal i gang med eller sidder midt i specialeprocessen. Der er også hjælp at hente, hvis du er gået i stå med skrivningen. Studievaner & personlige problemer Ordblinde - Læs om SPS-tilbud til ordblinde studerende. Pjecer & bøger - Læs mere om studieteknik, projekt- og gruppearbejde. Flere links. SWIM på AUB og lær selv SWIM er AUB s webbaserede undervisniningskoncept, der kan hjælpe dig, når du skal søge information til dit projekt, eller hvis du skal skrive en opgave. Det består af et interaktivt video-rollespil optaget med levende skuespillere. I spillet er brugeren det fjerde medlem af en projektgruppe. Gennem fem akter har dette medlem den afgørende stemme, når der skal træffes en beslutning om, hvad man skal gøre for at finde information til et projekt. Spillet er bygget op omkring faser, der kendetegner det at lave et projekt. Formålet er at give studerende mulighed for at udvikle egne kompetencer i forhold til at håndtere information, der danner basis for at udvikle ny viden igennem læreprocessen, dvs. udvikle informationskompetence. - Vi forsøger at beskrive studieprocessen sådan, at den er genkendelig og virker så realistisk som mulig i forhold til brugernes opfattelse af sig selv. Det er brugerens arbejdsproces, som er i fokus, og ikke bibliotekets ressourcer!, siger udviklingskonsulent Niels Jørgen Blåbjerg, AUB. - Derfor tager vi den studerendes briller på og præsenterer forskellige situationer i projektarbejdet, som indeholder nogle forskellige informationsbehov. I hver situation skal brugeren træffe nogle valg afhængig af, hvor langt han/hun er nået i projektprocessen. Rollespillet viser også, at man i studieprocessen må tage forskellige elementer med i betragtning, når der skal vælges fremgangsmåde, og at det kan påvirkes af forskellige gruppemedlemmers personlighed, adfærd, prioriteter, indstilling til studiet og livet i almindelighed. - Vores undervisningskoncept er blevet udbredt til bl.a. Norge, Sverige og USA. Derfor er den nye version, der blev produceret og lanceret her i foråret, på engelsk og udviklet i samarbejde med bl.a. en amerikansk forsker, prof. Carol C. Kuhlthau. Programmet er frit tilgængeligt via SWIM-anmeldelse To studievejledere giver her deres vurdering af SWIM: Mikkel Gade, Dansk: 1) Hvem kan bruge SWIM? Først og fremmest må SWIM være givende for nye studerende på universitetet. Her kan det være en hjælp både til, hvordan man griber gruppearbejdet an, og hvordan man strukturerer og gennemfører materialesøgningen. Dertil kan det være en ekstra hjælp til udenlandske studerende UGlen Fortsættes næste side...

8 både dem, der tager et enkelt semester, og dem der tager en MA her. Endelig kan det være en hjælp til grupper, der er gået i stå eller har problemer i gruppearbejdet - det kan nok sætte problemerne i perspektiv. Dette researcharbejde kan være svært at strukturere, hvilket ofte munder ud i frustrationer over den store uoverskuelige datamængde, der er resultatet af researchen. AUB har store dataressourcer, som umiddelbart kan være svær at få styr 8 UGlen ) Hvordan kan swim bruges? Det kan både bruges af enkeltpersoner, fx som hjælp til informationssøgning og som intro til gruppearbejde, og af grupper, der skal lære at arbejde sammen. 3) kan swim give en oplevelse af den stemning, som du møder/oplever på dit studium på AAu? Ja, det vil jeg tro, det gør. De forskellige medvirkende er selvfølgelig typer, men det er blot en styrke. 4) Hvad synes du generelt om swim? Generelt godt. Det er gennemtænkt, men er en smule for fast i strukturen. Man kommer til at tage stilling til den samme ting blot i forskellige variationer i runderne, og det kan virke lidt unødvendigt. 5) Hvor mange svømmefødder vil du give swim på en skala fra 1-10 (hvor 10 er bedst)? trine DAlsgAArD, psykologi: 1) Hvem kan bruge swim? Det er et glimrende værktøj til studerende, der for nylig er startet på Aalborg Universitet, dvs. 1. semesters studerende eller studerende, der er flyttet til universitetet i forbindelse med en kandidatoverbygning eller lignende. Derudover er SWIM for mig at se meget udbytterigt for internationale studerende, der ikke kender til projektarbejdets specielle karakteristika. 2) Hvordan kan swim bruges? SWIM kan være en god hjælp til at få ideer til, hvordan man kan gribe research i forbindelse med projektarbejdet an. på her kan SWIM være den lille hjælper, der gør researchen lidt bedre og knap så frustrerende. Integration af SWIM i de studerendes første projektarbejde på AAU kan således være udbytterigt også for de mange efterfølgende projektforløb, som studerende skal igennem, idet man lærer at strukturere sin litteratursøgning. 3) kan swim give en oplevelse af den stemning, som du møder/oplever på dit studium på AAu? SWIM formår at indfange nogle af de elementer, der gør sig gældende i gruppearbejdet. Det er dog væsentlig at være opmærksom på, at alle studier har deres egne specifikke karakteristika og ikke mindst krav til projektarbejdet. Det betyder, at SWIM ikke kan få alle disse detaljer med, da det i sagens natur er målrettet alle studerende på universitetet. De enkelte studier må derfor hver især supplere SWIM i forhold til at skabe forståelse for researcharbejdets krav inden for det pågældende fagområde. 4) Hvad synes du generelt om swim? Jeg synes generelt, at SWIM er et brugbart værktøj til nye studerende på universitetet. Men det kan ikke stå alene, hvilket betyder, at de enkelte studier stadig må forsøge at hjælpe de studerende på vej i litteratursøgningsprocessen i forbindelse med projektarbejde. 5) Hvor mange svømmefødder vil du give swim på en skala fra 1-10 (hvor 10 er bedst).

9 EFTER DEADLINE Pressemeddelelse 18. august: Humaniora tvunget til afskedigelser På et personalemøde har jeg som dekan for Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet i dag måttet meddele fakultetets medarbejdere, at vi har været nødsaget til at reducere staben af fastansatte inden for undervisning og forskning med 15 medarbejdere (svarende til ca. 13 %) fra begyndelsen af Afskedigelserne sker efter flere sparerunder på fakultetet, hvor vi haft held til at undgå at afskedige fastansatte medarbejdere. Med de økonomiske udsigter i de kommende år og det ganske rimelige krav fra universitetets bestyrelse om, at budgetterne fra 2008 skal være i balance, har det imidlertid ikke været muligt at undgå afskedigelser. Da disse er begrundet i et manglende økonomisk grundlag, har det selvsagt ikke været nogen let opgave at identificere 15 medarbejdere, som vi er nødt til at undvære. Det er første gang i fakultetets historie, at vi afskediger i dette omfang, og det har været en tung og frustrerende beslutning at måtte tage specielt i en situation, hvor fakultetet er inde i en rivende udvikling inden for omstrukturering af uddannelserne i retning af mere professionsorientering og en strategisk koncentration af forskningsindsatsen. Andre humanistiske fakulteter har været igennem samme tilpasning, hvilket klart peger på de markant urimelige økonomiske vilkår, som både humaniora og samfundsvidenskaberne må forsøge at leve under. Med de foretagne besparelser har vi således over en kort årrække beskåret uddannelsernes bevilling med godt 20 %. Derfor er det også med bitterhed, jeg har måttet træffe beslutningen. Summen af effektiviseringsbesparelser, utilstrækkelig kompensation for de almindelige lønstigninger og alt for lave taxametertilskud gør ønsket om hurtigere gennemførelse og mindsket frafald til en ganske vanskelig opgave, idet man inden for undervisning og forskning ikke blot kan intensivere og effektivisere arbejdet, uden at kvaliteten lider skade. Alle berørte er blevet orienteret personligt inden personalemødet, som blev afholdt fredag morgen den 18. august. Dekan Ole Prehn SICEF Karrieremesse Dit Forum for Fremtiden 21. & 22. september 2006 i Centralværkstedet, Århus GRATIS ADGANG Udvalgte udstillere Mød mere end 55 virksomheder og organisationer, og hør om dine muligheder for job og karriere. Transport tilskud til din rejse til SICEF hør mere hos C3 studerende og på SICEF.dk Læs mere på Arrangør: UGlen Mød alle virksomhederne på SICEF messerne og SICEF.dk SICEF - annonce - Uglen 1 1 8/21/06 2:44:48 PM

10 AAU-NYT Af Alice Bonde Fra v.: Triumviratet på Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, prodekan Lars Døvling Andersen, dekan Frede Blaabjerg og prodekan Egon Toft. 10 UGlen NYT BESTYRELSESMEDLEM Forskningsdirektør, dr.polit. Kari Tove Elvbakken bliver nyt medlem af bestyrelsen for Aalborg Universitet. Hun afløser rektor Christina Ullenius, der trak sig fra bestyrelsen i foråret. Kari Tove Elvbakken, født i 1955, blev dr.polit. i 1997 fra Universitetet i Bergen, men var oprindeligt uddannet som cand. scient. fra Oslo Universitetet i Fra var hun forskningsleder og -direktør for SEFOS (Senter For Samfunnsforskning) ved universitetet i Bergen. I 2002 udnævntes hun til forskningsdirektør for Rokkansenteret i samarbejde med Unifob AS i Bergen. Kari Tove Elvbakken er desuden en engageret rådgiver for Social- og Helse-departementet i Norge samt styremedlem af det norske forskningsråds division for store, tværfaglige satsninger (hvilket svarer til det danske Strategiske Forskningsråd). Endvidere har hun faglig erfaring som medlem i det nationale råd for ernæring og helse. Hendes erfaringer fra bestyrelsesarbejde er bl.a. hentet fra Nutricom AS og Norsk Teknisk Museum. NYT NAVN TIL FAKULTET Fra 1. juli skiftede Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet navn til Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet. På engelsk Faculty of Engineering, Science and Medicine. Behovet er især opstået, efter sundhedsvidenskab er blevet et stort område på fakultetet, senest med den nye uddannelse Medicin med Industriel Specialisering. BYGGERI TIL DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE PÅ CAMPUS Universitets- og Bygningsstyrelsen gik 1. august i gang med at opføre en bygning til Danmarks Biblioteksskole. Den kommer til at ligge mellem Fr. Bajers Vej 7 B og Kroghstræde 1. Arkitekterne Kjær og Richter A/S har tilstræbt at ramme et fælles formsprog for alle bygningerne på området. Der bliver tale om en nord-sydgående 3 etagers hovedbygning med en mindre øst-vestgående fløj, placeret mod nord. BESTYRELSESMØDET 19. JUNI Her refereres især forhold, der ikke på anden vis offentliggøres særskilt i dette nummer af UGlen. Et fuldt bestyrelsesreferat kan ses på Bestyrelsesformand Frank Jensen orienterede bl.a. om, at universitetet er klar til at indgå en lejekontrakt om KMD s ejendom på 9000 m 2. Samtidig vil AAU afgive et lige så stort og dyrere lejeareal på især NOVI. Bestyrelsesmødet blev holdt, dagen inden Videnskabsministeren offentliggjorde det med spænding imødesete universitære Besparelser i 2006 og 2007 Danmarkskort. Formanden fortalte, at han havde deltaget i en række møder desangående. Det lå klart, at grundlag og vilkår ved fusion drøftes efterfølgende. Midlerne vil fortsat ligge i de respektive sektorforskningsministerier. Økonomisk skal fusionerne være udgiftsneutrale. Rektor tilføjede, at den viden, som sektorforskningsinstitutionerne ligger inde med, vil komme videre ud netop ved fusioner med universiteterne, hvor der er studerende. Rektor fortalte bl.a., at AAU arbejder på ansøgninger om to nye uddannelser, jura og idræt. Budgetstramninger Universitetsdirektør Peter Plenge forklarede de tiltag, som var sat i gang for at udføre bestyrelsens beslutning fra april om at stramme op på økonomien for at sikre, at der ikke må være negativ egenkapital ved udgangen af Uden ville kr. Budget 2006 Bespar 2006 Bespar 2007 Bygninger i alt Bygningsdrift og service Husleje og ejendomsskatter Vedligehold Fællesformål i alt Ledelse Administration Fællesaktiviteter Servicefunktioner Fællesområdet i alt Fakulteternes brug af opsparing Mio. kr I alt HUM 10,3 2,7 13,0 SAMF 9,8 3,3 13,0 ING-NAT-SUND 8,0 5,0 13,0 I alt 28,0 11,0 39,0

11 Det er ikke til at se det, men her kommer den nye biblioteksskole til at ligge. Om SBi fortsat skal holde til Scion-DTU i Hørsholm, afhænger af, om regeringen når frem til, at det har flere fordele end ulemper. dette blive tilfældet, idet den i december godkendte overdisponering på 22 mio. kr. vedrørende fællesområdet samt hovedområdernes behov for at bruge af opsparingen på 29,5 mio. kr. i år ville medføre en negativ egenkapital allerede ved udgangen af Der kommer derfor besparelse på fællesområdet på 56 mio. kr., som findes primært ved at skære ned på husleje og bygningsdrift, administration samt fælles aktiviteter. Nogle nedskæringer fremkommer ved at flytte aktiviteter til fakulteterne, der primært vedrører faglige aktiviteter. Fakulteterne har endvidere fået en ramme, inden for hvilken de skal holde overdisponeringen. Organisatorisk vil budgetafdeling og regnskabsafdeling blive lagt sammen med en økonomichef som leder. Ledelsen har iværksat et økonomistyringsprojekt, som vil sikre et løbende overblik over universitetets økonomiske status. Auditering næste år Bestyrelsen godkendte, at der i 2007 som led i AAU s strategi for kvalitetssikring gennemføres en auditering af kvalitetssikringsprocedurerne. Det skal ske ud fra europæiske standarder med fokus på få og kendte kriterier. Prorektor Hanne Krogstrup forklarede, at der allerede praktiseres kvalitetssikringssystemer på universitetet, men ikke systematisk. En auditering vil bl.a. give systematik og overblik samt sikre, at de standarder, der måles i forhold til, lever op til nationale og internationale standarder. Samlet forventes en auditering at give et overblik over universitetets styrker og svagheder ved etablering af systematiske kvalitetssikringsprocedurer. Næste ordinære bestyrelsesmøde er 11. september. SBi OG AAU GÅR SAMMEN Da regeringen offentliggjorde det nye danmarkskort over universiteter 20. juni, indgik Aalborg Universitet kun i én fusion, nemlig med Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Sammenlægningen, der er et led i integreringen af sektorforskningsinstitutionerne i universiteterne, sker med virkning fra 1. januar Når netop disse to partner i denne proces ønskede og nu har fået hinanden, sker det ud fra en fælles vurdering, at en fusion kan skabe en synergi mellem forskning, uddannelse og innovation på en lang række konkrete områder, fx energirigtigt byggeri, indeklima, anvendelse af informationsteknologi i byggeriet, samt bolig- og velfærdspolitik. Ligeledes er et væsentligt perspektiv i sammenlægningen at styrke den internationale forskningsprofil på bygge- og boligområdet. AAU og SBi samarbejder i forvejen om flere forskningsprojekter og har tillige fælles ph.d.-studerende. SBi's forskning og rådgivning dækker et bredt felt inden for bygge- og boligområdet, dels som anvendelsesorienteret forskning i tæt samarbejde med byggeerhvervet og boligsektoren, dels som rådgivning af myndighederne ved lovgivning og andre offentlige tiltag. Instituttet lægger vægt på at arbejde tværfagligt for at kunne levere forskningsbaseret viden, der kan anvendes i praksis. - SBi passer godt sammen med Aalborg Universitet, der både arbejder med mange af de samme ting som SBi og samtidig har tradition for tværfaglig forskning og projektorienteret undervisning, siger SBi's bestyrelsesformand, borgmester Kurt Hockerup. Og bestyrelsesformand Frank Jensen tilføjer, at SBi vil tilføre AAU nogle værdifulde kompetencer både i forsknings- og uddannelsessammenhænge og i innovationsprojekter i samarbejde med private og offentlige virksomheder. Han fremhæver også, at SBi kan bidrage i relation til tværfaglige kombinationsuddannelser, som universitetet har stor succes med og gerne vil lave flere af. Regeringen har besluttet, at der skal ses på fordele og ulemper ved at opretholde SBi's fysiske placering i videnparken Scion- DTU i Hørsholm. Bestyrelserne for begge institutioner anser dog ikke den geografiske afstand for at være et problem. Hele fusionsprocessen fortsætter til den 15. september. FAKTA SBi hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet og ledes af en bestyrelse udpeget af økonomi- og erhvervsministeren. Bestyrelsen består af repræsentanter for bygge- og boligsektoren samt forskningsverdenen. Formand er borgmester Kurt Hockerup. Direktør Lone Møller Sørensen står i spidsen for den daglige ledelse. SBi har 90 medarbejdere og en årlig omsætning på 57 mio. kr. Mit råd til de nye studerende Kristian G. Olesen, institutleder på Institut for Datalogi er: Udnyt tiden fornuftigt, når du er på universitetet, inklusive øvelsestiden. Det betyder ikke, at man ikke skal hygge sig og spille kort, det bør man bare gøre på andre tidspunkter. Husk også at udnytte de mange muligheder, du har på universitetet. 11 UGlen

12 Fremgang på 5% på KOT-optaget Den 28. juli 2006 optog AAU nye studerende via Den koordinerede Tilmelding. Det er næsten 100 flere studerende - svarende til ca. 5 % - end sidste år, som havde en fremgang på 6 % i forhold til året før. AAU er dermed inde i en positiv udvikling. Af Alice Bonde 12 UGlen Bag den samlede fremgang står i høj grad et meroptag på de samfundsvidenskabelige uddannelser på ca. 8 %, som er koncentreret om Sociologi (+44 %) og socialrådgiver (+47 %). De nye natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser: Produkt- og Designpsykologi (21), Medicin med Industriel Specialisering (48) og Medialogi i Aalborg (33) kom godt fra start. I København er optaget til Medialogi (ny i 2005) næsten fordoblet i forhold til sidste år. På humaniora går især Engelsk Sprog og Internationale Studier frem. Enkelte uddannelser må notere en tilbagegang. Det drejer sig især om civilingeniøruddannelserne inden for datateknik, elektronik og it samt industri. På samfundsvidenskab gælder det for HA, mens International Erhvervskommunikation går tilbage på humaniora. Baggrunden for det stigende optag er tilsyneladende, at flere holder kortere sabbat, og at flere går i gang med en universitetsuddannelse i direkte forlængelse af den gymnasiale eksamen. Denne tendens gør sig også gældende på landsplan. Selvom der i år er optaget flere, har universitetet desværre også været nødt til at afvise kvalificerede ansøgere. Ligesom sidste år er det ansøgere til Psykologi, Socialrådgiver, Sociologi, Musikterapi og Humanistisk Informatik. Bortset fra til disse uddannelser forventes ca. 250 ansøgere at komme ind på ledige pladser på de øvrige uddannelser i den såkaldte 2. runde. Især Universitetets adgangskursus er storleverandør hertil. En ny regel om, at adgangskravsfag skal være bestået, betyder, at en række kommende studerende har brugt sommeren til at dygtiggøre sig i matematik, fysik og kemi, primært med henblik på optagelse på ingeniør-, natureller sundhedsvidenskab, men nogle supplerer også med ønske om optagelse på en af universitetets økonomiuddannelser. Det skønnes, at mellem 50 og 75 supplerer på grund af denne regel. Aalborg Universitet Optagne pr. 28. juli Ing.Nat.Sund. Aalborg Forskel Civilingeniør Diplomingeniør Naturvidenskab Medicin med Industriel Specialisering Medialogi Produkt- og Designpsykologi Landinspektør Ing.Nat.Sund. Aalborg i alt Hum. Dansk Sprog Humanistisk Informatik Musik Musikterapi Psykologi International Erhvervskommunikation 2 sprog International Erhvervskommunikation 1 spr./it Hum. i alt Samf. Politik, Administration og Samfundsfag Historie Sociologi Oecon HA HA-jur Socialrådgiver Samf. i alt Aalborg i alt Ing.Nat.Sund. Esbjerg Civilingeniør Diplomingeniør Medialogi Fiskeriteknolog, fagl Fiskeriteknolog, indl Ing.Nat.Sund. Esbjerg i alt Medialogi i København Aalborg Universitet i alt

13 Færre studerende fra lande uden for EU/EØS Af Alice Bonde Der skal smøres langt færre rundstykker til udenlandske studerende i år. Når der tales om internationale studerende, skelnes der mellem kandidatstuderende og udvekslingsstuderende, som læser 1-2 semestre. Og det er mod kandidatstuderende fra lande uden for EU/EØS, som opmærksomheden i særdeleshed har været rettet, fordi de for første gang skal betale for at få en uddannelse i Danmark. Fx koster en ingeniøruddannelse kr. for et år. Til gengæld har Videnskabsministeriet tildelt universiteterne stipendier rettet mod gruppen, her fik AAU 7. På opgørelsestidspunktet 16. august havde Internationalt Kontor modtaget betaling fra 33, og tallet forventes ikke at rykke sig væsentligt. Sammen med de 7 stipendier giver det et fald på ca. 75 %. Til gengæld forventes en pæn stigning fra EU/EØSlande Kandidatstuderende i alt (prognose ) EU/EØS (prognose) Uden for EU/EØS betalingsstuderende - inkl. 7 VTU-stipendier Udvekslingsstuderende i alt (prognose ) EU/EØS (prognose) Uden for EU/EØS (prognose) 13 UGlen

14 Helge Sander har som minister besøgt AAU flere gange. Her modtages han af bestyrelsesformand Frank Jensen til underskrivning af Udviklingskontrakten 22. maj. Af videnskabsminister Helge Sander (V) Færre og stærkere universiteter 1 UGlen I disse uger og måneder er regeringen i tæt dialog med landets universiteter og sektorforskningsinstitutioner om at tegne et nyt danmarkskort med færre, stærkere universiteter. Det nye danmarkskort skal ses i sammenhæng med den historiske ledelsesreform for universiteterne med bestyrelser og ansatte ledere, og de gennemførte reformer for universitetsuddannelserne og forskningsrådgivningssystemet. Der er tale om reformer, som er hårdt tiltrængt på grund af den krise, som har ramt hele Europas universitetssektor, når vi sammenligner med især USA, men også på visse parametre vækstøkonomierne i Asien. De internationale lister, som rangordner universiteterne, er altid omgærdet med diskussion. Men livet er for kort til bortforklaringer, og kun ganske få vil bestride, at de bedste amerikanske universiteter totalt dominerer i toppen. Både uddannelsesmæssigt og forskningsmæssigt. Alene fordelingen af Nobelprismodtagere taler sit tydelige sprog: I første halvdel af tallet kom tre ud af fire prismodtagere fra Europa. I dag er det knap hver femte. Storbritannien huser som bekendt de få europæiske universiteter, som er skarpe konkurrenter til de amerikanske om topposterne på de internationale ranglister. Men englænderne hviler ikke på resultatlisterne og etablerede for et par år siden landets nu største universitet gennem en fusion af to universiteter i Manchester. Målet er at blive et af verdens top-25 universiteter i løbet af ti år, og fusionen fremhæves (1) som et spændende og vigtigt eksempel af den britiske tænketank Centre for European Reform. Moderniseringen af den europæiske universitetssektor fylder derfor i den europæiske debat, og recepten lyder, forenklet sagt: Flere investeringer i forskning og udvikling hånd i hånd med styrket ledelse og øget autonomi på universiteterne. I en netop offentliggjort analyse (1) hedder det, at "nogle lande, som Danmark, Holland, Østrig og Sverige har allerede anerkendt behovet for forandring og er godt i gang med (ledelses-) reformerne." VK-regeringens reformer har styrket de danske universiteters autonomi. Derfor hedder det i en analyse (2) fra 2005 fra de europæiske universiteters organisation, EUA, at "en række lande som Storbritannien, Irland, Finland, Holland og nyligt også Danmark og Østrig har givet vidtrækkende autonomi til universiteterne inden for ansvarlighedens grænser." Formålet er, at frihed under ansvar skal sikre universiteterne mulighed for prioritering, kvalitetsudvikling og effektiv ressourceanvendelse. Heller ikke den igangværende sanering i det danske institutionslandskab er et særligt dansk behov: "Gennem de sidste 50 år er der etableret mange nye institutioner for at fylde huller i det intellektuelle tomrum. Men der er ikke lukket mange af de gamle institutioner. Resultatet er, at Europa har for mange, for små institutioner spredt ud over kontinentet. Næsten alle bestræber sig på at være forskningsintensive, selv om de ikke har størrelsen til at kunne konkurrere med deres regionale og globale konkurrenter." (1) Hvis formlen lød, at stort er bedst, kunne vi nemt i Videnskabsministeriet trække stregerne på landkortet. Men regeringens udgangspunkt er, at det sker i tæt dialog med institutionerne. De kender de faglige miljøer og ved bedst, hvorledes man opnår faglige synergier, effektiviseringer, kritisk masse og nye udviklingspotentialer, både med hensyn til forskning, uddannelse og videnspredning. Med de gennemførte og igangværende reformer af Danmarks universitetssektor har vi et godt udgangspunkt for en effektiv udnyttelse af de massive ekstra-investeringer, som regeringen ønsker at gennemføre. Og for at øge den danske andel i EU's forskningsprogrammer, der også stiger markant de kommende år. (1) Centre for European Reform - The Future of European Universities, Renaissance or decay? (maj 2006) (2) European University Association - Trends IV: European Universities Implementing Bologna (april 2005)

15 De stolte og akustiske forældre til Valdemar Kan MP3-afspillere give høreskader? Af Alice Bonde Kan man få høreskader og tinnitus af lyden fra MP3-afspillere, ipods og lignende? Dette spørgsmål er Afdeling for Akustik blevet stillet mange gange, og det har givet anledning til et udviklingsarbejde, der over kort tid har involveret både ansatte og studerende i afdelingen og resulteret i den helt enestående kunstige måledukke Valdemar. Hos ham kan lyden måles i øregangen, hvorefter en computer regner resultatet om til decibel-værdier, som med det samme kan sammenlignes med gældende støjgrænser. På brystet har dukken et stort display, som både viser lydtrykket, og hvor længe man kan lytte om dagen uden risiko for nedsat hørelse eller tinnitus. Valdemar blev netop færdig, som sæsonen for musikfestivaler startede, og hele sommeren har han været på festivalturne sammen med studerende i Tek.-Nat.- bussen. Her har festivaldeltagerne kunnet måle lyden fra deres egne afspillere med deres egen musik og deres egne hovedtelefoner - og skruet netop så højt op, som når de selv lytter. Og selv om Valdemar ligesom festivaldeltagerene nu er godt brugt, er han alligevel klar til at komme rundt på skoler og gymnasier. AAU s måledukke er opkaldt efter den danske fysiker Valdemar Poulsen, som var den første, der optog lyd med magnetisme. Princippet blev brugt til både spole- og kassettebånd, senere til videobånd, og nu, mere end hundrede år efter, til harddiske i computere og MP3-afspillere. Mikrofonerne i Valdemar er velvilligt udlånt af G.R.A.S. Sound & Vibration. - Ved at komme ud, hvor de unge er, håber vi at øge deres bevidsthed om at passe på hørelsen - ikke kun når de lytter til MP3- afspillere, men også i forbindelse med arbejde, på diskoteker osv., siger professor i akustik Henrik Møller. For der er ingen tvivl om, at mange af afspillerne kan spille så højt, at de kan skade hørelsen. Men hvor stor risikoen er i praksis, afhænger helt af, hvor højt man skruer op, og hvor længe man lytter. Og det ved vi alt for lidt om, bl.a. fordi det er svært at måle lyd, der kommer fra hovedtelefoner. Man kan ikke bruge en almindelig støjmåler, men må lave besværlige undersøgelser i laboratoriet. Og så er det ikke nemt at få et billede af folks normale brug af afspillerne - man skal helst kunne måle lige der, hvor de bliver brugt, siger Henrik Møller. Men det er netop fordelen ved Valdemar, der formodentlig er den første af sin art i verden. Ørerne får ingen hvile Walkmen og transportable cd-afspillere har længe kunnet spille meget højt, men der er grund til at have en øget opmærksomhed på MP3-afspillerne. - De er små teknologiske vidundere, som kan tages med overalt og spille høj musik i lang tid og med god teknisk kvalitet, siger lektor Dorte Hammershøi og tilføjer, at det formentlig er ved at ændre vores forbrugsmønstre, så hørelsen ikke får den hvile, som er nødvendig for at restituere sig. Hun gør desuden opmærksom på det farlige ved, at MP3- afspillerne især er populære blandt børn og unge, som har svært ved at vurdere risikoen. - Da vi var teenagere, spillede vi høj musik på stereoanlægget på værelset. Så fik vi besked på at skrue ned. Vores børn vil måske høre høj musik på cyklen, i skolen eller andre steder, hvor hverken jeg eller andre kan sige, at det er for højt. Volumenknappen får måske endda et ekstra hak opad, så musikken kan overdøve baggrundsstøjen, siger Dorte Hammershøi. Ved præsentationen fik holdet det nye navn, nemlig Hørestyrken. Danske lyttevaner er ikke undersøgt, men en australsk undersøgelse fra 2005 konkluderer, at ca. 25 % af brugerne overskrider den universelle grænseværdi og dermed risikerer at pådrage sig et varigt tab af høreevne, i nogle tilfælde generende tinnitus. Nogle forskere mener, at der allerede er tegn på, at vor tids unge hører dårligere end dem, der nu er år. Alle på banen Valdemar har haft mange fødselshjælpere på Akustik, og det har givet en hel særlig stemning i afdelingen at få alle ideerne omsat til en let håndterlig og pålidelig lydmåler. Natte- og morgentimer er blevet taget i brug, -trafikken har været enorm. Til gengæld har gruppen kun mødtes nogle få gange. - Skabelsen af Valdemar var sjov, fordi den var drevet af nysgerrighed og interesse. Det var ikke en pålagt opgave, og derfor var der langt større frihed, siger lektor Søren Krarup Olesen. - Arbejdsmåden var måske ikke så anderledes, det drejede sig som altid om at finde den bedste løsning på et problem. Men det var sjovt at være med til at lave noget, der kommer uden for murene, siger ingeniørassistent Claus Vestergaard Skipper. Akustik har mange nye ideer til, hvordan hovedet ud over at skabe interesse for området også kan bruges fx til at undersøge større gruppers lydniveau og til mere videnskabelige undersøgelser. Vil du vide mere 15 UGlen

16 Hvordan skal vi nu forstå vores funktion som universitetslærere? Af Finn Verner Jensen, Institut for Datalogi for virksomheder. De kan lejes ud. Muligvis vil undervisningen og forskningen lide skade ved en sådan udlejning. de danske universiteters selvforståelse, og på samme måde forstod professorerne deres virke. 16 UGlen Finn Verner Jensen ser en række dilemmaer omkring universitetslærerrollen, som de pågående forandringer i universitetsverdenen afstedkommer. UGlen bringer gerne andres synspunkter i spil. Vi ved alle, at med de mange forandringer, der skyller hen over universiteterne, bliver universiteternes rolle i samfundet forandret, og på samme måde bliver de ansattes situation stærkt forandrede. Vi har som ansatte reageret, som ansatte på enhver virksomhed under stærk forandring reagerer. Vi er forvirrede og utrygge. Derfor opfører vi os konservativt; kunne vi dog ikke bare få lov til at lade alt blive ved det gamle? Jeg har det ligesom de fleste af mine kolleger. Retningen imod at gøre universiteterne til virksomheder, hvor staten udlægger økonomiske præmier for god opførsel, gør mig utryg. Er der ingen grænser for, hvad universitetet vil påtage sig af opgaver for at tjene penge? Jeg ser i fremtiden mange dilemmaer. Her er nogle eksempler: 1) En opfindelse har lovende økonomiske potentialer; men inden den kan flyve, skal den produktudvikles, og der skal udføres en række forsøg og tilpasninger. Dette er ikke forskning; men skal universitetet bede sine forskere om at udføre arbejdet eventuelt bruge forskningsmidler herpå? 2) Forsknings- og undervisningslaboratorier har en kvalitet, der er meget attraktiv 3) Vore forskere er blandt de ypperste i landet på deres felt, og mange er blandt de bedste i verden. De kan lejes ud som konsulenter. Universitetet kan få meget store indtægter ved at starte konsulentvirksomhed. Eventuelt indgå udviklingskontrakter med virksomheder. Igen, undervisning/forskning vil lide under det. I de tre dilemmaer vil en almindelig virksomhed forsøge at estimere økonomisk gevinst og tab. Der er jo økonomiske tab ved reduceret kvalitet i forskning og undervisning. Virksomheden vil så vælge det, der giver højest forventet økonomisk udbytte. Er det også sådan, universitetet vil vælge, eller er der noget i universitetets selvforståelse, der får det til at vælge anderledes end en rigtig virksomhed? Er der noget, der forhindrer universitetet i at udvikle sig fra en uafhængig undervisnings- og forskningsinstitution i retning af en servicevirksomhed og en virksomhed, der alene eller i strategiske partnerskaber markedsfører videnstunge produkter? Vi kan alle kigge os omkring på vore institutter og finde nye måder at udnytte den tilstedeværende ekspertise, så universitetet kan tjene penge, flere penge. Rektor har oven i købet opfordret os til at gøre det. Men er det kun den økonomiske cost/benefit, der skal bestemme vore aktiviteter? Er der etiske stopklodser udsprunget af en forståelse af, hvad man er sat i verden for? Da Aalborg Universitet(scenter) startede i 1974, var der også en brydning mellem en gammel forståelse af universiteter og en ny. Den gamle universitetsmodel var den Humbold ske: På universitetet var der uafhængige forskere, der underviste ved at vejlede. Det var en slags mesterlære. Den universitetsmodel passede ikke med virkeligheden; men den udgjorde alligevel På AUC var vi helt klare over, at vi skulle være et masseuniversitet. De gamle universiteter var sådan set også masseuniversiteter; men de ville ikke se det øjnene. AUC s eksistensberettigelse var, at vi uddannede kandidater. Uddannelsen skal hele tiden være opdateret med de seneste udviklinger inden for de udbudte fag. Den eneste måde at sørge for opdateret indhold i uddannelserne er, at underviserne er aktive forskere. Aktiv forskning er adgangskortet til at kommunikere internationalt med forskere. Hvis du ikke har noget interessant at komme med, gider de ikke snakke med dig. Sådan har jeg indtil nu forstået min rolle på universitetet. Jeg er her for at uddanne kandidater (og nu også ph.d.er), og derfor er jeg forpligtet til at være aktiv forsker. Ikke alene skal jeg selv producere forskningsresultater; jeg er også forpligtet til at bruge dette adgangskort til at følge bredt med i den videnskabelige udvikling i mit felt. Min værdi for universitetet ligger ikke i værdien af mine egne forskningsresultater, men i hvordan jeg sørger for, at hele verdens forskningsresultater bliver formidlet til mine kandidater og ph.d.er (og hermed i mit tilfælde til gavn for den danske itindustri). Denne universitetsmodel har en række konsekvenser. Fx giver det ingen mening at have forskere ansat, der aldrig underviser. Hvis jeg vil være universitetsansat, er jeg forpligtet til at undervise. For det andet har jeg ikke fuldstændig forskningsfrihed. Jeg bør ikke forske i områder, der ikke har forbindelse til undervisningen. På den anden side er min forskning ikke en fri ressource, som min arbejdsgiver kan lede og fordele. Universitetet kan heller ikke bestemme, at min forskning skal ligge inden for bestemte strategiske områder. Det giver kun mening, hvis alle universitetets undervisningsområder også er strategiske forskningsområder. Man kunne forestille sig, at denne universitetsmodel

17 "Jeg så gerne, at ledelsen satte et arbejde i gang med at etablere en ny universitetsmodel, der giver de ansatte indikationer af, hvad der egentlig forventes af dem, og hvad der ikke forventes af dem." Bedre praktikmuligheder i små og mellemstore virksomheder Af Annika Holm Jørgensen lagde op til kontrol af forskningen og den enkelte forsker. Det har man klogeligt afholdt sig fra. Det er almindeligt kendt, at når det drejer sig om kreativ virksomhed, får arbejdsgiveren flere arbejdstimer ud af den ansatte ved at vise tillid frem for at foretage kontrol. Enkelte kan måske ikke administrere tilliden, men tabet herved er meget mindre end overarbejdet fra de øvrige. Som sagt, indtil for få år siden passede denne universitetsmodel fint med Aalborg Universitets virke og med min selvforståelse som professor. Det gør den ikke mere. Der er kommet en række nye krav til universiteterne. Vi skal gøre vores forskning økonomisk nyttig ( fra tanke til faktura ), vi skal tage os af patenterbare opfindelser, vi skal kommunikere med offentligheden, vi skal samarbejde med virksomheder, vi skal formidle viden til virksomheder og institutioner. Alt sammen udmærket, spændende og påkrævet, men hidtil sideaktiviteter i forhold til vores egentlige opgaver. Der indføres målbare metrikker, der danner basis for tildeling af midler. Der er stor risiko for, at disse metrikker kommer til at styre universitetets beslutninger, og at de vil diffundere ned til fakulteter, institutter og medarbejdere gennem opmuntrende incitamenter fra ledelsen og pres fra de grupper, der står sig godt i forhold til metrikkerne. Og så kommer dilemmaerne. I den gamle masseuniversitetsmodel var de oven for skitserede problemer ikke dilemmaer. Jeg så gerne, at ledelsen satte et arbejde i gang med at etablere en ny universitetsmodel, der giver de ansatte indikationer af, hvad der egentlig forventes af dem, og hvad der ikke forventes af dem. En sådan model vil også give ledetråde for, hvordan man skal beslutte sig, når dilemmaerne kommer. Modellen kan også være et værn mod, at ministeriets målbare metrikker, der ikke kan fange universitetets virkelighed, kommer til at bestemme vor adfærd på alle niveauer. Uden en stabil forståelse af os selv ender vi med at løbe efter guldkrukker under enhver regnbue, som måtte blive sat på himlen af den til enhver tid siddende forskningsminister. KarriereCentret opstarter netop nu et nyt udviklingsprojekt, som har fokus på at få flere studerende ud i praktik i de små og mellemstore virksomheder. Traditionelt set er de studerende mest fokuseret på de større velkendte virksomheder, når de står over for at skulle tilbringe et semester i praktik og overser typisk de mange muligheder, der er i de små og mellemstore virksomheder. Netop disse virksomheder har et stort udviklingspotentiale, da de udgør en stor del af det nordjyske erhvervsliv, og både nu og i fremtiden vil de komme til at tegne sig for en stor del af de højtuddannedes arbejdsmarked. Imidlertid har disse virksomheder endnu ikke en længere tradition for at ansætte højtuddannede, og mange af dem har i det hele taget ofte et meget begrænset kendskab til, hvad de studerende og færdiguddannede kandidater har af kompetencer. Omvendt har de studerende brug for mere viden om, hvordan deres uddannelse og kvalifikationer kan finde anvendelse i sådanne virksomheder. Dette tilstræber KarriereCentrets nye praktikprojekt at gøre noget ved. Praktik kan nemlig fungere som en effektiv døråbner til at skabe mere dialog mellem erhvervslivet og de studerende og give begge parter et større indblik i hinandens kompetencer og muligheder. I et praktikforløb indgår den studerende som en del af medarbejderstaben i virksomheden i en periode på 3-6 måneder. Virksomhederne får således en ny kollega i organisationen, og den studerende opnår et indgående kendskab til dagligdagen på en arbejdsplads. Praktik er således også en god måde at give erhvervslivet en forsmag på, hvad det vil sige at ansætte en akademiker, samt hvilke faglige kompetencer færdige kandidater kan forventes at have. En praktikant skal ikke som udgangspunkt have løn for sin arbejdsindsats og indebærer derfor ikke en stor økonomisk risiko og investering for de mindre virksomheder. Desuden er de universitetsstuderende opdateret med den nyeste faglige viden og kan bidrage med nye ideer og inspiration til virksomheden. Den studerende får til gengæld en enestående mulighed for at afprøve sin teori i praksis samt at få værdifulde erfaringer til målretning af såvel videre studieforløb som CV og fremtidige jobsøgning. Det er derfor KarriereCentrets forventning, at en forøgelse af praktikforløb i små og mellemstore virksomheder vil tilskynde til mere samarbejde mellem virksomhederne, de studerende og Aalborg Universitet. For at skabe flere praktikstillinger i disse virksomheder vil KarriereCentret i løbet af efteråret lave intensiv opsøgende kontakt dertil for at oplyse om potentialet i samt mulighederne for at få en AAUpraktikant. Ydermere vil den eksisterende praktikdatabase, blive udbygget, så det bliver muligt for de studerende at lægge deres profil ind og dermed synliggøre sig over for potentielle praktikværter. Samtidig vil det gøre det nemt og enkelt for virksomhederne at søge efter og rekruttere den rette kandidat. I det hele taget er det en prioritet i dette nye projekt at sikre en større tilgængelighed for såvel studerende som virksomhederne. Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet og støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Vil du vide mere eller kontakt: Projektkoordinator Annika Holm Jørgensen KarriereCentret UGlen

18 Stor interesse for iværksætteri på de nordjyske videregående uddannelser - på AAU går Hum.-pigerne foran Af Louise Møller Pedersen, Olav Jull Sørensen og Suna Sørensen, Institut for Erhvervsstudier En ny undersøgelse blandt samtlige studerende på AAU og Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) samt udvalgte studerende fra CVU Nordjylland og Sundheds CVU studerende i alt - viser, at de studerende har stor interesse for iværksætteri. Der er dog forskel på, hvor stor en andel af de studerende, som er aktive iværksættere, og i hvor høj grad den enkelte uddannelsesinstitution opfattes som en barriere for entreprenørskab. NOEA går i front, idet hele 7,9 % af de studerende her enten pt. har egen virksomhed eller er i opstartsfasen. Oven i dette ønsker 22,2 % at starte egen virksomhed inden for de næste 10 år. På AAU er iværksætteraktiviteten 4,3 %, og yderligere 13,4 % har faktiske intentioner om at starte egen virksomhed. Blandt respondenterne fra CVU Nordjylland synes interessen for iværksætteri at være begrænset. Her er der pt. ingen aktive entreprenører, og kun 2,4 % forventer at blive det inden for de kommende 10 år. Interessant er det endvidere, at 46,6 % af samtlige respondenter ikke ønsker at afskrive entreprenørskab som en mulig karriere. Den store interesse for entreprenørskab viser sig også ved, at ca. 60 % af de studerende i deres studium ønsker at blive præsenteret for entreprenørskab som en alternativ karrierevej. Resultatet står i modsætning til, at meget få oplever dette som en realitet. Flest fra NOEA (40 %) og AAU (24,6 %) bliver præsenteret for entreprenørskab og færrest fra de to CVU ere, hvor emnet iværksætteri endnu kun i begrænset omfang er på dagsordenen. Dette skal ses i forhold til, at kun 15 % af de studerende fra CVU Nordjylland ser det som deres uddannelsesinstitutions opgave at fremme iværksætteraktiviteten blandt de studerende. Samtidig kan det konstateres, at 80 % oplever, at deres uddannelse ikke lægger op til start af egen virksomhed. De studerende fra alle fire uddannelsesinstitutioner efterlyser flere iværksætterorienterede aktiviteter med bl.a. idéudvikling, ledelse og organisation samt praktiske spørgsmål vedrørende virksomhedsetablering som fokus. 18 UGlen Mens mange studerende således er parate til at tage skridtet ud af den entreprenørielle landevej, viser en undersøgelse på AAU, at mange studienævn halter bagefter. 41,4 % af studienævnene har afviklet entreprenørrelaterede studieaktiviteter i 2005, og yderligere 6,5 % har planlagt kommende aktiviteter på området. Omvendt ser 29 % af studienævnene kun i lille grad/slet ikke et behov for at indføre entreprenørrelaterede studieaktiviteter inden for de kommende 1-2 år. Dette bl.a. med henvisning til stof-/fagtrængsel, manglende relevans for studiet og mangel på kvalificerede lærerkræfter. Derudover angiver to studieledere forventningen om manglende interesse fra de studerendes side som en barriere.

19 Se også opslag på bagsiden af UGLen om start af netværk for studerende om iværksætteri. Sammenlignet med resultaterne af Iværksætterpulsen 2005, hvor kun studerende fra AAU deltog, fremkommer der en række interessante variationer: Iværksætteraktiviteten er samlet set faldet fra 7,8 % til 6 %. Hum. har overtaget Tek.Nat. s plads som det fakultet med flest aktive (5,2 %) og kommende iværksættere (18,4 %). Resultatet er særlig interessant, da størstedelen af respondenterne fra Hum. er kvinder, og iværksætteri traditionelt appellerer mere til mænd end til kvinder. Samtidig fremstår Hum. som det mest iværksætterorienterede fakultet. Andelen af studerende, som har kendskab til tilbud om støtte og vejledning i etableringsprocessen, er steget fra 20 til 31 %. Dette kan ses som et resultat af de mange entreprenørrelaterede tiltag, der er iværksat på universitetsniveau samt på mange af AAU s uddannelser. Der er dog fortsat et stykke vej til at opfylde målsætningen om, at AAU i 2010 skal være at finde blandt de førende universiteter i Europa inden for innovation og akademisk iværksætterkultur. Entreprenøraktivitet fordelt på udd. insti. (n=115) Entreprenøraktivitet fordelt på AAU s fakulteter (n=60) Vil du vide mere... Hele Iværksætterpulsen pulsslag kan ses på: ivo/publications/other/index.htm Få information og hjælp til iværksætteraktiviteter på 19 UGlen

20 Studerendes rettigheder i forbindelse med projektsamarbejde Af specialkonsulent, cand.jur. Nina Schjoldager, Patent- og kontraktenheden, og fuldmægtig, cand. merc.jur. Morten Dahlgaard Andersen, SEA Supporting Entrepreneurship at Aalborg University Skal du ind i et projektsamarbejde dette semester? Med en ekstern part som fx en virksomhed eller med en af universitetets ansatte? I så tilfælde skal du være sikker på, at du ikke bliver fanget i en aftale, der ikke er hensigtsmæssig for dig. Du kan risikere, at du ikke må gå til eksamen! 20 UGlen Studerende har deres helt egne rettigheder. Til den tekst de skriver, til diagrammer, tegninger, modeller, design, patenterbare opfindelser, brugsmodeller og til software. Med mindre der er indgået en aftale om andet. Dvs., at studerende, der arbejder på en flig af vejlederens forskningsprojekt, har ret til egne resultater. Hvis vejlederens forskningsprojekt er eksternt finansieret og underlagt en samarbejdsaftale, kan den studerendes rettigheder komme i konflikt med de rettigheder, som den eksterne part har i henhold til samarbejdsaftalen. I de fleste tilfælde vil en sådan aftale regulere den eksterne parts adgang til de resultater, universitetet frembringer. Universitetet er i den sammenhæng universitetets ansatte. Ansatte er alle, som har et arbejdstagerforhold til universitetet, dvs. også studerende, der arbejder som betalt studentermedhjælp eller konsulenter. Studerende er derfor selvstændige retssubjekter. Universitetet kan ikke indgå aftaler på deres vegne. Det er derfor vigtigt, at både den studerende og universitetet sikrer sig rent aftalemæssigt, at den studerendes rolle i projektet er afklaret med den eller de eksterne parter, der er involveret i projektet. En af mulighederne er, at universitetet indgår en aftale med den studerende. Mange studerende laver studenterprojekter i samarbejde med eksterne parter, herunder virksomheder, organisationer og myndigheder. Disse eksterne parter bidrager i mange tilfælde med interessante problemstillinger, produktspecifikationer, strategier samt oplysninger om marked og økonomi. Mange ønsker sådanne oplysninger hemmeligholdt, og den studerende bliver bedt om at underskrive en hemmeligholdelsesaftale. Aktuelle faldgruber Er der nogen faldgruber? Ja, der er mange. Problemet for mange studerende er, at der ikke rigtigt er nogen, der kan hjælpe dem med aftaleforhandlinger og vurderinger af en aftales juridiske indhold og konsekvenser. Universitetets Patent- og kontraktenheden beskæftiger sig udelukkende med aftaler, der er relateret til ansatte og må ikke yde ekstern juridisk rådgivning. Som studerende skal man således enten tage chancen eller gå til en advokat. Vi giver en kort beskrivelse af aktuelle faldgruber, som man skal undgå, når man indgår aftale om studenterprojekt. Beskrivelsen er på ingen måde udtømmende. Der kan være mange andre forhold, man skal tage sig i agt for. 1 Projektet som sådant skal være defineret korrekt og klart afgrænset. Det sikreste vil i mange tilfælde være at udarbejde en grundig beskrivelse af projektet og vedlægge denne som bilag til aftalen. Hvis beskrivelsen er for løs, kan det gøre det umuligt at sige konkret, hvad det er, parterne skal yde i forhold til hinanden, og hvad det er, man evt. giver andre rettigheder til. 2 Det skal fremgå, hvilke oplysninger man skal hemmeligholde, hvis der overhovedet er nogen. En god løsning kan være, at sådanne oplysninger altid nedfældes på skrift, og at virksomheden markerer materialet som fortroligt. Definitionen af fortrolige oplysninger er vigtig. Den skal ikke omfatte de studerendes egne projektresultater eller oplysninger, der allerede er ude i det offentlige rum. 3 Hvad er det, man må eller ikke må med de oplysninger, man modtager? Fortrolige oplysninger må ikke offentliggøres eller videregives til andre. Hvis man inkluderer de fortrolige oplysninger i projektrapporten, vil man i mange tilfælde komme i misligholdelse, fordi aftalen med virksomheden ofte ikke omfatter universitetet eller universitetets censorer. Hvis der er en ekstern censor, er denne nok heller ikke omfattet. Derudover er eksamen betragtet som en offentlig handling på den måde, at eksamensbesvarelser skal være tilgængelige. Studerende, der bygger deres projekt på den eksterne parts forretningshemmeligheder, kan dermed få det problem, at de ikke kan gå til eksamen. Løsningen i det tilfælde kan være, at man fra universitetets side lukker eksamen for offentligheden. Det vil indebære, at den mundtlige eksamen lukkes for tilhørere (skulle der komme nogen), og at projektrapporten bliver behandlet som fortrolig. Det har den konsekvens, at rapporten ikke sendes til biblioteket, og at man heller ikke selv må videregive den til andre. Heller ikke til den stolte mor eller bedstefar. Derudover må man heller ikke benytte rapporten i forbindelse med jobsøgning i så tilfælde skal man nøjes med et ikke-fortroligt sammendrag. Hvor længe skal man hemmeligholde oplysningerne? Markedsføringslovens 19 siger, at man skal hemmeligholde forretningshemmeligheder i 3 år. Denne bestemmelse gælder uanset, om man har indgået en aftale, og 3 år kan derfor være et godt udgangspunkt. Der findes virksomheder, der forslår hemmeligholdelse i helt op til 10 år. 4 En del virksomheder vil kræve at få projektrapporten til gennemsyn netop for at sikre, at der ikke inkluderes fortrolige oplysninger. Siger aftalen, at det er udkast til rapport, der skal afleveres, eller det færdige produkt? Der findes aftaler, der siger, at den endelige rapport skal afleveres til gennemsyn 6 uger før, den skal afleveres som eksamensprojekt. Det volder naturligvis store problemer for de studerende, som dermed får kortere tid til at gennemføre projektet.

ÅBENT HUS 5. MARTS KL. 10-17

ÅBENT HUS 5. MARTS KL. 10-17 FÅ INSPIRATION TIL DIT STUDIEVALG PROGRAM ÅBENT HUS 5. MARTS KL. 10-17 AALBORG ESBJERG KØBENHAVN TEKNISK-, NATUR- OG SUNDHEDSVIDENSKABELIGE UDDANNELSESOPLÆG FREDRIK BAJERS VEJ 7 LOKALE BLÅT RØDT LILLA

Læs mere

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

Velkommen til Aalborg Universitet 2013 Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Fakta om Aalborg Universitet

Fakta om Aalborg Universitet Fakta om Aalborg Universitet Ledelse Bestyrelse Frank Jensen (formand) Birgitte Possing Lars Bonderup Bjørn Kari Tove Elvbakken Freddy Frandsen Anne Knudsen Ann-Dorte Christensen Kenn Steger-Jensen Lisbeth

Læs mere

Åbent Hus 2013. Teknisk-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige uddannelser side 2-4 Samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser side 5-7

Åbent Hus 2013. Teknisk-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige uddannelser side 2-4 Samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser side 5-7 FÅ INSPIRATION TIL DIT STUDIEVALG Åbent Hus 2013 PROGRAM og oversigtskort Teknisk-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige uddannelser side 2-4 Samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser side 5-7 AALBORG

Læs mere

Vejledende minimumsbetingelser i 2016 for dispensation fra formelle adgangskrav

Vejledende minimumsbetingelser i 2016 for dispensation fra formelle adgangskrav Vejledende minimumsbetingelser i 2016 for dispensation fra formelle adgangskrav Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen men mener, du har andre tilsvarende kvalifikationer, kan du søge universitetet

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Vejledende dispensatkrav:

Vejledende dispensatkrav: Studiekontoret 14. Januar 2015 Vejledende minimumsbetingelser i 2015 for dispensation fra formelle adgangskrav Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen men mener, du har andre tilsvarende kvalifikationer,

Læs mere

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015 ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015 Sammen med kravet om, at du har bestået en gymnasial eksamen, skal du have bestået bestemte gymnasiale fag på bestemte niveauer. Disse krav gælder uanset om du

Læs mere

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015 ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015 Sammen med kravet om, at du har bestået en gymnasial eksamen, skal du have bestået bestemte gymnasiale fag på bestemte niveauer. Disse krav gælder uanset om du

Læs mere

Vejledende dispensatkrav:

Vejledende dispensatkrav: Studiekontoret 27. Februar 2015 Vejledende minimumsbetingelser i 2015 for dispensation fra formelle adgangskrav Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen men mener, du har andre tilsvarende kvalifikationer,

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Fakta om Aalborg Universitet 2006

Fakta om Aalborg Universitet 2006 Fakta om Aalborg Universitet 2006 I I Aalborg Universitet I Fakta I Aalborg Universitet blev grundlagt i 1974. Universitetets nøglekoncept er tværfaglighed inden for både forskning og undervisning. Uddannelsesprogrammerne

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2008-2009 Søgningen via KOT til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2009 s. 2 af 22 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Studievejledning Antal Antal pjecer jeg ønsker at bestille: Alternativer til Psykologi (september 2008)

Studievejledning Antal Antal pjecer jeg ønsker at bestille: Alternativer til Psykologi (september 2008) Studievejledning Antal Antal pjecer jeg ønsker at bestille: Alternativer til Psykologi (september 2008) Dimittendguiden 2015 Regler om optagelse og indskrivning ved Aalborg Universitet (2013) Studievejledningen

Læs mere

Referat godkendes med ændringer om, at revisoren ikke skulle inviteres med til overleveringsweekenden.

Referat godkendes med ændringer om, at revisoren ikke skulle inviteres med til overleveringsweekenden. Ordinære medlemmer af bestyrelsen Christian K. Refshauge Mikkel Nielsen Ane Lundgaard Lisbeth Bech Poulsen Nils Christian Nygaard Steffen N. Jørgensen Jonas Caben Iversen Sam Høj, Studenterhusets repræsentant

Læs mere

ELEKTRONIKINGENIØR ELEK ON TRON LINE LÆS 3 ½ ÅR ONLINE ELEKTRONIKINGENIØR - ONLINE AARHUS AU UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN

ELEKTRONIKINGENIØR ELEK ON TRON LINE LÆS 3 ½ ÅR ONLINE ELEKTRONIKINGENIØR - ONLINE AARHUS AU UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN ELEKTRONIKINGENIØR 1 ELEK ON TRON LINE IK LÆS 3 ½ ÅR ONLINE ELEKTRONIKINGENIØR - ONLINE AARHUS AU UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN 2 ELEKTRONIKINGENIØR ELEKTRONIKINGENIØR PÅ 3½ ÅR - ONLINE Den 3½-årige elektronikingeniøruddannelse

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

FÅ INSPIRATION TIL DIT VALG. Program. Kandidatdag 2013. Kroghstræde 3 Fibigerstræde 15 og 16 Fredrik Bajers Vej 7

FÅ INSPIRATION TIL DIT VALG. Program. Kandidatdag 2013. Kroghstræde 3 Fibigerstræde 15 og 16 Fredrik Bajers Vej 7 FÅ INSPIRATION TIL DIT VALG Program Kandidatdag 2013 Kroghstræde 3 Fibigerstræde 15 og 16 Fredrik Bajers Vej 7 Mød os på Kroghstræde 3 Humaniora Anvendt filosofi Culture, Communication and Globalization

Læs mere

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 15. marts - notat fra Analyse, udarbejdet Marts 2015 Udarbejdet af Analyse - Studieservice Fuldmægtig Agner Holmbjerg Schibler, agn@sdu.dk

Læs mere

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen

Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen 2 Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskab Program Aftagerpaneler Ny school-struktur

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes Politique Paris (Sciences Po) Land: Frankrig Periode: Fra: Januar 2013 Til: Maj

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Semesterevaluering Læring og forandringsprocesser, 7 semester, efteråret 2012, København Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Køn Alder Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra:September 2010 Til:December 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN SKAB MORGENDAGENS RAMMER ER DU VILD MED ARKITEKTUR, DESIGN, TEKNIK OG UDVIKLING? OG VIL DU VÆRE MED TIL AT FORME FREMTIDENS RUM, BYER OG BYGGERIER? Så

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Udgiver: Aalborg Universitet, AAU Kommunikation Redaktion: Jonna Thomassen, Allan Clausen Grafisk produktion: Novagraf A/S.

Udgiver: Aalborg Universitet, AAU Kommunikation Redaktion: Jonna Thomassen, Allan Clausen Grafisk produktion: Novagraf A/S. Udgiver: Aalborg Universitet, AAU Kommunikation Redaktion: Jonna Thomassen, Allan Clausen Grafisk produktion: Novagraf A/S August 2012 Utzon Centret ved Aalborgs havnefront. 3 Nye studerende på Aalborg

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

STUDENTERSAMFUNDET v/ Aalborg Universitet Bestyrelsen

STUDENTERSAMFUNDET v/ Aalborg Universitet Bestyrelsen Fibigerstræde 15 9220 Aalborg Øst telefon: 9635 8016 fax: 9815 9494 e-mail: bestyrelsen@studentersamfundet.aau.dk http://www.studentersamfundet.aau.dk Ordinære medlemmer af bestyrelsen Christian K. Refshauge,

Læs mere

Køreplan vedr. doktorafhandling og forsvar, TEKNAT og SUND, 2013

Køreplan vedr. doktorafhandling og forsvar, TEKNAT og SUND, 2013 1 Køreplan vedr. doktorafhandling og forsvar, TEKNAT og SUND, 2013 Denne vejledning er en sammenskrivning og forenkling af Regler for tildeling af doktor- og æresdoktorgrader ved Aalborg Universitet, http://www.aauhaandbog.aau.dk/faces/viewdocument/5292

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011

Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011 Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011 Igen stor stigning i søgningen til Syddansk Universitet gennem kvote 2 Syddansk Universitet har pr. 15 marts 2011 modtaget 6.562 ansøgninger fra 5.071

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

HTX. Esnord.dk. Teknisk Gymnasium Hillerød din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

HTX. Esnord.dk. Teknisk Gymnasium Hillerød din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS HTX Teknisk Gymnasium Hillerød din uddannelse til fremtiden Esnord.dk EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS HTX Tænk langt tænk selv Brænder du for naturvidenskab, og tænder du på at prøve dine ideer af i praksis?

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich Land: Schweiz Periode: Fra: September 2011 Til: Januar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Hvad har du valgt at kombinere med dit bachelorprojektmodul under semestret?

Hvad har du valgt at kombinere med dit bachelorprojektmodul under semestret? SurveyXact Semesterevalueringsrapport Anvendt Filosofi 6. semester foråret 2015 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 52 studerende den 30. juni 2015. Der er blevet rykket to gange,

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

Studentersamfundet. Møde i studentersamfundets bestyrelse. LO, AS, MRA ikke tilstede. - For alle studerende

Studentersamfundet. Møde i studentersamfundets bestyrelse. LO, AS, MRA ikke tilstede. - For alle studerende Møde i studentersamfundets bestyrelse Den 30 marts 2011 kl. 17:00, Ridderlokalet. Ordinære medlemmer: Lasse Rørbæk, formand (LR) Rasmus Lundgaard Christensen, Næstformand (RL) Paw Leon Andersen, kasserer

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne 2014 fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, sprog, kultur og det internationale. Man bliver forberedt til den virkelige verden Skolens store idrætsdag

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015

STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015 STUDIESTARTSFORLØB Efteråret 2015 Som studerende på bacheloruddannelsen eller sidefagsuddannelsen ved institut for psykologi tilbydes du at indgå i et studiestartsforløb. Studiestartsforløbet strækker

Læs mere

Studieophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor

Studieophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Studieophold i udlandet Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Overvejelser Hvorfor rejse ud? Nye kompetencer på flere plan: fagligt sprogligt personligt praktisk internationalt Internationalt netværk

Læs mere

HHX fyr op under ambitionerne

HHX fyr op under ambitionerne IBC Handelsgymnasiet 2016 fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, sprog, kultur og det internationale. IBC Handelsgymnasiet Man bliver forberedt til den

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Fakta om Aalborg Universitet

Fakta om Aalborg Universitet Fakta om Aalborg Universitet Ledelse Bestyrelse Frank Jensen (Formand) Kari Tove Elvbakken Freddy Frandsen Anne Knudsen Birgitte Possing Ann-Dorte Christensen Kenn Steger-Jensen Lisbeth Rosted Anders Hvashøj

Læs mere

HTX Game Design. Ved Søren Buus Nowak Uddannelseschef HTX Ringsted

HTX Game Design. Ved Søren Buus Nowak Uddannelseschef HTX Ringsted HTX Game Design Ved Søren Buus Nowak Uddannelseschef HTX Ringsted Hvorfor vælge HTX på ZBC i Ringsted? Et teknisk gymnasium i rivende udvikling Vi er vokset meget i det sidste års tid. Det har gjort, at

Læs mere

Studentersamfundet - For alle studerende

Studentersamfundet - For alle studerende Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 16. december 2010 Møde i Uddannelsespolitisk Forum Den 13. december 2010 kl. 17.00 Lokale 407, Studenterhuset Revideret dagsorden 1.Formelt (B) [10 min] 2. SU (O)

Læs mere

Vejledende dispensatkrav:

Vejledende dispensatkrav: Studiekontoret 23. januar 2014 Vejledende minimumsbetingelser i 2014 for dispensation fra formelle adgangskrav Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen men mener, du har andre tilsvarende kvalifikationer,

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 6. maj 2009 Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Mødet vil finde sted d. 13 maj, 2009 i lokale 407 på studenterhuset. Tidspunktet for mødestart vil være klokken

Læs mere

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E MEDARBEJDERMØDE DECEMBER 2015 R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E O RIENTERING OM Finanslov 2016 Forslag til AAU s budget for 2016 Præsentation

Læs mere

RIBE KATEDRALSKOLE. Skole siden 1145

RIBE KATEDRALSKOLE. Skole siden 1145 RIBE KATEDRALSKOLE Skole siden 1145 Som én af Danmarks ældste byer har Ribe naturligvis også en skole med en meget lang historie. Ribe Katedralskole har gennem århundreder været egnens videnscenter. Meget

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet

Søgningen til Syddansk Universitet Søgningen til Syddansk Universitet Pr. 5. juli 2009 2010 Juli 2010 Bruno Mølgaard Geertsen Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet Søgningen via KOT til Syddansk Universitet

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne 2015 fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, sprog, kultur og det internationale. Man bliver forberedt til den virkelige verden Der blev gået og løbet

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Referat fra Studienævnsmøde Onsdag, den 22. januar 2014 kl. 11.00 14.30 Sted: Deltagere: Afbud: Aalborg Universitet, Kroghstræde 7, lokale 76a Lars Uggerhøj, Dorte

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Program årgang 11 Forår 2013

Program årgang 11 Forår 2013 Program årgang 11 Forår 2013 Velkommen til forårssemesteret på Akademiet for Talentfulde Unge. Vi glæder os til mange sjove og udfordrende oplevelser sammen med jer i 2013. Forårets program fokuserer på

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi Navn på universitet i udlandet: La Trobe University Land: Australien Periode: Fra:4/3 2013 Til:30/6 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere