Politisk organisering og ledelse af Kreds Sydjylland

Transkript

1 Socialpædagogernes Landsforbund SLSJ 1/8 NOTAT Arbejdsgrundlag for Socialpædagogerne Sydjylland Kredsbestyrelsen skal efter generalforsamlingen den arbejde med en konkretisering af arbejdsopgaverne for de kommende 2 år i form af et arbejdsgrundlag, som sideløbende blive suppleret med en virksomhedsplan, der beskriver kontorets arbejde med driftsopgaverne. Arbejdsgrundlaget bliver således et udtryk for de politiske prioriteringer i den kommende generalforsamlingsperiode. Arbejdsgrundlaget beskriver: Socialpolitiske mål. Fagpolitiske mål. Uddannelsespolitiske mål. Politisk organisering og ledelse af Kreds Sydjylland Generelt Det er i Socialpædagogernes vedtægter beskrevet, at kredsbestyrelsen er kredsens øverste myndighed mellem generalforsamlingerne. Hovedbestyrelsens (HB s) vedtagelse af organisationscirkulæret om kredsformandens ansvarsopgaver beskriver ligeledes, hvordan dagligdagens opgaver er fordelt mellem henholdsvis formand, frikøbte og bestyrelse. Konkret betyder dette, at bestyrelsen har besluttet, hvem der kan udtale sig på vegne af Kreds Sydjylland. Udgangspunktet er, at formanden tegner kredsen udadtil. Når det i bestyrelsen er muligt at behandle en planlagt profilering, skal dette ske, men formanden har altid ret og pligt til at udtale sig. Formanden har i disse tilfælde pligt til efterfølgende at orientere bestyrelsen. Ledelsesmæssige udfordringer Fagbevægelsen er under pres i disse år. Økonomien bliver presset både gennem vigende medlemstal og gennem manglende kontingentstigninger. Disse tendenser vil fortsat gælde i den kommende generalforsamlingsperiode, og der kan være mange udfordringer i at få økonomien til at hænge sammen. Disse udfordringer bør afspejle sig i de politiske prioriteringer, som arbejdsgrundlaget indeholder. Socialpolitisk indsats og mål Arbejdet med de kommunale budgetter har en høj prioritet, da det socialpædagogiske område er under særligt pres.

2 2/8 Kredskontoret udarbejder fortsat et årligt overblik over udviklingen i de kommunale budgetter og de deraf afledte konsekvenser. Dette overblik skabes i samarbejde med fællestillidsrepræsentanten (FTR) i den enkelte kommune. FTR, der gennem arbejdet i hovedmedudvalg (HMU) og lokalmedudvalg har adgang til relevant materiale, skaffer grundlaget, mens kredskontoret samler og bearbejder materialet. Det er FTR i den enkelte kommune, der har initiativpligten i forhold til at sætte budgetnedskæringer m.v. på dagsordenen og i samarbejde med kredskontoret aftale eventuelle reaktioner i forhold til presse, embedsfolk og politikere osv. Det er kredskontorets opgave at følge de generelle udviklingstendenser på det socialpædagogiske arbejdsområde, eksempelvis organisatoriske ændringer. Der kan også være tale om, at den enkelte kommune ikke følger f.eks. de vedtagne politikker på handicapområdet eller på børn og unge-området. Det er kredskontorets opgave i videst muligt omfang at reagere på dette gennem møder med embedsfolk og politikere eller ved kontakt til pressen. Lobbyvirksomhed rettet mod relevante beslutningstagere i kommuner og region er en højt prioriteret arbejdsopgave for kredskontoret. Der udarbejdes et årligt overblik over budgetsituationen i de enkelte kommuner og i regionen, som bl.a. indeholder en vurdering af konsekvenserne af budgetreduktioner herunder omfanget af afskedigelser og nedlæggelse af stillinger projektet Der er tale om deltagelse i et HB-besluttet projekt i Socialpædagogerne. Esbjerg Kommune Børn- og ungeområdet medvirker i dette. Projektet kunne blive en del af temaet på generalforsamling 2012, og der er desuden overvejelser om at føre det til en del af kongrestemaet sammen med 2020-projektet. Bestyrelsen forventer en statusredegørelse ultimo foråret Når resultaterne fra projektet foreligger, vurderer kredsbestyrelsen, hvordan de formidles til udvalgte kommuner i kredsen. Kredsen deltager aktivt i forhold til den landsdækkende konference i september projektet Når projektet er nærmere udfoldet, gøres det til genstand for en temadrøftelse i kredsbestyrelsen. Temaet vil blive en del af kongressen og er derfor relevant at inddrage i planlægningen af generalforsamlingen Introduceres sammen med gennemgang af HB-materialet for HB-møde i januar, men med henblik på en senere temadrøftelse i kredsbestyrelsen.

3 3/8 Forstærket indsats på voksenhandicap-området Der er tale om deltagelse i et HB-besluttet projekt. Der afholdes som en del af dette projekt 1 medlemsmøde med central deltagelse. Der afholdes yderligere 2 lokalt arrangerede medlemsmøder, og kredsen deltager i den afsluttende konference i juni Fokus på faget Generalforsamlingen har besluttet, at kredsen forsat udbyder en række gratis medlemsarrangementer med det formål at holde fokus på faget. Der afholdes minimum 8 medlemsarrangementer i Målet er, at mindst 15 % af medlemmerne deltager i møderne. Arrangementerne spredes geografisk i kredsen. Indflydelse på omorganiseringsprocesserne i kommuner og region Endelig anbefaler kredsbestyrelsen, at kredsen søger maksimal indflydelse på de mange omorganiseringsprocesser, der aktuelt finder sted i kredsens kommuner. Det gælder både på børn og unge-området og på voksenhandicap-området. Udviklingen i kommunerne følges nøje af kredskontoret, og der udarbejdes en status i forbindelse med generalforsamlingen I det omfang, det er relevant, tages kontakt til kommuner, der er i gang med omorganiseringer. Målet med indsatsen er bevarelse af socialpædagogiske arbejdspladser. Lederområdet Der sker p.t. store forandringer i ledelsen af driftsinstitutionerne. Kommunerne gennemfører omfattende ændringer i strukturen masterplaner, sammenlægninger med ældreområdet og lignende. Ledelse bliver i stigende omfang præget af, at det udelukkende er økonomien, der styres efter, ligesom området i stigende grad bliver mødt af krav om evidens for, at indsatsen virker value for money. Hvorledes understøtter Socialpædagogerne denne medlemsgruppe, så ledelse på socialpædagogiske institutioner fortsat udøves af socialpædagoger? Det vurderes, at ledergruppen har en særlig rolle i 2012-, og voksenhandicapprojektet, idet de kan være de faglige ambassadører for projekterne i forhold til forvaltningerne, når der skal iværksættes forandringer i det socialpædagogiske arbejde. Ledergruppen vil være en central partner, når erfaringerne og idéerne fra projekterne skal føres ud i det virkelige liv. Mål og indsatsområder drøftes med Ledersektionens bestyrelse i januar 2012.

4 4/8 Familieplejeområdet: Familieplejeområdet har som de øvrige arbejdsområder være sat under økonomisk pres, og kommunerne har i vidt omfang forsøgt at iværksætte generelle reduceringer af aflønningen via nedsættelse af vederlagene. Derudover tyder meget på, at kommunerne ikke lever op til de forbedringer, der var lagt op til i Barnets Reform herunder bedre uddannelsesforhold og bedre muligheder for eksempelvis supervision til familieplejerne. Kredskontoret undersøger via den kommunaløkonomiske følgegruppe (KØF), hvordan der bliver fulgt op på familieplejeundersøgelsen, herunder om der centralt tages initiativ over for de kommuner, der ikke udbyder efteruddannelse eller tilbyder supervision. Kredskontoret udarbejder et notat, der beskriver hvilke midler der tilføres kommunerne til supervison og uddannelse via DUT-midlerne *), og hvorvidt det er muligt at identificere, hvordan midlerne anvendes af kommunerne. Notatet indeholder endvidere en beskrivelse af de lovmæssige krav til indhold og form af supervision. Efterfølgende vurderer kredskontoret, om efteruddannelse og supervision kan sikres gennem kontakt til den enkelte kommune. Kredsbestyrelsen har godkendt formuleringen om servicering af familieplejerne. Denne servicebeskrivelse er udsendt til familieplejere med adresse og placeret på hjemmesiden. *) DUT = Det Udvidede Totalbalanceprincip for statslig kompensation af kommunale merudgifter. Fagpolitisk indsats og mål Kommunernes organisering af arbejdet på det socialpædagogiske område I forlængelse af beskrivelsen under Socialpolitisk indsats skal arbejdet med kommunernes organisering af det socialpædagogiske arbejde prioriteres i det fagpolitiske arbejde. At sikre medlemmerne de bedste løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med omorganiseringer, der medfører udvidede ansættelsesområder eller indebærer en reel opgaveglidning fra f.eks. døgnarbejde til forebyggende dagbehandlende arbejde. Dette kan eksempelvis ske via lokalaftaler. At sikre, at antallet af afskedigelser på området undgås eller minimeres. Tillidsrepræsentanterne i de pågældende kommuner skal inddrages i arbejdet. Lønpolitik indsatsområder 2012 Der er vedtaget en revideret lønpolitik samt en lønstrategi for 2012.

5 5/8 Tillidsrepræsentanterne informeres på TR-møde i januar 2012 om kredsbestyrelsens vedtagne politikker på området. Forberedelserne af overenskomstforhandlingerne 2013 Den konkrete plan må afvente, at KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) udarbejder køreplan for overenskomstforhandlingerne. Det skal overvejes, om de frikøbte kan deltage i TR-netværksmøderne i den fase, hvor kravene bliver udtaget. Det er vigtigt at fastholde, at tillidsrepræsentanterne indsamler overenskomstforslag forud for udtagelse af kravene og at sikre adgang for alle medlemmer til deltagelse i TR-møde om udtagelse af krav. Det er ligeledes vigtigt at sikre alle medlemmer mulighed for adgang til et medlemsmøde i forbindelse med fremlæggelse af overenskomstresultatet. Der afholdes ikke ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med udtagelsen af krav. Tillidsrepræsentanterne inddrages i udtagelsen af overenskomstkravene. Kredsbestyrelsen drøfter processen omkring udtagelse af overenskomstlrav på sit møde Hvervning og fastholdelse af medlemmer opsøgende virksomhed på arbejdspladserne Generalforsamlingen har besluttet, at der skal arbejdes målrettet på opgaven med at hverve flere nye medlemmer. Både i forhold til de nyuddannede og til de medarbejdere på arbejdspladserne, der ikke er medlemmer. Dette skal ske i et tæt samspil med kredsens tillidsrepræsentanter. Kontakt til medlemmer der ønsker at udmelde sig, fastholdes. Ledergruppen skal tænkes ind i strategien for medlemshvervning og fastholdelse, og den skal drøftes konkret med Ledersektionsbestyrelsen på næste sektionsbestyrelsesmøde 17. januar med henblik på, i hvilket omfang ledergruppen kan bakke op om en organiseringskampagne. Arbejdspladsbesøg skal i højere grad have fokus på arbejdspladser med en lav organiseringsgrad og kredsen vil være opsøgende for at etablere besøg disse steder. Udvælgelse af arbejdspladser skal ske i samarbejde med fællestillidsrepræsentanten. Søsætte kampagne for, at hver tillidsrepræsentant skaffer mindst ét nyt medlem eventuelt med et konkurrence-element. Kampagnen søsættes på et TR-møde i januar, og der præsenteres værktøjer til at understøtte kampagnen.

6 6/8 Uge 4 og 5 i 2012 under temaet Vi kan vores kram tager særligt udgangspunkt i markedsføring af den danske model (Hvad får man for kontingentet?) og reklame for vores Fokus på faget -medlemsarrangementer. Stående tilbud om arbejdspladsbesøg med et antal faste emner på hylderne. Mulig etablering af rundringning til grupper af medlemmer, hvor det overvejes at inddrage kredsbestyrelsen. Initiativer over for nyindmeldte med fremsendelse af velkomstpakke med velkomstbrev, postkort til at give kolleger og pjece med medlemsarrangementer fastholdes. Visitkort til alle ansatte med hvervekampagne på bagsiden fastholdes. Fælles initiativer med BUPL på seminarierne med f.eks. oplæg om etik og praktik samt andre tilbud om oplæg fastholdes. Fælles jobsøgningskurser for nyuddannede i samarbejde med BUPL fastholdes. KTO-samarbejde i kommunerne En prioriteret opgave bl.a. set i sammenhæng med kommunal økonomi og pres på ressourcerne. Erfaringerne er, at samarbejdet fungerer i eksempelvis Esbjerg, Haderslev og Sønderborg samt i region Syddanmark men at det i de øvrige kommuner har vist sig svært at få etableret. De konkrete initiativer drøftes i FTR-kredsen, hvor det vurderes, i hvilke kommuner det vil være relevant at bruge ressourcer på at realisere målet om etablering af KTO-samarbejde. Projekt Særlig indsats på det private område (SIPO) Det centrale projekt om særlig indsats på det private område afsluttes i løbet af 2012 og skal derfor følges op lokalt, så resultaterne fra projektet ikke tabes på gulvet. Erfaringer og resultater fra projektet fastholdes og anvendes lokalt. Strategier for arbejdet i MED systemet herunder servicering af HMU-medlemmer Kommunernes organisationsændringer skaber løbende behov for revision af MED-aftalerne. Som udgangspunkt er disse revisioner funderet i forhandlingsudvalgene og dermed en opgave for kredskontoret. Ud fra konkrete vurderinger kan arbejdsopgaverne uddelegeres til FTR i den enkelte kommune alt efter karakteren af organisationsændringerne. arbejdsfordelingen mellem kredskontor og FTR drøftes på FTR-kursus i april. Samarbejde med andre organisationer Der samarbejdes med BUPL i forhold til PFF-overenskomsten og procedureaftale i forhold til lokal løndannelse, ligesom der samarbejdes med BUPL om indsatsen på seminarierne.

7 7/8 Omfanget af samarbejdet med den tyske organisation Lebenshilfe drøftes senere i kredsbestyrelsen. I forhold til samarbejdet med enkelte LO-sektioner (Tønder og Varde) undersøges de vedtægtsmæssige muligheder for ændringer. Uddannelsespolitisk indsats og mål Socialpædagogerne skal ud fra vedtægternes 2, stk. 1: arbejde for en tidssvarende grund-, efter- og videreuddannelse. fremme relevant forskning inden for det sociale og pædagogiske område. Kredsen har som mål at påvirke pædagoguddannelsen specifikt og regionens uddannelsespolitik generelt, så ovenstående tilgodeses. Pædagoguddannelsen Den specifikke påvirkning af pædagogernes grunduddannelse og muligheder for eftervidereuddannelse skal ske ved, at den nuværende pædagoguddannelse påvirkes gennem LO s repræsentation i bestyrelsen for UC Syddanmark og i uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen ud fra nedenstående: Studerende på pædagoguddannelsen får erfaringer med samarbejde med andre faggrupper ved tværprofessionelle forløb i uddannelsen. Bedre sammenhæng mellem teori og praksis i grunduddannelsen eksempelvis ved at undervisere i højere grad involveres på praktikstederne og i praksisfeltet. Kvalificering af CKF (Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder). Sikre fokus på dannelse og relationer i grunduddannelsen. Sikre fokus på innovation i pædagogisk arbejde. Sikre fokus på evidens og dokumentation. Sikring af efteruddannelse for pædagoger. At få etableret møde mellem rektor og ledende kræfter i UC Syddanmark og Socialpædagogerne Sydjylland inkl. Ledersektionen med henblik på at diskutere evidens og dokumentation. Ny socialpædagogisk uddannelse Kredsen skal arbejde på, at der sker en placering af den nye socialpædagogiske uddannelse i enten Aabenraa, Kolding eller Esbjerg, såfremt uddannelsen bliver en realitet Uddannelsespolitik generelt Uddannelsespolitikken generelt i regionen skal påvirkes gennem: LO s repræsentation i UC Syddanmarks bestyrelse Samarbejde med FTF både landsdækkende og regionalt. Uddannelsesforum i Syddanmark.

8 8/8 Sikring af fortsat placering af pædagoguddannelsen inden for kredsens geografiske område. Fortsat udbud af mellemlange videregående uddannelser generelt i regionen. Medvirke til en konsolidering og udvikling af den nuværende uddannelse frem for udvikling af nye uddannelser, dog med undtagelse af bestræbelserne på at indføre en socialpædagogisk uddannelse. Skabe tværprofessionalitet. Kredsens uddannelsespolitiske opgaver temadrøftes i kredsbestyrelsen efter behov, dog mindst én gang årligt Der søges etableret et initiativråd på tværs af BUPL Fyn, BUPL Sydjylland, Socialpædagogerne Lillebælt og Socialpædagogerne Sydjylland med henblik på at kvalificere arbejdet i Uddannelsesforum for Syddanmark henhørende under kommunekontaktrådet (KKR). Poul Flack Jensen vælges som uddannelsesansvarlig og indstilles som repræsentant i uddannelsesudvalget. Kommunikationsstrategi Kredsbestyrelsen skal i forhold til de kommunikative opgaver arbejde for en styrkelse af den socialpædagogiske og socialpolitiske profil. I det omfang, det ressourcemæssigt er muligt, skal det prioriteres, når relevante problemstillinger dukker op i medierne. Der skal konkret arbejdes med profilering af de lokale faglige sager. De gode sager, der dukker op i dagligdagen på kredskontoret, skal eksemplificeres og synliggøres. For alle områder gælder, at der inden for de økonomiske rammer, kan trækkes på bistand fra freelancejournalist. Opfølgning på arbejdsgrundlaget Det er kredsbestyrelsens forretningsudvalg, der er forpligtet til at følge op på arbejdsgrundlaget og løbende sikre, at kredsbestyrelsen forholder sig til arbejdsgrundlaget. På den måde skal det sikres, at der sker en løbende prioritering af arbejdsopgaverne.